Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32010R0554

    Rådets forordning (EU) nr. 554/2010 af 24. juni 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 2488/2000 om fortsat indefrysning af midler i forbindelse med Slobodan Milosevic og personer, der er knyttet til ham

    EUT L 159 af 25.6.2010, p. 1–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 28/10/2014; ophævet ved 32014R1145

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2010/554/oj

    25.6.2010   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 159/1


    RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 554/2010

    af 24. juni 2010

    om ændring af forordning (EF) nr. 2488/2000 om fortsat indefrysning af midler i forbindelse med Slobodan Milosevic og personer, der er knyttet til ham

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 215, stk. 2,

    under henvisning til Rådets fælles holdning 2000/599/FUSP af 9. oktober 2000 om støtte til det demokratiske styre i Forbundsrepublikken Jugoslavien og om omgående ophævelse af visse restriktive foranstaltninger (1) og Rådets fælles holdning 2000/696/FUSP af 10. november 2000 om opretholdelse af særlige restriktive foranstaltninger rettet mod Slobodan Milosevic og personer, der er knyttet til ham (2),

    under henvisning til fælles forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionen, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Rådets forordning (EF) nr. 2488/2000 af 10. november 2000 om fortsat indefrysning af midler i forbindelse med Slobodan Milosevic og personer, der er knyttet til ham (3) bekræftede visse restriktive foranstaltninger i overensstemmelse med fælles holdning 2000/599/FUSP og 2000/696/FUSP.

    (2)

    Det er hensigtsmæssigt at tilpasse forordning (EF) nr. 2488/2000 til den seneste udvikling inden for sanktionspraksis, på den ene side for så vidt angår fastlæggelse af ansvarlige myndigheder og på den anden side for så vidt angår artiklen om Unionens kompetence.

    (3)

    Forordning (EF) nr. 2488/2000 bør ændres i overensstemmelse hermed —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    I forordning (EF) nr. 2488/2000 foretages følgende ændringer:

    1)

    Artikel 2, stk. 2, affattes således:

    »2.   Enhver oplysning om, at bestemmelserne i denne forordning omgås eller er blevet omgået, skal indberettes til de kompetente myndigheder, jf. webstederne i bilag II, og/eller til Kommissionen.«

    2)

    Artikel 3 affattes således:

    »Artikel 3

    1.   Med forbehold af gældende regler vedrørende indberetning, fortrolighed og tavshedspligt skal fysiske og juridiske personer, enheder og organer:

    a)

    øjeblikkeligt videregive oplysninger, der kan fremme overholdelsen af denne forordning, herunder oplysninger om konti og beløb, som er indefrosset i medfør af artikel 1, til de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, jf. webstederne i bilag II, for det land, hvor de pågældende er bosat eller etableret, og direkte eller via den kompetente myndighed, jf. webstederne i bilag II, fremsende oplysningerne til Kommissionen og

    b)

    samarbejde med denne kompetente myndighed om kontrollen af disse oplysninger.

    2.   Eventuelle yderligere oplysninger, som Kommissionen modtager direkte, stilles til rådighed for den berørte medlemsstat.

    3.   Oplysninger, som gives eller modtages i henhold til denne artikel, må kun anvendes til de formål, hvortil de er givet eller modtaget.«

    3)

    Artikel 4, stk. 2 og 3, affattes således:

    »2.   Kommissionen bemyndiges til:

    a)

    at ændre bilag I under hensyn til afgørelser om gennemførelse af fælles holdning 2000/696/FUSP

    b)

    undtagelsesvis at indrømme undtagelser fra artikel 1, navnlig til rent humanitære formål

    c)

    at ændre bilag II på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne.

    3.   Enhver anmodning fra en person om en undtagelse som omhandlet i stk. 2, litra b), eller om en ændring af bilag I fremsættes gennem de kompetente myndigheder, jf. webstederne i bilag II.

    Medlemsstatens kompetente myndigheder efterprøver i videst mulige omfang oplysningerne fra de personer, som fremsætter anmodningen.«

    4)

    Følgende artikel indsættes:

    »Artikel 8a

    1.   Medlemsstaterne udpeger de i artikel 2, 3 og 4 omtalte kompetente myndigheder og angiver dem på de websteder, der er opført i bilag II. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om enhver ændring af adresserne på deres websteder, som er anført i bilag II, inden sådanne ændringer får virkning.

    2.   Medlemsstaterne meddeler senest den 15. juli 2010 Kommissionen, hvem der er deres kompetente myndigheder, herunder kontaktoplysningerne for disse kompetente myndigheder, og underretter den straks om eventuelle senere ændringer.«

    5)

    Artikel 10 affattes således:

    »Artikel 10

    Denne forordning finder anvendelse:

    a)

    inden for Unionens område, herunder dets luftrum

    b)

    om bord på fly og skibe under en medlemsstats jurisdiktion

    c)

    på alle personer inden for eller uden for Unionens område, som er statsborgere i en medlemsstat

    d)

    på alle juridiske personer, enheder eller organer, der er oprettet eller stiftet i henhold til en medlemsstats lovgivning

    e)

    på alle juridiske personer, enheder eller organer for så vidt angår forretningsvirksomhed, der helt eller delvis foregår inden for Unionen.«

    6)

    Bilag II erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Luxembourg, den 24. juni 2010.

    På Rådets vegne

    J. BLANCO LÓPEZ

    Formand


    (1)  EFT L 261 af 14.10.2000, s. 1.

    (2)  EFT L 287 af 14.11.2000, s. 1.

    (3)  EFT L 287 af 14.11.2000, s. 19.


    BILAG

    »BILAG II

    Websteder med oplysning om de kompetente myndigheder, jf. artikel 2, 3 og 4, og adresser til brug ved meddelelser og anmodninger til Europa-Kommissionen

     

    BELGIEN

    http://www.diplomatie.be/eusanctions

     

    BULGARIEN

    http://www.mfa.government.bg

     

    DEN TJEKKISKE REPUBLIK

    http://www.mfcr.cz/mezinarodnisankce

     

    DANMARK

    http://www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/FredSikkerhedOgInternationalRetsorden/Sanktioner/

     

    TYSKLAND

    http://www.bmwi.de/BMWi/Navigation/Aussenwirtschaft/Aussenwirtschaftsrecht/embargos.html

     

    ESTLAND

    http://www.vm.ee/est/kat_622/

     

    IRLAND

    http://www.dfa.ie/home/index.aspx?id=28519

     

    GRÆKENLAND

    http://www.mfa.gr/www.mfa.gr/en-US/Policy/Multilateral+Diplomacy/Global+Issues/International+Sanctions/

     

    SPANIEN

    http://www.maec.es/es/MenuPpal/Asuntos/SancionesInternacionales/Paginas

     

    FRANKRIG

    http://www.diplomatie.gouv.fr/autorites-sanctions/

     

    ITALIEN

    http://www.esteri.it/UE/deroghe.html

     

    CYPERN

    http://www.mfa.gov.cy/sanctions

     

    LETLAND

    http://www.mfa.gov.lv/en/security/4539

     

    LITAUEN

    http://www.urm.lt/sanctions

     

    LUXEMBOURG

    http://www.mae.lu/sanctions

     

    UNGARN

    http://www.kulugyminiszterium.hu/kum/hu/bal/Kulpolitikank/nemzetkozi_szankciok/felelos_illetekes_hatosagok.htm

     

    MALTA

    http://www.doi.gov.mt/EN/bodies/boards/sanctions_monitoring.asp

     

    NEDERLANDENE

    http://www.minbuza.nl/nl/Onderwerpen/Internationale_rechtsorde/Internationale_Sancties/Bevoegde_instanties_algemeen

     

    ØSTRIG

    http://www.bmeia.gv.at/view.php3?f_id=12750&LNG=en&version=

     

    POLEN

    http://www.msz.gov.pl

     

    PORTUGAL

    http://www.mne.gov.pt/mne/pt/AutMedidasRestritivas.htm

     

    RUMÆNIEN

    http://www.mae.ro/index.php?unde=doc&id=32311&idlnk=1&cat=3

     

    SLOVENIEN

    http://www.mzz.gov.si/si/zunanja_politika/mednarodna_varnost/omejevalni_ukrepi/

     

    SLOVAKIET

    http://www.foreign.gov.sk

     

    FINLAND

    http://formin.finland.fi/kvyhteistyo/pakotteet

     

    SVERIGE

    http://www.ud.se/sanktioner

     

    DET FORENEDE KONGERIGE

    http://www.fco.gov.uk/en/about-us/what-we-do/services-we-deliver/business-services/export-controls-sanctions/

    Meddelelser til Europa-Kommissionen sendes til følgende adresse:

    Europa-Kommissionen

    Generaldirektoratet for Eksterne Forbindelser

    Direktorat A. Kriseplatform og Politikkoordinering inden for FUSP

    Kontor A2. Kriseberedskab og Fredsopbygning

    CHAR 12/106

    B-1049 Bruxelles BELGIEN

    E-mail: relex-sanctions@ec.europa.eu

    Tlf. (32 2) 295 55 85

    Fax (32 2) 299 08 73«


    Top