Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32011D0830

    2011/830/EU: Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 9. december 2011 om de begunstigede lande, som opfylder betingelserne for den særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse for perioden fra den 1. januar 2012 i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 732/2008 (meddelt under nummer K(2011) 9044)

    EUT L 329 af 13.12.2011, p. 19–20 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2011/830/oj

    13.12.2011   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 329/19


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

    af 9. december 2011

    om de begunstigede lande, som opfylder betingelserne for den særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse for perioden fra den 1. januar 2012 i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 732/2008

    (meddelt under nummer K(2011) 9044)

    (2011/830/EU)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 732/2008 af 22. juli 2008 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer fra 1. januar 2009 og om ændring af forordning (EF) nr. 552/97, (EF) nr. 1933/2006 og af Kommissionens forordning (EF) nr. 1100/2006 og (EF) nr. 964/2007 (1), særlig artikel 10, stk. 2, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 512/2011 (2) udvidede anvendelsen af forordning (EF) nr. 732/2008 indtil den 31. december 2013 eller indtil en dato, der fastsættes i den efterfølgende forordning, alt efter hvad der indtræffer først.

    (2)

    Forordning (EF) nr. 732/2008 indeholder bestemmelser om en særlig ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse for udviklingslande, der opfylder kravene i forordningens artikel 8 og 9.

    (3)

    Alle udviklingslande, der ønskede at benytte sig af den særlige ansporende ordning fra den 1. januar 2012, skulle indgive en anmodning herom senest den 31. oktober 2011 med udførlige oplysninger om ratificeringen af de relevante konventioner samt de retsforskrifter og foranstaltninger, der er vedtaget til effektivt at gennemføre konventionernes bestemmelser, og et tilsagn om at acceptere og i fuldt omfang efterkomme de overvågnings- og kontrolmekanismer, der er omhandlet i de pågældende konventioner. For at anmodningen om den særlige ansporende ordning kan imødekommes, skal landet endvidere være et sårbart land, jf. artikel 8, stk. 2, i forordning (EF) nr. 732/2008.

    (4)

    Ved udløbsdatoen den 31. oktober 2011 havde Kommissionen modtaget en anmodning fra Republikken Kap Verde (Kap Verde), som ønskede at benytte sig af den særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse fra den 1. januar 2012.

    (5)

    Anmodningen blev behandlet i henhold til artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 732/2008.

    (6)

    Undersøgelsen viste, at Kap Verde opfylder alle de nødvendige krav i artikel 8 og 9 i forordning (EF) nr. 732/2008. Kap Verde bør derfor indrømmes den særlige ansporende ordning fra den 1. januar 2012 til den 31. december 2013 eller indtil en dato, der fastsættes i den efterfølgende forordning, alt efter hvad der indtræffer først.

    (7)

    I henhold til artikel 10, stk. 3, i forordning (EF) nr. 732/2008 underrettes Kap Verde om denne afgørelse.

    (8)

    Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Generelle Præferencer.

    (9)

    Denne afgørelse berører ikke modtagerens status i henhold til ordningen for de lande, der er opført i Kommissionens beslutning 2008/938/EF af 9. december 2008 om listen over begunstigede lande, som opfylder betingelserne for den særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 732/2008 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer i perioden fra den 1. januar 2009 til den 31. december 2011 (3), som ændret ved beslutning 2009/454/EF (4), og i Kommissionens afgørelse 2010/318/EU af 9. juni 2010 om de begunstigede lande, som opfylder betingelserne for den særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse for perioden fra den 1. juli 2010 til den 31. december 2011 i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 732/2008 (5)

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Republikken Kap Verde er omfattet af den særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse i henhold til forordning (EF) nr. 732/2008 fra den 1. januar 2012 til den 31. december 2013 eller indtil en dato, der fastsættes i den efterfølgende forordning, alt efter hvad der indtræffer først.

    Artikel 2

    Denne afgørelse er rettet til Republikken Kap Verde.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 9. december 2011.

    På Kommissionens vegne

    Karel DE GUCHT

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EUT L 211 af 6.8.2008, s. 1.

    (2)  EUT L 145 af 31.5.2011, s. 28.

    (3)  EUT L 334 af 12.12.2008, s. 90.

    (4)  EUT L 149 af 12.6.2009, s. 78.

    (5)  EUT L 142 af 10.6.2010, s. 10.


    Top