21.6.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 162/22

(1)

De generelle regler for mineaktiviteter i Ungarn er fastlagt i lov af 1993 om minedrift (2) (»mineloven«). I mineloven skelnes der mellem mineaktiviteter, der udøves på grundlag af to forskellige juridiske instrumenter: i) bevillinger (3) og ii) tilladelser (4). I begge tilfælde skal der betales en afgift til staten for udvinding af mineralressourcer i form af en procentdel af værdien af de udvundne mineraler.

(2)

I henhold til mineloven trækkes retten til minedrift tilbage, hvis det mineselskab, der fik tilladelse til at drive minedrift, ikke påbegynder udvindingen inden for fem år fra tilladelsesdatoen. Men ifølge § 26/A, stk. 5, i mineloven kan denne frist forlænges efter aftale mellem minemyndigheden og mineselskabet. I så fald skal mineselskabet betale en forhøjet afgift i forhold til den afgift, der blev pålagt i forbindelse med den oprindelige ansøgning, men som ikke må være højere end 1,2 gange det oprindelige niveau.

(3)

Hungarian Oil & Gas Plc (Magyar Olaj- és Gázipari Nyrt.; »MOL«) fik flere tilladelser til at udvinde kulbrinter. Da MOL ikke påbegyndte udvindingen af kulbrinter inden for fem år fra tilladelsesdatoen, den 22. december 2005, indgik den kompetente minister en aftale om forlængelse (»2005-aftalen«) med MOL. I 2005-aftalen var der fastsat en forlængelsesafgift, som blev beregnet på årsbasis frem til 2020 ved at gange den oprindelige afgift for tilladelse til minedrift på 12 % med mellem 1,020 og 1,050.

(4)

På baggrund af en ændring af mineloven, som trådte i kraft den 8. januar 2008, blev minedriftafgiften for tilladelser til at udvinde kulbrinter forhøjet fra 12 % til 30 % af værdien af de udvundne mineraler (5) (»2008-ændringen af mineloven«). Den forhøjede afgift gjaldt ikke de operatører, som tidligere havde fået forlænget deres tilladelser til minedrift.

(5)

Den 13. januar 2009 besluttede Kommissionen at indlede den formelle undersøgelsesprocedure som fastsat i artikel 108, stk. 2, i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (6) (»TEUF«) vedrørende foranstaltninger indført af Ungarn, der angiveligt udgør statsstøtte til fordel for MOL. Kommissionens afgørelse af 13. januar 2009 om sagen SA.24571 (ex C 1/09; ex NN 69/08) (»indledningsafgørelsen«) blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 28. marts 2009 (7).

(6)

I indledningsafgørelsen udtrykte Kommissionen sin bekymring om, hvorvidt de handlinger, som Ungarn havde foretaget, samlet set gav MOL en selektiv fordel. Handlingerne bestod af to elementer: 2005-aftalen og 2008-ændringen af mineloven. Efter Kommissionens foreløbige vurdering behandlede de ungarske myndigheder MOL mere favorabelt end dets konkurrenter, der opererede under samme tilladelsesordning.

(7)

I sin afgørelse 2011/88/EU (8) om Ungarns statsstøtte SA.24571 (ex C 1/09; ex NN 69/08) til MOL (»den anfægtede afgørelse«) konkluderede Kommissionen, at foranstaltningen til fordel for MOL, nemlig kombinationen af 2005-aftalen og 2008-ændringen af mineloven, udgjorde statsstøtte, der er uforenelig med det indre marked efter artikel 107, stk. 1, i TEUF. Kommissionen anmodede Ungarn om at tilbagesøge støtten fra MOL med henblik på at genskabe den situation, der herskede på markedet, før den blev ydet (9).

(8)

Efter en sag anlagt af MOL annullerede Retten ved sin dom af 12. november 2013 i sag T-499/10 (10) den anfægtede afgørelse med den begrundelse, at foranstaltningens selektivitet ikke var blevet bevist.

(9)

Retten konkluderede, at 2005-aftalen ikke var selektiv. Retten anførte, at de ungarske myndigheder havde en skønsmargen, der gav dem mulighed for at bevare ligebehandling mellem mineselskaber i lignende situationer. Retten mente derfor, at hvis de betingelser, der ligger uden for en aftale, der ikke omfatter statsstøtte, efterfølgende ændres, således at den pågældende aftalepart befinder sig i en fordelagtig situation i forhold til de aktører, der ikke har indgået lignende aftaler, er dette ikke tilstrækkeligt til, at aftalen og den senere yderligere ændring af de omkringliggende omstændigheder hertil samlet set kan anses for at udgøre statsstøtte.

(10)

I sin dom af 4. juni 2015 i sag C-15/14 P (11) stadfæstede Domstolen Rettens dom og annullerede den anfægtede afgørelse.

(11)

I sin afgørelse bekræftede Domstolen Rettens vurdering af, at det ikke var muligt at fastslå 2005-aftalens selektivitet, og at kombinationen af denne aftale og 2008-ændringen af mineloven ikke kunne kvalificeres som statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF.

(12)

Domstolen understregede, at der er en grundlæggende forskel mellem undersøgelsen af den selektive karakter af generelle fritagelses- og reduktionsordninger, som pr. definition automatisk indrømmer en fordel, og undersøgelsen af fakultative bestemmelser i den nationale ret, som pålægger yderligere byrder. Såfremt de nationale myndigheder pålægger sådanne byrder for at opretholde ligebehandlingen af de erhvervsdrivende, er den omstændighed alene, at de nationale myndigheder råder over en vis skønsmargen, som er fastsat i loven — og ikke er ubegrænset — ikke tilstrækkeligt til at fastslå, at den pågældende ordning er selektiv.

(13)

Domstolen fastslog derfor, at den i nærværende sag omhandlede skønsmargen adskiller sig fra de tilfælde, hvor udøvelsen af en sådan margen er forbundet med begunstigelsen af en bestemt økonomisk aktør (12).

(14)

Domstolen fastslog endvidere, at de retlige rammer, hvorved de nationale myndigheder pålægger yderligere byrder for at opretholde ligebehandlingen af de erhvervsdrivende, kun kan anses for at være selektive, hvis de nationale myndigheder i udøvelsen af deres skønsmargen giver visse erhvervsdrivende en fordelagtig behandling uden objektiv grund.

(15)

Domstolen påpegede, at der i nærværende sag ikke var nogen indicier på, at de ungarske myndigheder i udøvelsen af deres magt til at forhøje mineafgiften i tilfælde af en forlængelse af tilladelsen behandlede MOL på en uberettiget fordelagtig måde (13).

(16)

Domstolen konkluderede derfor, at de retlige rammer, der regulerer indgåelsen af aftaler om forlængelse af minerettighederne, ikke kan anses for at være selektive i nærværende sag.

(17)

Med hensyn til kvalificering af flere kombinerede elementer som en enkelt statsstøtteforanstaltning henviste Domstolen til retspraksis og anførte, at en samlet statsstøtteforanstaltning kan udgøres af flere kombinerede elementer på betingelse af, at de, henset til deres kronologi, deres formål og virksomhedens situation på tidspunktet for deres vedtagelse, er så tæt forbundne, at det er umuligt at adskille dem fra hinanden (14).

(18)

Ikke desto mindre understregede Domstolen i nærværende sag, at den forhøjelse af mineafgifterne, der trådte i kraft i 2008, skete som led i en forhøjelse af de globale priser på råolie, hvilket vil sige, at staten udøvede sin lovgivningsmagt på objektivt begrundet vis efter en markedsudvikling. Endvidere var der intet, der tydede på, at 2005-aftalen blev indgået i forventning om 2008-ændringen (15).

(19)

Domstolen konkluderede derfor, at uden en tidsmæssig og/eller funktionel forbindelse mellem 2005-aftalen og 2008-ændringen af mineloven kunne disse to elementer ikke anses for at udgøre en enkelt støtteforanstaltning.

(20)

I lyset af Domstolens annullering af den anfægtede afgørelse forbliver den formelle undersøgelsesprocedure åben. Hverken Retten eller Domstolen havde overvejet, at indledningsafgørelsen i nærværende sag var behæftet med fejl. Kommissionen skal derfor vedtage en endelig afgørelse for at rette de fejl, som EU-domstolene har identificeret.

(21)

Efter artikel 107, stk. 1, i TEUF er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med det indre marked, i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne. Disse betingelser er kumulative. Hvis en af dem ikke er opfyldt, kan den foreliggende foranstaltning ikke betragtes som statsstøtte efter artikel 107, stk. 1, i TEUF.

(22)

Under omstændighederne i nærværende sag er det hensigtsmæssigt at begrænse undersøgelsen til betingelsen om selektivitet.

(23)

For at blive betragtet som statsstøtte skal en foranstaltning være specifik eller selektiv, forstået således, at den begunstiger visse virksomheder eller visse produktioner.

(24)

Som beskrevet ovenfor i betragtning 12 og 13 udgør § 26/A, stk. 5, i mineloven ikke en generel fritagelses- eller reduktionsordning for visse virksomheder. Tværtimod giver den de ungarske myndigheder mulighed for at indføre en højere forlængelsesafgift ved forlængelse af driftstilladelserne. De samme vilkår og betingelser gælder for alle aktører, der befinder sig i en lignende faktisk og juridisk situation.

(25)

Som beskrevet ovenfor i betragtning 14 og 15 er der ingen tegn på, at de ungarske myndigheder har behandlet MOL på en uberettiget fordelagtig måde i forhold til andre aktører, som kunne have befundet sig i en lignende situation. At de ungarske myndigheder har en vis skønsmargen, som er defineret ved lov, men ikke er ubegrænset, når de skal fastsætte forlængelsesafgiften, kan ikke være tilstrækkeligt til at fastslå, at den retlige ramme, der er fastsat i § 26/A, stk. 5, i mineloven, er selektiv.

(26)

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt 2005-aftalen og 2008-ændringen til mineloven er kombinerede elementer, bemærker Kommissionen, at en samlet statsstøtteforanstaltning kan udgøres af flere kombinerede elementer på betingelse af, at de, henset til deres kronologi, deres formål og virksomhedens situation på tidspunktet for deres vedtagelse, er så tæt forbundne, at det er umuligt at adskille dem fra hinanden (16).

(27)

Men i nærværende sag som beskrevet ovenfor i betragtning 18 er der ingen tegn på, at Ungarn underskrev 2005-aftalen og allerede dengang havde til hensigt efterfølgende at forhøje mineafgiften til skade for andre markedsaktører, der allerede var til stede på markedet på det tidspunkt, hvor aftalen blev underskrevet, eller for nye aktører. Forhøjelsen af mineafgiften, der blev pålagt på grundlag af 2008-ændringen af mineloven, opstod i forbindelse med en stigning i de globale priser.

(28)

Som beskrevet ovenfor i betragtning 19 kan 2005-aftalen og 2008-ændringen af mineloven uden en tidsmæssig og/eller funktionel forbindelse mellem disse to elementer ikke anses for at udgøre en enkelt støtteforanstaltning.

(29)

På grundlag af ovenstående konkluderer Kommissionen, at de handlinger, som Ungarn har foretaget, dvs. 2005-forlængelsesaftalen og den efterfølgende ændring af mineloven, ikke var selektive i forhold til MOL.

(30)

I betragtning af at handlingerne bestående af 2005-aftalen og den efterfølgende ændring af mineloven ikke er selektive, er det ikke nødvendigt at undersøge, om de øvrige betingelser for statsstøtte efter artikel 107, stk. 1, i TEUF er til stede.

(31)

I lyset af ovenstående fører den fornyede undersøgelse af den påståede støtte, som var genstand for indledningsafgørelsen, til den konklusion, at foranstaltningen til fordel for det undersøgte selskab MOL, dvs. kombinationen af 2005-aftalen og 2008-ændringen af mineloven, ikke udgør statsstøtte efter artikel 107, stk. 1, i TEUF —