Bilag II

Administrative retningslinjer

1	:	Forskrifter vedrørende undvigeevne og drejeevne
2	:	Forskrifter vedrørende foreskrevet hastighed (fremad), standseevne og bakevne
3	:	Forskrifter vedrørende sammenkoblingssystemer og -anordninger for flydende strukturer, der er egnede til at fremdrive eller blive fremdrevet i en fast sammenkobling
4	:	Uden indhold
5	:	Støjmålinger
6	:	Uden indhold
7	:	Særlige ankre med reduceret masse
8	:	Vandtætte vinduers styrke
9	:	Forskrifter vedrørende automatiske sprinkleranlæg
10	:	Uden indhold
11	:	Udfærdigelse af fællesskabscertifikatet
12	:	Brændstoftanke på flydende maskiner
13	:	Skrogets mindstetykkelse for pramme
14	:	Uden indhold
15	:	Fartøjers fart til at styre ved egen kraft
16	:	Uden indhold
17	:	Passende brandalarmanlæg
18	:	Bevis for opdrift, stilling og stabilitet i forbindelse med fartøjets forskellige dele
19	:	Uden indhold
20	:	Udstyr til fartøjer, der skal føres i henhold til standard S1 og S2
21	:	Forskrifter vedrørende lavt placerede ledelys
22	:	Specifikke sikkerhedsbehov for bevægelseshæmmede personer
23	:	Uden indhold
24	:	Passende gasalarmudstyr
25	:	Elektriske kabler

Note:

I overensstemmelse med direktivets artikel 5, stk. 7, kan en medlemsstat tillade en lempelse af de tekniske forskrifter for de områder, der er anført i bilag IV, for så vidt angår de værdier, der er anført i nedenstående administrative retningslinjer for fartøjer, der udelukkende sejler på vandveje i zone 3 og 4 på dens område.

I overensstemmelse med direktivets artikel 5, stk. 1 og 3, kan en medlemsstat tillade en skærpelse af de tekniske forskrifter for de områder, der er anført i bilag III, for så vidt angår de værdier, der er anført i nedenstående administrative retningslinjer for fartøjer, der sejler på vandveje i zone 1 og 2 på dens område.

ADMINISTRATIV RETNINGSLINJE Nr. 1

Forskrifter vedrørende undvigeevne og drejeevne

(Artikel 5.09 og 5.10 sammenholdt med artikel 5.02, stk. 1, artikel 5.03, stk. 1, samt artikel 5.04 og 16.06 i bilag II)

1.   Generelle betingelser og ekstreme betingelser for afprøvning af undvigeevne

1.1   Ifølge artikel 5.09 skal fartøjer og konvojer kunne foretage en rettidig undvigemanøvre, og undvigeevnen påvises ved undvigemanøvrer, der udføres i det prøveområde, der er nævnt i artikel 5.03. Dette påvises ved simulerede undvigemanøvrer til bagbord og styrbord med foreskrevne værdier, i forbindelse med hvilke en vis tidsgrænse skal overholdes for specifikke drejehastigheder for fartøjet som reaktion på drejning af roret og efterfølgende kontrol heraf.

Under prøver skal kravene i del 2 overholdes, herunder frit vand under kølen på mindst 20 % af dybgangen, dog ikke under 0,50 m.

2.   Afprøvningsprocedure for undvigemanøvrer og registrering af data

(Diagram i bilag 1)

2.1   Der skal udføres undvigemanøvrer som følger:

Med fartøjet eller konvojen i bevægelse med en konstant hastighed på V0 = 13 km/t. gennem vandet indledes der ved starten af manøvren (tid = 0 s, drejehastighed r = 0°/min, rorvinkel δ0 = 0°, motorhastighed holdt konstant) undvigemanøvre til bagbord eller styrbord ved at dreje roret. Roret sættes til en vinkel δ eller styreenheden til en vinkel δa, i tilfælde af, at der er tale om et aktivt styresystem, ved indledningen af manøvren i overensstemmelse med anvisningerne i punkt 2.3. Rorvinklen δ (f.eks. 20° til styrbord) holdes, indtil værdien r1 for drejehastigheden i henhold til punkt 2.2 for fartøjets eller konvojens dimensioner nås. Når drejehastigheden r1 er nået, registreres tiden t1, og roret sættes til samme vinkel i modsatte side (f.eks. 20° til bagbord), således at drejningen standses, og der indledes drejning til den modsatte retning, dvs. at drejehastigheden reduceres til r2 = 0 og lades stige igen til den i punkt 2.2 anførte værdi. Når drejehastigheden r2 = 0 er nået, registreres tiden t2. Når den i punkt 2.2 anførte drejehastighed r3 er nået, sættes roret til samme vinkel δ i den modsatte retning, således at drejebevægelsen standses. Tiden t3 registreres. Når drejehastigheden r4 = 0 er nået, registreres tiden t4, og fartøjet eller konvojen vendes tilbage til sin oprindelige kurs.

2.2   Følgende grænseværdier skal overholdes for at nå drejehastighed r4, afhængigt af fartøjernes eller konvojernes dimensioner og vanddybden h:

	Fartøjets eller konvojernes dimensioner L × B	Foreskrevet drejehastighed r1 = r3 (°/min)		Grænseværdier for tid t4 (s) i lavt og dybt vand
		δ = 20°	δ = 45°	1,2 ≤ h/T ≤ 1,4	1,4 < h/T < 2	h/T > 2
1	Alle motorfartøjer; konvojer med fartøjer på én linje ≤ 110 × 11,45	20°/min	28°/min	150 s	110 s	110 s
2	Konvojer med fartøjer på én linje op til 193 × 11,45 eller konvojer med to parallelle fartøjer op til 110 × 22,90	12°/min	18°/min	180 s	130 s	110 s
3	Konvojer med to parallelle fartøjer ≤ 193 × 22,90	8°/min	12°/min	180 s	130 s	110 s
4	Konvojer med to parallelle fartøjer op til 270 × 22,90 eller konvojer med tre parallelle fartøjer op til 193 × 34,35	6°/min	8°/min	(1)	(1)	(1)

Den tid t1, t2, t3 og t4, der kræves for at nå drejehastighederne r1, r2, r3 og r4, skal registreres i målerapporten i bilag 2. t4-værdierne må ikke overstige grænseværdierne i tabellen.

2.3   Der skal mindst udføres følgende fire undvigemanøvrer:

—	en til styrbord med en rorvinkel på δ = 20°

—	en til bagbord med en rorvinkel på δ = 20°

—	en til styrbord med en rorvinkel på δ = 45°

—	en til bagbord med en rorvinkel på δ = 45°.

Hvis det er nødvendigt (f.eks. i tilfælde af usikkerhed omkring de målte værdier eller utilfredsstillende manøvrer), gentages undvigemanøvrerne. Drejehastighederne i punkt 2.2 og tidsgrænserne skal overholdes. Hvis der er tale om et aktivt styresystem eller særlige rortyper, kan der vælges en anden position δa for styreenheden eller rorvinklen δa end δ = 20° og δ = 45° i henhold til søfartsekspertens vurdering og afhængigt af styresystemet.

2.4   For at fastlægge drejehastigheden er det nødvendigt, at der forefindes en drejehastighedsindikator i henhold til direktivets bilag IX om bord.

2.5   I overensstemmelse med artikel 5.04 skal lastningsgraden under undvigemanøvren være på mellem 70 % og 100 % af den maksimale dødvægt. Foretages prøven med mindre last, begrænses godkendelsen til nedstrømssejlads og opstrømssejlads til denne lastningsgrænse.

Proceduren for undvigemanøvrer og de anvendte udtryk er vist i et diagram i bilag 1.

3.   Drejeevne

Fartøjer og konvojer med en længde (L) på højst 86 m og en bredde b) på højst 22,90 m skal kunne dreje rettidigt i henhold til artikel 5.10 sammenholdt med artikel 5.02, stk. 1, når grænseværdierne i henhold til administrativ retningslinje nr. 2 for standsning nedstrøms er overholdt under en opstrøms drejemanøvre med en oprindelig hastighed gennem vandet på 13 km/t. Kravene til frit vand under kølen i del 1.1 skal overholdes.

4.   Andre krav

4.1   Uagtet punkt 1 til 3 skal følgende kriterier være opfyldt:

a)	for manuelle styresystemer svarer en enkelt drejning af rattet til en rorvinkel på mindst 3°

b)	for kraftaktiverede styresystemer skal det, når roret er helt under vand, være muligt at opnå en gennemsnitlig vinkelhastighed på 4°/s over hele rorets drejeområde.

Dette krav afprøves også med fartøjet i fuld hastighed ved bevægelse af roret over et område fra 35° bagbord til 35° styrbord. Det afprøves endvidere, hvorvidt roret holder positionen med maksimal vinkel ved maksimal fremdrift. Denne bestemmelse finder tilsvarende anvendelse for aktive styresystemer eller særlige rortyper.

4.2   Hvis der er behov for hjælpemidler i henhold til artikel 5.05 for at opnå den nødvendige manøvreevne, skal de overholde forskrifterne i kapitel 6, og følgende oplysninger registreres under nummer 52 i fællesskabscertifikatet:

5.   Registrering af data og rapporter

Målingerne, rapporterne og registreringen af data skal udføres i henhold til fremgangsmåden i bilag 2.

BILAG 1

til administrativ retningslinje nr. 1

Diagram over undvigemanøvren

t0	=	Indledning af undvigemanøvren
t1	=	Tid til at nå drejehastigheden r1
t2	=	Tid til at nå drejehastigheden r2 = 0
t3	=	Tid til at nå drejehastigheden r3
t4	=	Tid til at nå drejehastigheden r4 = 0 (afslutning af undvigemanøvre)
δ	=	Rorvinkel [°]
r	=	Drejehastighed [°/min]

BILAG 2

til administrativ retningslinje nr. 1

Rapport om undvigemanøvre og drejeevne

Inspektionsorgan: …

Dato: …

Navn: …

Fartøjets navn: …

Ejer: …

Type fartøj: …	Prøveområde: …
eller konvoj: …	Relevant vandniveau [m]: …
L × B [m × m]: …	Vanddybde h [m]: …
Ttest [m]: …	h/T: …

Strømhastighed [m/s]:

Last: … % af maks …

(under prøve) [t]: … dødvægt: …

Drejehastighedsindikator

Type: …

Type rorkonstruktion: normal konstruktion/særlig konstruktion (3)

Aktivt styresystem: ja/nej (3)

Resultat af undvigemanøvre:

Tid t1 til t4 krævet for undvigemanøvren	Rorvinkel δ eller δ (3), ved hvilken undvigemanøvren påbegyndes, og drejehastighed, der skal overholdes, r1 = r3				Bemærkninger
	δ = 20° STYR (3)	δ = 20° BAG (3)	δ = 45° STYR (3)	δ = 45° BAG (3)
	δa = … STYR (3)	δa = … BAG (3)	δa = … STYR (3)	δa = … BAG (3)
	r1 = r3 = … °/min		r1 = r3 = … °/min
t1[s]
t2[s]
t3[s]
t4[s]
Grænseværdi t4 ifølge 2.2	Grænseværdi t4 = … [s]

Drejeevne (3)

Geografisk position ved indledning af drejemanøvre … km

Geografisk position ved afslutning af drejemanøvre … km

Styremaskine

Type sejlads: manuel/kraftaktiveret (3)

Rorvinkel for hver drejning af rattet (3): … °

Rorets vinkelhastighed over hele rorets drejeområde (3): …. °/s

Rorets vinkelhastighed over hele drejeområdet fra 35° bagbord til 35° styrbord (3): … °/s

ADMINISTRATIV RETNINGSLINJE NR. 2

Forskrifter vedrørende foreskrevet hastighed (fremad), standseevne og bakevne

(Artikel 5.06, 5.07 og 5.08 sammenholdt med artikel 5.02, stk. 1, artikel 5.03, stk. 1, samt artikel 5.04 og 16.06 i bilag II)

1.   Maksimal foreskrevet hastighed (fremad) i henhold til artikel 5.06

Hastigheden gennem vandet opfylder betingelserne i artikel 5.06, stk. 1, når den når mindst 13 km/t. Under prøver skal følgende betingelser være opfyldt på samme måde som for standseprøven:

a)	Kravene til frit vand under kølen i punkt 2.1 skal være overholdt.

b)	Måling, optagelse, registrering og evaluering af testdata skal være gennemført.

2.   Foreskrevet standseevne og bakevne i henhold til artikel 5.07 og 5.08

2.1   Fartøjer og konvojer vurderes som i stand til at standse rettidigt nedstrøms i henhold til artikel 5.07, stk. 1, når dette påvises ved afprøvning af standsemanøvrer over grunden nedstrøms ved en oprindelig hastighed gennem vandet på 13 km/t. og frit vand under kølen på mindst 20 % af dybgangen, dog ikke under 0,50 m.

a)

I strømmende vand (strømhastighed på 1,5 m/s) skal standsning gennem vandet demonstreres over en maksimal afstand målt over grunden på: 550 m for fartøjer og konvojer med: — længde L > 110 m, eller — bredde B > 11,45 m eller 480 m for fartøjer og konvojer med: — længde L ≤ 110 m og — bredde B ≤ 11,45 m. Standsemanøvren er fuldført, når fartøjet eller konvojen er standset i forhold til grunden.

b)

I stillestående vand (strømhastighed på under 0,2 m/s) skal standsning gennem vandet demonstreres over en maksimal afstand målt over grunden på: 350 m for fartøjer og konvojer med: — længde L > 110 m, eller — bredde B > 11,45 m eller 305 m for fartøjer og konvojer med: — længde L ≤ 110 m og — bredde B ≤ 11,45 m. I stillestående vand skal der endvidere udføres en prøve, som skal påvise, at der kan opnås en hastighed på mindst 6,5 km/t. i bak.

Målingen, optagelsen og registreringen af prøvedataene i a) eller b) skal udføres i overensstemmelse med fremgangsmåden i tillæg 1.

Fartøjet eller konvojen skal have hensigtsmæssige manøvreegenskaber under hele prøven.

2.2   I overensstemmelse med artikel 5.04 skal lastningsgraden under prøven så vidt muligt være på mellem 70 % og 100 % af den samlede dødvægt. Lastningsgraden evalueres i overensstemmelse med tillæg 2. Hvis fartøjets eller konvojens lastningsgrad på tidspunktet for prøven er på under 70 %, skal det tilladte maksimale deplacement under nedstrømssejlads fastsættes i overensstemmelse med den effektive last, forudsat at grænseværdierne i punkt 2.1 er overholdt.

2.3   Hvis de effektive værdier for den oprindelige hastighed og strømhastigheden på tidspunktet for prøven ikke opfylder betingelserne i punkt 2.1, skal de opnåede resultater evalueres i overensstemmelse med fremgangsmåden i tillæg 2.

Den tilladte afvigelse fra den oprindelige hastighed på 13 km/t. må ikke overstige +1 km/t., og strømhastigheden i strømmende vand skal være på mellem 1,3 og 2,2 m/s, ellers skal prøven gentages.

2.4   Det tilladte maksimale deplacement eller den respektive maksimale last eller det maksimale tværsnit under vand for fartøjer og konvojer under nedstrømssejlads bestemmes på grundlag af prøven og registreres i fællesskabscertifikatet.

Tillæg 1

til administrativ retningslinje nr. 2

MÅLING, OPTAGELSE OG REGISTRERING AF DATA INDSAMLET UNDER STANDSEMANØVREPRØVER

1.   Standsemanøvre

Fartøjerne eller konvojerne i kapitel 5 skal udføre en prøve i strømmende vand eller stillestående vand i et prøveområde for at påvise, at de er i stand til at standse nedstrøms udelukkende ved hjælp af deres fremdrivningssystem og uden anvendelse af ankre. Standsemanøvren udføres i princippet i overensstemmelse med figur 1. Den påbegyndes, når fartøjet sejler med en konstant hastighed så tæt som muligt på 13 km/t. gennem vandet, ved at reversere maskinerne fra »fremad« til »bak« (punkt A i »stop«-ordren) og er fuldført, når fartøjet er stilleliggende over grunden (punkt E: v = 0 over grunden eller punkt D: = punkt E: v = 0 gennem vandet og over grunden, hvis standsemanøvren foregår i stillestående vand).

Når standsemanøvren udføres i strømmende vand, skal positionen og standsetidspunktet gennem vandet også registreres (fartøjet bevæger sig med strømmens hastighed; punkt D: v = 0 gennem vandet).

De målte data indføres i en rapport som vist i diagrammet i tabel 1. Inden standsemanøvren udføres, skal de data, der er uændrede, indføres øverst i formularen.

Den gennemsnitlige strømhastighed (vSTR ) i sejlløbet bestemmes ved hjælp af en aflæsning af en eksisterende vandstandsmåler, hvis der forefindes en sådan, eller ved måling af en flydende genstands bevægelse og registreres i rapporten.

I princippet er det tilladt at anvende strømmålere for at bestemme fartøjets hastighed gennem vandet under standsemanøvren, hvis det er muligt at registrere bevægelsen og de nødvendige data i overensstemmelse med ovennævnte fremgangsmåde.

2.   Registrering af de målte data og optagelse heraf i rapporten (tabel 1)

For så vidt angår standsemanøvren, bestemmes først den oprindelige hastighed gennem vandet. Dette kan ske ved at måle sejladstiden mellem to afmærkninger på land. I strømmende vand tages der højde for den gennemsnitlige strømhastighed.

Standsemanøvren indledes med »stop«-ordren A, der gives ved passering af en afmærkning på land. Passage af afmærkningen på land registreres, når denne er vinkelret på fartøjets akse, og registreres i rapporten. Passage af alle andre afmærkninger på land under standsemanøvren registreres på samme måde, og hver afmærkning (f.eks. kilometermærke) og tidspunktet for passage heraf noteres i rapporten.

De målte værdier registreres om muligt med intervaller på 50 m. I hvert tilfælde noteres det tidspunkt, hvor punkt B og C — hvis det er muligt — og punkt D og E nås, og de respektive positioner vurderes. Det er ikke nødvendigt at registrere dataene vedrørende motorhastigheden i rapporten, men de bør noteres for at sikre mere nøjagtig kontrol med den oprindelige hastighed.

3.   Beskrivelse af standsemanøvren

Standsemanøvren ifølge figur 1 skal præsenteres i form af et diagram. Først indføres data i tid/bevægelse-diagrammet med anvendelse af de målinger, der er registreret i prøverapporten, og punkt A til E angives. Det vil herefter være muligt at bestemme gennemsnitshastigheden mellem to målepunkter og indføre hastighed/tid-diagrammet.

Dette foregår på følgende måde (se figur 1):

Ved at bestemme kvotienten for forskellen i position over forskellen i tid Δs/Δt kan fartøjets gennemsnitshastighed for dette tidsrum beregnes.

Eksempel:

I intervallet mellem 0 sek. og 10 sek. tilbagelægges afstanden fra 0 m til 50 m.

Δs/Δt = 50 m/10 s = 5,0 m/s = 18,0 km/t.

Denne værdi registreres som gennemsnitshastigheden ved 5 s-abscissepositionen. I det andet interval, fra 10 sek. til 20 sek., tilbagelægges en afstand på 45 m.

Δs/Δt = 45 m/10 s = 4,5 m/s = 16,2 km/t.

Ved afmærkning D er fartøjet standset i forhold til vandet, dvs. at strømhastigheden er på ca. 5 km/t.

Figur 1

Standsemanøvre

Nøgle til symboler i figur 1

A	»stop«-ordre
B	propel standset
C	propel i bak
D	v = 0 gennem vandet
E	v = 0 over grunden
v	fartøjets hastighed
vL	v over grunden
s	afstand tilbagelagt over grunden
t	målt tid

Tabel 1

Rapport for standsemanøvren

Inspektionsorgan:	…	Type fartøj eller konvoj:	…	Prøveområde:	…
		L × B [m]:	…	Aflæsning af vandstandsmåler	[m]:	…
Dato:	…	T ved prøve [m]:	…	Vanddybde	[m]:	…
Navn:	…	Last ved prøve [t]:	…	Gradient	[m/km]:	…
Prøvesejlads nr.:	…	% af maks. dødvægt	…	VSTR	[km/t.]:	…
		Fremdrivningsmaskinernes kraft PB [kW]	…		[m/s]:	…
		Fremdrivningssystem ifølge bilag 2, tabel 2:	…	Maks. deplacement	[m3]:	…

Position [flod-km]	Tid [sek.]	Δs [m]	Δt [sek.]	vIL [km/t.]	Motorhastighed n [min-1]	Bemærkninger

Tillæg 2

til administrativ retningslinje nr. 2

EVALUERING AF RESULTATERNE AF STANDSEMANØVREN

1.   På grundlag af de registrerede værdier verificeres grænseværdierne i henhold til tillæg 1. Hvis vilkårene for standsemanøvren afviger væsentligt fra standardvilkårene, eller hvis der er tvivl om overensstemmelsen med grænseværdierne, evalueres resultaterne. Til dette formål kan følgende fremgangsmåde anvendes for at beregne standsemanøvrer.

2.   Teoretiske standseafstande bestemmes i henhold til standardvilkårene (Sreference) i punkt 2.1 i administrativ retningslinje nr. 2 og i henhold til standsemanøvrevilkårene (Sactual) og sammenlignes med den målte standseafstand (Smeasured). Den korrekte standseafstand for standsemanøvren i henhold til standardvilkårene (Sstandard) beregnes som følger:

Formel 2.1:

 Grænseværdi i overensstemmelse med punkt 2.1 a) eller b) i administrativ retningslinje nr. 2

Når standsemanøvren er udført med en lastningsgrad på 70-100 % af den maksimale dødvægt i henhold til punkt 2.2 i administrativ retningslinje nr. 2, anvendes deplacementet (Dreference = Dactual ) svarende til lastningsgraden på tidspunktet for prøven til bestemmelse af sreference og sactual for at beregne sstandard .

Når den pågældende grænseværdi er overskredet eller ikke er nået, når sstandard ifølge formel 2.1 bestemmes, reduceres eller øges værdien sreference ved variation af Dreference , således at grænseværdien overholdes (sstandard = relevant grænseværdi). Det maksimale tilladte deplacement ved nedstrømssejlads fastlægges i overensstemmelse hermed.

3.   Ifølge grænseværdierne i punkt 2.1 a) eller b) i administrativ retningslinje nr. 2 beregnes kun de målte standseafstande i

—	Fase I (»fuld kraft frem« vendt til »fuld kraft bak«): SI og

—	Fase II (afslutning af reversering, indtil fartøjet standser i forhold til vandet) SII

(se figur 1). Den samlede standseafstand er da:

Formel 3.1:

Den specifikke standseafstand beregnes som følger:

BEREGNING AF STANDSEMANØVREN

Figur 2

Diagram

	Beregningsformler:		med følgende koefficienter
4.1			— k1 ifølge tabel 1
4.2			— k2, k3, k4 ifølge tabel 1
4.3			— k6, k7 ifølge tabel 1 — RT/v2 ifølge tabel 3
4.4
4.5			— k6 ifølge tabel 1
4.6			— f ifølge tabel 2
4.7			— k4 ifølge tabel 1

I formel 4.1 til 4.7:

vL	Hastighed over grunden ved indledning af reversering	(m/s)
tI	Reverseringstid	(s)
vII	Hastighed gennem vandet ved afslutning af reversering	(m/s)
D	Deplacement	(m3)
FPOR	Pullerttræk i bak	(kN)
PB	Fremdrivningsmaskines kraft	(kW)
RTmII	Gennemsnitlig modstand i fase II, bestemmes ved hjælp af diagrammet til bestemmelse af RT/v2	(kN)
RG	Modstand som følge af gradient	(kN)
i	Gradient i m/km (hvis ikke foreliggende: 0,16)	(m/km)
vSTR	Gennemsnitlig strømhastighed	(m/s)
g	Tyngdeacceleration (9,81)	(m/s2)
ρ	Vandets tæthed, ρ ferskvand = 1 000	(kg/m3)
T	Maksimal dybgang (for fartøj eller konvoj)	(m)
h	Vanddybde	(m)
B	Bredde	(m)
L	Længde	(m)

Koefficienterne for formel 4.1, 4.2, 4.3, 4.4, 4.5, 4.6 og 4.7 kan hentes fra tabellerne nedenfor.

Tabel 1

k faktorer for:

a)	Motorfartøjer og konvojer med fartøjer på én linje

b)	Konvojer med to parallelle fartøjer

c)	Konvojer med tre parallelle fartøjer

	a	b	c	Enheder
k1	0,95	0,95	0,95	—
k2	0,115	0,120	0,125
k3	1,20	1,15	1,10	—
k4	0,48	0,48	0,48	—
k6	0,90	0,85	0,80	—
k7	0,58	0,55	0,52	—

Tabel 2

Koefficient f for forholdet mellem pullerttræk i bak og fremdrivningsmaskinernes kraft

Fremdrivningssystem	f	Enheder
Moderne dyser med afrundet bagkant	0,118	kN/kW
Gamle dyser med skarp bagkant	0,112	kN/kW
Propeller uden dyse	0,096	kN/kW
Skruer med dyser (almindeligvis med skarp bagkant)	0,157	kN/kW
Skruer uden dyser	0,113	kN/kW

Tabel 3

Diagram til beregning af modstand

Til bestemmelse af værdien RT/v2 i forhold til D1/3 [B + 2T]:

Bilag til  tillæg 2

til administrativ retningslinje nr. 2

Eksempler på anvendelse af tillæg 2

(evaluering af resultaterne af standsemanøvren)

EKSEMPEL I

1.   Data for fartøjer og konvoj

Formation: almindeligt motorfartøj med en (Europa IIa) pram forbundet parallelt

	L [m]	B [m]	T max [m]	Dwt (4) max [t]	D max [m3]	PB [kW]
Motorfartøj	110	11,4	3,5	2 900	3 731	1 500
Pram	76,5	11,4	3,7	2 600	2 743	—
Konvoj	110	22,8	3,7	5 500	6 474	1 500
Fremdrivningssystem for motorfartøjet: moderne dyser med afrundet bagkant.

2.   Værdier målt under standsemanøvren

Strømhastighed:	vSTRactual	=	1,4 m/s	≈	5,1 km/t.
Fartøjets hastighed (gennem vandet):	VSactual	=	3,5 m/s	≈	12,5 km/t.
Fartøjets hastighed (over grunden):	VLactual	=	4,9 m/s	≈	17,6 km/t.
Reverseringstid (målt) (punkt A til C):	tI	=	16 s
Standseafstand gennem vandet (punkt A til D):	SMEASURED	=	340 m
Lastningsgrad (eventuelt estimeret):	Dactual	=	5 179 m3	≈	0,8 Dmax
Konvojens effektive dybgang:	Tactual	=	2,96 m	≈	0,8 Tmax

3.   Grænseværdi i overensstemmelse med punkt 2.1 a) eller b) til sammenligning med Sstandard

Da B > 11,45 m, og da konvojen sejler i strømmende vand, gælder følgende for denne konvoj i henhold til 2.1 a):

Sstandard < 550 m

4.   Bestemmelse af korrigeret standseafstand sammenlignet med standardvilkår

—	Målt værdi ifølge tillæg 1 (se punkt 2) smeasured = 340 m

—

til beregning: sactual som summen af sIactual (ifølge formel 4.1 i tillæg 2 med vLactual ) og sIIactual (ifølge formel 4.2, 4.3, 4.4, 4.5 og 4.6 i tillæg 2 med de effektive hastigheder vIIactual , vSTRactual , Dactual ) sreference som summen af sIreference (ifølge formel 4.1 i tillæg 2 med vLreference ) og sIIreference (ifølge formel 4.2 til 4.6 i tillæg 2 med referencehastigheder i overensstemmelse med 2.1 i den administrative retningslinje, da lastningsgraden > 70 % af den maksimale lastningsgrad (≈ 80 %), hvor Dreference = Dactual og Treference = Tactual )

—	til verificering:

4.1   Koefficienter til beregning hentet fra tillæg 2

Tabel 1

for sIactual og sIreference	k1	=	0,95
for sIIactual og sIIreference	k2	=	0,12
	k3	=	1,15
	k4	=	0,48
	k6	=	0,85
	k7	=	0,55

Tabel 2 (for moderne dyser med afrundet bagkant)

f = 0,118

4.2   Beregning af Sactual

a)	sIactual med de værdier, der blev målt under standsemanøvren (formel 4.1)

b)	Formel for sIIactual

c)	Beregning af RTmIIactual ifølge tabel 3 og formel 4.3 i tillæg 2 ifølge tabel 3

d)	Beregning af modstand som følge af gradient  ifølge formel 4.4

e)	Beregning af vIIactual ifølge formel 4.5

f)	Beregning af FPOR ifølge formel 4.6 og tabel 2

g)	Beregning af sIIactual med formel b) og resultaterne fra c), d), e) og f)

h)

Beregning af samlet afstand ifølge formel 3.1 Note: Betegnelsen (RtmII — RG ), som er en funktion af D, med en reel værdi på 20,67 kN, er tydeligvis relativt lille sammenlignet med k3 · FPOR med en reel værdi på 203,55 kN, således at sII af hensyn til enkeltheden kan opfattes som proportional med D, dvs. sII = Constant · D.

4.3   Beregning af sreference

Oprindelige værdier

a)

b)

c)	Beregning af RTmIIreference som i punkt 4.2, da B, D og T er uændrede.

d)	Modstand som følge af gradient RG som i punkt 4.2

e)	Beregning af vIIreference

f)	FPOR som i punkt 4.2.

g)	Beregning af sIIreference med formel b) og resultatet fra c) til f) = 0,0472 · 5 179 = 244,5 m

h)	Beregning af samlet afstand

4.4   Verificering af overensstemmelse med tilladt standseafstand i henhold til standardvilkår sstandard

i henhold til formel 2.1 i tillæg 2

Konklusion:

Den tilladte grænseværdi er langt fra nået, dvs.:

—	tilladelse til nedstrømssejlads er mulig uden problemer for den pågældende lastningsgrad (0,8 · D max ),

—	en højere lastningsgrad er mulig og kan beregnes i henhold til punkt 5 nedenfor.

5.   Mulig øgning af D actual under nedstrømssejlads

Med IIreference = Constant reference · D ifølge noten under punkt 4.2

Således

Heraf følger, at:

Da (D reference ) Limit > D max (8 756 > 6 474), kan denne formation (se punkt 1) tillades under nedstrømssejlads med fuld last.

EKSEMPEL II

1.   Data for fartøjer og konvoj

Formation: stort motorfartøj, der fremdriver

2 pramme i parformation foran og

1 pram forbundet parallelt

	L [m]	B [m]	T max [m]	Dwt max [t] (5)	D max [m3]	PB [kW]
Motorfartøj	110	11,4	3,5	2 900	3 731	1 500
Hver pram	76,5	11,4	3,7	2 600	2 743	—
Konvoj	186,5	22,8	3,7	10 700	11 960	1 500
Fremdrivningssystem for fartøj med eget fremdrivningsmiddel: moderne dyser med afrundet bagkant.

2.   Værdier målt under standsemanøvren

Strømhastighed:	vSTRactual	=	1,4 m/s	≈	5,1 km/h
Fartøjets hastighed (gennem vandet):	VSactual	=	3,5 m/s	≈	12,5 km/h
Fartøjets hastighed (i forhold til bredden):	VLactual	=	4,9 m/s	≈	17,6 km/h
Reverseringstid (målt) (punkt A til C):	tI	=	16 sec
Standseafstand gennem vandet (punkt A til D):	smeasured	=	580 m
Lastningsgrad (eventuelt estimeret):	Dactual	=	9 568 m 3	≈	0,8 D max
Konvojens effektive dybgang:	Tactual	=	2,96 m	≈	0,8 T max

3.   Grænseværdi i overensstemmelse med punkt 2.1 a) eller b) i den administrative retningslinje til sammenligning med sstandard

Da B > 11,45, og da konvojen sejler i strømmende vand, gælder følgende for denne konvoj i henhold til punkt 2.1 a):

sstandard ≤ 550 m

4.   Bestemmelse af korrigeret standseafstand sammenlignet med standardvilkår

—	Målt værdi: smeasured = 340 m

—

beregninger, der skal foretages: sactual som summen af sIactual (ifølge formel 4.1 i tillæg 2 med VLactual ) og sIIactual (ifølge formel 4.2, 4.3, 4.4, 4.5 og 4.6 i tillæg 2 med de effektive hastigheder vLactual (se under 2 ovenfor) og Dactual ) sreference : sum sIreference + sIIreference (ifølge formel 4.1 til 4.6 i tillæg 2 med referencehastigheder og i overensstemmelse med tillæg 2, da lastningsgraden > 70 % af den maksimale lastningsgrad, hvor Dreference = Dactual og Treference = Tactual ))

—	til verificering: , ellers

—	beregn: s* standard = 550 m by reduction of Dactual to D*

4.1   Koefficienter til beregning ifølge tillæg 2

Tabel 1

for sIactual og sIreference	k1	=	0,95
for sIactual og sIreference	k2	=	0,12
	k3	=	1,15
	k4	=	0,48
	k5	=	0,85
	k7	=	0,55

Tabel 2 (for moderne dyser med afrundet bagkant)

f = 0,118

4.2   Beregning af sIactual

a)	sIactual  Med anvendelse af de værdier, der er målt under standsemanøvrerne sIactual = k1 · vLactual · tIactual sIactual = 0,95 · 4,8 · 16 = 73 m

b)	formel for sIIactual

c)	Beregning af RTmIIactual ifølge tabel 3 og formel 4.3 i tillæg 2 fra tabel 3

d)	Beregning af modstand som følge af gradient ifølge formel 4.4 i tillæg 2.

e)	Beregning af vIIactual ifølge formel 4.5 i tillæg 2

f)	Beregning af FPOR ifølge formel 4.6 og tabel 2

g)	Beregning af sIIactual med formel b) og resultatet fra c), d), e) og f) SIIactual = 402 m

h)	Beregning af samlet afstand ifølge formel 3.1 sactual = 73 + 402 = 475 m

4.3   Beregning af sreference

Oprindelige værdier:

a)

b)

c)	Beregning af som under punkt 4.2, da B, D og T er uændrede.

d)	Modstand som følge af gradient som under punkt 4.2

e)	Beregning af ,

f)	som under punkt 4.2

g)	Beregning af med formel b) og resultatet fra c) til f) SIIreference = 0,04684 · 9 568 = 448 m

h)	Beregning af samlet afstand

4.4   Verificering af overensstemmelse med tilladt standseafstand i henhold til standardvilkår

i henhold til formel 2.1 i tillæg 2

Konklusion: Grænseværdien er klart overskredet; tilladelse til nedstrømssejlads kun mulig med begrænset lastningsgrad. Denne begrænsede lastningsgrad kan bestemmes i overensstemmelse med nr. 5 nedenfor.

5.   Tilladt D* under nedstrømssejlads ifølge formel 2.1 i tillæg 2

Derfor:

Konsekvens: Da det tilladte deplacement under nedstrømssejlads kun er 7 950 m3, er den tilladte dødvægt (perm. Dwt.) i denne formation ca.:

Tilladt dødvægt (se punkt 1)

ADMINISTRATIV RETNINGSLINJE Nr. 3

Forskrifter vedrørende sammenkoblingssystemer og -anordninger for flydende strukturer, der er egnede til at fremdrive eller blive fremdrevet i en fast sammenkobling

(Artikel 16.01, 16.02, 16.06, 16.07 i bilag II)

Ud over forskrifterne i kapitel 16 i bilag II skal medlemsstaternes gældende søfartsregler overholdes.

1.   Generelle forskrifter

1.1   Sammenkoblingssystemer skal sikre fast sammenkobling af alle fartøjer i en konvoj, dvs. at sammenkoblingsanordningen under forudsigelige driftsforhold skal forhindre langskibs eller tværskibs bevægelse mellem fartøjerne, således at kombinationen kan regnes som en »nautisk enhed«.

1.2   Sammenkoblingssystemet og dets komponenter skal være sikre og nemme at anvende, således at fartøjerne hurtigt kan sammenkobles uden fare for personalet.

1.3   Den kraft, der opstår under forudsigelige driftsforhold, skal absorberes korrekt og overføres sikkert til fartøjets struktur ved hjælp af sammenkoblingssystemet og dets komponenter.

1.4   Der skal være adgang til et tilstrækkeligt antal koblingspunkter.

2.   Sammenkoblingskraft og dimensionering af sammenkoblingsanordninger

De sammenkoblingsanordninger på konvojer og fartøjsformationer, der skal godkendes, skal være dimensioneret således, at de garanterer et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau. Dette kriterium anses som opfyldt, hvis koblingskraften, der bestemmes i henhold til punkt 2.1, 2.2 og 2.3, regnes som værende brudstyrken for dimensioneringen af langskibs sammenkoblingskomponenterne.

2.1   Koblingspunkter mellem skubbebåd og skubbede pramme eller andre fartøjer:

2.2   Koblingspunkter mellem skubbende motorfartøj og skubbet fartøj

2.3   Koblingspunkter mellem skubbede fartøjer

En værdi på 1 200 kN vurderes som tilstrækkelig for den maksimale koblingskraft for et skubbende fartøj ved koblingspunktet mellem det første skubbede fartøj og det fartøj, der er koblet foran dette, selv hvis formlen i punkt 2.3 giver en højere værdi.

For koblingspunkterne for alle andre langskibs forbindelser mellem skubbede fartøjer skal dimensioneringen af sammenkoblingsanordningerne baseres på den koblingskraft, der fastlægges i overensstemmelse med formlen i punkt 2.3.

Hvor:

FSB, FSF, FSL [kN]	Langskibs forbindelsens koblingskraft
PB [kW]	Fremdrivningsmaskinens installerede effekt
LS [m]	Afstand mellem skubbebådens eller det skubbende fartøjs agterstavn og koblingspunktet
L'S [m]	Afstand mellem det skubbende fartøjs agterstavn og koblingspunktet mellem det første skubbede fartøj og det fartøj, der er koblet foran dette
hK, h'K [m]	Respektive vippearme for langskibs forbindelsen
BS [m]	Det skubbende fartøjs bredde
270 og 80	Empirisk fastlagte værdier for omdannelse af installeret effekt til drivtryk, idet der sikres et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau.

2.4.1   I forbindelse med langskibs sammenkobling af individuelle fartøjer skal der anvendes mindst to koblingspunkter. Hvert koblingspunkt skal være dimensioneret til den koblingskraft, der er fastlagt i henhold til punkt 2.1, 2.2 eller 2.3. Hvis der anvendes faste koblingskomponenter, kan der gives tilladelse til kun at anvende ét koblingspunkt, hvis det pågældende punkt sikrer sikker forbindelse af fartøjerne.

Kablernes brudstyrke vælges i henhold til det forudsete antal tørn. Der må højst være tre tørn ved koblingspunktet. Kablerne udvælges afhængigt af deres tilsigtede anvendelse.

2.4.2   I forbindelse med skubbebåde med en enkelt skubbet pram kan formlen i punkt 2.2 anvendes til at bestemme koblingskraften, hvis sådanne skubbebåde har fået tilladelse til at skubbe flere sådanne pramme.

2.4.3   Der skal være adgang til et tilstrækkeligt antal pullerter eller tilsvarende anordninger, som er i stand til at absorbere den opståede koblingskraft.

3.   Særlige krav til leddelte sammenkoblinger

Leddelte sammenkoblinger skal være konstrueret således, at de sikrer en fast sammenkobling mellem fartøjer. Overholdelsen af forskrifterne i kapitel 5 skal afprøves under sejladsprøver med en fast konvoj i overensstemmelse med artikel 16.06.

Den leddelte sammenkoblings drivaggregat skal tillade tilfredsstillende retur fra den artikulerede position. Forskrifterne i artikel 6.02 til 6.04 finder tilsvarende anvendelse, således at et andet uafhængigt drivaggregat og en anden uafhængig energikilde skal være tilgængelige i tilfælde af funktionssvigt, når der anvendes et kraftaktiveret drivaggregat.

Det skal være muligt at betjene og overvåge de leddelte sammenkoblinger (mindst deres artikulerede bevægelse) fra styrehuset, og forskrifterne i artikel 7.03 og 7.05 finder tilsvarende anvendelse.

ADMINISTRATIV RETNINGSLINJE Nr. 4

(Uden indhold)

ADMINISTRATIV RETNINGSLINJE Nr. 5

Støjmålinger

(Artikel 3.04, stk. 7, artikel 7.01, stk. 2, artikel 7.03, stk. 6, artikel 7.09, stk. 3, artikel 8.10, artikel 11.09, stk. 3, artikel 12.02, stk. 5, artikel 17.02, stk. 3, litra b), og artikel 17.03, stk. 1, i bilag II)

1.   Generelt

Med henblik på at afprøve de maksimale lydtryk i bilag II fastlægges der i overensstemmelse med punkt 2 og 3 målte værdier, målingsprocedurer og vilkår for kvantitativ, reproducerbar optagelse af lydtryk.

2.   Måleinstrumenter

Måleinstrumenterne skal opfylde kriterierne for klasse 1 ifølge EN 60651:1994.

Før og efter hvert sæt målinger anbringes en klasse 1-kalibrator ifølge EN 60942:1998 på mikrofonen med henblik på at kalibrere målesystemet. Kalibratorens overensstemmelse med forskrifterne i EN 60942:1998 kontrolleres en gang om året. Måleudstyrets overensstemmelse med forskrifterne i EN 60651:1994 kontrolleres hvert andet år.

3.   Støjmålinger

3.1   På fartøjerne

Målingerne skal udføres i overensstemmelse med ISO 2923: 2003, del 5 til 8, udelukkende ved måling af A-vejede lydtryksniveauer.

3.2   Luftstøj fra fartøjer

Støjemission fra fartøjer på indre vandveje og i havne fastlægges ved hjælp af målinger i overensstemmelse med EN ISO 22922:2000, del 7 til 11. Døre og vinduer til maskinrum skal være lukkede under målingerne.

4.   Dokumentation

Målingerne skal registreres i overensstemmelse med »Støjmålingsrapporten« (bilag).

Støjmålingsrapport

—	på fartøjet ifølge ISO 2923:2003

—	luftstøj fra fartøjer i henhold til EN ISO 2922:2000 (6)

A   Fartøjsoplysninger

1.   Type og navn:

Enkelt europæisk fartøjsidentifikationsnummer:

2.   Ejer:

Hovedfremdrivningssystem:

3.1   Hovedmotorer:

Nr.	Fabrikant	Type	Byggeår	Effekt (kW)	Motorhastighed (min–1)	Totakts-/firetaktsmotor	Turboladet ja/nej
1
2

3.2   Kraftoverførende komponenter

Fabrikant: … Type: … Gearreduktion: 1: …

3.3   Propeller

Antal: … Antal blade: … Diameter: … mm … Dyse: ja/nej (6)

3.4   Styresystem

Type:

4.   Hjælpemaskiner:

Nr.	Fremdrivning af	Fabrikant	Type	Byggeår	Effekt (kW)	Motorhastighed (min–1)
1
2
3
4
5

5.   Gennemførte støjreduktionstiltag:

6.   Bemærkninger:

B   Anvendte måleinstrumenter

1.   Lydtryksmåler:

Fabrikant: … Type: … Seneste kontrol: …

2.   Oktav-/tredjedelsoktavbånd-analysator

Fabrikant: … Type: … Seneste kontrol: …

3.   Kalibrator

Fabrikant: … Type: … Seneste kontrol: …

4.   Tilbehør:

5.   Bemærkninger:

C   Måleforhold — fartøj

1.   Formation under målingerne:

2.   Last/deplacement: … t/m3  (6) (ca. … % af maksimal værdi)

3.   Hovedmotors hastighed: … min–1 (ca. … % af maksimal værdi)

4.   Hjælpemaskiner i drift, nr.:

5.   Bemærkninger:

D   Måleforhold — omgivelser

1.   Måleområde: … Opstrøms/nedstrøms (6)

2.   Vanddybde: … m (Relevant vandniveau = … m)

3.   Vejr: … Temperatur: … °C; Vindstyrke: … BF

4.   Ekstern støjinterferens: ja/nej (6), hvis ja, specificer: …

5.   Bemærkninger:

E   Registrering af måling

1.   Måling udført af:

2.   Dato:

3.   Bemærkninger:

4.   Underskrift:

F.1.   Måleresultater

Støjmålinger på fartøjet:

Nr.	Målepunkt	Døre		Vinduer		Målt værdi (i dBa)	Bemærkninger
		åbne	lukkede	åbne	lukkede

F.2.   Måleresultater

Måling af luftstøj fra fartøjet:

Nr.	Målepunkt	Målte værdier i dB(A)	Bemærkninger

ADMINISTRATIV RETNINGSLINJE Nr. 6

(Uden indhold)

ADMINISTRATIV RETNINGSLINJE Nr. 7

Særlige ankre med reduceret masse

(Artikel 10.01, stk. 5, i bilag II)

DEL 1

Godkendte særlige ankre

De særlige ankre med reduceret masse, der er godkendt af de kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 10.01, stk. 5, præsenteres i nedenstående tabel.

Anker nr.	Tilladt reduktion af ankermasse (%)	Kompetent myndighed
1. HA-DU	30 %	Tyskland
2. D'Hone Spezial	30 %	Tyskland
3. Pool 1 (hult)	35 %	Tyskland
4. Pool 2 (massivt)	40 %	Tyskland
5. De Biesbosch-Danforth	50 %	Tyskland
6. Vicinay-Danforth	50 %	Frankrig
7. Vicinay AC 14	25 %	Frankrig
8. Vicinay Type 1	45 %	Frankrig
9. Vicinay Type 2	45 %	Frankrig
10. Vicinay Type 3	40 %	Frankrig
11. Stockes	35 %	Frankrig
12. D'Hone-Danforth	50 %	Tyskland
13. Schmitt high holding anchor	40 %	Nederlandene

DEL 2

Godkendelse af og afprøvningsprocedure for særlige ankre med reduceret masse

(Reduktion af de ankermasseværdier, der er fastlagt i overensstemmelse med artikel 10.01, stk. 1-4, i bilag II)

1.   Kapitel 1 — Godkendelsesprocedure

1.1   Særlige ankre med reduceret masse ifølge artikel 10.01, stk. 5, i bilag II skal godkendes af de kompetente myndigheder. Den kompetente myndighed fastlægger den tilladte reduktion af ankermassen for særlige ankre i overensstemmelse med den nedenfor anførte fremgangsmåde.

1.2   Godkendelse som særligt anker er kun mulig, hvis den fastlagte reduktion af ankermassen er på mindst 15 %.

1.3   Ansøgning om godkendelse af et særligt anker i henhold til punkt 1.1 skal indsendes til medlemsstatens kompetente myndighed. Hver ansøgning skal ledsages af ti eksemplarer af følgende dokumenter:

a)	En beskrivelse af det særlige ankers dimensioner og masse med angivelse af hoveddimensionerne og typebetegnelsen for hver tilgængelig ankerstørrelse

b)	Et bremsekraftdiagram for referenceanker A (i overensstemmelse med punkt 2.2) og det særlige anker B, der skal godkendes, som er udarbejdet og vurderet af en af den kompetente myndighed udpeget institution.

1.4   Den kompetente myndighed underretter Kommissionen om ansøgninger om reduktion af ankermasse, som den overvejer at godkende efter afprøvning. Den kompetente myndighed underretter efterfølgende Kommissionen om godkendte særlige ankre med oplysning om typebetegnelse og tilladt reduktion af ankermassen. Den kompetente myndighed meddeler godkendelsen til ansøgeren tidligst tre måneder efter underretning af Kommissionen, forudsat at denne ikke fremsætter nogen indvendinger.

2.   Kapitel 2 — Afprøvningsprocedure

2.1   Bremsekraftdiagrammet ifølge punkt 1.3 viser bremsekraften som funktion af hastigheden for referenceanker A og det særlige anker B, der skal godkendes på grundlag af prøver i overensstemmelse med punkt 2.2 til 2.5 nedenfor. Bilag I viser en mulig bremsekraftprøve.

2.2   Referenceanker A, der anvendes under prøven, skal være et traditionelt stokløst foldeanker ifølge nedenstående tegning og detaljer med en masse på mindst 400 kg.

En tolerance på ±5 % finder anvendelse på de anførte dimensioner og den anførte masse. Hver ankerfligs overfladeareal skal imidlertid være på mindst 0,15 m2.

2.3   Det i prøven anvendte særlige anker B's masse må ikke afvige med over 10 % fra referenceanker A's masse. Hvis tolerancen er større, genberegnes kraften proportionalt med massen.

2.4   Bremsekraftdiagrammerne skal være en lineær gengivelse af hastigheden (v) i området 0 til 5 km/t. (hastighed over grunden). Til dette formål udføres der tre prøver i opstrøms retning for referenceanker A og det særlige anker B skiftevist over to flodstrækninger, der fastlægges af den kompetente myndighed, en med groft grus og en med fint sand. På Rhinen kan strækningen mellem 401 og 402 km tjene som referencestrækning for prøverne med groft grus, og strækningen mellem 480 og 481 km som referencestrækning for prøverne med fint sand.

2.5   I forbindelse med hver prøve skal det anker, der afprøves, slæbes med et stålwirekabel, hvis længde mellem forbindelsespunkterne på henholdsvis ankret og slæbestrukturen eller -anordningen er 10 gange højden af forbindelsespunktet på fartøjet over forankringsgrunden.

2.6   Den procentvise reduktion af ankermassen beregnes ved hjælp af følgende formel:

Hvor:

r	den procentvise reduktion af det særlige anker B's ankermasse i forhold til referenceanker A
PA	referenceanker A's masse
PB	særligt anker B's masse
FA	holdekraft for referenceanker A ved v = 0,5 km/t.
FB	holdekraft for særligt anker B ved v = 0,5 km/t.
AA	overfladearealet på bremsekraftdiagrammet defineret ved: — den linje, der er parallel med y-aksen, ved v = 0 — den linje, der er parallel med y-aksen, ved v = 5 km/t. — den linje, der er parallel med x-aksen, ved holdekraft F = 0 — bremsekraftkurven for referenceanker A. Model for diagram over bremsekraft (Bestemmelse af overfladearealerne AA og AB)
AB	samme definition som for AA, bortset fra at bremsekraftkurven for særligt anker B anvendes.

2.7   Den acceptable procentdel er gennemsnittet af seks værdier for r, der beregnes i overensstemmelse med punkt 2.6.

Bilag I til bestemmelserne om inspektion og godkendelse af særlige ankre

Eksempel på en ankertestmetode med todelt skubbet konvoj med fartøjer på én linje

ADMINISTRATIV RETNINGSLINJE Nr. 8

Vandtætte vinduers styrke

(Artikel 15.02, stk. 16, i bilag II)

1.   Generelt

Ifølge artikel 15.02, stk. 16, i bilag II må der være vinduer under nedsænkningslinjen, hvis de er vandtætte, ikke kan åbnes, har tilstrækkelig styrke og er i overensstemmelse med artikel 15.06, stk. 14.

2.   Vandtætte vinduers konstruktion

Kravene i artikel 15.02, stk. 16, i bilag II anses som overholdt, hvis de vandtætte vinduers konstruktion overholder følgende bestemmelser.

2.1   Der må kun anvendes forspændt glas, der er i overensstemmelse med ISO 614, offentliggjort 04/94.

2.2   Runde vinduer skal være i overensstemmelse med ISO 1751, offentliggjort 04/94, serie B: vinduer til mellemstor belastning Type: vindue, der ikke kan åbnes.

2.3   Vinduer med vinkler skal være i overensstemmelse med ISO 3903, offentliggjort 04/94, serie E: vinduer til stor belastning Type: vindue, der ikke kan åbnes.

2.4   ISO standard-vinduer kan erstattes med vinduer, hvis konstruktion mindst opfylder kriterierne i punkt 2.1 til 2.3.

ADMINISTRATIV RETNINGSLINJE NR. 9

Forskrifter vedrørende automatiske sprinkleranlæg

(Artikel 10.03a, stk. 1, i bilag II)

Passende automatiske sprinkleranlæg i henhold til artikel 10.03a, stk. 1, skal opfylde følgende kriterier:

1.	De automatiske sprinkleranlæg skal være klar til brug på ethvert tidspunkt, hvor der er personer om bord. Aktiveringen af anlægget må ikke kræve yderligere tiltag fra besætningsmedlemmernes side.

2.

Der skal permanent opretholdes det nødvendige tryk i anlægget. Rørene skal til enhver tid være påfyldt vand op til sprinklerdyserne. Systemet skal have en kontinuerligt fungerende vandforsyning. Det må ikke være muligt for urenheder, der skader driften, at trænge ind i systemet. Passende displayinstrumenter og testsystemer (f.eks. trykmålere, indikatorer for vandniveau i tryktank, rør til pumpetest) skal monteres med henblik på overvågning og kontrol af systemet.

3.

Pumpen til vandforsyningen til sprinklerdyserne skal aktiveres automatisk ved trykfald i systemet. Pumpen skal være dimensioneret således, at den kontinuerligt kan levere en tilstrækkelig vandforsyning ved det nødvendige tryk, hvis alle de sprinklerdyser, der er nødvendige for at dække arealet i det største rum, der skal beskyttes, aktiveres samtidig. Pumpen må kun forsyne det automatiske sprinkleranlæg. I tilfælde af pumpesvigt skal det være muligt at levere en tilstrækkelig vandforsyning til sprinklerdyserne fra en anden pumpe om bord.

4.	Systemet skal være opdelt i sektioner, der hver har højst 50 sprinklerdyser.

5.	Antallet og indretningen af sprinklerdyserne skal sikre effektiv distribution af vand i de rum, der skal beskyttes.

6.	Sprinklerdyser skal udløses ved en temperatur på mellem 68 °C og 79 °C.

7.	Monteringen af komponenter i automatiske sprinkleranlæg i de rum, der skal beskyttes, skal begrænses til det nødvendige minimum. Der må ikke monteres sådanne systemkomponenter i hovedmaskinrummene.

8.	Visuelle og akustiske indikatorer, der for hver sektion viser, at det automatiske sprinkleranlæg er aktiveret, skal anbringes på et eller flere egnede steder, herunder mindst ét permanent bemandet sted.

9.	Energiforsyningen til det automatiske sprinkleranlæg skal varetages af to uafhængige energikilder, der ikke er monteret på samme sted. Hver energikilde skal kunne forsyne hele systemet selv.

10.

En monteringsplan for det automatiske sprinkleranlæg skal forevises for inspektionsorganet med henblik på undersøgelse inden montering af systemet. Planen skal omfatte type anvendte maskiner og udstyr samt ydelsesdata herfor. En installation, der er afprøvet og certificeret af et godkendt klassifikationsselskab, og som mindst opfylder de ovenfor angivne kriterier, kan godkendes uden yderligere afprøvning.

11.	Tilstedeværelsen af et automatisk sprinkleranlæg skal angives i fællesskabscertifikatet under nummer 43.

ADMINISTRATIV RETNINGSLINJE NR. 10

(Uden indhold)

ADMINISTRATIV RETNINGSLINJE Nr. 11

Udfærdigelse af fællesskabscertifikatet

1.   GENERELT

1.1   Formularer

I forbindelse med udfærdigelsen af fællesskabscertifikatet må der kun anvendes formularer, der er godkendt af den kompetente myndighed. Formularer må kun være udfyldt på den ene side.

Når der udstedes et nyt fællesskabscertifikat, skal side 1 til 13 alle være omfattet, selv hvis der er sider, der ikke er udfyldt.

1.2   Fremgangsmåde ved udfyldelse

Påtegninger i fællesskabscertifikatet skal være maskinskrevne eller udskrevet fra computer. Håndskrevne påtegninger godtages kun i undtagelsestilfælde. Påtegningerne må ikke kunne slettes. Der skal anvendes sort eller blå skrifttype. Udstregninger må kun ske med rødt.

2.   PÅTEGNINGER

2.1   Overstregning af udsagn

Hvis påtegningerne er markeret med (7), skal de udsagn, der ikke er relevante, slettes.

2.2   Numre uden indhold

Hvis det for et af numrene 1 til 48 ikke er nødvendigt eller muligt at indføre en påtegning, skal der tegnes en streg hen over hele feltet.

2.3   Sidste side i fællesskabscertifikatet

Hvis der ikke er behov for flere sider efter side 13 (se punkt 3.2.3), slettes ordene »fortsættes på side (7)« i bunden af side 13.

2.4   Ændringer

2.4.1   Første håndskrevne ændring på en side

En side kan kun ændres én gang, men der kan på dette tidspunkt foretages flere ændringer. Der skal tegnes en rød streg gennem detaljer, der skal ændres. Et tidligere slettet udsagn (se punkt 2.1) eller et nummer, hvor der før ikke var noget indhold (se punkt 2.3), skal understreges med rødt. De nye detaljer må ikke indføres i det ændrede felt, men på samme side under overskriften »Ændringer« skal linjen »Denne side er erstattet« slettes.

2.4.2   Yderligere håndskrevne ændringer på en side

Ved yderligere ændringer skal siden erstattes, og de nødvendige ændringer samt tidligere ændringer skal indføres direkte under de relevante numre. Under overskriften »Ændringer« skal linjen »ændring(er) under nummer« slettes.

Den gamle side skal opbevares af det inspektionsorgan, der oprindeligt udstedte fællesskabscertifikatet.

2.4.3   Ændringer ved elektronisk databehandling

I tilfælde af ændringer foretaget ved elektronisk databehandling skal siden erstattes, og de nødvendige ændringer samt eventuelle tidligere ændringer skal indføres direkte under de relevante numre. Under overskriften »Ændringer« skal linjen »ændring(er) under nummer« slettes.

Den gamle side skal opbevares af det inspektionsorgan, der oprindeligt udstedte fællesskabscertifikatet.

2.5   Rettelser ved overskrivning

Overskrivning af påtegninger eller indsætning af yderligere detaljer, der tilføjes til et nummer, er ikke tilladt.

3.   ERSTATNING OG TILFØJELSE AF SIDER

3.1   Erstatning af sider

Side 1 i fællesskabscertifikatet må aldrig erstattes. Ved erstatning af andre sider anvendes fremgangsmåden i punkt 2.4.2 eller punkt 2.4.3.

3.2   Tilføjelse af sider

Hvis der ikke er tilstrækkelig plads til supplerende påtegninger på side 10, 12 eller 13 i fællesskabscertifikatet, kan der vedhæftes yderligere sider.

3.2.1   Forlængelse/bekræftelse af certifikatets gyldighed

Hvis yderligere forlængelse er nødvendig, efter at certifikatet allerede er blevet forlænget seks gange, tilføjes ordene »Fortsættes på side 10a« i bunden af side 10, og en ny side 10 mærkes som side 10a og indsættes efter side 10. Påtegningen indføres herefter under nummer 49 i toppen af side 10a. I bunden af side 10a indføres påtegningen »Fortsættes på side 11«.

3.2.2   Forlængelse af attesteringen for anlæg til flydende gas

Der anvendes en fremgangsmåde, der svarer til fremgangsmåden i punkt 3.2.1, med side 12a indført efter side 12.

3.2.3.   Bilag til fællesskabscertifikatet

I bunden af side 13 slettes ordene »Slut på fællesskabscertifikatet« med rødt, de slettede ord »Fortsættes på side (7)« understreges med rødt, og herefter indføres sidetallet 13a. Denne ændring skal bære et officielt stempel. En ny side 13 skal mærkes som side 13a og indføres efter side 13. Bestemmelserne i punkt 2.2 og 2.3 finder tilsvarende anvendelse på side 13a.

Samme fremgangsmåde anvendes for eventuelle yderligere bilag (side 13b, 13c osv.).

4.   FORKLARINGER TIL DE ENKELTE NUMRE

Indlysende numre er ikke nævnt nedenfor.

2.	Hvis det er relevant, indsættes udtryk som anvendt i artikel 1.01. Andre typer fartøjer indføres med deres almindeligt godkendte betegnelse.

15.	Denne sektion udfyldes kun for fartøjer, for hvilke mindst én af egenskaberne 1.1 eller 1.2 eller 3 under nummer 14 ikke er slettet, ellers slettes hele tabellen.

15.1

I kolonnen »formationstal« i tabellen skal antallet af beskrevne formationer indføres. Linjer uden indhold skal overstreges. Supplerende formationer kan tegnes under »Andre formationer« og skal bære betegnelserne 18, 19, 20 osv. Hvis det ikke fremgår af egenskaben »egnet til at skubbe« i det tidligere skibscertifikat, hvilke formationer der er tilladt, kan påtegningen fra det tidligere skibscertifikat overføres til nummer 52. »Se nummer 52« skal indføres i linje 1 i tabellen »Tilladte formationer«.

15.2	Sammenkobling Kun detaljer om sammenkoblingen mellem det skubbende fartøj og den skubbede del af konvojen skal indføres.

17.-20.

Detaljer i henhold til målecertifikatets nummer 17-19 med to decimaler og nummer 20 uden decimaler. Længde overalt og bredde overalt giver fartøjets maksimale dimensioner, herunder alle fremspringende faste dele. Længde L og Bredde B giver de maksimale skrogdimensioner (se også artikel 1.01 Definitioner).

21.

Dødvægttonnage for fragtskibe i ton ifølge målecertifikatet for den maksimale dybgang ifølge nummer 19. Deplacement for alle andre fartøjer i m3. Hvis et målecertifikat ikke er tilgængeligt, beregnes deplacementet fra produktet af blokkoefficienten og længden LWL, bredden BWL og den gennemsnitlige dybgang ved maksimal neddykning.

23.	Antal tilgængelige passagerkøjer (herunder drømmesenge o.l.).

24.	Kun vandtætte transversale skotter, der strækker sig fra en side af fartøjet til den anden, tages i betragtning.

26.

Hvis det er relevant, anvendes følgende udtryk: — manuelle lugedæksler — manuelle rullelugedæksler — manuelle skydelugedæksler — mekaniske skydelugedæksler — mekaniske lugedæksler. Andre typer lugedæksler indføres med deres almindeligt godkendte betegnelse. Lastrum uden lugedæksler skal angives, f.eks. under nummer 52.

28.	Figur uden decimaler.

30., 31. og 33.

Alle spilkopper skal regnes som ét spil, uanset det antal ankre eller slæbekabler, der er forbundet hermed.

34.

Under »Andre anlæg« indføres anlæg, der ikke anvender rorblade (f.eks. rorpropeller, Voith-Schneider-propeller, bovpropelsystemer). Endvidere indføres eventuelle manuelt aktiverede elektriske hjælpemaskiner. I forbindelse med bovpropelsystemer henviser »fjernbetjening« kun til fjernbetjeninger, der betjenes fra styrepositionen i styrehuset.

35.	Kun de teoretiske værdier i henhold til artikel 8.08, stk. 2 og 3, artikel 15.01, stk. 1, litra c), og artikel 15.08, stk. 5, indføres og kun for fartøjer, hvis køl er lagt efter den 31. december 1984.

36.	Det kan være nødvendigt med en forklarende tegning.

37.	Kun de teoretiske værdier uden reduktion ifølge artikel 10.01, stk. 1-4, indføres.

38.	Kun minimumslængdeværdierne ifølge artikel 10.01, stk. 10, og minimumsbrudstyrkeværdierne ifølge artikel 10.01, stk. 11, indføres.

39., 40.

Kun minimumslængde- og minimumsbrudstyrkeværdierne genberegnet ifølge artikel 10.02, stk. 2, indføres.

42.

Inspektionsorganet kan tilføje punkter til listen over nødvendigt udstyr. Disse skal begrundes som værende afgørende for skibets sikkerhed for den pågældende fartøjstype eller dets driftsområde. Tilføjelser skal indføres under nummer 52. Venstre kolonne, række 3 og 4: for passagerfartøjer overstreges punkt nr. 1, og under punkt nr. 2 indføres længden af gangbroen som fastsat af inspektionsorganet. For alle øvrige fartøjer overstreges punkt nr. 2 fuldstændigt, eller, hvis inspektionsorganet har tilladt en kortere længde end den, der er forudset i artikel 10.02, stk. 2, litra d), overstreges kun den første halvdel, og længden af gangbroen indføres. Venstre kolonne, række 6 her indføres antallet af foreskrevne førstehjælpssæt i henhold til artikel 10.02, stk. 2, litra f), og artikel 15.08, stk. 9. Venstre kolonne, række 10: her indføres antallet af foreskrevne opbevaringssteder for brandslukningsudstyr i henhold til artikel 10.02, stk. 1, litra d) til f).

43.	Bærbare ildslukkere, der er foreskrevet i andre sikkerhedsbestemmelser, f.eks. reglementet for transport af farlige stoffer på Rhinen (ADNR), er ikke omfattet herunder.

44.

Række 3: i fællesskabscertifikater, der skal forlænges før den 1.1.2010 eller den 1.1.2025, hvor kapitel 24a finder anvendelse, overstreges punktet »i henhold til EN 395:1998 eller 396:1998«, hvis der ikke findes redningsveste i henhold til denne standard ombord. Række 4: når fællesskabscertifikater forlænges efter den 1.1.2015 eller den 1.1.2030, hvor kapitel 24a finder anvendelse, eller hvis en ny gummiredningsbåd tages ombord, overstreges punktet »med et sæt årer, en fortøjningsline og en øse«. Punktet »i henhold til EN 1914:1997« overstreges, hvis der ikke findes en gummiredningsbåd i henhold til denne standard ombord.

46.	Som hovedregel skal kontinuerlig drift ikke indføres, hvis der mangler køjer, eller hvis der er for høje støjniveauer.

50.	Eksperten må kun skrive under, hvis han selv har udfyldt side 11.

52.	Her kan der oplyses yderligere restriktioner, undtagelser og forklaringer eller lignende, der finder anvendelse på påtegninger under de enkelte numre.

5.   OVERGANGSBESTEMMELSER

5.1   Eksisterende fællesskabscertifikater

Med undtagelse af artikel 2.09, stk. 2, gives der ikke tilladelse til flere forlængelser af eksisterende fællesskabscertifikater.

5.2   Udskiftning efter en periodisk inspektion

Efter en periodisk inspektion af et fartøj, der endnu ikke har et fællesskabscertifikat, udstedes der et fællesskabscertifikat i overensstemmelse med modellen i bilag V, del 1. Artikel 2.09, stk. 4, og artikel 2.17 finder anvendelse.

ADMINISTRATIV RETNINGSLINJE NR. 12

Brændstoftanke på flydende maskiner

(Artikel 8.05, stk. 1, og artikel 17.02, stk. 1, litra d), i bilag II)

Ifølge artikel 8.05, stk. 1, skal brændstoftanke være indbygget i skroget eller være solidt fastgjort hertil.

Brændstoftanke til maskiner til arbejdsudstyr på flydende udstyr skal ikke nødvendigvis være indbygget i skroget eller være solidt fastgjort hertil. Mobile tanke kan anvendes, forudsat at de opfylder følgende kriterier:

1.	Tankenes kapacitet må ikke overstige 1 000 liter.

2.	Det skal være muligt at fastgøre tankene i tilstrækkeligt omfang og at jordforbinde dem.

3.

Tankene skal være fremstillet af stål og have tilstrækkelig vægtykkelse, og de skal monteres i en drypbakke. Sidstnævnte skal være konstrueret til at forhindre brændstofudslip, der forurener vandløbene. Der kan gives fritagelse for drypbakken, hvis der anvendes dobbeltvæggede tanke med lækagebeskyttelse eller lækagealarmsystemer, som kun fyldes ved hjælp af en automatisk trykventil. Bestemmelserne i punkt 3 anses som overholdt, hvis en tanks konstruktion er blevet certificeret og godkendt i henhold til en medlemsstats bestemmelser.

Der indføres en passende påtegning herom i fællesskabscertifikatet.

ADMINISTRATIV RETNINGSLINJE NR. 13

Skrogets mindstetykkelse for pramme

(Artikel 3.02, stk. 1, i bilag II)

Under periodiske inspektioner i overensstemmelse med artikel 2.09 af pramme, der udelukkende slæbes, kan inspektionsorganet give tilladelse til mindre afvigelser fra artikel 3.02, stk. 1, litra b), for så vidt angår mindstetykkelsen af pladerne til yderbeklædning. Afvigelsen må ikke være på over 10 %, og skrogets mindstetykkelse må ikke være under 3 mm.

Afvigelserne skal indføres i fællesskabscertifikatet.

Under nummer 14 i fællesskabscertifikatet finder kun egenskab nr. 6.2 »Som flydende struktur uden egen maskinkraft« anvendelse.

Egenskab nr. 1 til 5.3 og 6.1 slettes.

ADMINISTRATIV RETNINGSLINJE NR. 14

(Uden indhold)

ADMINISTRATIV RETNINGSLINJE NR. 15

Fartøjers fart til at styre ved egen kraft

(Artikel 10.03b, stk. 2, litra a), artikel 15.07, stk. 1, artikel 22a.05, stk. 1, litra a), i bilag II)

1.   Mindstekrav til fartøjers styrefart

Et fartøjs fart til at styre ved egen kraft i overensstemmelse med artikel 10.03b, stk. 2, litra a), artikel 15.07, stk. 1, og artikel 22a.05, stk. 1, litra a), anses som tilstrækkelig, hvis fartøjet eller den formation, der drives af fartøjet — under anvendelse af bovpropellen — når en hastighed på 6,5 km/t. gennem vandet, og når en drejehastighed på 20°/min kan opnås og opretholdes under sejlads ved en hastighed på 6,5 km/t. gennem vandet.

2.   Sejladsprøver

Ved verificering af mindstekravene skal artikel 5.03 og 5.04 være overholdt.

ADMINISTRATIV RETNINGSLINJE NR. 16

(Uden indhold)

ADMINISTRATIV RETNINGSLINJE Nr. 17

Passende brandalarmanlæg

(Artikel 10.03b, stk. 3, artikel 15.11, stk. 17, artikel 22b.11, stk. 1, i bilag II)

Brandalarmanlæg anses som passende, hvis de opfylder nedenstående kriterier.

0.   KOMPONENTER

0.1   Brandalarmanlæg består af

a)	branddetekteringssystem

b)	brandindikationssystem

c)	kontrolpanel

samt den eksterne strømforsyning.

0.2   Branddetekteringssystemet kan opdeles i en eller flere brandzoner.

0.3   Brandindikationssystemet kan have en eller flere indikatorer.

0.4   Kontrolpanelet er den centrale kontrolenhed for brandalarmanlægget. Det omfatter også dele af brandindikationssystemet (dvs. en indikator).

0.5   En branddetekteringszone kan have en eller flere branddetektorer.

0.6   Branddetektorer kan være

a)	varmedetektorer

b)	røgdetektorer

c)	iondetektorer

d)	flammedetektorer

e)	kombinationsdetektorer (branddetektorer, der kombinerer to eller flere af detektorerne i a) til d)).

Branddetektorer, der reagerer på andre faktorer, der kan indikere opståen af en brand, kan godkendes af inspektionsorganet, forudsat at de ikke er mindre følsomme end detektorerne i a) til e).

0.7   Branddetektorer kan monteres

a)	med, eller

b)

uden

individuel identifikation.

1.   FORSKRIFTER VEDRØRENDE KONSTRUKTION

1.1   Generelt

1.1.1   Obligatoriske brandalarmanlæg skal fungere permanent.

1.1.2   De ifølge punkt 2.2 foreskrevne branddetektorer skal være automatiske. Supplerende manuelle branddetektorer kan monteres.

1.1.3   Anlægget og dets komponenter skal kunne modstå spændingsfluktuationer og spændingsbølger, temperaturændringer, vibrationer, fugt, stød, slag og korrosion, der er almindeligt forekommende på fartøjer.

1.2   Energiforsyning

1.2.1   De energikilder og elektriske kredsløb, der er nødvendige for brandalarmanlæggets drift, skal have indbygget selvtest. Enhver fejl skal aktivere et visuelt og akustisk alarmsignal på kontrolpanelet, som kan skelnes fra et brandalarmsignal.

1.2.2   Der skal være mindst to strømkilder til den elektriske del af brandalarmanlægget, hvoraf den ene skal være et nødstrømssystem (dvs. nødstrømkilde og nødstrømstavle). Der skal være to separate strømforsyninger udelukkende til dette formål. De skal føre til en automatisk kontakt i eller i nærheden af kontrolpanelet for brandalarmanlægget. På fartøjer til endagsudflugter op til 25 m LWL og motorfartøjer er det tilstrækkeligt med én separat nødstrømsforsyning.

1.3   Branddetekteringssystem

1.3.1   Branddetektorer skal grupperes i branddetekteringszoner.

1.3.2   Branddetekteringssystemer må ikke anvendes til andre formål. Undtagelsesvist kan lukning af døre i overensstemmelse med artikel 15.11, stk. 8, og lignede funktioner aktiveres og indikeres på kontrolpanelet.

1.3.3   Branddetekteringssystemerne skal være udformet på en sådan måde, at den først angivne brandalarm ikke forhindrer brandalarmer, der udløses af andre detektorer.

1.4   Branddetekteringszoner

1.4.1   Hvis branddetektorerne ikke kan fjernidentificeres individuelt, må en branddetekteringszone ikke overvåge mere end ét dæk. Dette gælder ikke for branddetekteringszoner, der overvåger et lukket trapperum.

Med henblik på at undgå forsinkelser i detekteringen af brandens kilde skal antallet af lukkede rum i hver branddetekteringszone begrænses. Der må ikke være mere end 50 lukkede rum i én branddetekteringszone.

Hvis branddetekteringssystemet har fjernidentificering af individuelle branddetektorer, kan branddetekteringszonerne overvåge flere dæk og et ikke nærmere bestemt antal lukkede rum.

1.4.2   På passagerfartøjer, der ikke har branddetekteringssystemer med fjernidentificering af individuelle branddetektorer, må en branddetekteringszone ikke omfatte mere end det område, der er fastlagt i artikel 15.11, stk. 10. Aktiveringen af en branddetektor i en kahyt i denne branddetekteringszone skal udløse et visuelt og akustisk signal i gangen uden for denne kahyt.

1.4.3   Kabysser, maskinrum og kedelrum skal være særskilte branddetekteringszoner.

1.5   Branddetektorer

1.5.1   Kun varme-, røg- eller iondetektorer må anvendes som branddetektorer. Andre typer må kun anvendes om supplerende detektorer.

1.5.2   Branddetektorer skal være typegodkendte.

1.5.3   Alle automatiske branddetektorer skal være konstrueret på en sådan måde, at de kan afprøves for at sikre, at de virker korrekt, og sættes tilbage i drift, uden at det er nødvendigt at udskifte komponenter.

1.5.4   Røgdetektorer skal indstilles således, at de reagerer på nedsat sigtbarhed pr. meter forårsaget af røg på mere end 2 % til 12,5 %. Røgdetektorer i kabysser, maskinrum og kedelrum skal reagere inden for følsomhedsgrænser, der overholder inspektionsorganets krav, hvorved underfølsomhed eller overfølsomhed i detektorerne undgås.

1.5.5   Varmedetektorer skal indstilles således, at de ved en temperaturstigningstakt på under 1 °C/min reagerer på temperaturer på mellem 54 °C og 78 °C.

Ved højere temperaturstigningstakter skal varmedetektoren reagere inden for temperaturgrænser, hvor under- eller overfølsomhed for varmedetektoren undgås.

1.5.6   Med inspektionsorganets samtykke kan den tilladte driftstemperatur for varmedetektorer øges til 30 °C over den maksimale temperatur i den øvre del af maskin- og kedelrum.

1.5.7   Flammedetektorers følsomhed skal være tilstrækkelig til at detektere flammer mod en oplyst baggrund. Flammedetektorer skal endvidere være forsynet med et system til identificering af falske alarmer.

1.6   Branddetekteringssystem og kontrolpanel

1.6.1   Aktivering af en branddetektor skal udløse et visuelt og akustisk brandalarmsignal på kontrolpanelet og indikatorerne.

1.6.2   Kontrolpanelet og indikatorerne skal være anbragt et sted, der er permanent bemandet af besætningsmedlemmer eller ombordværende personale. En indikator skal være anbragt ved styrepositionen.

1.6.3   Indikatoren skal mindst indikere, i hvilken branddetekteringszone en branddetektor er blevet aktiveret.

1.6.4   På eller i nærheden af hver indikator skal der være klar information om de overvågede områder og placeringen af branddetekteringszonerne.

2.   KRAV TIL MONTERING

2.1   Branddetektorer skal være monteret på en sådan måde, at der sikres den bedst mulige drift af systemet. Steder i nærheden af dæksdragere og ventilationsskakte eller andre steder, hvor luftstrømme kan have negativ indflydelse på systemets drift, og steder, hvor stød eller mekaniske skader kan forekomme, skal undgås.

2.2   Generelt skal branddetektorer i loftet være anbragt mindst 0,5 meter fra skotter. Den maksimale afstand mellem branddetektorer og skotter skal være i overensstemmelse med nedenstående tabel:

Type branddetektor	Maksimalt gulvoverfladeareal pr. branddetektor	Maksimal afstand mellem branddetektorer	Maksimal afstand mellem branddetektorer og skotter
Varme	37 m2	9 m	4,5 m
Røg	74 m2	11 m	5,5 m

Inspektionsorganet kan pålægge eller godkende andre afstande på grundlag af prøver, der påviser detektorernes karakteristika.

2.3   Føringen af elektriske kabler til brandalarmanlægget gennem maskinrum og kedelrum eller andre områder med høj brandfare er ikke tilladt, medmindre det er nødvendigt for branddetekteringen i de pågældende områder eller forbindelsen til strømforsyningen.

3.   PRØVNING

3.1   Brandalarmanlæg skal afprøves af en ekspert

a)	efter montering

b)	løbende, dog mindst hvert andet år.

I forbindelse med maskinrum og kedelrum skal disse prøver gennemføres under varierende drifts- og ventilationsforhold.

3.2   Et testcertifikat med angivelse af datoen for prøven undertegnes af eksperten.

ADMINISTRATIV RETNINGSLINJE NR. 18

Bevis for opdrift, stilling og stabilitet i forbindelse med fartøjets forskellige dele

(Artikel 22a.05, stk. 2, sammenholdt med artikel 22.02 og artikel 22.03 i bilag II)

1.   Ved dokumentering af opdrift, stilling og stabilitet i forbindelse med de forskellige dele af et fartøj, der er blevet adskilt i overensstemmelse med artikel 22a.05, stk. 2, litra a), skal det antages, at begge dele var delvist eller helt ulastet på forhånd, eller at de containere, der strækker sig ud over lugekarmen, var tilstrækkeligt beskyttet mod udskridning.

2.   For hver af de to dele skal følgende forskrifter således overholdes ved beregningen af stabiliteten i overensstemmelse med artikel 22.03 (Grænsebetingelser og beregningsmåde til eftervisning af stabilitet i forbindelse med transport af fastgjorte containere):

—	metacenterhøjden MG må ikke være under 0,50 m

—	der skal være en resterende sikkerhedsafstand på 100 mm

—	den relevante hastighed skal være på 7 km/t

—	vindtrykket skal sættes til 0,01 t/m2.

3.   Krængningsvinklen (≤ 5°) skal ikke overholdes for de dele af fartøjet, der er adskilt i overensstemmelse med artikel 22a.05, stk. 2, da denne vinkel — der er afledt af friktionskoefficienten — blev specificeret for ikkefastgjorte containere.

Momentarmen for krængning, der skyldes frie overflader udsat for væske, tages i betragtning i formlen i artikel 22.02, stk. 1, litra e).

4.   Forskrifterne i punkt 2 og 3 antages også at være overholdt, hvis forskrifterne vedrørende stabilitet i del 9.1.0.95.2 i reglementet for transport af farlige stoffer på Rhinen (ADNR) er overholdt for hver af de to dele.

5.   Stabiliteten af de adskilte dele af fartøjet kan bekræftes, idet det antages, at lasten er ligeligt fordelt, da lasten — såfremt det ikke allerede er tilfældet — kan fordeles ligeligt forud for adskillelsen, eller fartøjet kan losses.

ADMINISTRATIV RETNINGSLINJE NR. 19

(Uden indhold)

ADMINISTRATIV RETNINGSLINJE NR. 20

Udstyr til fartøjer, der skal føres i henhold til standard S1 og S2

(Artikel 23.09 i bilag II)

1.   OVERORDNET INDLEDNING

Ifølge artikel 23.09, stk. 1, i bilag II skal fartøjer, der er beregnet til at blive ført i overensstemmelse med standard S1 og S2, overholde bestemmelserne i denne artikel. Ifølge artikel 23.09, stk. 1, skal inspektionsorganet i fællesskabscertifikatet bekræfte, at fartøjet overholder disse bestemmelser.

Bestemmelserne er supplerende forskrifter vedrørende udstyr, der finder anvendelse på de forskrifter, som et fartøj skal overholde for at kunne få udstedt et fællesskabscertifikat. Bestemmelserne i artikel 23.09, der kan fortolkes på forskellige måder, vil blive tydeliggjort i denne administrative retningslinje. Bestemmelserne i artikel 23.09, stk. 1, i bilag II skal således fortolkes som følger:

2.   ARTIKEL 23.09

2.1   Stk. 1.1, litra a) — Fremdrivningssystemets indretning

Hvis fartøjet er forsynet med en maskine med fuld omstyring, skal det trykluftssystem, der skal sikre retningsændringen:

a)	holdes permanent under tryk ved hjælp af en automatisk justeringskompressor, eller

b)

når en alarm udløses i styrehuset, tryksættes ved hjælp af en hjælpemaskine, der kan startes fra styrepositionen. Hvis hjælpemaskinen har sin egen brændstoftank, skal styrehuset — i overensstemmelse med artikel 8.05, stk. 13 — være forsynet med en anordning, som afgiver et signal i styrehuset, når fyldningsgraden ikke er tilstrækkelig til sikker drift.

2.2   Stk. 1.1, litra b) — Niveauerne i sumpen i hovedmaskinrummet

Hvis et bovstyresystem er nødvendigt for at overholde kravene til manøvreevne i kapitel 5, skal det rum, der indeholder bovstyresystemet, anses for at være et hovedmaskinrum.

2.3   Stk. 1.1, litra c) — Automatisk brændstofforsyning

2.3.1   Hvis fremdrivningssystemet har dagtank,

a)	skal dens indhold være tilstrækkeligt til at sikre en driftsperiode for fremdrivningssystemet på 24 timer med et antaget forbrug på 0,25 liter pr. kW pr. time

b)	skal brændstofpumpen til påfyldning af dagtanken køre kontinuerligt, eller

c)	skal brændstofpumpen være forsynet med — en kontakt, der automatisk tænder brændstofpumpen, når dagtanken når et vist lavt niveau, og — en kontakt, der automatisk slukker brændstofpumpen, når dagtanken er fuld.

2.3.2   Dagtanken skal have en alarm for brændstofniveau, der opfylder kravene i artikel 8.05, stk. 13.

2.4   Stk. 1.1, litra d) — Ingen større kraftanstrengelse nødvendig for at betjene styresystemet

Hydraulisk betjente styresystemer opfylder dette krav. Manuelle styresystemer må ikke kræve en kraft på over 160 N for at kunne betjenes.

2.5   Stk.1.1, litra e) — Aktivering af visuelle og akustiske signaler fra styrehuset

Visuelle skilte omfatter ikke de cylindre, kugler, kegler eller dobbelte kegler, der er foreskrevet i medlemsstaternes søfartsregler.

2.6   Stk. 1.1, litra f) — Direkte kommunikation og kommunikation med maskinrummet

2.6.1   Direkte kommunikation anses som sikret, hvis

a)	direkte visuel kontakt er mulig mellem styrehuset og styrepositionerne for spil og pullerter forrest på fartøjet eller fartøjets agterstavn, og afstanden fra styrehuset til disse positioner endvidere ikke er over 35 m, og

b)	stedet er direkte tilgængeligt fra styrehuset.

2.6.2   Kommunikation med maskinrummet anses for sikret, hvis signalet i artikel 7.09, stk. 3, andet afsnit, kan betjenes uafhængigt af kontakten i artikel 7.09, stk. 2.

2.7   Stk. 1.1, litra i) — Håndsving og lignende drejelige dele

De omfatter:

a)	manuelle ankerspil (den maksimale fornødne kraft anses som kraften, når ankrene hænger frit)

b)	håndsving til løft af luger

c)	håndsving på maste- og skorstensspil.

De omfatter ikke:

a)	forhalings- og sammenkoblingsspil

b)	håndsving på kraner, medmindre de er beregnet til både.

2.8   Stk. 1.1, litra m) — Ergonomisk placering

Bestemmelserne anses som overholdt, hvis

a)	styrehuset er placeret i overensstemmelse med European Standard EN 1864:2008, eller

b)	styrehuset er konstrueret til radarnavigation ved én enkelt person, eller

c)

styrehuset opfylder følgende krav: aa) Betjeningsanordningerne og overvågningsinstrumenterne er i det fremadrettede synsfelt og inden for en bue på højst 180° (90° til styrbord og 90° til bagbord), herunder gulv og loft. De skal være let læselige og synlige fra rorgængerens normale post. bb) Hovedbetjeningsanordningerne, såsom rattet eller styrehåndtaget, motorbetjeningsorganerne, radiobetjeningsorganerne og betjeningsorganerne til de akustiske signaler og advarsels- og manøvreringssignaler, der er foreskrevet i de nationale eller internationale søfartsregler, skal efter behov placeres på en sådan måde, at afstanden mellem betjeningshåndtagene på styrbord side og betjeningsorganerne på bagbord side højst er på 3 m. Rorgængeren skal kunne betjene maskinerne uden at slippe styresystemets betjeningsorganer og skal samtidigefter behov kunne betjene andre betjeningsorganer, såsom radiosystemet, betjeningsorganerne til de akustiske signaler og advarsels- og manøvreringssignaler, der er foreskrevet i henhold til nationale eller internationale søfartsregler. cc) De advarsels- og manøvreringssignaler, der er foreskrevet i de nationale eller internationale søfartsregler, betjenes efter behov elektrisk, pneumatisk, hydraulisk eller mekanisk. Undtagelsesvist kan de betjenes ved hjælp af en spændingsledning, men kun hvis der på denne måde kan sikres sikker betjening fra styrepositionen.

3.   ARTIKEL 23.09

3.1   Stk. 1.2., litra a) — Motorfartøjer, der sejler separat

Motorfartøjer, der i henhold til fællesskabscertifikatet også er egnede til at skubbe, men som

a)	ikke har hydrauliske eller elektriske sammenkoblingsspil, eller

b)	hvis hydrauliske eller elektriske sammenkoblingsspil ikke opfylder kriterierne i punkt 3.3 i denne administrative retningslinje

tildeles standard S2 som motorfartøj, der sejler separat.

Påtegningen »Standard S2 finder ikke anvendelse på motorfartøjet, når det anvendes som skubbefartøj« indføres under nummer 47 i fællesskabscertifikatet.

3.2   Stk. 1.2., litra c) — Konvojer, der skubbes

Motorfartøjer, der i henhold til deres fællesskabscertifikat er egnede til at skubbe og er forsynet med hydrauliske eller elektriske sammenkoblingsspil, der opfylder kravene i punkt 3.3 i denne administrative retningslinje, men som ikke har deres egen bovpropel, tildeles standard S2 som motorfartøj, der skubber en konvoj. Påtegningen »Standard S2 finder ikke anvendelse på motorfartøjet, når det sejler separat« indføres under nummer 47 i fællesskabscertifikatet.

3.3   Stk. 1.2, litra c), første punktum, og stk. 1.2, litra d), første punktum — Særlige spil eller lignende anordninger til opstramning af kabler (koblingsanordninger)

De foreskrevne koblingsanordninger er minimumsudstyret i henhold til artikel 16.01, stk. 2, der i henhold til punkt 2.1 og 2.2 i administrativ retningslinje nr. 3 (langskibs forbindelser) skal absorbere koblingskraften, og som opfylder følgende kriterier:

a)	Anordningen skal have den spændingskraft, der er nødvendig for kobling udelukkende ved hjælp af mekaniske midler.

b)

Betjeningsorganerne til anordningen skal være anbragt på selve anordningen. Undtagelsesvist er fjernbetjening tilladt, hvis — den person, der betjener anordningen, har uhindret direkte udsyn til anordningen fra styrepositionen — der er en anordning ved styrepositionen, der skal forhindre utilsigtet betjening — anordningen har nødstop.

c)	Anordningen har en bremseanordning, der reagerer med det samme, hvis betjeningsorganerne slippes, eller drivkraften svigter.

d)	Det skal være muligt at udløse koblingskablet manuelt, hvis drivkraften svigter.

3.4   Stk. 1.2, litra c), andet punktum, og stk. 1.2, litra d), andet punktum — Betjening af bovpropellen

Betjeningsorganerne til bovpropellen skal være permanent monteret i styrehuset. Forskrifterne i artikel 7.04, stk. 8, skal være overholdt. Den elektriske kabelføring til betjening af bovpropellen skal være permanent anbragt op mod den forreste del af det skubbende motorfartøj eller skubbebåden.

3.5   Stk. 1.2, litra e) — Tilsvarende manøvredygtighed

Tilsvarende manøvredygtighed sikres ved hjælp af et fremdrivningssystem bestående af

a)	et flerskruefremdrivningssystem og mindst to uafhængige drivsystemer med tilsvarende udgangseffekt

b)	mindst én Voith-Schneider-propel

c)	mindst én rorpropel, eller

d)	mindst ét 360°-vandjetsystem.

ADMINISTRATIV RETNINGSLINJE NR. 21

Forskrifter vedrørende lavt placerede ledelys

(Artikel 15.06, stk. 7; artikel 22b.10, litra d), i bilag II)

1.   Generelt

1.1   Ifølge ovennævnte bestemmelser skal passagerfartøjer og højhastighedsfartøjer have egnede systemer til identificering af flugtveje og nødudgange, når den normale nødbelysning er mindre effektiv på grund af røg. Sådanne systemer skal have form af lavt placerede ledelys (LLL). Denne administrative retningslinje dækker godkendelse, montering og vedligeholdelse af sådanne systemer.

1.2   Ud over den nødbelysning, der er foreskrevet i artikel 15.10, stk. 3, skal flugtvejene, herunder trapper, udgange og nødudgange, være markeret med lavt placerede ledelys (LLL) langs hele flugtvejen, særlig ved hjørner og kryds.

1.3   LLL-systemet skal fungere i mindst 30 minutter efter aktivering heraf.

1.4   LLL-produkter må ikke være radioaktive eller toksiske.

1.5   Anvisninger om LLL-systemet skal være vist sammen med sikkerhedsplanen i henhold til artikel 15.13, stk. 2, og i hver kahyt.

2.   Definitioner

2.1   Lavt placerede ledelys (LLL) — Elektrisk belysning eller fotoluminescentindikatorer anbragt langs flugtveje med henblik på at sikre, at alle sådanne veje let kan identificeres.

2.2   Fotoluminescentsystem (PL) — Et LLL-system, der anvender PL-materiale. Fotoluminescentmateriale indeholder et kemisk stof (eksempel: zinksulfid), der har den egenskab, at det oplagrer energi, når det oplyses af synligt lys. PL-materialet udstråler lys, der bliver synligt, når den omgivende lyskilde er mindre effektiv. Når der ikke er nogen lyskilde til at genoplade det, afgiver PL-materialet den oplagrede energi i et tidsrum med faldende lysstyrke.

2.3   Elektrisk system (EP) — Et LLL-system, der kræver elektrisk strøm, såsom systemer med glødepærer, lysdioder, elektroluminescentstrimler eller -lamper, elektrofluorescentlamper osv.

3.   Gange og trapper

3.1   I alle gange skal de lavt placerede ledelys være kontinuerlige, undtagen hvis de afbrydes af gange eller døre til kahytter, således at der sikres en synlig linjeføring langs flugtvejen. LLL-systemer i overensstemmelse med en international standard, der har synlig linjeføring uden at være kontinuerlige, kan også godkendes. De lavt placerede ledelys skal være monteret på mindst én side af gangen, enten på væggen ikke mere end 0,3 m fra gulvet eller på gulvet ikke mere end 0,15 m fra væggen. I gange, der er over to meter brede, skal der være monteret lavt placerede ledelys på begge sider.

3.2   I gange uden gennemgang skal de lavt placerede ledelys omfatte pile, der er anbragt med højst 1 meters afstand, eller lignende retningsangivere, der peger i retning af flugtvejen.

3.3   På alle trapper skal der være monteret lavt placerede ledelys på mindst én side højst 0,3 m over trinnene, som gør hvert trins placering tydelig for enhver person, der står over eller under det pågældende trin. Hvis trappen er over to meter bred, skal der være monteret lavt placerede ledelys på begge sider. Øverste og nederste del af hvert sæt trapper skal være identificeret for at vise, at der ikke er flere trin.

4.   Døre

4.1   Lavt placerede ledelys skal føre til nødudgangens håndtag. For at forhindre forvirring må ingen andre døre være markeret på denne måde.

4.2   Hvis der er monteret skydedøre i skillevægge i overensstemmelse med artikel 15.11, stk. 2, og i skotter i overensstemmelse med artikel 15.02, stk. 5, skal åbningsretningen angives.

5.   Skilte og angivelser

5.1   Alle skilte til mærkning af flugtveje skal være af fotoluminescent materiale eller markeret ved hjælp af elektrisk belysning. Disse skilte og angivelsers dimensioner skal hænge sammen med resten af LLL-systemet.

5.2   LLL-udgangsskilte skal forefindes ved alle udgange. Skiltene skal være placeret inden for det foreskrevne område på den side af udgangsdørene, hvor håndtaget er placeret.

5.3   Alle skilte skal have en farve, der står i kontrast til den baggrund (vægge eller gulv), hvorpå de er anbragt.

5.4   Standardsymboler (f.eks. de symboler, der er beskrevet i IMO's beslutning A.760(18)) skal anvendes for LLL.

6.   Fotoluminescente systemer

6.1   PL-strimler skal være mindst 0,075 m brede. Smallere strimler kan imidlertid anvendes, hvis deres lysstyrke øges proportionalt for at kompensere for deres bredde.

6.2   Fotoluminescente materialer skal afgive mindst 15 mcd/m2 målt 10 minutter efter fjernelse af alle eksterne lyskilder. Systemet skal herefter fortsat udvise lysstyrkeværdier på over 2 mcd/m2 i 20 minutter.

6.3   PL-systemmaterialer skal mindst forsynes med det minimumsniveau for belysning, der er nødvendigt for at oplade PL-materialet, således at det kan opfylde ovenstående krav til lysstyrke.

7.   Elektriske systemer

7.1   Elektriske systemer skal være forbundet med nødstrømstavlen som foreskrevet i artikel 15.10, stk. 4, således at de under normale omstændigheder forsynes af hovedstrømkilden og også af nødstrømkilden, når denne er i drift. Af hensyn til dimensioneringen af nødstrømkildens kapacitet skal EP-systemerne omfattes af listen over nødenergiforbrugende anordninger.

7.2   Elektriske systemer skal enten tænde automatisk eller kunne aktiveres ved hjælp af en enkelt operation ved styrepositionen.

7.3   Hvis der er monteret elektriske systemer, finder følgende standarder for lysstyrke anvendelse:

1.	Den aktive del af elektriske systemer skal have en minimumslysstyrke på 10 cd/m2.

2.	Punktkilderne til miniatureglødelamper skal have mindst 150 mcd sfærisk middellysstyrke med en afstand på højst 0,1 m mellem lamperne.

3.	Punktkilderne til lysdiodesystemer skal have en minimumspeakintensitet på 35 mcd. Halvintensitetskeglens vinkel skal være tilpasset den sandsynlige retning for tilgang og blik. Afstanden mellem lamperne må højst være på 0,3 m, og

4.	For så vidt angår elektroluminescentsystemer, skal disse fungere i 30 minutter fra det tidspunkt, hvor hovedstrømforsyningen, hvortil det skulle være forbundet i henhold til punkt 7.1, svigter.

7.4   Alle EP-systemer placeres, således at svigt i et enkelt lys, belysningsstrimmel eller batteri ikke fører til, at mærkningen ikke længere fungerer.

7.5   Elektriske systemer skal overholde forskrifterne i artikel 9.20 vedrørende vibrations- og varmeprøver. Undtagelsesvist kan prøven i artikel 9.20, stk. 2, litra c), gennemføres ved en referenceomgivelsestemperatur på 40 °C.

7.6   Elektriske systemer skal overholde kravene til elektromagnetisk kompatibilitet i artikel 9.21.

7.7   Elektriske systemer skal sikre minimumsbeskyttelse i henhold til IP 55 i IEC 60529:1992.

8.   Prøver

En ekspert skal afprøve LLL-systemers lysstyrke mindst hvert femte år. Et testcertifikat med angivelse af datoen for testen undertegnes af eksperten. Hvis lysstyrken for en specifik aflæsning ikke overholder kravene i denne administrative retningslinje, skal der foretages aflæsning på mindst ti steder med lige stor afstand. Hvis mindst 30 % af aflæsningerne ikke overholder kravene i denne administrative retningslinje, skal de lavt placerede ledelys udskiftes. Hvis mellem 20 og 30 % af aflæsningerne ikke overholder kravene i denne administrative retningslinje, skal de lavt placerede ledelys afprøves igen inden for et år.

ADMINISTRATIV RETNINGSLINJE NR. 22

Specifikke sikkerhedsbehov for bevægelseshæmmede personer

(Artikel 1.01, stk. 104, artikel 15.01, stk. 4, artikel 15.06, stk. 3 til 5, 9, 10, 13 og 17, artikel 15.08, stk. 3, artikel 15.10, stk. 3, artikel 15.13, stk. 1 til 4, i bilag II)

1.   Indledning

Bevægelseshæmmede personer har større sikkerhedsbehov end andre passagerer. Der tages højde for disse behov i forskrifterne i kapitel 15, der beskrives nedenfor.

Disse forskrifter skal sikre, at bevægelseshæmmede personer kan opholde sig og bevæge sig sikkert på fartøjer. I nødstilfælde bør sådanne personer endvidere have samme sikkerhedsniveau som andre passagerer.

Det er ikke nødvendigt, at alle passagerområder opfylder bevægelseshæmmede personers specifikke sikkerhedsbehov. Disse forskrifter finder derfor kun anvendelse på visse områder. De pågældende personer skal imidlertid have mulighed for at få oplysninger om de områder, der er særligt tilpassede dem, for så vidt angår sikkerhed, således at de kan planlægge deres ophold om bord. Det er skibsejerens ansvar at gøre disse områder tilgængelige og kendte og underrette bevægelseshæmmede personer herom.

For så vidt angår bestemmelserne om bevægelseshæmmede personer, henvises der til:

—	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/24/EF af 14. april 2003 om ændring af Rådets direktiv 98/18/EF om sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe, og

—	Vejledningen vedrørende tilpasning af passagerfartøjer på indre vandveje til bevægelseshæmmede personer i overensstemmelse med regulativ nr. 25 fra FN's Økonomiske Kommission for Europa.

Definitionen af udtrykket »bevægelseshæmmede personer« som anvendt i bilag II er stort set identisk med den definition, der anvendes i direktivet, og de fleste tekniske forskrifter er baseret på vejledningen. I tvivlstilfælde kan der derfor i forbindelse med beslutningstagningen henvises til begge disse dokumenter. Generelt er forskrifterne i direktivet og vejledningen mere vidtrækkende end forskrifterne i bilag II.

Forskrifterne i bilag II angår ikke køjer og lignende installationer. Disse er genstand for nationale bestemmelser.

2.   Artikel 1.01, stk. 104 — Udtrykket »bevægelseshæmmede personer«

Ved »bevægelseshæmmede personer« forstås personer, der som følge af en fysisk funktionshæmning ikke kan bevæge sig eller opfatte deres omgivelser på samme måde som andre passagerer. Denne definition omfatter svagtseende personer eller personer med begrænset hørelse eller personer med børn i barnevogne eller børn, der bæres. For så vidt angår disse bestemmelser, omfatter bevægelseshæmmede personer ikke personer med psykiske handicap.

3.   Artikel 15.01, stk. 4 — Generelle bestemmelser: Områder indrettet til bevægelseshæmmede personer

Områder indrettet til bevægelseshæmmede personer strækker sig, i det enkleste tilfælde, fra indgangspartiet til de områder, hvorfra der evakueres i nødstilfælde. De skal omfatte:

—	et område, hvor redningsmidler opbevares eller uddeles i nødstilfælde

—

sæder

—	egnede toiletfaciliteter (nr. 10 i disse retningslinjer), og

—	forbindelsesgange.

Antallet af sæder svarer i det mindste omtrent til det antal bevægelseshæmmede personer, der — over en længere periode — sædvanligvis er om bord på samme tid. Antallet bør fastlægges af skibsejeren på grundlag af erfaring, da den kompetente myndighed ikke har viden herom.

På fartøjer med kahytter skal der endvidere tages højde for forbindelsesgange til passagerkahytter, der anvendes af bevægelseshæmmede personer. Antallet af sådanne kahytter fastlægges ligesom antallet af sæder af skibsejeren. Med undtagelse af dørenes bredde stilles der ikke krav om særlig indretning af kahytterne. Det er ejerens ansvar at træffe de nødvendige yderligere foranstaltninger.

Punktum 2 er identisk med artikel 24.04, stk. 4, idet der tages højde for bevægelseshæmmede personers særlige sikkerhedsbehov. Den finder derfor tilsvarende anvendelse. Hvis henstillingerne kræver alternative tiltag, kan disse især være af organisatorisk karakter.

4.   Artikel 15.06, stk. 3, litra g) — Udgange fra rum

For så vidt angår den foreskrevne bredde for forbindelsesgange, udgange og åbninger i skanseklædninger eller lønninger, der er indrettet til bevægelseshæmmede personer, eller som sædvanligvis anvendes til bevægelseshæmmede personers påstigning eller afstigning, skal der tages højde for barnevogne og den kendsgerning, at visse personer kan være afhængige af forskellige typer ganghjælpemidler eller kørestole. For så vidt angår udgange eller åbninger til påstigning eller afstigning, skal der endvidere tages højde for den yderligere plads, der er nødvendig til hjælpepersonale.

5.   Artikel 15.06, stk. 4, litra d) — Døre

Kravene til indretningen af områder omkring døre, der er indrettet til bevægelseshæmmede personer, skal sikre, at personer, der f.eks. er afhængige af ganghjælpemidler, kan åbne dørene på en sikker måde.

6.   Artikel 15.06, stk. 5, litra c) — Forbindelsesgange

Se punkt 4 i denne administrative retningslinje.

7.   Artikel 15.06, stk. 9 — Trapper og elevatorer

Forskrifterne vedrørende indretning af trapperum skal ud over eventuelle bevægelseshæmmede personers behov også tage højde for svagtseende personers behov.

8.   Artikel 15.06, stk. 10, litra a) og b) — Skanseklædninger og lønninger

Forskrifterne vedrørende skanseklædninger og lønninger på dæk, der er indrettet til bevægelseshæmmede personer, skal sikre, at disse skanseklædninger og lønninger er højere, da sådanne personer i højere grad kan miste balancen eller være ude af stand til at holde fast selv.

Se også punkt 4 i denne administrative retningslinje.

9.   Artikel 15.06, stk. 13 — Gennemgangsområder

Af forskellige årsager har bevægelseshæmmede personer oftere brug for at støtte sig selv eller holde fast, og derfor skal vægge i gennemgangsområder indrettet til bevægelseshæmmede personer være forsynet med håndlister i en passende højde.

Se også punkt 4 i denne administrative retningslinje.

10.   Artikel 15.06, stk. 17 — Toiletter

Bevægelseshæmmede personer skal også kunne opholde sig og bevæge sig sikkert på toiletter, og derfor skal mindst ét toilet være tilpasset sådanne personers behov.

11.   Artikel 15.08, stk. 3, litra a) og b) — Alarmanlæg

Bevægelseshæmmede personer havner oftere i en situation, hvor de er afhængige af andres hjælp. I rum, hvor de som hovedregel ikke kan ses af besætningsmedlemmer, personale om bord eller passagerer, skal det derfor være muligt at udløse en alarm. Dette gælder de toiletter, der er beregnet til bevægelseshæmmede personer.

Bevægelseshæmmede personer omfatter svagtseende personer eller personer med begrænset hørelse. Derfor skal passageralarmanlægget i det mindste i områder for bevægelseshæmmede personer omfatte egnede visuelle og akustiske alarmer.

12.   Artikel 15.10, stk. 3, litra d) — Tilstrækkelig belysning

Bevægelseshæmmede personer omfatter svagtseende personer. Det er derfor afgørende, at der er tilstrækkelig belysning i områder for bevægelseshæmmede personer, og belysningen i disse områder skal opfylde højere krav end belysningen i andre passagerområder.

13.   Artikel 15.13, stk. 1 — Beredskabsplan

De særlige sikkerhedsforanstaltninger, der er nødvendige for bevægelseshæmmede personer, og som skal inddrages i beredskabsplanen, skal tage højde for såvel bevægelseshæmmede personer som svagtseende personer og personer med begrænset hørelse. Der skal træffes foranstaltninger for sådanne personer i forbindelse med normal drift og i nødstilfælde.

14.   Artikel 15.13, stk. 2 — Sikkerhedsplan

De områder, der er omfattet af punkt 3 i denne administrative retningslinje, skal være angivet.

15.   Artikel 15.13, stk. 3, litra b) — Opsætning af beredskabsplanen og sikkerhedsplanen

Som minimum skal de eksemplarer af beredskabsplanen og sikkerhedsplanen, der er opslået i områder indrettet til bevægelseshæmmede personer, være af en sådan karakter, at de om muligt kan læses af svagtseende personer. Dette kan f.eks. opnås ved hensigtsmæssig anvendelse af kontrast og skriftstørrelse.

Planerne skal endvidere være opslået i en højde, der gør, at kørestolsbrugere også kan læse dem.

16.   Artikel 15.13, stk. 4 — Forholdsregler for passagerer

Punkt 15 i denne administrative retningslinje finder tilsvarende anvendelse.

ADMINISTRATIV RETNINGSLINJE NR. 23

(Uden indhold)

ADMINISTRATIV RETNINGSLINJE Nr. 24

Passende gasalarmudstyr

(Artikel 15.15, stk. 9, i bilag II)

1.   I overensstemmelse med artikel 24.02, stk. 2, og artikel 24.06, stk. 5, (i hvert tilfælde overgangsbestemmelser til artikel 15.01, stk. 2, litra e)) må anlæg til flydende gas (LPG) til husholdningsbrug om bord på eksisterende passagerfartøjer kun anvendes indtil den første forlængelse af fællesskabscertifikatet efter 1. januar 2045, såfremt gasalarmudstyr i overensstemmelse med artikel 15.15, stk. 9, er tilgængeligt. I overensstemmelse med artikel 15.15, stk. 9, kan LPG-systemer til husholdningsbrug fremover også monteres på passagerfartøjer, der sættes i drift for første gang, og hvis længde ikke overstiger 45 m, hvis sådant alarmudstyr er monteret samtidig.

2.   I overensstemmelse med artikel 24.02, stk. 2, og 24.06, stk. 5 (i hvert tilfælde overgangsbestemmelser til artikel 15.15, stk. 9) skal dette gasalarmudstyr være monteret ved første forlængelse af certifikatet i overensstemmelse med artikel 14.15.

Gasalarmudstyret består af sensorer, udstyr og rør og vurderes som egnet, hvis det opfylder følgende mindstekrav:

Krav til systemet (sensorer, udstyr, rør):

3.1.1   Gasalarm skal senest udløses, når en af følgende værdier er nået eller overskredet:

a)	10 % laveste eksplosive grænse (LEL) for en propan/luft-blanding, og

b)	30 ppm CO (carbonmonoxid).

3.1.2   Tidsrummet indtil udløsning af alarmen for hele systemet må ikke overstige 20 s.

3.1.3   Grænseværdierne i punkt 3.1.1 og 3.1.2 må ikke kunne justeres.

3.1.4   Prøvegasproduktionen skal være udformet således, at enhver afbrydelse eller blokering opdages. Enhver forfalskning som følge af luftindtag eller tab af prøvegas som følge af en lækage skal undgås eller detekteres og rapporteres.

3.1.5   Udstyret skal være konstrueret til temperaturer på mellem –10 og 40 °C og en luftfugtighed på 20-100 %.

3.1.6   Gasalarmudstyret skal have indbygget selvtest. Det må ikke være muligt at slukke udstyret uden autorisation.

3.1.7   Gasalarmudstyr, der forsynes via strømforsyningsnettet om bord skal have et buffersystem mod strømsvigt. Batteridrevne apparater skal være forsynet med en alarmanordning, der indikerer et fald i batterispænding.

Krav til udstyret:

3.2.1   Udstyret skal bestå af en evaluerings- og displayenhed.

3.2.2   Den alarm, der indikerer, at grænseværdierne i punkt 3.1.1 a) og b) er nået eller overskredet, gives optisk og akustisk, både i det overvågede rum og i styrehuset eller et hvilket som helst andet permanent bemandet område. Den skal være klart synlig og kunne høres, selv under driftsforhold, der bevirker den størst mulige støj. Signalerne skal adskille sig klart fra andre akustiske og optiske signaler i det rum, der skal beskyttes. Den akustiske alarm skal endvidere kunne høres tydeligt med lukkede døre ved indgange og i tilstødende rum. Den akustiske alarm kan slukkes efter aktivering, men den optiske alarm kan kun slukkes, hvis værdierne falder til under de grænseværdier, der er anført i punkt 3.1.1.

3.2.3   Det skal være muligt at detektere og tydeligt identificere de rapporter, der angiver, at grænseværdierne i punkt 3.1.1 a) og b) er nået eller overskredet.

3.2.4   Hvis anordningen har særlig status (start, svigt, kalibrering, parametrering, vedligeholdelse osv.), skal dette være angivet. Svigt i hele systemet eller en af komponenterne skal være angivet med en alarm, der svarer til alarmen i punkt 3.2.2. Den akustiske alarm kan slukkes efter aktivering, men den optiske alarm kan kun slukkes, hvis svigtet afhjælpes.

3.2.5   Hvis det er muligt at udskrive forskellige rapporter (grænseværdier, særlig status), skal det også være muligt at skelne mellem dem og identificere dem tydeligt. Hvis det er nødvendigt, vises et fælles signal, der angiver, at det ikke er muligt at udskrive alle rapporter. I dette tilfælde udskrives rapporterne i prioriteret rækkefølge begyndende med den rapport, der har den største sikkerhedsrelevans. Det skal være muligt at få vist rapporter, der ikke kan udskrives, ved at trykke på en knap. Den prioriterede rækkefølge skal fremgå af anordningens dokumentation.

3.2.6   Udstyret skal være konstrueret således, at uautoriserede indgreb ikke er mulige.

3.2.7   I alle de tilfælde, hvor detekterings- og alarmudstyret anvendes, skal kontrolalarmenheden og indikatoren kunne betjenes fra et sted uden for de områder, der indeholder de gasopbevarende og gasforbrugende apparater.

Krav til sensorer/prøveudstyr:

3.3.1   I alle de rum, der indeholder gasforbrugende apparater, skal der være gasalarmudstyr i nærheden af apparaterne. Sensorerne/prøveudstyret skal være monteret på en sådan måde, at ophobning af gas opdages, inden grænseværdierne i punkt 3.1.1 er nået. Indretningen og monteringen af sensorerne skal være dokumenteret. Udvælgelsen af monteringsstederne skal godkendes af fabrikanten eller det autoriserede firma, der monterer udstyret. Prøveudstyrets rør skal være så korte som muligt.

3.3.2   Sensorerne skal være let tilgængelige med henblik på at give mulighed for løbende kalibrering, vedligeholdelse og sikkerhedskontrol.

Krav til monteringen:

3.4.1   Hele gasalarmudstyret skal monteres af et autoriseret firma.

3.4.2   Følgende aspekter skal tages i betragtning i forbindelse med monteringen:

a)	lokale ventilationssystemer

b)	strukturelle aspekter (konstruktion af vægge, skillevægge osv.), der letter eller komplicerer ophobningen af gas, og

c)	forebyggelse af negative konsekvenser af mekaniske skader eller vand- eller varmeskader.

3.4.3   Alle rør i prøveudstyret skal være anbragt på en sådan måde, at kondensatdannelse ikke er mulig.

3.4.4   Monteringen skal udføres således, at det ikke kan lade sig gøre at foretage uautoriserede indgreb.

Kalibrering/inspektion af udstyret

4.1   Inden opstart af gasalarmudstyret skal det kalibreres i henhold til fabrikantens anvisninger.

4.2   Gasalarmudstyret skal løbende kalibreres og inspiceres af en godkendt ekspert eller en ekspert i henhold til fabrikantens anvisninger. Der skal udstedes et inspektionscertifikat, der er underskrevet af en godkendt ekspert eller en ekspert i henhold til fabrikantens anvisninger, og hvoraf inspektionsdatoen fremgår.

4.3   Elementer i gasalarmudstyret med begrænset levetid skal udskiftes i god tid inden udløbet af den forventede levetid.

Mærkning

5.1   Alle apparater skal mindst omfatte følgende oplysninger i let læselig og uudslettelig form:

a)	fabrikantens navn og adresse

b)	lovpligtig mærkning

c)	angivelse af serie og type

d)	om muligt serienummer

e)	nødvendige råd til sikker anvendelse, hvis der stilles krav herom, og

f)	for hver sensor angivelse af kalibreringsgas.

5.2   Elementer i gasalarmudstyret med begrænset levetid skal være mærket som sådan.

6.   Fabrikantens oplysninger om gasalarmudstyret:

a)	komplette anvisninger, tegninger og diagrammer vedrørende sikker og korrekt drift samt montering, opstart og vedligeholdelse af gasalarmudstyret

b)

brugsanvisning, mindst indeholdende: aa) foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af en alarm eller fejlmeddelelse bb) sikkerhedsforanstaltninger i tilfælde af manglende tilgængelighed (f.eks. kalibrering, inspektion, afbrydelse), og cc) personer, der er ansvarlige for montering og vedligeholdelse

c)	anvisninger vedrørende kalibrering inden opstart og vedrørende rutinekalibrering, herunder tidsintervaller herfor

d)	forsyningsspænding

e)	type og betydning af alarmer og indikatorer (f.eks. særlig status)

f)	information vedrørende detektering af driftsvanskeligheder og afhjælpning af fejl

g)	type og intervaller for udskiftning af komponenter med begrænset levetid, og

h)	type, omfang og tidsintervaller for inspektioner.

ADMINISTRATIV RETNINGSLINJE Nr. 25

Elektriske kabler

(Artikel 9.15 og 15.10, stk. 6, i bilag II)

Generelt (alle fartøjer) — artikel 9.15

1.   Når artikel 9.15, stk. 5, finder anvendelse, skal der tages højde for reduceret ventilation af afskærmede kabler eller kabler i helt lukkede kister.

2.   Antallet af kabelsamlinger i henhold til artikel 9.15, stk. 9, skal holdes til et minimum. De kan anvendes til reparations- eller udskiftningsformål samt i undtagelsestilfælde til at forenkle monteringen. Kabelsamlinger, der er fremstillet i overensstemmelse med 3.28 og bilag D til IEC 60092-352:2005 eller tilsvarende bestemmelser, der er godkendt af en medlemsstat, vurderes som acceptable.

Passagerfartøjer — artikel 15.10, stk. 6

1.   På passagerfartøjer vurderes kabler og kabelføringer som tilfredsstillende, hvis de opfylder betingelserne i 2 og 3.

2.   For så vidt angår kabler, der forsyner strøm i nødstilfælde til udstyr i artikel 15.10, stk. 4, er det for at sikre overensstemmelse med artikel 15.10, stk. 6, andet afsnit, nødvendigt, at:

a)	kablerne lægges således, at de ikke sættes ud af drift som følge af varme fra skotter og dæk, der skyldes brand i et tilstødende område

b)

kabelføringerne i områder med høj brandfare, hvis kablerne forsyner udstyr, der er anbragt i sådanne områder, skal undgå steder over eller i nærheden af dieselmotorer og oliefyrede anlæg eller i nærheden af varme overflader, f.eks. dieselmotorudstødningssystemer. Hvis der ikke er nogen alternativ vej, skal kabler beskyttes mod varme- og brandskader. Brandbeskyttelse kan ske i form af en stålplade eller -kiste

c)	kablerne og det tilhørende udstyr, der forsynes fra nødstrømkilden, så vidt muligt holdes inden for det sikre område

d)

kabelsystemerne er anbragt således, at brand i et område, der er afgrænset af Klasse A skillevægge som vist i artikel 15.11, stk. 2, ikke griber ind i tjenester, der er afgørende for sikkerheden i andre sådanne områder. Kravene er opfyldt, hvis hoved- og nødkablerne ikke passerer gennem samme område. Hvis de passerer gennem samme område, er kravene opfyldt, hvis: aa) de er adskilt med så stor en afstand som muligt, eller bb) nødkablet er brandmodstandsdygtigt.

3.   Der skal tages højde for anbringelsen af samlede kabelføringer med henblik på at sikre, at kablernes brandhæmmende karakter ikke svækkes. Dette krav er opfyldt, hvis kablerne er i overensstemmelse med IEC 60332-3:2000. Hvis kravene i IEC 60332-3:2000 eller tilsvarende regler, der er godkendt af en medlemsstat, ikke er opfyldt, bør det overvejes at anbringe brandstopanordninger i lange samlede kabelføringer (over 6 m lodret og 14 m vandret), medmindre kablerne er helt lukket inde i kabelkister. Anvendelsen af uegnet maling, kister og huse kan påvirke kablernes brandegenskaber og bør undgås. Anvendelsen af særlige typer kabler, såsom radiofrekvenskabler, kan tillades uden overholdelse af ovenstående krav.