Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32004R1678

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1678/2004 af 24. september 2004 om suspension af toldkontingenter ved indførsel til Det Europæiske Fællesskab af visse forarbejdede landbrugsprodukter med oprindelse i Bulgarien

    EUT L 301 af 28.9.2004, p. 38–39 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
    EUT L 183M af 5.7.2006, p. 208–209 (MT)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 18/01/2011

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2004/1678/oj

    28.9.2004   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 301/38


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1678/2004

    af 24. september 2004

    om suspension af toldkontingenter ved indførsel til Det Europæiske Fællesskab af visse forarbejdede landbrugsprodukter med oprindelse i Bulgarien

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3448/93 af 6. december 1993 om en ordning for handelen med visse varer fremstillet af landbrugsprodukter (1), særlig artikel 7, stk. 2,

    under henvisning til Rådets afgørelse 1999/278/EF af 9. marts 1999 om indgåelse af en protokol om tilpasning af handelsaspekterne i Europaaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Bulgarien på den anden side for at tage hensyn til Republikken Finlands, Kongeriget Sveriges og Republikken Østrigs tiltrædelse af Den Europæiske Union og resultaterne af landbrugsforhandlingerne under Uruguay-runden, også forbedringerne af den eksisterende præferenceordning (2), særlig artikel 2, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I protokol 3 til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Bulgarien på den anden side, godkendt ved Rådets og Kommissionens afgørelse 94/908/EF, EKSF, Euratom af 19. december 1994 (3), fastsættes handelsordningerne for de forarbejdede landbrugsprodukter, der er anført heri.

    (2)

    Protokol 3 blev ændret ved protokollen om tilpasning af handelsaspekterne i Europaaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og Bulgarien (4), godkendt ved afgørelse 1999/278/EF og ændret ved afgørelse nr. 2/2002 truffet af Associeringsrådet EU-Bulgarien (5).

    (3)

    De årlige kontingenter, der er omhandlet i bilag I til protokol 3, er blevet vedtaget ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1446/2002 af 8. august 2002 om suspension og åbning af toldkontingenter ved indførsel til Det Europæiske Fællesskab af visse forarbejdede landbrugsprodukter med oprindelse i Bulgarien og om ændring af forordning (EF) nr. 1477/2000 (6). I henhold til artikel 2 i forordningen åbnes disse toldkontingenter årligt fra den 1. januar til den 31. december.

    (4)

    Der er for nylig blevet ført forhandlinger om nye handelsordninger, som har til formål at forbedre den økonomiske konvergens som forberedelse af Bulgariens tiltrædelse af Den Europæiske Union. Der er opnået enighed om indrømmelser i form af fuldstændig eller gradvis liberalisering af handelen for visse landbrugsprodukter og toldfrie kontingenter for andre produkter.

    (5)

    Fællesskabets indrømmelser træder i kraft i form af autonome og midlertidige foranstaltninger den 1. oktober 2004 i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1676/2004 af 24. september 2004 om autonome og midlertidige foranstaltninger for indførsel af visse forarbejdede landbrugsprodukter med oprindelse i Bulgarien og for udførsel af visse forarbejdede landbrugsprodukter til Bulgarien (7).

    (6)

    Det er derfor nødvendigt at suspendere anvendelsen af de toldkontingenter, der for 2004 ved forordning (EF) nr. 1446/2002 er åbnet for indførsel til Fællesskabet af produkter med oprindelse i Bulgarien.

    (7)

    De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Horisontale Spørgsmål i forbindelse med Handel med Forarbejdede Landbrugsprodukter uden for Bilag I —

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Anvendelsen af de toldkontingenter, der ved forordning (EF) nr. 1446/2002 blev åbnet for produkter med oprindelse i Bulgarien, suspenderes fra den 1. oktober 2004.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Den anvendes fra den 1. oktober 2004.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 24. september 2004.

    På Kommissionens vegne

    Olli REHN

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EFT L 318 af 20.12.1993, s. 18. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2580/2000 (EFT L 298 af 25.11.2000, s. 5).

    (2)  EFT L 112 af 29.4.1999, s. 1.

    (3)  EFT L 358 af 31.12.1994, s. 1.

    (4)  EFT L 112 af 29.4.1999, s. 3.

    (5)  EFT L 18 af 23.1.2003, s. 21.

    (6)  EFT L 213 af 9.8.2002, s. 3.

    (7)  Se side 1 i denne EUT.


    Top