Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32005D0661

    2005/661/EF: Kommissionens beslutning af 16. september 2005 om ændring af tillægget til bilag XIV til tiltrædelsesakten af 2003 for så vidt angår visse virksomheder i kødsektoren i Slovakiet (meddelt under nummer K(2005) 3451) EØS-relevant tekst.

    EUT L 349M af 12.12.2006, p. 407–409 (MT)
    EUT L 245 af 21.9.2005, p. 18–20 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2005/661/oj

    21.9.2005   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 245/18


    KOMMISSIONENS BESLUTNING

    af 16. september 2005

    om ændring af tillægget til bilag XIV til tiltrædelsesakten af 2003 for så vidt angår visse virksomheder i kødsektoren i Slovakiet

    (meddelt under nummer K(2005) 3451)

    (EØS-relevant tekst)

    (2005/661/EF)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til akten vedrørende Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse (1), særlig kapitel 5, afdeling B, litra d), i bilag XIV, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I henhold til kapitel 5, afdeling B, litra a), i bilag XIV til tiltrædelsesakten af 2003 gælder de strukturelle krav, der er fastlagt i bilag I til Rådets direktiv 64/433/EØF af 26. juni 1964 om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af fersk kød (2) og i bilag A og B til Rådets direktiv 77/99/EØF af 21. december 1976 om sundhedsmæssige problemer i forbindelse med handel med kødprodukter inden for Fællesskabet (3), med forbehold af visse betingelser ikke for de virksomheder i Slovakiet, der er opregnet i tillægget (4) til bilag XIV til tiltrædelsesakten, indtil den 31. december 2006.

    (2)

    Tillægget til bilag XIV til tiltrædelsesakten af 2003 er blevet ændret ved Kommissionens beslutning 2004/463/EF (5) og 2005/189/EF (6).

    (3)

    Det fremgår af en officiel erklæring fra de kompetente slovakiske myndigheder, at tre kødvirksomheder har afsluttet forbedringen af deres anlæg og nu er i fuld overensstemmelse med de relevante EF-retsforskrifter. Disse virksomheder bør derfor udgå af listen over virksomheder, der er omfattet af overgangsordningen.

    (4)

    En af kødvirksomhederne på listen over virksomheder, der er omfattet af overgangsordningen, har ydet en stor indsats for at opfylde de strukturelle krav, der er fastsat i EF-lovgivningen. Som følge af visse, ganske særlige tekniske begrænsninger er virksomheden imidlertid ikke i stand til at afslutte forbedringen af sine anlæg inden udløbet af den fastsatte frist. Den bør følgelig have mere tid til at fuldende disse forbedringer.

    (5)

    Tillægget til bilag XIV til tiltrædelsesakten af 2003 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. Af hensyn til klarheden bør listen udskiftes.

    (6)

    Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed er blevet orienteret om foranstaltningerne i denne beslutning —

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    Tillægget til bilag XIV til tiltrædelsesakten af 2003 erstattes af teksten i bilaget til denne beslutning.

    Artikel 2

    Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 16. september 2005.

    På Kommissionens vegne

    Markos KYPRIANOU

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EUT L 236 af 23.9.2003, s. 33.

    (2)  EFT 121 af 29.7.1964, s. 2012/64. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/41/EF (EUT L 157 af 30.4.2004, s. 33). Berigtiget i EUT L 195 af 2.6.2004, s. 12).

    (3)  EFT L 26 af 31.1.1977, s. 85. Senest ændret ved direktiv 2004/41/EF.

    (4)  EUT C 227 E af 23.9.2003, s. 1654.

    (5)  EUT L 156 af 30.4.2004, s. 138. Berigtiget i EUT L 202 af 7.6.2004, s. 95.

    (6)  EUT L 62 af 9.3.2005, s. 34.


    BILAG

    »Tillæg

    jf. kapitel 5, afdeling B, i bilag XIV (1)

    Liste over virksomheder, herunder mangler og frister for udbedring af disse mangler

    Veterinært autorisationsnummer

    Virksomhedens navn

    Mangler

    Overgangsordningen udløber

    GA 6-2

    Sered'ský MP a.s., Bratislavská 385, Sered'

    Rådets direktiv 64/433/EØF:

     

    Bilag I, kapitel I, punkt 1, litra a), b) og g)

     

    Bilag I, kapitel I, punkt 11

     

    Bilag I, kapitel II, punkt 14, litra a)

    Rådets direktiv 77/99/EØF:

     

    Bilag A, kapitel I, punkt 2, litra a), b) og c)

     

    Bilag A, kapitel I, punkt 11

    31.12.2006

    PB 5-6-1

    Slovryb a.s., Príbovce Hospodárske stredisko Považská Bystrica-Rybníky, Žilinská 776/3, 017 01

    Rådets direktiv 91/493/EØF:

     

    Bilaget, kapitel III, punkt I, nr. 1

     

    Bilaget, kapitel III, punkt I, nr. 2, litra a), b), c), d), e) og g)

     

    Bilaget, kapitel III, punkt I, nr. 9

    30.11.2006


    Veterinært autorisationsnummer

    Virksomhedens navn og adresse

    Sektor: Kød

    Overgangsperioden udløber

    Virksomhedens aktivitet

    Fersk kød, slagtning, opskæring

    Kødprodukter

    Køle-/frysehus

    PE 6-10

    Colagen Slovakia, s.r.o. Kúpeľná 193 958 04 Partizánske

    x

    x

     

    30.11.2005


    (1)  Teksten til bilag XIV findes i EUT L 236 af 23.9.2003, s. 915


    Top