EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32009R0203

Kommissionens forordning (EF) nr. 203/2009 af 16. marts 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1137/2007 for så vidt angår anvendelse af fodertilsætningsstoffet Bacillus subtilis (O35) i foder, der indeholder decoquinat og narasin/nicarbazin (EØS-relevant tekst)

EUT L 71 af 17.3.2009, p. 11–12 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 25/02/2020; stiltiende ophævelse ved 32020R0161

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2009/203/oj

17.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 71/11


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 203/2009

af 16. marts 2009

om ændring af forordning (EF) nr. 1137/2007 for så vidt angår anvendelse af fodertilsætningsstoffet Bacillus subtilis (O35) i foder, der indeholder decoquinat og narasin/nicarbazin

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 13, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for udstedelse af en sådan godkendelse.

(2)

I henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 kan godkendelsen af et tilsætningsstof ændres efter anmodning fra indehaveren af godkendelsen og efter udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).

(3)

Mikroorganismepræparatet af Bacillus subtilis DSM 17299 (O35) blev ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1137/2007 (2) tilladt anvendt for slagtekyllinger i en periode på ti år.

(4)

Der er i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet ansøgning om ændring af godkendelsen af det pågældende præparat til også at omfatte tilladelse til at anvende præparatet i foder, der indeholder coccidiostatikaene decoquinat og narasin/nicarbazin, til slagtekyllinger. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til forordningens artikel 7, stk. 3.

(5)

EFSA konkluderede i sin udtalelse af 22. oktober 2008, at det var fastslået, at tilsætningsstoffet Bacillus subtilis DSM 17299 (O35) er kompatibelt med decoquinat og narasin/nicarbazin (3).

(6)

Betingelserne i artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003 er opfyldt.

(7)

Forordning (EF) nr. 1137/2007 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilaget til forordning (EF) nr. 1137/2007 erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. marts 2009.

På Kommissionens vegne

Androulla VASSILIOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.

(2)  EUT L 256 af 2.10.2007, s. 5.

(3)  Videnskabelig udtalelse afgivet på Europa-Kommissionens foranledning af Ekspertpanelet for Tilsætningsstoffer og Produkter eller Stoffer, der Anvendes i Foder, om kompatibiliteten mellem det mikrobielle produkt O35 (Bacillus subtilis) og decoquinat og narasin/nicarbazin. EFSA Journal (2008) 840, s. 1-7.


BILAG

Tilsætningsstoffets identifikationsnummer

Navn på indehaveren af godkendelsen

Tilsætningsstof

(handelsnavn)

Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse og analysemetode

Dyreart eller kategori

Maksimumsalder

Minimumsindhold

Maksimumsindhold

Andre bestemmelser

Godkendelse gyldig til

CFU/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 %

Kategori: zootekniske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: tarmflorastabilisatorer.

»4b1821

Chr. Hansen A/S

Bacillus subtilis DSM 17299 (O35)

 

Tilsætningsstoffets sammensætning:

Præparat af Bacillus subtilis

DSM 17299

der indeholder mindst 1,6 × 109 CFU/g tilsætningsstof

 

Aktivstoffets karakteristika:

Sporekoncentrat af Bacillus subtilis DSM 17299

 

Analysemetode (1):

Tælling ved pladespredning med anvendelse af trypton-soja-agar og termisk forbehandling af foderprøverne.

Slagtekyllinger

8 × 108

1,6 × 109

1.

I brugsvejledningen for tilsætningsstoffet og forblandingen angives oplagringstemperatur, holdbarhed og pelleteringsstabilitet.

2.

Tillades anvendt i foder, der indeholder de tilladte coccidiostatika diclazuril, halofuginon, robenidin, decoquinat og narasin/nicarbazin.

22. oktober 2017


(1)  Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på EF-referencelaboratoriets hjemmeside: www.irmm.jrc.be/crl-feed-additives«


Top