EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32016D1099

Rådets afgørelse (EU) 2016/1099 af 5. juli 2016 om fastsættelse af de finansielle bidrag, medlemsstaterne skal betale til Den Europæiske Udviklingsfond, herunder anden tranche for 2016

EUT L 182 af 7.7.2016, p. 44–46 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2016/1099/oj

7.7.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 182/44


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2016/1099

af 5. juli 2016

om fastsættelse af de finansielle bidrag, medlemsstaterne skal betale til Den Europæiske Udviklingsfond, herunder anden tranche for 2016

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 (1), som senest ændret, (»AVS-EU-partnerskabsaftalen«),

under henvisning til den interne aftale mellem repræsentanterne for Den Europæiske Unions medlemsstaters regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering af Den Europæiske Unions bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 i overensstemmelse med AVS-EU-partnerskabsaftalen samt om tildeling af finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke fjerde del i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse (2) (»den interne aftale«), særlig artikel 7,

under henvisning til Rådets forordning (EU) 2015/323 af 2. marts 2015 om finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond (»finansforordningen for 11. EUF«) (3), særlig artikel 21, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionen forelægger i henhold til proceduren i artikel 21-24 i finansforordningen for 11. EUF senest den 15. juni 2016 et forslag, som angiver a) beløbet for den anden tranche af bidraget for 2016 og b) et revideret årligt beløb for bidraget for 2016 i de tilfælde, hvor beløbet afviger fra de faktiske behov.

(2)

Den Europæiske Investeringsbank har i overensstemmelse med artikel 52 i finansforordningen for 11. EUF den 28. april 2016 sendt Kommissionen sine ajourførte overslag over forpligtelser og betalinger vedrørende de instrumenter, den forvalter.

(3)

Ifølge artikel 22, stk. 1, i finansforordningen for 11. EUF skal der ved indkaldelse af bidrag først anvendes beløb, der er fastsat for tidligere europæiske udviklingsfonde (EUF'er). Der bør derfor foretages en indkaldelse af midler under 10. EUF.

(4)

Rådet besluttede den 24. november 2015 efter forslag fra Kommissionen at fastsætte loftet for medlemsstaternes årlige bidrag til EUF for 2016 til 3 450 000 000 EUR for Kommissionen og til 150 000 000 EUR for Den Europæiske Investeringsbank.

(5)

Ved rådsafgørelse 2013/759/EU (4) har Rådet den 12. december 2013 vedtaget indførelsen af overgangsfaciliteten, der omhandler overgangsforanstaltninger vedrørende forvaltningen af EUF fra 1. januar 2014 frem til ikrafttrædelsen af 11. Europæiske Udviklingsfond —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

De bidrag til Den Europæiske Udviklingsfond, som medlemsstaterne hver især skal indbetale til Europa-Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank som anden tranche for 2016, er angivet i tabellen i bilaget til denne afgørelse.

Betalingerne af disse bidrag kan kombineres med justeringer, der er resultatet af fratrækningen af midler, der er indgået forpligtelser for under overgangsfaciliteten, efter en justeringsplan, som hver enkelt medlemsstat har meddelt Europa-Kommissionen ved vedtagelsen af den tredje 2015-tranche.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på datoen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. juli 2016.

På Rådets vegne

M. LAJČÁK

Formand


(1)  EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.

(2)  EUT L 210 af 6.8.2013, s. 1.

(3)  EUT L 58 af 3.3.2015, s. 17.

(4)  Rådets afgørelse 2013/759/EU af 12. december 2013 om overgangsforanstaltninger vedrørende forvaltningen af EUF fra 1. januar 2014 frem til ikrafttrædelsen af 11. Europæiske Udviklingsfond (EUT L 335 af 14.12.2013, s. 48).


BILAG

Medlemsstater

Nøgle 10, EUF %

2, tranche 2016 (EUR)

betalt til EIB 10, EUF

betalt til Kommissionen 10, EUF

I alt

Belgien

3,53

3 530 000,00

35 300 000,00

38 830 000,00

Bulgarien

0,14

140 000,00

1 400 000,00

1 540 000,00

Tjekkiet

0,51

510 000,00

5 100 000,00

5 610 000,00

Danmark

2,00

2 000 000,00

20 000 000,00

22 000 000,00

Tyskland

20,50

20 500 000,00

205 000 000,00

225 500 000,00

Estland

0,05

50 000,00

500 000,00

550 000,00

Irland

0,91

910 000,00

9 100 000,00

10 010 000,00

Grækenland

1,47

1 470 000,00

14 700 000,00

16 170 000,00

Spanien

7,85

7 850 000,00

78 500 000,00

86 350 000,00

Frankrig

19,55

19 550 000,00

195 500 000,00

215 050 000,00

Italien

12,86

12 860 000,00

128 600 000,00

141 460 000,00

Cypern

0,09

90 000,00

900 000,00

990 000,00

Letland

0,07

70 000,00

700 000,00

770 000,00

Litauen

0,12

120 000,00

1 200 000,00

1 320 000,00

Luxembourg

0,27

270 000,00

2 700 000,00

2 970 000,00

Ungarn

0,55

550 000,00

5 500 000,00

6 050 000,00

Malta

0,03

30 000,00

300 000,00

330 000,00

Nederlandene

4,85

4 850 000,00

48 500 000,00

53 350 000,00

Østrig

2,41

2 410 000,00

24 100 000,00

26 510 000,00

Polen

1,30

1 300 000,00

13 000 000,00

14 300 000,00

Portugal

1,15

1 150 000,00

11 500 000,00

12 650 000,00

Rumænien

0,37

370 000,00

3 700 000,00

4 070 000,00

Slovenien

0,18

180 000,00

1 800 000,00

1 980 000,00

Slovakiet

0,21

210 000,00

2 100 000,00

2 310 000,00

Finland

1,47

1 470 000,00

14 700 000,00

16 170 000,00

Sverige

2,74

2 740 000,00

27 400 000,00

30 140 000,00

Det Forenede Kongerige

14,82

14 820 000,00

148 200 000,00

163 020 000,00

EU-27 i alt

100,00

100 000 000,00

1 000 000 000,00

1 100 000 000,00


Top