Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32012A0121(01)

Udtalelse fra Kommissionen af 20. januar 2012 vedrørende den ændrede plan for bortskaffelse af radioaktivt affald fra atomkraftværket i Blayais, Frankrig

EUT C 18 af 21.1.2012, p. 1–1 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

21.1.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 18/1


UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN

af 20. januar 2012

vedrørende den ændrede plan for bortskaffelse af radioaktivt affald fra atomkraftværket i Blayais, Frankrig

(Kun den franske udgave er autentisk)

2012/C 18/01

Nedenstående vurdering foretages i henhold til Euratom-traktatens bestemmelser, uden at dette berører eventuelle yderligere vurderinger, der skal foretages i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde samt de forpligtelser, der følger heraf og af afledt ret.

Den 6. september 2011 modtog Kommissionen i overensstemmelse med Euratom-traktatens artikel 37 fra Frankrigs regering almindelige oplysninger om en ændret plan for bortskaffelse af radioaktivt affald fra atomkraftværket Blayais.

På grundlag af disse oplysninger og efter høring af ekspertgruppen har Kommissionen udarbejdet følgende udtalelse:

1)

Afstandene fra kernekraftværket til de nærmeste medlemsstater er 226 km til Spanien og 568 km til Italien.

2)

De planlagte ændringer går ud på at anvende MOx-brændselsenheder i to af de fire reaktorer (enhed 3 og 4).

3)

Under normale driftsforhold vil de planlagte ændringer ikke føre til eksponering af befolkningen i en anden medlemsstat i sundhedsmæssigt betydeligt omfang.

4)

Skulle der ske utilsigtede radioaktive udslip som følge af en ulykke af den type og størrelse, der er beskrevet i de almindelige oplysninger, vil de doser, som befolkningen i andre medlemsstater vil kunne blive udsat for som følge af ændringen, ikke være af sundhedsmæssig betydning.

Kommissionen konkluderer, at iværksættelsen af den ændrede plan for bortskaffelse af radioaktivt affald fra atomkraftværket i Blayais i Frankrig, ikke — hverken under normal drift eller i tilfælde af en ulykke af den art og det omfang, der er beskrevet i de almindelige oplysninger — kan antages at ville forårsage nogen sundhedsskadelig radioaktiv kontaminering af betydning af en anden medlemsstats vande, jord eller luftrum.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. januar 2012.

På Kommissionens vegne

Günther OETTINGER

Medlem af Kommissionen


Top