Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32006D0114

    2006/114/EF: Rådets afgørelse af 14. februar 2006 om forlængelse af gyldighedsperioden for anvendelse af foranstaltningerne i afgørelse 2002/148/EF om afslutning af konsultationerne med Zimbabwe i henhold til artikel 96 i AVS-EF-partnerskabsaftalen

    EUT L 48 af 18.2.2006, p. 26–27 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
    EUT L 270M af 29.9.2006, p. 224–225 (MT)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2006/114(1)/oj

    18.2.2006   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 48/26


    RÅDETS AFGØRELSE

    af 14. februar 2006

    om forlængelse af gyldighedsperioden for anvendelse af foranstaltningerne i afgørelse 2002/148/EF om afslutning af konsultationerne med Zimbabwe i henhold til artikel 96 i AVS-EF-partnerskabsaftalen

    (2006/114/EF)

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 300, stk. 2, andet afsnit,

    under henvisning til den interne aftale (1) om de foranstaltninger, der skal træffes, og de procedurer, der skal følges ved gennemførelse af AVS-EF-partnerskabsaftalen, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 (2), særlig artikel 3,

    under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Ved afgørelse 2002/148/EF (3) blev konsultationerne med Republikken Zimbabwe i henhold til artikel 96, stk. 2, litra c), i AVS-EF-partnerskabsaftalen afsluttet, og der blev truffet relevante foranstaltninger som angivet i bilaget til afgørelsen.

    (2)

    Ved afgørelse 2005/139/EF (4) blev anvendelsen af de foranstaltninger, der henvises til i artikel 2 i afgørelse 2002/148/EF, som forlænget indtil den 20. februar 2004 ved afgørelse 2003/112/EF (5) og forlænget indtil den 20. februar 2005 ved afgørelse 2004/157/EF (6), forlænget indtil den 20. februar 2006.

    (3)

    De væsentlige elementer, der er omhandlet i artikel 9 i AVS-EF-partnerskabsaftalen, krænkes fortsat af Zimbabwes regering, og de nuværende forhold i Zimbabwe er ikke sådan, at menneskerettighederne, de demokratiske principper og retsstatsprincippet overholdes.

    (4)

    Derfor bør perioden for anvendelse af disse foranstaltninger forlænges —

    TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Gyldighedsperioden for anvendelsen af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 2 i afgørelse 2002/148/EF forlænges indtil den 20. februar 2007. Der vil jævnligt blive ført tilsyn med disse foranstaltninger.

    Skrivelsen i bilaget til denne afgørelse stiles til Zimbabwes præsident.

    Artikel 2

    Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 14. februar 2006.

    På Rådets vegne

    K.-H. GRASSER

    Formand


    (1)  EFT L 317 af 15.12.2000, s. 376.

    (2)  EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.

    (3)  EFT L 50 af 21.2.2002, s. 64.

    (4)  EUT L 48 af 19.2.2005, s. 28.

    (5)  EUT L 46 af 20.2.2003, s. 25.

    (6)  EUT L 50 af 20.2.2004, s. 60.


    BILAG

    Bruxelles, den

    Den Europæiske Union tillægger bestemmelserne i artikel 9 i AVS-EF-partnerskabsaftalen den allerstørste betydning. Som væsentlige elementer i partnerskabsaftalen danner respekten for menneskerettighederne, de demokratiske institutioner og retsstaten grundlaget for vore indbyrdes forbindelser.

    Ved skrivelse af 19. februar 2002 underrettede Den Europæiske Union Dem om sin beslutning om at afslutte konsultationerne i henhold til artikel 96 i AVS-EF-partnerskabsaftalen og træffe »visse relevante foranstaltninger« som omhandlet i artikel 96, stk. 2, litra c), i nævnte aftale.

    Ved skrivelse af 19. februar 2003, 19. februar 2004 og 18. februar 2005 underrettede Den Europæiske Union Dem om sin beslutning om ikke at ophæve de »relevante foranstaltninger« og forlænge deres anvendelse indtil henholdsvis 20. februar 2004, 20. februar 2005 og 20. februar 2006.

    Den Europæiske Union finder nu efter yderligere 12 måneder, at Zimbabwes regering ikke har opnået nogen fremskridt på de fem områder, der er anført i Rådets afgørelse af 18. februar 2002.

    På baggrund af ovenstående finder Den Europæiske Union ikke, at de relevante foranstaltninger kan ophæves, og den har besluttet at forlænge anvendelsen af dem indtil 20. februar 2007. Den Europæiske Union vil følge udviklingen i Zimbabwe nøje og ønsker endnu engang at understrege, at den ikke ønsker at straffe Zimbabwes befolkning, og at den vil opretholde sit bidrag til operationer af humanitær art og projekter, der består i direkte støtte til befolkningen, særlig til de sociale sektorer, demokratisering, respekt for menneskerettighederne og retsstaten, som ikke berøres af disse foranstaltninger.

    Den Europæiske Union ønsker at erindre om, at anvendelsen af relevante foranstaltninger som omhandlet i artikel 96 i AVS-EF-partnerskabsaftalen ikke er til hinder for en politisk dialog som omhandlet i artikel 8 i nævnte aftale. I den forbindelse ønsker Den Europæiske Union at understrege den betydning den tillægger det fremtidige samarbejde mellem EF og Zimbabwe, og den erklærer sig rede til, når betingelserne er opfyldt, at indlede programmeringen efter 9. EUF og finder, at dette vil åbne mulighed for en dialog mellem de to partnere.

    Den Europæiske Union håber, at De og Deres regering vil gøre Deres bedste for, at de væsentlige elementer i partnerskabsaftalen overholdes, således at samarbejdet kan genoptages, så snart forholdene tillader det.

    Med venlig hilsen

    På Kommissionens vegne

    A. PIEBALGS

    På Rådets vegne

    K.-H. GRASSER


    Top