Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32016D0644

    Kommissionens afgørelse (EU) 2016/644 af 16. januar 2015 om statsstøttesag SA 31855 (11/C, ex N 503/10), som Cypern påtænker at yde til omstruktureringen af Centralslagteriet i Kofinos (meddelt under nummer C(2015) 58)

    EUT L 108 af 23.4.2016, p. 36–60 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2016/644/oj

    23.4.2016   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 108/36


    KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2016/644

    af 16. januar 2015

    om statsstøttesag SA 31855 (11/C, ex N 503/10), som Cypern påtænker at yde til omstruktureringen af Centralslagteriet i Kofinos

    (meddelt under nummer C(2015) 58)

    (Kun den græske udgave er autentisk)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 108, stk. 2, første afsnit,

    efter at have opfordret de interesserede parter til at indsende deres bemærkninger i henhold til ovenstående bestemmelser (1), under henvisning til deres bemærkninger, og

    ud fra følgende betragtninger:

    I.   SAGSFORLØB

    (1)

    Den 6. maj 2010 godkendte Kommissionen redningsstøtte til Centralslagteriet i Kofinos (»CSK«) i form af en statsgaranti som sikkerhed for et lån på 1,6 mio. EUR (2).

    (2)

    Ved brev af 3. november 2010 anmeldte Cypern en omstruktureringsplan for CSK, jf. artikel 108, stk. 3, i TEUF.

    (3)

    Ved brev af 7. december 2010 anmodede Kommissionen om yderligere oplysninger, som de cypriotiske myndigheder fremsendte den 10. januar 2011. Den 20. januar 2011 modtog Kommissionen en klage fra virksomheden Cypra Ltd (»Cypra«), en konkurrent til CSK.

    (4)

    Den 7. februar 2011 sendte Kommissionen et brev til Cypern, hvori man udbad sig bemærkninger til klagerens påstande og anmodede om yderligere oplysninger om omstruktureringsplanen. Cypern fremsendte sine bemærkninger den 4. marts 2011.

    (5)

    Den 16. februar 2011 fremsendte Kommissionen en anmodning om yderligere oplysninger til klageren. Cypra svarede den 2. marts 2011.

    (6)

    Ved brev dateret den 26. april 2011 informerede Kommissionen Cypern om, at den 20. april 2011 havde besluttet at indlede proceduren i artikel 108, stk. 2, i TEUF vedrørende omstruktureringsstøtten. Den informerede ligeledes Cypern om, at den havde besluttet at undersøge en række tilfælde af støtte, som efter sigende var ydet til støttemodtageren. Der var tale om følgende: i) statens fortsatte overbærenhed med forsinket betaling af skyldige beløb, ii) lånet på 512 850 EUR fra sammenslutningen af kommuner, iii) den påståede støtte i forbindelse med statsgaranterede obligationer og iv) kommunernes overtagelse af eksisterende medarbejdere og de tilhørende pensionsforpligtelser.

    (7)

    Kommissionens afgørelse om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (3). Kommissionen opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger vedrørende støtten.

    (8)

    Ved brev af 25. maj 2011 bad de cypriotiske myndigheder om at få udsat fristen for indsendelse af deres bemærkninger med en måned. Kommissionen indrømmede denne fristforlængelse i et brev dateret den 7. juni 2011.

    (9)

    De cypriotiske myndigheder fremsatte deres bemærkninger til Kommissionens afgørelse ved brev dateret den 24. juni 2011.

    (10)

    Kommissionen modtog ligeledes bemærkninger fra interesserede parter, dvs. Cypra, A&A Sfagia Ltd., den cypriotiske svineavlersammenslutning og en fjerde interesseret part, der bad om at få sin bemærkning behandlet fortroligt. Kommissionen fremsendte bemærkningerne fra de interesserede parter til de cypriotiske myndigheder og gav dem mulighed for at reagere; Cypern fremsatte sine bemærkninger i et brev dateret den 8. november 2011.

    (11)

    Ved brev dateret den 1. marts 2012 bad Kommissionen om supplerende oplysninger, som de cypriotiske myndigheder fremsendte i brev dateret den 30. marts 2012.

    (12)

    Ved brev af 24. oktober 2012 udbad Kommissionen sig yderligere præciseringer og ajourførte oplysninger. De cypriotiske myndigheder indsendte et svar den 26. november 2012.

    (13)

    Den 14. maj 2013 fremsendte de cypriotiske myndigheder yderligere oplysninger og præciseringer.

    II.   DETALJERET BESKRIVELSE AF STØTTEN

    II.1.   TITEL

    (14)

    Anmeldelsen vedrørte omstruktureringsstøtten til CSK. Kommissionens undersøgelse blev imidlertid udvidet til også at omfatte anden støtte, der angiveligt var ydet til støttemodtageren.

    II.2.   VARIGHED OG BUDGET

    (15)

    Ifølge de cypriotiske myndigheder ville støttemodtageren først få tildelt omstruktureringsstøtten, efter at Kommissionen havde givet sit tilsagn. Det oprindelige støttebeløb som anmeldt i november 2010 var på 15 mio. EUR. Men i deres brev af 14. maj 2013 angav de cypriotiske myndigheder et støttebeløb på 17,8 mio. EUR som følge af de stigende omstruktureringsomkostninger.

    II.3.   STØTTEMODTAGER

    (16)

    Modtageren af denne støtte er CSK. CSK blev etableret i 1981 som et statsejet offentligt forsyningsselskab, der skulle betjene visse kommuner i distrikterne Lefkosia, Lemesos og Larnaka. I 2003 blev de relevante retsforskrifter liberaliseret gennem vedtagelsen af lov 26(I) af 2003 (4). I denne lov reguleres struktur, organisation og funktioner for centralslagterier som CSK. Ifølge den samme lov kan løsøre og fast ejendom tilhørende sådanne organisationer ikke omfattes af normale retshåndhævelses- eller beslaglæggelsesprocedurer eller nogen anden procedure som følge af retlige skridt imod dem. I 2010 (dvs. på tidspunktet for meddelelsen af omstruktureringsstøtten) havde CSK en markedsandel på omkring 30,7 % af det cypriotiske marked (5). I november 2012 var andelen faldet til omkring 26,5 %. De cypriotiske myndigheder har bekræftet, at CSK fungerer i et støtteberettiget område med hensyn til regionale tilskud i henhold til undtagelsen i artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF.

    (17)

    Ifølge cypriotisk ret kan kun private virksomheder blive omfattet af konkursprocedurer, eftersom de relevante bestemmelser i selskabslovgivningen kun gælder for private virksomheder. Som en følge heraf kan statsejede forsyningsselskaber ikke gøres til genstand for konkursprocedurer.

    (18)

    Ifølge de fremlagte regnskaber havde CSK ved udgangen af 2009 kortfristet gæld for omkring 19,4 mio. EUR og et akkumuleret tab på omkring 28,6 mio. EUR. Ved udgangen af 2012 udgjorde den kortfristede gæld 30 mio. EUR, og de akkumulerede tab var steget til næsten 40 mio. EUR.

    (19)

    På tidspunktet for meddelelsen om omstruktureringen havde CSK 110 ansatte, hvoraf 22 havde tjenestemandsstatus, mens de resterende var timelønnede. Virksomhedens omsætning for 2009 var på omkring 5 mio. EUR. Omsætningen var faldet til omkring 3,6 mio. EUR i 2012. Trods den lave omsætning kan virksomheden ikke anses for at være en SMV, jf. Kommissionens henstilling om definitionen af mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (6), idet mere end 25 % af stemmerettighederne (i betydningen i artikel 3, stk. 4, i bilaget til henstillingen) kontrolleres af et offentligt organ. CSK er 100 % statsejet, og alle bestyrelsesmedlemmerne er udpeget af de deltagende lokale myndigheder.

    (20)

    Som forklaret i Kommissionens afgørelse af 6. maj 2010 om redningsstøtten til CSK (sag N 60/10) modtog CSK redningsstøtte, fordi selskabet ikke længere kunne fungere i sin nuværende form. De cypriotiske myndigheder har som hovedårsag til CSK's økonomiske situation angivet, at CSK, i modsætning til sine vigtigste konkurrenter, var en statsejet forsyningsvirksomhed. Dette førte til manglende fleksibilitet (med hensyn til beslutningstagning og personalerelationer) samt højere arbejdskraftomkostninger og manglende virksomhedskultur. Som følge af liberaliseringen af markedet og nye privatejede slagteriers opdukken på markedet førte det til en udhuling af CSK's markedsandele og den efterfølgende akkumulering af gæld.

    (21)

    Kommissionen anerkendte i sin afgørelse i sag N 60/10, at CSK var en kriseramt virksomhed. Virksomhedens årsregnskaber for perioden 2006-2009 bekræftede denne konstatering. De viste, at virksomhedens indtægter ikke kunne dække de løbende udgifter, navnlig på grund af høje arbejdskraftomkostninger. Derfor var virksomheden ude af stand til at betale afdrag på sine lån og anden gæld. CSK udviste følgende tegn på at være en kriseramt virksomhed: stigende tab, faldende omsætning, stigende overskudskapacitet, faldende likviditet, voksende gæld og faldende nettoaktivværdi. I sin afgørelse af 6. maj 2010 fandt Kommissionen ligeledes, at CSK ikke ville kunne genoprettes ved hjælp af sine egne ressourcer, eftersom virksomhedens midler og aktiver var hastigt faldende, og idet virksomheden ikke kunne skaffe sig midler fra pengemarkedet.

    (22)

    Den negative tendens i CSK's økonomiske udvikling er fortsat lige siden. Omsætningen faldt kraftigt til omkring 3,6 mio. EUR i 2012, hvor de akkumulerede tab, og samtidig den negative egenkapital, udgjorde næsten 40 mio. EUR.

    (23)

    Den 31. december 2011 havde CSK akkumuleret forfalden gæld til den cypriotiske låneinstitution på omkring 11 mio. EUR, forfaldne betalinger til socialsikrings- og skattemyndighederne på omkring 8,7 mio. EUR og dyrlægeudgifter på omkring 1,3 mio. EUR.

    II.4.   RETSGRUNDLAG

    (24)

    Retsgrundlaget for omstruktureringsstøtten er afgørelse nr. 71.196, dateret den 2. november 2010, som er vedtaget af ministerrådet i Cypern.

    II.5.   BESKRIVELSE AF FORANSTALTNINGEN

    (25)

    Den oprindeligt anmeldte omstruktureringsstøtte, som skulle ydes til støttemodtageren, udgjorde 15 mio. EUR. Dette svarede til 55,6 % af de samlede omstruktureringsomkostninger på 26,85 mio. EUR. De resterende 44,4 % skulle finansieres gennem bidrag fra CSK selv (jf. betragtning 26 nedenfor). Men i deres brev af 14. maj 2013 anførte de cypriotiske myndigheder, at omstruktureringsomkostningerne i mellemtiden var steget, og at omstruktureringsstøtten derfor ville blive hævet til 17,772 mio. EUR. Omstruktureringsomkostningerne fordeles ifølge de cypriotiske myndigheder på følgende måde:

    Omstruktureringsforanstaltning

    Omkostninger pr. november 2010 (mio. EUR)

    Omkostning pr. maj 2013 (mio. EUR)

    Godtgørelse til medarbejdere

    3,5

    3,340

    Betaling af gæld til socialsikringsinstanser

    4,891

    6,140

    Betaling af gæld til afdelingen for interne indtægter

    2,361

    3,646

    Betalinger af individuelle pensioner og andre engangsbetalinger til medarbejdere

    4,9

    3,340

    Tilbagebetaling af lån

    11,1

    13,306

    Konsulenttjenester

    0,1

     

    I alt

    26,852

    29,772

    (26)

    Ifølge de cypriotiske myndigheder havde CSK til hensigt at finansiere sit eget bidrag gennem optagelse af et nyt lån på 5 mio. EUR og gennem salg af aktiver for 7 mio. EUR. Støttemodtagerens eget bidrag på 12 mio. EUR ville dermed svare til 40,3 % af de samlede ajourførte omstruktureringsomkostninger. De cypriotiske myndigheder har fremlagt en vurdering af CSK's faste ejendom pr. april 2013, hvor værdien af slagteriets faste ejendom (jord, bygninger og lejemål) anslås til omkring 8,2 mio. EUR. Med hensyn til optagelsen af et nyt lån anførte de cypriotiske myndigheder imidlertid i deres brev af 14. maj 2013, at det under de aktuelle økonomiske forhold måtte anses for tvivlsomt, hvorvidt virksomheden ville kunne optage et sådant lån.

    II.6.   OMSTRUKTURERINGSPLAN

    (27)

    Omstruktureringsplanen var blevet udarbejdet i oktober 2010 og sendt til Kommissionen som en del af meddelelsen, der blev indsendt den 3. november 2010. Cyperns svar den 26. november 2012 omfattede en ajourføring vedrørende relevante økonomiske fremskrivninger og markedsdata. Den oprindelige omstruktureringsplan indeholder følgende afsnit:

    II.6.1.   Markedsanalyse

    (28)

    I dette afsnit af omstruktureringsplanen starter man med at forklare, hvordan slagterier i Cypern fungerer. Private slagterier blev tilladt fra og med 2003 som følge af Cyperns nært forestående indtræden i Den Europæiske Union.

    (29)

    I planen beskriver man herefter markedet for kødproduktion (produktion pr. kødtype — svin, okse og lam/ged, priser, kvalitet, beskæftigelse, import/eksport, konkurrenter) samt kødforbruget i Cypern (forbrug pr. person, forbrug af importerede produkter, forbrug pr. salgssted — hypermarkeder/slagterier/HORECA/branchen for forarbejdede kødprodukter, branding, kødkvalitet). Planen indeholder desuden skøn over fremtidsudsigterne for udbud og efterspørgsel på de pågældende markeder.

    (30)

    Slagterimarkedet består af fem aktive virksomheder i Cypern. Støttemodtagerens markedsandel var ifølge planen på omkring 31 % i 2010. Hvis markedet opdeles efter kødkategori, var der tale om følgende markedsandele i 2009 og de første otte måneder af 2010:

    (%)

    Dyretype

    Får/geder

    Kvæg

    Svin

    I alt (7)

    År

    2009

    2010

    2009

    2010

    2009

    2010

    2009

    2010

    Cypra Ltd

    20,39

    22,37

    63,34

    70,40

    50,79

    56,79

    Kofinou Centralslagteri

    34,24

    30,53

    100

    100

    27,26

    21,96

    34,84

    30,72

    Agioi Trimithias

    18,97

    17,15

    4,74

    2,46

    6,71

    4,26

    A&A Slaughterhouses Ltd

    14,52

    18,37

    4,66

    5,18

    5,87

    6,62

    Polis Chrysochous kommunale slagteri

    11,89

    11,58

    1,73

    1,61

    (31)

    Det fremgår af de oplysninger, som de cypriotiske myndigheder fremsatte den 26. november 2012, at CSK's samlede markedsandel er faldet yderligere til 29,3 % i 2011 og til 26,5 % i 2012. CSK mistede også sit monopol på kvægslagtning, efter at Cypra kom ind på markedet, men havde stadig en markedsandel på 92 % i dette segment. Generelt udviser det cypriotiske marked for slagtning af dyr en nedadgående tendens med stagnation i 2010, et fald på 2 % i 2011 og et yderligere fald på 3,8 % i 2012.

    (32)

    Ved udgangen af 2012 havde de fem aktive slagterier på det cypriotiske marked følgende daglige slagtekapacitet:

    Antal

    Slagteriets navn

    Daglig slagtekapacitet

    Kvæg

    Svin

    Får/geder

    1

    Kofinou Centralslagteri

    200

    3 040

    960

    2

    Cypra Ltd

    104

    1 920

    1 200

    3

    A + A Slaughterhouses Ltd

    1 200

    880

    4

    Agioi Trimithias

    700

    700

    5

    Polis Chrysochous kommunale slagteri

    500

    (33)

    Tallene viser klart det betydelige fald i CSK's markedsandel i de seneste par år. Tilbage i 2005 var CSK's samlede markedsandel stadig helt oppe på 68 %. Dette tal var faldet til 41 % i 2008 og til 26,5 % i 2012. Denne udvikling skyldes i høj grad liberaliseringen af markedet i 2003 og den efterfølgende fremkomst af private virksomheder.

    (34)

    For så vidt angår kvægslagtning var omstruktureringsplanen baseret på en formodning om, at mindst to nuværende konkurrenter (Cypra og Ayioi Trimithias) havde til hensigt at gå ind på markedet. Desuden anfører man, at endnu en virksomhed (den pancypriotiske organisation af kvægavlere) har til hensigt at gå ind på markedet. Denne organisation kontrollerer 75 % af kvægproduktionen i Cypern. Cypra gik ind i dette segment i 2012 og anerkender ligeledes, at Agioi Trimithias og den pancypriotiske organisation af kvægavlere planlægger at gå ind på markedet for kvægslagtning.

    II.6.2.   Præsentation af støttemodtageren

    (35)

    CSK blev oprettet ved ministerielt dekret som en offentlig organisation, der skal betjene flere kommuner, herunder de større byer i Cypern, der skulle bevare slagterifaciliteter. Bestyrelsen består af 15 medlemmer (6 borgmestre, 5 byrådsmedlemmer og 4 repræsentanter for sammenslutningen af lokale myndigheder).

    (36)

    Som tidligere forklaret var virksomhedens konkurrenceposition begyndt at svækkes som følge af liberaliseringen af markedet i 2003. Ifølge de cypriotiske myndigheder omfatter de væsentligste faktorer, der har bidraget til denne situation, følgende:

    a)

    virksomhedens funktion og sammensætningen af dens bestyrelse (kommunale politikere, der har andre prioriteringer og derfor ikke nødvendigvis fokuserer på virksomhedens problemer)

    b)

    det oprindelige egenkapitalgrundlag

    c)

    liberalisering af markedet uden en strategiplan for afhjælpning af relevante udfordringer

    d)

    høje arbejdskraftomkostninger (overflødigt personale, manglende motivation, lav produktivitet, manglende fleksibilitet ved indgåelse af kontrakter, ingen serviceorienteret kultur osv.)

    e)

    lav produktivitet.

    (37)

    Virksomhedens ledelse forsøgte at løse nogle af disse problemer med visse positive resultater. Men virksomhedens faldende markedsandele resulterede i stadig større tab i årenes løb.

    (38)

    Planen indeholder en såkaldt SWOT-analyse (Styrker — Svagheder — Muligheder og Trusler) for CSK. Man anfører, at virksomhedens styrker omfatter en betydelig produktionskapacitet, knowhow og tradition samt overholdelse af EU-bestemmelserne. Svaghederne omfatter høje produktionsomkostninger, afhængighed af en enkelt aktivitet, mangel på en serviceorienteret kultur og tab af kundetillid i forbindelse med slagteplaner. Desuden savner virksomheden fleksibilitet, både hvad angår funktion og beskæftigelse. Hvis virksomheden fungerede som en privat virksomhed med deltagelse af private investorer, ville de relevante beslutninger blive vedtaget af bestyrelsen og generalforsamlingen. Endelig har virksomhedens medarbejdere tjenestemandsstatus, hvilket gør, at det er meget vanskeligt og dyrt at afskedige dem.

    (39)

    Truslerne omfatter nye aktørers ankomst på markedet, den forventede stigning i importen af kød fra andre EU-medlemsstater som følge af lavere priser, og at de importerede produkter er af bedre kvalitet, hvilket vil føre til et fald i slagtningerne i Cypern, faldende avlsaktiviteter i Cypern samt de høje produktionsomkostninger. Af muligheder nævner man i planen muligheden for at udleje produktionslinjerne til andre virksomheder, forbedring af virksomhedens økonomiske situation gennem salg af fast ejendom samt samarbejde med store aktører på markedet.

    II.6.3.   Omstruktureringsforanstaltninger

    (40)

    De samlede udgifter til omstruktureringen af virksomheden beløb sig oprindeligt til omkring 27 mio. EUR. 55,6 % af dette beløb skulle stilles til rådighed af staten, mens virksomheden skulle dække de resterende 44,4 % (12 mio. EUR). Men som forklaret i betragtning 25 ovenfor anførte de cypriotiske myndigheder i deres brev af 14. maj 2013, at omstruktureringsomkostningerne i mellemtiden var steget til omkring 29,8 mio. EUR, mens CSK's bidrag ville forblive det samme.

    (41)

    CSK's eget bidrag vil stamme fra i) salg af fast ejendom (7 mio. EUR), hvilket ifølge de cypriotiske myndigheder ikke ville indebære et element af statsstøtte, eftersom prisen ville blive beregnet af en uafhængig vurderingsmand til markedsværdien, og ii) indgåelse af en ny låneaftale (5 mio. EUR). De cypriotiske myndigheder erkendte imidlertid i deres brev af den 14. maj 2013, at det i den aktuelle økonomiske situation måtte anses for tvivlsomt, hvorvidt virksomheden kunne få et sådant lån.

    (42)

    Planen indeholder følgende omstruktureringsforanstaltninger:

    II.6.3.1.   Fleksibilitet — Ændring af juridisk status

    (43)

    Med henblik på at forbedre fleksibiliteten på alle områder foreslås det i omstruktureringsplanen, at CSK omdannes til en privat virksomhed. Det forventes, at dette vil forbedre fleksibiliteten af virksomhedens beslutningsproces. Dette bør også stimulere interessen hos private investorer, der kan indgå i virksomhedens ejerkreds som aktionærer. Endelig vil ændringen af medarbejdernes status gøre det nemmere at ansætte og afskedige personale.

    II.6.3.2.   Nedbringelse af virksomhedens passiver

    (44)

    I henhold til omstruktureringsplanen skal hele virksomhedens gæld til socialsikringsfonden (6,14 mio. EUR ved udgangen af 2012) og til afdelingen for interne indtægter (3,646 mio. EUR ved udgangen af 2012) tilbagebetales. Desuden vil virksomheden afdrage forfalden gæld for 13,306 mio. EUR (inklusive det allerede godkendte redningslån på 1,6 mio. EUR). De samlede udgifter ved denne foranstaltning er beregnet til omkring 23,1 mio. EUR. Desuden bekræftede de cypriotiske myndigheder i deres brev af 14. maj 2013, at udestående gæld til den veterinære tjeneste vil blive tilbagebetalt gradvist efter omstruktureringen.

    II.6.3.3.   Personale

    (45)

    Ifølge planen skal alle medarbejdere med tjenestemandsstatus overflyttes til kommunerne, mens det resterende personale afskediges. Under sin nye status vil virksomheden herefter erstatte sine medarbejdere med nye. De nye medarbejdere vil blive ansat under nye lønforhold og pensionsordninger. Virksomheden vil ligeledes benytte sig af udlicitering af tjenester, når dette er nødvendigt. Efter planen vil virksomhedens medarbejdere efter omstruktureringen bestå af blot 9 i ledende stillinger og 67 ansatte/arbejdstagere. CSK's udgifter til alle de relevante foranstaltninger vil andrage 6,68 mio. EUR fordelt på udgifter til personalegodtgørelser (3,34 mio. EUR) og betaling af pensionsrettigheder (3,34 mio. EUR). Når planen gennemføres, regner man med en betydelig reduktion af lønudgifterne.

    II.6.4.   Kompenserende modydelser

    (46)

    I planen foreslås følgende modydelser:

    CSK forpligter sig til ikke at udvide sine aktiviteter til andre tilknyttede markeder (handel med kød, oprettelse af faciliteter til udskæring af kød) i en periode på tre år.

    CSK forpligter sig til ikke at ajourføre sin teknologi til slagtning af svin gennem indkøb af en linje til bedøvelse af svin ved hjælp af kuldioxid i en periode på tre år.

    CSK forpligter sig til i en periode på tre år ikke at gennemføre aggressive foranstaltninger for at øge sine markedsandele til niveauer, der ligger over niveauerne fra 2009. De cypriotiske myndigheder anser følgende foranstaltninger som aggressive: i) aktive reklamekampagner, ii) aggressive prisnedsættelser, iii) modernisering af teknologi for at forbedre kvaliteten og iv) overtagelse af konkurrenter.

    (47)

    Ifølge de cypriotiske myndigheder vil det ikke være muligt for CSK at reducere sin kapacitet. Årsagen er, at CSK kun har én produktionslinje for hver dyretype. De cypriotiske myndigheder anfører, at frasalg af relevante maskiner med henblik på at reducere kapaciteten ville være ensbetydende med, at CSK forlod det pågældende markedssegment.

    II.7.   STANDSTILL-FORPLIGTELSE

    (48)

    Ifølge de cypriotiske myndigheder kan omstruktureringsstøtten først tildeles, efter at Kommissionen har givet sit tilsagn.

    II.8.   ÅRSBERETNINGER

    (49)

    De cypriotiske myndigheder har forpligtet sig til at indsende regelmæssige rapporter om gennemførelsen af omstruktureringsplanen.

    III.   KLAGE

    (50)

    Den 20. januar 2011 indgav Cypra, en konkurrent til CSK, en klage. Cypra er en privatejet virksomhed, der påbegyndte sine aktiviteter på det cypriotiske slagterimarked i 2006. Da klagen blev indgivet, havde Cypra den største andel af markedet for slagtning af svin (71 %) og på det samlede cypriotiske slagterimarked (57 %).

    (51)

    I klagen hævdede man, at støttemodtageren for nylig havde modtaget støtte ved flere forskellige lejligheder. Man hævede specifikt, at CSK har modtaget følgende støtte:

    a)

    støtte i form af statens fortsatte overbærenhed med forsinkelser i betalingen af skyldige beløb på omkring 29 mio. EUR såsom gæld til skattevæsenet og socialsikringsordningen, lån ydet af låneinstitutionen, påløbne renter samt beløb i form af slagteafgifter. Som støtte for sine påstande fremlagde klageren en begrundet udtalelse fra den cypriotiske statsstøttekommissær af 9. juli 2007, som blev offentliggjort i Den Cypriotiske Republiks officielle tidende den 20. juli 2007. I udtalelsen erkender man faktisk, at de cypriotiske myndigheder ved at undlade at tage alle skridt med henblik på at inddrive CSK's gæld, i realiteten yder statsstøtte

    b)

    ændring af lokalplanen for CSK's grund fra beregnet til landbrugsformål til industriformål i marts 2007

    c)

    et lån på 512 850 EUR fra sammenslutningen af kommuner ydet i december 2007

    d)

    redningsstøtten på 1,6 mio. EUR, som Europa-Kommissionen godkendte i maj 2010, og som ifølge klageren ikke ville være blevet godkendt, hvis ikke Cypern havde undladt at offentliggøre materielle oplysninger, herunder navnlig den tidligere tildeling af statsstøtte.

    (52)

    I klagen konkluderer man, at tildelingen af omstruktureringsstøtten vil fordreje konkurrencevilkårene, eftersom støttemodtageren i de forgangne år løbende har modtaget støtte fra den cypriotiske stat.

    (53)

    Kommissionen fandt, at ændringen af lokalplanen for CSK's grund tilsyneladende ikke indebar overførsel af statslige midler, mens Kommissionen allerede havde foretaget en gennemgang af redningsstøtten. Kommissionen gav derfor de cypriotiske myndigheder mulighed for at fremsætte deres bemærkninger til påstandene om tildeling af støtte, jf. betragtning 51, litra a) og c), ovenfor.

    (54)

    I deres svar af 4. marts 2011 fremlagde de cypriotiske myndigheder ikke tilstrækkelige oplysninger, der kunne påvise, at den fortsatte overbærenhed med forsinkelserne i betalingerne af skyldige beløb ikke udgør statsstøtte. For så vidt angår lånet på 512 850 EUR anførte de cypriotiske myndigheder, at som følge af en negativ udtalelse fra den cypriotiske statsstøttekommissær tilbagebetalte CSK lånet til sammenslutningen af kommuner med renter i form af overdragelse af ejerskab til jord.

    IV.   KOMMISSIONENS AFGØRELSE AF 20. APRIL 2011

    (55)

    Ved afgørelse af 20. april 2011 besluttede Kommissionen at iværksætte proceduren efter artikel 108, stk. 2, i TEUF. Den konkluderede navnlig, at for så vidt angår omstruktureringsstøtten er alle betingelser i artikel 107, stk. 1, prima facie opfyldt. Man fandt ligeledes, at der var tegn på, at der kunne være tildelt anden støtte i form af: i) statens fortsatte overbærenhed med forsinket betaling af skyldige beløb, ii) lånet på 512 850 EUR fra sammenslutningen af kommuner, iii) den påståede støtte i forbindelse med statsgaranterede obligationer og iv) kommunernes overtagelse af eksisterende medarbejdere og de tilhørende pensionsforpligtelser.

    IV.1.   CYPERNS BEMÆRKNINGER TIL KOMMISSIONENS AFGØRELSE AF 20. APRIL 2011

    (56)

    De cypriotiske myndigheder fremsatte deres bemærkninger til Kommissionens afgørelse af 20. april 2011 i et brev dateret den 24. juni 2011. De cypriotiske myndigheders argumenter fremlægges i de følgende punkter.

    IV.1.1.   Statens overbærenhed med forsinkelser i betalingen af skyldige beløb

    (57)

    I deres svar anfører de cypriotiske myndigheder, at adskillige offentlige myndigheder såsom afdelingen for interne indtægter og afdelingen for social sikring tidligere havde opnået domstolskendelser, hvori CSK blev beordret til at tilbagebetale sin gæld til de relevante myndigheder. Men på grundlag af artikel 18 i lov nr. 26(I) af 2003 kan løsøre og fast ejendom tilhørende offentlige slagterier ikke være omfattet af normale retshåndhævelses- eller beslaglæggelsesprocedurer eller nogen anden procedure som følge af et retligt skridt imod dem. Så under de nuværende retsforskrifter kan kendelserne imod CSK ikke håndhæves.

    (58)

    Det anføres videre, at som følge af den manglende mulighed for at håndhæve retskendelserne imod CSK og i lyset af den igangværende omstruktureringsproces vil myndighederne ikke tage yderligere skridt, inden omstruktureringsprocessen er afsluttet. Det bemærkes ligeledes, at enhver anden foranstaltning med henblik på at inddrive den pågældende gæld ikke ville føre til inddrivelse af nogen beløb. De cypriotiske myndigheder konkluderer, at deres beslutning om at yde omstruktureringsstøtten til CSK er bevis for statens hensigt om at få betalt CSK's gæld til de forskellige statslige instanser.

    IV.1.2.   Sammenslutningen af kommuners tildeling af et lån på 512 850 EUR

    (59)

    De cypriotiske myndigheder erkender, at sammenslutningen af kommuner ydede et lån på 512 850 EUR til CSK i december 2007. Efter indgivelsen af klagen afgjorde den cypriotiske statsstøttekommissær, at tildelingen af dette lån skulle betragtes som ulovlig driftsstøtte, som er tildelt uden forudgående anmeldelse til Europa-Kommissionen. De cypriotiske myndigheder tilføjer, at CSK tilbagebetalte beløbet til sammenslutningen af kommuner med renter den 15. januar 2010 i form af overdragelsen af ejendomsretten til jord til en værdi af 580 000 EUR. Vurderingen af jorden blev foretaget af afdelingen for matrikelregistret og landmåling, der betragtes som statens officielle vurderingsinstans. De cypriotiske myndigheder anfører, at renterne på 67 150 EUR svarer til en årlig rentesats på 6,12 %, hvis der ligeledes tages højde for den årlige kapitalisering. Ifølge de cypriotiske myndigheder er denne rentesats ikke lavere end markedsrenten for sikkerhedsstillelse i form af fast ejendom i den pågældende periode.

    IV.1.3.   Påstået ny støtte i forbindelse med statsgaranterede obligationer

    (60)

    De cypriotiske myndigheder gentager, at de pågældende obligationer blev udstedt i 1985 med en garanti fra statens side, og de blev genudstedt i 1992 og 1999 i henhold til en lov, som blev vedtaget af parlamentet. Den 9. juli 2007 krævede den regionale domstol i Lefkosia, at staten skulle betale gælden i sin egenskab af garant over for en af obligationsejerne. Efter domstolens afgørelse måtte staten tilbagebetale de pågældende beløb, inklusive renter. Staten havde ikke nogen modkrav imod CSK, og derfor skete der ikke nogen modregning af krav.

    IV.1.4.   Overflytning af medarbejdere til kommuner

    (61)

    De cypriotiske myndigheder anfører, at overflytningen af medarbejdere til kommuner kun gjaldt 19 ansatte. Pensionsfordelene for disse personer var allerede indregnet i omstruktureringsomkostningerne og ville ifølge omstruktureringsplanen beløbe sig til 1,4 mio. EUR. 13 kommuner accepterede at ansætte 15 ud af de 19 fastansatte CSK-medarbejdere og på denne måde dække deres eget personalebehov. I henhold til denne aftale ville indenrigsministeriet og finansministeriet ikke give tilladelse til at oprette nye eller supplerende arbejdspladser i de pågældende kommuner.

    (62)

    Som følge af ovenstående aftalte man, at alle fastansatte hos CSK skulle overflyttes til den samme stilling og til samme løn, som vedkommende tidligere havde haft hos CSK. Derfor har man aftalt, at de kommuner, der overtager CSK's tidligere ansatte, skal betale den del af lønnen, der svarer til startlønnen for en nyansat, mens staten betaler lønforskellen. Beløbene, som staten skal betale, vedrører perioden fra overflytningen, til de enkelte medarbejdere går på pension. Beløbet for de 15 CSK-ansatte er anslået til omkring 3,4 mio. EUR. Ifølge de cypriotiske myndigheder vedrører dette beløb ikke udgifter, som burde afholdes af CSK, og derfor er det ikke medregnet i omstruktureringsomkostningerne. Dette er standardpraksis i lignende sager. De cypriotiske myndigheder konkluderer, at foranstaltningen dermed ikke er selektiv, og således ikke opfylder et af kriterierne for statsstøtte. De cypriotiske myndigheder anfører imidlertid, at selv om beløbet anses for statsstøtte, er der tale om støtte af social karakter, der strækker sig ud over støttemodtagerens interesser. Det fremgår af retningslinjerne, at Kommissionen anlægger et positivt syn på støtte af denne art.

    IV.1.5.   Effektiviteten af foranstaltningerne i omstruktureringsplanen

    (63)

    For så vidt angår omstruktureringsplanens forudsigelse om en stigning på slagterimarkedet på 2 % i alle scenarier (mest optimistiske, mest pessimistiske og midt imellem) bemærker de cypriotiske myndigheder, at denne procentdel var den gennemsnitlige årlige stigning i antallet af slagtninger i Cypern i perioden 1998-2008. Dette var også CSK's ledelses forudsigelse for den efterfølgende 5-års periode. En reduktion i væksten på 0,5 % ville medføre en nedgang i CSK's overskud på 500 000 EUR, men støttemodtageren ville stadig være rentabel efter omstruktureringsperioden.

    (64)

    For så vidt angår omkostningerne til overflytningen af medarbejdere til kommunerne gentager de cypriotiske myndigheder, at kun 19 personer ville blive overflyttet, og at flertallet af de overflødige medarbejdere ville blive afskediget.

    (65)

    I sin afgørelse af 20. april 2011 stiller Kommissionen spørgsmålstegn ved CSK's evne til at indgå låneaftaler med finansieringsinstitutter. De cypriotiske myndigheder anfører i denne henseende, at CSK har optaget lån hos handelsbanker, som tilbagebetales på normal vis og uden forsinkelser. Som følge af ovenfor beskrevne forhold, hvor CSK's aktiver i henhold til gældende lovgivning ikke kan gøres til genstand for normale håndhævelses- og beslaglæggelsesprocedurer, er lån optaget i disse banker dækket af statsgarantier. De cypriotiske myndigheder tilføjer, at dette vil ændre sig med omstruktureringen af virksomheden og dens ændrede retlige status. Man vil fremover kunne optage lån på markedsvilkår takket være virksomhedens aktiver, som bl.a. består af fast ejendom til en værdi af omkring 7 mio. EUR. For så vidt angår værdien af CSK's faste ejendom præciserer de cypriotiske myndigheder, at denne værdi er beregnet af indenrigsministeriets afdeling for matrikelregistret og landmåling.

    (66)

    Endelig gentager de cypriotiske myndigheder, at CSK's problemer skyldes følgende forhold: a) manglende fleksibilitet med hensyn til virksomhedens struktur og funktion, b) høje arbejdskraftomkostninger og c) stor gæld. Omstruktureringsplanen afhjælper disse årsager ved at ændre virksomhedens retlige status og nedbringe virksomhedens gæld.

    IV.1.6.   Kompensationsforanstaltningernes effektivitet

    (67)

    Med hensyn til kompensationsforanstaltningerne gentager de cypriotiske myndigheder først deres bekymring over muligheden for, at Cypra kan indtage en monopolposition på markedet. Ifølge de cypriotiske myndigheder har Cypra sendt et brev til den cypriotiske indenrigsminister, handelsminister og finansminister, hvori man nævner, at virksomheden har en markedsandel på 71 % for slagtning af svin, at dens priser ligger 20 % højere, og at kunderne især foretrækker denne virksomhed, fordi den tilbyder kød af bedre kvalitet. Dette beviser ifølge de cypriotiske myndigheder, at Cypra har en dominerende stilling, og at denne vil blive styrket, hvis CSK lukker. De cypriotiske myndigheder tilføjer, at selv om Cypra havde givet udtryk for, at man havde til hensigt at gå ind på markedet for slagtning af kvæg inden for seks måneder, er dette endnu ikke sket. Desuden anfører de cypriotiske myndigheder, at Cypra endnu ikke har alle de fysiske planlægningstilladelser og andre typer af tilladelser, hvilket gør det usandsynligt, at den kan gå ind på markedet for slagtning af kvæg inden for den fastlagte tidsramme. Ifølge de oplysninger, som de cypriotiske myndigheder er i besiddelse af, har heller ingen andre virksomheder til hensigt at gå ind i dette segment.

    (68)

    Med hensyn til spørgsmålet om overkapacitet bemærker de cypriotiske myndigheder, at overkapaciteten inden for segmentet for svineslagtning udgør 39 %, og at kapaciteten i dette segment er steget med 32 %, siden Cypra gik ind på markedet i 2006, mens overkapaciteten for slagtning af får/geder ligger på 51 % efter en stigning på 17 %, siden Cypra gik ind på markedet. Ifølge de cypriotiske myndigheder peger dette i retningen af en konklusion om, at overkapaciteten på markedet opstod, da Cypra gik ind på markedet. De cypriotiske myndigheder konkluderer, at som følge af CSK's økonomiske situation vil en yderligere indskrænkning af CSK's aktiviteter påvirke virksomhedens levedygtighed i negativ retning.

    IV.2   BEMÆRKNINGER FRA TREDJEPARTER

    IV.2.1.   Klagerens bemærkninger til Kommissionens afgørelse af 20. april 2011

    (69)

    Klageren fremsendte sine bemærkninger til Kommissionens afgørelse af 20. april 2011 i et brev dateret den 4. juli 2011. I sit brev gentager Cypra, at den pancypriotiske organisation af kvægavlere har til hensigt at etablere et slagteri.

    (70)

    Med hensyn til kompensationsforanstaltningerne bemærker Cypra, at hvis omstruktureringsstøtten godkendes, og hvis svineavlerne er engageret i CSK, og i betragtning af opførelsen af A&A's nye slagteri, vil Cypras levedygtighed være truet. Årsagen er, at antallet af svineslagtninger, som Cypra vil foretage, vil falde betydeligt. Cypra erindrer ligeledes om, at man for nylig har investeret betydelige summer for at øge sin kapacitet. Man tilføjede ligeledes, at Cyperns svineavlersammenslutning (der repræsenterer 100 % af øens svineavlere) er involveret i omstruktureringsprocessen. Regeringen tilbyder tilsyneladende denne sammenslutning andele i den nye virksomhed, der vil blive etableret efter omstruktureringen. Dette strider ifølge Cypra allerede i sig selv imod forpligtelsen til ikke at anvende aggressive foranstaltninger for at øge markedsandelene i tre år. For så vidt angår kapacitet har de tre virksomheder Cypra, A&A og Trimithias en kapacitet på over 20 000 svineslagtninger om ugen, mens den relevante produktion ligger på omkring 14 000.

    (71)

    Cypra anfører derfor de cypriotiske myndigheder skal godtgøre, at det vil være muligt for CSK at optage et lån på 5 mio. EUR, inden støtten ydes. Under alle omstændigheder vil den bedste løsning ifølge klageren være at lukke produktionslinjen til svineslagtning ned. Dette vil ikke skabe en mangel på markedet, eftersom de resterende virksomheder kan dække landets behov. Cypra fremsætter ligeledes påstande om det tætte forhold mellem nuværende og tidligere medlemmer af den cypriotiske regering og CSK's ledelse, som fortsat ville udgøre en urimelig adfærd over for privatejede slagterier, hvis den skulle fortsætte.

    (72)

    Med hensyn til statens krav imod CSK hævder Cypra, at CSK har opkrævet veterinære gebyrer for 900 000 EUR, som ikke er blevet tilbageført til staten. Med hensyn til overflytning af medarbejdere har staten indvilget i at dække omkostningerne ved overflytningen af medarbejderne ved at betale differencen mellem lønnen til en nyansat medarbejder (for kommunerne) og den nuværende løn for alle de arbejdstagere, der skal overflyttes. For de medarbejdere, der forbliver i den nye virksomhed, vil staten desuden yde støtte svarende til 40 % af den tidligere løn, indtil den pågældende forlader sin stilling, mens den nye virksomhed vil betale 60 %.

    (73)

    Med hensyn til virksomhedens eget bidrag hævder Cypra, at salget af CSK's faste ejendom skulle være sket på det frie marked. Cypra har mistanke om, at værdien af den pågældende jord, som fremgår af den leje, som staten afkræver en anden virksomhed (Sigan Management Limited) i samme område, er langt lavere end den anførte værdi i omstruktureringsplanen. Med hensyn til bevillingen af lånet på 512 850 EUR fra sammenslutningen af kommuner tvivler Cypra på, at lånet er blevet tilbagebetalt gennem overdragelse af ejendomsretten til jorden.

    (74)

    Endelig foreslår klageren, at enhver fremtidig omstrukturering af CSK skal omfatte en midlertidig udlejning af kvægslagtelinjen til den pancypriotiske organisation af kvægavlere, midlertidig udlejning af produktionslinjen til får/geder til en interesseret part samt lukning af svineslagtelinjen. Når den pancypriotiske organisation af kvægavlere etablerer sit eget slagteri, bør CSK's slagteri lukke, og staten bør sælge jorden til tredjemand.

    IV.2.2.   Andre interesserede parters bemærkninger til Kommissionens afgørelse af 20. april 2011

    (75)

    En række andre tredjeparter fremsatte bemærkninger til Kommissionens afgørelse af 20. april 2011.

    (76)

    En konkurrent (A&A Slaughterhouses) hævder, at man netop har afsluttet en modernisering af sit produktionsanlæg, og at man har kapacitet til at håndtere 35-40 % af landets behov for svineslagtninger og 30 % af landets slagtninger af får/geder. Virksomheden anfører desuden, at omstruktureringsplanen for CSK ikke tog hensyn til udviklingen, f.eks. CSK's konkurrenters modernisering af produktionslinjerne, som det er sket hos A&A's eller virksomheden Agioi Trimithias. Dette betyder ifølge A&A, at støttemodtagerens situation er langt alvorligere, end det beskrives i omstruktureringsplanen, selv om man benytter det mest pessimistiske scenario. Desuden hævder A&A, at de cypriotiske myndigheders argument om, at Cypra kan opnå en monopollignende stilling, hvis CSK lukker en af sine produktionslinjer, ikke holder som følge af moderniseringen af A&A's og Agioi Trimithias' produktionslinjer og disse virksomheders kapacitet. Efter A&A's mening kan de foreslåede kompensationsforanstaltninger ikke accepteres. Den eneste troværdige kompensationsforanstaltning, som vil kunne accepteres, vil være, at CSK holder op med at tilbyde svineslagtning. Samtidig skal ledelsen af CSK overdrages til et ledelseshold med markedserfaring, og kun et begrænset antal medarbejdere skal forblive i virksomheden for at sikre, at slagtelinjerne for kvæg og for får/geder fungerer.

    (77)

    En part, som bad om, at dens bemærkninger blev behandlet fortroligt, anførte, at CSK overholder sine forpligtelser i henhold til EU's direktiver om affald. Dens konkurrenter har imidlertid udnyttet de lokale myndigheders utilstrækkelige gennemførelse og kontrol af EU-direktiverne, hvilket har medført direkte og indirekte urimelige konkurrencevilkår for CSK, hvilket igen er en af årsagerne til virksomhedens nuværende økonomiske situation, eftersom CSK i modsætning til konkurrenterne betaler gebyr for at få behandlet sit affald.

    (78)

    En part, den cypriotiske svinefarmersammenslutning, udtrykte bekymring over »aggressiviteten hos den dominerende virksomhed i svineslagtningssegmentet«, dvs. Cypra. Man anfører, at hvis CSK indstiller driften, vil Cypra opnå en monopolstilling i det mindste inden for svineslagtesegmentet. Desuden anfører man, at det ikke er sandsynligt, at virksomheden vil gå ind i kvægslagtesegmentet. Sammenslutningen bemærker ligeledes, at svineavlerne for nylig har etableret en virksomhed, der i øjeblikket kontrollerer 60 % af landets produktion. I øjeblikket er det kunden, der vælger slagteriet (detailhandlende eller grossist inden for kød). Men sammenslutningen bemærker, at virksomheden fremover vil kunne basere sit valg af slagteri på overvejelser vedrørende et slagteris levedygtighed, f.eks. ved at kræve tilbud på slagtning af dyrene. I lyset af markedsstrukturen i Cypern bør ingen virksomheders levedygtighed tages for givet.

    IV.3.   CYPERNS BEMÆRKNINGER TIL BEMÆRKNINGER FRA TREDJEMAND

    (79)

    Ved brev dateret den 8. november 2011 sendte de cypriotiske myndigheder deres bemærkninger til bemærkningerne fra tredjemand.

    (80)

    Vedrørende bemærkningerne fra A&A anførte de cypriotiske myndigheder, at omstruktureringsplanen var baseret på markedssituationen på tidspunktet for planens udarbejdelse. I planen tog man faktisk hensyn til operationen af slagterierne Agioi Trimithias og Cypra. Med hensyn til åbningen af A&A's nye facilitet mener CSK, at den ikke vil have nogen betydelig indvirkning på markedsforholdene. Det bemærkes, at A&A's bemærkninger er baseret på det forhold, at denne virksomhed ville have fordel af, at CSK eventuelt ville forlade markedet. Men hvis dette sker, ville CSK blive opløst, og aktiverne ville ikke være tilstrækkelige til at dække virksomhedens gæld. I så tilfælde ville staten overtage CSK's forpligtelser og en anden privat operatør kunne genåbne slagteriet. Omstruktureringsplanen giver derimod CSK mulighed for at dække sine tab, og samtidig har private investorer mulighed for at deltage. Med hensyn til kompensationsforanstaltningerne anfører de cypriotiske myndigheder, at A&A ikke begrunder sine påstande, som desuden er vilkårlige, ikke giver mening rent økonomisk og under alle omstændigheder ikke ville betyde, at virksomheden kunne blive levedygtig. De cypriotiske myndigheder anfører videre, at A&A's kommentar giver indtryk af, at omstruktureringsplanen ikke er udarbejdet omhyggeligt. Men A&A synes at være uvidende om grundlæggende elementer af den relevante lovgivning og af selve omstruktureringsplanen.

    (81)

    For så vidt angår bemærkninger fra Cypra anfører de cypriotiske myndigheder, at det i forbindelse med risikoen for monopol i øjeblikket ikke er klart, hvorvidt der vil blive åbnet nye slagterier. Under alle omstændigheder vil myndighederne fremme foranstaltninger, der vil give CSK mulighed for at fortsætte driften, og dette vil afskrække fra oprettelsen af monopoler eller oligopoler. Omstruktureringen af CSK tjener dette formål, navnlig hvis CSK fortsat vil operere inden for svineslagtningssegmentet. Cypras bekymringer over sin egen levedygtighed synes snarere at vedrøre genåbningen af A&A's slagteri kombineret med videreførelsen af CSK. For så vidt angår de private investorers identitet bemærker de cypriotiske myndigheder, at et af de mulige medlemmer rent faktisk er medlem af den cypriotiske svineavlersammenslutning. Dette vil imidlertid ikke betyde, at en af betingelserne for deltagelse ville være, at antallet af svineslagtninger hos CSK ville stige, eller at svineavlerne skulle være kunder hos CSK.

    (82)

    De cypriotiske myndigheder afviser påstanden om en tæt sammenhæng mellem tidligere og nuværende medlemmer af regeringen og CSK og anfører, at disse påstande er ubegrundede. Man anfører endvidere, at de veterinære gebyrer tilbagebetales gradvist. Som eksempel bemærker de cypriotiske myndigheder, at i perioden 2008-2011 betalte CSK gebyrer på 479 000 EUR. For så vidt angår salget af CSK's faste ejendom nævner de cypriotiske myndigheder, at jorden er blevet vurderet af en uafhængig vurderingsmand (afdelingen for matrikelregistret og landmåling), og at Cypras påstande ligeledes er ubegrundede. De cypriotiske myndigheder medsendte et brev fra statens afdeling for matrikelregistret og landmåling, hvori man begrunder prisforskellen mellem lejen, der betales af Sigan Management Limited, og vurderingen af CSK's jord. Endelig anfører de cypriotiske myndigheder, at Cypras forslag er uacceptable. Selv hvis omstruktureringen af CSK ikke gennemføres, vil staten eller CSK's likvidator have pligt og ret til at sælge eller udleje aktiverne til private investorer eller virksomheder.

    IV.4.   SUPPLERENDE OPLYSNINGER INDSENDT AF DE CYPRIOTISKE MYNDIGHEDER

    (83)

    Efter anmodning fra Kommissionen fremsendte de cypriotiske myndigheder yderligere præciseringer og ajourførte oplysninger i breve af 30. marts 2012 og 26. november 2012. De supplerede deres bemærkninger med yderligere oplysninger den 14. maj 2013.

    (84)

    Cypern fremlagde en opdeling af CSK's udestående gæld i brevet af 30. marts 2012 og specificerede arten af disse gældsforpligtelser og deres faktiske forfaldsdatoer yderligere i brevet af 26. november 2012. De cypriotiske myndigheder henledte ligeledes Kommissionens opmærksomhed på, at lov nr. 26(I) fra 2003, som regulerer strukturen, organisationen og driften af centralslagterier såsom CSK, og ifølge hvilken sådanne organisationers løsøre og faste ejendom ikke kan gøres til genstand for normale håndhævelses- eller beslaglæggelsesprocedurer eller for enhver anden procedure imod dem, blot erstattede lov nr. 69 fra 1981 om slagterier, som indeholdt præcis den samme bestemmelse i artikel 22. De cypriotiske myndigheder opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at undersøge, hvorvidt denne bestemmelse i loven fra 2003 udgør eksisterende støtte i henhold til den relevante tiltrædelsestraktat, og peger på en tilsvarende sag, som Kommissionen har behandlet (E 12/2005 — Polen — Ubegrænset statsgaranti til Poczta Polska), hvor Kommissionen fandt, at selv om den gældende lovgivningsbestemmelse, der forhindrede den pågældende virksomhed i at gå konkurs, er indeholdt i en lov fra 2003, var der tale om eksisterende støtte, fordi indholdet af den pågældende bestemmelse havde sin oprindelse i en lov tilbage fra 1934.

    (85)

    De cypriotiske myndigheder bekræftede desuden i deres bemærkning af 14. maj 2013, at beløbene, der skal betales i forbindelse med omstruktureringen, består af de nominelle beløb plus forfaldne renter. De bekræftede endvidere, at den udestående gæld til de veterinære tjenester vil blive afbetalt gradvist af CSK efter omstruktureringen.

    (86)

    For så vidt angår overflytningen af medarbejderne til kommunerne anførte de cypriotiske myndigheder i deres brev af 30. marts 2012, at på denne dato var otte medarbejdere allerede overflyttet efter anmodning fra kommunerne selv, som havde yderligere personalebehov, og at indenrigsministeriet og finansministeriet under de daværende økonomiske forhold ikke kunne godkende oprettelsen af nye/yderligere stillinger i kommunerne. I omstruktureringsplanen tales der om overflytning af 15 medarbejdere i alt, og der findes en bestemmelse om pensionsrettigheder for disse 15 medarbejdere. Efter planen skal kommunerne betale disse medarbejdere et beløb svarende til første trin på lønskalaen, som om de ansatte en ny medarbejder til samme stilling, og staten vil så dække forskellen op til medarbejderens faktiske løn. Det samlede beløb til dækning af lønforskellen for 15 medarbejdere anslås af de cypriotiske myndigheder til 3 342 450 EUR fra datoen for overflytningen, til medarbejderne går på pension. I samme forbindelse understregede de cypriotiske myndigheder, at i henhold til loven om beskæftigelsesophør (N 24/1976) svarer minimumsudgiften for privatejede slagterier ved afskedigelse af 15 medarbejdere til en obligatorisk opsigelsesfrist på otte uger. Ifølge de cypriotiske myndigheder er et privat slagteri ikke forpligtet til at betale yderligere godtgørelse ved afskedigelse af arbejdstagere, medmindre der foreligger specifikke kollektive aftaler med fagforeningerne. De samme myndigheder anførte videre, at CSK's største konkurrent tilsyneladende ikke har nogen kollektive aftaler med fagforeningerne.

    (87)

    De cypriotiske myndigheder fremlagde desuden en ajourført forretningsplan baseret på den seneste udvikling og på markedsdata. De fremlagde også en ajourført opdeling af de faktiske omstruktureringsomkostninger og finansieringen af disse og fremlagde i denne forbindelse en vurdering af CSK's faste ejendom pr. den 24. april 2013 foretaget af indenrigsministeriets afdeling for matrikelregister og landmåling, hvori markedsværdien af jord og bygninger tilhørende CSK vurderes til omkring 8,16 mio. EUR.

    (88)

    De samme myndigheder erkendte også i deres bemærkning af den 14. maj 2013, at det i den nuværende økonomiske situation måtte anses for tvivlsomt, hvorvidt det var muligt at optage et nyt lån.

    V.   VURDERING AF STØTTEFORANSTALTNINGEN

    V.1.   ANVENDELSE AF STATSSTØTTEREGLERNE

    (89)

    CSK er aktiv inden for slagtning af dyr, navnlig får/geder, svin og kvæg. I artikel 180 i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (8), der var gældende på tidspunktet for anmeldelsen af omstruktureringsstøtten til CSK, hedder det, at artikel 87, 88 og 89 i traktaten (nu artikel 107, 108 og 109 i TEUF) finder anvendelse på produktion af og handel med okse- og kalvekød, svinekød, fårekød og gedekød. De her omhandlede foranstaltninger skal derfor undersøges på grundlag af statsstøttereglerne.

    V.2.   STATSSTØTTE

    (90)

    Artikel 107, stk. 1, i TEUF forbyder statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

    (91)

    Omstruktureringsstøtten ydes af den cypriotiske stat, og den giver støttemodtageren en selektiv fordel, idet den kun ydes til CSK. Ifølge Domstolens retspraksis gælder, at alene det forhold, at en virksomheds konkurrencemæssige position styrkes i forhold til andre konkurrerende virksomheder, hvis den får en økonomisk fordel, som den ellers ikke ville have fået under normal udøvelse af erhvervet, peger i retning af en mulig konkurrencefordrejning (9). CSK er aktiv på et marked, hvor der foregår samhandel mellem medlemsstaterne, og derfor fordrejer støtten eller truer den med at fordreje konkurrencevilkårene og påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne, eftersom CSK opnår en fordel sammenlignet med sine konkurrenter, og fordi det er tilladt at transportere dyr på tværs af grænserne med henblik på slagtning. Desuden kan udenlandske investorer investere i slagterier i Cypern. Den pågældende foranstaltning udgør derfor støtte i den betydning, der anvendes i artikel 107, stk. 1, i TEUF.

    (92)

    Denne afgørelse dækker ud over omstruktureringsstøtten ligeledes adskillige andre tilfælde af støtte, der kan være ydet eller vil blive ydet til CSK. Der er tale om i) statens fortsatte overbærenhed med forsinket betaling af skyldige beløb, ii) lånet på 512 850 EUR fra sammenslutningen af kommuner, iii) den påståede støtte i forbindelse med statsgaranterede obligationer og iv) kommunernes overtagelse af eksisterende medarbejderne og de tilhørende pensionsforpligtelser.

    V.2.1.   Statens overbærenhed med forsinkelser i betalingen af skyldige beløb

    (93)

    Statens fortsatte overbærenhed med forsinkelser i betalingen af skyldige beløb ville normalt høre under definitionen af statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1, i TEUF: Det er etableret retspraksis, at statens gunstige behandling af en virksomhed i forbindelse med inddrivelse af gæld kan betragtes som statsstøtte. Ifølge retspraksis ved EU-Domstolen (10) kan det forhold, at staten som kreditor reducerer tilbagebetalingen af gæld eller undlader at inddrive udestående gæld, udgøre statsstøtte, hvis en privat kreditor under de samme eller tilsvarende omstændigheder ikke ville have handlet på samme måde. I dette tilfælde er støtten tilsyneladende ydet i form af statslige midler, eftersom staten går glip af indtægter, som den ville få ved tilbagebetalingen af CSK's gæld. Som det fremgår af betragtning 23 ovenfor, havde CSK pr. 31. december 2011 akkumuleret forfalden gæld til den cypriotiske låneinstitution på omkring 11 mio. EUR, forfaldne betalinger til socialsikrings- og skattemyndighederne på omkring 8,7 mio. EUR og dyrlægeudgifter på omkring 1,3 mio. EUR. Foranstaltningen giver desuden tilsyneladende CSK en selektiv fordel, eftersom den kun finder anvendelse på denne specifikke virksomhed. De samme overvejelser som i betragtning 91 ovenfor gælder med hensyn til forvridning af konkurrencen og indvirkning på samhandelen. Statens overbærenhed med forsinkelser i CSK's tilbagebetaling af skyldige beløb udgør derfor støtte i betydningen i artikel 107, stk. 1, i TEUF.

    V.2.2.   Lån på 512 850 EUR

    (94)

    Med hensyn til lånet på 512 850 EUR fra sammenslutningen af kommuner har de cypriotiske myndigheder anført, at dette beløb blev ydet i december 2007. Efter en negativ udtalelse fra den cypriotiske statsstøttekommissær tilbagebetalte CSK beløbet til sammenslutningen af kommuner med renter den 15. januar 2010 i form af overdragelsen af jord til en værdi af 580 000 EUR. Vurderingen af jorden blev foretaget af afdelingen for matrikelregistret og landmåling, der betragtes som statens officielle vurderingsinstans.

    (95)

    De cypriotiske myndigheder anfører, at renterne på 67 150 EUR svarer til en årlig rentesats på 6,12 %, inklusive den årlige kapitalisering. Ifølge de cypriotiske myndigheder er denne rentesats ikke lavere end markedsrenten for sikkerhedsstillelse i form af fast ejendom i den pågældende periode. Kommissionen bemærker, at basisrenten i Cypern i referenceperioden ligger mellem 4,99 % (december 2007) og 1,24 % (januar 2010). I henhold til Kommissionens forhenværende meddelelse om metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten (11) skal der lægges 75 basispoint til basissatsen for at fastslå den relevante referencesats. Ifølge Kommissionens nye meddelelse om revision af metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten (12), som gælder pr. 1. juli 2008, skal der i gennemsnit lægges en margin på 220 basispoint til (svarende til normal sikkerhed og en tilfredsstillende kreditvurdering eller til høj sikkerhed og en dårlig kreditvurdering). Renten på 6,12 % p.a., som CSK betalte til sammenslutningen af kommuner, var i gennemsnit højere end den gældende referencesats for perioden december 2007 til januar 2010. Derfor kunne Kommissionen i princippet acceptere, at eventuel statsstøtte i forbindelse med lånet til CSK fra sammenslutningen af kommuner på 512 850 EUR var blevet tilbagebetalt til sammenslutningen af kommuner.

    (96)

    Men som anført ovenfor gælder referencesatserne ikke for kriseramte virksomheder. Som allerede anført i betragtning 21 anerkendte Kommissionen i sin afgørelse om godkendelse af redningsstøtten til CSK, at denne var en kriseramt virksomhed. Dette har desuden været argumentet fra de cypriotiske myndigheder forud for vedtagelsen af denne afgørelse, hvilket understøttes af virksomhedens regnskaber for årene 2006-2009. Denne konstatering underbygges desuden af, at virksomheden ikke kunne indløse sine obligationer i juli i 2007, og at den cypriotiske stat måtte træde til som garant (jf. betragtning 60). I løbet af 2007 synes CSK at have udvist de sædvanlige tegn på at være en kriseramt virksomhed såsom stigende tab, faldende omsætning, overskudskapacitet, faldende likviditet og faldende nettoaktivværdi som beskrevet i punkt 11 i de daværende rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (13). I både Kommissionens forhenværende meddelelse om metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten og Kommissionens nye meddelelse om revisionen af metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten taler man om en risikomargin på mindst 400 basispoint, som skal anvendes ved kriseramte virksomheder. Eftersom CSK allerede i december 2007 opfyldte kriterierne for at blive klassificeret som en kriseramt virksomhed, udgør forskellen mellem den faktisk betalte rente og den rente, som virksomheden ville have skullet betale ved en risikomargin på 400 basispoint, statsstøtte i betydningen i artikel 107, stk. 1, i TEUF.

    V.2.3.   Obligationer med statsgaranti

    (97)

    I 1985 havde CSK udstedt obligationer med statsgaranti, som blev genudstedt i 1992 og 1999. Cypern vedtog en lov om dette. Dermed er støtten tilsyneladende ydet før Cyperns tiltrædelse af Den Europæiske Union. I henhold til punkt 2.1 i Kommissionens meddelelse om anvendelsen af artikel 87 og 88 i EF-traktaten (nu artikel 107 og 108 i TEUF) på statsstøtte i form af garantier (14) ydes der støtte i form af en garanti på det tidspunkt, hvor garantien ydes, ikke når garantien udnyttes, eller når udbetalingerne i henhold til garantien finder sted. Derfor anerkender Kommissionen, at der ikke blev ydet statsstøtte, da garantien blev udnyttet i 2007.

    V.2.4.   Støtte vedrørende overflytning af medarbejdere

    (98)

    Endelig vil en del af medarbejderne blive overflyttet til kommunerne som angivet i omstruktureringsplanen. Som de cypriotiske myndigheder forklarede i deres brev af den 20. april 2011 er pensionsrettighederne for de medarbejdere, der vil blive overflyttet til kommunerne, medregnet i omstruktureringsomkostningerne, og de udgør 1,4 mio. EUR. De sociale omkostninger, som ikke er medregnet i omstruktureringsplanen, vedrører den del af medarbejdernes løn, der ligger over lønniveauet for en nyansat medarbejder i en kommune, og op til den løn, som de enkelte medarbejdere havde i CSK. Dette beløb anslås til 3,4 mio. EUR.

    (99)

    Enhver foranstaltning, der medfører, at en virksomhed fritages for udgifter, som normalt er en del af dens budget, udgør statsstøtte. Dette omfatter også udgifter i forbindelse med aflønning af medarbejdere. I den forbindelse har Domstolen fastslået, at det forhold, at statsforanstaltninger tager sigte på at kompensere for meromkostninger, ikke kan anvendes som begrundelse for at holde dem uden for definitionen af støtte (15).

    (100)

    Kommissionen mener derfor, at lønforskellen på 3,4 mio. EUR til medarbejdere, der overflyttes til kommuner, udgør statsstøtte til CSK.

    V.3.   STØTTENS FORENELIGHED

    (101)

    Forbuddet mod statsstøtte i artikel 107, stk. 1, i TEUF udelukker ikke, at visse former for støtte kan betragtes som forenelige med det indre marked på grundlag af undtagelserne i stk. 2 og 3 i samme artikel.

    (102)

    Efter undtagelserne i artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF kan Kommissionen betragte støtte som forenelig med det indre marked, hvis den fremmer udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse. Det skal imidlertid bemærkes, at statsstøtte til en kriseramt virksomhed i princippet kun kan erklæres for forenelig i henhold til retningslinjerne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (16), eftersom støtte til en kriseramt virksomhed normalt er uegnet til at nå et legitimt mål om forenelighed, så længe levedygtigheden af virksomheden som sådan fortsat er tvivlsom.

    V.3.1.   Statens overbærenhed med forsinkelser i betalingen af skyldige beløb

    (103)

    I henhold til punkt 66 og 67 i Den Europæiske Unions rammebestemmelser for statsstøtte inden for landbrugs- og skovbrugssektoren samt i landdistrikter 2014-2020 (17) skal støtteforanstaltningerne indeholde en vis tilskyndelsesvirkning. Med tilskyndelsesvirkning menes, at støtten skal ændre en virksomheds adfærd på en sådan måde, at den iværksætter yderligere aktiviteter, der bidrager til udviklingen i sektoren, som den ikke ville have iværksat uden støtten, eller som den kun ville have iværksat i mere begrænset omfang eller et på en anden måde. Ensidige statsstøtteforanstaltninger, som blot har til formål at forbedre virksomhedernes økonomiske situation uden på nogen måde at bidrage til sektorens udvikling, betragtes som driftsstøtte, der er uforenelig med det indre marked.

    (104)

    Den fortsatte overbærenhed med forsinkelserne i CSK's betaling af skyldige beløb blev aldrig knyttet til et krav om investeringer, uddannelse, jobskabelse eller nogen modydelse fra støttemodtageren. Støtten havde kun til formål at styrke støttemodtagerens økonomiske situation. Kommissionen er derfor af den opfattelse, at denne støtte udgør driftsstøtte, der er uforenelig med det indre marked.

    (105)

    I det foreliggende tilfælde skulle det også undersøges, hvorvidt denne foranstaltning kan betragtes som eksisterende støtte.

    (106)

    I henhold til bilag IV.4, punkt 4, til Cyperns tiltrædelsestraktat skal støtteordninger og individuel støtte, der ydes til aktiviteter vedrørende produktion, forædling og markedsføring af landbrugsprodukter, og som indføres i en ny medlemsstat inden tiltrædelsesdatoen, og som fortsat er i kraft efter denne dato, betragtes som eksisterende støtte i henhold til betydningen i artikel 88, stk. 1, i EF-traktaten (nu artikel 108, stk. 1, i TEUF), hvis støtteforanstaltningen meddeles Kommissionen senest fire måneder fra tiltrædelsesdatoen. Listen, som Cypern fremsendte efter sin tiltrædelse den 1. maj 2004, og som Kommissionen offentliggjorde (18), indeholdt ikke nogen støtte til CSK. Derfor kan den foreliggende foranstaltning ikke betragtes som eksisterende støtte i betydningen i bilag IV.4, punkt 4, i tiltrædelsestraktaten.

    (107)

    I omstruktureringsplanen tales der imidlertid blandt andet om, at CSK kan omdannes til en privat virksomhed. Denne omdannelse vil betyde, at CSK vil miste sin nuværende retlige status og fremover også vil kunne blive omfattet af normale konkursprocedurer.

    (108)

    I henhold til omstruktureringsplanen skal virksomheden desuden tilbagebetale hele sin gæld til socialsikringsfonden og til afdelingen for interne indtægter samt afvikle forfalden gæld til låneinstitutionen (jf. betragtning 44). Desuden bekræftede de cypriotiske myndigheder, at udestående gæld til veterinærtjenesten vil blive tilbagebetalt gradvist efter omstruktureringen. De konkluderer, at deres beslutning om at yde omstruktureringsstøtten til CSK er bevis for statens hensigt om at indføre en ordning vedrørende CSK's gæld til de forskellige statslige instanser.

    (109)

    Eftersom en kriseramt virksomhed som CSK i princippet kun kan modtage forenelig statsstøtte i henhold til en godkendt rednings- og omstruktureringsplan, vil afviklingen af udestående gæld derfor ske direkte i forbindelse med forenelighedsvurderingen af omstruktureringsstøtten.

    V.3.2.   Lån på 512 850 EUR

    (110)

    Som påvist i betragtning 96 ovenfor kan det ikke udelukkes, at der har været et yderligere støtteelement i forbindelse med lånet på 512 850 EUR fra sammenslutningen af kommuner, som CSK ikke har tilbagebetalt. En sådan yderligere støtte ville hverken have været knyttet til et krav om investering, uddannelse, jobskabelse eller nogen modydelse fra støttemodtageren. Støtten ville kun have til formål at styrke støttemodtagerens økonomiske situation. Denne støtte ville dermed udgøre driftsstøtte, som er uforenelig med det indre marked. Et sådant supplerende støtteelement ville skulle tilbagebetales til sammenslutningen af kommuner og ville øge CSK's udestående gæld, hvis afvikling vil blive behandlet under den gæld, der skal afvikles som led i omstruktureringen (jf. betragtning 109 ovenfor).

    V.3.3.   Støtte til medarbejdere

    (111)

    Kommissionen har konstant fastholdt, at godtgørelse af såkaldte strandede omkostninger (dvs. omkostninger som følge af forpligtelser, der er indgået forud for åbningen af markedet, og som ikke længere kan dækkes på de samme betingelser i en konkurrencebaseret markedssituation) under visse omstændigheder kan anses for forenelige med det indre marked.

    (112)

    I denne forbindelse har Kommissionen anerkendt, at den gradvise overgang fra en i vid udstrækning begrænset konkurrencesituation til en situation med reel konkurrence på EU-plan skal ske på acceptable økonomiske betingelser. Derfor har den i en række afgørelser accepteret, at medlemsstaterne yder statsstøtte til den historiske operatør for at fritage denne for de »nedarvede« forpligtelser. I sin beslutningspraksis har Kommissionen fastslået, at lempelsen skal være begrænset til det, der er nødvendigt for at udligne de sociale forpligtelser, som påhviler den historiske operatør som en udgift til samme sats af sociale forpligtelser, som dens konkurrenter skal afholde (19).

    (113)

    I det foreliggende tilfælde anses CSK i sin egenskab af en offentlig organisation for at være ramt af en strukturel ulempe i forhold til konkurrenterne, eftersom virksomheden skal dække høje arbejdskraftomkostninger, der stammer fra perioden forud for liberaliseringen af det cypriotiske slagterimarked før Cyperns tiltrædelse til EU i 2004 (jf. betragtning 35 og 36).

    (114)

    I deres svar af 30. marts 2012 understregede de cypriotiske myndigheder, at i henhold til loven om beskæftigelsesophør (N 24/1976) er minimumsudgiften for privatejede slagterier ved afskedigelse en obligatorisk opsigelsesfrist på otte uger (jf. betragtning 86 ovenfor). Ifølge de cypriotiske myndigheder er et privat slagteri ikke forpligtet til at betale yderligere godtgørelse ved afskedigelse af arbejdstagere, medmindre der foreligger specifikke kollektive aftaler med fagforeningerne, hvilket ifølge de samme myndigheder ikke er tilfældet for CSK's største konkurrent.

    (115)

    Kommissionen mener derfor, at lønforskellen på 3,4 mio. EUR for medarbejdere, der overflyttes til kommuner, kan anses for at være forenelig med det indre marked, men eftersom CSK er en kriseramt virksomhed, skulle Cypern have medregnet den i de relevante omstruktureringsomkostninger. Forenelighedsvurderingen vil derfor blive foretaget i direkte forbindelse med vurderingen af omstruktureringsstøttens forenelighed.

    V.3.4.   Omstruktureringsstøtte

    (116)

    Med henblik på at vurdere, hvorvidt den foreliggende støtte kan betragtes som forenelig i henhold til artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF, skal den undersøges i forhold til bestemmelserne i de gældende rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder.

    (117)

    Den 9. juli 2014 vedtog Kommissionen nye rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af ikke-finansielle kriseramte virksomheder (20). I henhold til punkt 136 i disse rammebestemmelser vil anmeldelser, der registreres af Kommissionen før den 1. august 2014, blive vurderet på grundlag af de kriterier, der var gældende på anmeldelsestidspunktet.

    (118)

    På anmeldelsestidspunktet for omstruktureringsstøtten til CSK (3.11.2010) var Fællesskabets rammebestemmelser om statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (»rammebestemmelserne«) gældende. Derfor skal den forelæggende støtte undersøges i forhold til bestemmelserne i disse rammebestemmelser.

    V.3.4.1.   Støttemodtagerens støtteberettigelse

    (119)

    Som udgangspunkt skal det undersøges, om støttemodtageren er en kriseramt virksomhed i betydningen i punkt 10 og 11 i rammebestemmelserne. De cypriotiske myndigheder har allerede i forbindelse med sag N 60/10 påvist, at CSK var en kriseramt virksomhed, eftersom de sædvanlige tegn på en kriseramt virksomhed var til stede (såsom stigende tab, faldende omsætning, stigende overskudskapacitet, faldende likviditet, voksende gæld og faldende nettoaktivværdi), som den ikke ville kunne genoprette med sine egne ressourcer eller med midler, som den kunne hente fra sine ejere/aktionærer eller ved hjælp af ressourcer fra markedet (jf. betragtning 21). Den negative tendens i CSK's økonomiske udvikling er fortsat lige siden (jf. betragtning 22 og 23). CSK kan derfor betragtes som en kriseramt virksomhed efter punkt 11 i rammebestemmelserne.

    (120)

    Betingelsen i punkt 12 i rammebestemmelserne er ligeledes opfyldt, idet CSK ikke er en nystartet virksomhed. Den blev oprettet i 1981. Endelig bekræftede de cypriotiske myndigheder i forbindelse med sag N 60/10, at CSK ikke udgør en del af en større virksomhedsgruppe.

    (121)

    Kapitel 5 i rammebestemmelserne indeholder særlige bestemmelser, der finder anvendelse på omstruktureringsstøtte inden for landbrugssektoren. Støtteforanstaltninger til fordel for virksomheder, der forarbejder og markedsfører landbrugsprodukter, er imidlertid ikke omfattet af bestemmelserne i dette kapitel. Eftersom CSK er aktiv inden for forædling og markedsføring af landbrugsprodukter, finder de specifikke bestemmelser i rammebestemmelserne for omstruktureringsstøtte til landbrugssektoren ikke anvendelse.

    V.3.4.2.   Genoprettelse af den langsigtede rentabilitet

    (122)

    I henhold til punkt 34 i rammebestemmelserne skal omstruktureringsstøtten tildeles med det vilkår, at der gennemføres en omstruktureringsplan, der skal godkendes af Kommissionen i alle tilfælde af individuelle støtteforanstaltninger. I henhold til punkt 35 i rammebestemmelserne skal omstruktureringsplanen genoprette virksomhedens langsigtede levedygtighed inden for en rimelig periode.

    (123)

    I dette tilfælde har Cypern godkendt en omstruktureringsplan og har ligeledes anmeldt den til Kommissionen i forbindelse med anmeldelsen, der blev indgivet den 3. november 2010. Som krævet i rammebestemmelserne er planen omfattende og indeholder en detaljeret markedsundersøgelse af det cypriotiske slagterimarked. Efter anmodning fra Kommissionen fremsendte de cypriotiske myndigheder en ajourføring af forretningsplanens økonomiske fremskrivninger og markedsdata den 26. november 2012.

    (124)

    Den oprindelige plan indeholder en detaljeret beskrivelse af de problemer, som CSK stod over for, og som har påvirket virksomhedens levedygtighed. De væsentligste årsager var CSK's manglende fleksibilitet som offentlig virksomhed, de store gældsposter og personaleomkostningerne. Omstruktureringsforanstaltningerne, der beskrives ovenfor i betragtning 43-45 (ændring af retlig status, nedbringelse af virksomhedens gæld og personalereduktion), kan bidrage til, at virksomheden igen kan blive levedygtig. Den oprindelige omstruktureringsplan er baseret på de faktiske resultater i 2009 og de første otte måneder af 2010 samt en formodet markedsvækst på 2 % p.a. De cypriotiske myndigheder anfører, at denne procentdel var den gennemsnitlige årlige stigning i antal slagtninger i Cypern i perioden 1998-2008, og dette var også forudsigelsen fra CSK's ledelse for den 5-årige fremskrivning i den oprindelige omstruktureringsplan (jf. betragtning 63). Der fremlægges data og fremskrivninger for virksomhedens udvikling frem til 2017.

    (125)

    De forventede økonomiske resultater i den oprindelige plan for alle tre scenarier (forventet, mest optimistiske og mest pessimistiske), som fremhæves af de cypriotiske myndigheder, fremlægges i nedenstående tabeller (tal i 1 000 EUR).

    Forventet scenario

    År

    2011

    2012

    2013

    2014

    2015

    2016

    2017

    Produktionsomkostninger

    3 029

    3 006

    3 083

    3 121

    3 196

    3 255

    3 403

    Administrationsomkostninger

    451

    458

    466

    476

    485

    495

    504

    Driftsindtægter

    4 867

    5 041

    5 15

    5 341

    5 459

    5 666

    5 791

    Ikkedriftsrelaterede beløb

    3 277

    – 1 494

    – 1 167

    – 1 178

    – 1 123

    – 962

    – 893

    Overskud

    4 833

    275

    547

    660

    687

    958

    993

    Det mest optimistiske scenarie

    År

    2011

    2012

    2013

    2014

    2015

    2016

    2017

    Produktionsomkostninger

    3 369

    3 343

    3 429

    3 470

    3 555

    3 620

    3 686

    Administrationsomkostninger

    457

    463

    472

    481

    491

    500

    510

    Driftsindtægter

    5 426

    5 620

    5 750

    5 955

    6 086

    6 317

    6 456

    Ikkedriftsrelaterede beløb

    3 277

    – 1 494

    – 1 164

    – 1 161

    – 1 087

    – 925

    – 855

    Overskud

    5 081

    604

    831

    979

    1 091

    1 417

    1 577

    Det mest pessimistiske scenarie

    År

    2011

    2012

    2013

    2014

    2015

    2016

    2017

    Produktionsomkostninger

    2 734

    2 710

    2 781

    2 813

    2 881

    2 932

    2 986

    Administrationsomkostninger

    444

    451

    459

    469

    478

    487

    497

    Driftsindtægter

    4 303

    4 457

    4 560

    4 723

    4 827

    5 011

    5 121

    Ikkedriftsrelaterede beløb

    3 277

    – 1 494

    – 1 279

    – 1 332

    – 1 322

    – 1 205

    – 182

    Overskud

    4 535

    -82

    147

    215

    254

    497

    568

    (126)

    Alle tre scenarier viser en tydelig nedgang i produktions- og administrationsomkostninger (som stadig udgjorde henholdsvis omkring 4,5 mio. EUR og 1,5 mio. EUR i 2009), hvilket ville give CSK mulighed for et nettooverskud fra 2011 og frem (bortset fra et nettotab på omkring 80 000 EUR i 2012 i det mest pessimistiske scenario).

    (127)

    Men disse resultater skal ses på baggrund af CSK's samlede økonomiske stilling og i forbindelse med de forventede likviditetsstrømme. Akkumulerede tab har medført, at CSK havde en negativ egenkapital på omkring 28,6 mio. EUR ved udgangen af 2009. Selv i det mest optimistiske scenario i den oprindelige forretningsplan ville CSK ikke have kunnet vende tilbage til et positivt egenkapitalgrundlag (der ventes fortsat en negativ egenkapital på omkring 3 mio. EUR ved udgangen af fremskrivningsperioden i 2017). Desuden regner man i det forventede scenario stadig med negativ nettolikviditet i perioden 2012-2016. I denne forbindelse skal det også bemærkes, at der ikke er budgetteret med nogen kapitaludgifter til og med 2012, og herefter regner man kun med 200 000 EUR for 2013 og 2014 og 100 000 EUR for perioden 2015-2017. I lyset af det påregnede afskrivningsniveau på mellem 595 000 EUR i 2011 og EUR 346 000 i 2017 i alle tre scenarier virker dette uklogt.

    (128)

    I november 2012 fremsendte de cypriotiske myndigheder på anmodning af Kommissionen ajourførte økonomiske overslag for det forventede scenario og det mest pessimistiske scenario for perioden 2013-2020. Begge scenarier benytter CSK's økonomiske stilling, medarbejderantal og aflønning, markedsstørrelse og markedsandel pr. 31. august 2012 som udgangspunkt. Ifølge de cypriotiske myndigheder går man ud fra, at CSK vil vende tilbage til de markedsandele, der anvendes i den oprindelige omstruktureringsplan (i de respektive scenarier). Deres hovedargument for denne antagelse er, at mange kunder har indstillet samarbejdet med CSK, selv om de har givet udtryk for, at de ønsker at samarbejde med CSK, fordi det er usikkert, hvorvidt virksomheden føres videre, og de ønsker at sikre sig en tjenesteudbyder til slagtningen af deres dyr.

    (129)

    Den ajourførte forretningsplan indeholder følgende fremskrivninger:

    Ajourført forventet scenario

    År

    2013

    2014

    2015

    2016

    2017

    2018

    2019

    2020

    Produktionsomkostninger

    3 058

    3 151

    3 070

    3 117

    3 192

    3 248

    3 305

    3 363

    Administrationsomkostninger

    604

    470

    468

    478

    486

    496

    504

    514

    Driftsindtægter

    4 472

    4 495

    4 495

    4 596

    4 762

    4 868

    5 053

    5 164

    Ikkedriftsrelaterede beløb

    2 303

    – 1 253

    – 1 107

    – 1 078

    – 1 068

    – 919

    – 764

    – 724

    Overskud

    3 568

    76

    305

    374

    432

    610

    867

    950

    Ajourført mest pessimistiske scenario

    År

    2013

    2014

    2015

    2016

    2017

    2018

    2019

    2020

    Produktionsomkostninger

    2 981

    3 015

    2 918

    2 938

    2 993

    3 027

    3 072

    3 123

    Administrationsomkostninger

    604

    470

    468

    478

    486

    496

    504

    514

    Driftsindtægter

    3 922

    3 935

    3 823

    3 852

    3 933

    3 959

    4 110

    4 201

    Ikkedriftsrelaterede beløb

    2 303

    – 1 291

    – 1 207

    – 1 240

    – 1 307

    – 1 243

    – 1 185

    – 1 251

    Overskud

    3 095

    – 386

    – 315

    – 340

    – 389

    – 334

    – 168

    – 194

    (130)

    Eftersom virksomheden først vil blive rentabel på et senere tidspunkt, er situationen for CSK's egenkapital endnu værre i den ajourførte forretningsplan, hvor det ajourførte forventede scenario stadig udviser en negativ egenkapital på omkring 10,4 mio. EUR ved udgangen af fremskrivningsperioden (2020) og ingen positiv nettolikviditet i perioden 2015-2020.

    (131)

    Kommissionen bemærker, at den oprindelige forretningsplan er baseret på en forventet markedsvækst på 2 % p.a. (jf. betragtning 124). Men ifølge oplysningerne, som de cypriotiske myndigheder fremsendte den 26. november 2012, kunne man konstatere en generelt faldende tendens på det cypriotiske marked for dyreslagtninger med stagnation i 2010, et fald på 2 % i 2011 og et yderligere fald på 3,8 % i 2012 (jf. betragtning 31). Desuden var Cypra i mellemtiden gået ind i segmentet for kvægslagtning, og overkapaciteten var generelt steget på markedet. På denne baggrund er det overraskende, at de cypriotiske myndigheder i forbindelse med den ajourførte forretningsplan (fremsendt i november 2012) antager, at CSK ville vende tilbage til de markedsandele, der anvendes i den oprindelige omstruktureringsplan (jf. betragtning 128 ovenfor).

    (132)

    Kommissionen mener derfor, at i lyset af CSK's overordnede svage økonomiske situation (negativ egenkapital ved udgangen af fremskrivningsperioden selv i det mest optimistiske scenario i den oprindelige forretningsplan, jf. betragtning 127 ovenfor) og virksomhedens trængte likviditetssituation kombineret med de ugunstige markedsforhold vil den planlagte omstruktureringsplan ikke give virksomheden mulighed for at genvinde sin langsigtede levedygtighed.

    V.3.4.3.   Forhindring af urimelige konkurrencefordrejninger

    (133)

    I henhold til punkt 38 i rammebestemmelserne skal kompensationsforanstaltninger træffes for at sikre, at negative virkninger på handelsbetingelserne mindskes så meget som muligt, således at de tilstræbte positive virkninger opvejer de negative.

    (134)

    I henhold til punkt 39 i rammebestemmelserne kan disse modydelser bestå i at afhænde aktiver, indskrænke kapaciteten eller virksomhedens aktivitetsniveau på markedet og fjerne hindringer for adgang til de pågældende markeder. Sådanne foranstaltninger må ikke føre til en forværring af markedets struktur, f.eks. idet de har den indirekte virkning, at de skaber et monopol eller en situation med et snævert oligopol. Ifølge punkt 40 i rammebestemmelserne skal modydelserne stå i et rimeligt forhold til støttens konkurrencefordrejende virkninger og navnlig til virksomhedens størrelse og relative vægt på dens marked. Det skal bemærkes, at ifølge punkt 56 i rammebestemmelserne kan betingelserne for godkendelse af støtte imidlertid i støtteberettigede områder være mindre strenge med hensyn til modydelser. Som nævnt ovenfor ligger CSK faktisk i et støtteberettiget område i betydningen i artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF.

    (135)

    De foreslåede kompensationsforanstaltninger i omstruktureringsplanen (betragtning 46 i afgørelsen) er udelukkende af adfærdsmæssig karakter og omfatter ikke frasalg af aktiver eller reduktion af kapacitet eller tilstedeværelse på markedet. De cypriotiske myndigheders argumenter i denne henseende er følgende:

    (136)

    I omstruktureringsplanen anføres det, at CSK's markedsandel på det europæiske marked er minimal, og at selskabets markedsandel i Cypern har været støt faldende i de senere år. Dette skyldes hård konkurrence fra andre aktører på markedet, navnlig fra Cypra. Argumentet vedrørende CSK's lave markedsandel i europæisk sammenhæng forekommer irrelevant. Selv om grænseoverskridende transporter af dyr med henblik på slagtning er tilladt (jf. betragtning 91), synes kunderne på slagterierne i Cypern ikke i praksis at benytte sig af slagteritjenester uden for Cypern. Kommissionen er desuden af den holdning, at selv om CSK's andel af det cypriotiske slagtemarked er faldet betydeligt fra 68 % i 2005 til omkring 31 % i 2010 og 26,5 % i 2012 (jf. betragtning 30-33), er virksomhedens markedsandel fortsat betydelig.

    (137)

    I den oprindelige plan anførte man desuden, at hvis CSK indstillede driften, ville dette forårsage alvorlige problemer på markedet samt konkurrenceproblemer. For det første ville det ikke være muligt at imødekomme sæsonefterspørgslen på grund af andre markedsoperatørers begrænsede kapacitet. Eftersom CSK var den eneste aktive virksomhed inden for kvægslagtning, ville ingen andre virksomheder desuden kunne tilbyde de relevante tjenester. Man anførte desuden, at Cypra ville opnå et næsten fuldstændigt monopol på markedet for svineslagtning og en meget stor markedsandel inden for slagtning af får og geder. Selv om der var tegn på, at andre overvejede at gå ind på markedet, anførte de cypriotiske myndigheder endelig, at der ikke fandtes andre aktive virksomheder på markedet for kvægslagtning på tidspunktet for anmeldelsen af omstruktureringen. Nyere data viser imidlertid, at ved udgangen af 2012 var Cypra rent faktisk gået ind på markedet for kvægslagtning med en yderligere daglig slagtekapacitet på 104 dyr sammenlignet med CSK's eksisterende kapacitet på 200 dyr (jf. betragtning 32).

    (138)

    Kommissionen kan således ikke godtage argumenterne fra de cypriotiske myndigheder. Det er muligt, at CSK ville være insolvent uden støtten, og at en anden virksomhed ville opkøbe aktiverne og dermed fortsætte driften. Hvis dette skete, ville den samlede markedskapacitet ikke blive reduceret, og Cypra ville ikke få et næsten fuldstændigt monopol. Selv om Cypra købte CSK's aktiver, virker der til at være stor købekraft i de to segmenter for svineslagtning og kvægslagtning, som ville gøre indførelsen af et snævert oligopolmarked og prisstigninger om ikke umulige så i det mindste særdeles usandsynlige. Den cypriotiske svineavlersammenslutning bemærkede f.eks., at de for nylig har oprettet en virksomhed, der kontrollerer 60 % af landets produktion. De anerkender endvidere, at denne virksomhed fremover vil basere sit valg af slagteri på overvejelser om levedygtighed. Det samme gælder kvægavlerne. Deres sammenslutning repræsenterer samlet 75 % af landets produktion, og det er vanskeligt at forestille sig, hvordan slagterierne ville kunne indføre ekstra konkurrencedygtige priser.

    (139)

    Det er endvidere tydeligt, at markedet lider under overkapacitet. De cypriotiske myndigheder anerkender dette i deres bemærkninger. CSK's forsvinden fra markedet ville ikke medføre nogen mangler inden for de forskellige slagtesegmenter.

    (140)

    Med hensyn til de foreslåede kompensationsforanstaltninger anføres det i planen, at frasalg af produktionskapacitet eller reduktion af markedstilstedeværelse ganske enkelt ikke er muligt i CSK's tilfælde. CSK er en lille virksomhed, der ikke udøver anden aktivitet end slagtning af dyr. Dens produktionslinje varierer kun ganske lidt afhængigt af dyretype. Alle typer af slagtning udføres af det samme personale, mens en række tjenester (f.eks. fødning) er fælles for alle produktionslinjer. Derfor anfører man i planen, at en reduktion af kapaciteten ville medføre, at CSK ganske enkelt ikke ville være levedygtigt.

    (141)

    Det er korrekt, at eftersom CSK er aktiv i et støtteberettiget område, kan Kommissionen muligvis acceptere begrænsede kompensationsforanstaltninger. Men de ville stadig skulle være i overensstemmelse med rammebestemmelserne for redning og omstrukturering og omfatte frasalg af aktiver, reduktion af kapacitet eller markedstilstedeværelse og mindskelse af adgangshindringer på de pågældende markeder og føre til en reduktion af CSK's markedstilstedeværelse i forhold til situationen før omstruktureringen. Den præcise udstrækning af de nødvendige kompensationsforanstaltninger afhænger af markedsstrukturen og støttens indvirkning på konkurrencen.

    (142)

    Kommissionen konkluderer, at de cypriotiske myndigheder ikke har fremlagt dokumentation for, at uberettigede fordrejninger af konkurrencen vil kunne undgås. Derfor finder Kommissionen de kompensationsforanstaltninger, som Cypern foreslår, utilstrækkelige.

    V.3.4.4.   Begrænsning af støtten til et minimum: et reelt bidrag uden støtte

    (143)

    Rammebestemmelserne (punkt 43) fastsætter, at støttebeløbet og støtteintensiteten skal begrænses til det absolutte minimum af de omstruktureringsomkostninger, der er nødvendige for at kunne gennemføre omstruktureringen under hensyn til virksomhedens, aktionærernes eller den pågældende koncerns finansielle ressourcer.

    (144)

    Punkt 44 i rammebestemmelserne fastsætter, at Kommissionen normalt anser et bidrag til omstruktureringen af en større virksomhed (som CSK i det foreliggende tilfælde) på mindst 50 % for passende. Men ifølge punkt 55 og 56 i rammebestemmelserne kan betingelserne for godkendelse af støtte være mere lempelige for så vidt angår størrelsen af støttemodtagerens bidrag, hvis støttemodtageren ligger i et støtteberettiget område.

    (145)

    I henhold til den oprindelige omstruktureringsplan udgjorde de samlede omkostninger til omstruktureringen af CSK omkring 27 mio. EUR, hvoraf 15 mio. EUR skulle ydes af staten i form af omstruktureringsstøtte, mens de resterende 12 mio. EUR skulle finansieres gennem CSK's eget bidrag (salg af fast ejendom til en værdi af 7 mio. EUR og optagelse af et nyt lån på 5 mio. EUR). Ifølge denne oprindelige omstruktureringsplan ville virksomhedens deltagelse have udgjort 44,4 % af de samlede omstruktureringsomkostninger (jf. betragtning 25 og 26). De cypriotiske myndigheder har bekræftet, at støttebeløbet udelukkende skulle anvendes til, at CSK kunne betale sin gæld. Derfor vil den kun blive anvendt til gennemførelsen af omstruktureringsplanen, og den vil ikke give virksomheden yderligere likviditet, der kunne anvendes til aktiviteter uden sammenhæng med omstruktureringsprocessen.

    (146)

    I deres kommentar af den 14. maj 2013 anførte de cypriotiske myndigheder, at omstruktureringsomkostningerne i mellemtiden var steget til omkring 29,8 mio. EUR. Som det fremgår af betragtning 115 ovenfor, er lønforskellen på 3,4 mio. EUR til medarbejdere, der overflyttes til kommunerne, ligeledes medregnet i omstruktureringsomkostningerne, således at de i alt udgør omkring 33,2 mio. EUR. CSK's bidrag forbliver det samme og vil dermed blot udgøre omkring 36 % af de samlede højere omstruktureringsomkostninger. Desuden anerkendte de cypriotiske myndigheder i den samme bemærkning, at i den aktuelle økonomiske situation måtte det anses for tvivlsomt, hvorvidt man ville kunne optage det planlagte lån. Hvis man udelukkende anvender udbyttet af salget af jord til en værdi af omkring 7 mio. EUR, ville CSK's eget bidrag kun udgøre omkring 21 %, hvilket Kommissionen anser for alt for lavt, selv under hensyntagen til, at støttemodtageren er beliggende i et støtteberettiget område. (21)

    V.3.4.5.   Fuldstændig gennemførelse af planen

    (147)

    Tildelingen af omstruktureringsstøtten sker på det vilkår, at virksomheden til fulde gennemfører omstruktureringsplanen. De cypriotiske myndigheder har rent faktisk bekræftet, at manglende gennemførelse (helt eller delvis) af omstruktureringsplanen fra støttemodtagerens side inden for den fastsatte frist vil medføre annullering af støtten samt pligt til tilbagebetaling af allerede udbetalte beløb.

    V.3.4.6.   Overvågning og årlig rapportering

    (148)

    De cypriotiske myndigheder har forpligtet sig til at fremsende en årlig rapport, der indeholder de oplysninger, der kræves i punkt 51 i rammebestemmelserne.

    V.3.4.7.   »En gang, sidste gang«

    (149)

    Ifølge rammebestemmelserne må der kun ydes omstruktureringsstøtte en gang hvert 10. år.

    (150)

    De cypriotiske myndigheder bekræftede i forbindelse med afgørelsen om redningsstøtte, at CSK ikke tidligere havde modtaget rednings- eller omstruktureringsstøtte.

    V.3.5.   Redningsstøtte

    (151)

    De cypriotiske myndigheder forpligtede sig i punkt 28 i afgørelsen om redningsstøtte til senest seks måneder efter godkendelsen af redningsstøtteforanstaltningen at give Kommissionen meddelelse om en omstruktureringsplan eller en likvidationsplan eller bevis for, at lånet var blevet tilbagebetalt fuldt ud, og/eller at sikkerhedsstillelsen var blevet ophævet (22). Kommissionen har endnu ikke modtaget en sådan meddelelse fra de cypriotiske myndigheder.

    VI.   KONKLUSION

    (152)

    Kommissionen finder, at i henhold til overvejelserne i betragtning 132, 142 og 146 er omstruktureringsstøtten, som Cypern anmeldte den 3. november 2010, uforenelig med det indre marked.

    (153)

    I forbindelse med redningsstøtten på 1,6 mio. EUR til CSK, som blev godkendt ved Kommissionens afgørelse af 6. maj 2010, beder Kommissionen Cypern fremsende enten dokumentation for, at støtten er tilbagebetalt, eller en likvidationsplan for CSK, jf. punkt 27 i rammebestemmelserne.

    (154)

    Kommissionen kræver, at Cypern tilbagesøger al støtte, som allerede er ydet til CSK i forbindelse med statens overbærenhed med forsinkelserne i betaling af de forfaldne beløb, i forbindelse med overflytningen af medarbejdere til kommunerne og enhver støtte, som endnu ikke er tilbagebetalt til sammenslutningen af kommuner i forbindelse med lånet på 512 850 EUR —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Statsstøtten, som Cypern planlægger at yde til omstruktureringen af Centralslagteriet i Kofinos (»CSK«), er uforenelig med det indre marked.

    Støtten må derfor ikke ydes.

    Artikel 2

    Cypern underretter senest to måneder efter meddelelsen af denne afgørelse Kommissionen om, hvilke foranstaltninger der er truffet for at efterkomme artikel 1.

    Artikel 3

    Redningsstøtten på 1,6 mio. EUR til CSK, som blev godkendt ved Kommissionens afgørelse af 6. maj 2010, samt støtte i forbindelse med statens overbærenhed for forsinkelser af betalingen af forfaldne beløb, i forbindelse med overflytning af medarbejdere til kommunerne og i forbindelse med lån et på 512 850 EUR udgør statsstøtte, der er uforenelig med det indre marked.

    Artikel 4

    1.   Cypern skal tilbagesøge den i artikel 3 omhandlede støtte fra støttemodtageren, CSK.

    2.   De beløb, der skal inddrives, tilskrives rente fra den dato, hvor de blev stillet til rådighed for modtageren, indtil de er tilbagebetalt.

    3.   Renten beregnes med renters rente i overensstemmelse med kapitel V i Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 (23) og Kommissionens forordning (EF) nr. 271/2008 (24) om ændring af forordning (EF) nr. 794/2004.

    4.   Cypern indstiller alle resterende udbetalinger af den i artikel 3 omhandlede støtte med virkning fra datoen for vedtagelsen af denne afgørelse.

    Artikel 5

    1.   Tilbagesøgningen af den i artikel 3 omhandlede støtte iværksættes øjeblikkeligt og effektivt.

    2.   Cypern skal sikre, at denne afgørelse efterkommes inden for fire måneder efter meddelelsen herom.

    Artikel 6

    1.   Senest to måneder efter meddelelsen af denne afgørelse sender Cypern Kommissionen følgende oplysninger:

    a)

    det samlede beløb (hovedstol og renter), der skal tilbagesøges fra støttemodtageren

    b)

    en detaljeret beskrivelse af allerede trufne eller planlagte foranstaltninger med henblik på at efterkomme denne afgørelse

    c)

    dokumentation for, at støttemodtageren har fået påbud om at tilbagebetale støtten.

    2.   Cypern underretter Kommissionen om udviklingen i de foranstaltninger, der træffes for at efterkomme denne afgørelse, indtil den i artikel 3 omhandlede støtte er fuldt tilbagebetalt. Cypern indsender på Kommissionens anmodning straks oplysninger om, hvilke foranstaltninger der allerede er truffet eller planlagt for at efterkomme afgørelsen. Cypern sender tillige detaljerede oplysninger om, hvor store støttebeløb og renter støttemodtageren allerede har tilbagebetalt.

    Artikel 7

    Denne afgørelse er rettet til Republikken Cypern.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 16. januar 2015.

    På Kommissionens vegne

    Phil HOGAN

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EUT C 165 af 7.6.2011, s. 12.

    (2)  Kommissionens afgørelse af 6. maj 2010 i statsstøttesag N 60/10 (EUT C 233 af 28.8.2010, s. 2).

    (3)  Se fodnote 1.

    (4)  Official Gazette Annex I(I), No. 3679, 31.1.2003.

    (5)  Beregnet som antal husdyr i betydningen i artikel 4(A) i Rådets direktiv 64/433/EØF af 26. juni 1964 om sundhedsmæssige problemer vedrørende handelen med fersk kød (EFT 121 af 29.7.1964, s. 1977/64).

    (6)  EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36.

    (7)  Beregnet som antal husdyr, jf. artikel 4(A) i direktiv 64/433/EØF.

    Kilde: Veterinærafdelingen, ministeriet for landbrug, naturressourcer og miljø

    (8)  Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1).

    (9)  Domstolens dom af 17. september 1980, sag 730/79, Phillip Morris Holland BV mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Sml. 1980, s. 2671, præmis 11.

    (10)  Se f.eks. sag T-152/99, HAMSA mod Kommissionen, Sml. 2002 II, s. 3049, præmis 156 ff.

    (11)  EFT C 273 af 9.9.1997, s. 3.

    (12)  EUT C 14 af 19.1.2008, s. 6.

    (13)  EUT C 244 af 1.10.2004, s. 2.

    (14)  EUT C 155 af 20.6.2008, s. 10.

    (15)  Sag 30/59 Gezamenlijke Steenkolenmijnen i Limburg mod Den Høje Myndighed [1961] Sml. 3, præmis 29 og 30, sag C-251/97 Frankrig mod Kommissionen Sml. 1999 I, s. 6639, præmis 40, 46 og 47 og samlede sager C-71/09 P, C-73/09 P og C-76/09 P Comitato Venezia vuole vivere mod Kommissionen Sml. 2011 I, s. 4727, præmis 90 til 96.

    (16)  Rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder fra 2004 gælder som forklaret i betragtning 117-118 nedenfor.

    (17)  EUT C 204 af 1.7.2014, s. 1.

    (18)  Meddelelse fra Kommissionen — Statsstøtte — Offentliggørelse af eksisterende statsstøtteforanstaltninger i de nye medlemsstater inden for landbrugssektoren (EUT C 147 af 17.6.2005, s. 2).

    (19)  Kommissionens beslutning 2008/204/EF af 10. oktober 2007 om Frankrigs statsstøtte til en reform af finansieringen af pensionerne til tjenestemandsansatte i La Poste (EUT L 63 af 7.3.2008, s. 16).

    (20)  EUT C 249 af 31.7.2014, s. 1.

    (21)  Hvis der havde været et yderligere støtteelement i forbindelse med lånet fra sammenslutningen af kommuner (jf. betragtning 110), hvilket ville have medført højere omstruktureringsomkostninger, ville CSK's eget bidrag udgøre en endnu mindre andel.

    (22)  Supra fodnote 1.

    (23)  Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 af 21. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EU) 2015/1589 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT L 140 af 30.4.2004, s. 1).

    (24)  Kommissionens forordning (EF) nr. 271/2008 af 30. januar 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 794/2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EUT L 82 af 25.3.2008, s. 1).


    Top