Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32015R1070

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1070 af 31. marts 2015 om ændring af bilag III, V og VII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 211/2011 om borgerinitiativer

EUT L 178 af 8.7.2015, pp. 1–11 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2019; stiltiende ophævelse ved 32019R0788

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2015/1070/oj

8.7.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 178/1


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2015/1070

af 31. marts 2015

om ændring af bilag III, V og VII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 211/2011 om borgerinitiativer

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 211/2011 af 16. februar 2011 om borgerinitiativer (1), særlig artikel 16, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Tre medlemsstater har anmodet om ændringer af kravene til data i formularerne i bilag III til forordning (EU) nr. 211/2011.

(2)

Oplysningerne i bilag III, V og VII bør ændres for at tydeliggøre eller lette de pågældende procedurer.

(3)

For så vidt angår ændringer til bilag III, bør Kommissionen tage hensyn til oplysninger, som den har modtaget fra medlemsstaterne.

(4)

Flere initiativtagere til initiativer, der er registreret i Kommissionen, indsamler på nuværende tidspunkt støttetilkendegivelser i overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EU) nr. 211/2011. De bør derfor have tilladelse til både at bruge formularerne i bilag I til denne forordning og formularerne i den tidligere version i bilag II til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 887/2013 (2)

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU) nr. 211/2011 foretages følgende ændringer:

1)

Bilag III erstattes af teksten i bilag I til nærværende forordning.

2)

Bilag V erstattes af teksten i bilag II til nærværende forordning.

3)

Bilag VII erstattes af teksten i bilag III til nærværende forordning.

Artikel 2

Formularer, der er i overensstemmelse med bilag III til forordning (EU) nr. 211/2011, som ændret ved delegeret forordning (EU) nr. 887/2013, kan fortsat bruges til indsamling af støttetilkendegivelser til forslag til borgerinitiativer, som er blevet registreret i overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EU) nr. 211/2011 inden datoen for denne forordnings ikrafttræden.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 31. marts 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)   EUT L 65 af 11.3.2011, s. 1.

(2)   EUT L 247 af 18.9.2013, s. 11.


BILAG I

»BILAG III

Image 1

Tekst af billedet

Image 2

Tekst af billedet

Image 3

Tekst af billedet

Image 4

Tekst af billedet

Del C

1.   Krav for medlemsstater, der ikke kræver forelæggelse af personligt ID- nummer/personligt ID-dokumentnummer (formular for støtteerklæringer — del A)

Medlemsstat

Underskrivere, hvis støttetilkendegivelser skal forelægges den pågældende medlemsstat

Belgien

personer bosiddende i Belgien

belgiske statsborgere bosiddende uden for landet, hvis de har meddelt de nationale myndigheder deres bopæl

Danmark

personer bosiddende i Danmark

danske statsborgere bosiddende uden for landet, hvis de har meddelt de nationale myndigheder deres bopæl

Tyskland

personer bosiddende i Tyskland

tyske statsborgere bosiddende uden for landet, hvis de har meddelt de nationale myndigheder deres bopæl

Estland

personer bosiddende i Estland

estiske statsborgere bosiddende uden for landet

Irland

personer bosiddende i Irland

Luxembourg

personer bosiddende i Luxembourg

luxembourgske statsborgere bosiddende uden for landet, hvis de har meddelt de nationale myndigheder deres bopæl

Nederlandene

personer bosiddende i Nederlandene

nederlandske statsborgere bosiddende uden for landet

Slovakiet

personer bosiddende i Slovakiet

slovakiske statsborgere bosiddende uden for landet

Finland

personer bosiddende i Finland

finske statsborgere bosiddende uden for landet

Det Forenede Kongerige

personer bosiddende i Det Forenede Kongerige

2.   Liste over medlemsstater, der kræver forelæggelse af et af de personlige ID-numre/personlige ID-dokumentnumre, der er angivet nedenfor, og som er udstedt af den pågældende medlemsstat (formular for støtteerklæringer — del B)

BULGARIEN

Единен граждански номер (personnummer)

TJEKKIET

Občanský průkaz (nationalt identitetskort)

Cestovní pas (pas)

GRÆKENLAND

Δελτίο Αστυνομικής Ταυτότητας (identitetskort)

Διαβατήριο (pas)

Βεβαίωση Εγγραφής Πολιτών Ε.Ε./Έγγραφο πιστοποίησης μόνιμης διαμονής πολίτη Ε.Ε. (opholdsattest/permanent opholdsattest)

SPANIEN

Documento Nacional de Identidad (identitetskort)

Pasaporte (pas)

Número de Identidad de Extranjero, de la tarjeta o certificado, correspondiente a la inscripción en el Registro Central de Extranjeros (ID-nummer for udlændinge (NIE) på kort eller bevis svarende til registeringen i det centrale register for udlændinge)

FRANKRIG

Passeport (pas)

Carte nationale d'identité (nationalt identitetskort)

KROATIEN

Osobni identifikacijski broj (personligt ID-nummer)

ITALIEN

Passaporto (pas), inclusa l'indicazione dell'autorità di rilascio (med udstedende myndighed)

Carta di identità (identitetskort), inclusa l'indicazione dell'autorità di rilascio (med udstedende myndighed)

CYPERN

Δελτίο Ταυτότητας (identitetskort for statsborger eller bosiddende)

Διαβατήριο (pas)

LETLAND

Personas kods (personligt identifikationsnummer)

LITAUEN

Asmens kodas (personnummer)

UNGARN

személyazonosító igazolvány (identitetskort)

útlevél (pas)

személyi azonosító szám (személyi szám) (personligt identifikationsnummer)

ΜΑLTA

Karta tal-Identità (identitetskort)

Dokument ta' residenza (opholdsdokument)

ØSTRIG

Reisepass (pas)

Personalausweis (identitetskort)

POLEN

Numer ewidencyjny PESEL (PESEL-identifikationsnummer)

PORTUGAL

Bilhete de identidade (identitetskort)

Passaporte (pas)

Cartão de Cidadão (borgerkort)

RUMÆNIEN

carte de identitate (identitetskort)

pașaport (pas)

certificat de înregistrare (registreringsbevis)

carte de rezidență permanentă pentru cetățenii UE (permanent opholdstilladelse for unionsborgere)

Cod Numeric Personal (personligt identifikationsnummer)

SLOVENIEN

Enotna matična številka občana (personligt identifikationsnummer)

SVERIGE

Personnummer«


BILAG II

»BILAG V

FORMULAR TIL FREMSENDELSE AF STØTTETILKENDEGIVELSER TIL DE KOMPETENTE MYNDIGHEDER I MEDLEMSSTATERNE

Image 5

Tekst af billedet
«

BILAG III

»BILAG VII

FORMULAR TIL INDGIVELSE AF ET BORGERINITIATIV TIL KOMMISSIONEN

Image 6

Tekst af billedet
«

Top