17.4.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 100/1

(1)

Den 18. oktober 2006 indførte Kommissionen ved forordning (EF) nr. 1551/2006 (2) (forordningen om midlertidig told) en midlertidig antidumpingtold på importen af visse frosne jordbær med oprindelse i Folkerepublikken Kina (Kina).

(2)

Efter indførelsen af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse frosne jordbær fra Kina blev alle parter underrettet om de kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for forordningen om midlertidig told. Parterne fik også en frist til at fremsætte bemærkninger til disse oplysninger.

(3)

Nogle af parterne fremsatte skriftlige bemærkninger. Parter, der anmodede herom, fik også mulighed for at blive hørt mundtligt. Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige. De mundtlige og skriftlige bemærkninger fra parterne blev gennemgået, og de foreløbige resultater blev i påkommende tilfælde ændret i overensstemmelse hermed.

(4)

Alle berørte parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for, at Kommissionen påtænkte at indføre endelige foranstaltninger og frigive de beløb, for hvilke der var stillet sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, indført ved forordning (EF) nr. 1551/2006 (endelig fremlæggelse). De berørte parter fik også en frist til at fremsætte bemærkninger til disse oplysninger. Der blev taget stilling til de mundtlige og skriftlige bemærkninger fra parterne, og undersøgelsesresultaterne er, hvor det har været relevant, blevet ændret i overensstemmelse hermed.

(5)

Kommissionen vedblev med at indhente alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at træffe en endelig afgørelse. Ud over kontrolbesøgene hos de virksomheder, der er nævnt i betragtning 8 i forordningen om midlertidig told, skal det bemærkes, at der efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger blev aflagt yderligere kontrolbesøg hos følgende brugere og importører i Fællesskabet:

(6)

Undersøgelsesperioden vedrørende dumping og skade (undersøgelsesperioden) omfattede perioden fra 1. januar 2005 til 31. december 2005. Undersøgelsen af tendenser, der er relevante for skadesvurderingen, omfattede perioden fra 1. januar 2002 til udgangen af undersøgelsesperioden (den betragtede periode).

(7)

En berørt part drog den valgte undersøgelsesperiode i tvivl og hævdede, at år 2005 ikke var repræsentativt, da importpriserne det år var unormalt lave. Valget af UP er imidlertid sket i overensstemmelse med grundforordningens artikel 6, stk. 1, hvori det fastsættes, at UP normalt skal omfatte en periode på mindst seks måneder umiddelbart forud for indledningen af proceduren. Derfor blev påståede særlige forhold vedrørende år 2005 ikke afspejlet i valget af UP, men undersøgt i årsagssammenhængsanalysen.

(8)

Derfor bekræftes undersøgelsesperioden (UP), jf. betragtning 11 i forordningen om midlertidig told.

(9)

I betragtning 13 i forordningen om midlertidig told blev den pågældende vare defineret som jordbær, ukogte eller kogte i vand eller dampkogte, frosne, også tilsat sukker eller andre sødemidler med oprindelse i Kina og for øjeblikket opført under KN-kode 0811 10 11, 0811 10 19 og 0811 10 90.

(10)

En række berørte parter fastholdt, at der er betydelig forskel på de forskellige typer frosne jordbær, for så vidt angår anvendelse og kvalitet. De hævdede i den forbindelse, at frosne jordbær med oprindelse i Kina ikke var sammenlignelige med jordbær produceret af EF-erhvervsgrenen.

(11)

I betragtning 15 i forordningen om midlertidig told blev det fastslået, at undersøgelsen har vist, at trods forskelle, for så vidt angår sorter, kvalitet, størrelse og efterfølgende forarbejdning, har alle de forskellige typer af den pågældende vare og frosne jordbær fremstillet og solgt i EF af EF-erhvervsgrenen samme grundlæggende fysiske og biologiske egenskaber og anvendes grundlæggende til samme formål. De betragtes derfor som udgørende en enkelt vare. Da parterne ikke fremkom med yderligere argumenter til støtte for deres påstand, og der ikke kom nye oplysninger frem, blev denne påstand afvist.

(12)

Da der ikke er modtaget yderligere bemærkninger vedrørende varedefinitionen og samme vare, bekræftes indholdet og de foreløbige konklusioner i betragtning 12-16 i forordningen om midlertidig told.

(13)

Der blev ikke fremsat nogen bemærkninger, der kunne føre til at ændre beslutningen om markedsøkonomisk behandling. De undersøgelsesresultater, der er omhandlet i betragtning 17-26 i forordningen om midlertidig told, bekræftes derfor.

(14)

De tre eksporterende producenter, der blev nægtet individuel behandling, slog til lyd for, at afgørelsen blev taget op til fornyet behandling. De pågældende tre virksomheder opfyldte ikke kriterie b og e i grundforordningens artikel 9, stk. 5. Af kriterie b fremgår, at eksportpriser og -mængder og salgsbetingelser fastsættes frit. Ifølge kriterie e kræves, at statens indgriben ikke er af en sådan art, at der er mulighed for omgåelse af foranstaltningerne, hvis der fastsættes forskellige toldsatser for individuelle eksportører.

(15)

Ingen af de af de tre pågældende virksomheder fremførte argumenter, som kunne ændre den afgørelse, der var blevet truffet i den foreløbige fase. Det kom navnlig frem, at de tre virksomheder var udsat for statslig indgriben, hvilket forhindrede dem i frit at fastsætte eksportmængder (kriterie b).

(16)

Endvidere var den statslige indgriben også af en sådan art, at omgåelse af foranstaltningerne var sandsynlig, hvis der fastsattes forskellige toldsatser for individuelle eksportører (kriterie e).

(17)

Da der ikke er fremsat yderligere bemærkninger om resultaterne vedrørende individuel behandling, bekræftes resultaterne i betragtning 27 og 28 i forordningen om midlertidig told.

(18)

Efter offentliggørelsen af de midlertidige foranstaltninger blev der ikke modtaget nogen bemærkninger, der kunne ændre ved afgørelsen om at bruge Tyrkiet som referenceland. Beslutningen bekræftes derfor. Med henblik på at fastsætte den normale værdi var hjemmemarkedspriserne på tyrkiske jordbær blevet justeret for at tage hensyn til, at de er af bedre kvalitet end de kinesiske jordbær (jf. betragtning 39 og 44 i forordningen om midlertidig told).

(19)

Da der ikke er fremsat yderligere bemærkninger om resultaterne vedrørende den normale værdi, bekræftes resultaterne i betragtning 29-42 i forordningen om midlertidig told.

(20)

Da der ikke er fremsat nogen bemærkninger om resultaterne vedrørende eksportprisen, bekræftes resultaterne i betragtning 43 i forordningen om midlertidig told.

(21)

Der henvises til betragtning 44 i forordningen om midlertidig told. Da der ikke foreligger nogen bemærkninger, der kan ændre resultaterne i den betragtning, bekræftes de foreløbige resultater.

(22)

På baggrund af ovennævnte er de endeligt fastlagte dumpingmargener udtrykt i procent af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet, følgende:

(23)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftes de foreløbige undersøgelsesresultater vedrørende den samlede produktion i Fællesskabet som anført i betragtning 51 i forordningen om midlertidig told.

(24)

Da der ikke er fremsat bemærkninger hertil, bekræftes definitionen af EF-erhvervsgrenen, jf. betragtning 52 og 53 i forordningen om midlertidig told.

(25)

I betragtning af det store antal producenter af frosne jordbær i Fællesskabet blev der udvalgt en stikprøve på otte producenter i forbindelse med skadesvurderingen. En berørt part påstod, at stikprøven af EF-producenter ikke var repræsentativ, fordi alle de udvalgte EF-producenter befandt sig i Polen. Det blev hævdet, at en stikprøve sammensat på grundlag af den største produktionsmængde også skulle tage producenternes geografiske placering i betragtning for at være repræsentativ.

(26)

Ifølge betragtning 54 i forordningen om midlertidig told er stikprøven blevet udvalgt i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, hvoraf det fremgår, at en stikprøve kan udvælges på grundlag af den største producerede mængde, der kan anses for repræsentativ, og som med rimelighed kan undersøges inden for den tid, der er til rådighed.

(27)

En stikprøve udvalgt på grundlag af denne metode ville derfor først og fremmest skulle tage hensyn til repræsentativiteten, for så vidt angår produktionsmængde. Det er ikke påkrævet, at stikprøven også skal være geografisk repræsentativ. Dette aspekt kan, men skal ikke, tages i betragtning.

(28)

Eftersom produktionen af frosne jordbær i vidt omfang er koncentreret i Polen, ikke blot for så vidt angår mængder, men også for så vidt angår antal producenter, ville inddragelse af det geografiske aspekt i dette tilfælde endvidere ikke forhindre udvælgelse af en stikprøve bestående udelukkende af polske producenter. Dette argument blev derfor afvist.

(29)

Da der ikke er fremsat yderligere bemærkninger hertil, bekræftes udvælgelsen af stikprøven med henblik på skadesvurderingen, jf. betragtning 54 og 55 i forordningen om midlertidig told.

(30)

Da der ikke er fremsat nogen bemærkninger hertil, bekræftes beregningen af forbruget i Fællesskabet, jf. betragtning 56-59 i forordningen om midlertidig told.

(31)

Da der ikke er fremsat nogen bemærkninger hertil, bekræftes beregningen af den pågældende imports omfang og markedsandel, jf. betragtning 60 og 61 i forordningen om midlertidig told.

(32)

En part hævdede, at der i forbindelse med underbudsanalysen burde foretages en justering for at tage hensyn til kvalitetsforskellene imellem frosne jordbær produceret af EF-erhvervsgrenen og de eksporterende producenters. Det blev imidlertid bemærket, at kun visse af de eksporterende producenters salgstransaktioner blev taget i betragtning i forbindelse med beregningen af underbud i den foreløbige fase. Der blev set væk fra salg af lavkvalitetseksportvarer, fordi sådanne lavkvalitetsvarer ikke produceres og sælges af EF-erhvervsgrenen. På den baggrund var den krævede justering ikke berettiget. Da der ikke er fremsat yderligere bemærkninger, bekræftes undersøgelsesresultaterne vedrørende importpriser og underbud i betragtning 62-64 i forordningen om midlertidig told hermed.

(33)

En række berørte parter hævdede, at EF-erhvervsgrenens priser steg i 2006 til omkring 1 000 EUR pr. ton, og at dette burde afspejle sig i skadesvurderingen. Det skal imidlertid anføres, at UP dækkede perioden fra 1. januar 2005 til 31. december 2005, og at den periode, i hvilken tendenser af relevans for skadesvurderingen blev undersøgt, dækkede perioden fra 1. januar 2002 til slutningen af UP. På den baggrund er prisbevægelser efter UP ikke blevet taget i betragtning i forbindelse med skadesvurderingen i henhold til grundforordningens artikel 6, stk. 1, sidste punktum. Betydningen af prisstigningerne i 2006 er imidlertid omhandlet nedenfor i afsnit D. Årsagssammenhæng (betragtning 51-54).

(34)

Ingen af de berørte parter satte spørgsmålstegn ved de tal vedrørende EF-erhvervsgrenens situation eller den fortolkning af dem, der var anført i betragtning 66-85 i forordningen om midlertidig told. Konklusionerne i disse betragtninger i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor.

(35)

Ingen af de berørte parter satte spørgsmålstegn ved tallene vedrørende de makroøkonomiske oplysninger om fællesskabsproduktionen som helhed eller den fortolkning af dem, der var anført i betragtning 86-88 i forordningen om midlertidig told. Konklusionerne i disse betragtninger i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor.

(36)

På baggrund af ovenstående bekræftes det, at EF-erhvervsgrenen er blevet påført væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3.

(37)

Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger påstod en række berørte parter, at den væsentlige skade, EF-erhvervsgrenen har lidt, skyldtes andre faktorer. Flere af disse påstande var allerede blevet behørigt behandlet i forordningen om midlertidig told. Nedenfor bringes evt. nye argumenter op.

(38)

Det blev fremført, at der ikke blev taget nok hensyn til import fra Marokko som årsag til skaden. En part satte spørgsmålstegn ved fortolkningen af tallene i betragtning 99 i forordningen om midlertidig told, hvoraf det fremgår, at Marokkos priser i UP var lavere end EF-erhvervsgrenens break-even pris. Det blev hævdet, at dette havde bidraget til skaden.

(39)

Tabellen i betragtning 99 i forordningen om midlertidig told viser, at Marokkos pris konsekvent var væsentlig højere end EF-erhvervsgrenens. Marokkos eksportører var også berørt af de kinesiske eksportørers lave priser og blev nødt til at svare igen ved at sætte priserne til Fællesskabet ned. Dette bekræftes af de faldende importmængder af frosne jordbær fra Marokko. Argumentet måtte derfor afvises.

(40)

I løbet af UP blev zlotyen nedskrevet i forhold til euroen. En række berørte parter hævdede, at det prisfald, EF-erhvervsgrenen led under, ville se mindre dramatisk ud, hvis beregningerne blev analyseret i zloty snarere end i euro. Mellem 2004 og 2005 svingede zlotyen faktisk med omkring 10 %. Men når man vurderer tendenserne i fællesskabspriserne mellem disse to år, var prisfaldet i euro på 35 %.

(41)

Hvis man tager hensyn til forskellen imellem kurssvingningen på omkring 10 % og prisfaldet på 35 %, kan zlotyens nedskrivning i forhold til euroen ikke betragtes som en hovedårsag til faldet i EF-erhvervsgrenens priser. Argumentet måtte derfor afvises.

(42)

En række berørte parter videreudviklede det argument, der allerede var blevet behandlet i forordningen om midlertidig told i betragtning 106-110, at skaden var selvpåført og skyldtes forkerte erhvervsmæssige beslutninger og strukturelle vanskeligheder i EF-erhvervsgrenen. I den forbindelse blev en beretning fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om situationen i sektoren for bærfrugt og kirsebær til forarbejdning vedheftet et arbejdsdokument om samme emne (3), og en beslutning fra Europa-Parlamentet om situationen i sektoren for bærfrugt og kirsebær til forarbejdning, vedtaget den 12. oktober 2006 (4), anført som støtte for disse påstande.

(43)

Det skal bemærkes, at Kommissionen tog hensyn til beretningen i forbindelse med sine foreløbige resultater, jf. henvisningen i betragtning 138 i forordningen om midlertidig told. Selvom beretningen og beslutningen indeholder vigtige baggrundsoplysninger om sektoren for røde frugter i Fællesskabet, skal det bemærkes, at de begge i højere grad fokuserer på problemerne blandt producenter af friske jordbær end på EF-erhvervsgrenen (fryseindustrien). Men under alle omstændigheder konkluderer hverken beretningen eller beslutningen, at EF-erhvervsgrenens problemer skyldes strukturelle mangler ved selve EF-erhvervsgrenen.

(44)

Det hævdedes også, at Polens tiltrædelse af EU havde medført, at polsk arbejdskraft var flyttet til lande med højere lønninger, og således havde givet erhvervsgrenen yderligere problemer i form af øgede arbejdsomkostninger på hjemmemarkedet. Det blev endvidere anført, at som følge af nye grænserestriktioner kunne EF-erhvervsgrenen ikke længere regne med billigere arbejdskraft fra nabolande uden for EU. Det blev anført, at denne udvikling har haft betydelige negative virkninger på en så arbejdskraftintensiv erhvervsgren.

(45)

Udviklingen kunne have medført øgede arbejdsomkostninger for producenterne. Men den eventuelle stigning vedrører producenternes omkostninger direkte, ikke EF-erhvervsgrenens omkostninger (fryseindustrien). Derfor er der kun delvis sammenhæng mellem producenternes øgede omkostninger og EF-erhvervsgrenens omkostninger. I henhold til Kommissionens beretning og arbejdsdokument, jf. betragtning 42, skulle salgspriserne for friske jordbær, til trods for stigende produktionsomkostninger, endvidere være faldet snarere end steget efter Polens tiltrædelse af EU. Da salgspriserne faldt, kunne stigningen i omkostningerne for producenter af friske jordbær ikke have haft virkninger på EF-erhvervsgrenen. Argumentet må derfor afvises.

(46)

En part hævdede, at EF-erhvervsgrenens investeringer og omstrukturering med henblik på forbedring af effektiviteten har haft negative virkninger for rentabilitet og likviditet. Men EF-erhvervsgrenens eventuelle investeringsomkostninger kan ikke ændre ved det forhold, at priserne faldt så meget, at de blev skadevoldende, i undersøgelsesperioden, og at det var de lave priser, der havde den allerstørste virkning på EF-erhvervsgrenens rentabilitet. Investeringerne har i virkeligheden medvirket til at øge EF-erhvervsgrenens effektivitet, jf. betragtning 81 i forordningen om midlertidig told. Argumentet må derfor afvises.

(47)

Endvidere hævdedes det, at den skade, der blev påført EF-erhvervsgrenen, var selvpåført, for varekvaliteten var ringere end kvaliteten på varer fra Spanien og Californien. I den forbindelse skal det bemærkes, at Spanien og Californien begge først og fremmest producerer til markedet for friske jordbær, og at der ikke har været tegn på, at EF-erhvervsgrenen har tabt markedsandele i forhold til disse producenter. Der blev importeret under 200 tons frosne jordbær fra USA i undersøgelsesperioden, og de kan ikke have haft en betydelig virkning for EF-erhvervsgrenens rentabilitet. Argumentet må derfor afvises.

(48)

Hvad angår de påståede strukturelle mangler ved EF-erhvervsgrenen, foreligger der under alle omstændigheder ingen dokumentation herfor. Påstandene må derfor afvises. Konklusionerne i betragtning 106-110 i forordningen om midlertidig told bekræftes hermed.

(49)

Hvad angår påstanden om EF-erhvervsgrenens spekulative erhvervsmæssige beslutninger, jf. betragtning 108 og 110 i forordningen om midlertidig told, hævdede en bruger, at priserne på Fællesskabets marked ikke blev bestemt af kinesisk import, men hovedsagelig af EF-erhvervsgrenen, som har den største markedsandel. Denne part påstod således, at tendensen med faldende priser skyldtes EF-erhvervsgrenen og ikke dumpingimport fra Kina.

(50)

EF-erhvervsgrenen havde ganske rigtigt en markedsandel på 59 % i undersøgelsesperioden og spillede derfor fortsat en væsentlig rolle for markedspriserne. Men selvom EF-erhvervsgrenen havde en stor markedsandel, kan det ikke nægtes, at billig import fra Kina, som lå 6 % under EF-erhvervsgrenens priser, havde en negativ virkning på markedspriserne. Dumpingimporten trykkede priserne i Fællesskabet generelt, og det lykkedes også Kina at øge markedsandelen fra 4 % i 2002 til 20 % i undersøgelsesperioden. Argumentet må derfor afvises.

(51)

Frosne jordbær er en følsom landbrugsvare, og undersøgelsen har vist, at udbuddet af friske jordbær er af stor betydning for prisen på frosne jordbær. Flere interesserede parter hævdede, at den særdeles dårlige høst i 2003 var en af de væsentligste årsager til den skade, der blev forvoldt i undersøgelsesperioden. Nogle interesserede parter hævdede også, at priserne på jordbær typisk følger en cyklus på fire år, fordi prisstigninger fører til overproduktion og derefter til prisdyk. Det hævdedes, at 2005 var lavpunktet i denne cyklus, og at de særdeles lave priser det år skyldtes naturlige udsving. Der kunne også konstateres prisudsving i en periode før 2002, og argumentet blev yderligere underbygget af prisstigningen på +/– 20 % i 2006, dvs. året efter undersøgelsesperioden.

(52)

Yderligere analyser af priserne på frosne jordbær ud over den betragtede periode viste faktisk, at der også var tale om prissvingninger i en længere periode før 2002. Det kan eksempelvis nævnes, at i 2001 førte den store høst til meget lave priser. Disse lave priser førte dernæst til et fald i produktionen af friske jordbær de følgende år, hvorved priserne igen blev stabiliseret. En analyse af udviklingen underbygger påstanden om, at priserne på den pågældende vare følger en cyklus, som i høj grad påvirkes af vejret og høstens størrelse.

(53)

Importen fra Kina steg dog som bekendt i volumen med 380 % til priser, som faldt med 38 % i den betragtede periode, og det havde en betydelig virkning på den finansielle situation i EF-erhvervsgrenen, som meldte om ikke-bæredygtige tab.

(54)

Selvom de naturlige udsving i priserne på frosne jordbær og følgerne af høstens størrelse uden tvivl har haft en væsentlig indvirkning på EF-erhvervsgrenens priser, kan dette ikke i sig selv betragtes som den eneste eller største årsag til den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen.

(55)

Som anført i konklusionerne i betragtning 97 og 98 i forordningen om midlertidig told har undersøgelsen vist, at der var en sammenhæng imellem dumpingimporten fra Kina og den skade, der kunne konstateres i forbindelse med EF-erhvervsgrenen.

(56)

Undersøgelsen har også vist, at der er en sammenhæng mellem EF-erhvervsgrenens priser og de prisudsving, der er forbundet med de frosne jordbærs cyklus og sæsonbestemte ændringer i høsten. Konklusionen underbygges af data fra den betragtede periode og tiden før samt af udviklingen efter undersøgelsesperioden.

(57)

Selvom de frosne jordbærs cyklus kan have forværret EF-erhvervsgrenens finansielle situation, kan det kraftige fald i EF-erhvervsgrenens priser og den negative udviklingstendens, som analysen af EF-erhvervsgrenens situation afdækkede, jf. betragtning 66-85 i forordningen om midlertidig told, ikke alene tilskrives »naturlige udsvingsmønstre«. Analysen af virkningerne af varens cyklus og høstens størrelse underbygger derfor ikke det argument, at disse faktorer ville have været tilstrækkeligt væsentlige til at bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen.

(58)

I betragtning af ovenstående og i mangel af yderligere bemærkninger til årsagssammenhængen bekræftes konklusionerne i betragtning 113 og 114 i forordningen om midlertidig told.

(59)

Efter at der blev indført midlertidige foranstaltninger, er det i lyset af bemærkninger og yderligere data fra interesserede parter blevet undersøgt, hvorvidt den foreløbige konklusion om, at indførelse af foranstaltninger ikke var i strid med Fællesskabets interesser, fortsat var gyldig. I forbindelse med den foreløbige undersøgelse blev Fællesskabets interesser fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede interesser, dvs. EF-erhvervsgrenens, importørernes, forarbejdningsvirksomhedernes/brugernes og producenternes.

(60)

Kommissionen henvendte sig til en lang række interesserede parter for at høre deres synspunkter. Ud over EF-erhvervsgrenen blev også repræsentanter for alle de største mærker på markedet hørt; det samme gælder sammenslutninger, som repræsenterer brugernes interesser, og der blev foretaget yderligere kontrol på stedet.

(61)

Den foreløbige undersøgelse viste, at Fællesskabets produktion fremstilles af en lang række producenter i fryseindustrien, som beskæftiger ca. 2 700 personer inden for produktion og afsætning af den pågældende vare. Der er også delvis sammenhæng mellem fryseindustriens situation og de producenter, der leverer jordbær, for sidstnævnte dyrker kun den type jordbær, som er beregnet til nedfrysning, og fryseindustrien er det eneste marked for den pågældende vare.

(62)

EF-producenterne blev som bekendt forvoldt betydelig skade i den betragtede periode og meldte om tab på 12,5 % som følge af dumpingimporten. Tabene blev anmeldt, selvom EF-erhvervsgrenen reducerede sine omkostninger ved at sænke de priser, den betalte til producenterne for friske jordbær. Den pris, der blev betalt for friske jordbær, lå under producenternes produktionsomkostninger og var derfor hverken bæredygtig for producenterne eller EF-erhvervsgrenen i det lange løb. Hvis priserne på frosne jordbær igen skulle falde til under det ikke-skadevoldende niveau, ville det få følger på to måder. EF-erhvervsgrenen ville lide finansielle tab, men ville også risikere at komme til at mangle friske jordbær på lang sigt, for de priser, den ville kunne betale til producenterne, ville være så lave, at producenterne ville risikere at gå fallit. Som bekendt skønnes der at have været 96 700 kommercielle producenter af friske jordbær i Polen i 2002, hvoraf ca. 80 000 var involveret i dyrkning af jordbær til videreforarbejdning. Selvom antallet muligvis er faldet som følge af sektorens konsolidering, fremgår det alligevel helt klart, at jordbærdyrkning er en vigtig økonomisk aktivitet for mange producenter i Polen. Det hævdes, at jordbærdyrkningssektoren i Polen er af central betydning for en række regioner i landet, som ellers er kendetegnet ved stor arbejdsløshed, og at manglende foranstaltninger ville få arbejdsløshedstallet til at stige yderligere. Det er også blevet anført, at disse producenter ikke kan gå over til at dyrke andre, mere fortjenstgivende afgrøder, da jordbundsforholdene i disse områder hovedsagelig egner sig til jordbærdyrkning.

(63)

Som anført i forordningen om midlertidig told (betragtning 139) har de priser, der blev betalt til producenterne, siden 2004 været så lave, at produktionsomkostningerne ikke er blevet dækket.

(64)

Som det fremgår af den i betragtning 42 nævnte beretning fra Kommissionen, er de polske jordbærproducenter en opsplittet erhvervsgren, og de vil sandsynligvis ikke kunne nå ud til andre markeder end den lokale fryseindustri. Derfor ville forværringen af fryseindustriens finansielle situation få betydelige konsekvenser for producenterne. Efter undersøgelsesperioden steg markedspriserne igen til et ikke-skadevoldende niveau, og importen fra Kina faldt, men selvom det måske i et vist omfang kan skabe tvivl om, hvorvidt det er nødvendigt med foranstaltninger til at forbedre EF-erhvervsgrenens situation, er der ikke tegn på, at stigningen er af permanent karakter eller bliver langvarig.

(65)

Under disse omstændigheder er det klart, at EF-erhvervsgrenen og producenterne ville drage fordel af, at der vedtages antidumpingforanstaltninger, og at foranstaltninger kunne medvirke til at stabilisere Fællesskabets marked. Priserne på frosne jordbær ville ikke blive trykket af importerede jordbær fra Kina. På den måde ville EF-producenterne kunne hæve priserne og opnå en rimelig fortjenstmargen. Det ville med stor sandsynlighed få positive følger for leverandørerne. Det konkluderes derfor, at det ville være i EF-erhvervsgrenens og jordbærproducenternes interesse, at der indføres foranstaltninger.

(66)

Som følge af resultaterne i forbindelse med den foreløbige undersøgelse aflagde Kommissionen besøg hos yderligere to importører af den pågældende vare. Disse importører indfører den pågældende vare fra Kina, selvom de også begge forhandler jordbær produceret i EU; sidstnævnte tegner sig for 50-60 % af deres respektive indkøb. Det skal dog bemærkes, at handel med frosne jordbær kun udgør en del af deres aktiviteter og tegner sig for 30-50 % af deres samlede omsætning. Deres import fra Kina udgør ca. 14 % af den samlede import af den pågældende vare. Importørerne anses derfor for at være repræsentative. Begge importører gav udtryk for, at de var imod antidumpingforanstaltninger. Undersøgelsen har vist, at da efterspørgslen efter jordbær er bestemt af forbrugernes præferencer, som ikke vil blive påvirket af antidumpingforanstaltninger, vil efterspørgslen efter frosne jordbær sandsynligvis ikke ændre sig. Derfor vil importører sandsynligvis ikke blive påvirket af højere priser, da de vil kunne blive ved med at importere de samme mængder som før og med stor sandsynlighed kunne overføre en væsentlig del af de yderligere omkostninger i forbindelse med frosne jordbær til brugerne. Dette bekræftes af, at tidligere prisforskelle ikke har påvirket importørernes salgspriser og fortjenstmargener, som er forblevet forholdsvis stabile.

(67)

Den foreløbige konklusion i forordningen om midlertidig told, dvs. at højere importpriser ikke forventes at få stor virkning for importørerne, bekræftes hermed.

(68)

Som anført i betragtning 127 i forordningen om midlertidig told var brugernes og forarbejdningsvirksomhedernes reaktion begrænset i begyndelsen. I forbindelse med den foreløbige undersøgelse havde Kommissionen vanskeligt ved at indsamle og efterprøve data, som kunne underbygge brugerindustriens påstande. Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told gjorde Kommissionen derfor en fornyet indsats for at tilskynde til samarbejde. Der blev aflagt supplerende kontrolbesøg hos otte brugervirksomheder. Fem af disse virksomheder leverede data, som kunne bruges til en konsekvensanalyse, der gav mening. Der blev indsamlet yderligere oplysninger og data. Med udgangspunkt i disse supplerende oplysninger foretog Kommissionens tjenestegrene en ny analyse af de virkninger, som foranstaltninger eventuelt kunne få for EF-brugerne.

(69)

En interesseret part hævdede, at der ikke burde tages hensyn til dette samarbejde, da det ikke var blevet givet til kende inden fristen i indledningsmeddelelsen. I den forbindelse skal det bemærkes, at de samarbejdende virksomheder gav sig til kende og fremsatte bemærkninger om de midlertidige foranstaltninger i overensstemmelse med grundforordningens bestemmelser.

(70)

De oplysninger, der blev efterprøvet på stedet, tegner sig for ca. 9 % af det samlede forbrug i Fællesskabet. Endvidere var de forskellige brugersektorer repræsenteret; producenter af jordbærtilberedninger, som bruges i andre varer (f.eks. yoghurt), yoghurtproducenter og producenter af jordbærsyltetøj og -marmelade. Endelig tegner de samarbejdende sammenslutninger sig for ca. 80 % af Fællesskabets forbrug af frosne jordbær. Det er almindelig praksis at anerkende et sådant niveau som værende repræsentativt. Derfor blev argumentet om manglende repræsentativitet afvist.

(71)

Brugerindustrien hævdede, at Kommissionen ikke burde evaluere foranstaltningernes indvirkning ved blot at analysere en eventuel prisstigning på importerede jordbær fra Kina. Foranstaltninger ville få en bred vifte af konsekvenser for markedet, f.eks. også for frosne jordbær fra andre kilder.

(72)

En nærmere analyse har faktisk vist, at foranstaltninger med stor sandsynlighed vil forårsage en mere generel prisstigning, som ikke er begrænset til 34,2 % (den midlertidige toldsats) for jordbær fra Kina. De kan også føre til en prisstigning for EF-erhvervsgrenen på ca. 19 %, op til det beregnede ikke-skadevoldende niveau. Det ser faktisk ud til, at det er umuligt at undgå en sådan generel prisstigning, for til forskel fra andre sektorer og i betragtning af de begrænsninger, der følger af vejret og høstresultaterne, har EF-erhvervsgrenen sandsynligvis ikke mulighed for at anvende andre strategier, som f.eks. en forøgelse af afsætningen på markedet. Da EF-erhvervsgrenen og importen fra Kina tilsammen tegner sig for ca. 80 % af Fællesskabets forbrug, er det endelig også meget sandsynligt, at andre lande, som eksporterer frosne jordbær til Fællesskabet, også vil hæve deres priser for at følge »de prisførende«.

(73)

Hvad angår brugernes jordbærrelaterede aktiviteter, vil indførelsen af told svarende til de midlertidige foranstaltninger under disse omstændigheder medføre en stigning i omkostningerne til input for brugerne på i gennemsnit ca. 6 %. En hel del af brugerne ville faktisk blive tvunget ud i en tabsgivende situation. Konklusionerne er baseret på de jordbærrelaterede aktiviteter, eftersom undersøgelsen fokuserer på frosne jordbær som den pågældende vare og ikke vedrører andre af de involverede virksomheders aktiviteter. I forbindelse med en skade- og dumpinganalyse er det også nødvendigt at sikre, at de samme aktiviteter sammenlignes, dvs. aktiviteter i tilknytning til den vare, der undersøges.

Nedenstående tabel viser virkningen på de kontrollerede brugeres omkostninger:

(74)

De samarbejdende producenter af jordbærtilberedninger og syltetøj og marmelade ville blive mest påvirket af en stigning i jordbærpriserne. Det skyldes, at jordbær spiller en meget større rolle end andre ingredienser i syltetøjs- og marmeladeopskrifter. For de pågældende virksomheder ville faldet i fortjenstmargenen ligge på 7-8 procentpoint, og det ville udløse et tab på ca. 5 % for to af dem.

(75)

For de samarbejdende yoghurtproducenter tegner udgifterne til jordbær sig for en forholdsvis mindre del af deres produktionsomkostninger, for udgifterne til mælkeprodukter indgår i beregningen for opskriften. Men det kunne konstateres, at deres fortjenstmargen i gennemsnit var ret lav. Selvom de samlede produktionsomkostninger i forbindelse med en given yoghurt kun stiger med 2 %, er det tilstrækkeligt til at ændre en fortjeneste på ca. 1 % til et tab på ca. 1 %.

(76)

Derfor kan foranstaltningernes virkning for brugerindustrien i form af en stigning i omkostningerne blive større end skønnet i forbindelse med den analyse, der førte til midlertidige foranstaltninger. Men som det fremgår af punkt 4.4 nedenfor, vil virkningen på omkostningerne sandsynligvis mærkes mindre på lang sigt.

(77)

En brugersammenslutning hævdede, at told ville være til skade for EF-baserede brugere af frosne jordbær, som er konkurrencedygtige på verdensmarkedet. Sammenslutningen hævdede, at tolden ikke kunne overføres til kunderne (detailhandlere og distributører), eftersom mange brugere indgik langfristede fastpriskontrakter med disse kunder. De faste priser betyder, at brugerne skal finansiere eventuelle yderligere prisstigninger. Mange brugere hævdede og kunne dokumentere, at de store detailhandlere/distributører trykkede priserne, og at det var meget vanskeligt at hæve priserne. Det hævdedes, at priserne i kontrakterne mellem brugere og detailhandel fastsættes for en periode på fra seks måneder til et år. Derfor hævder brugerne, at de ikke har andet valg end at afholde de yderligere omkostninger selv. I betragtning af ovenstående må det antages, at brugerne sandsynligvis er nødt til at afholde de øgede udgifter, i det mindste på kort sigt. Men undersøgelsen har imidlertid også vist, at til trods for foranstaltningernes negative konsekvenser for rentabiliteten i forbindelse med varer, som den pågældende vare indgår i, ville brugervirksomhedernes samlede rentabilitet forblive positiv for de flestes vedkommende.

(78)

Omkostningsstigninger kan få en vis indvirkning på priserne, hvis de kan overføres til forbrugerne. Frugttilberedninger, navnlig yoghurt, indgår som en fast del af mange forbrugeres kost. Yoghurt med jordbærsmag tegner sig for ca. 20-30 % af yoghurtmarkedet, og selvom ingen forbrugersammenslutninger har fremsat bemærkninger, kan det ikke udelukkes, at en prisstigning kan få følger for forbrugerne, i det mindste på mellemlang sigt. Det samme gælder for syltetøj og marmelade.

(79)

Som det fremgår af punkt 4.3 og 4.4, vil foranstaltninger sandsynligvis få konsekvenser for omkostningerne i forbindelse med brugernes input af råvarer, og brugerne har endvidere anført, at de selv bliver nødt til at finansiere stigningen i omkostningerne i den periode, som kontrakten med detailhandelen omfatter. Det må dog formodes, at der bliver mulighed for at overføre en eventuel stigning i omkostningerne senere, for kontrakterne er af begrænset varighed.

(80)

De fleste brugere anførte, at udbuddet af polske jordbær af Senga Sengana-sorten er af afgørende betydning både for omfanget og kvaliteten af hele den række varer, som fremstilles af frosne jordbær. Derfor ville en forværring af EF-erhvervsgrenens situation få en betydelig negativ virkning for dem. Det kan ikke udelukkes, at brugerne i tilfælde af begrænset eller manglende udbud af polske jordbær på markedet ville få alvorlige problemer med at finde alternative forsyningskilder for de jordbærsorter, der dyrkes i Polen. Det ser faktisk ud til, at det er højst usandsynligt, at der kan findes sådanne alternative kilder, for brugerne har selv anført, at jordbær af den kvalitet, der findes i Polen, ikke findes andetsteds. Det kan heller ikke udelukkes, at brugerne selv i en situation med mindre konkurrence på markedet alligevel ville blive konfronteret med en prisstigning.

(81)

Undersøgelsen har vist, at foranstaltningerne ikke alene ville være til fordel for EF-producenterne, som har ca. 2 700 ansatte, men også for de ca. 80 000 producenter, hvis eksistensgrundlag bygger mere eller mindre på jordbær.

(82)

Som beskrevet i betragtning 133 i forordningen om midlertidig told, har brugerindustrien anført, at de er afhængige af EF-erhvervsgrenens leverancer af den pågældende vare for at kunne dække hele varerækken og forsyne markedet med en vare af høj kvalitet. Undersøgelsen har vist, at den cyklus, som EF-erhvervsgrenens råvarer indgår i, dvs. udsvingene i jordbærhøsten, har en betydelig indvirkning på priserne, hvilket også bekræftes af udviklingen efter undersøgelsesperioden. Men som beskrevet i betragtning 74 i forordningen om midlertidig told var priserne så pressede i den sidste halvdel af den betragtede periode og undersøgelsesperioden, at EF-erhvervsgrenen var tvunget til at betale producenterne priser, som lå under produktionsomkostningerne, ved køb af friske jordbær. Det medførte, at nogle af producenterne ophørte med at dyrke jordbær. Selvom priserne er steget i 2006, ville forsyningerne af friske jordbær til EF-erhvervsgrenen og dermed også til brugerne helt klart kunne komme i fare, hvis tendensen med lave priser fra den betragtede periode skulle vende tilbage.

(83)

Den nærmere undersøgelse har tydeligt vist, at antidumpingtolden i så fald ville få store konsekvenser for brugerne. Tolden ville medføre en forringelse af rentabiliteten og muligvis finansielle tab — i nogle tilfælde endog store — for en række brugere, navnlig fordi prisstigningen ikke kan overføres til distributøren/detailhandelen på kort sigt. Virkningerne er dog meget mindre udtalte, hvis man ser på den samlede rentabilitet hos de brugere, der indgår i undersøgelsen.

(84)

Brugerindustrien har anført, at fastpriskontrakterne med brugerindustrien forhindrer forarbejdningsindustrien i at overføre omkostningsstigningen til detailhandelen i tilfælde af foranstaltninger. Da kontrakterne er tidsbegrænsede, må det dog også antages, at de kun vil forhindre brugerindustrien i at overføre omkostningsstigningen i en periode på 6-12 måneder.

(85)

Det viser sig således, at endelige foranstaltninger ville få en væsentlig indvirkning på brugere af frosne jordbær, men at følgerne sandsynligvis kun ville være af begrænset varighed. Derimod ville det få store og langvarige negative følger for EF-erhvervsgrenen og producenterne, hvis der ikke blev indført foranstaltninger, og prisfaldet fik lov til at gøre sig gældende igen.

(86)

På baggrund af ovenstående konkluderes det, at der ikke er nogen tvingende grund til at undlade at indføre antidumpingtold på importen af frosne jordbær med oprindelse i Kina.

(87)

På grundlag af de endelige konklusioner vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Fællesskabets interesser bør der indføres antidumpingforanstaltninger for at forhindre, at dumpingeksporten påfører EF-erhvervsgrenen yderligere skade.

(88)

Antidumpingforanstaltninger kan antage forskellige former. Kommissionen har et stort spillerum med hensyn til at vælge foranstaltningernes form, men formålet er fortsat at fjerne virkningerne af den skadevoldende dumping. I forordningen om midlertidig told blev der i overensstemmelse med reglen om den lavest mulige told fastsat en værditold på 0 % for de eksporterende producenter, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, 12,6 % for de eksporterende producenter, der blev indrømmet individuel behandling, og 34,2 % for alle andre virksomheder.

(89)

Efter at der var indført midlertidige foranstaltninger, steg prisen på den pågældende vare på Fællesskabets marked med +/– 20 % i 2006, dvs. året efter undersøgelsesperioden, jf. betragtning 51. Da det drejer sig om en ret homogen vare, og foranstaltningerne under disse omstændigheder helst ikke skulle lægge en uforholdsmæssig stor byrde på brugerne, anses minimumsimportpriser for at være den mest hensigtsmæssige form for foranstaltning. Det skal bemærkes, at minimumsimportpriser tjener det samme formål som værditold, nemlig at fjerne virkningerne af skadevoldende dumping. Med den form for told, betales der ikke told af import, hvis cif-prisen, Fællesskabets grænse, svarer til eller er højere end minimumsimportprisen. Hvis importen foretages til en lavere pris, betales der et beløb svarende til forskellen mellem den faktiske pris og minimumsimportprisen.

(90)

Minimumsimportprisen er blevet fastsat på grundlag af de samme resultater, navnlig de samme dumpingmargener og prisunderbud, jf. forordningen om midlertidig told.

(91)

Ved beregningen af minimumsimportprisen er der både taget hensyn til de konstaterede dumpingmargener og de toldbeløb, som er nødvendige for at fjerne den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen.

(92)

I henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 4, bør den endelige told svare til dumping- eller skadesmargenen, alt efter hvilken der er lavest. Derfor skulle der fastsættes en ikke-skadevoldende pris eller ikke-skadevoldende minimumsimportpris for at kunne anvende reglen. Den ikke-skadevoldende minimumsimportpris blev dernæst sammenlignet med en virksomhedsspecifik ikke-dumpet minimumsimportpris, som var baseret på den normale værdi, justeret efter nettoprisen, frit Fællesskabets grænse.

(93)

Ved beregningen af den ikke-skadevoldende pris skulle der tages hensyn til det toldniveau, som var nødvendigt, for at EF-erhvervsgrenen kunne dække produktionsomkostningerne og opnå en fortjeneste før skat, som med rimelighed kunne forventes for en erhvervsgren af denne type i sektoren under normale konkurrencevilkår. I mangel af bemærkninger fra interesserede parter blev de samme kriterier, som dem der er beskrevet i betragtning 144 i forordningen om midlertidig told, anvendt til at fastlægge en fortjenstmargen på 6,5 %.

(94)

Der blev importeret frosne jordbær under tre forskellige koder i den kombinerede nomenklatur (KN-koder) med forskellige toldniveauer, afhængig af mængden af tilsat sukker eller andre sødemidler i de importerede varer. For at kunne tage hensyn til de forskellige toldniveauer skulle der fastsættes særskilte minimumsimportpriser for de enkelte KN-koder.

(95)

Som det fremgår af betragtning 153 i forordningen om midlertidig told, kunne det konstateres, at en kinesisk eksporterende producent ikke eksporterede frosne jordbær til dumpingpriser. Derfor vil der ikke blive anvendt antidumpingforanstaltninger i forbindelse med den pågældende virksomheds eksport.

(96)

I alle andre tilfælde kunne det konstateres, at den ikke-skadevoldende minimumsimportpris på 684,20 EUR, som anvendes på hele den kinesiske eksport, var lavere end de respektive ikke-dumpede minimumsimportpriser. Minimumsimportprisen er derfor fastsat således, at den svarer til den ikke-skadevoldende minimumsimportpris for al anden eksport fra Kina.

(97)

Ved import til en cif-pris, Fællesskabets grænse, som svarer til eller er højere end minimumsimportprisen, skal der ikke betales told. Men ved import til priser, som er lavere end minimumsimportprisen, skal der betales told svarende til forskellen mellem den faktiske pris og minimumsimportprisen.

(98)

Den midlertidige værditold på 0-34,2 %, der blev opkrævet af importerede varer i perioden fra den 19. oktober 2006, frigives. Endelig opkrævning af værditold ville ikke stå i et rimeligt forhold til den skadevoldende dumping, der fjernes, eftersom priserne i perioden lå væsentligt over minimumsimportprisen.

(99)

En toldordning med minimumsimportpriser kan være vanskeligere at håndhæve og mere udsat for fejlagtig toldanmeldelse af varer end andre former for foranstaltninger. I betragtning af risikoen for kompensationsordninger i denne sektor er det faktisk nødvendigt at indføre et system med dobbelte foranstaltninger. Systemet med dobbelte foranstaltninger omfatter en minimumsimportpris og en fast told. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, blev den faste told beregnet på grundlag af den vejede gennemsnitlige skadesmargen, da det kunne konstateres, at den var lavere end den vejede gennemsnitlige dumpingmargen. For at sikre at minimumsimportprisen rent faktisk overholdes, bør importørerne gøres bekendt med, at hvis det ved en kontrol efter importen konstateres, at i) den nettopris, frit Fællesskabets grænse, der faktisk er betalt af den første uafhængige kunde i Fællesskabet (prisen efter import), er lavere end den nettopris, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, der følger af toldangivelsen, og ii) prisen efter importen er lavere end minimumsimportprisen, finder en fast told anvendelse på de relevante transaktioner med tilbagevirkende kraft, medmindre anvendelsen af en fast told plus prisen efter importen giver et beløb (faktisk betalt pris plus fast told), der stadig er lavere end minimumsimportprisen. I et sådant tilfælde opkræves der told svarende til forskellen mellem minimumsimportprisen og prisen efter importen. Toldmyndighederne bør straks informere Kommissionen, når de finder tegn på fejlagtige angivelser.

(100)

I denne forbindelse og for at besvare de spørgsmål, der er rejst, vil Kommissionen gennem et system med to søjler sikre, at foranstaltningerne fortsat er relevante og også overholdes fuldt ud. For det første henvises der til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (6), bl.a. til artikel 78, hvorefter toldmyndighederne kan foretage kontrol af handelsdokumenter og -data vedrørende import eller eksport af de pågældende varer eller senere erhvervsmæssige transaktioner med de samme varer. Kontrollen kan gennemføres over for klarereren og alle andre personer, som direkte eller indirekte af forretningsmæssige grunde er berørt af transaktionerne, samt alle andre personer, der i kraft af deres erhverv måtte være i besiddelse af de nævnte dokumenter og data. Myndighederne kan også undersøge varerne.

(101)

For bedst muligt at imødegå risikoen for overvæltning af foranstaltningerne, især mellem forretningsmæssigt forbundne virksomheder, bekendtgør Kommissionen herved for det andet, at den omgående har til hensigt at indlede en fornyet undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 12, stk. 1, og eventuelt vil gøre import til genstand for registrering i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5, hvis der fremlægges beviser for en sådan adfærd.

(102)

Kommissionen vil bl.a. benytte sig af oplysninger fra nationale toldmyndigheder om overvågning af importen og af oplysninger, der afgives af medlemsstaterne i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 6 —