23.11.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 306/33

(1)

Samordningen inden for Unionen af medlemsstaternes økonomiske politikker som foreskrevet i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) bør bevirke, at de ledende principper om stabile priser, sunde offentlige finanser og monetære vilkår og en holdbar betalingsbalance overholdes.

(2)

Stabilitets- og vækstpagten bestod oprindeligt af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (3), Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (4) og Det Europæiske Råds resolution af 17. juni 1997 om stabilitets- og vækstpagten (5). Forordning (EF) nr. 1466/97 og (EF) nr. 1467/97 blev ændret ved henholdsvis forordning (EF) nr. 1055/2005 (6) og (EF) nr. 1056/2005 (7). Desuden vedtog Rådet den 20. marts 2005 en rapport om en bedre gennemførelse af stabilitets- og vækstpagten (8).

(3)

Stabilitets- og vækstpagten er baseret på målsætningen om sunde og holdbare offentlige finanser som et middel til at styrke forudsætningerne for prisstabilitet og en holdbar og stærk vækst, som bygger på finansiel stabilitet, hvorved den medvirker til at nå Unionens mål for holdbar vækst og beskæftigelse.

(4)

Erfaringerne og fejltagelserne fra de første ti år med Den Økonomiske og Monetære Union viser, at der er behov for at forbedre den økonomiske styring i Unionen, hvilket først og fremmest bør ske ved, at medlemsstaterne i højere grad gør de i fællesskab vedtagne regler og politikker til deres egne, og via nogle mere solide rammer på EU-plan for overvågningen af de nationale økonomiske politikker.

(5)

Det er nødvendigt at udbygge det fælles regelværk for økonomisk styring, herunder forbedret budgetovervågning, i overensstemmelse med den høje grad af integration mellem økonomierne i medlemsstaterne i Unionen og især i euroområdet.

(6)

De forbedrede rammer for økonomisk styring bør bygge på flere indbyrdes forbundne og sammenhængende politikker for holdbar vækst og beskæftigelse, navnlig en EU-strategi for vækst og beskæftigelse med særligt fokus på udvikling og styrkelse af det indre marked, fremme af international handel og konkurrenceevne, et europæisk semester for en styrket samordning af de økonomiske og budgetmæssige politikker, et effektivt regelsæt til forebyggelse og korrektion af uforholdsmæssigt store offentlige underskud (stabilitets- og vækstpagten), et solidt regelsæt til forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer, minimumskrav til nationale budgetmæssige rammer og forstærket regulering af og tilsyn med de finansielle markeder, herunder makroprudentielt tilsyn ved Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici.

(7)

Opnåelse og bevarelse af et dynamisk indre marked bør betragtes som et led i Den Økonomiske og Monetære Unions korrekte og gnidningsløse funktion.

(8)

Stabilitets- og vækstpagten og den samlede ramme for den økonomiske styring bør supplere og støtte EU-strategien for vækst og beskæftigelse. Indbyrdes forbindelser mellem de forskellige elementer bør dog ikke resultere i undtagelser fra stabilitets- og vækstpagtens bestemmelser.

(9)

Styrkelsen af den økonomiske styring bør omfatte en tættere og mere rettidig inddragelse af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter. Selv om det anerkendes, at Europa-Parlamentets modparter i denne dialog er de relevante EU-institutioner og deres repræsentanter, kan Europa-Parlamentets kompetente udvalg tilbyde en medlemsstat, der er genstand for en afgørelse fra Rådet, jf. artikel 126, stk. 6, i TEUF, en henstilling fra Rådet, jf. artikel 126, stk. 7, i TEUF, et pålæg fra Rådet, jf. artikel 126, stk. 9, i TEUF, eller en afgørelse fra Rådet, jf. artikel 126, stk. 11, i TEUF, at deltage i en udveksling af synspunkter. Medlemsstatens deltagelse i en sådan udveksling af synspunkter er frivillig.

(10)

Kommissionen bør spille en mere fremtrædende rolle i den forstærkede overvågningsprocedure for så vidt angår vurderinger, der er specifikke for hver enkelt medlemsstat, kontroller, missioner på stedet, henstillinger og advarsler.

(11)

Rådet og Kommissionen bør ved anvendelsen af denne forordning tage behørigt hensyn til alle relevante faktorer og til de berørte medlemsstaters økonomiske og budgetmæssige situation.

(12)

Reglerne vedrørende budgetdisciplin bør skærpes, især ved at lægge større vægt på gældsniveauet og gældsudviklingen og på holdbarheden generelt. Mekanismerne til sikring af, at disse regler overholdes og håndhæves, bør også styrkes.

(13)

For at kunne gennemføre den aktuelle procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på basis af både underskudskriteriet og gældskriteriet er der behov for et numerisk benchmark, der tager hensyn til konjunkturforløbet, og som kan benyttes til at fastslå, om den procentdel, som den offentlige gæld udgør af bruttonationalproduktet (BNP), falder tilstrækkeligt og nærmer sig referenceværdien i et tilfredsstillende tempo.

Der bør indføres en overgangsperiode for at sætte medlemsstater, der på datoen for denne forordnings vedtagelse er underlagt en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, i stand til at tilpasse deres politikker til det numeriske benchmark for gældsnedbringelse. Dette bør ligeledes gælde for medlemsstater, der er genstand for et EU- eller IMF-tilpasningsprogram.

(14)

Manglende overholdelse af det numeriske benchmark for gældsreduktion bør ikke være tilstrækkelig til at konstatere, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, idet der bør tages hensyn til alle de relevante faktorer, der gennemgås i den rapport, der udarbejdes af Kommissionen i henhold til artikel 126, stk. 3, i TEUF. Navnlig kan vurderingen af konjunkturens og sammensætningen af stock-flow-justeringens virkning på gældsudviklingen være tilstrækkelig til at undgå, at det konstateres, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud på basis af gældskriteriet.

(15)

Ved konstateringen af, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, på basis af underskudskriteriet, og de skridt, der fører frem til denne konstatering, er det nødvendigt at tage hensyn til alle de relevante faktorer, der gennemgås i Kommissionens rapport, der udarbejdes i henhold til artikel 126, stk. 3, i TEUF, hvis den procentdel, som den offentlige gæld udgør af BNP, ikke overskrider referenceværdien.

(16)

I forbindelse med inddragelsen af systemiske pensionsreformer i relevante forhold bør det være et centralt hensyn, om disse reformer styrker den langsigtede holdbarhed i det overordnede pensionssystem, uden at de øger risiciene for budgetstillingen på mellemlang sigt.

(17)

I sin rapport i henhold til artikel 126, stk. 3, i TEUF bør Kommissionen tage behørigt hensyn til kvaliteten af de nationale budgetmæssige rammer, da de spiller en afgørende rolle for den finanspolitiske konsolidering og holdbarheden i de offentlige finanser. Dette hensyn bør også omfatte minimumskravene i Rådets direktiv 2011/85/EU af 8. november 2011 om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer (9) og andre ønskelige krav til finanspolitisk disciplin, som der er enighed om.

(18)

For at understøtte kontrollen med, at Rådets henstillinger og pålæg om at korrigere uforholdsmæssigt store underskud efterleves, er det nødvendigt, at de indeholder en nærmere angivelse af de årlige budgetmål, der kan sikre den påkrævede forbedring af de offentlige finanser i konjunkturkorrigerede termer, eksklusive engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger. I den sammenhæng bør det årlige benchmark på 0,5 % af BNP forstås som en årlig gennemsnitsbasis.

(19)

Ved vurderingen af, hvor virkningsfulde de trufne foranstaltninger er, vil det være en fordel at benytte overholdelsen af de generelle offentlige udgiftsmål som en reference sammen med gennemførelsen af planlagte specifikke foranstaltninger på indtægtssiden.

(20)

Ved vurderingen af, om der er grundlag for en forlængelse af fristen for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud, bør der tages særligt hensyn til alvorlige økonomiske tilbageslag for euroområdet eller for Unionen som helhed, forudsat at dette ikke bringer den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt i fare.

(21)

Der er grund til at skærpe anvendelsen af de finansielle sanktioner, der er omhandlet i traktatens artikel 126, stk. 11, i TEUF, så de kommer til at fungere som et reelt incitament til at efterkomme pålæggene i artikel 126, stk. 9, i TEUF.

(22)

For at sikre, at medlemsstater, der har euroen som valuta, overholder Unionens rammer for overvågning af de offentlige finanser, bør der fastlægges regelbaserede sanktioner på basis af artikel 136 i TEUF, således at der bliver adgang til retfærdige, hurtige og virkningsfulde mekanismer til sikring af, at stabilitets- og vækstpagten overholdes.

(23)

Bod, der er omhandlet i denne forordning, udgør andre indtægter som anført i artikel 311 i TEUF og bør afsættes til stabilitetsmekanismer for at yde finansiel bistand, der er oprettet af de medlemsstater, der har euroen som valuta, for at sikre stabiliteten i hele euroområdet.

(24)

Henvisningerne i forordning (EF) nr. 1467/97 bør tage hensyn til den nye nummerering af artiklerne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og til, at Rådets forordning (EF) nr. 3605/93 (10) er erstattet af Rådets forordning (EF) nr. 479/2009 af 25. maj 2009 om gennemførelse af den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (11).

(25)

Forordning (EF) nr. 1467/97 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 1 affattes således:

»Artikel 1

1.   Denne forordning fastsætter bestemmelser, der skal fremskynde og afklare proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Formålet med proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud er at imødegå forekomsten af uforholdsmæssigt store offentlige underskud og, hvis de alligevel opstår, sikre, at de korrigeres hurtigt, idet overholdelsen af budgetdisciplinen undersøges på basis af kriterierne om offentligt underskud og offentlig gæld.

2.   I denne forordning forstås ved »deltagende medlemsstater« de medlemsstater, der har euroen som valuta.«

2)

I artikel 2 foretages følgende ændringer:

3)

Følgende afdeling indsættes:

»AFDELING 1A

ØKONOMISK DIALOG

Artikel 2a

1.   For at fremme dialogen mellem EU-institutionerne, især Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, og for at sikre større gennemsigtighed og ansvarlighed, kan Europa-Parlamentets kompetente udvalg indbyde Rådets formand, Kommissionen og, i relevant omfang, Det Europæiske Råds formand eller Eurogruppens formand til at give møde i udvalget med henblik på at drøfte afgørelser fra Rådet, jf. artikel 126, stk. 6, i TEUF, henstillinger fra Rådet, jf. artikel 126, stk. 7, i TEUF, pålæg fra Rådet, jf. artikel 126, stk. 9, i TEUF, eller afgørelser fra Rådet, jf. artikel 126, stk. 11, i TEUF.

Det forventes, at Rådet som hovedregel følger Kommissionens henstillinger og forslag og i modsat fald fremkommer med en offentlig redegørelse for sin holdning.

Europa-Parlamentets kompetente udvalg kan tilbyde den medlemsstat, der er berørt af sådanne afgørelser, henstillinger eller pålæg, at deltage i en udveksling af synspunkter.

2.   Rådet og Kommissionen informerer jævnligt Europa-Parlamentet om anvendelsen af denne forordning.«

4)

Artikel 3 ændres som følger:

5)

Artikel 4, stk. 1 og 2, affattes således:

»1.   Såfremt Rådet i henhold til artikel 126, stk. 8, i TEUF træffer afgørelse om at offentliggøre sine henstillinger, når det har konstateret, at der ikke er truffet virkningsfulde foranstaltninger, skal denne beslutning træffes straks efter udløbet af den frist, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4, i denne forordning.

2.   Når Rådet vurderer, om dets henstillinger efter artikel 126, stk. 7, i TEUF er blevet fulgt op af virkningsfulde foranstaltninger, baserer det sin afgørelse på den rapport, som den pågældende medlemsstat har forelagt i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4a, i denne forordning, på oplysningerne om rapportens gennemførelse og på andre beslutninger, som regeringen i den pågældende medlemsstat har offentliggjort.

Konstaterer Rådet i henhold til artikel 126, stk. 8, i TEUF, at medlemsstaten har undladt at træffe virkningsfulde foranstaltninger, forelægger det en rapport herom for Det Europæiske Råd.«

6)

Artikel 5, stk. 1 og 2, affattes således:

»1.   En rådsafgørelse om at pålægge den pågældende deltagende medlemsstat at træffe foranstaltninger til nedbringelse af underskuddet i overensstemmelse med artikel 126, stk. 9, i TEUF træffes inden for to måneder efter, at Rådet i overensstemmelse med artikel 126, stk. 8, i TEUF har konstateret, at der ikke er truffet virkningsfulde foranstaltninger. I pålægget opfordrer Rådet medlemsstaten til at nå årlige budgetmål, der på basis af den prognose, der ligger til grund for pålægget, kan forbedre den konjunkturkorrigerede saldo, eksklusive engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger, med som benchmark mindst 0,5 % af BNP for at sikre, at det uforholdsmæssigt store underskud korrigeres inden for fristen i pålægget. Rådet angiver også, hvilke foranstaltninger der kan bidrage til at nå de fastsatte mål.

1a.   I forlængelse af Rådets pålæg i henhold til artikel 126, stk. 9, i TEUF aflægger den pågældende medlemsstat rapport til Rådet og Kommissionen om de foranstaltninger, den har truffet som reaktion herpå. Rapporten skal indeholde oplysninger om målene for henholdsvis de offentlige udgifter og indtægter og de diskretionære foranstaltninger på henholdsvis udgifts- og indtægtssiden samt oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet som reaktion på de specifikke henstillinger fra Rådet, således at Rådet om nødvendigt kan træffe afgørelse i henhold til artikel 6, stk. 2, i denne forordning. Medlemsstaten skal offentliggøre rapporten.

2.   Hvis der er truffet virkningsfulde foranstaltninger i overensstemmelse med et pålæg efter artikel 126, stk. 9, i TEUF, og uventede negative økonomiske forhold gør sig gældende med store ugunstige virkninger for de offentlige finanser efter vedtagelsen af pålægget, kan Rådet på grundlag af en henstilling fra Kommissionen beslutte at vedtage et revideret pålæg efter artikel 126, stk. 9, i TEUF. Det reviderede pålæg kan navnlig forlænge fristen for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud med som hovedregel et år under hensyntagen til de relevante forhold, der er omtalt i artikel 2, stk. 3, i denne forordning. Rådet vurderer, om der i forhold til de økonomiske prognoser i pålægget er tale om uventede negative økonomiske forhold med store ugunstige virkninger for de offentlige finanser. I tilfælde af et alvorligt økonomisk tilbageslag for euroområdet eller for Unionen som helhed kan Rådet også på grundlag af en henstilling fra Kommissionen vedtage et revideret pålæg efter artikel 126, stk. 9, I TEUF, forudsat at det ikke er til fare for den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt.«

7)

Artikel 6-8 affattes således:

»Artikel 6

1.   Når Rådet vurderer, om dets pålæg efter artikel 126, stk. 9, i TEUF er blevet fulgt op af virkningsfulde foranstaltninger, baserer det sin afgørelse på den rapport, som den pågældende medlemsstat har forelagt i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1a, i denne forordning, og på oplysningerne om rapportens gennemførelse samt på andre beslutninger, som regeringen i den pågældende medlemsstat har offentliggjort. Der skal tages hensyn til resultatet af Kommissionens overvågningsmission i henhold til artikel 10a i denne forordning.

2.   Hvis betingelserne for at anvende artikel 126, stk. 11, i TEUF er opfyldt, pålægger Rådet sanktioner i overensstemmelse med nævnte artikel. Enhver sådan afgørelse træffes senest fire måneder efter Rådets afgørelse i henhold til artikel 126, stk. 9, i TEUF om at pålægge den pågældende deltagende medlemsstat at træffe foranstaltninger.

Artikel 7

Hvis en deltagende medlemsstat undlader at efterkomme Rådets successive afgørelser i henhold til artikel 126, stk. 7 og 9, i TEUF, skal Rådets afgørelse i henhold til artikel 126, stk. 11, i TEUF om at pålægge sanktioner som hovedregel træffes inden for 16 måneder efter de indberetningstidspunkter, der er fastsat i artikel 3, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 479/2009. Hvis denne forordnings artikel 3, stk. 5, eller artikel 5, stk. 2, anvendes, tilpasses fristen på 16 måneder i overensstemmelse hermed. Der anvendes en fremskyndet procedure i tilfælde af et bevidst planlagt underskud, som Rådet finder uforholdsmæssigt stort.

Artikel 8

Enhver rådsafgørelse i henhold til artikel 126, stk. 11, i TEUF om at intensivere sanktionerne træffes senest to måneder efter indberetningstidspunkterne i henhold til forordning (EF) nr. 479/2009. Enhver rådsafgørelse i henhold til artikel 126, stk. 12, i TEUF træffes snarest muligt og i hvert fald senest to måneder efter indberetningstidspunkterne i henhold til forordning (EF) nr. 479/2009.«

8)

I artikel 9, stk. 3, erstattes henvisningen til »artikel 6« af en henvisning til »artikel 6, stk. 2«.

9)

I artikel 10 foretages følgende ændringer:

10)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 10a

1.   Kommissionen skal sikre en permanent dialog med medlemsstaternes myndigheder i overensstemmelse med denne forordnings målsætninger. I den forbindelse gennemfører Kommissionen missioner navnlig med det formål at evaluere den aktuelle økonomiske situation i den pågældende medlemsstat og identificere eventuelle risici eller vanskeligheder i forbindelse med opfyldelsen af denne forordnings målsætninger.

2.   Det kan indføres forstærket overvågning af medlemsstater, der er underlagt henstillinger og pålæg udstedt i henhold til artikel 126, stk. 8, i TEUF, og afgørelser i henhold til artikel 126, stk. 11, i TEUF med henblik på at foretage overvågning på stedet. De pågældende medlemsstater skal tilvejebringe alle de oplysninger, der er nødvendige for forberedelse og gennemførelse af missionen.

3.   Kommissionen kan, når det er hensigtsmæssigt, anmode repræsentanter for Den Europæiske Centralbank om at deltage i overvågningsmissioner i medlemsstat, der har euroen som valuta, eller som deltager i aftalen af 16. marts 2006 mellem Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker i medlemsstaterne uden for euroområdet om fastlæggelse af de operationelle procedurer for en valutakursmekanisme i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (12) (ERM II).

4.   Kommissionen aflægger rapport til Rådet om resultatet af den i stk. 2 omhandlede mission og kan beslutte at offentliggøre undersøgelsesresultaterne.

5.   I forbindelse med tilrettelæggelsen af de i stk. 2 omhandlede overvågningsmissioner forelægger Kommissionen sine foreløbige undersøgelsesresultater for de berørte medlemsstater, således at disse kan fremsætte bemærkninger hertil.«

11)

Artikel 11-12 affattes således:

»Artikel 11

Når Rådet i henhold til artikel 126, stk. 11, i TEUF træffer afgørelse om at pålægge sanktioner over for en deltagende medlemsstat, pålægger det den normalt en bod. Rådet kan træffe afgørelse om at supplere en sådan bod med de andre foranstaltninger, der er fastsat i artikel 126, stk. 11, i TEUF.

Artikel 12

1.   Boden består af en fast komponent svarende til 0,2 % af BNP og en variabel komponent. Den variable komponent beløber sig til en tiendedel af forskellen mellem den absolutte værdi af den offentlige saldo i det forudgående år og enten referenceværdien for den offentlige saldo eller, hvis den manglende overholdelse af budgetdisciplinen inkluderer gældskriteriet, den offentlige saldo som en procentdel af BNP, der skulle have været opnået samme år i henhold til pålægget efter artikel 126, stk. 9, i TEUF.

2.   Rådet vurderer derefter i hvert af de følgende år efter, at en bod er pålagt, og indtil afgørelsen om, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, er ophævet, om den pågældende deltagende medlemsstat har truffet virkningsfulde foranstaltninger til opfølgning af Rådets pålæg efter artikel 126, stk. 9, i TEUF. I forbindelse med denne årlige vurdering beslutter Rådet i overensstemmelse med artikel 126, stk. 11, i TEUF at skærpe sanktionerne, medmindre den pågældende deltagende medlemsstat har efterkommet Rådets pålæg. Hvis Rådet træffer afgørelse om at pålægge en supplerende bod, beregnes denne på samme måde som den variable komponent i stk. 1.

3.   En bod som omhandlet i stk. 1 og 2 kan ikke overstige 0,5 % af BNP.«

12)

Artikel 13 ophæves, og henvisningen hertil i artikel 15 erstattes af en henvisning til »artikel 12«.

13)

Artikel 16 affattes således:

»Artikel 16

Den bod, der er nævnt i artikel 12, udgør andre indtægter, jf. artikel 311 i TEUF, og afsættes til den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet. Når de deltagende medlemsstater opretter en anden stabilitetsmekanisme med henblik på at yde finansiel bistand og sikre stabiliteten i hele euroområdet, afsættes boden til nævnte mekanisme.«

14)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 17a

1.   Senest den 14. december 2014 og derefter hvert femte år offentliggør Kommissionen en rapport om anvendelsen af denne forordning.

I rapporten foretages der bl.a. en evaluering af:

2.   I givet fald ledsages rapporten, der er omhandlet i stk. 1, af et forslag til ændringer af forordningen.

3.   Rapporten fremsendes til Europa-Parlamentet og Rådet.«

15)

I hele forordning (EF) nr. 1467/97 erstattes alle henvisninger til »traktatens artikel 104« af henvisninger til »artikel 126 i TEUF«.

16)

I punkt 2 i bilaget erstattes henvisningerne i kolonne I til »artikel 4, stk. 2 og 3, i Rådets forordning (EF) nr. 3605/93« af henvisninger til »artikel 3, stk. 2 og 3, i Rådets forordning (EF) nr. 479/2009«.