This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32009D0339
2009/339/EC: Commission Decision of 16 April 2009 amending Decision 2007/589/EC as regards the inclusion of monitoring and reporting guidelines for emissions and tonne-kilometre data from aviation activities (notified under document number C(2009) 2887) (Text with EEA relevance)
2009/339/EF: Kommissionens beslutning af 16. april 2009 om ændring af beslutning 2007/589/EF for så vidt angår tilføjelse af retningslinjer for overvågning og rapportering af udledninger og tonkilometerdata fra luftfartsaktiviteter (meddelt under nummer K(2009) 2887) (EØS-relevant tekst)
2009/339/EF: Kommissionens beslutning af 16. april 2009 om ændring af beslutning 2007/589/EF for så vidt angår tilføjelse af retningslinjer for overvågning og rapportering af udledninger og tonkilometerdata fra luftfartsaktiviteter (meddelt under nummer K(2009) 2887) (EØS-relevant tekst)
EUT L 103 af 23.4.2009, p. 10–29
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2012; stiltiende ophævelse ved 32012R0601
Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
---|---|---|---|---|---|
Modifies | 32007D0589 | erstatning | artikel 1 | DATNOT | |
Modifies | 32007D0589 | tilføjelse | bilag 14 | DATNOT | |
Modifies | 32007D0589 | tilføjelse | bilag 15 | DATNOT | |
Modifies | 32007D0589 | ændring | bilag 1 | DATNOT | |
Modifies | 32007D0589 | ændring | tekst | DATNOT |
Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
---|---|---|---|---|---|
Corrected by | 32009D0339R(01) | (ES) | |||
Corrected by | 32009D0339R(02) | (ES) | |||
Implicitly repealed by | 32012R0601 | 01/01/2013 |
23.4.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 103/10 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 16. april 2009
om ændring af beslutning 2007/589/EF for så vidt angår tilføjelse af retningslinjer for overvågning og rapportering af udledninger og tonkilometerdata fra luftfartsaktiviteter
(meddelt under nummer K(2009) 2887)
(EØS-relevant tekst)
(2009/339/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (1), særlig artikel 14, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/101/EF af 19. november 2008 om ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på inddragelse af luftfartsaktiviteter i ordningen for handel med drivhusgasemissionskvoter i Fællesskabet (2) inddrog luftfartsaktiviteter i ordningen for handel med drivhusgasemissionskvoter i Fællesskabet. |
(2) |
Ifølge artikel 14, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF bør Kommissionen vedtage retningslinjer for overvågning og rapportering af emissioner fra luftfartsaktiviteter og for overvågning og rapportering af tonkilometerdata fra luftfartsaktiviteter med henblik på en ansøgning i henhold til samme direktivs artikel 3e eller 3f. |
(3) |
Den administrerende medlemsstat bør sikre, at hver luftfartøjsoperatør indsender overvågningsplaner til den kompetente myndighed i denne medlemsstat, hvori der redegøres for foranstaltninger til overvågning og rapportering af årlige udledninger og tonkilometerdata med henblik på en ansøgning om en tildeling af kvoter, der skal tildeles gratis, samt at sådanne planer godkendes af den kompetente myndighed efter de retningslinjer, der er vedtaget i medfør af dette direktivs artikel 14, stk. 1. |
(4) |
Kommissionens beslutning 2007/589/EF af 18. juli 2007 om retningslinjer for overvågning og rapportering af drivhusgasudledninger i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (3) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(5) |
Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Klimaændringer, der er omhandlet i artikel 23 i direktiv 2003/87/EF — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
I beslutning 2007/589/EF foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 1 affattes således: »Artikel 1 Retningslinjerne for overvågning og rapportering af drivhusgasudledninger fra aktiviteterne i bilag I til direktiv 2003/87/EF og aktiviteter, der er medtaget i henhold til artikel 24, stk. 1, i samme direktiv, er opstillet i bilag I til XIV til denne beslutning. Retningslinjerne for overvågning og rapportering af tonkilometerdata fra luftfartsaktiviteter med henblik på en ansøgning i henhold til artikel 3e eller 3f i direktiv 2003/87/EF er fastsat i bilag XV. Retningslinjerne bygger på principperne i nævnte direktivs bilag IV.« |
2) |
I bilagsoversigten tilføjes følgende punkter:
|
3) |
Bilag I ændres som angivet i del A i bilaget til nærværende beslutning. |
4) |
Der indsættes et bilag XIV affattet som angivet i del B i bilaget til nærværende beslutning. |
5) |
Der indsættes et bilag XV affattet som angivet i del C i bilaget til nærværende beslutning. |
Artikel 2
Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. april 2009.
På Kommissionens vegne
Stavros DIMAS
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32.
(2) EUT L 8 af 13.1.2009, s. 3.
(3) EUT L 229 af 31.8.2007, s. 1.
BILAG
A. |
I bilag I foretages følgende ændringer:
|
B. |
Som bilag XIV indsættes følgende: »BILAG XIV Aktivitetsspecifikke retningslinjer for opgørelse af udledninger fra luftfartsaktiviteter som anført i bilag I til direktiv 2003/87/EF 1. AFGRÆNSNING OG FULDSTÆNDIGHED De aktivitetsspecifikke retningslinjer i dette bilag skal anvendes til at overvåge og rapportere om udledninger fra luftfartsaktiviteter som anført i bilag I til direktiv 2003/87/EF. Bilag II om forbrænding af brændsler finder ikke anvendelse på mobile kilder som f.eks. luftfartøjer. Alle flyvninger, der er omfattet af bilag I til direktiv 2003/87/EF og udføres af en luftfartøjsoperatør i rapporteringsperioden, skal være omfattet. Med henblik på at identificere den enkelte luftfartøjsoperatør, jf. artikel 3, litra o), i direktiv 2003/87/EF, som ansvarlig for en flyvning anvendes det kaldesignal, som benyttes i forbindelse med flyvekontroltjeneste (ATC). Kaldesignalet er ICAO-designatorkoden i flyveplanens rubrik 7, eller i mangel heraf luftfartøjets registreringsmærke. Kendes luftfartøjsoperatørens identitet ikke, anses luftfartøjets ejer for at være luftfartøjsoperatør, medmindre den kompetente myndighed accepterer ejerens dokumentation af, hvem der var luftfartøjsoperatøren. 2. BESTEMMELSE AF CO2-UDLEDNINGER CO2–udledninger fra luftfartsaktiviteter beregnes ved følgende formel: CO2–udledninger = Brændstofforbrug * emissionsfaktor 2.1. METODEVALG Luftfartøjsoperatøren definerer i overvågningsplanen, hvilken overvågningsmetode der benyttes for hver luftfartøjstype. Hvis luftfartøjsoperatøren påtænker at benytte leased-in eller andre luftfartøjstyper, som endnu ikke er optaget i overvågningsplanen på det tidspunkt, hvor denne forelægges for den kompetente myndighed, vedlægger luftfartøjsoperatøren i overvågningsplanen en beskrivelse af den procedure, som benyttes til at definere overvågningsmetoden for disse yderligere luftfartøjstyper. Luftfartøjsoperatøren sikrer, at den udvalgte overvågningsmetode anvendes konsekvent. Luftfartøjsoperatøren definerer følgende for hver luftfartøjstype i overvågningsplanen:
For så vidt angår litra b) og c) — når det er nødvendigt på grund af særlige omstændigheder, f.eks. at brændstofleverandører ikke kan oplyse alle de data, der kræves til en bestemt metode — må denne liste over anvendte metoder indeholde en liste over afvigelser fra den generelle metode for specifikke flyvepladser. 2.2. BRÆNDSTOFFORBRUG Brændstofforbrug udtrykkes som forbrugt brændstof i mængdeenheder (ton) i løbet af rapporteringsperioden. Brændstofforbruget overvåges for hver flyvning og for hvert brændstof, og hjælpemotorens brændstofforbrug skal også indgå heri efter nedenstående beregningsformel. Brændstofpåfyldningen kan fastslås ud fra brændstofleverandørens målinger som dokumenteret på følgesedler eller fakturaer for brændstof for hver flyvning. Alternativt kan brændstofpåfyldning også fastslås ved at anvende målesystemer om bord på luftfartøjet. Dataene tages fra brændstofleverandørens oplysninger, eller registreres i masse- og balancedokumenterne, i luftfartøjets tekniske logbog eller overføres elektronisk fra luftfartøjet til luftfartøjsoperatøren. Brændstofmængden i tanken kan fastslås ved at anvende målesystemer om bord på luftfartøjet, som er registreret i masse- og balancedokumenterne, i luftfartøjets tekniske logbog eller overført elektronisk fra luftfartøjet til luftfartøjsoperatøren. Driftslederen udvælger den metode, som giver de mest fyldestgørende og rettidige data sammenholdt med den laveste usikkerhed, uden at dette resulterer i urimelige omkostninger. 2.2.1. BEREGNINGSFORMLER Det faktiske brændstofforbrug beregnes ved en af følgende to metoder:
2.2.2. KRAV TIL KVANTITATIV BESTEMMELSE Metodetrin 1 Brændstofforbrug bestemmes for rapporteringsperioden med en usikkerhed på mindre end ± 5 %. Metodetrin 2 Brændstofforbrug bestemmes for rapporteringsperioden med en usikkerhed på mindre end ± 2,5 %. Luftfartøjsoperatører, som i den foregående handelsperiode (eller ud fra et konservativt overslag eller ekstrapolering, hvis der ikke (længere) foreligger rapporterede udledninger), i gennemsnit højst har udledt 50 000 t fossilt CO2 om året, anvender som minimum metodetrin 1 i forhold til de vigtigste kildestrømme. Alle øvrige luftfartøjer anvender metodetrin 2 i forhold til de vigtigste kildestrømme. 2.2.3. BRÆNDSTOFDENSITET Hvis brændstofpåfyldningsmængden eller brændstofmængden i luftfartøjets brændstoftanke er angivet i volumenenheder (liter eller m3), omregner luftfartøjsoperatøren denne kvantitet fra volumen til mængde ved at benytte de reelle densitetsværdier. Den reelle densitet betyder densitet udtrykt i kg/liter og bestemmes ved den reelle temperatur for en specifik måling. Medmindre målesystemer om bord på luftfartøjet kan anvendes, skal den reelle densitet være den densitet, som måles af brændstofleverandøren ved brændstofpåfyldningen og registreres på fakturaen for brændstoffet eller følgeseddelen. Er sådanne oplysninger ikke tilgængelige, bestemmes den reelle densitet af brændstoffets temperatur ved påfyldningen som oplyst af brændstofleverandøren eller specificeret af flyvepladsen, hvor brændstofpåfyldningen finder sted ved anvendelse af standardkorrelationstabeller for densitet/temperatur. En standarddensitetsfaktor på 0,8 kg/liter må kun anvendes i de tilfælde, hvor den kompetente myndighed accepterer dokumentation for, at de reelle værdier ikke er tilgængelige. 2.3. EMISSIONSFAKTOR De følgende referencefaktorer, udtrykt som t CO2/t brændstof, ud fra referencetallene for nedre brændværdi og emissionsfaktorer og angivet i punkt 11 i bilag I, anvendes for hvert flybrændstof: Tabel 1 Emissionsfaktorer for flybrændstoffer
I forbindelse med rapporteringen betragtes denne fremgangsmåde som metodetrin 1. For alternative brændstoffer, for hvilke der ikke er defineret referenceværdier, bestemmes aktivitetsspecifikke emissionsfaktorer som angivet i punkt 5.5 og 13 i bilag I. I sådanne tilfælde bestemmes og rapporteres den nedre brændværdi som en memorandumpost. Indeholder det alternative brændstof biomasse, gælder kravene til overvågning og rapportering af biomasseindhold, jf. bilag I. For kommercielt handlede brændsler kan emissionsfaktoren eller kulstofindholdet, som ligger til grund for denne, biomasseindholdet og den nedre brændværdi udledes af indkøbsfortegnelserne fra brændstofleverandøren for det pågældende brændstof, forudsat den er udledt på grundlag af anerkendte internationale standarder. 3. VURDERING AF USIKKERHED Luftfartøjsoperatøren skal være klar over, hvilke usikkerhedsmomenter der først og fremmest kan indvirke på udledningsberegningen. Luftfartøjsoperatører pålægges ikke at udføre en detaljeret vurdering af usikkerheden, jf. punkt 7.1, i bilag I, forudsat at luftfartøjsoperatøren påpeger kilder til usikkerhed og deres tilknyttede usikkerhedsniveauer. Disse oplysninger benyttes ved udvælgelse af overvågningsmetode efter punkt 2.2. Når brændstofpåfyldninger udelukkende bestemmes ud fra fakturerede brændstofmængder eller andre relevante oplysninger fra brændstofleverandøren, såsom følgesedler for brændstofpåfyldning pr. flyvning, kræves ingen yderligere belæg for det tilknyttede usikkerhedsniveau. Anvendes målesystemer om bord på luftfartøjet til at måle brændstofpåfyldningen, skal det oplyste usikkerhedsniveau, som knytter sig til brændstofmålingen, understøttes af kalibreringscertifikater. Luftfartøjsoperatøren skal i fraværet af sådanne certifikater:
Usikkerheder for overvågningsmetodens øvrige komponenter kan bygge på en konservativ ekspertvurdering, hvor der tages hensyn til det skønnede antal flyvninger i rapporteringsperioden. Der er ikke noget krav om, at der skal tages hensyn til den kumulerede virkning af alle målesystemets komponenter på usikkerheden ved de årlige aktivitetsdata. Luftfartøjsoperatøren krydstjekker regelmæssigt påfyldningsmængderne ifølge fakturaer og påfyldningsmængderne ifølge målesystemer om bord på luftfartøjet og træffer afhjælpende foranstaltninger i overensstemmelse med punkt 10.3.5, hvis der konstateres afvigelser. 4. FORENKLEDE PROCEDURER FOR LUFTFARTØJSOPERATØRER MED SMÅ UDLEDNINGSMÆNGDER Luftfartøjsoperatører, som udfører færre end 243 flyvninger pr. periode for tre på hinanden følgende firemånedersperioder, og luftfartøjsoperatører, som udfører flyvninger, hvor de samlede udledninger er lavere end 10 000 ton CO2 pr. år, betragtes som luftfartøjsoperatører med små udledningsmængder. Luftfartøjsoperatører med små udledningsmængder kan give et overslag over brændstofforbruget med værktøjer, der er indført af Eurocontrol eller en anden relevant organisation, som kan behandle al relevant lufttrafikinformation, der står til Eurocontrols rådighed. De pågældende værktøjer må kun anvendes, hvis de er godkendt af Kommissionen, og dette gælder også anvendelsen af korrektionsfaktorer til kompensation for eventuelle unøjagtigheder i metoderne til opstilling af modeller. En luftfartøjsoperatør, som gør brug af den forenklede procedure, og som overskrider tærskelværdien for luftfartøjsoperatører med små udledningsmængder i et rapporteringsår, underretter den kompetente myndighed herom. Medmindre luftfartøjsoperatøren til kompetente myndigheds tilfredshed påviser, at tærskelværdien fra og med den efterfølgende rapporteringsperiode ikke endnu en gang vil blive overskredet, skal luftfartøjsoperatøren ajourføre overvågningsplanen med henblik på at opfylde kravene i punkt 2 og 3. Den ajourførte overvågningsplan forelægges uden unødig forsinkelse til den kompetente myndigheds godkendelse. 5. FREMGANGSMÅDE I TILFÆLDE AF UDFALD I DATAINDSAMLINGEN Luftfartøjsoperatøren træffer alle nødvendige foranstaltninger for at forebygge huller i dataindsamlingen ved at gennemføre egnede kontrolaktiviteter som omhandlet i disse retningslinjers bilag I, punkt 10.2 til 10.3. Opdager en kompetent myndighed, en luftfartøjsoperatør eller verifikatoren for en flyvning, der er omfattet af bilag I til direktiv 2003/87/EF, at en del af de data, som er nødvendige for at fastslå udledningerne, mangler som følge af omstændigheder uden for luftfartøjsoperatørens indflydelse og ikke kan bestemmes ved en alternativ metode i overvågningsplanen, kan driftslederen anslå udledningerne for denne flyvning ved anvendelse af de i ovennævnte punkt 4 omhandlede værktøjer. Mængden af udledninger, som er anslået efter denne fremgangsmåde, angives i den årlige udledningsrapport. 6. OVERVÅGNINGSPLAN Luftfartøjsoperatører forelægger deres overvågningsplan til den kompetente myndigheds godkendelse mindst fire måneder inden den første rapporteringsperiodes begyndelse. Den kompetente myndighed sikrer, at luftfartøjsoperatøren gennemgår overvågningsplanen forud for starten på hver handelsperiode og om nødvendigt forelægger en revideret overvågningsplan. Efter forelæggelsen af en overvågningsplan med henblik på rapportering af udledninger fra den 1. januar 2010 finder en gennemgang af overvågningsplanen sted forud for starten på den handelsperiode, som påbegyndes i 2013. I forbindelse med udførelsen af denne gennemgang vurderer luftfartøjsoperatøren til den kompetente myndigheds tilfredshed, om overvågningsmetoden kan ændres, så kvaliteten af de rapporterede data øges, uden at dette medfører urimeligt høje omkostninger. Den kompetente myndighed underrettes om eventuelle foreslåede ændringer af overvågningsmetoden. Væsentlige ændringer af overvågningsmetoden, som nødvendiggør en ajourføring af overvågningsplanen, skal godkendes af den kompetente myndighed. Væsentlige ændringer omfatter:
Uanset punkt 4.3 i bilag I skal overvågningsplanen indeholde følgende oplysninger: For alle luftfartøjsoperatører:
Ud over punkt 1 til 7 skal enhver luftfartøjsoperatørs overvågningsplan — undtagen luftfartøjsoperatører med små udledningsmængder, der ønsker at benytte den forenklede procedure, jf. punkt 4 — indeholde:
Udover punkt 1 til 7 skal overvågningsplanen fra luftfartøjsoperatører med små udledningsmængder, der ønsker at benytte den forenklede procedure, jf. punkt 4., indeholde:
Den kompetente myndighed kan forlange, at luftfartøjsoperatøren anvender en elektronisk model i forbindelse med forelæggelse af overvågningsplanen. Kommissionen kan offentliggøre en standardiseret elektronisk model eller en specifikation af filformatet. Den kompetente myndighed accepterer i dette tilfælde, at luftfartøjsoperatøren anvender denne model eller dette filformat, medmindre den kompetente myndigheds model som minimum kræver det samme datainput. 7. RAPPORTERINGSFORMAT Luftfartøjsoperatører anvender det format, som er fastsat i nedenstående punkt 8 til rapportering af deres årlige udledninger. Den kompetente myndighed kan forlange, at luftfartøjsoperatøren anvender en elektronisk model i forbindelse med forelæggelse af den årlige udledningsrapport. Kommissionen kan offentliggøre en standardiseret elektronisk model eller en specifikation af filformatet. Den kompetente myndighed accepterer i dette tilfælde, at luftfartøjsoperatøren anvender denne model eller dette filformat, medmindre den kompetente myndigheds model som minimum kræver det samme datainput. Udledninger rapporteres afrundet til nærmeste ton CO2. Emissionsfaktorer afrundes, så kun de betydende decimaler medtages med henblik på såvel beregning som rapportering. Brændstofforbrug pr. flyvning skal anvendes med alle decimaler af betydning for beregningen. 8. INDHOLDET AF RAPPORTEN OM ÅRLIGE UDLEDNINGER Hver luftfartøjsoperatør medtager følgende oplysninger i sin årlige udledningsrapport:
Tabel 2 Rapporteringsformat for årlige udledninger fra luftfartsaktiviteter
Hver luftfartøjsoperatør medtager følgende oplysninger i et bilag til sin årlige udledningsrapport:
Driftslederen kan anmode om, at dette bilag behandles som fortrolige oplysninger. 9. VERIFIKATION Foruden verifikationskravene i bilag I, punkt 10.4 skal verifikatoren tage følgende i betragtning:
|
C. |
Følgende indsættes som bilag XV: »BILAG XV Aktivitetsspecifikke retningslinjer for opgørelse af tonkilometerdata fra luftfartsaktiviteter med henblik på en ansøgning i henhold til artikel 3e eller 3f i direktiv 2003/87/EF 1. INDLEDNING Dette bilag indeholder de generelle retningslinjer for overvågning, rapportering og verifikation af tonkilometerdata fra aktiviteter som anført i bilag I til direktiv 2003/87/EF. Bilag I finder anvendelse for overvågning, rapportering og verifikation af tonkilometerdata, når dette er relevant. Til dette formål tolkes henvisninger til udledninger som henvisninger til tonkilometerdata. Punkt 4.1, 4.2, 5.1, 5.3 til 5.7, 6 til 7 og 11 til 16 i bilag I finder ikke anvendelse på tonkilometerdata. 2. AFGRÆNSNING OG FULDSTÆNDIGHED De aktivitetsspecifikke retningslinjer i dette bilag skal anvendes til at overvåge og rapportere om tonkilometerdata fra luftfartsaktiviteter som omfattet af bilag I til direktiv 2003/87/EF. Alle flyvninger, som er omfattet af bilag I til dette direktiv, og som udføres af en luftfartøjsoperatør i rapporteringsperioden, skal medregnes. Med henblik på at identificere den enkelte luftfartøjsoperatør, jf. artikel 3, litra o), i direktiv 2003/87/EF, som ansvarlig for en flyvning anvendes det kaldesignal, som benyttes i forbindelse med flyvekontroltjeneste (ATC). Kaldesignalet er ICAO-designatorkoden i flyveplanens rubrik 7, eller i mangel heraf luftfartøjets registreringsmærke. Kendes luftfartøjsoperatørens identitet ikke, anses luftfartøjets ejer for at være luftfartøjsoperatør, medmindre ejeren kan bevise, hvem der var luftfartøjsoperatøren. 3. OVERVÅGNINGSPLANEN I medfør af artikel 3g i direktiv 2003/87/EF forelægger luftfartøjsoperatører en overvågningsplan, hvori der fastsættes foranstaltninger med henblik på at overvåge og rapportere om tonkilometerdata. Luftfartøjsoperatører forelægger deres overvågningsplan for den kompetente myndighed til godkendelse mindst fire måneder inden den første rapporteringsperiodes begyndelse. Luftfartøjsoperatøren definerer i overvågningsplanen, hvilken overvågningsmetode der benyttes for hver luftfartøjstype. Hvis luftfartøjsoperatøren påtænker at benytte leased-in eller andre luftfartøjstyper, som endnu ikke er optaget i overvågningsplanen på det tidspunkt, hvor denne forelægges for den kompetente myndighed, vedlægger luftfartøjsoperatøren i overvågningsplanen en beskrivelse af den procedure, som benyttes til at definere overvågningsmetoden for disse yderligere luftfartøjstyper. Luftfartøjsoperatøren sikrer, at den udvalgte overvågningsmetode anvendes konsekvent. Uanset punkt 4.3 i bilag I skal overvågningsplanen indeholde følgende oplysninger:
Den kompetente myndighed kan forlange, at luftfartøjsoperatøren anvender en elektronisk model i forbindelse med forelæggelse af overvågningsplanen. Kommissionen kan offentliggøre en standardiseret elektronisk model eller en specifikation af filformatet. Den kompetente myndighed accepterer i dette tilfælde, at luftfartøjsoperatøren anvender denne model eller dette filformat, medmindre den kompetente myndigheds model som minimum kræver det samme datainput. 4. METODER TIL BEREGNING AF TONKILOMETERDATA 4.1. BEREGNINGSFORMEL Luftfartøjsoperatører overvåger og rapporterer tonkilometerdata efter en beregningsbaseret metode. Beregningen af tonkilometerdata skal bygge på følgende formel: tonkilometer (t km) = flyvestrækning (km) * nyttelast (t) 4.2. FLYVESTRÆKNING Flyvestrækningen beregnes ved hjælp af følgende formel: Flyvestrækning [km] = storcirkelafstand [km] + 95 km Storcirkelafstanden er defineret som den korteste flyvestrækning mellem to givne punkter på jordens overflade, hvilket tilnærmes med anvendelse af det system, som er omhandlet i artikel 3.7.1.1 i bilag 15 til Chicago-konventionen (WGS 84). Flyvepladsers breddegrad og længdegrad hentes enten fra data for flyvepladsers beliggenhed som offentliggjort i Aeronautical Information Publications (i det følgende benævnt »AIP«) i overensstemmelse med bilag 15 til Chicago-konventionen eller fra en kilde, der benytter sådanne AIP-data. Flyvestrækninger, som beregnes med edbprogrammel eller af en tredjepart, må også anvendes, når beregningsmetoden bygger på ovennævnte formel og AIP-data. 4.3. NYTTELAST Nyttelasten skal beregnes ved hjælp af følgende formel: Nyttelast (t) = massen af fragt og post (t) + massen for passagerer og indchecket bagage (t) 4.3.1. MASSE AF FRAGT OG POST Den reelle masse eller en standardmasse som angivet i masse- og balancedokumenter for de relevante flyvninger benyttes til beregningen af nyttelasten. Luftfartøjsoperatører, som ikke skal være i besiddelse af masse- og balancedokumenter, skal foreslå en egnet metode til at fastslå massen af fragt og post i den overvågningsplan, som den kompetente myndighed skal godkende. Egenvægten af alle lastpaller og containere, som ikke er nyttelast, og startvægten indregnes ikke i den reelle masse af fragt og post. 4.3.2. MASSE AF PASSAGERER OG INDCHECKET BAGAGE Luftfartøjsoperatører kan anvende et af to forskellige metodetrin til at bestemme massen af passagerer. Luftfartøjsoperatøren kan som minimum vælge metodetrin 1 for at bestemme massen af passagerer og indchecket bagage. Inden for samme handelsperiode benyttes det udvalgte metodetrin for alle flyvninger. Metodetrin 1 Der benyttes en fast vægt på 100 kg for hver passager og deres indcheckede bagage. Metodetrin 2 Massen for passagerer og indchecket bagage ifølge masse- og balancedokumenterne for hver flyvning benyttes. 5. VURDERING AF USIKKERHED Luftfartøjsoperatøren skal være klar over, hvilke usikkerhedsmomenter der først og fremmest kan indvirke på beregningen af tonkilometerdata. En udførlig analyse af usikkerhedsmomenter, jf. bilag I, punkt 7, kræves ikke med henblik på metoden til bestemmelse af tonkilometerdata. Luftfartøjsoperatøren udfører jævnligt egnede kontrolaktiviteter, jf. bilag I, punkt 10.2 og 10.3, og træffer omgående afhjælpende foranstaltninger i overensstemmelse med punkt 10.3.5, hvis der konstateres afvigelser. 6. RAPPORTERING Rapportering af tonkilometerdata kræves med henblik på ansøgninger i medfør af artikel 3e og 3f i direktiv 2003/87/EF udelukkende for de overvågningsår, som specificeres heri. Luftfartøjsoperatører anvender det format, som er fastsat i nedenstående punkt 7 til rapportering af deres tonkilometerdata. Den kompetente myndighed kan forlange, at luftfartøjsoperatøren anvender en elektronisk model i forbindelse med forelæggelse af tonkilometerdata. Kommissionen kan offentliggøre en standardiseret elektronisk model eller en specifikation af filformatet. Den kompetente myndighed accepterer i dette tilfælde, at luftfartøjsoperatøren anvender denne model eller dette filformat, medmindre den kompetente myndigheds model som minimum kræver det samme datainput. Tonkilometer rapporteres som afrundede værdier af [t km]. Alle data pr. flyvning skal anvendes med alle decimaler af betydning for beregningen. 7. INDHOLDET AF RAPPORTEN OM TONKILOMETERDATA Luftfartøjsoperatøren medtager følgende oplysninger i sin rapport om tonkilometerdata:
8. VERIFIKATION Foruden verifikationskravene i bilag I, punkt 10.4 skal verifikatoren tage følgende i betragtning:
Væsentlighedsgraden for tonkilometerdata skal være 5 %.« |
(1) Konventionen angående international civil luftfart, som blev undertegnet i Chicago den 7. 12. 1944, samt bilagene hertil.«
(2) Finder ikke anvendelse på standardbrændstof, der er opført i dette bilags tabel 1 og anvendes til luftfartsaktiviteter.
(3) Aggregerede udledninger pr. tredjeland, som rapporteres for hvert land.