9.7.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 186/1

(1)

Forbindelserne mellem Den Europæiske Union (»Unionen«) og Den Tunesiske Republik (»Tunesien«) udvikles inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik. Tunesien var det første Middelhavsland til at indgå en associeringsaftale (2) med Unionen den 17. juli 1995, som trådte i kraft den 1. marts 1998. Som led i denne aftale tilendebragte Tunesien i 2008 afviklingen af tolden på industrivarer, hvorved Tunesien blev det første Middelhavsland, der indgik en frihandelsaftale med Unionen. Den bilaterale politiske dialog og det økonomiske samarbejde er blevet videreudviklet inden for rammerne af handlingsplaner under naboskabspolitikken, hvoraf den seneste dækker perioden 2013-2017.

(2)

Efter revolutionen og afsættelsen af præsident Ben Ali den 14. januar 2011 afholdt Tunesien sit første frie og demokratiske valg den 23. oktober 2011. I januar 2014 blev der vedtaget en ny forfatning, og i fjerde kvartal af 2014 blev der afholdt parlaments- og præsidentvalg, hvor de centrale politiske aktører samlede sig om en fælles indsats for at gennemføre reformer og indføre et fuldgyldigt demokratisk system.

(3)

Parallelt med den politiske transition har den tunesiske økonomi været påvirket af fortsatte interne uroligheder, ustabilitet i området (bl.a. følger af konflikten i Libyen) og svage internationale forhold (navnlig i Unionen, som er Tunesiens vigtigste handelspartner). Disse negative udviklinger har i betydeligt omfang svækket landets vækstresultater såvel som dets budgetstilling og betalingsbalance.

(4)

Siden 2011 har Unionen som følge af de politiske forandringer i Tunesien erklæret sit utvetydige engagement i at støtte landets økonomiske og politiske reformproces. Unionen har øget sin finansielle bistand til Tunesien, styrket samarbejdet på mange områder, bl.a. inden for civilsamfund, valgsystemet, sikkerhed, regional udvikling og sociale og økonomiske reformer. Den har endvidere åbnet mulighed for at indgå en vidtgående og bred frihandelsaftale, og forhandlingerne herom blev indledt i oktober 2014.

(5)

I denne vanskelige økonomiske og finansielle situation indgik de tunesiske myndigheder og Den Internationale Valutafond (IMF) i april 2013 en ikkeforebyggende treårig standby-aftale på 1 146 mio. SDR (særlige trækningsrettigheder) til støtte for Tunesiens økonomiske tilpasnings- og reformprogram, som efterfølgende blev forlænget til udgangen af 2015. Der er i alt blevet trukket 1 500 mio. USD under IMF-programmet efter gennemførelsen af seks programgennemgange.

(6)

I august 2013 anmodede Tunesien Unionen om supplerende makrofinansiel bistand. Det førte til vedtagelsen i maj 2014 af en afgørelse om makrofinansiel bistand på 300 mio. EUR i form af lån (MFA-I) (3). Aftalememorandummet, som fastsætter de politiske betingelser for MFA-I, trådte i kraft den 4. marts 2015. Efter implementeringen af de aftalte politiske foranstaltninger blev den første rate af MFA-I udbetalt den 7. maj 2015, og den anden rate udbetalt den 1. december 2015.

(7)

Unionen stillede som led i sit normale samarbejdsprogram 524 mio. EUR til rådighed i gavebistand for perioden 2011-2015 til støtte for Tunesiens økonomiske og politiske reformdagsorden. Desuden blev der under SPRING-programmet (støtte til partnerskaber, reformer og inklusiv vækst) bevilget 155 mio. EUR til Tunesien i 2011-2013 og 122 mio. EUR under paraplyprogrammet i 2014-2015. Den Europæiske Investeringsbank har desuden ydet lån på 1 338 mio. EUR siden 2011.

(8)

I 2015 blev den tunesiske økonomi alvorligt påvirket af flere terrorangreb, som var rettet mod centrale økonomiske sektorer såsom turisme og transport, og som havde til formål at forstyrre konsolideringen af den politiske transition. Disse angreb har påvirket det økonomiske opsving, som var ved at begynde i Tunesien, i negativ retning. Kombineret med den vedvarende ustabilitet i området (herunder genoplivelsen af konflikten i Libyen) og de fortsat svage økonomiske forhold i Europa og resten af verden har disse begivenheder forværret Tunesiens allerede svage betalingsbalance og budgetstilling. Det har skabt store huller i budgettet og betydelige eksterne finansieringsgab.

(9)

I denne vanskelige situation har Unionen gentaget sit tilsagn om at støtte Tunesien i landets økonomiske og politiske reformproces. Dette tilsagn kom navnlig til udtryk i konklusionerne fra mødet i associeringsrådet mellem Unionen og Tunesien i marts 2015 samt i Rådets konklusioner af 20. juli 2015 oven på terrorangrebene nær Sousse i juni 2015. Den politiske og økonomiske støtte fra Unionen til Tunesiens reformproces er i overensstemmelse med Unionens politik over for det sydlige Middelhavsområde, som fastsat i forbindelse med naboskabspolitikken.

(10)

Efter forværringen af Tunesiens økonomiske og finansielle situation har IMF og Tunesien indledt forhandlinger om en ny opfølgende aftale med IMF om et større beløb, som kunne tage form af en udvidet lånefacilitet (»IMF-program«) og ventes at have en varighed på fire år begyndende i foråret 2016. Det nye IMF-program vil sigte mod at afhjælpe Tunesiens kortsigtede betalingsbalanceproblemer og samtidig støtte gennemførelsen af stærke tilpasningsforanstaltninger.

(11)

I august 2015 anmodede Tunesien med henvisning til de forværrede økonomiske forhold og fremtidsudsigter Unionen om yderligere makrofinansiel bistand.

(12)

Eftersom Tunesien er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, bør landet betragtes som berettiget til at modtage makrofinansiel bistand fra Unionen.

(13)

Unionens makrofinansielle bistand bør være et ekstraordinært finansielt instrument til ubunden og uspecificeret betalingsbalancestøtte, som sigter mod at dække modtagerens umiddelbare behov for ekstern finansiering, og bør understøtte gennemførelsen af et politisk program, der indeholder stærke øjeblikkelige tilpasnings- og strukturreformforanstaltninger for at forbedre betalingsbalancen på kort sigt.

(14)

Eftersom der stadig findes et stort resterende eksternt finansieringsgab på Tunesiens betalingsbalance, som overstiger de midler, der stilles til rådighed af IMF og andre multilaterale institutioner, anses Unionens makrofinansielle bistand til Tunesien, i kombination med IMF-programmet, under de nuværende ekstraordinære omstændigheder for at være et hensigtsmæssigt svar på Tunesiens anmodning om at støtte den økonomiske stabilisering. Unionens makrofinansielle bistand vil støtte Tunesiens økonomiske stabilisering og strukturreformdagsorden, idet den supplerer de midler, der stilles til rådighed som led i IMF's finansielle ordning.

(15)

Unionens makrofinansielle bistand bør sigte mod at støtte genoprettelsen af en holdbar ekstern finansieringssituation i Tunesien og derved støtte den økonomiske og sociale udvikling.

(16)

Fastsættelsen af beløbet for Unionens makrofinansielle bistand er baseret på en omfattende kvantitativ vurdering af Tunesiens resterende behov for ekstern finansiering og tager hensyn til landets evne til at finansiere sig selv med egne midler, navnlig med de internationale reserver landet har til rådighed. Unionens makrofinansielle bistand bør supplere IMF's og Verdensbankens programmer og midler. Fastsættelsen af bistandsbeløbet tager også højde for forventede finansielle bidrag fra multilaterale donorer og behovet for at sikre en rimelig byrdefordeling mellem Unionen og andre donorer samt for den allerede eksisterende anvendelse af Unionens andre eksterne finansieringsinstrumenter i Tunesien og merværdien af Unionens samlede engagement.

(17)

Kommissionen bør sikre, at Unionens makrofinansielle bistand juridisk og indholdsmæssigt er i overensstemmelse med de vigtigste principper, mål og foranstaltninger, der træffes som led i de forskellige eksterne foranstaltninger, og andre af Unionens relevante politikker.

(18)

Unionens makrofinansielle bistand bør støtte Unionens eksterne politik over for Tunesien. Kommissionens tjenestegrene og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil bør arbejde tæt sammen under hele det makrofinansielle bistandsforløb med henblik på at koordinere og sikre sammenhæng i Unionens udenrigspolitik.

(19)

Unionens makrofinansielle bistand bør understøtte Tunesiens tilslutning til fælles værdier med Unionen, herunder demokrati, retsstatsprincippet, god regeringsførelse, respekt for menneskerettighederne, bæredygtig udvikling og bekæmpelse af fattigdom, samt landets tilslutning til principperne om åben, regelbaseret og fair handel.

(20)

Det bør være en forudsætning for Unionens makrofinansielle bistand, at Tunesien respekterer effektive, demokratiske mekanismer, herunder et parlamentarisk flerpartisystem, og retsstatsprincippet, samt sikrer respekt for menneskerettighederne. De specifikke mål for Unionens makrofinansielle bistand bør samtidig være at styrke effektiviteten, gennemsigtigheden og ansvarligheden af de offentlige finansforvaltningssystemer i Tunesien og at fremme strukturreformer, der har til formål at støtte en holdbar og inklusiv vækst, jobskabelse og finanspolitisk konsolidering. Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil bør regelmæssigt føre kontrol med, såvel at forudsætningerne opfyldes, som at disse mål nås.

(21)

For at sikre, at Unionens finansielle interesser i forbindelse med denne makrofinansielle bistand beskyttes effektivt, bør Tunesien vedtage hensigtsmæssige foranstaltninger for at forebygge og bekæmpe svig, korruption og andre uregelmæssigheder i forbindelse med bistanden. Derudover bør det fastsættes, at Kommissionen gennemfører kontrol, og at Revisionsretten foretager den fornødne revision.

(22)

Frigivelsen af Unionens makrofinansielle bistand sker med forbehold af Europa–Parlamentets og Rådets bemyndigelse, som budgetmyndighed.

(23)

Størrelsen af den hensættelse, der kræves til den makrofinansielle bistand, bør være forenelig med budgetbevillingerne i den flerårige finansielle ramme.

(24)

Unionens makrofinansielle bistand bør forvaltes af Kommissionen. For at sikre, at Europa-Parlamentet og Rådet er i stand til at følge gennemførelsen af denne afgørelse, bør Kommissionen regelmæssigt holde dem underrettet om udviklingen i forbindelse med bistanden og forsyne dem med den relevante dokumentation.

(25)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne afgørelse bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (4).

(26)

Unionens makrofinansielle bistand bør ledsages af økonomisk-politiske betingelser, som nedfældes i et aftalememorandum. For at sikre ensartede gennemførelsesbetingelser, samt af effektivitetshensyn, bør Kommissionen tillægges beføjelse til at forhandle om disse betingelser med de tunesiske myndigheder under tilsyn af et udvalg sammensat af repræsentanter for medlemsstaterne i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011. I henhold til denne forordning bør rådgivningsproceduren som hovedregel finde anvendelse i alle tilfælde, medmindre andet er fastsat i nævnte forordning. I betragtning af den potentielt store betydning af bistand på mere end 90 mio. EUR er det hensigtsmæssigt, at undersøgelsesproceduren anvendes for transaktioner over denne tærskel. I betragtning af størrelsen af Unionens makrofinansielle bistand til Tunesien bør undersøgelsesproceduren finde anvendelse for vedtagelsen af aftalememorandummet og for enhver reduktion, suspendering eller annullering af bistanden —

a)

forudsætningen i artikel 2 er opfyldt

b)

kontinuerlig tilfredsstillende gennemførelse af et politisk program, der omfatter stærke tilpasnings- og strukturreformforanstaltninger støttet af en ikke-forebyggende IMF-kreditaftale og

c)

tilfredsstillende gennemførelse af de økonomisk-politiske og finansielle betingelser i aftalememorandummet.

a)

sikrer, at Tunesien regelmæssigt kontrollerer, at midler modtaget fra Unionens almindelige budget er blevet anvendt efter hensigten, træffer passende foranstaltninger til at forebygge uregelmæssigheder og svig og i givet fald tager retlige skridt til at opnå tilbagebetaling af eventuelt misbrugte midler, der er udbetalt i henhold til denne afgørelse

b)

sikrer beskyttelsen af Unionens finansielle interesser og navnlig fastlægger specifikke foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af svig, korruption og andre uregelmæssigheder, der kan påvirke Unionens makrofinansielle bistand, jf. Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 (9), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (10) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (11)

c)

udtrykkeligt bemyndiger Kommissionen, herunder Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, eller dens repræsentant til at foretage kontrol og inspektion på stedet

d)

udtrykkeligt bemyndiger Kommissionen og Revisionsretten til at foretage revision i og efter rådighedsperioden for Unionens makrofinansielle bistand, herunder dokumentrevision og revision på stedet, f.eks. operationelle vurderinger

e)

sikrer, at Unionen har ret til førtidig tilbagebetaling af lånet, hvis det konstateres, at Tunesien i forbindelse med forvaltningen af Unionens makrofinansielle bistand har været involveret i svig eller korruption eller andre illegale aktiviteter, som skader Unionens finansielle interesser.

a)

gennemgås de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af Unionens makrofinansielle bistand

b)

vurderes Tunesiens økonomiske situation og udsigter samt fremskridt med at gennemføre de i artikel 3, stk. 1, omhandlede politiske foranstaltninger

c)

redegøres der for forbindelsen mellem de økonomisk-politiske betingelser, der er fastlagt i aftalememorandummet, Tunesiens aktuelle økonomiske og finanspolitiske resultater og Kommissionens afgørelser om frigivelse af raterne af Unionens makrofinansielle bistand.