Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32007R1303

Kommissionens forordning (EF) nr. 1303/2007 af 5. november 2007 om fastlæggelse af gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1966/2006 om elektronisk registrering og indberetning af fiskerioplysninger og om teledetektionsmetoder

EUT L 290 af 8.11.2007, p. 3–13 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2007/1303/oj

8.11.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 290/3


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1303/2007

af 5. november 2007

om fastlæggelse af gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1966/2006 om elektronisk registrering og indberetning af fiskerioplysninger og om teledetektionsmetoder

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1966/2006 af 21. december 2006 om elektronisk registrering og indberetning af fiskerioplysninger og om teledetektionsmetoder (1), særlig artikel 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I artikel 22, stk. 1, litra c), i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 (2) fastsættes det, at aktiviteter omfattet af den fælles fiskeripolitik er forbudt, medmindre fartøjsføreren uden unødig forsinkelse registrerer og indberetter oplysninger om fiskeriet, herunder oplysninger om landinger og omladninger, og at myndighederne får stillet kopier af disse oplysninger til rådighed.

(2)

I henhold til forordning (EF) nr. 1966/2006 gælder forpligtelsen til at registrere og fremsende logbog, landingsopgørelse og omladningsoplysninger elektronisk for førere af EF-fiskerfartøjer med en længde overalt på over 24 m 24 måneder efter gennemførelsesbestemmelsernes ikrafttræden og for førere af EF-fiskerfartøjer med en længde overalt på over 15 m 42 måneder efter gennemførelsesbestemmelsernes ikrafttræden.

(3)

Daglig indberetning af fiskerioplysninger gør det muligt markant at forøge effektiviteten af overvågning og kontrol både til vands og til lands.

(4)

Ifølge artikel 6 i Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (3) skal førere af EF-fiskerfartøjer føre logbog over deres fiskeri.

(5)

Ifølge artikel 8 i forordning (EØF) nr. 2847/93 skal føreren af et EF-fiskerfartøj med en længde overalt på mindst 10 meter eller dennes repræsentant efter hver fangstrejse inden 48 timer efter landing indgive en opgørelse til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor landingen finder sted.

(6)

Ifølge artikel 9 i forordning (EØF) nr. 2847/93 auktioner eller andre af medlemsstaterne bemyndigede organer eller personer, som er ansvarlige for første markedsføring af fiskevarer, ved første salg skal indgive en salgsnota til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, på hvis område den første markedsføring finder sted.

(7)

I artikel 9 i forordning (EØF) nr. 2847/93 fastsættes det endvidere, at den medlemsstat, som er ansvarlig for at overvåge første markedsføring, hvis første markedsføring af fiskerivarer ikke finder sted i den medlemsstat, hvor varerne er landet, skal sikre, at der snarest muligt indgives en kopi af salgsnotaen til de myndigheder, der er ansvarlige for at overvåge landingen af varerne.

(8)

Ifølge artikel 19 i forordning (EØF) nr. 2847/93 skal medlemsstaterne oprette en elektronisk database og indføre et valideringssystem, som navnlig skal omfatte sammenholdning og efterprøvning af oplysninger.

(9)

Ifølge artikel 19b og 19e i forordning (EØF) nr. 2847/93 skal førere af EF-fiskerfartøjer udarbejde indsatsrapporter og registrere dem i deres logbog.

(10)

Ifølge artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 2347/2002 (4) skal føreren af et EF-fiskerfartøj med dybhavsfiskeritilladelse indføre oplysninger om fiskeredskabernes egenskaber og fiskeriet i en logbog eller et skema fra flagmedlemsstaten.

(11)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 768/2005 af 26. april 2005 om oprettelse af et EF-fiskerikontrolagentur og om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (5) fastsættes der fælles ressourceanvendelsesplaner.

(12)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fiskeri og Akvakultur —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Anvendelsesområde

1.   Denne forordning gælder for:

a)

EF-fiskerfartøjer med en længde overalt på over 24 meter fra den 1. januar 2010

b)

EF-fiskerfartøjer med en længde overalt på over 15 meter fra den 1. juli 2011

c)

registrerede købere, registrerede auktioner eller andre af medlemsstaterne bemyndigede enheder eller personer, som er ansvarlige for første salg af fiskevarer, med en årsomsætning af sådanne varer på over 400 000 EUR fra den 1. januar 2009.

2.   Uanset stk. 1, litra a), gælder denne forordning fra en dato før den 1. januar 2010 for EF-fiskerfartøjer, der fører en given medlemsstats flag og har en længde overalt på over 24 m, hvis den pågældende medlemsstat foreskriver det.

3.   Uanset stk. 1, litra b), gælder denne forordning fra en dato før den 1. juli 2011 for EF-fiskerfartøjer, der fører en given medlemsstats flag og har en længde overalt på over 15 m, hvis den pågældende medlemsstat foreskriver det.

4.   Uanset datoerne i stk. 1, litra a) og b), kan en medlemsstat for fartøjer på højst 15 m, der fører dens flag, beslutte at anvende denne forordning før disse datoer, jf. artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1966/2006.

5.   Medlemsstaterne kan indgå bilaterale aftaler om anvendelse af elektroniske indberetningssystemer på fartøjer, der fører deres flag, i de farvande, der hører under deres højhedsområde eller jurisdiktion, forudsat at fartøjerne overholder alle bestemmelser i denne forordning.

6.   Denne forordning gælder for EF-fiskerfartøjer, uanset hvilke farvande og havne de udøver fiskeriaktiviteter i.

7.   Forordningen gælder ikke for EF-fiskerfartøjer, der udelukkende anvendes inden for akvakultur.

Artikel 2

Liste over aktører og fartøjer

1.   De enkelte medlemsstater opretter og ajourfører regelmæssigt en liste over registrerede købere, registrerede auktioner eller andre enheder eller personer, som de har bemyndiget, og som er ansvarlige for første salg af fiskevarer, med en årsomsætning af sådanne varer på over 400 000 EUR. Det første referenceår er 2007, og listen skal ajourføres den 1. januar i det løbende år (år n) på basis af årsomsætningen af fiskevarer ud over 400 000 EUR i år n–2). Listen offentliggøres på et officielt websted i de enkelte medlemsstater.

2.   De enkelte medlemsstater opretter og ajourfører regelmæssigt lister over EF-fiskerfartøjer, der fører deres flag, og som bestemmelserne i denne forordning gælder for, jf. artikel 1, stk. 3, 4, 5 og 6. Listerne offentliggøres på et officielt websted i de enkelte medlemsstater i et format, der fastlægges i samråd mellem medlemsstaterne og Kommissionen.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)

»fiskeri«: alle aktiviteter i forbindelse med sporing af fisk, udsætning og indhaling af fiskeredskaber samt tømning af redskaberne for fangst

b)

»fælles ressourceanvendelsesplan«: en plan for operationelle ordninger for anvendelse af disponible kontrol- og inspektionsressourcer.

KAPITEL II

ELEKTRONISK FREMSENDELSE

Artikel 4

Oplysninger, der skal fremsendes af fartøjsførere eller deres repræsentanter

1.   Førere af EF-fiskerfartøjer skal elektronisk fremsende logbog og omladningsoplysninger til flagmedlemsstatens kompetente myndigheder.

2.   Førere af EF-fiskerfartøjer eller deres repræsentanter skal elektronisk fremsende landingsoplysninger til flagmedlemsstatens kompetente myndigheder.

3.   Når et EF-fiskerfartøj lander sin fangst i en anden medlemsstat end flagmedlemsstaten, skal flagmedlemsstatens kompetente myndigheder elektronisk fremsende landingsopgørelsen straks efter modtagelse heraf til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor fangsten blev landet.

4.   Førere af EF-fiskerfartøjer skal, når det kræves i henhold til EF-reglerne, elektronisk fremsende en forudgående underretning om anløb af havn til den kompetente myndighed i flagstaten på det krævede tidspunkt for fremsendelse.

5.   Når et fartøj vil anløbe en havn i en anden medlemsstat end flagmedlemsstaten, skal de kompetente myndigheder i flagstaten straks efter modtagelsen fremsende den forudgående underretning omhandlet i stk. 4 elektronisk til kystmedlemsstatens kompetente myndigheder.

Artikel 5

Oplysninger, der skal fremsendes af de enheder eller personer, der er ansvarlige for første salg eller overtagelse

1.   Registrerede købere, registrerede auktioner eller andre af medlemsstaterne bemyndigede enheder eller personer, som er ansvarlige for første salg af fiskevarer, fremsender i en salgsnota elektronisk de oplysninger, som de er forpligtet til at registrere, til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, på hvis område den første markedsføring finder sted.

2.   Når den første markedsføring finder sted i en anden medlemsstat end flagmedlemsstaten, sørger de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor den første markedsføring finder sted, for, at der straks efter modtagelse af de relevante oplysninger elektronisk fremsendes en kopi af salgsnotaerne til flagstatens kompetente myndigheder.

3.   Når den første markedsføring af fiskevarer ikke finder sted i den medlemsstat, hvor varerne er landet, sørger den medlemsstat, hvori den første markedsføring finder sted, for, at der straks efter modtagelsen af de relevante oplysninger elektronisk fremsendes en kopi af salgsnotaen til følgende myndigheder:

a)

de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor fiskevarerne er landet

b)

de kompetente myndigheder i den flagmedlemsstat, hvori fartøjet, der landede fiskevarerne, har hjemme.

4.   Indehaveren af overtagelseserklæringen fremsender i en overtagelseserklæring elektronisk de oplysninger, han er forpligtet til at registrere, til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, på hvis område den fysiske overtagelse finder sted.

Artikel 6

Fremsendelseshyppighed

1.   Fartøjsføreren fremsender de elektroniske logbogsoplysninger til de kompetente myndigheder i flagmedlemsstaten mindst én gang om dagen senest kl. 24.00, også selv om der ingen fangst har været. Fartøjsføreren fremsender også sådanne oplysninger:

a)

på anmodning af flagmedlemsstatens kompetente myndighed

b)

umiddelbart efter afslutning af fiskeriet

c)

inden anløb af havn

d)

ved inspektion til søs

e)

ved begivenheder som defineret i EF-lovgivningen eller af flagstaten.

2.   Fartøjsføreren kan fremsende rettelser til den elektroniske logbog og den elektroniske omladningserklæring indtil den sidste fremsendelse ved fangstrejsens afslutning og inden anløb af havn. Rettelser skal være let identificerbare. Alle oprindelige oplysninger i den elektroniske logbog og rettelserne heraf lagres af de kompetente myndigheder i flagmedlemsstaten.

3.   Fartøjsføreren eller dennes repræsentant fremsender elektronisk landingsopgørelsen straks efter, at den er opstillet.

4.   Føreren af det omladende og af det modtagende fartøj fremsender elektronisk landingsoplysninger efter afsluttet omladning.

5.   Føreren opbevarer en kopi af de i stk. 1 omhandlede oplysninger om bord på fiskerfartøjet under hele den enkelte fangstrejse, indtil landingsopgørelsen er indgivet.

Artikel 7

Format for fartøjers fremsendelse af oplysninger til den kompetente myndighed i deres flagstat

Hver medlemsstat beslutter, hvilket format fartøjer, der fører dens flag, skal benytte ved fremsendelse af oplysninger til dens kompetente myndigheder.

Artikel 8

Returmeddelelser

Medlemsstaterne sørger for, at der for hver fremsendelse af logbog og omladnings- og landingsoplysninger sendes returmeddelelser til fartøjer, der fører deres flag. Returmeddelelsen skal indeholde en bekræftelse af modtagelsen.

KAPITEL III

FRITAGELSER

Artikel 9

Fritagelser

1.   En medlemsstat kan fritage førere af fartøjer, der fører dens flag, for de forpligtelser, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, når de er på fangstrejser på højst 24 timer i de farvande, der hører under dens højhedsområde eller jurisdiktion, forudsat at de ikke lander fangsten uden for flagmedlemsstatens område.

2.   Førere af EF-fiskerfartøjer fritages for forpligtelsen til at føre logbog, landingsopgørelser og omladningserklæringer i papirform.

3.   Førere af EF-fiskerfartøjer eller deres repræsentanter, som lander deres fangst i en anden medlemsstat end flagmedlemsstaten, fritages for kravet om indgivelse af landingsopgørelse i papirform til kystmedlemsstaten.

4.   Medlemsstaterne kan indgå bilaterale aftaler om anvendelse af elektroniske indberetningssystemer på fartøjer, der fører deres flag, i de farvande, der hører under deres højhedsområde eller jurisdiktion. De fartøjer, der er omfattet af sådanne aftaler, fritages i de pågældende farvande for at føre logbog i papirform.

5.   Førere af EF-fiskerfartøjer, der i deres elektroniske logbog registrerer de fiskeriindsatsoplysninger, der kræves efter artikel 19b i forordning (EØF) nr. 2847/93, fritages for forpligtelsen til at fremsende indsatsrapporter pr. telex, via FOS, pr. fax, pr. telefon eller via radio.

KAPITEL IV

ELEKTRONISKE REGISTRERINGS- OG INDBERETNINGSSYSTEMER

Artikel 10

Bestemmelser i tilfælde af tekniske problemer med eller ikke-fungerende elektroniske registrerings- og indberetningssystemer

1.   Hvis der er tekniske problemer med det elektroniske registrerings- og indberetningssystem, eller hvis systemet ikke fungerer, formidler fartøjets ejer eller dennes repræsentant dagligt senest kl. 24.00 logbogen, landingsopgørelsen og omladningsoplysningerne til de kompetente myndigheder i flagmedlemsstaten på en måde, som flagmedlemsstaten har fastsat, også selv om der ingen fangst har været:

a)

på anmodning af flagstatens kompetente myndighed

b)

umiddelbart efter afslutning af fiskeriet

c)

inden anløb af havn

d)

ved inspektion til søs

e)

ved begivenheder som defineret i EF-lovgivningen eller af flagstaten.

2.   De kompetente myndigheder i flagmedlemsstaten ajourfører den elektroniske logbog straks efter modtagelsen af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1.

3.   Et EF-fiskerfartøj må, hvis der har været tekniske problemer med det elektroniske registrerings- og indberetningssystem, eller det ikke har fungeret, ikke forlade havn, før systemet fungerer på en for de kompetente myndigheder i flagmedlemsstaten tilfredsstillende måde, eller før de kompetente myndigheder i flagmedlemsstaten på anden måde giver fartøjet tilladelse til at forlade havn. Flagmedlemsstaten underretter straks kystmedlemsstaten, når den har givet et fartøj, der fører dens flag, tilladelse til at forlade en havn i kystmedlemsstaten.

Artikel 11

Manglende modtagelse af oplysninger

1.   Hvis de kompetente myndigheder i en flagmedlemsstat ikke har modtaget datameddelelser i henhold til i artikel 4, stk. 1 og 2, underretter de så hurtigt som muligt fartøjsføreren eller rederen eller disses repræsentanter herom. Hvis denne situation opstår mere end tre gange inden for et år for så vidt angår et bestemt fartøj, sørger flagmedlemsstaten for, at det pågældende elektroniske indberetningssystem kontrolleres. Den pågældende medlemsstat undersøger sagen for at finde ud af, hvorfor oplysningerne ikke er modtaget.

2.   Hvis de kompetente myndigheder i en flagstat ikke har modtaget datameddelelser i henhold til artikel 4, stk. 1 og 2, og den sidste position, der blev modtaget via fartøjsovervågningssystemet, var i en kystmedlemsstats farvand, underretter de de kompetente myndigheder i den pågældende kystmedlemsstat herom så hurtigt som muligt.

3.   Fartøjsføreren eller rederen eller deres repræsentant sender alle oplysninger, som der er modtaget meddelelse om, jf. stk. 1, til de kompetente myndigheder i flagmedlemsstaten straks efter modtagelse af meddelelsen.

Artikel 12

Manglende adgang til oplysninger

1.   Hvis de kompetente myndigheder i en kystmedlemsstat observerer et fiskerfartøj i deres farvand, der fører en anden medlemsstats flag, og de ikke kan få adgang til oplysninger, jf. artikel 15, anmoder de de kompetente myndigheder i flagmedlemsstaten om at sørge for adgang.

2.   Hvis der ikke er sikret adgang senest fire timer efter anmodningen, underretter kystmedlemsstaten flagmedlemsstaten. Ved underretningens modtagelse sender flagmedlemsstaten straks oplysningerne til kystmedlemsstaten ad tilgængelig elektronisk vej.

3.   Hvis kystmedlemsstaten ikke modtager de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, sender fartøjsføreren eller rederen eller deres repræsentant oplysningerne og en kopi af returmeddelelsen, jf. artikel 8, til de kompetente myndigheder i kystmedlemsstaten på anmodning ad tilgængelige elektronisk vej.

4.   Hvis fartøjsføreren eller rederen eller deres repræsentant ikke kan fremlægge en kopi af returmeddelelsen, jf. artikel 8, for de kompetente myndigheder i kystmedlemsstaten, får det pågældende fartøj forbud mod at fiske i kystmedlemsstatens farvande, indtil føreren eller dennes repræsentant kan fremlægge en kopi af returmeddelelsen eller de i artikel 6, stk. 1, omhandlede oplysninger for nævnte myndigheder.

Artikel 13

Oplysninger om det elektroniske indberetningssystem

1.   Medlemsstater fører databaser over deres elektroniske indberetningssystem. De indeholder mindst følgende oplysninger:

a)

en liste over fiskerfartøjer, der fører deres flag, og hvis elektroniske indberetningssystemer har haft tekniske problemer eller været ude af drift

b)

antal fremsendelser af elektroniske logbogsoplysninger, der er modtaget pr. dag, pr. flagmedlemsstat, og det gennemsnitlige antal fremsendelser, der er modtaget pr. fartøj, pr. flagmedlemsstat

c)

antal fremsendelser af landingsopgørelser, omladningserklæringer, overtagelseserklæringer og salgsnotaer, der er modtaget, pr. flagmedlemsstat.

2.   Oversigter over oplysninger om, hvordan medlemsstaternes elektroniske indberetningssystemer fungerer, indsendes til Kommissionen på dennes anmodning i det format og med de intervaller, som medlemsstaterne bestemmer i samråd med Kommissionen.

KAPITEL V

UDVEKSLING AF OG ADGANG TIL OPLYSNINGER

Artikel 14

Format for udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne

1.   Oplysninger udveksles mellem medlemsstaterne i det format, der er fastlagt i bilaget, og som er baseret på opmærkningssproget XML.

2.   Rettelser til de i stk. 1 omhandlede oplysninger skal være klart markerede.

3.   Når en medlemsstat modtager elektroniske oplysninger fra en anden medlemsstat sikrer den, at der udstedes en returmeddelelse til de kompetente myndigheder i denne stat. Returmeddelelsen skal indeholde en bekræftelse af modtagelsen.

4.   Oplysninger i bilaget, som fartøjsførere obligatorisk skal registrere i deres logbog efter EF-bestemmelserne, er også obligatoriske i udvekslingen mellem medlemsstater.

Artikel 15

Adgang til oplysninger

1.   Flagmedlemsstaterne sikrer, at kystmedlemsstater har online-realtidsadgang til oplysninger i den elektroniske logbog og elektroniske landingsopgørelser for fartøjer, der fører den pågældende flagmedlemsstats flag, når sådanne fartøjer fisker i et farvand, der hører under kystmedlemsstatens højhedsområde eller jurisdiktion.

2.   Oplysningerne omhandlet i stk. 1 skal mindst omfatte oplysningerne for perioden mellem sidste udsejling fra havn og afsluttet landing. Der skal på anmodning stilles oplysninger om fangstrejserne i de foregående 12 måneder til rådighed.

3.   Føreren af et EF-fiskerfartøj skal hver dag døgnet rundt have sikker adgang til sine egne elektroniske logbogsoplysninger, som er lagret i flagmedlemsstatens database.

4.   En kystmedlemsstat skal give andre medlemsstaters fiskerikontrolfartøjer online-adgang til sin logbogsdatabase i forbindelse med en fælles ressourceanvendelsesplan.

Artikel 16

Udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne

1.   Adgang hver dag døgnet rundt til de oplysninger, der er omhandlet i artikel 15, stk. 1, foregår via en sikker internetforbindelse.

2.   Medlemsstater udveksler relevante tekniske oplysninger for at sikre gensidig adgang til elektroniske logbøger.

3.   Medlemsstaterne:

a)

sikrer, at oplysninger, der modtages i medfør af denne forordning, lagres sikkert i elektroniske databaser, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de behandles fortroligt

b)

træffer alle fornødne tekniske foranstaltninger til at beskytte sådanne oplysninger mod utilsigtet eller uretmæssig destruktion, utilsigtet tab, beskadigelse, videregivelse eller uberettiget konsultation.

Artikel 17

Den centrale myndighed

1.   En central myndighed i hver medlemsstat er ansvarlig for fremsendelse, modtagelse, forvaltning og behandling af alle oplysninger omfattet af forordningen.

2.   Medlemsstaterne udveksler lister over og kontaktinformationer for de myndigheder, der er omhandlet i stk. 1, og informerer Kommissionen herom.

3.   Eventuelle ændringer til de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, formidles straks til Kommissionen og de øvrige medlemsstater.

KAPITEL VI

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 18

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft den 1. januar 2008.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. november 2007.

På Kommissionens vegne

Fokion FOTIADIS

Generaldirektør for fiskeri og maritime anliggender


(1)  EUT L 409 af 30.12.2006, s. 1. Berigtiget i EUT L 36 af 8.2.2007, s. 3.

(2)  EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59. Ændret ved forordning (EF) nr. 865/2007 (EUT L 192 af 24.7.2007, s. 1).

(3)  EFT L 261 af 20.10.1993, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1967/2006 (EUT L 409 af 30.12.2006, s. 11).

(4)  EFT L 351 af 28.12.2002, s. 6. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2269/2004 (EUT L 396 af 31.12.2004, s. 1).

(5)  EUT L 128 af 21.5.2005, s. 1.


BILAG

FORMAT TIL UDVEKSLING AF ELEKTRONISKE OPLYSNINGER

Konvolutdata

Data

Feltkode

Beskrivelse og indhold

Record starter/slutter

Record starter

SR

Mærke, der angiver, at logbog, salgsnotameddelelse eller returmeddelelse starter

Underelementer

Adresse

AD

Modtager: alfa-3-ISO-landekode

Fra

FR

Land, der fremsender data (alfa-3-ISO-landekode)

Meddelelsestype

TM

Bogstavkode for meddelelsestype (LOG, SAL, RET eller COR)

Status

RS

Angiver status på den modtagne meddelelse/indberetning, ACK (acknowledged) (= modtagelse bekræftet) eller NAK (not acknowledged) (= modtagelse ikke bekræftet)

Fejlkode

RE

Numeriske koder, der angiver fejl ved de modtagne meddelelser/indberetninger

(101 — meddelelse ikke læsbar, 102 — dataværdi eller -længde uden for tilladt interval, 104 — obligatoriske data mangler, 106 — uautoriseret datakilde, 150 — sekvensfejl, 151 — dato/klokkeslæt i fremtiden, 250 — nyt forsøg på underretning af fartøj, 251 — fartøj ikke underrettet, 302 — omladning før fangst ved indsejling, 303 — fangst ved udsejling før fangst ved indsejling, 304 — ingen positionsmelding modtaget, 350 — positionsmelding uden fangst ved indsejling)

Record-nummer

RN

Serienummer for fiskeriovervågningscentrets genfremsendelse af meddelelsen (tæller på årsbasis)

Record-dato

RD

Dato for genfremsendelse af meddelelsen/indberetningen (ÅÅÅÅMMDD)

Record-klokkeslæt

RT

Klokkeslæt for genfremsendelse af meddelelsen/indberetningen (TTMM (UTC))


Logbogsdata

Data

Feltkode

Beskrivelse og indhold

Logbog starter/slutter

Logbogsmeddelelse starter

LOG

Mærke, der angiver, at logbogsmeddelelsen starter (indeholder attributterne RC, XR, IR, NA, VO, MA eller TN og elementerne DEP, CAT, ENT, EXI, CRO, TRZ, TRA, LAN eller RTP)

Hovedelementer

Afsejlingsmeddelelse

DEP

Mærke, der angiver afsejling fra havn ved en fangstrejses begyndelse (indeholder attributterne DA, TI og PO)

Hjemkomstmeddelelse

RTP

Mærke, der angiver hjemkomst til havn ved fangstrejsens afslutning (indeholder attributterne DA, TI og PO)

Fangstopgørelse

CAT

Mærke, der angiver, at en fangstopgørelse starter (indeholder attributterne DA, TI, FO og DU og underelementerne POS, GEA eller SPE)

Omladningserklæring

TRA

Mærke, der angiver, at en omladningserklæring starter (indeholder attributterne DA, TI, TT, TF, TC og FC samt SPE-underelementer)

Landingsopgørelse

LAN

Mærke, der angiver, at en landingsopgørelse starter (indeholder attributterne DA, TI og PO samt underelementerne POS og SPE)

Indsatsmeddelelse: Indsejling i zonen

ENT

Mærke, der angiver, at en meddelelse om indsejling i indsatszonen starter (indeholder attributterne DA og TI samt underelementerne POS og SPE)

Indsatsmeddelelse: Udsejling af zonen

EXI

Mærke, der angiver, at en meddelelse om udsejling af indsatszonen starter (indeholder attributterne DA og TI samt underelementerne POS og SPE)

Indsatsmeddelelse: Gennemsejling af en zone

CRO

Mærke, der angiver, at en meddelelse om gennemsejling af indsatszonen starter (indeholder elementerne ENT og EXI)

Indsatsmeddelelse: Fiskeri på tværs af zoner

TRZ

Mærke, der angiver, at en meddelelse om fiskeri på tværs af zoner i indsatszonen starter (indeholder elementerne ENT og EXI)

Underelementer

Undermeddelelse om art

SPE

Mærke, der giver oplysninger om fiskens art (indeholder attributterne SN og WT eller WL eller WS og NF samt PRO-underelementer)

Undermeddelelse om forarbejdning

PRO

Mærke, der giver oplysninger om fiskens forarbejdning (indeholder attributterne PR, CF og TY eller DIS (genudsætning))

Undermeddelelse om position

POS

Mærke, der giver detaljerede oplysninger om fiskerfartøjets position (indeholder attributten ZO og med hensyn til fiskeriindsats attributterne LA og LO)

Undermeddelelse om redskaber

GEA

Mærke, der giver detaljerede oplysninger om de anvendte redskaber under fiskeriet (indeholder attributterne GE, ME, GD og GL som krævet i indsatsmeddelelsen). Indeholder NH, IT, FO og FD for DSS

Attributter

Fangstrejsenummer

TN

Fangstrejsens nummer i det pågældende år (001-999)

Dato

DA

Transmissionsdato (ÅÅÅÅMMDD)

Klokkeslæt

TI

Transmissionsklokkeslæt (TTMM (UTC))

Fartøjets hovedidentifikation

RC

Internationalt radiokaldesignal

Fartøjets havnekendingsnummer

XR

Registreringsnummer på fartøjets side (skrog)

Fartøjets identifikation (CFR)

IR

EF-flåderegisternummer

Fartøjets navn

NA

Fartøjets navn

Rederens navn

VO

Rederens navn

Fartøjsførerens navn

MA

Fartøjsførerens navn

Havn

PO

Havnekode (tobogstavslandekode (alfa-3-ISO-landekode) + trebogstavshavnekode. Dvs. for Edinburgh — GBEDI, for Kiel — DEKEL eller for Vigo — ESVGO)

Fiskeriaktiviteter

FO

Antal fiskeriaktiviteter (træk/sæt) pr. døgn

Fisketid

DU

Fiskeriets varighed i minutter

Position: Breddegrad

LA

Breddegrad udtrykt i grader og minutter (N/S GGMM)

Position: Længdegrad

LO

Længdegrad udtrykt i grader og minutter (Ø/V GGMM)

Fiskerizone

ZO

Det mindste statistiske område (underområde, afsnit, underafsnit osv.), der er omfattet af FAO's klassifikation af de vigtigste fiskeriområder [og ICES' klassifikation af fiskeriområder] (dvs. 27.3.24 [eller III24] for ICES-underområde 24 i Østersøen, 21.1F [eller 1F] for NAFO-afsnit 21.1F osv.)

Redskabets navn

GE

Bogstavkode i henhold til FAO's »International Standard Statistical Classification of the Fishing Gear«

Redskabets maskestørrelse

ME

Maskestørrelse (i millimeter)

Redskabets højde

GD

Redskabets højde (i meter)

Redskabets længde

GL

Redskabets længde (i meter)

Artens navn

SN

Navnet på den fangede art (FAO's alfa-3-kode)

Fiskens vægt

WT

Levende vægt (i kilo)

Antal fisk

NF

Antallet fangede fisk (når kvotaen udtrykkes i antal fisk som fx for laks)

Omregningsfaktor

CF

Faktorer til omregning af fisk og fiskevarers landede vægt til den tilsvarende levende vægt

Vægten af den landede fisk

WL

Varens vægt i landingsopgørelsen

Fiskens præsentationsform

PR

Bogstavkode for varens præsentationsform (fiskens forarbejdning):

(WHL — hel fisk, GUT — renset, GUH — renset og hovedskåret, GUG — renset, uden gæller, GUL — renset, med lever, GTF — renset, uden hale og finner, GUS — renset, hovedskåret og flået, FIL — fileteret, FIS — fileteret og flået, FSB — fileteret, med skind og ben, FSP — fileteret og flået, med nerveben, HEA — hovedskåret, WNG — vinger, WNG+SKI — vinger og flået, SKI — flået, DIS — udsmidt)

Emballagetype anvendt til den forarbejdede vare

TY

trebogstavskode (CRT = kartoner, BOX = kasser, BGS = sække, BLC = blokke)

Omladning: modtagerfartøj

TT

Det modtagende fartøjs internationale radiokaldesignal

Omladning: donorfartøj

TF

Donorfartøjets internationale radiokaldesignal

Omladning: modtagerfartøjets flagstat

TC

Det modtagende fartøjs flagstat (alfa-3-ISO-landekode)

Omladning: donorfartøjets flagstat

FC

Donorfartøjets flagstat (alfa-3-ISO-landekode)

Ekstra dybhavskoder

Gennemsnitligt antal kroge anvendt på langliner

NH

Gennemsnitligt antal kroge pr. langline

Sættetid

IT

Den samlede tid, redskabet var i vandet (for at fiske) pr. døgn

Fiskeriaktiviteter

FO

Antal fiskeriaktiviteter (træk/sæt for net, trukne redskaber og langliner) pr. døgn

Fiskedybder

FD

Afstanden mellem havbund og havoverflade


Salgsnotadata

Data

Feltkode

Beskrivelse og indhold

Salgsnota starter/slutter

Salgsnotameddelelse starter

SAL

Mærke, der angiver, at en salgsnotameddelelse starter (indeholder attributterne XR (RC, IR), NA, VO og MA samt underelementerne SIF eller TOV)

Hovedelementer

Salgsnotaoplysninger

SIF

Mærke, der giver detaljer om et salg (indeholder attributterne DA, TI, SL, SC, NS, NB, CN og TD samt SIT-underelementer)

Overtagelsesoplysninger

TOV

Mærke, der giver detaljer om en overtagelseserklæring (indeholder attributterne DA, TI, SL, NS, NB, CN og TD samt SIT-underelementer)

Underelementer

Salgsartikel

SIT

Mærke, der giver detaljer om en solgt artikel (indeholder attributterne FP, FF, SF, DL, PO, QC, PD og ZO samt underelementerne SPE, POS og PRO)

Undermeddelelse om art

SPE

Mærke, der giver oplysninger om fiskens art (indeholder attributterne SN og WT eller WL eller WS og MZ samt PRO-underelementer)

Undermeddelelse om forarbejdning

PRO

Mærke, der giver oplysninger om fiskens forarbejdning (indeholder attributterne PR, CF og TY)

Attributter

Dato

DA

Salgsdato (ÅÅÅÅMMDD)

Klokkeslæt

TI

Salgsklokkeslæt (TTMM (UTC))

Salgssted

SL

Havnekode eller navn på det sted (hvis andet end havn), hvor salget fandt sted

Salgsland

SC

Det land, hvor salget fandt sted (alfa-3-ISO-landekode)

Fartøjets hovedidentifikation

RC

Internationalt radiokaldesignal

Fartøjets havnekendingsnummer

XR

Registreringsnummer på siden (skroget) af det fartøj, som landede fisken

Fartøjets identifikation (CFR)

IR

EF-flåderegisternummer

Fartøjets navn

NA

Navnet på det fartøj, der landede fisken

Rederens eller fartøjsførerens navn

VO

Navnet på fartøjets reder eller fører

Sælgers navn

NS

Navnet på den auktion, det organ eller den person, der sælger fisken

Købers navn

NB

Navnet på den auktion, det organ eller den person, der køber fisken

Salgsaftalens referencenummer

CN

Salgsaftalens referencenummer

Transportdokumentets reference

TD

Referencenummer på transport- eller T 2 M-dokumentet (artikel 13 i forordning (EØF) nr. 2847/93)

Landingsdato

DL

Landingsdato (ÅÅÅÅMMDD)

Havn

PO

Havnekode (landingshavn) (tobogstavslandekode (alfa-3-ISO-landekode) + trebogstavshavnekode. Dvs. for Edinburgh — GBEDI, for Kiel — DEKEL eller for Vigo — ESVGO)

Artens navn

SN

Navnet på den fangede art (FAO's alfa-3-kode)

Geografisk oprindelsesområde

ZO

I henhold til FAO's klassifikation af de vigtigste fiskeriområder, dvs. 27.3.24 [eller III 24] for ICES-underområde 24 i Østersøen, 21.1 F [eller I F] for NAFO-afsnit 21.1 F osv.)

Kvoteland

QC

Alfa-3-ISO-landekode for det fartøj, som lander fisk, der er modtaget ved omladning, hvis donor- og modtagerfartøjet ikke har samme flagstat

Vægten af den solgte fisk

WS

Vægten af den solgte fisk (i kilo)

Fiskens størrelsesklasse

SF

Fiskens størrelse (1-8; alle samme størrelse eller kg, g, cm, mm eller antal fisk pr. kg alt efter omstændighederne)

Fiskens friskhedsklasse

FF

Fiskens friskhedsklasse (Ekstra, A, B, E)

Mindstemål

MZ

Mindstemål for fisk (i millimeter)

Omregningsfaktor

CF

Faktorer til omregning af fisk og fiskevarers landede vægt til den tilsvarende levende vægt

Fiskens præsentationsform

PR

Bogstavkode for varens præsentationsform (fiskens forarbejdning):

(WHL — hel fisk, GUT — renset, GUH — renset og hovedskåret, GUG — renset, uden gæller, GUL — renset, med lever, GTF — renset, uden hale og finner, GUS — renset, hovedskåret og flået, FIL — fileteret, FIS — fileteret og flået, FSB — fileteret, med skind og ben, FSP — fileteret og flået, med nerveben, HEA — hovedskåret, WNG — vinger, WNG + SKI — vinger og flået, SKI — flået)

Emballagetype anvendt til den forarbejdede vare

TY

trebogstavskode (CRT = kartoner, BOX = kasser, BGS = sække, BLC = blokke)

Fiskens pris

FP

Pris pr. kg (handelsvaluta/kg)

Varens bestemmelse

PD

Koder for konsum, prolongation og industriformål


Top