Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32006D0756

    2006/756/FUSP Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse Darfur/4/2006 af 24. oktober 2006 om udnævnelse af en chef for EU's politienhed/politirådgiver for den særlige repræsentant for Den Europæiske Union for Sudan

    EUT L 309 af 9.11.2006, p. 9–9 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
    EUT L 200M af 1.8.2007, p. 145–145 (MT)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2006/756/oj

    9.11.2006   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 309/9


    DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉS AFGØRELSE DARFUR/4/2006

    af 24. oktober 2006

    om udnævnelse af en chef for EU's politienhed/politirådgiver for den særlige repræsentant for Den Europæiske Union for Sudan

    (2006/756/FUSP)

    DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 25, stk. 3,

    under henvisning til Rådets fælles aktion 2005/557/FUSP af 18. juli 2005 om Den Europæiske Unions civil-militære aktion til støtte for Den Afrikanske Unions mission i Darfur-området i Sudan (1), særlig artikel 4, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Rådet vedtog den 5. juli 2006 fælles aktion 2006/468/FUSP (2) om forlængelse og ændring af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant (EUSR) for Sudan.

    (2)

    EUSR sikrer bl.a. koordinering af og sammenhæng i EU's bidrag til Den Afrikanske Unions mission i Darfur-området i Sudan (AMIS). I henhold til artikel 5, stk. 2, i fælles aktion 2005/557/FUSP sørger EU-koordineringscellen i Addis Abeba (ACC) under EUSR's myndighed og bestående af en politisk rådgiver, en militærrådgiver og en politirådgiver for den daglige koordinering med samtlige relevante EU-aktører og med det administrative kontrol- og ledelsescenter (ACMC) inden for Den Afrikanske Unions kommandostruktur i Addis Abeba for at sikre en sammenhængende og rettidig EU-støtte til AMIS.

    (3)

    EUSR's politirådgiver, der også er chef for EU's politienhed, har ansvaret for den daglige koordinering af EU's politistøtteaktioner. Chefen for EU's politienhed/politirådgiveren varetager den daglige ledelse af støtteaktionens politikomponent og har ansvaret for personale og disciplinære forhold.

    (4)

    Generalsekretæren/den højtstående repræsentant har efter anbefalingen fra EUSR foreslået, at ROGHE udnævnes til chef for EU's politienhed/EUSR's politirådgiver.

    (5)

    Rådet har i medfør af artikel 4 i fælles aktion 2005/557/FUSP bemyndiget Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité til at udnævne chefen for EU's politienhed/EUSR's politirådgiver —

    TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Åke ROGHE udnævnes herved til chef for EU's politienhed/politirådgiver for EU's særlige repræsentant for Sudan.

    Artikel 2

    Denne afgørelse har virkning fra den 1. november 2006.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 24. oktober 2006.

    På vegne af Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité

    T. TANNER

    Formand


    (1)  EUT L 188 af 20.7.2005, s. 46.

    (2)  EUT L 184 af 6.7.2006, s. 38.


    Top