2.6.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 135/3

(1)

Kommissionen offentliggjorde den 8. september 2009 en meddelelse (indledningsmeddelelsen) i Den Europæiske Unions Tidende  (2) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Unionen af garn med høj styrke af polyestere med oprindelse i Folkerepublikken Kina (Kina), Republikken Korea (Korea) og Taiwan (de pågældende lande).

(2)

Proceduren blev iværksat som følge af en klage, der blev indgivet den 27. juli 2009 af CIRFS — European Man-made Fibres Association (klageren) på vegne af producenter, der tegner sig for størstedelen, i dette tilfælde over 60 %, af den samlede EU-produktion af garn med høj styrke af polyestere. Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at der fandt dumping sted af den pågældende vare med deraf følgende væsentlig skade, hvilket blev anset for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en undersøgelse.

(3)

Kommissionen underrettede officielt de klagende EU-producenter, andre EU-producenter, de eksporterende producenter, importører, brugere, andre parter, som den vidste var berørt af sagen, samt Kinas, Koreas og Taiwans repræsentanter om indledningen af proceduren. De interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen.

(4)

Klageren, andre EU-producenter, eksporterende producenter i Kina, Korea og Taiwan, importører og brugere fremsatte deres synspunkter. Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(5)

I betragtning af det store antal eksporterende producenter i Kina og Korea og importører anførtes det i indledningsmeddelelsen, at man påtænkte at anvende stikprøveudtagning i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17. For at gøre det muligt for Kommissionen at fastslå, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i givet fald at udtage en stikprøve, blev alle kendte eksporterende producenter i Kina og Korea, og EU-importører anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og som angivet i indledningsmeddelelsen fremlægge basisoplysninger om deres aktiviteter vedrørende den pågældende vare i perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009.

(6)

Som anført i betragtning 22 til 27, indsendte 11 eksporterende producenter i Kina de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Med hensyn til Korea fremlagde fire eksporterende producenter de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven.

(7)

Kommissionen udtog ud fra oplysningerne fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter en stikprøve på tre eksporterende producenter i Kina eller grupper af forretningsmæssigt forbundne virksomheder med den største eksportmængde til Unionen. Alle berørte eksporterende producenter, deres sammenslutninger og de kinesiske myndigheder blev hørt og gav deres samtykke til udtagelsen af stikprøven.

(8)

For Koreas vedkommende fremlagde kun fire eksporterende producenter de nødvendige oplysninger for at kunne deltage i stikprøveudtagelsen. Da antallet af eksporterende producenter, som var villige til at samarbejde, var lavt, blev det besluttet, at det ikke var nødvendigt med stikprøver.

(9)

For at give de eksporterende producenter i Kina, der måtte ønske det, mulighed for at anmode om markedsøkonomisk eller individuel behandling, sendte Kommissionen ansøgningsskemaer herom til de kinesiske eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, og til de eksporterende producenter, der ønskede at modtage sådanne spørgeskemaer med henblik på at søge om en individuel undersøgelse, jf. grundforordningens artikel 17, stk. 3.

(10)

Kommissionen underrettede officielt de pågældende eksporterende producenter i Kina, de kinesiske myndigheder og klageren om resultaterne af undersøgelsen vedrørende markedsøkonomisk behandling. De fik desuden mulighed for at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt, hvis der var særlige grunde til, at de burde høres.

(11)

To eksporterende producenter, som ikke indgik i stikprøven, da de ikke opfyldte kriteriet i grundforordningens artikel 17, stk. 1, anmodede om en individuel margen, jf. grundforordningens artikel 17, stk. 3. Det var imidlertid opfattelsen, at en individuel undersøgelse af de pågældende eksporterende producenter ville have ført til yderligere kontrolbesøg på stedet og til en særlig analyse, og det ville således have været urimelig byrdefuldt og ville have hindret en rettidig afslutning af undersøgelsen. Derfor var den foreløbige konklusion, at de eksporterende producenters anmodning om en individuel undersøgelse ikke kunne imødekommes.

(12)

Kommissionen fremsendte spørgeskemaer til alle parter, som, den vidste, var berørt, og til alle andre virksomheder, der gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen, nemlig fire EU-producenter, 10 importører og 68 brugere.

(13)

De klagende EU-producenter, yderligere en EU-producent, der støttede undersøgelsen, to ikke-forretningsmæssigt forbundne importører og 33 brugere indsendte besvarelser.

(14)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for en midlertidig fastsættelse af dumping, deraf følgende skade og EU's interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(15)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. juli 2008 til 30. juni 2009 (undersøgelsesperioden eller UP). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra januar 2005 til udgangen af undersøgelsesperioden (den betragtede periode).

(16)

Den pågældende vare er garn med høj styrke af polyestere (undtagen sytråd), ikke i detailsalgsoplægninger, herunder monofilamenter af finhed under 67 decitex, med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Republikken Korea og Taiwan (den pågældende vare), der i øjeblikket tariferes under KN-kode 5402 20 00.

(17)

Den pågældende vare har usædvanlige egenskaber og bruges til en række forskellige formål, som f.eks. forstærkning af dæk, brede tekstiler, transportbånd, sikkerhedsbælter, net og geokunststoffer.

(18)

I løbet af undersøgelsen hævdede visse parter, at det garn, der blev anvendt i produktionen af dæk, det såkaldte »High Modulus Low Shrinkage«-garn (HMLS) (højt elasticitetsmodul, begrænset krympning) bør udelukkes fra undersøgelsens omfang. De hævdede, at HMLS har forskellige egenskaber og anvendelsesformål i sammenligning med andre former for garn med høj styrke.

(19)

Af undersøgelsen fremgik det imidlertid, at selv om HMLS-garn har nogle bestemte egenskaber i sammenligning med andre former for garn med høj styrke (f.eks. elasticitetsmodul, krympning, brudstyrke og træthedsresistens) har de forskellige former for den pågældende vare alle de samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber. De betragtes derfor som udgørende én enkelt vare.

(20)

Den vare, der blev eksporteret til Unionen fra Kina, Korea og Taiwan, og den vare, der blev fremstillet og solgt på hjemmemarkedet i Korea og Taiwan såvel som i Kina af den kinesiske eksporterende producent, som var blevet indrømmet markedsøkonomisk behandling, og også den vare, der blev fremstillet og solgt i Unionen af EU-producenter, blev anset for at have de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber såvel som de samme brugere. Det konkluderes derfor foreløbigt, at disse varer er identiske, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(21)

I betragtning af det store antal importører i klagen påtænktes det i indledningsmeddelelsen at anvende stikprøver for importører i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1. Efter en undersøgelse af de afgivne oplysninger blev det i betragtning af det lave antal importører, der gav udtryk for samarbejdsvilje, imidlertid besluttet, at det ikke var nødvendigt at benytte stikprøveudtagning.

(22)

I betragtning af det store antal eksporterende producenter i Kina påtænktes det i indledningsmeddelelsen at anvende stikprøver for at fastsætte dumpingens omfang, jf. grundforordningens artikel 17, stk. 1.

(23)

For at Kommissionen kunne afgøre, om det var nødvendigt at udtage stikprøver og i så fald gøre dette, blev de eksporterende producenter i Kina anmodet om at give sig til kende senest 15 dage efter indledningen af undersøgelsen og afgive grundlæggende oplysninger om deres eksport- og hjemmemarkedssalg, deres nøjagtige aktiviteter i forbindelse med produktionen af den pågældende vare samt oplyse navnene på alle deres forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der er involveret i produktion og/eller salg af den pågældende vare, og redegøre for disse virksomheders aktiviteter.

(24)

De kinesiske myndigheder og producentsammenslutninger, dvs. det kinesiske handelskammer for import og eksport af tekstiler, blev også hørt i forbindelse med udtagningen af en repræsentativ stikprøve.

(25)

I alt 11 eksporterende producenter, herunder grupper af forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Kina, gav sig til kende og afgav de ønskede oplysninger inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. De rapporterede alle om eksport af den pågældende vare til Unionen i UP og gav udtryk for, at de var villige til at indgå i stikprøven. Derfor blev disse 11 eksporterende producenter anset for at være samarbejdsvillige i forbindelse med den nuværende undersøgelse (samarbejdsvillige eksporterende producenter).

(26)

Eksporterende producenter, der ikke gav sig til kende inden for ovennævnte frist eller ikke afgav de ønskede oplysninger rettidigt, blev betragtet som ikke-samarbejdsvillige i forbindelse med undersøgelsen. En sammenligning mellem importoplysninger fra Eurostat og den eksportmængde til Unionen af den pågældende vare, som virksomhederne har indberettet for UP, jf. betragtning 25, viser, at de kinesiske eksporterende producenter var meget samarbejdsvillige, jf. betragtning 73 nedenfor.

(27)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve ud fra den største repræsentative eksportmængde af garn med høj styrke til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. Stikprøven bestod af tre virksomheder eller grupper af forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der tegnede sig for mere end 65 % af den samlede eksportmængde til Unionen af den pågældende vare. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle de pågældende eksporterende producenter, deres sammenslutninger og de kinesiske myndigheder hørt, og de gav deres samtykke til udtagelsen af stikprøven.

(28)

To eksporterende producenter, som ikke indgik i stikprøven, da de ikke opfyldte kriteriet i grundforordningens artikel 17, stk. 1, anmodede om fastsættelsen af en individuel dumpingmargen, jf. grundforordningens artikel 17, stk. 3.

(29)

Som nævnt i betragtning 27 blev stikprøven begrænset til et antal virksomheder, som med rimelighed kunne undersøges inden for den afsatte tid. De virksomheder, der blev undersøgt i forbindelse med dumpingundersøgelsen af de pågældende lande, er opført i betragtning 14. På baggrund af de kontrolbesøg, der skulle gennemføres hos en lang række virksomheder, hvilket for Kinas vedkommende indebar kontrol af anmodninger om markedsøkonomisk behandling og spørgeskemabesvarelser om antidumping, blev det vurderet, at individuelle undersøgelser ville være urimeligt byrdefulde og hindre en rettidig afslutning af undersøgelsen.

(30)

Derfor blev det foreløbigt konkluderet, at de to anmodninger om en individuel undersøgelse ikke kunne imødekommes.

(31)

Den generelle metode, der herefter blev fastsat, har været anvendt på alle eksporterende producenter i Korea, Taiwan, den eksporterende producent i Kina, som var blevet indrømmet markedsøkonomisk behandling, og under hensyntagen til konceptet vedrørende et referenceland, også for de to øvrige eksporterende producenter i Kina, der indgik i stikprøven, og som ikke var blevet indrømmet markedsøkonomisk behandling. Ved fremlæggelsen af undersøgelsesresultaterne vedrørende dumping for hvert af de pågældende lande i denne undersøgelse beskrives derfor kun, hvad der er specifikt for det pågældende eksporterende land.

(32)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, undersøgte Kommissionen først, om hver eksporterende producents salg af samme vare på hjemmemarkedet til uafhængige kunder var repræsentativt, dvs. om den samlede salgsmængde udgjorde mindst 5 % af det tilsvarende eksportsalg til Unionen.

(33)

Kommissionen udpegede efterfølgende de varetyper, som solgtes på hjemmemarkedet af virksomheder med et samlet repræsentativt salg, og som var identiske eller direkte sammenlignelige med de typer, der solgtes med henblik på eksport til Unionen.

(34)

For hver varetype, der solgtes af de pågældende eksporterende producenter på hjemmemarkedet, og som blev anset for at være direkte sammenlignelig med den type, der solgtes med henblik på eksport til Unionen, blev det fastslået, om hjemmemarkedssalget var tilstrækkeligt repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en bestemt varetype blev anset for tilstrækkeligt repræsentativt, når salget af den pågældende type på hjemmemarkedet til uafhængige kunder i UP udgjorde mindst 5 % af det samlede salg af den sammenlignelige varetype, der solgtes med henblik på eksport til Unionen.

(35)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, om hver virksomheds salg på hjemmemarkedet kunne anses for at have fundet sted i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved at fastsætte andelen af det rentable hjemmemarkedssalg til uafhængige kunder for hver varetype.

(36)

I de tilfælde, hvor den mængde af en varetype, som blev solgt til en nettopris, der svarede til eller lå over de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde mindst 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, og hvor den vejede gennemsnitssalgspris for denne varetype svarede til eller lå over enhedsproduktionsomkostningerne, blev den normale værdi for hver varetype beregnet som det vejede gennemsnit af alle salgspriser på hjemmemarkedet for den pågældende vare.

(37)

I de tilfælde, hvor mængden af fortjenstgivende salg af en varetype udgjorde højst 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, eller hvor den vejede gennemsnitspris for den varetype lå under enhedsproduktionsomkostningerne, blev den normale værdi baseret på den faktiske hjemmemarkedspris, der blev beregnet som det vejede gennemsnit af alene det fortjenstgivende hjemmemarkedssalg for denne varetype.

(38)

I de tilfælde, hvor alle varer inden for denne varetype blev solgt med tab, var det opfattelsen, at salget ikke havde fundet sted i normal handel.

(39)

For varetyper, der ikke blev solgt i normal handel, og varetyper, der ikke blev solgt i repræsentative mængder på hjemmemarkedet, anvendte Kommissionen den beregnede normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 3.

(40)

For at beregne den normale værdi jf. grundforordningens artikel 2, stk. 3, blev hver af de pågældende samarbejdsvillige eksporterende producenters salgs- og administrationsomkostninger samt andre generalomkostninger (SG&A) og den vejede gennemsnitlige fortjeneste ved salg af samme vare på hjemmemarkedet i normal handel i undersøgelsesperioden lagt til producenternes gennemsnitlige produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden. De oplyste produktionsomkostninger og SG&A blev om nødvendigt justeret, før de blev benyttet til at beregne den normale værdi og til at fastslå, om salget havde fundet sted i normal handel.

(41)

I alle tilfælde, hvor den pågældende vare blev eksporteret til uafhængige kunder i Unionen, blev eksportprisen fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, dvs. på grundlag af de eksportpriser, der faktisk var betalt eller skulle betales.

(42)

Når salget foregik gennem en forretningsmæssigt forbunden importør, blev eksportprisen fastsat i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, ud fra den pris, hvortil de indførte varer for første gang videresolgtes til uafhængige købere. I disse tilfælde blev der foretaget justeringer for alle omkostninger, der var påløbet mellem import og videresalg, herunder skatter og afgifter såvel som en rimelig margin til SG&A plus fortjeneste. Den forretningsmæssigt forbundne importørs egne omkostninger til SG&A blev anvendt, og der blev fastsat en rimelig fortjeneste ud fra den fortjeneste, som var blevet fastslået for den uafhængige importør af den pågældende vare i undersøgelsen.

(43)

Sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen blev foretaget ab fabrik.

(44)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirker priserne og prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget passende justeringer i alle de tilfælde, hvor de blev anset for at være rimelige, nøjagtige og dokumenterede.

(45)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, blev dumpingmargenen for hver samarbejdsvillig eksporterende producent fastslået på grundlag af en sammenligning mellem det vejede gennemsnit af den normale værdi og det vejede gennemsnit af eksportprisen.

(46)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kina fastsættes i overensstemmelse med samme artikels stk. 1 til 6 for de eksporterende producenter, som viste sig at opfylde kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

(47)

Til orientering er disse kriterier kort beskrevet herunder:

(48)

Alle virksomheder, der indgik i stikprøven, anmodede om markedsøkonomisk behandling og udfyldte ansøgningsformularen om markedsøkonomisk behandling inden for de fastsatte frister. Kommissionen indhentede og efterprøvede oplysningerne i ansøgningsformularen og alle andre oplysninger, som den fandt nødvendige, som led i kontrolbesøget hos de pågældende virksomheder.

(49)

Ved gennemgangen blev det fastslået, at to eksporterende producenter fra Kina, der indgik i stikprøven, ikke opfyldte kravene i de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), med hensyn til markedsøkonomisk behandling.

(50)

Navnlig én eksporterende producent, der indgik i stikprøven, opfyldte ikke kravene i kriterium 1 til 3. For det første kunne den ikke godtgøre, at dens beslutninger blev truffet som reaktion på markedssignaler og uden nogen omfattende statslig indgriben, da der blev konstateret restriktioner i dens salgsaktiviteter, f.eks. forpligtelsen til at sælge en vis mængde af den pågældende vare på hjemmemarkedet. For det andet godtgjorde den ikke, at dens regnskaber blev revideret i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder. Af undersøgelsen fremgik det, at der var en række uoverensstemmelser og mangler i ansøgerens regnskaber samt overtrædelser af IAS-principperne. Endelig blev der konstateret fordrejninger overført fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system i form af urimelige evalueringer af brugsrettigheder til jord.

(51)

Den anden eksporterende producent, der indgik i stikprøven, kunne ikke godtgøre, at den opfyldte kravene i kriterium 1 og 3. Den kunne ikke godtgøre, at dens beslutninger blev truffet som reaktion på markedssignaler og uden nogen omfattende statslig indgriben, da der blev konstateret restriktioner i dens salgsaktiviteter svarende til de restriktioner, der er nævnt i betragtning 50, og eftersom en del af dens kapital ikke var blevet indbetalt, til trods for statens bekræftelse heraf. Der blev endvidere konstateret fordrejninger overført fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system i form af urimelige vurderinger af brugsrettigheder til jord.

(52)

En eksporterende producent, der indgik i stikprøven, godtgjorde, at den opfyldte alle kriterier i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), og kunne derfor indrømmes markedsøkonomisk behandling.

(53)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), fastsættes der om nødvendigt en landsdækkende told for lande henhørende under nævnte artikel undtagen i tilfælde, hvor virksomheder kan påvise, at de opfylder alle kriterierne i grundforordningens artikel 9, stk. 5, for individuel behandling.

(54)

Til orientering er disse kriterier kort beskrevet nedenfor:

(55)

De eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, og som ikke opfyldte kriterierne for markedsøkonomisk behandling, havde også ønsket individuel behandling, hvis de ikke kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling.

(56)

På grundlag af de foreliggende oplysninger konstateredes det foreløbigt, at følgende to eksporterende producenter fra Kina, der indgik i stikprøven, opfyldte alle kravene til individuel behandling, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 5:

(57)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), skal den normale værdi for eksporterende producenter i lande med overgangsøkonomier, og som ikke kan indrømmes markedsøkonomisk behandling, fastsættes på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et tredjeland med markedsøkonomi (i det følgende benævnt »referenceland«).

(58)

I indledningsmeddelelsen blev det foreslået at benytte USA som et egnet referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina. Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til dette forslag.

(59)

En lang række parter gjorde indsigelse mod dette forslag og foreslog, at Taiwan eller Korea blev anvendt, da de hævdede, at disse lande var bedre egnede. Der blev givet følgende relevante begrundelser:

(60)

Kommissionen undersøgte ovennævnte bemærkninger og mente, at de generelt var relevante for så vidt angår valget af referenceland. Det blev desuden undersøgt, om Taiwan eller Korea ville være egnet som et muligt tredjeland med markedsøkonomi med hensyn til at fastsætte den normale værdi for Kina.

(61)

Det fremgik især af undersøgelsen, at Taiwan havde en højere grad af kompatibilitet med Kina for så vidt angår slutprodukterne. Det blev bemærket, at de eksporterende producenter i Taiwan også findes i Kina med forretningsmæssigt forbundne producenter, og at de stort set opererer på samme vilkår i begge lande.

(62)

På dette grundlag blev det anset for mere hensigtsmæssigt at anvende Taiwan som referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7.

(63)

Efter at have valgt Taiwan som referenceland blev den normale værdi beregnet ud fra de oplysninger, der var kontrolleret hos de taiwanske eksporterende producenter, som samarbejdede fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen. Den normale værdi blev baseret på de priser, der var betalt eller skulle betales for salg på hjemmemarkedet i Taiwan for tilsvarende varetyper, såfremt disse fandtes at være produceret i repræsentative mængder og solgt i normal handel. Dette var tilfældet for en række eksporterede varetyper.

(64)

Størstedelen af hjemmemarkedssalget hos den eksporterende producent, der indgik i stikprøven, og som blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, fandt sted i repræsentative mængder og i normal handel. Den normale værdi for disse varetyper blev fastsat på grundlag af de priser, der rent faktisk var betalt eller skulle betales af uafhængige kunder på hjemmemarkedet i Kina i undersøgelsesperioden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1.

(65)

For varetyper, der ikke blev solgt i normal handel, og varetyper, der ikke blev solgt i repræsentative mængder på hjemmemarkedet, måtte den normale værdi beregnes, jf. betragtning 40.

(66)

Som omtalt i betragtning 57 til 63 skal den normale værdi for eksporterende producenter, der ikke er indrømmet markedsøkonomisk behandling, fastsættes ud fra prisen eller den beregnede værdi i et tredjeland med markedsøkonomi, i dette tilfælde Taiwan.

(67)

For de øvrige eksporterede varetyper, som enten ikke blev solgt i normal handel i Taiwan eller ikke blev solgt i repræsentative mængder af de taiwanske producenter på deres hjemmemarked, måtte der beregnes normale værdier. Den normale værdi blev beregnet på det grundlag, der er beskrevet i betragtning 40.

(68)

Alt salg af den pågældende vare, som de tre eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, foretog til EU-markedet, fandt sted direkte til uafhængige kunder i Unionen. Eksportprisen blev derfor fastsat på grundlag af de priser, der faktisk blev betalt eller skulle betales, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(69)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. For alle undersøgte eksporterende producenter blev der derfor indrømmet justeringer for omkostninger til transport, søtransport, forsikring, håndtering og lastning samt dermed forbundne omkostninger, emballering, kreditter, provision, nedslag, rabatter og indirekte beskatning, når dette var relevant og berettiget.

(70)

For de virksomheder, der indgik i stikprøven, blev den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver varetype sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(71)

På det grundlag udgør de midlertidige vejede gennemsnitlige dumpingmargener følgende i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet:

(72)

Den vejede gennemsnitlige dumpingmargen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, blev beregnet i henhold til bestemmelserne i grundforordningens artikel 9, stk. 6. Denne margen blev fastsat ud fra de margener, der var blevet fastsat for de eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, idet der ses bort fra den eksporterende producent med en margen på 0. På dette grundlag blev den beregnede dumpingmargen for de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, midlertidigt fastsat til 8,9 %.

(73)

For alle andre kinesiske eksportørers vedkommende fastslog Kommissionen først graden af samarbejde. De samlede eksportmængder, som var angivet i de samarbejdsvillige eksporterende producenters stikprøvebesvarelser, blev sammenlignet med den samlede import fra Kina i henhold til Eurostats importstatistikker. Der kunne konstateres en samarbejdsprocent på 100. På dette grundlag blev samarbejdsniveauet anset for at være højt, og det blev derfor anset for hensigtsmæssigt at fastsætte dumpingmargenen for de ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter til den højeste dumpingmargen, der var blevet fastsat for de eksporterende producenter, der indgik i stikprøven.

(74)

Ud fra dette blev den landsdækkende dumping midlertidigt fastsat til 9,3 %.

(75)

Størstedelen af hjemmemarkedssalget af de varetyper, der blev solgt til eksport i Unionen af alle fire undersøgte virksomheder, fandt sted i repræsentative mængder og i normal handel. Den normale værdi for disse varetyper blev fastsat på grundlag af de priser, der rent faktisk var betalt eller skulle betales af uafhængige kunder på hjemmemarkedet i Korea i undersøgelsesperioden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1.

(76)

For varetyper, der ikke blev solgt i normal handel, og varetyper, der ikke blev solgt i repræsentative mængder på hjemmemarkedet, måtte den normale værdi beregnes. Alle fire undersøgte virksomheder havde salg på hjemmemarkedet af visse varetyper, som ikke fandt sted i repræsentative mængder eller i normal handel. I disse tilfælde blev den normale værdi beregnet på det i betragtning 40 omhandlede grundlag.

(77)

Dele af det eksportsalg, som er foretaget af én eksporterende producent, fandt sted direkte til en forretningsmæssigt forbundet importør i Unionen. Eksportprisen blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 9, derfor fastsat på grundlag af den pris, hvortil varerne første gang blev videresolgt til en uafhængig køber og i overensstemmelse med den i betragtning 42 omhandlede metode.

(78)

Den nævnte eksporterende producents resterende eksport af den pågældende vare og alle de tre andre eksporterende producenters eksportsalg skete direkte til uafhængige kunder i Unionen. Eksportsalgsprisen for dette salg blev derfor fastsat på grundlag af de priser, der faktisk blev betalt eller skulle betales, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(79)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. For alle undersøgte eksporterende producenter blev der derfor indrømmet justeringer for forskelle i omkostninger til transport, søtransport, forsikring, håndtering og lastning samt dermed forbundne omkostninger, og emballering, kreditter og provision, når dette var relevant og berettiget.

(80)

Alle fire undersøgte virksomheder stillede krav om en justering for toldgodtgørelse i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b), med den begrundelse, at den samme vare angiveligt blev pålagt importafgifter, når den var beregnet til forbrug i eksportlandet, men at disse afgifter blev refunderet eller ikke betalt, når varen solgtes med henblik på eksport til Unionen.

(81)

Kravet blev fundet uberettiget, da ingen af de fire virksomheder kunne påvise, at de importafgifter, de havde fået refunderet, skyldtes eksport af den pågældende vare til Unionen.

(82)

For hver virksomhed blev den normale værdi, der var beregnet som et vejet gennemsnit og fastsat for hver varetype, sammenlignet med det vejede gennemsnit af eksportpriserne for de tilsvarende varetyper, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11.

(83)

På det grundlag blev de dumpingmargener, der var udtrykt som en procentdel af cif-importprisen, Unionens grænse, ufortoldet, der gjorde sig gældende for alle de pågældende eksporterende producenter i Korea, anset for at være under bagatelgrænsen på 2 %, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 3.

(84)

Det bør bemærkes, at de fire koreanske eksporterende producenter tegner sig for hele eksporten med oprindelse i Korea, når man sammenligner med importoplysninger fra Eurostat. Derfor er det foreløbigt konkluderet, at det ikke var påkrævet at vedtage antidumpingforanstaltninger over for importen med oprindelse i Korea.

(85)

Hvis denne konklusion bekræftes i undersøgelsens videre forløb, vil proceduren blive afsluttet for så vidt angår Korea.

(86)

Størstedelen af hjemmemarkedssalget af de varetyper, der blev solgt til eksport i Unionen af de to undersøgte virksomheder, fandt sted i repræsentative mængder og i normal handel. Den normale værdi for disse varetyper blev fastsat på grundlag af de priser, der rent faktisk var betalt eller skulle betales af uafhængige kunder på hjemmemarkedet i Taiwan i undersøgelsesperioden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1.

(87)

For varetyper, der ikke blev solgt i normal handel, og varetyper, der ikke blev solgt i repræsentative mængder på hjemmemarkedet, måtte den normale værdi beregnes. Begge undersøgte virksomheder havde salg på hjemmemarkedet af visse varetyper, som ikke fandt sted i repræsentative mængder eller i normal handel. I disse tilfælde blev den normale værdi beregnet på det grundlag, der er beskrevet i betragtning 40.

(88)

Alt salg af den pågældende vare, som de to samarbejdsvillige eksporterende producenter foretog til EU-markedet, fandt sted direkte til uafhængige kunder i Unionen. Eksportprisen blev derfor fastsat på grundlag af de priser, der faktisk blev betalt eller skulle betales, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(89)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. For alle undersøgte eksporterende producenter blev der derfor indrømmet justeringer for forskelle i omkostninger til transport, søtransport, forsikring, håndtering og lastning samt dermed forbundne omkostninger, emballering, kreditter, provision, nedslag og rabatter, når dette var relevant og berettiget.

(90)

For hver virksomhed blev den normale værdi, der var beregnet som et vejet gennemsnit og fastsat for hver varetype, sammenlignet med det vejede gennemsnit af eksportpriserne for de tilsvarende varetyper, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11.

(91)

På dette grundlag var dumpingmargenerne udtrykt i procent af cif-importprisen, Unionens grænse, ufortoldet, som følger:

(92)

Med hensyn til import med oprindelse i Taiwan bør det bemærkes, at ifølge Eurostats importoplysninger tegner de to samarbejdsvillige eksporterende producenter sig for den samlede eksport med oprindelse i dette land. Der blev fastsat en landsdækkende dumpingmargen for Taiwan. Det blev endvidere konstateret, at denne landsdækkende dumpingmargen lå under den bagatelgrænse, der anvendtes, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 3. Derfor er det foreløbigt konkluderet, at det ikke var påkrævet at indføre antidumpingforanstaltninger over for importen med oprindelse i Taiwan.

(93)

Hvis denne konklusion bekræftes i undersøgelsens videre forløb, vil proceduren blive afsluttet for så vidt angår Taiwan.

(94)

Alle tilgængelige oplysninger om EU-producenterne, herunder oplysninger anført i klagen og oplysninger indsamlet af EU-producenterne før og efter undersøgelsens indledning, blev anvendt til at fastsætte den samlede EU-produktion.

(95)

På dette grundlag blev den samlede EU-produktion anslået til ca. 121 000 mio. ton i UP. Denne mængde omfattede produktionen for alle EU-producenter, som gav sig til kende, og den anslåede produktion for de producenter, som forblev tavse i forbindelse med proceduren (tavse producenter). Da der ikke forelå andre oplysninger, blev oplysningerne i klagen om de tavse producenter således anvendt ved fastsættelsen af den samlede EU-produktion og det samlede EU-forbrug. De tavse producenter tegnede sig for ca. 22 % af den samlede EU-produktion i UP. Ingen af de kendte EU-producenter var neutrale eller modsatte sig indledningen af undersøgelsen.

(96)

Produktionsmængden for de EU-producenter, som støttede klagen, var på 94 000 ton i UP og udgjorde således ca. 78 % af den samlede anslåede EU-produktion.

(97)

Som nævnt i betragtning 96 viste undersøgelsen, at de EU-producenter, som støttede klagen og indvilgede i at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen, tegnede sig for ca. 78 % af den samlede EU-produktion i UP. Disse producenter anses derfor for at udgøre EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4.

(98)

Forbruget blev fastsat på grundlag af den samlede import ifølge Eurostat og EU-erhvervsgrenens samlede salg på EU-markedet, inklusive de tavse producenters anslåede salg.

(99)

Som nævnt i betragtning 95 blev der anvendt oplysninger for disse producenter, som var anført i klagen, da der manglede oplysninger om de tavse producenters produktion og salg af garn med høj styrke.

Tabel 1

(100)

EU-forbruget faldt sammenlagt 7 % i den betragtede periode. Det blev konstateret, at forbruget først steg med 20 % mellem 2005 og 2007, hvorefter det faldt med 22 % mellem 2007 og UP. Faldet i forbruget i 2008 skyldtes en lavere efterspørgsel, især i anden halvdel af 2008 som følge af den økonomiske krise.

(101)

Kommissionen overvejede, om importen af garn med høj styrke med oprindelse i Kina, Korea og Taiwan skulle vurderes kumulativt i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 4.

(102)

For så vidt angår importen fra Taiwan og Korea, blev det som nævnt ovenfor foreløbigt vurderet, at både den taiwanske og koreanske import ikke fandt sted til dumpingpriser i UP.

(103)

Derfor blev det foreløbigt konkluderet, at virkningen af importen fra Korea og Taiwan ikke skulle kumuleres med dumpingimporten fra Kina.

(104)

Det skal bemærkes, at én eksporterende producent i Kina, som indgik i stikprøven, ikke dumpede sine varer på EU-markedet. Eksporten fra denne virksomhed skal derfor ikke medregnes i analysen af udviklingen i dumpingimporten fra Kina på EU-markedet.

(105)

For at undgå offentliggørelse af eventuelle følsomme virksomhedsoplysninger om denne producent blev det imidlertid af fortrolighedshensyn anset for hensigtsmæssigt ikke at udelukke oplysningerne fra denne eksportør, som ikke dumpede sine varer på EU-markedet, fra de offentligt tilgængelige oplysninger, der forelægges nedenfor, bl.a. Eurostats data.

(106)

Den første tabel nedenfor viser således al import af garn med høj styrke med oprindelse i Kina, hvorimod den anden tabel viser indekserede data vedrørende dumpingimport på EU-markedet i den betragtede periode.

Tabel 2a

(107)

Mængden af den samlede import fra Kina steg dramatisk (tredobling) i den betragtede periode, mens den gennemsnitlige importpris i samme periode faldt med 17 %. Som følge heraf voksede importens markedsandel markant fra 7,3 % i 2005 til 23,6 % i UP. Det fremgik af undersøgelsen, at selv i perioden mellem 2007 og UP, hvor forbruget faldt med 22 %, steg importmængden fra Kina med 15 %, hvilket førte til en stigning på 7,7 procentpoint i markedsandelen heraf.

(108)

Mængden af dumpingimport fra Kina steg dramatisk i den betragtede periode, hvilket førte til mere end en syvdobling af dens markedsandel. Desuden fremgik det af undersøgelsen, at til trods for faldet i forbruget mellem 2007 og UP vandt dumpingimporten en betydelig markedsandel i UP.

(109)

De gennemsnitlige priser på dumpingimporten fra Kina viste et fald på 39 % i den betragtede periode, hvilket underbød EU-erhvervsgrenens priser i UP som forklaret i betragtning 112.

(110)

For at kunne undersøge prisunderbuddet blev de vejede gennemsnitlige priser for hver varetype, som EU-erhvervsgrenen solgte til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til ab fabrik, sammenlignet med de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser for import fra Kina ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet, fastsat på cif-basis med en passende justering for gældende told og omkostninger efter importen.

(111)

Samarbejdet fra de kinesiske eksportørers side var udtalt og omfattede 69 % af den samlede eksportmængde fra Kina i Unionen i UP. Da en af de kinesiske eksporterende producenter ikke havde solgt varer til dumpingpriser på EU-markedet, blev denne virksomheds import ikke taget i betragtning i forbindelse med vurderingen af prisunderbud.

(112)

Det fremgik af sammenligningen, at den pågældende dumpingvare med oprindelse i Kina blev solgt i Unionen i undersøgelsesperioden til underbudspriser på 24 % under EU-erhvervsgrenens priser.

(113)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske indikatorer, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation fra 2005 til undersøgelsesperiodens afslutning.

(114)

Som vist i ovenstående tabel faldt EU-erhvervsgrenens produktion med 36 % i løbet af den betragtede periode. Det bør bemærkes, at selv om EU-forbruget steg med 20 % mellem 2005 og 2007, forblev EU-erhvervsgrenens produktion stabil i den periode, hvorimod den faldt markant mellem 2007 og UP i tråd med faldet i EU-forbruget.

(115)

EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet faldt til ca. 144 000 ton i UP. På baggrund af stagnerende salg og faldende produktionsmængder faldt udnyttelsen af den kapacitet, der var til rådighed, dog fra 91 % i 2005 til 65 % i UP. Det største fald skete i perioden fra 2007 til undersøgelsesperioden.

(116)

Salgstallene i tabellen nedenfor vedrører den mængde, der blev solgt til den første uafhængige kunde på EU-markedet.

Tabel 4

(117)

Mens EU-forbruget steg med 20 % i 2005 og 2007, steg EU-erhvervsgrenens salgsmængde af den pågældende vare til uafhængige kunder på EU-markedet med kun 4 %. Det betyder, at EU-erhvervsgrenen ikke kunne drage fordel af det øgede forbrug i den periode. Dertil kommer, at i resten af den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens salgsmængde sågar mere, nemlig 31 %, hvorimod EU-forbruget faldt med 22 %. Følgelig faldt EU-erhvervsgrenens salgsmængde konstant og markant, og tabet af markedsandele var så højt som 11,9 procentpoint i den betragtede periode.

(118)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige priser, ab fabrik, ved salg til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet faldt med 9 % i den betragtede periode. Det største fald indtraf mellem 2007 og UP og var sammenfaldende med dumpingimporten fra Kina til lave priser. Resultatet var, at EU-erhvervsgrenen var nødt til at sænke sine salgspriser især i UP til trods for stigningen i råmaterialepriserne.

Tabel 5

(119)

Undersøgelsen viste rent faktisk, at EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige produktionsomkostninger steg med 6 % mellem 2005 og undersøgelsesperioden. Det skyldtes hovedsageligt en stigning i prisen på PET-spåner, som er det væsentligste råmateriale, der anvendes i produktionen af garn med høj styrke. Den gennemsnitlige pris på PET-spåner steg med 12 % mellem 2005 og 2008, hvorefter den faldt til et niveau, der svarede til niveauet for 2005. I samme periode var EU-erhvervsgrenen imidlertid tvunget til at holde sine salgspriser nede for at kunne konkurrere med dumpingimporten til lave priser. Derfor lå EU-erhvervsgrenens salgspriser betydeligt under erhvervsgrenens omkostninger i UP.

(120)

Lagrene udgjorde ca. 15 % af produktionsmængden i UP. EU-erhvervsgrenen formindskede sine lagre med 9 % i den betragtede periode, navnlig mellem 2007 og UP. Imidlertid skal dette fald ses i lyset af det lavere aktivitetsniveau, der skyldtes en indskrænkning af EU-erhvervsgrenen.

Tabel 6

(121)

Som følge af en indskrænkning af EU-erhvervsgrenen blev antallet af beskæftigede reduceret væsentligt, dvs. med 23 % i den betragtede periode. Faldet i produktiviteten skal ses i lyset af de generelle indskrænkninger, hvor faldet i antallet af beskæftigede følger faldet i produktionen, men først senere. For så vidt angår arbejdskraftomkostningerne, steg de kun lidt med 6 % i den betragtede periode.

(122)

EU-erhvervsgrenens rentabilitet blev beregnet som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare og udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. I den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens rentabilitet markant fra en fortjeneste på 3 % i 2005 til et tab på 13,3 % i UP. Til trods for den omstændighed, at EU-forbruget udviste en stigende tendens mellem 2005 og 2007 kunne EU-erhvervsgrenen ikke drage fordel af denne gunstige udvikling som følge af dumpingimporten fra Kina til lave priser.

(123)

Tendensen, som fremgår af likviditeten, der er erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere sine aktiviteter, afspejler i stort omfang udviklingen i rentabiliteten. Følgelig udviser likviditeten en væsentlig nedgang i den betragtede periode. Det samme kan siges om investeringsafkastet, som udviste en tilsvarende negativ udvikling i tråd med de negative resultater, som EU-erhvervsgrenen opnåede i den betragtede periode.

(124)

Af ovenstående fremgår det, at EU-erhvervsgrenens evne til at investere blev begrænset, da likviditeten forværredes markant i den betragtede periode. Derfor faldt investeringerne med 89 % i den betragtede periode.

(125)

EU-forbruget steg med 20 % mellem 2005 og 2007, men det lykkedes kun EU-erhvervsgrenen at øge sin salgsmængde til EU-markedet med 4 %, hvilket betød, at den ikke kunne drage fordel af stigningen i EU-forbruget. Når man ser på udviklingen i den betragtede periode, var faldet på 29 % i EU-erhvervsgrenens salgsmængde langt mere udtalt end faldet på 7 % i EU-forbruget. Følgelig faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel også markant med 12 procentpoint i samme periode.

(126)

Dumpingmargenerne for Kina, som fremgår af afsnittet om dumping ovenfor, ligger over bagatelgrænsen. I betragtning af dumpingimportens størrelse og priser kan virkningerne af de faktiske dumpingmargener ikke anses for at være ubetydelige.

(127)

Det fremgår af undersøgelsen, at de fleste skadesindikatorer som f.eks. produktion (– 36 %), kapacitetsudnyttelse (– 28 %), salgsmængde til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet (– 29 %), markedsandel (– 12 procentpoint) og produktivitet (– 16 %) forværredes i den betragtede periode. Desuden blev skadesindikatorerne vedrørende EU-erhvervsgrenens finansielle resultater, som f.eks. likviditet (– 241 %) og rentabilitet (– 16,3 procentpoint), påvirket i alvorlig grad. Dette betyder, at EU-erhvervsgrenens evne til at rejse kapital også blev undermineret, navnlig i UP.

(128)

Det blev konstateret, at de største tab skete i perioden mellem 2008 og UP, da dumpingimporten fra Kina til trods for et kraftigt fald i EU-forbruget, forblev betydelig på EU-markedet og underbød EU-erhvervsgrenens priser med mere end 24 % i UP.

(129)

Det fremgik også af undersøgelsen, at EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger nåede sit højeste niveau i 2008 hovedsagelig som følge af en kraftig stigning i priserne på det vigtigste råmateriale. Det lykkedes EU-erhvervsgrenen i UP at opretholde og kontrollere sine produktionsomkostninger gennem rationaliseringsbestræbelser og som følge af faldet i priserne på PET-spåner, der hovedsageligt indtraf i anden halvdel af UP. Men i lyset af det kraftige prisunderbud, som de kinesiske eksportører anvendte i UP, var EU-erhvervsgrenen ikke i stand til at øge sine salgspriser til et niveau, som ville have dækket omkostningerne. Dette førte til en betydelig forværring af den finansielle situation i UP.

(130)

I lyset af ovenstående blev det konkluderet, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(131)

I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, blev det undersøgt, om dumpingimporten af den pågældende vare med oprindelse i Kina forvoldte EU-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kunne betegnes som væsentligt. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kunne være skadevoldende for EU-erhvervsgrenen, blev også undersøgt for at sikre, at en eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

(132)

Det fremgik af undersøgelsen, at dumpingimporten fra Kina steg dramatisk i den betragtede periode, og at dens markedsandel på EU-markedet mellem 2005 og UP mere end syvdobledes. Det blev også konstateret, at i perioden mellem 2008 og UP, da EU-forbruget faldt med ca. 15 %, forblev mængden af dumpingimport fra Kina høj, og markedsandelen steg sågar med 15 %.

(133)

I den betragtede periode oplevede EU-erhvervsgrenen et markant fald på 29 % i dens salgsmængde, og markedsandelen faldt således fra 51,1 % til 39,2 %, dvs. næsten 12 procentpoint. I perioden mellem 2008 og UP faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel med to procentpoint, hvorimod den kinesiske dumpingimport steg til trods for den faldende efterspørgsel på EU-markedet.

(134)

For så vidt angår priserne på dumpingimport faldt de med 39 % i den betragtede periode og underbød i alvorlig grad EU-erhvervsgrenens priser på EU-markedet. EU-erhvervsgrenen blev således forhindret i at øge sine priser for at dække stigningen i råmaterialepriserne. Som følge heraf faldt EU-erhvervsgrenens rentabilitet for salg på EU-markedet, jf. betragtning 122, fra en fortjeneste på 3 % i 2005 til et tab på 13,3 % i UP.

(135)

Det fremgik også af undersøgelsen, at de stigende mængder dumpingimport fra Kina til lave priser generelt havde en negativ indvirkning på markedet i form af pristryk.

(136)

Det konstante pres, som blev udøvet af dumpingimport fra Kina til lave priser på EU-markedet, blev derfor ikke anset for at have forhindret EU-erhvervsgrenen i at tilpasse sine salgspriser til de øgede råmaterialeomkostninger, navnlig i 2008, hvor prisen på PET-spåner nåede sit højdepunkt. Det forklarede, at EU-erhvervsgrenen tabte markedsandele og oplevede fald i rentabiliteten.

(137)

I lyset af ovenstående blev det derfor foreløbigt konkluderet, at den kraftige stigning i dumpingimport fra Kina til lave priser havde en betydelig negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(138)

Som nævnt i betragtning 100 steg EU-forbruget af garn med høj styrke først mellem 2005 og 2007, hvorefter det faldt i 2008 og i UP. I den betragtede periode mistede EU-erhvervsgrenen en betydelig markedsandel. Selv om det ikke kan udelukkes, at denne negative udvikling i EU-forbruget mellem 2008 og UP kan have haft en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation, er det værd at bemærke, at det lykkedes de kinesiske eksportører at øge deres markedsandel samtidigt. Følgelig er det opfattelsen, at forværringen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation ikke kan forklares ved den faldende efterspørgsel, men hovedsageligt skyldes den kraftige stigning i dumpingimporten fra Kina og det prisunderbud, som de kinesiske eksportører praktiserede.

(139)

Priserne på råmaterialerne, hovedsageligt PET-spåner, er steget betydeligt mellem 2005 og 2008, hvorefter de faldt i anden halvdel af UP og nåede et niveau ved udgangen af UP, der svarede til niveauet i 2005.

(140)

Undersøgelsen bekræftede, at EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger i forbindelse med produktionen af garn med høj styrke fulgte den samme tendens som udviklingen i råmaterialepriserne, og generelt steg med 6 % i den betragtede periode. På et marked med effektive handelsvilkår, dvs. uden skadevoldende dumping, kan det dog forventes, at priserne justeres regelmæssigt for at afspejle situationen med hensyn til de forskellige elementer i produktionsomkostningerne. Det skete ikke i dette tilfælde. Faktisk var EU-erhvervsgrenen tvunget til at holde sine salgspriser lave for at kunne konkurrere med dumpingimport fra Kina til lave priser, hvilket medførte et markant fald i dens rentabilitet. Følgelig er den foreløbige konklusion, at de kinesiske eksportørers prisunderbud har presset priserne på EU-markedet og forhindret EU-erhvervsgrenen i at øge sine salgspriser for at dække sine omkostninger.

(141)

Det fremgik af undersøgelsen, at kun én EU-producent, som samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, var vertikalt integreret, og at produktionen til det bundne marked blev anvendt til en yderligere forarbejdning til varer med værditilvækst i det efterfølgende produktionsforløb. I forbindelse med undersøgelsen blev der ikke konstateret produktionsproblemer, der hænger sammen med disse varer i det efterfølgende produktionsforløb. Produktionen til det bundne marked forblev faktisk stabil i den betragtede periode og tegnede sig for ca. 7 % af produktionsmængden.

(142)

På dette grundlag var det opfattelsen, at EU-erhvervsgrenens produktion til det bundne marked ikke bidrog til forværringen af dens finansielle situation, navnlig ikke i UP.

(143)

Selv om analysen af skade og årsagssammenhæng fokuserede på EU-erhvervsgrenens situation på EU-markedet, blev dens eksportresultater undersøgt som en potentiel anden faktor, der eventuelt kan forklare den konstaterede skade. Analysen viste, at EU-erhvervsgrenens eksportsalg til ikke-forretningsmæssigt forbundne parter forblev beskedent (ca. 3 %) i den betragtede periode. Faldet i eksportsalget — fra ca. 18 000 ton i 2005 til ca. 7 000 ton i UP — kan forklares med faldet i produktionen i samme periode. Eksportprisen var dog højere end den pris, som EU-erhvervsgrenen krævede af sine kunder på EU-markedet. Det blev således konkluderet, at faldet i eksportmængden ikke kan forklare omfanget af den skade, som EU-erhvervsgrenen led, herunder især det betydelige fald i rentabiliteten i UP.

(144)

Udviklingen i importen fra andre tredjelande, både for så vidt angår mængder og priser, mellem 2005 og UP fremgår af følgende tabel:

Tabel 9

(145)

De vigtigste andre tredjelande, der eksporterer garn med høj styrke til Unionen, er Schweiz, Belarus, Japan og Thailand. Som det fremgår af ovenstående tabel, var den samlede importmængde fra disse lande temmelig lav i forhold til EU-forbruget, og den faldt med 45 % i den betragtede periode. De gennemsnitlige importpriser forblev stabile og relativt høje i UP.

(146)

På grundlag af ovenstående konkluderedes det foreløbigt, at importen fra disse tredjelande ikke bidrog til den væsentlige skade, der var blevet påført EU-erhvervsgrenen.

(147)

For så vidt angår importen fra Taiwan og Korea, blev det som nævnt ovenfor foreløbigt vurderet, at både den taiwanske og koreanske import ikke fandt sted til dumpingpriser i UP. Denne import kan ses i tabel 10 og 11 nedenfor:

Tabel 10

(148)

Som det kan ses af ovenstående tabel, fulgte importmængderne fra Korea stort set en tendens, der lignede tendensen for forbruget i den betragtede periode. Importmængderne steg fra 17 542 ton i 2005 til 24 580 ton i undersøgelsesperioden. Dette førte til en stigning i markedsandele fra 7,9 % i 2005 til 11,9 % i undersøgelsesperioden. Det er imidlertid værd at bemærke, at importmængden faldt væsentligt mellem 2007 og udgangen af UP.

(149)

Det er også værd at bemærke, at selv om den gennemsnitlige importpris fra Korea faldt med 15 % i den betragtede periode, forblev den højere end de gennemsnitlige importpriser fra Kina i samme periode.

Tabel 11

(150)

Med hensyn til importen fra Taiwan steg den fra 7 343 ton i 2005 til 8 163 ton i UP, dvs. med 11 %. Samtidig steg denne imports markedsandel let fra 3,3 % i 2005 til 4 % i undersøgelsesperioden. Ligesom den koreanske import faldt den taiwanske importmængde betydeligt mellem 2007 og udgangen af UP.

(151)

De gennemsnitlige importpriser fra Taiwan faldt med 14 % i den betragtede periode, men forblev betydeligt højere end importpriserne fra Kina i samme periode.

(152)

På grundlag af ovenstående kan det ikke udelukkes, at importen fra Korea og Taiwan kan have bidraget til en del af den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Importmængderne og -priserne i UP synes dog ikke at være på et niveau, som kan bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(153)

Analysen af oplysningerne vedrørende EU-markedet tydede på, at alle andre EU-producenter ikke vandt, men tabte markedsandele i den betragtede periode. I forbindelse med undersøgelsen blev der ikke konstateret særlige problemer vedrørende konkurrencen mellem EU-producenterne eller handelsfordrejende virkninger, som kan forklare den væsentlige skade, der blev konstateret for EU-erhvervsgrenen.

(154)

På grundlag af ovenstående konkluderedes det foreløbigt, at de producenter, der ikke indgik i definitionen af EU-erhvervsgrenen, ikke bidrog til den skade, der er påført EU-erhvervsgrenen.

(155)

Ovennævnte analyse har vist, at der i den betragtede periode var en kraftig stigning i mængde og markedsandele for dumpingimporten fra Kina til lave priser. Desuden blev det konstateret, at denne import blev foretaget til dumpingpriser, som lå betydeligt under de priser, som EU-erhvervsgrenen krævede for tilsvarende varetyper på EU-markedet.

(156)

Denne stigning i mængde og markedsandel for dumpingimporten fra Kina til lave priser var sammenfaldende med en generel stigning i efterspørgslen i Unionen i perioden mellem 2005 og 2007, men også sammenfaldende med den negative udvikling i EU-erhvervsgrenens markedsandel i samme periode. Desuden lykkedes det de kinesiske eksportører at øge deres markedsandel mellem 2007 og UP, hvor efterspørgslen på EU-markedet var faldende. Samtidig blev der observeret endnu en negativ udvikling i EU-erhvervsgrenens markedsandel og i de vigtigste indikatorer for dennes økonomiske situation. Den kraftige stigning i dumpingimporten fra Kina til lave priser, som konstant underbød EU-erhvervsgrenens priser, førte rent faktisk i den betragtede periode til et fald i EU-erhvervsgrenens rentabilitet med mere end 16 procentpoint, hvilket medførte svære tab i UP.

(157)

Undersøgelsen af de andre kendte faktorer, som kunne have forårsaget skade for EU-erhvervsgrenen, afslørede, at disse faktorer ikke synes at være af en sådan beskaffenhed, at de bryder årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(158)

På baggrund af ovenstående analyse, hvor der blev behørigt skelnet mellem alle de kendte faktorer, der har betydning for EU-erhvervsgrenens situation, og de skadevoldende virkninger af dumpingimporten, konkluderedes det foreløbigt, at dumpingimporten fra Kina har forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(159)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 blev det undersøgt, om der til trods for de foreløbige konklusioner om skadevoldende dumping var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at indføre foreløbige antidumpingforanstaltninger i dette tilfælde. Unionens interesser blev analyseret på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(160)

EU-erhvervsgrenen består af fire producenter i forskellige EU-medlemsstater, som giver direkte beskæftigelse til godt 1 300 arbejdstagere i forbindelse med den pågældende vare.

(161)

EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade som følge af dumpingimporten fra Kina. Der mindes om, at alle skadesindikatorer udviste en negativ tendens i den betragtede periode. Navnlig skadesindikatorerne vedrørende EU-erhvervsgrenens finansielle resultater, f.eks. likviditet, investeringsafkast og rentabilitet, blev påvirket i alvorlig grad. Uden foranstaltninger forekom en yderligere forringelse af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation meget sandsynlig.

(162)

Det forventes, at indførelsen af midlertidig antidumpingtold vil genoprette effektive handelsvilkår på EU-markedet og sætte EU-erhvervsgrenen i stand til at tilpasse priserne på garn med høj styrke, så de afspejler omkostningerne i forbindelse med de forskellige komponenter og markedsvilkårene. Det kan forventes, at indførelsen af midlertidige foranstaltninger vil betyde, at EU-erhvervsgrenen kan genvinde i det mindste en del af den markedsandel, der blev tabt i den betragtede periode, med yderligere positive virkninger for dens økonomiske situation og rentabilitet.

(163)

Det blev derfor konkluderet, at indførelsen af midlertidige antidumpingforanstaltninger over for importen af garn med høj styrke med oprindelse i Kina vil være i EU-erhvervsgrenens interesse.

(164)

Der blev udsendt spørgeskemaer til ti importører i Unionen. Kun to importører i Tyskland og Spanien, som tegnede sig for henholdsvis 15,4 % og 0,2 % af den samlede import fra Kina, samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Med hensyn til den første importør fremgik det af undersøgelsen, at den kun importerede fra Kina, og at næsten hele dens omsætning vedrørte den pågældende vare. I værste fald ville en antidumpingtold på 9 % føre til en betydelig nedgang i denne virksomheds rentabilitet, og den ville blive tabsgivende. Det er imidlertid opfattelsen, at den vil kunne videregive i det mindste en del af omkostningsstigningen til sine kunder i betragtning af en stærk markedsposition blandt visse store brugere. Dertil kommer, at den vil kunne ty til andre forsyningskilder i det mindste på længere sigt. For så vidt angår den anden importør, tegnede den pågældende vare sig kun for en begrænset del af dens samlede forretning (0-5 %), og enhver negativ indvirkning af de foreslåede foranstaltninger må således forventes at være ubetydelig.

(165)

Ud fra de tilgængelige oplysninger blev det konkluderet, at denne importør bør være i en situation, hvor den kan videregive i det mindste en del af omkostningsstigningen til sine kunder og/eller skifte til andre forsyningskilder, selv om en indførelse af midlertidige antidumpingforanstaltninger ville få en negativ indvirkning på én af de ovennævnte importører. Derfor formodes indførelsen af midlertidige antidumpingforanstaltninger ikke at have en negativ indvirkning generelt på importørerne.

(166)

Brugerne af garn med høj styrke har udvist stor interesse i denne sag. Ud af de 68 brugere, der blev kontaktet, har 33 samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen. Disse samarbejdsvillige brugere tegnede sig for 25 % af den samlede import fra Kina. Disse virksomheder befinder sig over hele Unionen og findes i forskellige industrisektorer, f.eks. dæk- og automobilindustri, tovværk og industriel anvendelse.

(167)

Af hensyn til klarheden, og i betragtning af at indførelsen af midlertidige foranstaltninger vil få forskellig indvirkning på brugerne afhængig af den sektor, de arbejder i, blev indvirkningen af foranstaltningerne på brugerne analyseret, og de blev inddelt i særskilte industrisektorer som beskrevet i det efterfølgende.

(168)

For så vidt angår brugerne i dækindustrien, indkom der fire spørgeskemabesvarelser fra dækproducenter. I henhold til dækproducenternes oplysninger var andelen af garn med høj styrke i forhold til produktionsomkostningerne for et dæk relativt begrænsede, under 1 % i gennemsnit, og den gennemsnitlige fortjeneste i forbindelse med dækproduktion beløb sig til ca. 2 %. Det blev konstateret, at ingen af de samarbejdsvillige brugere importerede den pågældende vare fra Kina. Hvis der indføres midlertidige antidumpingtold, er det derfor opfattelsen, at disse brugere ikke påvirkes af foranstaltninger over for importen fra Kina. Desuden findes der en række alternative forsyningskilder, såfremt brugerne i denne sektor importerer fra Kina.

(169)

Med hensyn til automobilsektoren (som hovedsagelig fremstiller sikkerhedsseler og airbags) indsendtes der seks spørgeskemabesvarelser fra disse brugere. Disse seks virksomheder tegnede sig for 5 % af den samlede import af garn med høj styrke fra Kina i UP. Generelt blev det konstateret, at de varer, hvori der anvendes garn med høj styrke, i gennemsnit tegnede sig for mindre end 4 % af den samlede omsætning hos disse virksomheder, og at den gennemsnitlige fortjeneste i denne sektor var på ca. 3 %. Desuden blev det konstateret, at de seks virksomheder indkøbte garn med høj styrke hovedsageligt hos EU-producenterne, hvorimod kun 11 % af deres indkøb blev importeret fra Kina. Derfor er det ikke sandsynligt, at indførelsen af midlertidige foranstaltninger på importen fra Kina generelt vil påvirke automobilsektoren alvorligt, da det blev konstateret, at disse virksomheder er rentable, og Kina ikke var hovedforsyningskilden.

(170)

Men hensyn til producenterne af tovværk blev der indsendt spørgeskemabesvarelser fra tre virksomheder, som tegner sig for mindre end 1 % af den samlede import fra Kina i UP. Deres forretningssandel af garn med høj styrke var på ca. 18 % af deres samlede volumen, og den gennemsnitlige fortjenstmargen i den sektor var på ca. 8 % i UP. På det grundlag blev det anslået, at indførelsen af midlertidig antidumpingtold på importen fra Kina sandsynligvis kun bevirker et let fald i deres fortjenstmargen. Det fremgik også af undersøgelsen, at størstedelen af importen (66 %) kom fra Kina i UP, hvorimod 20 % kom fra Korea. Derfor er det ikke sandsynligt, at denne sektor bliver alvorligt berørt, hvis der indføres foranstaltninger, da indvirkningen på fortjenstmargenen er begrænset, og der findes andre forsyningskilder.

(171)

En række producenter af tovværk har indvendt, at da garn med høj styrke hovedsageligt anvendes i andre sektorer, f.eks. industrisektoren og automobilindustrien, ville indførelsen af antidumpingforanstaltninger føre til en mangel på de former for garn med høj styrke, som anvendes af producenterne af tovværk, da EU-producenterne formodes at ville fokusere på de største markeder først og kun forsyne de resterende sektorer, hvis de har uudnyttet kapacitet. Det bør imidlertid bemærkes, at der findes andre forsyningskilder, herunder EU-erhvervsgrenen, Korea og Taiwan såvel som andre tredjelande, der ikke er underlagt foranstaltninger. Derfor blev denne påstand afvist.

(172)

For så vidt angår brugerne inden for sektoren for industriel anvendelse, f.eks. taglægning, bælter, remme og industritekstiler, blev der indsendt i alt 19 spørgeskemabesvarelser. Disse brugere tegnede sig for 19 % af den samlede import fra Kina i UP. Ud fra de oplysninger, der er tilgængelige for denne sektor, er den forretningsandel, hvor der anvendes garn med høj styrke, på 64 % af den samlede volumen, og den gennemsnitlige fortjeneste i denne sektor var på 13 %. Indvirkningen af antidumpingtold forventes kun at bevirke et let fald i den gennemsnitlige fortjenstmargen i denne sektor. Det fremgik også af undersøgelsen, at disse brugere hovedsageligt foretog deres indkøb hos EU-producenterne og i Kina. Følgelig bør indførelsen af foranstaltninger over for importen fra Kina ikke få en betydelig negativ indvirkning på denne sektor i betragtning af den begrænsede indvirkning på fortjenstmargenen og den omstændighed, at der findes andre forsyningskilder.

(173)

Nogle brugere indvendte, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger ville få en negativ indvirkning på dem på to måder. De hævdede, at der ikke kun ville være mangel på alternative kilder, men også at de pågældende lande ville flytte deres eksport fra den pågældende vare til varer i det efterfølgende produktionsforløb.

(174)

Med hensyn til påstanden om, at der ikke vil være alternative kilder, skal det først bemærkes, at der ikke indføres midlertidige foranstaltninger over for importen fra Korea og Taiwan. Endvidere findes der andre forsyningskilder i andre tredjelande, som ikke er underlagt foranstaltninger, som nævnt i betragtning 171. For det andet fremgik det af undersøgelsen med hensyn til EU-erhvervsgrenens forsyning, at der var problemer med forsyningen fra nogle EU-producenter til visse brugere. Imidlertid fremgik det ikke af analysen, at disse problemer optrådte regelmæssigt. Ud fra ovenstående, og især som følge af eksistensen af andre forsyningskilder, blev denne påstand afvist.

(175)

Med hensyn til påstanden om, at producenter af garn med høj styrke i de pågældende lande ville flytte deres eksport til det efterfølgende produktionsforløb, bør det bemærkes, at der ikke indføres midlertidige foranstaltninger over for importen fra Korea og Taiwan. Derfor er det opfattelsen, at brugerne af garn med høj styrke bør kunne forblive konkurrencedygtige, selv hvis de kinesiske eksportører flytter deres eksport til det efterfølgende produktionsforløb, da de stadig vil kunne forsyne sig med garn med høj styrke hos andre leverandører, som ikke er underlagt foranstaltninger. Derfor blev dette krav afvist.

(176)

Hvis man tager ovenstående i betragtning, forekommer indvirkningen på brugerne i de forskellige industrisektorer generelt begrænset, selv om nogle brugere sandsynligvis påvirkes negativt af foranstaltningerne over for importen fra Kina. Derfor blev det ud fra de tilgængelige oplysninger foreløbigt konkluderet, at virkningen af antidumpingforanstaltningerne på importen af garn med høj styrke med oprindelse i Kina sandsynligvis ikke vil få en væsentlig negativ indvirkning for brugerne af den pågældende vare.

(177)

I lyset af ovenstående blev det ud fra de tilgængelige oplysninger om Unionens interesser foreløbigt konkluderet, at der overordnet set ikke er tvingende grunde til ikke at indføre midlertidige foranstaltninger over for importen af garn med høj styrke med oprindelse i Kina.

(178)

På baggrund af konklusionerne om, at landsdækkende vejede gennemsnitlige dumpingmargener for importen med oprindelse i Korea og Taiwan ligger under bagatelgrænsen, indføres der ingen midlertidig antidumpingtold på importen fra disse lande.

(179)

På baggrund af konklusionerne om dumping, skade, årsagssammenhæng og EU's interesser bør der indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger for at hindre, at der forvoldes EU-erhvervsgrenen yderligere skade ved dumpingimport.

(180)

For at fastsætte omfanget af disse foranstaltninger blev de konstaterede dumpingmargener taget i betragtning, såvel som den told, der kræves for at bringe den skadevoldende situation, som EU-erhvervsgrenen har befundet sig i, til ophør.

(181)

Ved beregningen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af skadevoldende dumping, blev det fastslået, at enhver foranstaltning bør give EU-erhvervsgrenen mulighed for at dække sine produktionsomkostninger og opnå en fortjeneste før skat på salget af samme vare i Unionen, som det med rimelighed kan forventes for en erhvervsgren af denne type i sektoren under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden dumpingimport. Det er opfattelsen, at den fortjeneste, der kan opnås uden dumpingimport, bør være baseret på år 2005, som er det eneste år, hvor EU-erhvervsgrenen opnåede fortjeneste, og hvor den kinesiske import var mindre påfaldende på EU-markedet. Det blev derfor konstateret, at en fortjenstmargen på 3 % af omsætningen kunne anses for et passende minimum, som EU-erhvervsgrenen kunne have forventet at opnå uden den skadevoldende dumping.

(182)

På dette grundlag blev der beregnet en ikke-skadevoldende pris for EU-erhvervsgrenen på samme vare. Den ikke-skadevoldende pris blev fastsat ved, at ovennævnte fortjenstmargen på 3 % blev lagt til produktionsomkostningerne.

(183)

Den nødvendige prisstigning blev derefter fastsat på grundlag af en sammenligning af den vejede gennemsnitlige importpris for hver varetype hos de eksporterende producenter fra Kina, der indgik i stikprøven, og den ikke-skadevoldende pris på varer, der sælges af EU-erhvervsgrenen på EU-markedet i UP. Forskellen som følge af denne sammenligning blev dernæst udtrykt som en procentdel af den gennemsnitlige cif-importværdi for de sammenlignede varetyper.

(184)

Ud fra ovenstående bør der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, indføres en midlertidig antidumpingtold på importen med oprindelse i Kina svarende til enten dumping- eller skadesmargenen, afhængigt af hvad der er lavest, i henhold til reglen om den lavest mulige told.

(185)

Antidumpingtolden for individuelle virksomheder i denne forordning er fastsat ud fra konklusionerne af denne undersøgelse. Den afspejler således den situation, der konstateredes i forbindelse med undersøgelsen vedrørende ovennævnte virksomheder. Denne told finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre virksomheder«) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i Folkerepublikken Kina og fremstillet af virksomhederne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importerede varer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder forretningsmæssigt forbundne enheder til de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af denne told, men er omfattet af tolden for »alle andre virksomheder«.

(186)

Alle anmodninger om anvendelse af denne individuelle told (f.eks. efter ændring af den pågældende virksomheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen (3) sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer af virksomhedens aktiviteter i forbindelse med produktion og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til den pågældende navneændring eller ændring vedrørende produktions- og salgsenheder. Om fornødent vil forordningen blive ændret ved en ajourføring af listen over virksomheder, der er omfattet af individuel told.

(187)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør resttolden ikke blot anvendes på de ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter, men også på de producenter, der ikke foretog eksport til Unionen i undersøgelsesperioden.

(188)

De fastlagte dumping- og skadesmargener er som følger:

(189)

Ovennævnte foreløbige resultater vil blive fremlagt for alle interesserede parter, og disse vil blive opfordret til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt. Deres bemærkninger vil blive analyseret og taget i betragtning, når der er grundlag for dette, før der træffes endelig afgørelse. Desuden bør det fremføres, at de konklusioner, der ligger til grund for indførelse af antidumpingtold i denne forordning, er foreløbige og kan tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig foranstaltning —