15.9.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 238/1

(1)

Kommissionen indførte ved forordning (EU) nr. 258/2011 (2) (»forordningen om midlertidig told«) en midlertidig antidumpingtold på importen af keramiske fliser med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«).

(2)

Den 31. maj 2011 blev der offentliggjort en berigtigelse (3) med det formål at korrigere forskellige typografiske fejl, især navnene på visse eksporterende producenter i Kina, der var stavet forkert i bilag I til forordningen om midlertidig told.

(3)

Efter verifikation af visse påstande, som blev modtaget efter offentliggørelsen af berigtigelsen, og som viste sig at være korrekte, blev det opdaget, at andre navne var stavet forkert. De korrekte navne på alle de virksomheder, der er omfattet af den vejede gennemsnitlige told er anført i bilag I til denne forordning.

(4)

Der erindres om, at proceduren blev indledt som følge af en klage, der var indgivet af den europæiske sammenslutning af producenter af keramiske fliser (European Ceramic Tiles Manufacturer's Association (CET)) (»klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for størstedelen, i dette tilfælde over 30 %, af den samlede EU-produktion af keramiske fliser. Som anført i betragtning 24 i forordningen om midlertidig told omfattede undersøgelsen af dumping og skade perioden fra den 1. april 2009 til den 31. marts 2010 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Hvad angår de relevante tendenser for skadesvurderingen, undersøgte Kommissionen oplysninger for perioden fra den 1. januar 2007 til udgangen af UP (»den betragtede periode«).

(5)

Efter fremlæggelsen af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for beslutningen om at indføre midlertidige foranstaltninger (»foreløbig fremlæggelse af oplysninger«), indgav adskillige interesserede parter skriftlige redegørelser for at tilkendegive deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner. Parter, der anmodede om det, fik lejlighed til at blive hørt, og der blev afholdt høringer med høringskonsulenten efter anmodning fra to interesserede parter.

(6)

Kommissionen fortsatte med at indhente alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at træffe endelig afgørelse i sagen.

(7)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for, at det påtænktes at anbefale, at der indføres en endelig antidumpingtold på importen af keramiske fliser med oprindelse i Kina, og at der foretages en endelig opkrævning af de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til disse oplysninger.

(8)

De interesserede parters mundtlige og skriftlige bemærkninger blev overvejet og, hvor det var relevant, taget i betragtning.

(9)

Ved udtagelsen af stikprøven af eksporterende producenter blev der medtaget en ansøgende »gruppe« af virksomheder, eftersom de to producenter i den angivelige gruppe havde en kombineret eksportmængde, der tilsammen gjorde dem til den mængdemæssigt tredjestørste eksportør til EU-markedet. Disse virksomheder hævdede, at de havde et indbyrdes forhold som beskrevet i artikel 143, stk. 1, litra b), i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (4), ifølge hvilken parter anses for at være forretningsmæssigt forbundne, »hvis de juridisk set anses for interessenter eller kompagnoner«. Undersøgelsen afslørede efterfølgende, at disse virksomheder ikke var forretningsmæssigt forbundne på denne måde, og som nævnt i betragtning 35 i forordningen om midlertidig told blev de to producenter behandlet som separate enheder.

(10)

Adskillige eksporterende producenter havde indgivet redegørelser, hvori de hævdede, at disse to virksomheder skulle have været udelukket fra stikprøven, fordi de havde meddelt urigtige eller vildledende oplysninger. Disse producenter hævdede videre, at den vejede gennemsnitlige dumpingmargen følgelig burde have været beregnet uden hensyntagen til de to virksomheder i stikprøven.

(11)

I den forbindelse skal det bemærkes, at oplysningerne, der blev afgivet af disse parter forud for stikprøveudtagelsen, blev betragtet som tilstrækkelige til, at de kunne anses for at være forretningsmæssigt forbundne, og som følge af deres samlede eksportsalgsmængde til EU-markedet var de blevet inkluderet i stikprøven. I kølvandet på kontrolbesøgene hos de to virksomheder blev deres indbyrdes forhold undersøgt nærmere. De oplysninger, som virksomhederne havde afgivet som belæg for, at de var forretningsmæssigt forbundne, blev kontrolleret og ikke fundet tilstrækkelige til, at de kunne betragtes som forretningsmæssigt forbundne modsat virksomhedernes egen mening om denne sag. Det blev derfor konkluderet, at virksomhederne ikke kunne anses for at være indbyrdes afhængige som omhandlet i artikel 143, stk. 1, litra b), i forordning (EØF) nr. 2454/93. Eftersom virksomhederne samarbejdede ved gennemførelsen af undersøgelsen, bl.a. ved at give oplysninger vedrørende det angivelige forhold mellem dem, blev der ikke fundet nogen grund til at udelukke dem fra stikprøven. Derfor afvises denne påstand.

(12)

Selv hvis det antages, at det ville have ført til en betydelig større eksportmængde til EU-markedet i undersøgelsesperioden, hvis andre virksomheder var blevet taget med i stikprøven, mens undersøgelsen stod på, ville det desuden have været vanskeligt at undersøge nyudvalgte virksomheder inden for den tid, der var til rådighed. Skønt disse virksomheder har vist sig ikke at være forretningsmæssigt forbundne, er stikprøven derfor fortsat i overensstemmelse med kriterierne i grundforordningen. Desuden pointeres det, at der ikke findes beviser for, at virksomhederne bevidst hævdede at være forretningsmæssigt forbundne for at komme med i stikprøven.

(13)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 5 og 6 i forordningen om midlertidig told.

(14)

Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger hævdede en af parterne, at ingen af de EU-producenter, der støttede klagen, havde afleveret stikprøvesvar, og de burde derfor ikke anses for at have samarbejdet i sagen. Dette argument blev fastholdt efter den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(15)

Med hensyn til påstanden om, at de manglende stikprøvesvar peger i retning af, at de EU-producenter, der støttede klagen, ikke samarbejdede, erindres der om, at CET optrådte som retlig repræsentant for samtlige klagende virksomheder. Som påkrævet gav CET også på vegne af klagerne de supplerende oplysninger vedrørende UP-dataene. Som nærmere forklaret i indledningsmeddelelsen var der med henblik på stikprøveudtagningen kun behov for oplysninger vedrørende virksomheder, der ikke allerede havde givet alle nødvendige oplysninger. Det følger heraf, at de klagende producenter samarbejdede i fuldt omfang, da de gav alle de fornødne oplysninger på klagetidspunktet, og deres retlige repræsentant havde meddelt de nødvendige opdateringer af UP-dataene på deres vegne i løbet af undersøgelsen.

(16)

En enkelt interesseret part hævdede, at opdelingen af EU-erhvervsgrenen i forskellige segmenter og stikprøvens geografiske dækning betød, at den ikke var statistisk gyldig. Hvad dette angår erindres der om, at EU-erhvervsgrenen for keramiske fliser er meget fragmenteret med over 500 producenter. Det blev også konstateret, at erhvervsgrenen var repræsenteret i alle tre segmenter, dvs. store, mellemstore og små virksomheder. For at sikre, at resultaterne fra store virksomheder ikke skulle dominere skadesanalysen, og at situationen i små virksomheder, som tilsammen tegnede sig for den største del af EU-produktionen, blev korrekt afspejlet, blev det besluttet, at alle segmenter (dvs. små, mellemstore og store virksomheder) skulle være repræsenteret i stikprøven. Inden for hvert af de tre segmenter blev de største virksomheder udvalgt, så længe der var sikkerhed for den geografiske balance.

(17)

En af de interesserede parter hævdede også, at Kommissionen ikke havde påvist, at stikprøven også var repræsentativ, efter at den polske producent ikke længere indgik i stikprøven, og at den under alle omstændigheder ikke var tilstrækkelig repræsentativ med hensyn til salgsmængde på EU-markedet.

(18)

Det er korrekt, at én polsk producent besluttede ikke længere at samarbejde og derfor måtte udelukkes fra stikprøverne. Stikprøver behøver dog ikke nødvendigvis at afspejle den præcise geografiske spredning og de producerende medlemsstaters vægt for at være repræsentativ. Eftersom geografisk spredning kun er en af de faktorer, der skal tages med i betragtning for at sikre, at stikprøver er repræsentative, ville en sådan tilgang ikke have været praktisk mulig administrativt set. Det er snarere tilstrækkeligt, at stikprøven i store træk afspejler, hvor store andele de største producentlande har. På baggrund af dette kriterium blev det konstateret, at tilbagetrækningen af den polske virksomhed ikke påvirkede stikprøvens generelle repræsentativitet. På dette grundlag bekræftes det, at stikprøven af EU-producenter var tilstrækkelig repræsentativ i henhold til artikel 17 i grundforordningen.

(19)

Hvad angår påstanden om stikprøvens generelle repræsentativitet erindres der om, at eftersom EU-erhvervsgrenen er meget fragmenteret, kan det ikke undgås, at virksomhederne i stikprøven kun dækker en forholdsvis lille andel af den samlede EU-produktion. Under alle omstændigheder fastslås det i grundforordningens artikel 17, at undersøgelser kan begrænses til stikprøver, der enten er statistisk gyldige, eller som udgør den største repræsentative producerede, solgte eller eksporterede mængde, der med rimelighed kan undersøges, men der er ikke fastsat nogen specifik kvantitativ tærskel for størrelsen af en sådan repræsentativ mængde. På baggrund af ovenstående bekræftes det, at de udtagne stikprøver var repræsentative i henhold til grundforordningens artikel 17.

(20)

En af de interesserede parter hævdede, at Kommissionen ikke havde medtaget EU-producenter, der tilbyder lavere salgspriser og er hjemmehørende i lande såsom Polen og Tjekkiet, i stikprøven, hvorfor denne stikprøve ikke var repræsentativ for EU-producenternes gennemsnitlige salgspriser.

(21)

Med hensyn til denne påstand fandt Kommissionen frem til, at de gennemsnitlige salgspriser for EU-producenterne i stikprøven var i samme størrelsesorden som de gennemsnitlige salgspriser i de offentligt tilgængelige statistikker. Under alle omstændigheder, og som det er forklaret i betragtning 125, har undersøgelsen vist, at selv når der tages hensyn til de offentligt tilgængelige priser i disse lande, vil slutresultatet ikke ændre sig nævneværdigt.

(22)

En række parter havde bemærkninger til den metode, der var blevet anvendt til stikprøveudtagningen blandt EU-erhvervsgrenens virksomheder, sammenlignet med stikprøveudtagningen blandt kinesiske eksportører, der udelukkede var baseret på eksportmængde.

(23)

Hvad angår de forskellige metoder, der blev anvendt til udtagelse af en stikprøve af EU-producenter på den ene side og kinesiske eksporterende producenter på den anden side, skal det bemærkes, at metoderne blev anvendt i overensstemmelse med formålene med stikprøveudtagningen. Når det gælder EU-erhvervsgrenen skulle Kommissionen vurdere situationen for hele erhvervsgrenen, og derfor valgte den de kriterier, der ville sikre det mest repræsentative billede af hele sektoren. Med hensyn til de kinesiske eksportører ansås det for hensigtsmæssigt at udtage en stikprøve baseret på den største eksportmængde af den pågældende vare, og derfor blev de største eksportører udtaget. Det skal også bemærkes, at grundforordningens artikel 17 ikke indeholder noget krav om, at begge stikprøver skal udtages på basis af samme kriterier. I denne sag forholder det sig endvidere således, at før den endelige sammensætning af stikprøven af kinesiske eksporterende producenter fik de samarbejdsvillige parter i Kina samt de kinesiske myndigheder lejlighed til at fremsætte bemærkninger til den foreslåede stikprøve. Der indkom bemærkninger vedrørende stikprøvens sammensætning, men ikke vedrørende dens repræsentativitet.

(24)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede en sammenslutning af importører, at det var underforstået i artikel 17 i grundforordningen, at stikprøver fra EU-producenter og fra eksporterende producenter skulle udtages på basis af samme kriterier. Adskillige kinesiske parter fortsatte efter den endelige fremlæggelse af oplysninger med at hævde, at de kinesiske eksporterende producenter og EU-producenterne ikke blev behandlet ens i forbindelse med udtagningen af de respektive stikprøver.

(25)

Hvad angår den påstand, der blev fremsat efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, om at der skal anvendes samme kriterier ved udtagning af stikprøver fra EU-producenter som fra eksporterende producenter, mente Kommissionen under henvisning til de årsager, der er skitseret i betragtning 23, at disse stikprøver kan udtages på basis af forskellige kriterier. Derfor afvises denne påstand.

(26)

Med hensyn til den omstændighed, at der som nævnt i betragtning 23 ikke blev modtaget bemærkninger til stikprøvens repræsentativitet, hævdede disse parter, at på tidspunktet for udtagningen af stikprøverne blev de kinesiske parter ikke informeret om, at der blev anvendt forskellige kriterier ved udtagningen af stikprøverne, hvorfor de ikke kunne kommentere dette forhold.

(27)

Med hensyn til den manglende underretning af de kinesiske parter om, at der blev anvendt forskellige kriterier ved udtagningen af stikprøver, er det i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 2, normal praksis at tage parterne med på råd om sammensætningen af de påtænkte stikprøver inden for deres respektive kategorier, således at f.eks. eksporterende producenter kun tages med på råd om den påtænkte stikprøve fra eksporterende producenter. Under disse omstændigheder ses der bort fra parternes påstand om, at de på det tidspunkt, hvor stikprøverne blev udtaget, var ude af stand til at kommentere det forhold, at der blev anvendt forskellige kriterier ved udtagningen af de forskellige stikprøver.

(28)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede en af de interesserede parter, at ved at tage hensyn til de forskellige segmenter ved udtagningen af stikprøven brød Kommissionen reglerne i grundforordningens artikel 4, stk. 1, der siger, at analysen skal foretages i relation til den samlede erhvervsgren i Unionen og ikke i relation til bestemte grupper eller typer af virksomheder.

(29)

Påstanden om, at opsplitningen af stikprøven i tre segmenter er i strid med grundforordningens artikel 4, stk. 1, kan ikke tages til følge. Som det kan udledes af betragtning 23, repræsenterede den stikprøve, der blev udtaget, den samlede erhvervsgren i Unionen og ikke kun en specifik gruppe af virksomheder som påstået af den pågældende part. Desuden giver grundforordningens artikel 17, stk. 1, specifikt mulighed for at udtage en stikprøve med henblik på at påvise en skade. Denne påstand var derfor grundløs og blev afvist.

(30)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde samme interesserede part indsigelse mod, at der var blevet taget hensyn til den geografiske spredning ved udtagningen af stikprøven, idet vedkommende gjorde gældende, at Unionen udgør et enkelt marked, og at grundforordningens artikel 17, stk. 1, kun giver mulighed for at udtage en stikprøve baseret på den største repræsentative mængde.

(31)

Med hensyn til påstanden om anvendelse af kriteriet om geografisk spredning bemærkes det, at dette er en fragmenteret erhvervsgren, og med henblik på at vurdere de udvalgte virksomheders repræsentativitet tages producenternes geografiske spredning blandt medlemsstaterne med i betragtning for derved at afspejle de forskellige situationer, der kan optræde i Unionen. Stikprøven dækker medlemsstater, hvor ca. 90 % af EU-produktionen finder sted; efter tilbagetrækningen af den polske virksomhed var denne procentdel fortsat høj, nemlig ca. 80 %. Det betyder, at den metode, som Kommissionen benyttede, sikrede, at stikprøven var repræsentativ for EU-produktionen som helhed og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1. Påstanden blev derfor afvist.

(32)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede en af de interesserede parter, at den stikprøve, der var blevet udtaget blandt EU-producenter, kun omfattede mellemstore og små virksomheder, hvis omkostninger og priser angiveligt var højere end de store kinesiske virksomheders.

(33)

Intet understøttede dette argument. Det skal bemærkes, at der i stikprøven indgik virksomheder fra alle segmenter. Desuden er det ikke kun virksomhedens størrelse, der kan have indflydelse på omkostningerne, men også råvarepriser, afskrivninger eller kapacitetsudnyttelse.

(34)

En af de interesserede parter hævdede, at de manglende oplysninger om klagerens identitet gjorde det umuligt for interesserede parter at udøve deres ret til at forsvare sig fuldt ud. Det blev også hævdet, at eftersom nogle producenter ikke havde begæret deres navne tilbageholdt, var anmodningen om anonymitet ikke berettiget.

(35)

En af parterne gentog sin påstand om, at der ikke havde været grund til at indrømme fortrolig behandling af navnene på de fleste af de klagende producenter og på de virksomheder, der støttede klagen. Det blev især hævdet, at de sagsakter, som kunne konsulteres af interesserede parter, ikke indeholdt oplysninger, der talte til fordel for fortrolig behandling. Det blev endvidere hævdet, at den manglende viden om navnene på virksomhederne i stikprøven havde betydet, at andre interesserede parter var ude af stand til at udtale sig om, hvorvidt vurderingen af mikroindikatorerne var korrekt.

(36)

Som reaktion på den endelige fremlæggelse af oplysninger forespurgte samme part, om alle forretningsmæssigt forbundne virksomheder blandt producenterne i stikprøven havde besvaret et spørgeskema.

(37)

Der erindres om, at grundforordningens artikel 19 giver mulighed for beskyttelse af fortrolige oplysninger, såfremt fremlæggelsen heraf ville give en konkurrent en væsentlig konkurrencemæssig fordel eller være til betydelig skade for den, der afgiver oplysningerne, eller for den, fra hvem førstnævnte modtog oplysningerne. Langt de fleste af klagerne ønskede at forblive anonyme og kunne føre tilstrækkelige beviser for, at de reelt løb en betydelig risiko for gengældelsesaktioner, bl.a. i form af tab af salg for disse producenter, hvis deres navne blev afsløret. Anmodningen fra disse virksomheder blev derfor accepteret af Kommissionens tjenestegrene.

(38)

Hvad angår påstanden om, at nogle producenter ikke havde anmodet om anonymitet, skal det bemærkes, det ikke betyder, at andre virksomheder ikke har ret til at anmode herom, hvis deres anmodninger er tilstrækkeligt velbegrundede. Vurderingen af sådanne anmodninger fandt sted fra sag til sag, hvorfor påstanden afvises.

(39)

Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt alle forretningsmæssigt forbundne virksomheder blandt EU-producenterne i stikprøven havde besvaret et spørgeskema, skal det bemærkes, at i princippet vil et manglende svar fra en forretningsmæssigt forbundet EU-producent som sådan ikke nødvendigvis forhindre Kommissionen i at nå frem til pålidelige konklusioner om skade, forudsat at de svar, der gives i spørgeskemaet, kan verificeres. Dette vil være tilfældet, når forretningsmæssigt forbundne virksomheder er særskilte retlige enheder med egne regnskaber.

(40)

En part, der repræsenterede de eksporterende producenters interesser, hævdede, at importen af den pågældende vare fra Tyrkiet skulle have været medtaget i denne undersøgelse.

(41)

Hvad angår det forhold, at import med oprindelse i Tyrkiet ikke var omfattet af klagen, skal det bemærkes, at der på det indledende trin ikke var tegn på dumping, skade og årsagssammenhæng fra dette land, som kunne berettige, at der blev indledt en antidumpingprocedure vedrørende denne import. Påstanden om, at Tyrkiet skulle have været omfattet af undersøgelsen, afvises derfor.

(42)

Efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger gjorde en af de interesserede parter opmærksom på, at KN-koderne for den pågældende vare i forordningen om midlertidige foranstaltninger var blevet ændret i forhold til koderne i indledningsmeddelelsen, og den pågældende part ønskede at vide hvorfor, og om de medførte en ændring af varedækningen.

(43)

I den forbindelse skal det understreges, at forskellene mellem KN-koderne i henholdsvis forordningen om midlertidige foranstaltninger og indledningsmeddelelsen ikke hænger sammen med en ændring af varedefinitionen eller undersøgelsens omfang. Disse ændringer ændrer ikke noget ved de typer fliser, der er omfattet af proceduren, men har ene og alene relation til de generelle ændringer af den kombinerede nomenklatur i henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 861/2010 (5), som har fundet anvendelse siden den 1. januar 2011.

(44)

En af de interesserede parter ønskede, at visse keramiske mosaikker skulle udelukkes fra varedækningen. Denne part hævdede, at i tilfælde af indførelse af foranstaltninger vil denne kategori af den pågældende vare blive mindre konkurrencedygtig i forhold til andre varer, som den kan erstattes af, og at der under ingen omstændigheder finder dumping sted inden for dette særlige segment.

(45)

For så vidt angår denne påstand, viste undersøgelsen, at da keramiske mosaikker og andre typer af keramiske fliser har de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber, er der ikke grundlag for en ændring af varedækningen. Påstanden om, at der ikke finder dumping sted inden for dette segment, er der ikke belæg for, og dumping- og skadesanalysen skal afspejle situationen for hele den pågældende vare. Derfor afvises denne påstand.

(46)

Med henvisning til ovenstående og til det forhold, at der ikke er modtaget yderligere bemærkninger vedrørende den pågældende vare og samme vare, bekræftes betragtning 25-32 i forordningen om midlertidige foranstaltninger hermed.

(47)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger eller fremlagt andre resultater vedrørende markedsøkonomisk behandling, bekræftes konklusionerne i betragtning 33-40 i forordningen om midlertidig told hermed.

(48)

Der er ikke modtaget bemærkninger til afgørelsen om at indrømme eller nægte individuelle virksomheder individuel behandling.

(49)

To importører betvivlede imidlertid validiteten som helhed af Kommissionens vurderinger i forbindelse med spørgsmålet om individuel behandling og hævdede, at Unionen hvert år udbetaler subsidier via strukturfondsordningen.

(50)

I den forbindelse skal det bemærkes, at artikel 9, stk. 5, i grundforordningen indeholder de betingelser, der skal være opfyldt for at kunne opnå individuel behandling. Påstanden om subsidiering i Unionen er irrelevant for denne vurdering. Denne påstand afvises derfor, og konklusionerne i betragtning 41-44 i forordningen om midlertidig told fastholdes.

(51)

Der indkom anmodninger om individuel undersøgelse fra otte samarbejdsvillige eksporterende producenter i henhold til artikel 17, stk. 3, i grundforordningen. Det blev besluttet at gennemføre en individuel undersøgelse for én eksporterende producent, Kito Group, da dette ikke ville være urimeligt byrdefuldt. Denne gruppe stod for langt den største eksportmængde af de otte producenter, der anmodede om individuel undersøgelse.

(52)

Denne gruppe anmodede om individuel behandling. Efter at have behandlet denne anmodning blev det besluttet at indrømme Kito Group individuel behandling, da der ikke var noget belæg for ikke at give gruppen en individuel behandling.

(53)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede klageren, at grundforordningens artikel 17, stk. 3, efter alt at dømme ikke gav mulighed for at foretage en individuel undersøgelse af et begrænset antal anmodninger i situationer, hvor der var indkommet mange anmodninger. Klageren hævdede, at dette var bekræftet af adskillige tidligere antidumpingundersøgelser. I den forbindelse skal det bemærkes, at det, der i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 3, er afgørende for behandlingen af anmodninger om en individuel undersøgelse, om disse undersøgelser vil være urimeligt byrdefulde og hindre en rettidig afslutning af undersøgelsen. Som led i nærværende undersøgelse og som nævnt i betragtning 51 var det ikke urimeligt byrdefuldt at behandle en af de otte anmodninger om en individuel undersøgelse. Med hensyn til tidligere undersøgelser, hvor der er blevet behandlet anmodninger om individuelle undersøgelser, skal det bemærkes, at sådanne anmodningers byrdefulde karakter og behovet for en rettidig afslutning af undersøgelsen må vurderes fra sag til sag. I lyset heraf blev klagerens påstande afvist.

(54)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger indkom der oplysninger om og bevis for, at Kito Group måske ikke havde angivet alle forretningsmæssigt forbundne virksomheder i gruppen, hvorfor konklusionerne for gruppen kunne være ufuldstændige. Gruppen fik lejlighed til at kommentere disse oplysninger og blev informeret om, at artikel 18 i grundforordningen muligvis skulle bringes i anvendelse. De bekræftede i et svar, at de ganske rigtigt ikke havde angivet to forretningsmæssigt forbundne virksomheder i deres besvarelse af antidumpingspørgeskemaet, men hævdede, at dette ikke ville få nogen indflydelse på konklusionerne, da der blot var tale om en forglemmelse, som ingen konsekvenser havde, eftersom de ikke var involveret i produktionen og/eller markedsføringen af den pågældende vare. Men eftersom der ikke var givet oplysninger om disse to virksomheder, havde der ikke kunnet foretages en ordentlig vurdering og verifikation af gruppens aktiviteter i forbindelse med den pågældende vare. Under disse omstændigheder konkluderes det, at gruppen ikke har meddelt de nødvendige oplysninger inden for en passende tidsfrist, og følgelig bliver afgørelserne for virksomheden truffet på grundlag af foreliggende faktiske oplysninger, jf. artikel 18 i grundforordningen.

(55)

To importører indgav bemærkninger for at tilkendegive deres modstand mod valget af Amerikas Forenede Stater (»USA«) som referenceland, idet de fandt USA uhensigtsmæssigt som referenceland på grund af landets ubetydelige egenproduktion og manglende konkurrenceevne på verdensmarkedet. De hævdede endvidere, at USA var blevet valgt på urimelig vis, fordi manglen på alternative referencelande skyldtes, at producentorganisationerne i Unionen havde sat producenter fra andre potentielle referencelande under et urimeligt hårdt pres for at afskrække dem fra at samarbejde. To importører hævdede, at Kommissionen havde set bort fra oplysninger fra en række potentielt samarbejdsvillige lande, og at offentligt tilgængelige data fra nationale eller tværnationale producentorganisationer i tredjelande ikke var blevet taget med i betragtning.

(56)

Hvad det sidste argument angår, erindres der om, at virksomhedsspecifikke oplysninger er nødvendige for at undersøge dumpingniveauet. Dette argument blev derfor afvist.

(57)

Med hensyn til påstandene om et urimeligt hårdt pres fra EU-producentorganisationernes side med det formål at afskrække andre fra at samarbejde skal det bemærkes, at der ikke var ført bevis herfor. Derfor måtte der ses bort fra disse bemærkninger.

(58)

Disse importører hævdede endvidere, at der årligt blev produceret omkring 60 mio. m2 keramiske fliser i USA og ikke 600 mio. m2 som angivet i betragtning 51 i forordningen om midlertidig told. Dette blev verificeret og viste sig at være korrekt.

(59)

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt valget af USA som referenceland er passende, når henses til det væsentligt lavere produktionsniveau, skal det understreges, at det amerikanske marked er stærkt konkurrencepræget, idet der findes adskillige lokale produktionsvirksomheder, og importen er stor. Som nævnt i betragtning 52 i forordningen om midlertidig told er der desuden intet, der tyder på, at ikke-toldmæssige handelshindringer vil begrænse konkurrencen på markedet i væsentlig grad. Derfor må det fortsat konkluderes, at USA, trods den lavere produktionsmængde, er et passende referenceland.

(60)

To importører hævdede, at enhedssalgspriserne på amerikansk producerede fliser på det amerikanske hjemmemarked var langt højere end på EU-markedet, og når de blev sammenlignet med eksportpriserne, måtte der opstå mistanke om dumping. Dette argument blev fundet irrelevant for denne procedure, eftersom sådanne påstande, hvis det antages, at der findes umiddelbare beviser for dem, kun vil kunne undersøges til bunds i en særskilt antidumpingprocedure vedrørende USA. Der blev derfor set bort herfra.

(61)

Disse importører hævdede endvidere, at den samarbejdsvillige amerikanske producent var ejet af eller tilknyttet EU-producenter, hvorfor undersøgelsen var mangelfuld, da dataene ikke stammede fra uafhængige kilder.

(62)

Der erindres om, at dataene fra den samarbejdsvillige amerikanske producent blev verificeret på stedet. Derfor blev denne påstand fundet irrelevant, og der blev set bort herfra.

(63)

Disse importører hævdede desuden, at de amerikanske eksportmængder var begrænsede. Dette argument blev betragtet som irrelevant for valget af referenceland, da referencelandets data benyttes til beregne den normale værdi og ikke eksportpriser. Det blev derfor afvist.

(64)

Endelig hævdede de samme importører, at den fortrolige behandling af navnet på den samarbejdsvillige producent i referencelandet og af oplysninger om dennes produktionsmængde, -værdi og -kvalitet ikke var berettiget. Der erindres om, at den samarbejdsvillige producent i referencelandet havde anmodet om fortrolig behandling af frygt for kommercielle gengældelsesaktioner, og anmodningen blev fundet velbegrundet. Det kan heller ikke udelukkes, at udleveringen af de data, som importørerne anmoder om, selv i intervaller, kan føre til afsløring af producenten i referencelandet. Der blev derfor set bort fra importørernes påstand.

(65)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog ovennævnte to importører en række af de påstande, som de tidligere havde fremsat, men uden at føre yderligere bevis for påstandene. Derfor afvises deres påstande fortsat.

(66)

Disse to importører hævdede desuden også, at eftersom den samarbejdsvillige amerikanske producent angiveligt kontrolleres af en EU-producent, var det forkert at vælge denne amerikanske virksomhed som en passende producent i referencelandet. De hævdede især, at den amerikanske virksomhed ikke er økonomisk uafhængig og derfor ikke kan tjene som et benchmark for dumping. Importørerne begrunder dette med en henvisning til grundforordningens artikel 2, stk. 1, tredje og fjerde afsnit. Som svar herpå skal der først og fremmest gøres opmærksom på, at som nævnt i betragtning 23 i forordningen om midlertidig told og i betragtning 69 nedenfor har den samarbejdsvillige amerikanske producent anmodet om fortrolig behandling af sin identitet, og at denne anmodning er blevet imødekommet. Under disse omstændigheder kan det hverken be- eller afkræftes, at der eksisterer et forretningsmæssigt forhold mellem den amerikanske virksomhed og en EU-producent. Det skal imidlertid bemærkes, at ovennævnte bestemmelser i grundforordningen vedrører den måde, hvorpå en undersøgt virksomheds salgspriser skal behandles, når den sælger til en forretningsmæssigt forbundet part. De vedrører ikke spørgsmålet om en mulig forretningsmæssig forbindelse mellem en producent i et referenceland og en EU-producent. Derfor afvises påstanden.

(67)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte en sammenslutning af importører flere påstande. For det første hævdede de, at de amerikanske producenters angiveligt lave salgsmængde på deres hjemmemarked sammenlignet med den kinesiske eksport til Unionen betød, at USA var et uegnet referencelandsmarked. I den forbindelse skal det nævnes, at ved undersøgelsen af mulige referencelande er konkurrenceniveauet i disse lande blandt andet et af de elementer, der bliver undersøgt. Den indenlandske erhvervsgrens indenlandske salg og importen fra det undersøgte land skal ikke nødvendigvis ligge på samme niveau, for at et land kan betragtes som et passende referenceland. Hvad angår disse påstande og med henblik på denne undersøgelse blev det amerikanske marked som nævnt i betragtning 59 anset for at være tilstrækkelig konkurrencepræget til at være et passende valg. Derfor afvises denne påstand.

(68)

Importørsammenslutningen fremførte også, at den ikke anså den kendsgerning, at der var en betydelig import til det amerikanske marked, som værende relevant for valget af USA som referenceland. Hertil skal det bemærkes, at importniveauet rent faktisk er en af de vigtige faktorer, der bliver undersøgt i forbindelse med valget af et passende referenceland. Kombinationen af en indenlandsk produktion og en betydelige importmængder bidrager til at skabe konkurrence på et marked, som nævnt i betragtning 59. Derfor afvises denne påstand.

(69)

Importørsammenslutningen ønskede også at vide, hvordan den samarbejdsvillige producent fra referencelandet havde ført bevis for risikoen for kommercielle gengældelsesaktioner som nævnt i betragtning 64. I den forbindelse pointerede den amerikanske virksomhed, at der findes adskillige kinesiske eksporterende producenter af keramiske fliser på det amerikanske marked, med hvilke den amerikanske virksomhed konkurrerer om de samme kunder. Under disse omstændigheder frygtede den amerikanske virksomhed kommercielle gengældelsesaktioner, hvis dens identitet blev afsløret. Med hensyn til beviserne for denne risiko for gengældelsesaktioner skal det bemærkes, at den potentielle risiko som følge af, at den amerikanske virksomhed og de kinesiske eksporterende producenter, der er aktive på det amerikanske marked, konkurrerer om de samme kunder, blev fundet plausibel. Derfor blev virksomhedens anmodning om anonymitet accepteret.

(70)

Sammenslutningen hævdede også, at eftersom den gennemsnitlige indenlandske salgspris i USA på de indenlandsk producerede keramiske fliser angiveligt var adskillige gange højere end prisen på EU-importen fra Kina, var den amerikanske vare ikke den »samme vare« som den vare, der importeres fra Kina. Selv om der er forskel på de to priser, er der ingen grund til at anse den amerikanske vare for ikke at være identisk med den pågældende vare. Som nævnt i betragtning 32 i forordningen om midlertidig told blev det konkluderet, at den pågældende vare og bl.a. den vare, der fremstilles og sælges på det indenlandske marked i USA, har de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål. Derfor betragtes de som identiske varer, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4. Sammenslutningens påstand afvises derfor.

(71)

Sammenslutningen ønskede endelig at vide, hvorfor Unionen ikke blev betragtet som et passende referenceland, når ingen andre tredjelande end USA havde været samarbejdsvillige. I den forbindelse skal det siges, at eftersom USA blev betragtet som et passende referenceland, jf. betragtning 59, var der ikke behov for at undersøge eventuelle andre egnede markeder. Derfor afvises sammenslutningens påstand.

(72)

Der blev ikke fremsat yderligere bemærkninger, og det bekræftes derfor, at valget af USA som referenceland var hensigtsmæssigt og rimeligt i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), og betragtning 45-54 i forordningen om midlertidig told bekræftes hermed.

(73)

To importører hævdede, at uden oplysninger om den amerikanske producents produktionsmængde kunne de interesserede parter ikke kontrollere, om der på grund af stordriftsfordele kunne være en betydelig forskel mellem den amerikanske producents produktionsomkostninger og produktionsomkostningerne for de kinesiske producenter i stikprøven, der hvert år producerede over 10 mio. m2 keramiske fliser. Disse importører hævdede desuden, at referenceproducentens og de kinesiske producenters produktionsmængder ikke kunne sammenlignes på grund af den lavere produktionsmængde hos referenceproducenten eller i referencelandet. Der erindres om, at oplysningerne om den samarbejdsvillige referenceproducents produktionsmængde er fortrolige og derfor ikke kan videregives. Der erindres også om, at den kinesiske erhvervsgren er særdeles fragmenteret og hovedsagelig består af små og mellemstore virksomheder. Disse argumenter blev derfor anset for at være ubegrundede.

(74)

Disse importører påpegede, at eftersom det i artikel 2, stk. 1, andet afsnit, i grundforordningen er fastsat, at den normale værdi skal fastsættes på grundlag af »andre sælgeres eller producenters« priser, var det ukorrekt at fastsætte den normale værdi på grundlag af en enkelt virksomheds data.

(75)

I den forbindelse erindres der om, at denne procedure vedrører import fra et land uden markedsøkonomi, hvor den normale værdi fastsættes i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a). Påstanden blev derfor afvist.

(76)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte en importørsammenslutning, at den ikke mente, at den normale værdi i et referenceland kunne baseres på data fra en enkelt virksomhed. Af de årsager, der er beskrevet i betragtning 75, blev denne påstand dog afvist.

(77)

Endelig hævdede disse importører, at referenceproducentens vare ikke var repræsentativ, da den udelukkende var rettet mod den dyre ende af markedet. Eftersom referenceproducentens anmodning om fortrolighed er blevet imødekommet, kan denne påstand hverken be- eller afkræftes. Selv om denne påstand var korrekt, blev der som forklaret i betragtning 61 i forordningen om midlertidig told under alle omstændigheder foretaget de nødvendige justeringer af den beregnede normale værdi for at tage hensyn til alle typer fliser, herunder fliser beregnet til videresalg under et andet navn (re-sale branding). Denne påstand blev derfor ikke fundet berettiget og blev derfor afvist.

(78)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede en af de eksporterende producenter, at salget af bestemte typer keramiske fliser til Unionen i UP var blevet fejlklassificeret af Kommissionens tjenestegrene, og at virksomhedens dumpingmargen derfor burde korrigeres. I den forbindelse blev det under kontrolbesøget hos virksomheden fastslået, at virksomheden havde fejlklassificeret bestemte keramiske fliser, og virksomheden blev underrettet herom. De blev derpå omklassificeret korrekt med det formål at foretage en præcis dumpingberegning. Derfor afvises virksomhedens påstand.

(79)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede den samme eksporterende producent, at der var blevet set bort fra bestemte eksportsalgstransaktioner til Unionen i UP ved beregningen af virksomhedens dumpingmargen. I den forbindelse blev det konstateret, at der var blevet set bort fra disse transaktioner, fordi faktureringsdatoerne lå efter ophøret af UP. Derfor afvises virksomhedens påstand.

(80)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende eksportpriser, bekræftes betragtning 59 i forordningen om midlertidig told.

(81)

Der blev fremsat bemærkninger vedrørende sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen.

(82)

En af de eksporterende producenter hævdede, at der ved beregningen af vedkommendes cif-værdi burde tages hensyn til, at eksportsalget foregik via ikke forretningsmæssigt forbundne forhandlere. Den pågældende fik medhold heri, og vedkommendes cif-værdier blev efterfølgende genberegnet. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede klageren, at eksportpriserne ikke burde have været genberegnet, da oplysningerne fra de ikke forretningsmæssigt forbundne forhandlere ikke var pålidelige, fordi det angiveligt kun var nogle af de forhandlere, som den eksporterende producent solgte igennem, der havde afgivet oplysninger. Det blev imidlertid konstateret, at alle de ikke forretningsmæssigt forbundne forhandlere, som den eksporterende producent solgte igennem, havde afgivet prisoplysninger. Derfor afvises påstanden.

(83)

En anden eksporterende producent hævdede, at der ikke var blevet taget korrekt hensyn til forsikringsomkostningerne ved beregningen af vedkommendes cif-værdi. Den pågældende eksportør fik medhold heri, og vedkommendes cif-værdier blev korrigeret i overensstemmelse hermed.

(84)

En gruppe af eksporterende virksomheder hævdede, at de forsikringsomkostninger, der indgik i deres cif-værdier, var blevet fejlberegnet. De fik medhold heri, og cif-værdierne blev derfor genberegnet. Det blev desuden konstateret, at for en af virksomhederne i gruppen var der ikke blevet taget hensyn til håndteringsomkostninger ved beregningen af ab fabrik-værdien. Dette blev også korrigeret.

(85)

To importører hævdede, at der ved beregningen af eksportpriser burde have været taget hensyn til udviklingen i dollarkursen i UP. Der erindres imidlertid om, at der i overensstemmelse med Kommissionens normale praksis er blevet anvendt månedlige vekselkurser i forbindelse med valutaomregninger i UP. Der blev derfor rent faktisk taget hensyn til valutakursudviklingen i UP.

(86)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede en af de eksporterende producenter, at eftersom den normale værdi var baseret på data fra en enkelt producent i referencelandet, og der derfor af fortrolighedshensyn ikke kunne oplyses præcise data, var det meget vigtigt at foretage de fornødne justeringer for at sikre varesammenlignelighed med henblik på dumpingberegningerne. Som nævnt i betragtning 61 i forordningen om midlertidig told blev der således foretaget de nødvendige justeringer for at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen.

(87)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede to importører, at den samarbejdsvillige amerikanske producent udelukkende betjener den dyre ende af markedet for keramiske fliser, mens de kinesiske eksporterende producenter betjener den billige ende af markedet. Med hensyn til at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen hævdede disse importører, at de ikke havde modtaget oplysninger om de nødvendige justeringer i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10. I den forbindelse skal det bemærkes, at betragtning 61 i forordningen om midlertidig told giver en forklaring på de justeringer, der blev foretaget for at sikre en rimelig sammenligning.

(88)

Under hensyntagen til alle ovenstående bemærkninger blev de endelige dumpingmargener for samarbejdsvillige producenter i stikprøven, udtrykt som en procentdel af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsat til følgende:

(89)

Som følge af ændringerne af beregningen af dumpingmargenerne, jf. betragtning 88, udgør den vejede gennemsnitlige dumpingmargen for stikprøven, som er baseret på dumpingmargenerne for stikprøvens fire samarbejdsvillige eksporterende producenter, 30,6 %. I den forbindelse skal det bemærkes, at for Heyuan Becarry Co. Ltd., som hverken blev indrømmet markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, blev der beregnet en dumpingmargen som beskrevet i betragtning 88 i forordningen om midlertidig told. I overensstemmelse med artikel 9, stk. 6, første punktum, i grundforordningen blev denne dumpingmargen benyttet til at beregne den vejede gennemsnitlige dumpingmargen for parterne i stikprøven og anvendt på samarbejdsvillige eksportører uden for stikprøven. Da Heyuan Becarry Co. Ltd. desuden ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, og det blev konstateret, at virksomhedens beslutninger om eksportsalg var underlagt betydelig statslig indgriben, bør den told, der pålægges import fra Heyuan Becarry Co. Ltd. være den samme som den, der pålægges samarbejdsvillige eksportører, som ikke indgik i stikprøven.

(90)

Med hensyn til metoden til beregning af dumpingmargenen for Heyuan Becarry Co. Ltd, der som tidligere nævnt var en samarbejdsvillig eksporterende producent, der indgik i stikprøven, men ikke blev indrømmet individuel behandling, jf. betragtning 65 i forordningen om midlertidig told, bør henvisningen i nævnte betragtning til betragtning 64 i forordningen om midlertidig told i stedet læses som en henvisning til betragtning 62.

(91)

For den virksomhed, der er nævnt i betragtning 51-54, og som blev undersøgt individuelt, vil den landsdækkende dumpingmargen finde anvendelse, jf. artikel 18 i grundforordningen.

(92)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende beregningen af dumpingmargenen for alle andre eksporterende producenter, bekræftes konklusionerne i betragtning 66 og 67 i forordningen om midlertidig told hermed.

(93)

Når der tages hensyn til bemærkningerne i betragtning 81-85, fastsættes den landsdækkende dumpingmargen til 69,7 %.

(94)

En række påstande, der blev modtaget, anførte, at 13 af de eksporterende producenter, der er omfattet af den vejede gennemsnitlige midlertidige toldsats i henhold til forordningen om midlertidig told, jf. bilaget hertil, kun var forhandlere og ikke producenter og derfor ikke burde optræde i bilaget.

(95)

En nærmere undersøgelse af sagen viste, at disse påstande var korrekte for fem virksomheders vedkommende. Disse virksomheder blev underrettet om, at det var hensigten at fjerne dem fra det pågældende bilag, og de fik mulighed for at fremsætte bemærkninger hertil. Tre af disse virksomheder fremsatte ikke yderligere bemærkninger, mens to virksomheder fremførte nye påstande herom. Disse nye påstande indeholdt ikke tilstrækkelige beviser for, at disse virksomheder rent faktisk var eksporterende producenter af den pågældende vare, og de blev derfor afvist. De fem virksomheder blev således fjernet fra listen over virksomheder, der er omfattet af den vejede gennemsnitlige endelige toldsats.

(96)

Efter offentliggørelsen af de foreløbige resultater blev forholdet mellem en gruppe af to samarbejdsvillige eksporterende producenter angiveligt afbrudt på grund af ændringer i ejerstrukturen. Som følge heraf anmodede en af disse virksomheder om en individuel toldsats, som var uafhængig af den anden virksomheds toldsats.

(97)

Ud fra de indkomne oplysninger ser det ud til, at forbindelserne mellem disse to virksomheder blev afbrudt efter UP. Det vil være nødvendigt at foretage en nærmere undersøgelse af virkningerne af denne angivelige opsplitning af gruppestrukturen samt af anmodningen fra den ene af virksomhederne om at blive omfattet af en individuel toldsats. Hvis en af virksomhederne eller de begge skulle anmode om at få deres situation efter den angivelige opsplitning taget op til ny vurdering, vil dette kunne ske i god tid i overensstemmelse med grundforordningen. Derfor afvises virksomhedens anmodning om at blive omfattet af en individuel told i denne undersøgelse.

(98)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede klageren, at en af de forretningsmæssigt forbundne eksporterende producenter, jf. betragtning 97, burde være omfattet af en særskilt told, fordi der var beviser på, at producenten praktiserede dumping i større udstrækning end den anden eksporterende producent. I den forbindelse skal det bemærkes, at hvis der for eksporterende producenter, som er forretningsmæssigt forbundne i UP, ikke beregnes en enkelt vejet gennemsnitlig dumpingmargen og told for dem, vil det kunne give anledning til, at den eksporterende producent, der er omfattet af den højere toldsats, omgår tolden. Da det blev konstateret, at de to eksporterende producenter, der var omfattet af denne undersøgelse, var forretningsmæssigt forbundne i UP, er der ingen grund til at operere med særskilt told for hver af dem. Hvis en af virksomhederne eller de begge anmoder om at få deres situation efter den angivelige opsplitning taget op til ny vurdering, kan dette ske i overensstemmelse med grundforordningen, som nævnt i betragtning 97. Derfor afvises klagerens påstand.

(99)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger eller nye konklusioner vedrørende EU-produktionen og EU-erhvervsgrenen, bekræftes konklusionerne i betragtning 68-70 i forordningen om midlertidig told hermed.

(100)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger eller konklusioner vedrørende forbruget i Unionen, bekræftes konklusionerne i betragtning 71 og 72 i forordningen om midlertidig told hermed.

(101)

En af de interesserede parter betvivlede analysen af importen med en påstand om, at hverken klagen eller forordningen om midlertidig told indeholdt oplysninger om importmængden, idet et mål i m2 er et arealmål og ikke et rummål.

(102)

En anden interesseret part hævdede, at udviklingen i pris og mængde for importen fra Kina blot afspejlede normale udsving i handlen og derfor ikke var udtryk for de kinesiske eksportørers adfærd i henseende til dumping.

(103)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger betvivlede en af parterne Eurostat-statistikkernes pålidelighed og hævdede, at de reelle priser i forbindelse med import fra Kina er højere og derfor sammenlignelige med priserne ved import fra andre tredjelande. Det blev desuden hævdet, at dette ville have indflydelse på de fastsatte dumpingmargener.

(104)

En anden af de interesserede parter hævdede, at dens egen analyse af Eurostats statistikker angående markedsandele og importpriser afveg en anelse fra værdierne i forordningen om midlertidig told, og at disse resultater derfor burde ændres.

(105)

En anden af de interesserede parter hævdede, at Kommissionens tjenestegrene havde undladt at tage hensyn til prisstigningen på importen fra Kina efter UP, altså i 2010.

(106)

Med hensyn til påstanden vedrørende den måleenhed, der er benyttet til bestemmelse af importmængder, skal der ved udtrykket »omfang« i grundforordningens artikel 3, stk. 2, forstås »mængde« snarere end »rumfang«. For hver vare bør der benyttes den mest repræsentative måleenhed. Hvad angår den pågældende vare, benytter virksomhederne på verdensmarkedet konsekvent kvadratmeter (m2). Derfor blev denne enhed anset for at være den mest hensigtsmæssige i forbindelse med denne undersøgelse, hvorfor påstanden i den henseende afvises.

(107)

Med hensyn til udviklingen i pris og mængde for importen fra Kina er det sandt, at variationerne er begrænsede, når de anskues i absolutte termer. Importen fra Kina faldt med 3 % i den betragtede periode. Konklusionen vedrørende omfanget af importen fra Kina skal imidlertid ses på baggrund af et samlet fald i forbruget på EU-markedet. Det forhold, at importen fra Kina kun faldt med 3 % i denne periode, hvor det samlede forbrug faldt med 29 %, havde tydeligvis en indvirkning på deres tilstedeværelse på EU-markedet. Ved at opretholde en stabil import kunne importen fra Kina således vinde markedsandele, mens andre aktører mistede markedsandele.

(108)

Hvad angår udviklingen i de kinesiske priser, var de gennemsnitlige importpriser i betragtning 73 i forordningen om midlertidig told baseret på statistikker fra Eurostat. Der er blevet rejst tvivl om nøjagtigheden af de gennemsnitlige importpriser i visse medlemsstater, men de officielle statistikker er ikke blevet ændret. Under alle omstændigheder erindres der om, at tallene fra Eurostat kun blev brugt til at fastslå en generel tendens, og at selv om priserne på importen fra Kina blev opjusteret, ville skadesbilledet som helhed forblive det samme med høje margener for underbud og målprisunderbud. I den forbindelse skal det bemærkes, at der ved beregningen af både skades- og dumpingmargener ikke blev brugt tal fra Eurostat. Der er kun blevet brugt verificerede data fra virksomheder, der er blevet besøgt, til at fastslå størrelsen af margenerne. Så selv om der skulle kunne findes statistiske uoverensstemmelser, vil det ikke få konsekvenser for størrelsen af de oplyste margener.

(109)

For så vidt angår påstanden om, at Kommissionens tjenestegrene har undladt at tage hensyn Eurostats tal fra 2010, kan der ikke gives medhold heri, da tallet for UP inkluderede første kvartal af 2010. Tallene for andet, tredje og fjerde kvartal af 2010 vedrører perioden efter UP og skal derfor ikke tages med i betragtning. Selv om disse tal tages med i betragtning, viser importstatistikkerne også en stigning i priserne på importen fra tredjelande, hvilket tyder på, at dette var en generel tendens og ikke specifikt begrænset til importen fra Kina.

(110)

Der erindres om, at i den indledende fase blev underbud som nævnt i betragtning 76 i forordningen om midlertidig told defineret som de vejede gennemsnitlige salgspriser for hver varetype, som EU-producenterne solgte til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til ab fabrik, sammenlignet med de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser for import fra Kina ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet, fastsat på cif-basis med en passende justering for gældende told og omkostninger efter importen og handelsled.

(111)

En af parterne hævdede, at de eksportprisberegninger, som parterne blev informeret om, ikke stemte overens med forklaringen i betragtning 76 i forordningen om midlertidig told. Efter en nærmere undersøgelse kan det bekræftes, at teksten i nævnte betragtning indeholdt en fejl. I den indledende fase blev handelsleddet rent faktisk justeret til EU-producenternes ab fabrik-priser til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, og beregningen af den gennemsnitlige importpris blev ikke justeret for omkostninger efter importen. I den endelige fase blev cif-prisen, Unionens grænse, for det pågældende lands eksporterende producenter justeret for gældende told og omkostninger efter importen (import-, transport- og lageromkostninger, som importører pådrager sig i EU-havne før videresalg) på basis af oplysningerne fra de samarbejdsvillige ikke forretningsmæssigt forbundne importører.

(112)

En anden part hævdede, at når priserne blev nedjusteret for at tage hensyn til udgifterne til distribution/markedsføring, ville de svare til de kinesiske eksportpriser. I den indledende beregning var disse justeringer dog allerede medtaget. Derfor blev denne påstand fundet uberettiget og afvist.

(113)

I forbindelse med undersøgelsen blev der afsløret underbudsniveauer på mellem 43,2 % og 55,7 %, hvilket afviger en anelse fra den første beregning (se betragtning 77 i forordningen om midlertidig told). Årsagen til denne ændring ligger i beregningen af en ny cif-værdi for den eksporterende producent, der er nævnt i betragtning 83-85, og beregningen af en individuel cif-eksportpris for den eksporterende producent Kito Group, der er nævnt i betragtning 51.

(114)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger eller konklusioner vedrørende importen fra andre tredjelande end Kina, bekræftes konklusionerne i betragtning 78-80 i forordningen om midlertidig told hermed.

(115)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger eller konklusioner vedrørende produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse, bekræftes konklusionerne i betragtning 84 og 85 i forordningen om midlertidig told hermed.

(116)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger eller konklusioner vedrørende salgsmængder og markedsandel, bekræftes konklusionerne i betragtning 86 og 87 i forordningen om midlertidig told hermed.

(117)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger eller konklusioner vedrørende beskæftigelse og produktivitet, bekræftes konklusionerne i betragtning 88 og 89 i forordningen om midlertidig told hermed.

(118)

Betragtning 88-93 indeholder de nærmere detaljer vedrørende dumpingmargenerne. Det bekræftes, at alle de fastslåede margener ligger væsentligt over bagatelgrænsen. I betragtning af omfanget af og priserne på dumpingimporten kan det derfor bekræftes, at virkningerne af den faktiske dumpingmargen ikke kan betragtes som værende ubetydelige.

(119)

En af parterne nærede tvivl med hensyn til korrektheden af dataene i betragtning 93-95 i forordningen om midlertidig told. Den pågældende part hævdede, at værdien af lagerbeholdninger i procent af produktionen i hele den betragtede periode var betydeligt lavere end angivet i tabel 10 i samme forordning. Disse beregninger blev gennemgået på ny, og det viste sig, at kun procenterne for 2009 og UP var fejlberegnet, og at lagerprocenterne i disse perioder rent faktisk var en anelse højere end først angivet. Der er en korrekt version af denne beregning i denne forordnings tabel 1.

(120)

Samme part hævdede, at hvis EU-erhvervsgrenen blev tvunget til at øge sin lagerbeholdning indtil seks måneders produktion som nævnt i betragtning 94 i forordningen om midlertidig told, ville dette repræsentere en lagerprocent på 50 % i forhold til den samlede produktion og ikke 59 % som angivet i tabel 10 i forordningen om midlertidig told.

(121)

I den forbindelse skal det understreges, at analyserne i betragtning 93 og 94 i forordningen om midlertidig told var komplementære, men ikke identiske. Den første analyse viste lagerprocenten for stikprøvevirksomhederne målt i kvadratmeter sammenlignet med stikprøvevirksomhedernes produktion, ligeledes mål i kvadratmeter (61 % i UP). Den anden analyse, ligeledes for stikprøvevirksomhederne, viste, hvor mange måneders produktion der var på lager i forhold til årets tolv måneder (50 % i UP).

(122)

Andre analyser gjorde det muligt at finjustere vurderingen af udviklingen i antallet af måneders produktion, der var på lager. I 2007 havde producenterne i stikprøven omkring fem måneders produktion på lager (43 %), men presset fra dumpingimporten tvang dem til at øge deres lagre til over syv måneders produktion (svarende til 61 % af den samlede årlige produktion) i UP. Tabel 1 viser også lagermængderne opgjort i antal måneder i forhold til den årlige produktion.

(123)

Tabel 1

Lagerbeholdninger

(124)

Konklusionen, der siger, at lagerudviklingen vidner om en skadelig situation, bekræftes derfor.

(125)

Som allerede nævnt i betragtning 20 betvivlede en af de interesserede parter konklusionerne i betragtning 96-99 i forordningen om midlertidig told vedrørende EU-erhvervsgrenens salgspriser, idet det blev hævdet, at Kommissionen i forbindelse med beregningen af EU-enhedsprisen ikke havde medtaget producenter i Polen og Tjekkiet, hvorfor konklusionerne ikke var i overensstemmelse med de foreliggende offentlige data.

(126)

Som svar på denne påstand blev der foretaget en simulation, hvori indgik salgspriserne i Polen, der tegner sig for ca. 10 % af den samlede produktion i Unionen. Der foreligger endnu ingen simulation for Tjekkiet, hvis produktion udgør mindre end 3 % af den samlede produktion i Unionen. Simulationen viste, at selv hvis de polske priser tages med i betragtning, ændrer slutresultatet sig ikke nævneværdigt. For at sikre sammenlignelighed med de kinesiske salgspriser beregnede Kommissionen i overensstemmelse med sin sædvanlige metode EU-erhvervsgrenens salgspriser efter at have foretaget de relevante justeringer for at nå frem til priserne for den første uafhængige kunde.

(127)

En af de interesserede parter mente, at ræsonnementet i betragtning 97 i forordningen om midlertidig told, hvori det forklares, at EU-erhvervsgrenen var tvunget til at sælge mindre mængder og tilbyde et større varesortiment, var forkert, fordi EU-erhvervsgrenen i så fald skulle have mistet langt mere end 2 % af sin markedsandel.

(128)

Det skal bemærkes, at der ikke nødvendigvis sker tab af en stor markedsandel, når der fokuseres på salg af mindre partier. For det første har EU-erhvervsgrenen ikke været fuldstændig fortrængt fra markedet for store, ensartede varepartier, uanset den kendsgerning, at presset fra lavprisimport fra Kina er særlig stort i denne sektor. For det andet var EU-erhvervsgrenen i stand til at opretholde sin tilstedeværelse på hele markedet ved at presse sine salgspriser og producere et dyrere varesortiment, hvilket førte til faldende fortjeneste som nævnt i betragtning 100 i forordningen om midlertidig told. At EU-erhvervsgrenen ikke mistede en større andel af markedet, kan forklares ved, at den havde valgt at blive på markedet trods pristrykket fra Kina.

(129)

En af parterne mente, at der er store forskelle i rentabiliteten mellem store og små virksomheder. Derfor blev det hævdet, at den gennemsnitlige fortjeneste skulle betragtes som værende ikke repræsentativ, da stikprøven kun indeholdt data fra en enkelt stor virksomhed.

(130)

En anden part hævdede, at de store EU-producenter er finansielt sunde. Samme part hævdede, at der ikke kunne påvises nogen generel skade, eftersom der ikke var noget tab, selv når de små virksomheder blev tilføjet i den gennemsnitlige fortjenstmargen for EU-erhvervsgrenen, sådan som det fremgår af betragtning 101 og tabel 12 i forordningen om midlertidig told.

(131)

Det skal bemærkes, at for at sikre sammenhæng mellem resultaterne og repræsentativiteten af stikprøveudtagningen er alle skadesindikatorerne (inkl. fortjeneste) blevet vægtet i forhold til hver enkelt segments andel af den samlede produktion i Unionen. På den anden side er det bekræftet, at den store virksomhed er repræsentativ for situationen i det øvre segment. Derfor er de samlede indikatorer, sådan som de fremgår af analysen af virksomhederne i stikprøven, repræsentative for situationen i hele EU-erhvervsgrenen, og ovennævnte påstand må derfor afvises.

(132)

Hvad angår påstanden om, at de store virksomheder ikke har lidt skade, skal det bemærkes, at analysen ifølge artikel 4, stk. 1, i grundforordningen bør gennemføres for EU-erhvervsgrenen som helhed og ikke blot for visse grupper eller typer af virksomheder. Som allerede nævnt i betragtning 130 betyder den kendsgerning, at der ikke er lidt noget tab i UP, ikke i sig selv, at der ikke er sket skade.

(133)

En af de interesserede parter gjorde indsigelse mod konklusionen om, at EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger var steget med 14 % som følge af en stigning i lagerbeholdningerne og en ændring i varesortimentet. Ifølge denne part holder denne konklusion ikke, da lagerbeholdningsniveauer og varesortiment ikke udgør en del af produktionsomkostningerne.

(134)

Denne påstand må afvises, eftersom høje lagerbeholdningsniveauer udgør en betragtelig finansiel omkostning, som indgår i analysen af produktionsomkostningerne. I øvrigt giver den gentagne ændring i varesortimentet ekstra produktionsomkostninger, da producenten ofte må ændre produktionsprocessen. Det kan være bekosteligt, eftersom det giver anledning til tomgang og en ikke optimal anvendelse af maskinerne.

(135)

En af de interesserede parter anfægtede konklusionen i betragtning 107 i forordningen om midlertidig told, om at faldet i forbruget havde en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenen. Ifølge denne part kunne der ikke være tale om skade som følge af faldet i forbruget, da den samlede markedsandel var uændret.

(136)

Med hensyn til bemærkningen vedrørende stabiliteten for EU-producenternes markedsandel til trods for det faldende forbrug skal det bemærkes, at markedsandelen ikke er den eneste relevante skadesindikator. Det lykkedes for EU-producenterne at opretholde deres andel på EU-markedet, men det var på bekostning af rentabiliteten, som faldt i den betragtede periode. Det kan derfor ikke konkluderes, at stabiliteten for EU-producenternes markedsandel udelukker, at der er sket skade.

(137)

På baggrund af ovenstående bekræftes konklusionerne om skade i betragtning 107-111 i forordningen om midlertidig told hermed.

(138)

Kommissionen modtog bemærkninger vedrørende de foreløbige konklusioner med hensyn til årsagssammenhæng. Disse bemærkninger var en gentagelse af bemærkninger, der allerede var fremsat i forordningen om midlertidig told i betragtning 128-132 om selvforskyldt skade. Der er ikke indkommet nye beviser, som vil kunne ændre de foreløbige konklusioner. Konklusionerne i betragtning 135 og 136 i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor.

(139)

I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, blev det i den midlertidige fase undersøgt, om dumpingimporten af den pågældende vare med oprindelse i Kina havde forvoldt EF-erhvervsgrenen væsentlig skade.

(140)

Nogle parter hævdede, at nedgangen i EU-erhvervsgrenens produktion og salg skyldtes faldende forbrug. Det blev også hævdet, at virkningerne af importen fra Kina må have været begrænset, eftersom den kinesiske markedsandel kun steg med 1,6 %, og herudaf kan højst 1 % have berørt EU-erhvervsgrenens markedsandel.

(141)

I den forbindelse erindres der om, at undersøgelsen viste et sammenfald i tid mellem den stigende markedsandel for importen fra Kina og faldet i EU-erhvervsgrenens fortjeneste og en stigning i lagerbeholdningerne. I øvrigt er det ikke kun en øget markedsandel, som har lagt pres på EU-erhvervsgrenen, men i højere grad prisadfærden og de høje underbudsniveauer hos de kinesiske eksporterende producenter.

(142)

Som nævnt i betragtning 113 afslørede undersøgelsen betydelige prisunderbudsniveauer. Den viste også, at EU-erhvervsgrenen og EU-importørerne i vidt omfang solgte til de samme kunder, hvilket betød, at EU-erhvervsgrenen var i direkte konkurrence med dumpingimporten i forbindelse med ordrer.

(143)

Alt i alt viser dette, at det var pristrykket og ikke kun importmængden, som var årsag til faldet i EU-erhvervsgrenens rentabilitetstal og forværringen af de fleste skadesindikatorer.

(144)

Mange af de interesserede parter hævdede, at importen af keramiske fliser fra Kina ikke har kunnet forvolde EU-erhvervsgrenen skade, da de ikke er sammenlignelige. I den forbindelse blev det fremført, at keramiske fliser fra Kina forsyner markedet med homogene varer, hvorimod EU-erhvervsgrenen producerer efter ordre i mindre partier. Det blev også fremført, at den kinesiske erhvervsgren og EU-erhvervsgrenen ikke er i konkurrence med hinanden, da den kinesiske erhvervsgren er rettet mod lav- til mellemprissegmentet, hvorimod EU-erhvervsgrenen er rettet mod mellem- til højprissegmentet. EU-erhvervsgrenens begrænsede tab af markedsandel blev fremført som bevis herfor.

(145)

Der blev ikke forelagt noget væsentligt bevis til støtte for ovenstående påstande, men det blev dog nøje undersøgt, om importen fra Kina rent faktisk konkurrerede med fliser produceret i Unionen.

(146)

I den forbindelse skal det bemærkes, at Kommissionen har foretaget meget detaljerede sammenligninger, hvor der er skelnet mellem hundredvis af forskellige flisetyper. I den foreliggende sag viste undersøgelsen, at EU-erhvervsgrenen og eksportørerne havde en stor mængde sammenlignelige typer. Det viser klart, at EU-erhvervsgrenen og importen fra Kina er i konkurrence med hinanden hvad angår varetyper. Der erindres også om, at det i undersøgelsen er blevet fastslået, at EU-erhvervsgrenen og de eksporterende producenter er i direkte konkurrence med hinanden, da de har det samme kundegrundlag.

(147)

Med hensyn til påstanden om, at keramiske fliser fra Kina forsyner markedet med homogene varer, hvorimod EU-erhvervsgrenen producerer efter ordre i mindre partier, så erindres der om — se betragtning 95 i forordningen om midlertidig told — at det var presset fra importen fra Kina, som tvang EU-erhvervsgrenen til at gå over til mindre varepartier og tilbyde et større varesortiment med hensyn til farver og størrelse. EU-erhvervsgrenen optræder stadig i alle markedssegmenter, og i modsætning til hvad der er påstået ovenfor, så må det, at EU-erhvervsgrenen har været nødt til at fokusere på specifikke varetyper, tages som et tegn på, at der har været direkte konkurrence.

(148)

På baggrund af ovenstående kan argumentet om, at importen fra Kina ikke har forvoldt EU-erhvervsgren skade, da de var i konkurrence med hinanden, ikke tages til følge.

(149)

Nogle af parterne fastholdt argumentet om, at indvirkningen af den tyrkiske import skulle betragtes som signifikant. Med hensyn til priser anfægtede en af parterne konklusionen om, at stigningen på 19 % i de tyrkiske priser var væsentlig.

(150)

Dette argument er blevet drøftet i betragtning 118 i forordningen om midlertidig told, og der er ikke fundet noget nyt bevis, som vil kunne afkræfte konklusionen fra den foreløbige fase. I den forbindelse bekræftes det, at stigningen på 19 % i de tyrkiske priser må betragtes som væsentlig. Der erindres endvidere om som anført i betragtning 41, at der ikke var beviser på dumpingimport fra dette land, som havde forvoldt EU-erhvervsgrenen skade, og derfor kan dette argument ikke tages til følge.

(151)

En af de interesserede parter hævdede, at faldet i forbruget hovedsageligt havde ramt Spanien og Italien, hvor skaden angiveligt var mest iøjnefaldende. Omvendt var hoveddestinationen for den kinesiske eksport de nordlige medlemsstater, hvor der ikke var et fald i forbruget, og hvor EU-producenterne angiveligt havde lidt mindst skade. Den samme part fastholdt også, at den spanske branche, der fremstillede keramiske fliser, var kommet sig i 2010, hvilket viser, at der ikke er nogen forbindelse mellem kinesisk eksport og produktions- og salgstallene for EU-erhvervsgrenen.

(152)

En af parterne hævdede, at den stigning i lagerbeholdningerne, som var konstateret hos EU-erhvervsgrenen, kunne henføres til et fald i forbruget i Unionen og ikke til dumpingimporten fra Kina.

(153)

Påstandene om, at de nordeuropæiske medlemsstater ikke var ramt af et fald i forbruget, og at importen fra Kina kun skulle være gået til det nordlige Europa, var der ikke noget væsentligt belæg for. Tværtimod viser data fra de kinesiske eksporterende producenter i stikprøven, at salget er ligeligt fordelt i hele Unionen. Endvidere tegner Spanien og Italien sig samlet set for 28 % af dette salg, hvilket kun er lidt under salget til Tyskland (32 %). På dette grundlag blev disse påstande afvist.

(154)

Med hensyn til påstanden om, at stigningen i lagerbeholdningerne, som var konstateret hos EU-erhvervsgrenen, kunne henføres til et fald i forbruget i Unionen, henviser Kommissionen til begrundelsen i betragtning 108 i forordningen om midlertidig told, ifølge hvilken presset fra importen fra Kina var meget stort, især hvad angår salget af store partier, og at dette havde en klar indvirkning på EU-producenternes lagerbeholdninger. Væksten i lagerbeholdningerne i den betragtede periode kan ikke kun forklares med, at det var vanskeligt at sælge varerne, men også med, at det var nødvendigt at have et meget stort varesortiment tilgængeligt i lagerbeholdningerne. Konklusionen om skadesvirkningen af importen fra Kina for lagerbeholdningerne bekræftes derfor.

(155)

Mange interesserede parter fastholdt, at den økonomiske krise var den egentlige årsag til de vanskeligheder, som EU-erhvervsgrenen stod over for. Det blev understøttet af den kendsgerning, at den største forværring fandt sted mellem 2008 og 2009, dvs. det år, hvor krisen slog til, hvorimod tendensen var mindre voldsom i den følgende periode. Det blev også påpeget, at der i den betragtede periode var både højdepunkter og lavpunkter i en cyklus, hvor højdepunktet var karakteriseret ved et boom i byggesektoren og lavpunktet ved den finansielle krise og faldet i eksporten som følge af oprettelsen af nye produktionssteder i lande i den tredje verden.

(156)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fastholdt en af de interesserede parter, at forværringen af en række skadesindikatorer snarere skyldtes den økonomiske krise end dumpingimporten. Ifølge denne part bevirkede recessionen, at efterspørgslen efter store mængder af lavprisvarer steg. Følgelig måtte EU-erhvervsgrenen fokusere mere på produktion af store ordrer, hvilket var et segment, hvor den kinesiske erhvervsgren allerede var virksom. Og dette gav anledning til en stigning i lagerbeholdningerne. Endvidere forårsagede recessionen angiveligt højere inflation i Unionen end i Kina, hvilket førte til en stigning i produktionsomkostningerne for EU-producenterne og angiveligt til, at EU-erhvervsgrenen måtte sælge til priser, der lå under produktionsomkostningerne.

(157)

En anden part hævdede, at EU-erhvervsgrenens fortjeneste var gået betydeligt op i sidste kvartal i UP, og at dette viste, at EU-erhvervsgrenen var kommet sig efter den økonomiske krise. Denne part anmodede om, at fortjenesten i UP skulle opgøres pr. kvartal, hvilket sandsynligvis ville vise, at rentabiliteten var betydeligt højere hen mod slutningen af UP.

(158)

Den kendsgerning, at den økonomiske afmatning havde en virkning på EU-erhvervsgrenens resultater, blev allerede nævnt i betragtning 120 i forordningen om midlertidige foranstaltninger. I den forbindelse bør det erindres, at for at der kan fastslås en årsagssammenhæng, skal dumpingimporten ifølge den relevante retsnorm have forårsaget væsentlig skade for EU-erhvervsgrenen. Dumpingimporten er dog ikke nødvendigvis den eneste skadesårsag.

(159)

Endvidere viste undersøgelsen, at den kinesiske eksport fortsatte med at stige til trods for den økonomiske krise. Kina var således den eneste aktør på markedet, som var i stand til at opretholde sin markedsandel i den vanskelige økonomiske situation.

(160)

Med hensyn til den strukturelle ændring i efterspørgslen i Unionen som nævnt i betragtning 156 blev der ikke fremsat noget bevis, som kunne understøtte denne påstand. Tværtimod erindres der om, at undersøgelsen, som forklaret i betragtning 106 i forordningen om midlertidig told, viste, at EU-erhvervsgrenen havde været nødt til at ændre sit varesortiment for at kunne tilbyde et større udbud af varer med hensyn til type, farve og størrelse og til at øge sine lagerbeholdninger for at reagere hurtigt på meget specifikke ordrer. Denne påstand blev derfor afvist.

(161)

Hvad angår inflationens indvirkning på produktionsomkostningerne, kan det konstateres, at inflationsraten i Unionen i gennemsnit ikke har været højere end i Kina i den betragtede periode, og at den derfor ikke kan forklare EU-producenternes vanskeligheder med at sælge til bæredygtige priser. I betragtning af underbudsniveauet kan det heller ikke konkluderes, at EU-erhvervsgrenen har lagt et pres i nedadgående retning på importpriserne fra Kina. På det grundlag måtte denne parts påstand afvises.

(162)

For EU-erhvervsgrenens situation erindres der derimod om, at forordningen om midlertidig told (betragtning 126) viste, at den aggressive prisadfærd hos de kinesiske eksportører havde påvirket EU-erhvervsgrenens rentabilitet i den betragtede periode allerede inden afmatningen i verdensøkonomien. Det viser, at selv uden krisen var presset fra lavprisimporten fra Kina i sig selv tilstrækkelig til at kunne forvolde EU-erhvervsgrenen væsentlig skade.

(163)

Hvis dette ses i sammenhæng med dumpingpriserne, understøtter det konklusionen om, at årsagssammenhængen mellem den kinesiske eksport og den forvoldte skade for EU-erhvervsgrenen ikke bliver brudt med den økonomiske afmatning.

(164)

Hvad angår anmodningen om, at fortjenesten i UP bliver opgjort pr. kvartal, blev det ikke anset for at være relevant i den nuværende undersøgelse, for selv om der måske har været en mere udtalt forbedring af fortjenesten, så vil den skulle ses i forhold til målet for fortjenesten på 3,9 %.

(165)

En af de interesserede parter hævdede, at den skade, der var forvoldt EU-producenterne, kunne føres tilbage til deres mangel på omstrukturering, eftersom tilbagegangen for markedet på 29 % kun var blevet ledsaget af en nedskæring på 7 % i kapaciteten og på 16 % i beskæftigelsen.

(166)

I denne sektor er det vanskeligt at lukke for produktionskapaciteten, da en genoptagelse heraf i tilfælde af et eventuelt genopsving på markedet er yderst bekosteligt for producenterne. Nedskæringen i beskæftigelsen i den pågældende periode var af samme størrelsesorden som nedgangen på markedet. Beskæftigelsesudviklingen behøver ikke at være en fuldstændig afspejling af produktionsudviklingen, da ikke alle jobs har direkte tilknytning til den aktuelle produktion. Altså kan den kendsgerning, at nedskæringen i kapaciteten og i arbejdsstyrken i erhvervsgrenen ikke fuldstændigt afspejlede tilbagegangen på markedet, ikke siges at være forårsaget af manglende omstrukturering. I modsætning til påstandene og i betragtning af strukturen i erhvervsgrenen må en nedskæring på 7 % i kapaciteten og en nedskæring på 16 % i beskæftigelsen derfor betragtes som betydelig.

(167)

En af de interesserede parter hævdede, at det var de høje priser og ikke virkningen af den kinesiske eksport, som havde forårsaget en nedgang i EU-erhvervsgrenens eksportsalg.

(168)

Med hensyn til denne påstand erindres der om, at der er blevet rettet op på EU-erhvervsgrenens eksportresultater efter den økonomiske krise. Påstanden om, at eksportresultaterne skulle have haft en betydelig negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens resultater, er derfor ikke holdbar.

(169)

Ingen af argumenterne fra de interesserede parter viser, at virkningerne af andre faktorer end dumpingimporten fra Kina kan bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den konstaterede skade. Konklusionerne om årsagssammenhæng i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor.

(170)

På baggrund af parternes bemærkninger foretog Kommissionen en yderligere analyse af samtlige argumenter, der vedrører Unionens interesser. Alle spørgsmål er blevet gennemgået, og konklusionerne i forordningen om midlertidig told er blevet bekræftet.

(171)

Da der ikke er fremsat bemærkninger vedrørende EU-erhvervsgrenens interesser, bekræftes konklusionerne i betragtning 137-141 i forordningen om midlertidig told herved.

(172)

En af parterne hævdede, at indførelsen af foranstaltninger ville true importørernes økonomiske eksistens, da de kun delvis ville kunne lægge de ekstra omkostninger fra tolden over på deres kunder.

(173)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger var der to parter, som ikke var enige i konklusionen om, at importørerne nemt kan gå fra kinesiske leverancer til andre leveringskilder, især fordi kvalitet og pris ikke var sammenlignelige.

(174)

Med hensyn til denne påstand erindres der om, at en stor del af importen ikke bliver påvirket af told, da den ikke er af kinesisk oprindelse. Egenskaberne ved varen, som fremstilles overalt i verden i sammenlignelige kvaliteter, gør, at der kan skiftes fra en vare til en anden, og at der altså er en række alternative muligheder, i modsætning til hvad der hævdes. Selv for importører, som holder sig til import fra Kina, som undersøgelsen viste var dumpingimport og blev solgt til priser, der lå betydeligt under priserne for varer med oprindelse i Unionen, blev det konstateret i undersøgelsen, at importørerne kan pålægge deres salgspriser en avance på over 30 %. Det lader formode — sammen med den kendsgerning, at importørerne har haft en fortjeneste på omkring 5 %, og at de har kunnet lægge i det mindste en del af de potentielle omkostningsstigninger over på deres kunder — at de vil kunne klare virkningerne af foranstaltningerne.

(175)

Endvidere vil indførelsen af foranstaltninger, som det også er konkluderet i betragtning 144 i forordningen om midlertidig told, ikke hindre EU-importørerne i at øge deres importandele med varer uden dumping fra de andre kilder både i Unionen og i andre tredjelande.

(176)

En af importørerne hævdede, at for en bestemt varetype ville de kinesiske priser for øjeblikket være højere end EU-erhvervsgrenens priser, og at foranstaltningerne derfor ville betyde, at eksporten af denne specifikke type ikke ville være mulig fremover.

(177)

Intet understøttede denne påstand. Endvidere havde denne varetype ifølge tilgængelige oplysninger kun en lille del af markedet og ville ikke påvirke leveringen til EU-markedet i væsentlig grad. Påstanden blev derfor afvist.

(178)

Nogle af de interesserede parter hævdede, at indvirkningen på brugerne ville være betydelig. Det blev især fremført, at stigningen i mindsteprisen på 32,3 % ville afholde kunderne fra at købe kvalitetsvarer. Det blev også fremført, at selv om det nok var rigtigt, at indvirkningen på de store »Gør det selv«-forretninger kunne være begrænset, så ville de små specialforretninger blive hårdt ramt.

(179)

Hvad angår indvirkningen på de endelige brugere, bekræfter Kommissionen, hvad der foreløbigt blev konkluderet i forordningen om midlertidig told i betragtning 152 og 153, nemlig at priseffekten vil være begrænset.

(180)

Byggesektoren, som er en af de store kunder for producenter af keramiske fliser, havde besluttet ikke at samarbejde i undersøgelsen. Efter at der var blevet indført midlertidige foranstaltninger blev FIEC (den europæiske entreprenørsammenslutning) igen bedt om at give statistiske oplysninger, som kunne vise, i hvor høj grad, om overhovedet, sektoren ville blive påvirket af indførelsen af foranstaltninger. FIEC bekræftede, at selv om der ikke var direkte tilgængelige oplysninger, er omkostningseffekten af foranstaltningerne på deres virksomhed generelt meget lille. De forklarede også, at den manglende interesse hos deres medlemmer skulle opfattes som en støtte til Kommissionens forslag.

(181)

For de små specialforretningers vedkommende kunne Kommissionen ikke få entydige tal, som kunne bekræfte, hvor stor og omfangsrig indvirkningen af antidumpingforanstaltningen var. I lighed med hvad der sker for importørerne, må det ikke glemmes, at keramiske fliser bliver fremstillet i Unionen og i mange tredjelande uden dumping. Derfor kan det udelukkes, at der er alvorlig risiko for mangel på leverancer til detailforretninger.

(182)

Der blev gjort forsøg på at få en mere detaljeret vurdering af indvirkningen fra forbrugerne. Undersøgelsen viste, at indvirkningen sandsynligvis vil være begrænset.

(183)

Først og fremmest bliver den absolutte værdi af foranstaltningerne beregnet ud fra importprisen, altså på et grundlag, som er meget lavere end den endelige detailpris for den pågældende vare. Denne værdi kan opdeles på forskellige trin (importører, grossister og detailhandlere), inden varen når ud til den endelige kunde. Og selv om importørerne og forhandlerne skulle lægge hele toldbyrden over på kunderne, må det ikke glemmes, at der er et stort udbud af varer på markedet, som ikke er omfattet af foranstaltninger, og som fremstilles af såvel EU-producenter som producenter i tredjelande.

(184)

Kommissionen har beregnet, hvilken indvirkning antidumpingtolden vil få for priserne til forbrugerne, ved at se på, hvor meget told der ville skulle betales for den nuværende import fra Kina, og lægge dette beløb direkte over på forbrugerne, ud fra den antagelse at importører, grossister og detailhandlere vil lægge samtlige ekstra omkostninger over på de endelige forbrugere. Den således beregnede indvirkning på omkostningerne ligger betydeligt under 0,5 EUR pr. m2. Der erindres om, at det i forordningen om midlertidig told blev konkluderet, at det gennemsnitlige årsforbrug pr. person i Unionen er på ca. 2,2 m2. I betragtning af den lille indvirkning, som tolden vil få pr. m2, vil omkostningsstigningen derfor sandsynligvis være begrænset, selv om forbrugeren skulle købe en stor mængde af den pågældende vare til nybyggeri eller renovering.

(185)

Virkningerne af indførelsen af foranstaltninger kan forventes at bistå EU-erhvervsgrenen med deraf følgende gavnlige virkninger for konkurrenceforholdene på EU-markedet og en mindskelse af truslen om lukninger og betydelige tab af arbejdspladser.

(186)

Endvidere kan indførelsen af foranstaltningerne forventes af få en begrænset indvirkning for brugerne/importørerne, som vil kunne erhverve varerne fra en bred vifte af leverandører fra Unionen og andre tredjelande.

(187)

Ud fra ovenstående kan det ikke konkluderes, at indførelsen af foranstaltninger vil være i strid med Unionens interesser.

(188)

To af de interesserede parter fremførte, at Kommissionen burde have offentliggjort målprisunderbudsmargenen i forordningen om midlertidig told, og en af dem hævdede, at den manglende offentliggørelse heraf betød, at de interesserede parter ikke kunne vurdere, om reglen om den lavest mulige told var blevet korrekt anvendt.

(189)

Som svar på ovenstående følger her de midlertidige margener:

(190)

En af parterne hævdede, at Kommissionen ikke havde været konsekvent i sin fremgangsmåde til at fastslå skade, og at konklusionerne burde have været baseret på vejede gennemsnitlige data for hele erhvervsgrenen.

(191)

For så vidt angår denne påstand, skal det bemærkes, at resultaterne vedrørende skadestærskelen er baseret på verificerede virksomhedsspecifikke data, som anses for at være det mest pålidelige grundlag til sammenligning af alle relevante fakta. Denne påstand måtte derfor afvises.

(192)

I betragtning af konklusionerne om dumping, deraf følgende skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser bør der indføres foranstaltninger for at forhindre, at dumpingimporten fra Kina forårsager yderligere skade for EU-erhvervsgrenen.

(193)

Ved fastsættelsen af toldsatsen er der taget hensyn til de fastslåede dumpingmargener og den told, der er nødvendig for at bringe de skadelige virkninger, som EU-erhvervsgrenen har været udsat for, til ophør.

(194)

Det blev derfor fundet passende af beregne målprisunderbudsmargenen ud fra de priser, som fremgik af data, der var indsendt af EU-producenter og kinesiske eksportører.

(195)

Ved fastsættelsen af den antidumpingtold, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af den skadevoldende dumping, blev der taget hensyn til, at tolden skulle beregnes på en sådan måde, at EU-erhvervsgrenen kunne få dækket sine produktionsomkostninger og opnå en rimelig fortjeneste. En rimelig fortjeneste, inden skat, blev anset for at være en fortjeneste, som en erhvervsgren af denne type ville kunne opnå under normale konkurrenceforhold, dvs. uden dumpingimport, ved salg af samme vare i Unionen. Denne fortjeneste er blevet fastsat ud fra den rentabilitet på 3,9 %, som EU-erhvervsgrenen havde opnået i 2007 (se nærmere i tabel 12 i forordningen om midlertidig told).

(196)

De fastlagte skadesmargener er som følger:

(197)

Det skal bemærkes, at skadesmargenen for »alle andre samarbejdsvillige producenter« er blevet fastsat uden data fra Kito Group, eftersom Kito Group ikke indgik i stikprøven, og for at være konsekvent i den måde, hvorpå dumpingmargenen beregnes for »alle andre samarbejdsvillige producenter«. (Se artikel 9, stk. 6, første punktum, i grundforordningen). I forbindelse med anvendelsen af artikel 18 i grundforordningen som nævnt i betragtning 54 finder restskadesmargenen anvendelse på Kito Group.

(198)

Det skal også bemærkes, at målprisunderbudsmargenerne er højere end dumpingmargenerne i betragtning 88-93 ovenfor og derfor skal dumpingmargenen lægges til grund for fastlæggelsen af toldens niveau i henhold til reglen om den lavest mulige told.

(199)

For at sikre lige behandling af nye eksporterende producenter og de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, og som er nævnt i bilag I til denne forordning, bør der fastsættes bestemmelser om, at den vejede gennemsnitlige told, der indføres for sidstnævnte virksomheder, også skal gælde for nye producenter, som ellers ikke ville være berettiget til en genoptagelse af undersøgelsen i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 4, da artikel 11, stk. 4 ikke finder anvendelse, når der er benyttet stikprøver ved undersøgelsen.

(200)

De statistiske oplysninger om den pågældende vare er ofte udtrykt i kvadratmeter. Der er dog ikke anført nogen supplerende enhed for den pågældende vare i den kombinerede nomenklatur gengivet i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (6). Det er derfor nødvendigt at fastslå, at ikke kun vægten i kg eller tons, men også antallet af kvadratmeter af den pågældende vare til import anføres i erklæringen om overgang til fri omsætning.

(201)

På grund af størrelsen af de konstaterede dumpingmargener og den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, anses det for nødvendigt, at de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af den midlertidige antidumpingtold, som blev indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt.

(202)

Såfremt den endelige told er højere end den midlertidige told, opkræves kun de beløb, der er stillet som sikkerhed svarende til den midlertidige told, endeligt, mens de beløb, der er stillet som sikkerhed ud over den endelige antidumpingtold, bør frigives.

(203)

En af de interesserede parter foreslog, at foranstaltningerne skulle have form af minimumsimportpris (MIP) i stedet for værditoldsatser. MIP er imidlertid ikke egnet til den pågældende vare, da der findes mange forskellige varetyper, og priserne varierer betydeligt, hvilket medfører en væsentlig risiko for krydskompensation. Desuden forventes det, at varetyperne fortsat vil udvikle sig med hensyn til design og efterbehandling, og at MIP således ikke længere vil være et passende grundlag for toldsatsen. Derfor afvises anmodningen om at indføre foranstaltninger i form af MIP.

(204)

En anden part anmodede om, at foranstaltningerne skulle have form af importkontingenter. Men importkontingenter er hverken på linje med grundforordningen eller med internationalt vedtagne regler. Anmodningen måtte derfor afvises —