19.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 64/1

(1)

Den 10. marts 2009 gennemgik Rådet Frankrigs opdaterede stabilitetsprogram for perioden 2008-2012.

(2)

I 2008 forstærkede den globale finanskrise opbremsningen i den økonomiske vækst som følge af forbrugernes og virksomhedernes svigtende tillid og de strammere lånevilkår. Efter industriproduktionens sammenbrud i fjerde kvartal af 2008 forventes det årlige BNP at falde drastisk i 2009. De største udfordringer under den økonomiske nedgang består i at stabilisere finanssektoren, at genoprette forbrugernes og virksomhedernes tillid og stimulere investeringerne. Nedgangen vil få alvorlige konsekvenser for de offentlige finanser, eftersom underskuddet i 2008 nåede op over 3 % af BNP, som den franske minister for økonomi, industri og beskæftigelse i sit brev af 6. februar 2009 meddelte kommissæren for økonomiske og monetære anliggender. Ifølge den foreløbige prognose fra januar 2009 fra Kommissionens tjenestegrene forventes det endog at stige til over 5 % af BNP i 2009. Heri er der også taget højde for den virkning på 0,8 % af BNP, som genopretningsplanen, der blev vedtaget i december, vil få på budgetbalancen. Hovedingredienserne i denne plan er en fremrykning af de offentlige investeringer og økonomisk støtte til virksomhederne. Regeringen har gennemført en række strukturreformer, som forventes at få en positiv virkning for den potentielle vækst i økonomien.

(3)

Ifølge det makroøkonomiske scenario, programmet er baseret på, forventes væksten i BNP er være positiv i hele programperioden. Efter en nedgang til ca. 1 % i 2008 og et yderligere fald til 0,2-0,5 % i 2009 forventes en stigning til ca. 2 % i 2010 og yderligere til 2,5 % i resten af programperioden. Vurderet på baggrund af de foreliggende oplysninger (2) forekommer dette scenario at være baseret på særdeles optimistiske vækstantagelser. I denne vurdering indgår det drastiske fald i BNP i fjerde kvartal af 2008 og de dystre økonomiske udsigter, der udspringer af tillidsindikatorernes lave niveau og den forventede voldsomme nedgang i investeringerne og handelen. Der tages dog også højde for den betydning, som genopretningsplanen og loven til modernisering af økonomien får for væksten (3). På baggrund af den seneste udvikling i oliepriserne og omfanget af den globale afmatning kan programmets inflationstal forekomme højt sat for 2009, men de kan herefter betragtes som realistiske. De franske myndigheder meddelte den 6. februar Kommissionen, at de makroøkonomiske prognoser og overslag over de offentlige finanser vil blive revideret.

(4)

For 2008 er det offentlige underskud anslået til 3,2 % af BNP i den foreløbige prognose fra Kommissionens tjenestegrene og er dermed 0,3 % større end beregnet i programmet, men bekræftes i ovennævnte brev af 6. februar (4). Forskellen på 0,9 % af BNP i forhold til målet fra den foregående opdatering (2,3 % af BNP) skyldes i stort omfang i) et dårligere resultat end forventet i 2007 (0,3 % af BNP), ii) en markant lavere realvækst i BNP i 2008 end forventet ved den foregående opdatering, således at skatteprovenuet blev lavere end beregnet i planen (0,3 % af BNP) og iii) højere rentebetalinger som følge af virkningerne af den øgede inflation i 2008 for gældsbetjeningen, der er forbundet med inflationsindekserede obligationer (0,2 % af BNP).

(5)

I det opdaterede program er der opstillet et mål for underskuddet for 2009 på 3,9 % af BNP, mens Kommissionens tjenestegrene i deres foreløbige prognose går ud fra 5,4 %. I det større underskud for 2009 er der også taget højde for virkningen af de automatiske stabilisatorer for at modvirke den økonomiske nedgang, men også virkningen af den finanspolitiske hjælpepakke fra december 2008, der beløber sig til 0,8 % af BNP. På det seneste har regeringen bebudet et højere mål for underskuddet på 4,4 % af BNP (5). Efter oplysningerne i det opdaterede stabilitetsprogram og som genberegnet af Kommissionens tjenestegrene forventes det strukturelle underskud (den konjunkturkorrigerede saldo, eksklusive engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger) at beløbe sig til 3 % af BNP i 2009 sammenlignet med 2,5 % i 2008. Denne finanspolitiske kurs kan betragtes som ekspansiv og kan i fuldt omfang forklares ud fra den finanspolitiske effekt af hjælpepakken.

(6)

Frankrigs mål med budgetstrategien på mellemlang sigt, der er skitseret i programmet, er at opfylde den mellemfristede målsætning om en strukturel saldo i balance i 2012. Ifølge beregningerne i programmet, der er blevet opjusteret i henhold til ovennævnte brev af 6. februar, forventes det offentlige underskud at nå sit højeste i 2009 med 4,4 % af BNP (fra 3,9 % af BNP) og herefter igen at falde til 3,1 % af BNP i 2010 (fra 2,7 % af BNP), når genopretningsplanen ikke længere har nogen indvirkning på budgettet. Dette skal sammenholdes med den foreløbige prognose fra Kommissionens tjenestegrene, ifølge hvilken det offentlige underskud vil stige til 5,4 % af BNP i 2009 og herefter falde til 5 % af BNP i 2010. Ifølge beregningerne, der er revideret i henhold til ovennævnte brev, forventes underskuddet at blive reduceret yderligere efter 2010 og nå ned på 1,5 % af BNP i 2012. Den primære saldo følger en lignende udvikling. Det strukturelle underskud forventes at flade ud ved 3 % af BNP i 2009, hvorefter det vil blive reduceret med ca. 1 % af BNP i 2010 og med 0,5 % af BNP om året i programmets sidste år. Ud over udfasningen af genopretningsplanen skulle dette kunne realiseres via en målrettet udgiftsbegrænsning. Ifølge det opdaterede program vil gældskvoten stige til 69,1 % i 2009, hvorefter den i stort omfang vil stabilisere sig ved 69,4 % i 2010, før den falder lidt i de efterfølgende to år. Foruden budgetstillingen tages der højde for virkningen af kapitaltilførslerne til bankerne og deltagelsen i den strategiske investeringsfond (6), der beløber sig til ca. 0,75 % af BNP, men derimod tages der ikke hensyn til eventualforpligtelser som følge af garantiordningen. Ifølge den foreløbige prognose fra Kommissionens tjenestegrene vil gældskvoten nå op på 72,4 % af BNP i 2009 og 76 % af BNP i 2010. Forskellen i forhold til det opdaterede stabilitetsprogram kan forklares ud fra de ændrede tal for væksten og det offentlige underskud.

(7)

Budgetresultaterne er behæftet med forskellige risici i hele programperioden. For det første afspejler de ikke det dårligere resultat for 2008 (en forringelse på 0,3 % af BNP), der netop er blevet bekræftet i ovennævnte brev. Dette resultat afspejler også den mangelfulde finanspolitiske konsolidering i gode/neutrale økonomiske tider (7), og i et vist omfang forklarer det også opjusteringen af underskudsmålet for 2009 til 4,4 % af BNP (der også tager højde for en nedjustering af selskabsskatten). Hvad værre er, er der i de makroøkonomiske udsigter i programmet ikke kalkuleret med den recession, man nu forventer i 2009, hvilket indebærer alvorlige risici for budgettet endog for det seneste underskudsmål, regeringen har bebudet. Ud over virkningerne af de automatiske stabilisatorer er der risiko for visse udgiftsoverskridelser inden for sundhedssektoren (8). Endelig er der i kraft af de lokale myndigheders resultater risiko for, at de fastsatte udgiftsmål ikke bliver overholdt. Endvidere er der alvorlige risici for gældssituationen, der afspejler usikkerhedsmomenterne for budgetbalancen og de potentielle virkninger af stabiliseringsforanstaltningerne i finanssektoren.

(8)

De langsigtede budgetkonsekvenser af befolkningens aldring er en anelse mindre omfattende end EU-gennemsnittet, idet pensionsudgifterne udviser en mere begrænset stigning som følge af de allerede gennemførte pensionsreformer, herunder reformen af de særlige pensionsordninger (régimes spéciaux), der sigter mod at tilnærme den obligatoriske bidragsperiode til andre ordninger. Budgetstillingen i 2008 som anslået i programmet, der er værre end udgangsstillingen i det forrige program, forstærker de budgetmæssige virkninger af den aldrende befolkning for holdbarhedsgabet. Såfremt 2009-budgetstillingen som beregnet af Kommissionens tjenestegrene i deres foreløbige prognose benyttes som udgangspunkt, vil holdbarhedsgabet vokse. Den aktuelle bruttogældskvote ligger over traktatens referenceværdi. Ovennævnte ordninger, som Frankrig har indført for at stabilisere den finansielle sektor, kan have en indvirkning på de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt, hvis ikke omkostningerne til statsstøtten vil kunne dækkes ind i fuldt omfang i fremtiden. Store primære overskud på mellemlang sigt som forudset i programmet vil bidrage til at begrænse risiciene for holdbarheden i de offentlige finanser.

(9)

Erfaringerne fra det seneste årti har vist, at overskridelser i Frankrigs offentlige udgifter ikke er noget særsyn, hvilket tyder på svagheder i de gældende budgetregler. Ved forfatningsreformen, der blev vedtaget den 23. juli 2008, indførtes et generelt mål om balancerede budgetter i den offentlige sektor (9). Da målsætningen om et budget i balance ikke er bindende, rejser det imidlertid spørgsmålet om, hvorvidt det kan kontrolleres effektivt. Ved reformen indføres også et flerårigt budget, der skal vedtages af parlamentet fra og med 2009 for perioden 2009-2012, dvs. af samme varighed som stabilitetsprogrammet. Denne reform skulle bidrage til bedre forvaltning af de offentlige finanser og fremme budgetdisciplinen.

Endvidere blev der som opfølgning på iværksættelsen af den generelle revision af de offentlige politikker medio 2007 truffet en række foranstaltninger for at forbedre udnyttelsen af de offentlige udgifter, herunder nedskæringer i antallet af offentligt ansatte. Nye gældsregler for delsektoren sociale kasser og fonde trådte i kraft i 2008 (10).

(10)

Som reaktion på finanskrisen traf den franske regering en række foranstaltninger til stabilisering af finanssektoren. For at dæmpe krisens virkninger for de franske bankers kreditgivningskapacitet besluttede regeringen (11) at overtage efterstillet bankgæld svarende til et beløb på op til 40 mia. EUR uden at erhverve stemmerettigheder. Til gengæld har bankerne forpligtet sig til at øge deres långivning med henblik på at dække erhvervslivets finansieringsbehov. Endvidere er der ved lov givet tilladelse til et beløb på 320 mia. EUR (12) til at garantere bankernes gæld. Denne garantiordning skal forbedre bankernes finansieringsmuligheder i forbindelse med finanskrisens kraftige pres på interbankmarkedet. Bankerne skal betale en præmie for statens garanti af deres lån og stille sikkerhed.

(11)

Som reaktion på den økonomiske krise offentliggjorde den franske regering den 4. december en genopretningsplan, der kan karakteriseres som en ligelig blanding af indtægts- og udgiftsinstrumenter, og som er i overensstemmelse med den europæiske økonomiske genopretningsplan. Planen omfatter offentlige investeringer (hovedsagelig til offentlige virksomheder, infrastrukturer, forskning og forsvar), arbejdsmarkedets foranstaltninger (f.eks. små virksomheders fritagelse for arbejdsgiverbidrag til socialsikringsordninger i forbindelse med nyansættelser), erhvervsstøtte (f.eks. sektorstøtte til byggebranchen og bilindustrien samt fremskyndelse af statens betalinger til virksomhederne, især SMV'er) og stimulering af husholdningernes købekraft (primært tilskud på 200 EUR i april 2009 til husholdninger med lave indkomster). Pakken kan betragtes som målrettet og rettidig. De bebudede foranstaltninger er midlertidige og derfor reversible uden omkostninger for de offentlige finanser efter 2010. Regeringen er i færd med at gennemføre en række strukturreformer, som forventes at få en positiv virkning for den potentielle vækst i økonomien og dermed for de offentlige finanser på lang sigt. For så vidt angår varer og tjenesteydelser har ovennævnte lov om modernisering af økonomien til formål at øge den potentielle vækst, især ved at yde støtte til individuelle iværksættere og reducere de eksisterende barrierer for konkurrencen, herunder også i detailsektoren. Der er også blevet vedtaget nye love om arbejdsmarkedet, navnlig hvad angår flexicurity. Loven om modernisering af arbejdsmarkedet, som blev vedtaget i juni 2008 og er en gennemførelse af arbejdsmarkedsparternes brancheaftale, skal gøre det muligt at indgå både sikrere og mere fleksible ansættelseskontrakter. Der er også blevet gennemført en vigtig reform i dialogen mellem arbejdsmarkedets parter for at gøre det lettere at indgå flertalsaftaler. Disse foranstaltninger skal ses i sammenhæng med den mellemfristede reformkøreplan og de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsatte forslag om den 28. januar 2009 som led i Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse.

(12)

Efter en forringelse af de offentlige finanser i 2007 og 2008, da de økonomiske konjunkturer var gunstigere, har den franske regering valgt en mere ekspansiv finanspolitik i 2009 (som svar på den europæiske økonomiske genopretningsplan), hvor konjunkturerne er dårlige. Derefter vil de offentlige finanser ifølge programmet blive konsolideret. I betragtning af de betydelige risici for budgetmålene, som indebærer et underskud på et godt stykke over 3 % i 2009 og 2010, vil den mellemfristede målsætning om en strukturel saldo i balance imidlertid ikke kunne opfyldes i 2012.

I denne forbindelse kan Frankrig mindske risikoen for udgiftsoverskridelser ved at etablere og yderligere forbedre rammerne for de offentlige finanser, især hvad angår udgiftsreglerne. Endelig vil gældskvoten på baggrund af ovennævnte gældsfremskrivninger, der afspejler den ekspansive finanspolitik i 2009, være høj, og målrettede initiativer vil blive nødvendige i de kommende år for at vende denne udvikling.

(13)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, indeholder programmet alle obligatoriske data og de fleste fakultative data (13).

i)

i 2009 at gennemføre de finanspolitiske foranstaltninger som planlagt, herunder stimuleringsforanstaltninger, i overensstemmelse med den europæiske genopretningsplan og inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten og samtidig holde fast ved målsætningen om at undgå yderligere forringelse af de offentlige finanser

ii)

på baggrund af det forventede opsving i den økonomiske aktivitet at gøre en konsolideringsindsats i 2010 og herefter fremskynde tilpasningen for hurtigt at bringe underskuddet ned under referenceværdien og dermed reducere gældskvoten

iii)

effektivt at håndhæve de eksisterende udgiftsregler og tage yderligere skridt til at sikre, at alle delsektorer overholder de flerårige udgiftsreduktionsmål for den offentlige sektor, og fortsat gennemføre foranstaltninger som led i den generelle revision af de offentlige politikker. Endvidere bør strukturreformprogrammet gennemføres, især hvad angår pensionssystemets bæredygtighed.