EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32010R0821

Kommissionens forordning (EU) nr. 821/2010 af 17. september 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 808/2004 om EF-statistikker om informationssamfundet EØS-relevant tekst

EUT L 246 af 18.9.2010, p. 1–17 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2010/821/oj

18.9.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 246/1


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 821/2010

af 17. september 2010

om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 808/2004 om EF-statistikker om informationssamfundet

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 808/2004 af 21. april 2004 om EF-statistikker om informationssamfundet (1), særlig artikel 8, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved forordning (EF) nr. 808/2004 blev der fastlagt fælles rammer for systematisk udarbejdelse af europæiske statistikker om informationssamfundet.

(2)

I henhold til artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 808/2004 er gennemførelsesforanstaltninger nødvendige for at fastslå, hvilke data der skal leveres til udarbejdelse af de statistikker, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 3 og 4, og for at fastsætte fristerne for indberetning af dataene.

(3)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Europæiske Statistiske System —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De data, som skal indberettes med henblik på udarbejdelse af de europæiske statistikker om informationssamfundet, der er nævnt i artikel 3, stk. 2, og artikel 4 i forordning (EF) nr. 808/2004, er fastlagt i bilag I og II til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. september 2010.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 143 af 30.4.2004, s. 49.


BILAG I

Modul 1:   virksomheder og informationssamfundet

1.   EMNER OG VARIABLER

a)

Fra listen i bilag I til forordning (EF) nr. 808/2004 er følgende emner udvalgt for referenceåret 2011:

ikt-systemer og deres anvendelse i virksomhederne

virksomhedernes anvendelse af internettet og andre elektroniske netværk

e-handel

e-business-processer og organisatoriske aspekter

virksomhedernes anvendelse af ikt til udveksling af oplysninger og tjenester med staten og offentlige myndigheder (e-forvaltning)

anvendelsen af ikt og dens indvirkning på miljøet (grøn ikt)

hindringer for anvendelsen af ikt, internettet og andre elektroniske netværk samt e-handel og e-business-processer.

b)

Følgende virksomhedsvariabler indsamles:

Ikt-systemer og deres anvendelse i virksomhederne

Variabler, som skal indsamles for alle virksomheder:

computeranvendelse.

Variabler, som skal indsamles for virksomheder, der anvender computere:

(frivilligt) ansatte, som anvender computer mindst en gang om ugen

(frivilligt) anvendelse af open source-software: styresystemer

(frivilligt) anvendelse af open source-software: internetbrowsersoftware

(frivilligt) anvendelse af open source-software: kontorsoftware

(frivilligt) anvendelse af open source-software: webserversoftware

(frivilligt) anvendelse af open source-software: ERP- (Enterprise Resource Planning) eller CRM- (Customer Relationship Management) applikationer til automatisering af forretningsprocesser

(frivilligt) anvendelse af open source-software: andet

elektronisk adgang til personlige personaleforvaltningstjenester

anvendelse af RFID-teknologi (radiofrekvensidentifikation).

Variabler, som skal indsamles for virksomheder, der anvender RFID:

anvendelse af RFID til personidentifikation eller adgangskontrol

anvendelse af RFID som led i produktionsprocesser og levering af tjenesteydelser

anvendelse af RFID til produktidentifikation i forbindelse med eftersalgsservice.

Virksomhedernes anvendelse af internettet og andre elektroniske netværk

Variabler, som skal indsamles for virksomheder, der anvender computere:

internetadgang.

Variabler, som skal indsamles for virksomheder med internetadgang:

(frivilligt) ansatte, som mindst en gang om ugen anvender computer med adgang til World Wide Web

internetforbindelse: traditionelt modem eller ISDN

internetforbindelse: DSL

internetforbindelse: anden fast internetforbindelse

internetforbindelse: mobil bredbåndsforbindelse

(frivilligt) internetforbindelse: mobil bredbåndsforbindelse via håndsæt med som minimum 3G-teknologi

(frivilligt) internetforbindelse: mobil bredbåndsforbindelse via bærbar computer under anvendelse af modem med som minimum 3G-teknologi

internetforbindelse: anden mobil forbindelse

internetforbindelse: største downloadhastighed for virksomhedens hurtigste internetforbindelse i MBit/s ([0;<2], [2;<10], [10;<30], [30;<100], [>=100])

ansatte med bærbart udstyr til internetadgang via mobil bredbåndsforbindelse

virksomheder, der stiller bærbart udstyr til internetadgang via mobil bredbåndsforbindelse (som minimum 3G-teknologi) til rådighed for de ansatte

anvendelse af websted.

Variabler, som skal indsamles for virksomheder, der har et websted:

adgang til følgende facilitet: onlinebestilling eller -reservation

(frivilligt) adgang til følgende facilitet: erklæring om behandling af personoplysninger, datasikkerhedsmærkning eller certificering af webstedssikkerhed

(frivilligt) adgang til følgende facilitet: produktkataloger eller prislister

(frivilligt) adgang til følgende facilitet: besøgende på webstedet kan selv sammensætte eller formgive produkter

(frivilligt) adgang til følgende facilitet: mulighed for at se ordrestatus online

(frivilligt) adgang til følgende facilitet: personaliseret indhold for regelmæssige/hyppige besøgende

(frivilligt) adgang til følgende facilitet: stillingstilbud eller onlineindgivelse af ansøgninger.

Virksomhedernes anvendelse af ikt til udveksling af oplysninger og tjenester med staten og offentlige myndigheder (e-forvaltning)

Variabler, som skal indsamles for virksomheder med internetadgang:

anvendelse af internettet til at indhente oplysninger fra offentlige myndigheders websteder eller hjemmesider i det foregående kalenderår

anvendelse af internettet til at hente blanketter eller formularer fra offentlige myndigheders websteder eller hjemmesider i det foregående kalenderår

anvendelse af internettet til elektronisk at fremsende udfyldte blanketter eller formularer til offentlige myndigheder i det foregående kalenderår

(frivilligt) anvendelse af internettet til at afvikle en administrativ procedure helt elektronisk, dvs. uden brug af papir, i det foregående kalenderår

begrænsninger for elektronisk kontakt med offentlige myndigheder: betænkeligheder med hensyn til fortrolighed og sikkerhed

begrænsninger for elektronisk kontakt med offentlige myndigheder: elektroniske procedurer for komplicerede eller tidkrævende

begrænsninger for elektronisk kontakt med offentlige myndigheder: elektroniske procedurer kræver stadig mailudveksling eller fysisk tilstedeværelse

begrænsninger for elektronisk kontakt med offentlige myndigheder: manglende viden om, at der findes elektroniske procedurer

brug af internettet til at få adgang til udbudsdokumenter og -specifikationer i et offentligt elektronisk udbudssystem i det foregående kalenderår

brug af internettet til at tilbyde varer eller tjenesteydelser i et nationalt offentligt elektronisk udbudssystem (e-udbud) i det foregående kalenderår

brug af internettet til at tilbyde varer eller tjenesteydelser i et offentligt elektronisk udbudssystem (e-udbud) i andre EU-lande i det foregående kalenderår

brug af internettet til at opgive bidrag til sociale ordninger for ansatte i det det foregående kalenderår

brug af internettet til indgive virksomhedsselvangivelse i det foregående kalenderår

brug af internettet til foretage momsindberetning i det foregående kalenderår

brug af internettet til foretage told- og/eller afgiftsindberetning i det foregående kalenderår.

Variabler, som skal indsamles for virksomheder, som ikke tilbyder varer eller tjenesteydelser i et offentligt elektronisk udbudssystem (e-udbud) i deres eget land, i det foregående kalenderår

(frivilligt) grunde til ikke at tilbyde varer eller tjenester: virksomheden sælger ikke til den offentlige sektor

(frivilligt) grunde til ikke at tilbyde varer eller tjenester: betænkeligheder med hensyn til fortrolighed og sikkerhed

(frivilligt) grunde til ikke at tilbyde varer eller tjenester: manglende viden om, at e-udbud er relevant for virksomheden

(frivilligt) grunde til ikke at tilbyde varer eller tjenester: andet.

E-business-processer

Variabler, som skal indsamles for virksomheder, der anvender computere:

anvendelse af automatiseret dataudveksling defineret som afsendelse og/eller modtagelse af meddelelser via internettet eller andre computernetværk i et aftalt format eller et standardformat, som muliggør automatisk bearbejdning uden manuel indtastning

elektronisk og automatisk udveksling af relevante oplysninger om modtagne ordrer (elektroniske eller ej) med lagerstyringsfunktionen

elektronisk og automatisk udveksling af relevante oplysninger om modtagne ordrer (elektroniske eller ej) med regnskabsfunktionen

elektronisk og automatisk udveksling af relevante oplysninger om modtagne ordrer (elektroniske eller ej) med produktions- eller servicefunktionen

elektronisk og automatisk udveksling af relevante oplysninger om modtagne ordrer (elektroniske eller ej) med distributionsfunktionen

elektronisk og automatisk udveksling af relevante oplysninger om afgivne ordrer (elektroniske eller ej) med lagerstyringsfunktionen

elektronisk og automatisk udveksling af relevante oplysninger om afgivne ordrer (elektroniske eller ej) med regnskabsfunktionen

modtagelse af e-fakturaer, der er egnede til automatisk behandling

afsendelse af e-fakturaer, der er egnede til automatisk behandling

afsendelse af e-fakturaer, der ikke er egnede til automatisk behandling.

Variabler, som skal indsamles for virksomheder, som anvender automatiseret dataudveksling:

anvendelse af automatiseret dataudveksling til: at afsende eller modtage produktinformation

anvendelse af automatiseret dataudveksling til: at afsende eller modtage transportdokumenter

anvendelse af automatiseret dataudveksling til: at sende betalingsinstrukser til pengeinstitutter

anvendelse af automatiseret dataudveksling til: at sende/modtage data til/fra offentlige myndigheder.

E-handel

Variabler, som skal indsamles for virksomheder, der anvender computere:

modtagelse af ordrer via websteder i det foregående kalenderår

modtagelse af ordrer via EDI-meddelelser i det foregående kalenderår

afgivelse af ordrer via computernetværk i det foregående kalenderår

Variabler, som skal indsamles for virksomheder, der har modtaget ordrer via websteder:

procent af samlet omsætning opnået på grundlag af ordrer modtaget via websteder i det foregående kalenderår

e-salg efter oprindelse: eget land

e-salg efter oprindelse: andre EU-lande

e-salg efter oprindelse: øvrige verden.

Variabler, som skal indsamles for virksomheder, der har modtaget ordrer via EDI-meddelelser:

procent af samlet omsætning opnået på grundlag af ordrer modtaget via EDI-meddelelser (f.eks. XML, EDIFACT osv.) i det foregående kalenderår

e-salg efter oprindelse: eget land

e-salg efter oprindelse: andre EU-lande

e-salg efter oprindelse: øvrige verden.

Variabler, som skal indsamles for virksomheder, der har sendt ordrer via computernetværk:

(frivilligt) e-handels-køb på grundlag af ordrer afgivet via computernetværk det foregående kalenderår, i procentklasser ([0;<1], [1;<5], [5;<10], [10;<25], [25;<50], [50;<75], [75;100])

(frivilligt) afgivelse af ordrer via websteder i det foregående kalenderår

(frivilligt) afgivelse af ordrer via EDI-meddelelser i det foregående kalenderår

e-indkøb efter oprindelse: eget land

e-indkøb efter oprindelse: andre EU-lande

e-indkøb efter oprindelse: øvrige verden.

Anvendelsen af ikt og dens indvirkning på miljøet (grøn ikt)

Variabler, som skal indsamles for virksomheder, der anvender computere:

(frivilligt) politikker til at begrænse den mængde papir, der bruges til udskrivning og kopiering

(frivilligt) politikker til at begrænse energiforbruget i virksomhedens ikt-udstyr

(frivilligt) politikker med henblik på anvendelse af telefon eller web- eller videokonferencer i stedet for fysiske rejser

(frivilligt) anvendelse af dedikerede it-applikationer til at begrænse energiforbruget ved forretningsprocesser

(frivilligt) anvendelse af it-applikationer til at give ansatte fjernadgang til virksomhedens e-mail-system, dokumenter og applikationer.

c)

Følgende baggrundsvariabler vedrørende virksomheder indsamles eller tilvejebringes fra alternative kilder:

Variabler, som skal indsamles for alle virksomheder:

virksomhedens vigtigste økonomiske aktivitet i det foregående kalenderår

gennemsnitligt antal ansatte i det foregående kalenderår

(frivilligt) samlet indkøb af varer og tjenesteydelser (værdi ekskl. moms) i det foregående kalenderår

samlet omsætning (værdi ekskl. moms) i det foregående kalenderår.

2.   DÆKNING

Variablerne i dette bilags punkt 1, litra b) og c), indsamles og tilvejebringes for virksomheder med følgende økonomiske aktiviteter, af følgende størrelse og beliggende inden for følgende geografiske område:

a)

Økonomisk aktivitet: virksomheder klassificeret i følgende kategorier i NACE rev. 2:

NACE-kategori

Beskrivelse

Hovedafdeling C

Fremstillingsvirksomhed

Hovedafdeling D, E

El-, gas- og fjernvarmeforsyning, vandforsyning; kloakvæsen og affaldshåndtering

Hovedafdeling F

Bygge- og anlægsvirksomhed

Hovedafdeling G

Engroshandel og detailhandel; reparation af motorkøretøjer og motorcykler

Hovedafdeling H

Transport og godshåndtering

Hovedafdeling I

Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed

Hovedafdeling J

Information og kommunikation

(frivilligt)

Undergruppe 64.19, 64.92, 66.12 og 66.19 Gruppe 65.1 og 65.2

Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring

Hovedafdeling L

Fast ejendom

Hovedgruppe 69-74

Liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser

Hovedafdeling N

Administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester

Gruppe 95.1

Reparation af computere og kommunikationsudstyr

b)

Virksomhedsstørrelse: virksomheder med 10 ansatte eller derover. Dækningen af virksomheder med under 10 ansatte er frivillig.

c)

Geografisk dækning: virksomheder beliggende inden for en medlemsstats område.

3.   REFERENCEPERIODER

Referenceperioden er 2010 for de variabler, som refererer til det foregående kalenderår. For øvrige variabler er referenceperioden januar 2011.

4.   OPDELINGER

For de emner og variabler, der er nævnt i dette bilags punkt 1, litra b), indsamles følgende baggrundsdata:

a)

Opdeling efter økonomisk aktivitet: i henhold til følgende NACE rev. 2-aggregater:

NACE rev. 2-aggregering

ved eventuel beregning af nationale aggregater

10-18

19-23

24-25

26-33

35-39

41-43

45-47

49-53

55

58-63

(frivilligt) 64.19 + 64.92 + 65.1 + 65.2 + 66.12 + 66.19

68

69-74

77-82

26.1-26.4, 26.8, 46.5, 58.2, 61, 62.01, 62.02, 62.03, 62.09, 63.1, 95.1

NACE rev. 2-aggregering

ved eventuel beregning af europæiske aggregater

10-12

13-15

16-18

26

27-28

29-30

31-33

45

46

47

55-56

58-60

61

62-63

(frivilligt) 64.19 + 64.92

(frivilligt) 65.1 + 65.2

(frivilligt) 66.12 + 66.19

77-78 + 80-82

79

95.1

b)

Opdeling i størrelsesklasser: Dataene opdeles i følgende størrelsesklasser efter antallet af ansatte:

Størrelsesklasse

 

10 ansatte og derover

 

10-49 ansatte

 

50-249 ansatte

 

250 ansatte og derover

Følgende opdeling anvendes på virksomheder med under 10 ansatte, hvis de er dækket: (Variablerne indberettes frivilligt for størrelsesklasserne »Under 5 ansatte« og »5-9 ansatte«).

Størrelsesklasse

 

Under 10 ansatte

 

Under 5 ansatte (frivilligt)

 

5-9 ansatte (frivilligt)

5.   HYPPIGHED

Dataene leveres én gang for 2011.

6.   FRISTER

a)

De i artikel 6 i forordning (EF) nr. 808/2004 nævnte aggregerede data, der om nødvendigt angives som fortrolige eller upålidelige, skal indberettes til Eurostat inden den 5. oktober 2011. På denne dato skal dataene være færdigbearbejdet, valideret og godkendt. Dataene indberettes i et maskinlæsbart tabelformat, som er i overensstemmelse med Eurostats retningslinjer.

b)

De metadata, som er nævnt i artikel 6 i forordning (EF) nr. 808/2004, skal indberettes til Eurostat inden den 31. maj 2011. Metadataene indberettes efter den af Eurostat fastsatte model.

c)

Kvalitetsrapporten, der er nævnt i artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 808/2004, fremsendes til Eurostat senest den 5. november 2011. Kvalitetsrapporten udarbejdes efter den af Eurostat fastsatte model.


BILAG II

Modul 2:   privatpersoner, husstande og informationssamfundet

1.   EMNER OG VARIABLER

a)

Fra listen i bilag II til forordning (EF) nr. 808/2004 er følgende emner udvalgt for referenceåret 2011:

privatpersoners og/eller husstandes adgang til og anvendelse af ikt

privatpersoners og/eller husstandes anvendelse af internettet og andre elektroniske netværk til forskellige formål

ikt-kompetence og ikt-færdigheder

hindringer for anvendelsen af ikt og internettet

privatpersoners anvendelse af ikt til udveksling af oplysninger og tjenester med staten og offentlige myndigheder (e-forvaltning)

adgang til og anvendelse af teknologier, som gør det muligt at opkoble til internettet eller andre netværk overalt og til enhver tid.

b)

Følgende variabler indsamles:

Privatpersoners og/eller husstandes adgang til og anvendelse af ikt

Variabler, som skal indsamles for alle husstande:

adgang til computer i hjemmet

internetadgang i hjemmet, uanset om den benyttes eller ej (via alle former for udstyr)

arten af internetforbindelse i hjemmet: modem (opkaldsadgang over normal telefonlinje) eller ISDN

arten af internetforbindelse i hjemmet: DSL (f.eks. ADSL, SHDSL, VDSL)

arten af anden bredbåndsforbindelse til internetadgang i hjemmet: fastnetopkobling (f.eks. kabel, optiske fibre, ethernet, PLC)

arten af anden bredbåndsforbindelse til internetadgang i hjemmet: fast trådløs forbindelse (f.eks. satellit, offentligt WiFi, WiMax)

arten af anden bredbåndsforbindelse til internetadgang i hjemmet: mobil (som minimum 3G, f.eks. UMTS)

(frivilligt) arten af anden bredbåndsforbindelse til internetadgang i hjemmet: mobil forbindelse via som minimum 3G-håndsæt (f.eks. UMTS, mobil WiMax)

(frivilligt) arten af anden bredbåndsforbindelse til internetadgang i hjemmet: mobil forbindelse via som minimum 3G-modem (USB-nøgle, pc-kort)

arten af internetforbindelse i hjemmet: mobil smalbåndsforbindelse (f.eks. 2G+/GPRS, adgang via mobiltelefon eller modem i bærbar computer).

Variabler, som skal indsamles for alle privatpersoner:

seneste anvendelse af computer i hjemmet, på arbejdspladsen eller andetsteds (inden for de sidste tre måneder; for tre måneder til et år siden; for over et år siden; har aldrig anvendt en computer).

Variabler, som skal indsamles for privatpersoner, der har anvendt en computer inden for de sidste tre måneder:

hvor ofte har computeren gennemsnitligt været anvendt (hver dag eller næsten hver dag; mindst en gang om ugen (men ikke hver dag); mindst en gang om måneden (men ikke hver uge); mindre end en gang om måneden)

(frivilligt) hvor blev computeren anvendt inden for de sidste tre måneder: i hjemmet

(frivilligt) hvor blev computeren anvendt inden for de sidste tre måneder: på arbejdspladsen (ikke i hjemmet)

(frivilligt) hvor blev computeren anvendt inden for de sidste tre måneder: på uddannelsesstedet

(frivilligt) hvor blev computeren anvendt inden for de sidste tre måneder: i en anden persons hjem

(frivilligt) hvor blev computeren anvendt inden for de sidste tre måneder: andetsteds (f.eks. offentligt bibliotek, hotel, lufthavn, internetcafé).

Privatpersoners og/eller husstandes anvendelse af internettet til forskellige formål

Variabler, som skal indsamles for alle privatpersoner:

hvornår er internettet sidst blevet anvendt (inden for de sidste tre måneder; for tre måneder til et år siden; for over et år siden; har aldrig anvendt internettet).

Variabler, som skal indsamles for privatpersoner, der allerede har anvendt internettet:

hvornår er internettet sidst blevet anvendt til private handelsformål (inden for de sidste tre måneder; for tre måneder til et år siden; for over et år siden; aldrig købt noget eller afgivet bestilling via internettet).

Variabler, som skal indsamles for privatpersoner, der har anvendt internettet inden for de sidste tre måneder:

hvor ofte har internettet i gennemsnit været anvendt inden for de sidste tre måneder (hver dag eller næsten hver dag; mindst en gang om ugen (men ikke hver dag); mindst en gang om måneden (men ikke hver uge); mindre end en gang om måneden)

hvor blev internettet anvendt inden for de sidste tre måneder: i hjemmet

hvor blev internettet anvendt inden for de sidste tre måneder: på arbejdspladsen (ikke i hjemmet)

hvor blev internettet anvendt inden for de sidste tre måneder: på uddannelsesstedet

hvor blev internettet anvendt inden for de sidste tre måneder: i en anden persons hjem

hvor blev internettet anvendt inden for de sidste tre måneder: andetsteds

(frivilligt) hvor blev internettet anvendt inden for de sidste tre måneder: offentligt bibliotek

(frivilligt) hvor blev internettet anvendt inden for de sidste tre måneder: postkontor

(frivilligt) hvor blev internettet anvendt inden for de sidste tre måneder: offentligt kontor, rådhus eller offentligt organ

(frivilligt) hvor blev internettet anvendt inden for de sidste tre måneder: lokalsamfundsorganisation eller frivillig organisation

(frivilligt) hvor blev internettet anvendt inden for de sidste tre måneder: internetcafé

(frivilligt) hvor blev internettet anvendt inden for de sidste tre måneder: hotspot (hoteller, lufthavne og andre offentlige steder mv.)

(frivilligt) hvor blev internettet anvendt inden for de sidste tre måneder: andet

anvendelse af internettet inden for de sidste tre måneder til private formål til at deltage i sociale netværk (oprettelse af brugerprofil, afsendelse af beskeder eller andet bidrag, til f.eks. facebook, twitter)

anvendelse af internettet inden for de sidste tre måneder til private formål til at læse eller downloade onlinenyheder, -aviser eller -tidsskrifter

anvendelse af internettet inden for de sidste tre måneder til private formål til at søge sundhedsoplysninger

anvendelse af internettet inden for de sidste tre måneder til private formål til at søge oplysninger om uddannelse og efteruddannelseskurser

anvendelse af internettet inden for de sidste tre måneder til private formål til at søge oplysninger om varer og tjenesteydelser

anvendelse af internettet inden for de sidste tre måneder til private formål til at downloade software (undtagen software til computerspil)

anvendelse af internettet inden for de sidste tre måneder til private formål til at læse og skrive kommentarer om samfundsrelaterede eller politiske emner via websteder (f.eks. blogs, sociale netværk)

anvendelse af internettet inden for de sidste tre måneder til private formål til at deltage i onlinehøringer eller -afstemninger om samfundsrelaterede eller politiske spørgsmål (f.eks. byplanlægning, underskriftsindsamling)

anvendelse af internettet inden for de sidste tre måneder til private formål til onlinekursus (uanset emne)

anvendelse af internettet inden for de sidste tre måneder til private formål til at slå op i wikier (for at få noget at vide om et emne (f.eks. onlineleksikonnet Wikipedia))

anvendelse af internettet inden for de sidste tre måneder til private formål til at søge job eller sende jobansøgning

anvendelse af internettet inden for de sidste tre måneder til private formål til at deltage i faglige netværk (oprettelse af brugerprofil, afsendelse af beskeder eller andre bidrag, til f.eks. LinkedIn, Xing)

anvendelse af internettet inden for de sidste tre måneder til private formål til at søge oplysninger om rejser og hoteller i forbindelse med rejser

anvendelse af internettet inden for de sidste tre måneder til private formål til at sælge varer eller tjenesteydelser, f.eks. via auktioner (f.eks. eBay)

(frivilligt) anvendelse af internettet inden for de sidste tre måneder til private formål til at foretage telefonopkald eller videoopkald (ved hjælp af webcam) via internettet

(frivilligt) anvendelse af internettet inden for de sidste tre måneder til private formål til at benytte internetbank.

Variabler, som skal indsamles for privatpersoner, som har anvendt internettet inden for de sidste tre måneder til private formål til at læse eller downloade onlinenyheder, -aviser eller -tidsskrifter:

anvendelse af internettet inden for de sidste tre måneder til private formål til at downloade onlinenyheder, -aviser eller -tidsskrifter, som den pågældende har tegnet abonnement på for at kunne modtage dem regelmæssigt (herunder RSS).

Variabler, som skal indsamles for privatpersoner, der har anvendt internettet inden for de sidste 12 måneder:

anvendelse af internettet inden for de sidste 12 måneder for at deltage i væddemål (f.eks. sportsvæddemål) eller spil eller lotto.

Variabler, som skal indsamles for privatpersoner, der har anvendt internettet til e-handel til private formål inden for de sidste 12 måneder:

anvendelse af internettet til at afgive bestilling på fødevarer eller købmandsvarer inden for de sidste 12 måneder

anvendelse af internettet til at afgive bestilling på husholdningsvarer inden for de sidste 12 måneder

anvendelse af internettet til at afgive bestilling på medicin inden for de sidste 12 måneder

anvendelse af internettet til at afgive bestilling på film eller musik inden for de sidste 12 måneder (angives separat: om levering sker online)

anvendelse af internettet til at afgive bestilling på bøger, tidsskrifter eller aviser (inkl. e-bøger) inden for de sidste 12 måneder (sammen med e-læringsmateriale angives separat, om levering sker online)

anvendelse af internettet til at afgive bestilling på e-læringsmateriale inden for de sidste 12 måneder (sammen med bøger, tidsskrifter eller aviser angives separat, om levering sker online)

anvendelse af internettet til at afgive bestilling på tøj eller sportsartikler inden for de sidste 12 måneder

anvendelse af internettet til at afgive bestilling på videospil og opgraderinger inden for de sidste 12 måneder (sammen med anden computersoftware og opgraderinger angives separat, om levering sker online)

anvendelse af internettet til at afgive bestilling på anden computersoftware og opgraderinger inden for de sidste 12 måneder (sammen med videospil og opgraderinger angives separat, om levering sker online)

anvendelse af internettet til at afgive bestilling på computerhardware inden for de sidste 12 måneder

anvendelse af internettet til at afgive bestilling på elektronisk udstyr (inkl. kameraer) inden for de sidste 12 måneder

anvendelse af internettet til at afgive bestilling på telekommunikationstjenester (f.eks. tv, bredbåndsabonnement, fastnet- eller mobiltelefonabonnement, optankning af taletidskort)

anvendelse af internettet til at købe aktier, forsikringer eller andre finansielle tjenester inden for de sidste 12 måneder

anvendelse af internettet til at afgive bestilling på ferieophold (hoteller osv.) inden for de sidste 12 måneder

anvendelse af internettet inden for de sidste 12 måneder til at afgive bestilling på andre rejsearrangementer (billetter til transport, billeje osv.)

anvendelse af internettet til at bestille billetter til forskellige forestillinger inden for de sidste 12 måneder

anvendelse af internettet til at afgive bestilling på andre varer og tjenesteydelser inden for de sidste 12 måneder

varer eller tjenesteydelser købt eller bestilt inden for de sidste 12 måneder hos udbydere i hjemlandet

varer eller tjenesteydelser købt eller bestilt inden for de sidste 12 måneder hos udbydere i andre EU-lande

varer eller tjenesteydelser købt eller bestilt inden for de sidste 12 måneder hos udbydere i den øvrige verden

varer eller tjenesteydelser købt eller bestilt inden for de sidste 12 måneder: udbyderens hjemland ukendt.

Ikt-kompetence og ikt-færdigheder

Variabler, som skal indsamles for privatpersoner, der har anvendt en computer:

seneste kursus af mindst tre timers varighed om en eller anden form for anvendelse af computer (inden for de sidste tre år; for over tre år siden; aldrig deltaget i noget)

tilstrækkeligt computerkendskab til at kopiere eller flytte en fil eller folder

tilstrækkeligt computerkendskab til at anvende copy- og paste-funktion til kopiering eller flytning af informationer i et dokument

tilstrækkeligt computerkendskab til at foretage basale beregninger i et regneark

tilstrækkeligt computerkendskab til at komprimere (zippe) filer

tilstrækkeligt computerkendskab til at tilslutte og installere nyt udstyr, f.eks. et modem

tilstrækkeligt computerkendskab til at skrive et computerprogram i et særligt programmeringssprog

tilstrækkeligt computerkendskab til at overføre filer mellem en computer og andet udstyr (fra digitalt kamera eller fra/til mobiltelefon, mp3/mp4-afspiller)

(frivilligt) tilstrækkeligt computerkendskab til at ændre eller kontrollere konfigureringsparametrene for softwareapplikationer (undtagen internetbrowsere)

tilstrækkeligt computerkendskab til at lave elektroniske præsentationer med præsentationssoftware (f.eks. slides) med f.eks. billeder, lyd, video eller diagrammer

tilstrækkeligt computerkendskab til at installere et nyt eller udskifte et gammelt styresystem.

Variabler, som skal indsamles for privatpersoner, der har brugt computer, men som ikke har deltaget i et kursus (af mindst tre timers varighed) om brug af computer inden for de sidste tre år:

grund til ikke at have deltaget i et kursus om brug af computer: ikke behov for kursus på grund af tilstrækkeligt computerkendskab

grund til ikke at have deltaget i et kursus om brug af computer: ikke behov for kursus, fordi vedkommende sjældent bruger computer

grund til ikke at have deltaget i et kursus om brug af computer: selvstudium eller hjælp fra andre.

Variabler, som skal indsamles for privatpersoner, der har brugt computer, men som ikke har deltaget i et kursus (af mindst tre timers varighed) om brug af computer inden for de sidste tre år, og som ikke har anført som grund, at de har tilstrækkeligt computerkendskab, at de sjældent bruger computere, eller at de har gjort brug af selvstudium eller fået hjælp fra andre:

grund til ikke at have deltaget i et kursus om brug af computer: manglende tid

grund til ikke at have deltaget i et kursus om brug af computer: prisen for et kursus

grund til ikke at have deltaget i et kursus om brug af computer: intet kursus med passende indhold fundet.

Variabler, som skal indsamles for privatpersoner, der allerede har anvendt internettet:

tilstrækkeligt internetkendskab til at anvende søgemaskine til søgning af oplysninger

tilstrækkeligt internetkendskab til at sende e-mail med vedhæftede filer

tilstrækkeligt internetkendskab til at sende meddelelser til chatrooms, nyhedsgrupper eller onlinediskussionsfora (f.eks. på websteder med sociale netværk)

tilstrækkeligt internetkendskab til at telefonere via internettet

tilstrækkeligt internetkendskab til at anvende peer-to-peer-fildeling til udveksling af film, musik mv.

tilstrækkeligt internetkendskab til at oprette en webside

tilstrækkeligt internetkendskab til at uploade tekst, spil, billeder, film eller musik til websteder (f.eks. til websteder med sociale netværk)

tilstrækkeligt internetkendskab til at ændre sikkerhedsindstillingerne i internetbrowsere.

Variabler, som skal indsamles for privatpersoner, der har brugt computer eller internettet, og som har computer- eller internetkendskab på et eller flere områder (e-færdigheder):

e-færdigheder erhvervet ved: formaliseret uddannelse

e-færdigheder erhvervet ved: uddannelseskurser på voksenuddannelsescenter (ikke på arbejdsgiverens opfordring)

e-færdigheder erhvervet ved: videreuddannelseskurser (på arbejdsgiverens opfordring)

e-færdigheder erhvervet ved: selvstudium ved hjælp af bøger, cd-rommer, onlinekurser, wikis, onlinediskussionsfora mv.

e-færdigheder erhvervet ved: ved selvstudium i form af aktiv læring (learning by doing)

e-færdigheder erhvervet ved: uformel hjælp fra kolleger, familie, venner

e-færdigheder erhvervet ved: andet

egen vurdering af, om det nuværende computerkendskab er tilstrækkeligt, hvis han/hun skulle søge/skifte job (ja; nej; ikke relevant)

egen vurdering af, om det nuværende computer- eller internetkendskab er tilstrækkeligt til at kunne kommunikere med familie, venner, kolleger over internettet (ja; nej; ikke relevant)

egen vurdering af, om det nuværende computer- eller internetkendskab er tilstrækkeligt til at kunne beskytte personoplysninger (ja; nej; ikke relevant)

egen vurdering af, om det nuværende computer- eller internetkendskab er tilstrækkeligt til at kunne beskytte den private computer mod virus eller mod at blive inficeret på anden måde (ja; nej; ikke relevant).

Variabler, som skal indsamles for privatpersoner under 35 år, som har brugt computer eller internet, som har computer- eller internetkendskab på et eller flere områder (e-færdigheder), og som har erhvervet e-færdigheder gennem formaliseret uddannelse:

(frivilligt) e-færdigheder erhvervet i grundskolen

(frivilligt) e-færdigheder erhvervet i uddannelsesinstitution på gymnasialt niveau eller tilsvarende erhvervsfagligt niveau (skoler, hvorfra der kan tages eksamen, der giver adgang til universitetsuddannelse og til bestemte fag)

(frivilligt) e-færdigheder erhvervet i uddannelsesinstitution på universitetsniveau.

Hindringer for anvendelsen af ikt og internettet

Variabler, som skal indsamles for husstande, der ikke har adgang til internettet i hjemmet:

grund til ingen internetadgang i hjemmet: har adgang til internettet andetsteds

grund til ingen internetadgang i hjemmet: ønsker ikke internet (ikke til nogen nytte, ikke interessant mv.)

grund til ingen internetadgang i hjemmet: udstyr for bekosteligt

grund til ingen internetadgang i hjemmet: opkoblingsudgifter for store (telefon, DSL-abonnement mv.)

grund til ingen internetadgang i hjemmet: manglende kendskab

grund til ingen internetadgang i hjemmet: betænkeligheder med hensyn til personlige oplysninger eller sikkerhed

grund til ingen internetadgang i hjemmet: bredbåndsinternet ikke til rådighed i vores område

grund til ingen internetadgang i hjemmet: har fysisk handicap

grund til ingen internetadgang i hjemmet: ingen af ovennævnte hindringer, men andre.

Privatpersoners anvendelse af ikt til udveksling af oplysninger og tjenester med staten og offentlige myndigheder (e-forvaltning)

Variabler, som skal indsamles for privatpersoner, der har anvendt internettet inden for de sidste 12 måneder:

anvendelse af internettet inden for de sidste 12 måneder til private formål til at søge oplysninger fra offentlige myndigheders websteder

anvendelse af internettet inden for de sidste 12 måneder til private formål til at downloade officielle blanketter eller formularer fra offentlige myndigheders websteder

anvendelse af internettet inden for de sidste 12 måneder til private formål til at indsende udfyldte blanketter eller formularer til offentlige myndigheder.

Variabler, som skal indsamles for privatpersoner, der har anvendt internettet inden for de sidste 12 måneder til private formål til at indsende udfyldte blanketter eller formularer til offentlige myndigheder:

(frivilligt) anvendelse af internettet inden for de sidste 12 måneder til private formål til at indsende udfyldte selvangivelser eller formularer i forbindelse hermed.

Variabler, som skal indsamles for privatpersoner, der ikke har anvendt internettet inden for de sidste 12 måneder til private formål til at indsende udfyldte blanketter eller formularer til offentlige myndigheder:

grund til ikke at anvende internettet til at indsende udfyldte blanketter eller formularer til offentlige myndigheder: havde slet ikke brug for at indsende udfyldte blanketter eller formularer.

Variabler, som skal indsamles for privatpersoner, der ikke har anvendt internettet inden for de sidste 12 måneder til private formål til at indsende udfyldte blanketter eller formularer til offentlige myndigheder, og som ikke har angivet som grund, at de slet ikke havde brug for at indsende udfyldte blanketter eller formularer:

grund til ikke at anvende internettet til at indsende udfyldte blanketter eller formularer til offentlige myndigheder: der var ikke noget websted med adgang til denne mulighed

grund til ikke at anvende internettet til at indsende udfyldte blanketter eller formularer til offentlige myndigheder: tekniske problemer på webstedet ved udfyldelsen eller afsendelsen af blanketten eller formularen

grund til ikke at anvende internettet til at indsende udfyldte blanketter eller formularer til offentlige myndigheder: manglende færdigheder eller viden (f.eks. vidste ikke, hvordan webstedet skulle bruges, eller det var for svært at anvende det)

grund til ikke at anvende internettet til at indsende udfyldte blanketter eller formularer til offentlige myndigheder: betænkeligheder med hensyn til beskyttelse og sikkerhed i forbindelse med personlige oplysninger

ingen af ovennævnte hindringer, men andre.

Adgang til og anvendelse af teknologier, som gør det muligt at opkoble til internettet eller andre netværk overalt og til enhver tid

Variabler, som skal indsamles for privatpersoner, der har anvendt internettet inden for de sidste tre måneder:

anvendelse af mobilt udstyr til internetadgang andre steder end i hjemmet eller på arbejdspladsen: mobiltelefon (eller smartphone)

anvendelse af mobilt udstyr til internetadgang andre steder end i hjemmet eller på arbejdspladsen: mobiltelefon (eller smartphone) via GPRS

anvendelse af mobilt udstyr til internetadgang andre steder end i hjemmet eller på arbejdspladsen: mobiltelefon (eller smartphone) via UMTS, HSDPA osv. (som minimum 3G)

anvendelse af mobilt udstyr til internetadgang andre steder end i hjemmet eller på arbejdspladsen: mobiltelefon (eller smartphone) via offentligt WiFi eller WiMAX

anvendelse af mobilt udstyr til internetadgang andre steder end i hjemmet eller på arbejdspladsen: bærbar computer (f.eks. laptop)

anvendelse af mobilt udstyr til internetadgang andre steder end i hjemmet eller på arbejdspladsen: bærbar computer (f.eks. laptop) via USB-nøgle eller pc-kort (under anvendelse af som minimum 3G mobilt bredbånd, f.eks. UMTS)

anvendelse af mobilt udstyr til internetadgang andre steder end i hjemmet eller på arbejdspladsen: bærbar computer (f.eks. laptop) via offentligt WiFi eller WiMAX

anvendelse af mobilt udstyr til internetadgang andre steder end i hjemmet eller på arbejdspladsen: intet af ovennævnte, men andet

har ikke anvendt mobilt udstyr til internetadgang andre steder end i hjemmet eller på arbejdspladsen.

2.   DÆKNING

a)

De statistiske enheder, som skal anvendes ved indsamlingen af de variabler, der er nævnt i dette bilags punkt 1, litra b), vedrørende husstande, er husstande, hvoraf mindst ét medlem tilhører aldersgruppen 16-74 år.

b)

De statistiske enheder, som skal anvendes ved indsamlingen af de variabler, der er nævnt i dette bilags punkt 1, litra b), vedrørende privatpersoner, er privatpersoner i alderen 16-74 år.

c)

Geografisk dækning: husstande og/eller privatpersoner inden for en medlemsstats område.

3.   REFERENCEPERIODE

Den primære referenceperiode for de statistiske oplysninger, der skal indsamles, er første kvartal af 2011.

4.   OPDELINGER

a)

Angående de emner og variabler, der er nævnt i dette bilags punkt 1, litra b), vedrørende husstande, indsamles følgende baggrundsdata:

bopælsregion (indsamles efter NUTS 1-regioner)

(frivilligt) bopælsregion efter NUTS 2-regioner

beliggenhed: konvergensregioner (herunder også udfasningsregioner); regioner omfattet af målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse

urbaniseringsgrad: tætbefolkede områder; middeltætbefolkede områder; tyndtbefolkede områder

husstandens art: antallet af husstandsmedlemmer (indsamles separat: antallet af børn under 16 år)

(frivilligt) husstandens månedlige nettoindkomst (opgøres i værdi eller i intervaller svarende til indkomstkvartiler).

b)

Angående de emner og variabler, der er nævnt i dette bilags punkt 1, litra b), vedrørende privatpersoner, indsamles følgende baggrundsdata:

bopælsregion (indsamles efter NUTS 1-regioner)

(frivilligt) bopælsregion efter NUTS 2-regioner

beliggenhed: konvergensregioner (herunder også udfasningsregioner); regioner omfattet af målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse

urbaniseringsgrad: tætbefolkede områder; middeltætbefolkede områder; tyndtbefolkede områder

køn: mand; kvinde

fødeland: indenlandsk født; født i et andet EU-land; født i et ikke-EU-land

statsborgerskab: statsborger i landet; statsborger i andet EU-land: statsborger i et ikke-EU-land

(frivilligt) civilstand: ugift; gift (herunder registreret partnerskab); enke/enkemand og ikke gift igen (herunder efterladte i registreret partnerskab); fraskilt og ikke gift igen (herunder separeret samt opløst registreret partnerskab)

(frivilligt) efter de facto-civilstand: person i samlivsforhold (mellem ugifte partnere); person, der ikke lever i samlivsforhold

alder efter aldersgrupper: under 16 år (frivilligt); 16-24 år; 25-34 år; 35-44 år; 45-54 år; 55-64 år; 65-74 år; over 74 år (frivilligt)

højeste afsluttede uddannelsesniveau i henhold til den internationale standardklassifikation af uddannelser (ISCED 97): lavt niveau (ISCED 0, 1 eller 2); mellemniveau (ISCED 3 og 4); højt niveau (ISCED 5 og 6); ingen formaliseret uddannelse (ISCED 0); primær undervisning eller grunduddannelse på første trin (ISCED 1); sekundær undervisning på første trin eller grunduddannelse på andet trin (ISCED 2); sekundær undervisning på andet trin (ISCED 3); postsekundær undervisning (bortset fra videregående uddannelse) (ISCED 4); videregående uddannelse på første trin (ISCED 5); videregående uddannelse på andet trin (ISCED 6)

beskæftigelsesmæssig status: lønmodtager, selvstændig, herunder medhjælpende familiemedlemmer; arbejdsløs; studerende uden for arbejdsstyrken; andre personer uden for arbejdsstyrken

stilling/fag i henhold til den internationale standardfagklassifikation (ISCO-08): manuelle arbejdstagere; funktionærer; ikt-arbejdstagere, ikke-ikt-arbejdstagere.

5.   HYPPIGHED

Dataene leveres én gang for 2011.

6.   FRISTER FOR INDBERETNING AF RESULTATER

a)

De individuelle data, der ikke må give mulighed for direkte identifikation af de pågældende statistiske enheder, og som om nødvendigt skal angives som upålidelige, jf. artikel 6 i forordning (EF) nr. 808/2004 og nr. 6) i bilag II hertil, skal indberettes til Eurostat inden den 5. oktober 2011. På denne dato skal dataene være færdigbearbejdet, valideret og godkendt. Det maskinlæsbare indberetningsformat for de individuelle data skal følge den af Eurostat fastsatte model.

b)

Et udvalgt sæt aggregerede data sendes med henblik på validering og hurtig offentliggørelse, om nødvendigt angivet som fortrolige eller upålidelige, til Eurostat inden den 5. oktober 2011. På denne dato skal dataene være færdigbearbejdet, valideret og godkendt. Dataene indberettes i et maskinlæsbart tabelformat, som er i overensstemmelse med den af Eurostat fastsatte model.

c)

De metadata, som er nævnt i artikel 6 i forordning (EF) nr. 808/2004, skal indberettes til Eurostat inden den 31. maj 2011. Metadataene indberettes efter den af Eurostat fastsatte model.

d)

Kvalitetsrapporten, der er nævnt i artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 808/2004, fremsendes til Eurostat en måned efter indberetningen af det sidste datasæt og senest den 5. november 2011. Kvalitetsrapporten udarbejdes efter den af Eurostat fastsatte model.


Top