14.10.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 269/9

(1)

En række næringsstoffer, f.eks. vitaminer, mineraler, aminosyrer og andre, kan anvendes i fødevarer til særlig ernæring for at sikre, at de særlige ernæringsmæssige krav hos de mennesker, for hvem disse fødevarer er beregnet, opfyldes og/eller for at opfylde retlige krav fastsat i særdirektiver, som er vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 1, i direktiv 2009/39/EF. Listen over sådanne stoffer blev fastsat ved Kommissionens direktiv 2001/15/EF af 15. februar 2001 om stoffer, der i specielt ernæringsmæssigt øjemed kan anvendes i levnedsmidler til særlig ernæring (2), og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har efter anmodning fra interesserede parter evalueret nye stoffer, og listen bør derfor suppleres og ajourføres. Der bør endvidere indføres specifikationer for visse vitaminer og mineraler med henblik på identifikation.

(2)

Det er hverken muligt i denne forordning at definere næringsstoffer som en særlig gruppe eller på dette tidspunkt at udarbejde en udtømmende liste over alle de kategorier af næringsstoffer, der kan anvendes i fødevarer til særlig ernæring.

(3)

Udvalget af fødevarer til særlig ernæring er bredt og forskelligartet, og de teknologiske processer, der anvendes til fremstilling heraf, er varierede. Der bør derfor for de kategorier af næringsstoffer, der er opført i denne forordning, foreligge så stort et udvalg som muligt af stoffer, som kan anvendes med sikkerhed til fremstilling af fødevarer til særlig ernæring.

(4)

Valget af stoffer bør hovedsagelig bygge på, hvorvidt de er sikre, dernæst på, hvorvidt de kan optages af menneskets organisme, samt på deres organoleptiske og teknologiske egenskaber. Medmindre andet er fastsat i bestemmelser, der gælder for særlige fødevarekategorier, betyder optagelse på listen over stoffer, der kan anvendes til fremstilling af fødevarer til særlig ernæring, ikke, at det er nødvendigt eller ønskeligt at tilsætte disse stoffer til fødevarerne.

(5)

I de tilfælde, hvor det er fundet nødvendigt at tilsætte et næringsstof, er dette blevet fastsat i særlige bestemmelser i de relevante særdirektiver sammen med de eventuelt relevante mængdekrav.

(6)

Hvis der ikke findes særlige bestemmelser, eller der er tale om fødevarer til særlig ernæring, som ikke er omfattet af særdirektiver, bør næringsstoffer anvendes til fremstilling af produkter, der er i overensstemmelse med definitionen af sådanne produkter, og til at opfylde de særlige ernæringsmæssige krav hos de mennesker, for hvem disse fødevarer er beregnet. De pågældende produkter skal samtidig være sikre, når de anvendes ifølge producentens anvisninger.

(7)

Bestemmelserne vedrørende listen over næringsstoffer, der kan anvendes til fremstilling af modermælkserstatninger og tilskudsblandinger samt forarbejdede fødevarer baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn, er fastlagt i Kommissionens direktiv 2006/141/EF af 22. december 2006 om modermælkserstatninger og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn og om ændring af direktiv 1999/21/02 (3) og i Kommissionens direktiv 2006/125/EF af 5. december 2006 om forarbejdede levnedsmidler baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn (4). Det er derfor ikke nødvendigt at gentage disse bestemmelser i denne forordning.

(8)

Der kan også tilsættes en række næringsstoffer med teknologiske formål som tilsætningsstoffer, farvestoffer eller aromaer eller med andre lignende formål, herunder godkendte ønologiske fremgangsmåder og processer i henhold til relevant fællesskabslovgivning. Der vedtages i den forbindelse specifikationer for dem på fællesskabsplan. Disse specifikationer bør gælde for stofferne uafhængigt af formålet med deres anvendelse i fødevarer.

(9)

Indtil man har vedtaget renhedskriterier for de resterende stoffer på EF-niveau, og med henblik på at sikre et højt beskyttelsesniveau for befolkningens sundhed, bør der gælde generelt acceptable renhedskriterier, som er anbefalet af internationale organisationer eller organer, f.eks. det fælles FAO/WHO-ekspertudvalg for fødevaretilsætningsstoffer (JECFA) og EUP (den europæiske farmakopé). Det bør tillades medlemsstaterne under overholdelse af traktatens regler at opretholde nationale regler om fastsættelse af strengere renhedskriterier.

(10)

Nogle specifikke næringsstoffer eller deres derivater er blevet identificeret som værende særlig nødvendige for fremstilling af nogle fødevarer, som gruppen af fødevarer til særlige medicinske formål, og eventuel anvendelse heraf bør begrænses til fremstilling af disse produkter.

(11)

Af klarhedshensyn bør direktiv 2001/15/EF og Kommissionens direktiv 2004/6/EF af 20. januar 2004 om fravigelse fra direktiv 2001/15/EF for at udskyde anvendelsen af handelsforbuddet for visse produkter (5) ophæves og afløses af denne forordning.

(12)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —