Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014D0517

2014/517/EU: Rådets afgørelse af 14. april 2014 om undertegnelse på vegne af Den Europæiske Union og dens medlemsstater og midlertidig anvendelse af en protokol til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Serbien på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union

EUT L 233 af 6.8.2014, pp. 1–2 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2014/517/oj

Related international agreement

6.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 233/1


RÅDETS AFGØRELSE

af 14. april 2014

om undertegnelse på vegne af Den Europæiske Union og dens medlemsstater og midlertidig anvendelse af en protokol til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Serbien på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union

(2014/517/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 217, sammenholdt med artikel 218, stk. 5, og artikel 218, stk. 8, andet afsnit,

under henvisning til Kroatiens tiltrædelsesakt, særlig artikel 6, stk. 2, andet afsnit,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 24. september 2012 bemyndigede Rådet Kommissionen til på Unionens, dens medlemsstaters og Republikken Kroatiens vegne at indlede forhandlinger med Republikken Serbien med henblik på at indgå en protokol til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Serbien på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (»protokollen«).

(2)

Forhandlingerne blev vel afsluttet og protokollen blev paraferet den 10. december 2013.

(3)

Protokollen bør undertegnes på vegne af Unionen og dens medlemsstater med forbehold af dens senere indgåelse.

(4)

Indgåelsen af protokollen er omfattet af en særskilt procedure for så vidt angår anliggender henhørende under Det Europæiske Atomenergifællesskab.

(5)

Protokollen bør anvendes midlertidigt —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Undertegnelsen på vegne af Unionen og dens medlemsstater af protokollen til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Serbien på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union godkendes herved med forbehold af dens indgåelse.

Teksten til protokollen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den eller de personer, der på vegne af Unionen og dens medlemsstater er beføjet til at undertegne protokollen.

Artikel 3

Protokollen anvendes midlertidigt i overensstemmelse med dens artikel 14 fra den første dag i anden måned efter datoen for dens undertegnelse, i afventning af at procedurerne for dens indgåelse afsluttes.

Artikel 4

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Luxembourg, den 14. april 2014.

På Rådets vegne

C. ASHTON

Formand


Top