Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32015R1610

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1610 af 24. september 2015 om godkendelse af Pythium oligandrum stamme M1 som et aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 10 (EØS-relevant tekst)

EUT L 249 af 25.9.2015, p. 20–22 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2015/1610/oj

25.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 249/20


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/1610

af 24. september 2015

om godkendelse af Pythium oligandrum stamme M1 som et aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 10

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (1), særlig artikel 90, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Tjekkiet modtog den 12. juli 2005 en ansøgning i henhold til artikel 11, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF (2) om optagelse af aktivstoffet Pythium oligandrum stamme M1 i direktivets bilag I til anvendelse i produkttype 10, midler til beskyttelse af byggematerialer, som defineret i bilag V til nævnte direktiv, hvilket svarer til produkttype 10, som defineret i bilag V til forordning (EU) nr. 528/2012.

(2)

Den 14. maj 2000 var Pythium oligandrum stamme M1 ikke på markedet som et aktivstof i et biocidholdigt produkt.

(3)

Tjekkiet forelagde den 8. november 2011 Det Europæiske Kemikalieagentur en vurderingsrapport og de tilhørende henstillinger i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i direktiv 98/8/EF.

(4)

Den 2. december 2014 fremsatte Udvalget for Biocidholdige Produkter Det Europæiske Kemikalieagenturs udtalelse, hvori der var taget hensyn til den kompetente vurderingsmyndigheds konklusioner.

(5)

Det fremgår af udtalelsen, at de biocidholdige produkter, der anvendes til produkttype 10, og som indeholder Pythium oligandrum stamme M1, kan forventes at opfylde kravene i artikel 19, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 528/2012, forudsat at visse betingelser vedrørende deres anvendelse er opfyldt.

(6)

Derfor bør Pythium oligandrum stamme M1 godkendes til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 10, forudsat at visse specifikationer og betingelser er opfyldt.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Pythium oligandrum stamme M1 godkendes som et aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 10 med forbehold af specifikationerne og betingelserne i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. september 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter (EFT L 123 af 24.4.1998, s. 1).


BILAG

Almindeligt anvendt navn

IUPAC-navn

Identifikationsnr.

Aktivstoffets minimumsrenhedsgrad (1)

Godkendelsesdato

Udløbsdato for godkendelsen

Produkttype

Særlige betingelser

Pythium oligandrum stamme M1

Ikke relevant

Ingen relevante urenheder

1. januar 2016

31. december 2025

10

Ved vurderingen af produktet skal der lægges særlig vægt på den eksponering, den risiko og den effektivitet, der er forbundet med alle anvendelser, der er omfattet af ansøgningen om godkendelse, men som ikke har været behandlet i risikovurderingen af aktivstoffet på EU-plan.

Godkendelserne af biocidholdige produkter meddeles på følgende betingelse:

Til industriel eller erhvervsmæssig brug skal der fastsættes sikre arbejdsprocedurer og passende administrative foranstaltninger. Produkterne skal anvendes med de fornødne personlige værnemidler i tilfælde, hvor eksponeringen ikke kan nedbringes til et acceptabelt niveau ved andre midler.


(1)  Renheden som angivet i denne kolonne er det minimum af renheden af aktivstoffet, der er anvendt til vurderingen efter artikel 16, stk. 2, i direktiv 98/8/EF. Aktivstoffet i det produkt, der bringes i omsætning, kan have samme eller en anden renhedsgrad, hvis der er påvist teknisk ækvivalens med det vurderede aktivstof.


Top