25.1.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 22/11

(1)

Unionen skal i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) oprette et indre marked.

(2)

I henhold til artikel 113 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal Rådet vedtage bestemmelser om harmonisering af lovgivningerne vedrørende omsætningsafgifter, punktafgifter og andre indirekte skatter, i det omfang en sådan harmonisering er nødvendig for at sikre det indre markeds oprettelse og funktion og undgå konkurrenceforvridning.

(3)

I 2011 noterede Kommissionen sig en debat, der var vedvarende på alle niveauer vedrørende yderligere beskatning af den finansielle sektor. Denne debat udspringer af ønsket om at sikre, at den finansielle sektor yder et rimeligt og væsentligt bidrag til dækning af omkostningerne i forbindelse med krisen og fremover beskatningsmæssigt behandles på en rimelig måde i forhold til andre sektorer, at fjerne de finansielle institutioners incitament til at løbe for store risici, at supplere de lovgivningsmæssige foranstaltninger, der skal forhindre kriser i fremtiden, og at generere supplerende indtægter til de offentlige budgetter eller til bestemte politiske tiltag.

(4)

På den baggrund vedtog Kommissionen den 28. september 2011 et forslag til Rådets direktiv om en fælles ordning for beskatning af finansielle transaktioner og om ændring af direktiv 2008/7/EF (1). Forslagets hovedformål var at sikre et velfungerende indre marked og undgå konkurrenceforvridning.

(5)

På Rådets samling den 22. juni 2012 blev det konstateret, at der ikke var enstemmig tilslutning til en fælles ordning for afgift på finansielle transaktioner (AFT) som foreslået af Kommissionen. Det Europæiske Råd konstaterede den 29. juni 2012, at det foreslåede direktiv ikke vil blive vedtaget af Rådet inden for en rimelig frist. På Rådets samling den 10. juli 2012 blev der henvist til de vedvarende og grundlæggende holdningsforskelle, hvad angår behovet for at oprette en fælles AFT-ordning på EU-niveau, og det blev bekræftet, at princippet om en harmoniseret afgift på finansielle transaktioner ikke vil få enstemmig opbakning i Rådet inden for en overskuelig fremtid.

(6)

På den baggrund rettede 11 medlemsstater, nemlig Belgien, Tyskland, Estland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Østrig, Portugal, Slovenien og Slovakiet, anmodning til Kommissionen ved skrivelser modtaget mellem den 28. september og den 23. oktober 2012, hvori de meddelte, at de ønsker at indføre et forstærket indbyrdes samarbejde på AFT-området. Disse medlemsstater anmodede om, at anvendelsesområdet for det forstærkede samarbejde og de mål, der tilstræbes opfyldt hermed, baseres på Kommissionens forslag af 28. september 2011. Der blev også specifikt henvist til behovet for at undgå unddragelser, forvridninger og overførsler til andre jurisdiktioner.

(7)

Under det forstærkede samarbejde bør der fastlægges passende retlige rammer for oprettelsen af en fælles AFT-ordning i de deltagende medlemsstater, og det bør sikres, at de grundlæggende afgiftselementer harmoniseres. Der bør i den sammenhæng så vidt muligt undgås incitamenter til skattearbitrage og allokeringsforvridninger mellem de finansielle markeder samt mulighed for dobbeltbeskatning eller nulbeskatning og unddragelser.

(8)

Betingelserne i artikel 20 i TEU og i artikel 326 og 329 i TEUF er opfyldt.

(9)

Det blev bemærket på Rådets samling den 29. juni 2012 og bekræftet den 10. juli 2012, at målet om at indføre en fælles AFT-ordning ikke kan nås inden for en rimelig frist af Unionen som helhed. Kravet i artikel 20, stk. 2, i TEU om, at bemyndigelsen til et forstærket samarbejde kun vedtages som en sidste udvej, er derfor opfyldt.

(10)

Det materielle område, hvor det forstærkede samarbejde vil skulle finde sted, dvs. oprettelsen af en fælles AFT-ordning inden for Unionen, er omfattet af artikel 113 i TEUF og derfor af traktaterne.

(11)

Et forstærket samarbejde om oprettelse af en fælles AFT-ordning tager sigte på at sikre et velfungerende indre marked. Inden for rammerne af et sådant samarbejde undgås sameksistensen af forskellige nationale ordninger og derfor en unødig fragmentering af markederne som følge heraf, såvel som deraf resulterende problemer i form af konkurrenceforvridning, omlægning af samhandelen mellem produkter, aktører og geografiske områder, og de erhvervsdrivendes incitament til at undgå beskatning gennem transaktioner af lav økonomisk værdi. Disse spørgsmål er særlig relevante på det berørte område, som er kendetegnet ved meget mobile skattegrundlag. Det fremmer således Unionens mål, beskytter dens interesser og styrker integrationsprocessen i overensstemmelse med artikel 20, stk. 1, i TEU.

(12)

Oprettelsen af en fælles harmoniseret AFT-ordning er ikke opført på listen over de områder, hvor Unionen i henhold til artikel 3, stk. 1, i TEUF har enekompetence. Eftersom det bidrager til at fremme det indre markeds funktion i henhold til artikel 113 i TEUF, falder det ind under Unionens delte kompetencer, jf. artikel 4 i TEUF, og er derfor inden for rammerne af Unionens ikke-eksklusive kompetencer.

(13)

Et forstærket samarbejde på det berørte område overholder traktaterne og gældende EU-ret, jf. artikel 326, stk. 1, i TEUF. I overensstemmelse med artikel 326, stk. 2, i TEUF skader det ikke det indre marked eller den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed og indebærer heller ikke en begrænsning af eller forskelsbehandling i samhandelen mellem medlemsstaterne eller fordrejer konkurrencevilkårene mellem dem.

(14)

Et forstærket samarbejde på det berørte område respekterer de ikke-deltagende medlemsstaters beføjelser, rettigheder og forpligtelser i overensstemmelse med artikel 327 i TEUF. En sådan ordning vil ikke påvirke de ikke-deltagende medlemsstaters mulighed for at beholde eller indføre en AFT på grundlag af ikke-harmoniserede nationale bestemmelser. Den fælles AFT-ordning vil udelukkende tildele de deltagende medlemsstater beskatningsrettigheder på grundlag af tilstrækkelige tilknytningsfaktorer.

(15)

Forudsat at betingelserne fastsat i denne afgørelse overholdes, er det forstærkede samarbejde, der er omhandlet heri, når som helst åbent for alle medlemsstater, der er villige til at efterkomme de retsakter, der allerede er vedtaget i henhold hertil, jf. artikel 328 i TEUF —