32004R0437

Rådets forordning (EF) nr. 437/2004

af 8. marts 2004

om indførelse af endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af store regnbueørreder med oprindelse i Norge og på Færøerne

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af EF (i det følgende benævnt "grundforordningen")(1), særlig artikel 9,

under henvisning til forslag fra Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A. MIDLERTIDIGE FORANSTALTNINGER

(1) Kommissionen indførte ved forordning (EF) nr. 1628/2003 af 17. september 2003(2) (den midlertidige forordning) en midlertidig antidumpingtold på importen af store regnbueørreder henhørende under KN-kode 0302 11 20, 0303 21 20, 0304 10 15 og 0304 20 15 med oprindelse i Norge og på Færøerne.

(2) Det skal erindres, at undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. oktober 2001 til 30. september 2002 (undersøgelsesperioden). Undersøgelsen af den udvikling, der var relevant for skadesanalysen, omfattede perioden fra 1. januar 1999 til 30. september 2002 (den betragtede periode).

B. EFTERFØLGENDE PROCEDURE

(3) Efter indførelsen af midlertidig told på importen af store regnbueørreder med oprindelse i Norge og på Færøerne indgav nogle interesserede parter skriftligt deres bemærkninger. De parter, der anmodede herom, fik også mulighed for at blive hørt mundtligt.

(4) Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænktes at anbefale indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af de beløb, for hvilke der var stillet sikkerhed i form af midlertidig told. De fik også en frist til at gøre indsigelse efter denne underretning.

(5) De interesserede parters mundtlige og skriftlige bemærkninger blev gennemgået, og hvor det var relevant, blev de endelige undersøgelsesresultater ændret i overensstemmelse dermed.

(6) Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på en endelig afgørelse. Det skal bemærkes, at der foruden de kontrolbesøg, der blev gennemført i de selskaber, der er anført i betragtning 6 i den midlertidige forordning, efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger blev aflagt kontrolbesøg hos følgende selskaber og sammenslutninger:

- Federation of European Aquaculture Producers (FEAP), Boncelles, Belgien

- Syndicat national des industries du saumon et de la truite fumés, Paris, Frankrig

- P/F PRG Export og dets forbundne producent P/F Luna, Gøta, Færøerne

- P/F Vestsalmon og dets forbundne producent P/F Vestlax, Kollafjørður, Færøerne

- P/F Bakkafrost, Glyvrar, Færøerne

- P/F Faeroe Salmon, Klaksvik, Færøerne

- P/F Faeroe Seafood, Torshavn, Færøerne

- P/F Landshandilin, Torshavn, Færøerne

- P/F Navir, Argir, Færøerne

- P/F Viking Seafood, Strendur, Færøerne

(7) Nogle parter anførte, at den valgte undersøgelsesperiode ikke var passende, eftersom priserne var yderst lave i den periode, og at de er steget siden da. I den sammenhæng bør det nævnes, at det i artikel 6, stk. 1, i grundforordningen fastsættes, at "for at sikre, at undersøgelsesresultaterne er repræsentative, vælges der en undersøgelsesperiode, som for så vidt angår dumping normalt skal omfatte en periode på mindst seks måneder umiddelbart forud for indledningen af proceduren". Undersøgelsesperioden fastlægges med andre ord grundlæggende af datoen for indledningen af proceduren. Det skal imidlertid også nævnes, at undersøgelsesperioden vedrørende dumping i overensstemmelse med sædvanlig EF-praksis havde en varighed på ét år. Denne periode er sædvanligvis tilstrækkelig lang til at omfatte bl.a. sæsonbetingede ændringer i efterspørgslen og dermed sikre en repræsentativ konklusion, især i og med at det udelukkes, at kortvarige udsving på EF-markedet eller på de eksporterende landes hjemmemarkeder får en uforholdsmæssig stor vægt i konklusionerne. Grundforordningens artikel 6, stk. 1, fastlægger også reglerne for, hvornår der kan tages hensyn til omstændigheder, der er indtruffet efter undersøgelsesperioden. Heri fastsættes det, at "oplysninger, der vedrører en periode, der ligger senere end undersøgelsesperioden, tages normalt ikke i betragtning". Ifølge fast EF-praksis er dette fortolket således, at det betyder, at begivenheder, der vedrører en periode efter undersøgelsesperioden, kun kan komme i betragtning, hvis de er indlysende, uomtvistelige og vedvarende. Ingen af resultaterne i denne undersøgelse tyder på, at oplysningerne vedrørende en periode efter indledningen af undersøgelsen er mere repræsentative end dem, der vedrører undersøgelsesperioden. Under alle omstændigheder er der i den betragtede periode taget hensyn til begivenheder før undersøgelsesperioden. Argumentet blev derfor afvist.

C. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

(8) De norske eksporterende producenter og det norske fiskeriministerium anførte, at fersk/kølet og frosset ørred ikke burde betragtes som samme vare, da de ikke har samme fysiske egenskaber, idet frosset ørred er et forarbejdet produkt, hvortil der bruges fersk ørred som råvare. De anførte videre, at frosset ørred kun i begrænset grad konkurrerer med fersk ørred og i vid udstrækning er bestemt for andre markeder end de ferske varer. Det blev også bemærket, at myndighederne i USA i overensstemmelse dermed ikke har inkluderet frosne varer i forbindelse med antidumpingprocedurer vedrørende laks med oprindelse i Norge. De anførte ligeledes, at i den nylige antidumpingprocedure vedrørende laks med oprindelse i Norge, Færøerne og Chile fandt EF-institutionerne, at frosne fileter fra Chile kun i begrænset grad konkurrerede med ferske lakseprodukter fra EF-erhvervsgrenen. På grundlag af disse argumenter anmodede de om, at frosne hele fisk og fileter blev udelukket fra proceduren.

(9) I den sammenhæng bør det bemærkes, at det ved vurderingen af, hvorvidt den pågældende varer skulle betragtes som samme vare som store regnbueørreder produceret i Fællesskabet, oprindeligt blev vurderet, om de forskellige typer og fremtrædelsesformer af store regnbueørreder, dvs. ferske eller frosne fileter eller hele fisk, havde de samme grundlæggende fysiske, tekniske og/eller kemiske egenskaber. Det blev i den forbindelse fundet, at frysning af store regnbueørreder i modsætning til procedurer som f.eks. røgning eller marinering ikke ændrer varens grundlæggende egenskaber, men blot gør det muligt at lagre det til senere forbrug. Desuden er det i denne undersøgelse blevet fastslået, at ferske og frosne store regnbueørreder er indbyrdes udskiftelige. Dertil kommer, at det i den nylige undersøgelse(3) vedrørende laks, hvor der blev fremført et lignende argument, blev fastslået, at den pågældende vare omfattede hele fisk, renset fisk og flere forskellige typer af portionsfileter, både ferske, kølede og frosne, og at sådanne fremtrædelsesformer af laks var en enkelt vare, som i sig selv måtte anses for i alle henseender at være den samme som den vare, der produceres af EF-producenterne og sælges på EF-markedet; denne sag støtter således ikke det fremførte argument. Endelig blev argumenterne vedrørende USA's praksis ikke anset for at være relevante for denne undersøgelse, eftersom varedækningen i de antidumpingundersøgelser, der blev gennemført af USA's myndigheder, var en anden. På grundlag af ovenstående kunne anmodningen om, at frosne hele fisk og fileter blev udelukket fra proceduren, ikke imødekommes.

(10) De samme parter fremførte også, at den pågældende vare ikke burde omfatte levende ørred, at producenter af levende ørred ikke burde være omfattet af definitionen af EF-erhvervsgrenen, og at der burde sondres mellem ørredproducenter og selskaber, der beskæftiger sig med slagtning, pakning, frysning og filetering af fisk. I den sammenhæng bør det bemærkes, at levende ørred ikke er omfattet af undersøgelsen og derfor ikke er medregnet i den samlede produktion af den pågældende vare i Fællesskabet. Endvidere kan levende ørred ganske rigtigt ikke betragtes som den pågældende vare, og producenter af levende ørred kan heller ikke være indbefattet i definitionen af EF-erhvervsgrenen. Hvad angår argumentet om, at ørredopdrættere skulle holdes adskilt, blev det fastslået, at alle de samarbejdende producenter, der indgik i stikprøven og som var omfattet af definitionen af EF-erhvervsgrenen, opdrætter fisken for derefter at slagte og pakke eller filetere den. I nogle tilfælde bearbejder de den yderligere og/eller fryser den. Der eksisterer altså ingen sondring mellem producerende selskaber og forarbejdende selskaber i EF-erhvervsgrenen, og argumentet blev derfor afvist.

(11) Det blev også anført, at en del af produktionen af store regnbueørreder i EF er bestemt til fremstilling af rogn, og at fisk, som til dette formål opdrættes til de er kønsmodne, er varer af langt lavere kvalitet og derfor ikke kan anses for at være samme vare som den pågældende vare. Det blev i denne sammenhæng også fremført, at de grundlæggende fysiske egenskaber ændrer sig betydeligt på grund af lavere fedtindhold og fiskekødets farve hos fisk, der opdrættes, til de er kønsmodne og kan producere rogn. I den forbindelse skal det for det første bemærkes, at de påståede ændringer i fedtindhold og kødfarve kun er betydelige, hvis fiskene er fuldt ud kønsmodne, ikke før. Fiskene slagtes, før de bliver fuldt ud kønsmodne, og følgelig berøres fiskenes kvalitet ikke i en sådan grad, at de ikke kan sælges på markedet til konsum. Det skal i den forbindelse også bemærkes, at fuldt ud kønsmodne ørreder desuden producerer rogn af lavere kvalitet. Af den grund er der ingen værditilvækst forbundet med at opdrætte ørreder, til de er fuldt ud kønsmodne, ikke engang med henblik på produktion af rogn. Derfor kan fisk, der opdrættes, til de er mindre end fuldt ud kønsmodne, men dog så kønsmodne, at de kan producere rogn, sælges på markedet til samme eller lavere priser end ikke-kønsmodne ørreder, afhængigt af markedsvilkårene og af, hvor kønsmodne de er. Følgelig ændrer den omstændighed, at fiskene får lov til at blive kønsmodne, ikke deres grundlæggende fysiske egenskaber, medmindre de får lov til at blive fuldt ud kønsmodne. Dette er imidlertid ikke i opdrætternes interesse, således som det er forklaret ovenfor. Hvad angår forskellene i kvalitet, er der taget behørigt hensyn hertil i forbindelse med fastlæggelsen af de forskellige typer fisk, der er genstand for undersøgelsen, og som sådan er taget i betragtning i forbindelse med dumpingberegningerne og skadesvurderingen. Argumentet blev derfor afvist.

(12) Da de interesserede parter ikke har fremlagt andre oplysninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 9 til 10 i den midlertidige forordning.

D. DUMPING

1. Krav fra parter i Norge og Færøerne

(13) En række parter i både Norge og Færøerne fremførte, at der, eftersom deres produktion af store regnbueørreder primært fokuserede på forsyning af det japanske marked, i dumpingberegningerne ikke blev taget tilstrækkeligt hensyn til de påståede fysiske forskelle mellem de kvalitetstyper, der blev solgt til det japanske marked, og dem, der blev solgt på det europæiske marked og hjemmemarkedet. De satte spørgsmålstegn ved, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at fordele produktionsomkostningerne på grundlag af omsætningen. De fremførte, at Kommissionen i stedet burde have accepteret de beregninger, der blev forelagt i spørgeskemaerne, ifølge hvilke produktionsomkostningerne for andre kvalitetsgrader end den høje var reduceret med den absolutte forskel i gennemsnitlige salgspriser udtrykt i NOK/kg mellem høje og andre kvalitetsgrader.

(14) De beregninger af produktionsomkostningerne, selskaberne havde forelagt i deres besvarelser af spørgeskemaet, kunne ikke accepteres, idet selskaberne, som det er anført i betragtning 46 i den midlertidige forordning, ikke kunne dokumentere, at al ørred af japansk kvalitet var bestemt for det japanske marked, eller at de specifikke omkostninger i forbindelse med denne fisk ikke i realiteten gjaldt for al fisk under produktionsforløbet. Dertil kom, at den af selskaberne foreslåede metode havde den virkning, at visse omkostninger blev fjernet i stedet for at blive omfordelt på alle produktionsenheder, og de producenter, der indgik i stikprøven, havde ikke et fast system til at identificere omkostninger på basis af forskelle mellem de forskellige kvalitetsgrader for den pågældende vare og havde aldrig tidligere anvendt den foreslåede metode. Desuden kan det, selv om det anerkendes, at størsteparten af både den norske og den færøske ørredeksport er bestemt for det japanske marked, ikke udelukkes, at den såkaldte japanske ørredkvalitet af og til eksporteres til andre markeder. Hvis man accepterer parternes argument om, at det primære produktionsmål er at sikre forsyningen af ørreder, der opfylder de japanske standarder, er det kun korrekt at fordele omkostningerne som f.eks. ekstra pigmentering i foderet på alle de producerede fisk. Metoden med fordeling af produktionsomkostningerne på grundlag af omsætningen, der i artikel 2, stk. 5, i grundforordningen også er forudset, hvis der ikke findes nogen mere hensigtsmæssig metode, er rent faktisk den bedste metode til at afspejle forskellene i de tilfælde, hvor de samme omkostninger gælder for alle varer, men hvor den endelige kvalitet er forskellig.

(15) Desuden fremførte de af stikprøven omfattede producenter på Færøerne, at de mente, at den metode, de foreslog, med at justere omkostningerne med forskellene i videresalgsværdierne mellem de forskellige kategorier af ørred var i overensstemmelse med almindeligt accepterede regnskabsprincipper. Som det allerede er anført i betragtning 56 i den midlertidige forordning, indebærer den metode, der anvendes af de af stikprøven omfattede producenter, at omkostningerne ikke fordeles på varerne på basis af, hvordan de pågældende omkostninger faktisk oppebæres, og produktionsomkostningerne fordeles heller ikke på varerne på en måde, som på behørig vis afspejler deres relative salgsværdier. Tværtimod har metoden den virkning, at ikke alle produktionsomkostninger anerkendes, idet den baseres på ganske enkelt at reducere omkostningerne for varer af lavere kvalitet med et beløb svarende til forskellen mellem disse varers salgspriser og salgspriserne for varer af højere kvalitet. Derfor kan denne metode ikke betragtes for at være i overensstemmelse med almindeligt anerkendte regnskabsprincipper.

(16) Som konklusion indebærer anvendelsen af omsætningen som grundlag for fordelingen af produktionsomkostningerne i overensstemmelse med artikel 2, stk. 5, i grundforordningen, at eventuelle påståede fysiske forskelle i kvalitetstyperne af den pågældende vare på behørig vis afspejles i beregningerne, eftersom denne metode i sagens natur fordeler flere produktionsomkostninger på de fisk, der har højere salgsværdi, som f.eks. ørred af høj kvalitet. Argumenterne i betragtning 11 og 12 afvises derfor, og den tilgang, der er beskrevet i betragtning 46 i den midlertidige forordning, bekræftes.

(17) En række norske parter fremførte, at beregningerne af anskaffelsesomkostningerne for hver enkelt producent, som var baseret på salg bestemt til forbrug på hjemmemarkedet (betragtning 30 i den midlertidige forordning), ikke var repræsentative, fordi dette salg kun udgjorde en beskeden andel af det samlede hjemmemarkedssalg. Ved behandlingen af denne indsigelse kiggede man også på ny på den metode, der var anvendt til at fastlægge anskaffelsesomkostningerne som anført i betragtning 29-32 i den midlertidige forordning. Det blev konkluderet, at udelukkelsen af salg, der ikke fandt sted i normal handel, og beregningen af omkostningerne i de tilfælde, hvor salget pr. varetype ikke var fortjenstgivende, kunne føre til, at man i anskaffelsesomkostningen medtog elementer, der ikke kun vedrørte omkostninger, men også omfattede spørgsmålet om rentabilitet. Det blev derfor fastslået, at det ikke var helt hensigtsmæssigt at foretage en beregning baseret på normal handel for så vidt angik producenterne. Derfor blev det besluttet at lade "anskaffelsesomkostningerne" være baseret udelukkende på de omkostninger, de af stikprøven omfattede producenter oppebar, og at disse omkostninger fortsat skulle fordeles på varerne på den måde, der er beskrevet i sidste punktum i betragtning 46 i den midlertidige forordning. For at opnå den højest mulige repræsentativitet blev det endvidere besluttet, at de således beregnede anskaffelsesomkostninger for hver enkelt producent, der indgik i stikprøven, skulle vejes med mængden af de pågældende producenters samlede salg på hjemmemarkedet til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for at nå frem til en samlet anskaffelsesomkostning for hver enkelt varetype, der var solgt af de af stikprøven omfattede producenter.

(18) Det blev også fremført, at repræsentativiteten af norske eksportørers hjemmemarkedssalg skulle have været vurderet på grundlag af de tre eksportørers kombinerede hjemmemarkedssalg for hver varetype og ikke særskilt for hver eksportør (betragtning 34 i den midlertidige forordning). Imidlertid er fremgangsmåden med at vurdere repræsentativiteten af hjemmemarkedssalget særskilt for hver enkelt eksportør i overensstemmelse med den faste praksis med at undersøge omstændighederne og fastlægge resultaterne for hver eksportør, der indgår i en stikprøve, særskilt, før man fastlægger det generelle resultat af stikprøven. Denne repræsentativitetsprøve er på ingen måde knyttet til spørgsmålet om, hvorvidt der anvendes individuel told eller landsdækkende told som i dette tilfælde. Derfor afvises argumentet, og den fremgangsmåde, der er beskrevet i betragtning 26-28 i den midlertidige forordning, bekræftes.

(19) En række norske parter fremførte også på et sent tidspunkt i undersøgelsen, at beregningen af anskaffelsesomkostningerne for ørredfileter er upræcis, da den er baseret på anskaffelsesomkostningerne for fisk af "højere" kvalitet, jf. betragtning 33 i den midlertidige forordning, og de koder, der anvendes for fileter, omfatter en række forskellige kvaliteter. De fastholdt, at fisk af "højere" kvalitet ikke bruges til fileter, som sædvanligvis fremstilles af fisk af "anden" kvalitet eller undertiden af fisk af "almindelig" kvalitet, som er de kvaliteter, der defineres i betragtning 28 i den midlertidige forordning. Ikke desto mindre fandt de, at selv hvis man baserede beregningen på fisk af "anden" kvalitet, ville dette ikke være præcist, eftersom denne kategori selv omfattede en række forskellige kvaliteter. Disse parter videregav, selv om der under kontrolbesøgene udtrykkeligt blev anmodet herom, ikke nogen oplysninger, som kunne muliggøre en mere detaljeret beregning, og de dokumenterede heller ikke på anden måde ovennævnte argument. Den fremgangsmåde, der blev benyttet, anses for at være den mest rimelige, i og med at man ved at tage anskaffelsesomkostningerne for fersk renset fisk med hoved af højere kvalitet (den mest solgte type) og justere disse med den procentuelle forskel mellem salgspriserne for denne vare og for fileter, sikrer, at eventuelle kvalitetsforskelle faktisk afspejles i beregningen. Det skal bemærkes, at selskaberne i spørgeskemaet blev anmodet om straks at kontakte de kompetente myndigheder, hvis de havde nogen spørgsmål eller ville bede om en præcisering af de vigtigste aspekter i selve spørgeskemaet som f.eks. den del, der vedrørte varebeskrivelsen, hvilket de ikke gjorde. På dette stadium af undersøgelsen kan ovennævnte bemærkninger vedrørende de forskellige kvaliteter inden for de anvendte varekoder ikke længere tages i betragtning. Derfor bekræftes den metode, der er anført i betragtning 33 i den midlertidige forordning.

(20) En norsk part fastholdt, at de fortjenstmargener, der var anvendt ved beregningen af anskaffelsesomkostningerne og de normale værdier, var urealistisk høje (betragtning 31 og 38 i den midlertidige forordning). I den sammenhæng skal det bemærkes, at der i forbindelse med gennemgangen af den metode, der blev benyttet til at fastlægge anskaffelsesomkostningerne, nu ikke er anvendt nogen fortjenstmargen for så vidt angår de af stikprøven omfattede producenter. De fortjenstmargener, der blev anvendt for de af stikprøven omfattede eksportører i det begrænsede antal tilfælde, hvor værdierne blev beregnet, lå på mellem 12 % og 21 % med et gennemsnit på ca. 15 %. Disse tal stammede fra de af stikprøven omfattede selskabers egne kontrollerede data vedrørende deres fortjenstgivende salg og kan derfor ikke anses for at være for høje. Argumentet afvises derfor. En norsk part fremførte, at hvis der kun tages hensyn til fortjenstgivende salg i beregningen af anskaffelsesomkostninger og normal værdi i de tilfælde, der er anført i betragtning 31 og 36 i den midlertidige forordning, vil dette være i strid med WTO-reglerne. Dette argument kan ikke accepteres. I betragtning af gennemgangen af den metode, der blev benyttet til at fastlægge anskaffelsesomkostningerne, er spørgsmålet nemlig ikke længere relevant for anskaffelsesomkostningerne. Den fremgangsmåde, der følges for at kontrollere rentabiliteten af eksportørernes hjemmemarkedssalg med henblik på fastlæggelsen af den normale værdi, er i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 2, stk. 4, i grundforordningen, som er i overensstemmelse med WTO-reglerne. Argumentet afvises derfor.

(21) En række parter fra Færøerne fremførte, at de normale værdier i mangel af hjemmemarkedssalg burde fastlægges på grundlag af oplysninger vedrørende eksportsalg til tredjelande, som der i spørgeskemaet blev anmodet om til brug for undersøgelsen (betragtning 50 og 51 i den midlertidige forordning). I den sammenhæng bør det bemærkes, at en anmodning om visse oplysninger i en undersøgelse ikke på nogen måde udgør en begrænsning for den videre analyse eller valget af metoder for dem, der alene gør brug af disse oplysninger. Beregningen af normale værdier på grundlag af produktionsomkostningerne i oprindelseslandet er det første alternativ i artikel 2, stk. 3, i grundforordningen i de tilfælde, hvor der ikke er noget hjemmemarkedssalg. Brugen af en beregnet normal værdi i stedet for eksportpriserne til tredjelande som grundlag for fastlæggelsen af den normale værdi er også fast EF-praksis, når der ikke findes noget repræsentativt hjemmemarkedssalg. Der er ikke blevet fremført nogen argumenter eller konstateret nogen grunde til at formode, at anvendelsen af eksportpriser til tredjelande ville have været mere hensigtsmæssig i dette tilfælde end en beregnet normal værdi. Derfor afvises argumentet, og den fremgangsmåde, der er beskrevet i betragtning 50 og 51 i den midlertidige forordning, bekræftes.

(22) En række norske parter fandt, at en vis del af salget til grossister og distributører på ukorrekt vis var blevet udelukket fra hjemmemarkedssalget. Beregningerne blev ændret, således at der blev taget hensyn til det pågældende salg.

(23) Fire norske selskaber fremførte, at de koder, der i undersøgelsen blev benyttet til at identificere de forskellige typer af den pågældende vare, ikke var tilstrækkeligt detaljerede til dette formål. Det bør bemærkes, at varekodesystemet er baseret på et bredt accepteret klassifikationssystem, der anvendes i erhvervsgrenen med det formål at skelne mellem de forskellige varekvaliteter. Det forekommer derfor at være et hensigtsmæssigt grundlag til at sikre en korrekt sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen for samme kvalitet og fremtrædelsesform af den pågældende vare. Argumentet afvises derfor af samme årsager som dem, der er anført i betragtning 17.

(24) En norsk eksportør krævede en justering med hensyn til visse hjemmemarkedssalg til detailhandlere med det argument, at de var på et andet handelsniveau end tilfældet var for eksportørens salg til Fællesskabet. Dette argument blev accepteret, og beregningerne af den normale værdi blev ændret i overensstemmelse hermed.

(25) En række parter fremsatte bemærkninger vedrørende medtagelsen af visse poster i dataene for produktionsomkostninger og den korrekte identifikation af hjemmemarkedssalgstransaktioner, hvor salgstransaktionerne til forhandlere ikke var medtaget. Da disse argumenter blev fundet berettigede, blev dumpingberegningerne ændret tilsvarende. En skrivefejl, der blev fundet i beregningen af anskaffelsesomkostninger for en norsk producent, og som havde ført til en for lav angivelse af anskaffelsesomkostningerne, blev også korrigeret.

2. Begivenheder på Færøerne efter undersøgelsesperioden

(26) Nogle parter på Færøerne fremførte, at niveauet for produktion og eksport fra Færøerne var faldet betydeligt siden undersøgelsesperioden, og at den færøske eksport til EF derfor fremover vil være de minimis. Det blev på den baggrund fremført, at proceduren burde afsluttes for så vidt angik Færøerne. I den forbindelse bør det bemærkes, at i henhold til artikel 6, stk. 1, i grundforordningen skal der almindeligvis ikke tages hensyn til oplysninger, som vedrører en periode efter undersøgelsesperioden. Konklusionerne bør derfor begrænses til kun at omfatte undersøgelsesperioden undtagen i tilfælde, hvor det kan bevises, at de nye omstændigheders virkninger er indlysende, uomtvistelige, vedvarende, ikke kan forfalskes og ikke skyldes handlinger, der med overlæg er foretaget af interesserede parter. Det blev kontrolleret, om den påståede nedgang i produktion og eksport rent faktisk havde fundet sted. Selv om den påståede nedgang ville bringe den færøske eksport til EF under de minimis-grænsen i nær fremtid, foreligger der imidlertid ikke tilstrækkelige kendsgerninger til, at det kan konkluderes, at en sådan nedgang vil være vedvarende. Desuden vil det, selv om der rent faktisk er tale om en vedvarende, generel nedgang i produktion og eksport, ikke være muligt på baggrund heraf at konkludere, at eksporten til EF også falder på vedvarende vis, eftersom eksporten til Fællesskabet kun tegner sig for ca. 11 % af produktionen, og enhver mindre ændring i forsyningen af f.eks. det japanske marked vil kunne medføre en betydelig forøgelse af eksporten til Fællesskabet. Situationer af denne type kan kun kontrolleres over en længere periode. Argumentet afvises derfor.

3. Dumpingberegninger

(27) Visse krav er blevet imødekommet, og efter en justering af beregningerne beløber den told, der endelig er fastlagt, udtrykt som procent af prisen cif Fællesskabets grænse, sig til følgende:

>TABELPOSITION>

E. EF-ERHVERVSGRENEN

(28) Det norske fiskeriministerium fremførte, at EF-erhvervsgrenens produktion i forhold til hele EF-produktionen udgør under 25 %, og at proceduren derfor bør afsluttes på grund af manglende dokumentation i den foreliggende sag. Dette punkt var for det første baseret på det argument, at EF-erhvervsgrenens produktion ikke burde omfatte produktion af store regnbueørreder til bundne overførsler, hvilket der gøres nærmere rede for i betragtning 41, og for det andet på det argument, at de samlede EF-produktionstal for 2001 og 2002, der er indberettet af Federation of European Aquaculture Producers (FEAP), ikke er pålidelige, eftersom der ikke findes nogen fælles metode for indsamling af data om produktion fra medlemmerne af FEAP.

(29) Hvad angår det første aspekt, bør det bemærkes, at uanset spørgsmålet om, hvordan der ved skadesfastlæggelsen bedst kan tages hensyn til forekomsten af et bundet marked, skal undersøgelsen under alle omstændigheder dække hele markedet, jf. betragtning 41, 42 og 43, og dermed både produktionen til salg på det frie marked og produktionen til bundne overførsler. Den faktiske situation bør derfor ligeledes fastlægges for hele markedet, og argumentet vedrørende dette spørgsmål blev derfor afvist.

(30) Hvad angår det andet argument, er det korrekt, at de statistiske oplysninger fra FEAP på det midlertidige stadium indeholdt en række ubekræftede tal, men man støttede sig ikke udelukkende på disse tal. FEAP aggregerer de produktionstal, der fremlægges af dens medlemmer, de nationale sammenslutninger og/eller nationale forskningsinstitutioner. Disse data gennemgås og rapporteres til FEAP i forbindelse med dets møder to gange om året. Produktionstallene vedrørende det foregående år gennemgås og godkendes. Efter FEAP's generalforsamling i oktober 2003 og det efterfølgende kontrolbesøg hos FEAP blev produktionstallene gennemgået i overensstemmelse hermed. FEAP er den eneste informationskilde på EF-niveau hvad angår den samlede EF-produktion. Med hensyn til disse tals pålidelighed bør det bemærkes, at FEAP, når det er hensigtsmæssigt, justerer produktionstallene for at mindske eventuelle forskelle mellem de metoder, der benyttes af dets medlemmer og/eller nationale forskningsinstitutioner, og for at offentliggøre aggregerede data. På dette grundlag og på baggrund af tallene for EF-erhvervsgrenens produktion, der blev revideret som anført i betragtning 44, blev det bekræftet, at EF-erhvervsgrenen rent faktisk tegner sig for mere end 25 % af EF-produktionen af den pågældende vare, og det norske fiskeriministeriums argument blev derfor afvist.

(31) De færøske eksporterende producenter og de færøske fiskeopdrætteres sammenslutning fremførte, at den klagende part må betragtes som en regional erhvervsgren, fordi næsten al dens produktion sælges på det finske marked og den interne EF-handel med Finland er ubetydelig, hvilket betyder, at kriterierne i artikel 4, stk. 1, litra b), i grundforordningen for etablering af et isoleret marked er opfyldt. De finske producenter har ganske rigtigt solgt en stor del af deres produktion af store regnbueørreder på det finske marked i undersøgelsesperioden, men de andre EF-producenters markedsandel på dette marked udgjorde over 12 %. Denne procentdel anses for at være betydelig, især i lyset af den kendsgerning, at markedet for den pågældende vare er konkurrencepræget, åbent og følsomt over for prisændringer. Det finske marked kan derfor ikke betragtes som et isoleret marked. Desuden er den dumpede import fra Norge og Færøerne ikke koncentreret på det finske marked og påfører ikke kun producenterne i Finland skade. Kriterierne i artikel 4, stk. 1, litra b), nr. i), i grundforordningen vedrørende regionale tilfælde er derfor ikke opfyldt, og argumentet blev afvist.

F. SKADE

1. Åbenbart forbrug i EF

(32) På grund af de reviderede tal for EF-produktionen, der er omtalt i betragtning 44, er tallene i betragtning 67, 74 og 84 i den midlertidige forordning vedrørende EF-forbruget og dernæst EF-erhvervsgrenens markedsandel og den markedsandel, importen fra Norge og Færøerne tegner sig for, blevet revideret tilsvarende med henblik på den endelige fastlæggelse, der er som følger:

Åbenbart forbrug i EF

>TABELPOSITION>

(33) På ovennævnte grundlag fremgår det, at der er en lettere stigning i det åbenbare forbrug af store regnbueørreder i forhold til de tal, der er angivet i den midlertidige forordning.

(34) En part hævdede, at de KN-koder, der blev anvendt af Eurostat i undersøgelsesperioden, også dækker ørred i portionsstørrelser, som ikke er omfattet af varedækningen i denne procedure, og at de eksport- og importtal, der er anvendt ved beregningen af det åbenbare EF-forbrug af store regnbueørreder derfor måtte være upræcise.

(35) I den metode, der blev benyttet til at beregne forbruget, tages der faktisk hensyn til dette aspekt, og der er foretaget de nødvendige relevante justeringer som anført nærmere i betragtning 65 i den midlertidige forordning.

(36) Da der ikke er indgivet andre oplysninger, bekræftes den metode, der er anført i betragtning 65 i den midlertidige forordning, idet der tages hensyn til de reviderede tal for EF-forbruget.

2. Den pågældende imports markedsandel

(37) På grund af ovennævnte reviderede tal for EF-forbruget er tallene vedrørende den markedsandel, importen fra Norge og Færøerne tegner sig for, blevet revideret med henblik på den endelige fastlæggelse, som er følgende:

>TABELPOSITION>

(38) Ovenstående tabel viser den samme kraftige stigning i dumpingimporten fra Norge og Færøerne som det, der blev konkluderet i betragtning 74 i den midlertidige forordning. Det viser sig, at deres markedsandel steg med ca. 13 procentpoint i den betragtede periode og absorberede hovedparten af den forbrugsstigning, som fandt sted på EF-markedet i samme periode.

3. Dumpingimportens virkninger for priserne på EF-markedet

(39) Efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger blev der foretaget nye beregninger af underbudsmargenerne, da det blev konstateret, at nogle transaktioner var blevet ukorrekt registreret, og der blev foretaget korrektioner for at tage hensyn til det toldfrie kontingent, der var indrømmet Færøerne (jf. betragtning 92 og 93); beregningerne viste, at de pågældende varer med oprindelse i Norge og Færøerne blev solgt i Fællesskabet til priser, der underbød EF-erhvervsgrenens priser således (udtrykt som procentdel af sidstnævnte priser): Norge gennemsnitligt 7,3 % og Færøerne mellem 21,8 og 28,4 %.

(40) Analysen af alle de reviderede tal ændrede ikke den metode, der er gjort rede for i betragtning 76 og 77 i den midlertidige forordning, og som hermed bekræftes.

4. EF-erhvervsgrenens økonomiske situation

i) Indledende bemærkninger

(41) Det blev i undersøgelsen konstateret, at to af de af stikprøven omfattede samarbejdende producenter fra EF-erhvervsgrenen brugte samme vare til videreforarbejdning til andre varer, primært røget og finhakket ørred. Sådanne interne bundne overførsler, dvs. dem, der benyttes af en integreret producent til videre bearbejdning, forarbejdning eller samling som led i en integreret proces, kommer ikke ind på det åbne marked og er således ikke i direkte konkurrence med importen af den pågældende vare. For at tage hensyn til denne situation og danne et billede, der er så komplet som muligt, af EF-erhvervsgrenens situation, blev der indhentet data, som blev analyseret for hele aktivitetsgrenen, og det blev efterfølgende fastslået, om produktionen var bestemt til bunden anvendelse eller til det frie marked.

(42) Analysen fokuserede på situationen på det frie marked for følgende økonomiske indikatorer: salgsmængder, salgspriser, rentabilitet, investeringsafkast og likviditet. I de tilfælde hvor det var muligt og berettiget, blev disse resultater efterfølgende sammenlignet med dataene for det bundne marked. Da der blev benyttet stikprøve, blev disse indikatorer undersøgt på grundlag af de data, der var indhentet fra de selskaber, som indgik i stikprøven. Det bør bemærkes, at der ikke var noget tegn på yderligere forarbejdning foretaget af andre selskaber, der hørte til EF-erhvervsgrenen, men som ikke indgik i stikprøven.

(43) Med hensyn til andre økonomiske indikatorer blev det på baggrund af undersøgelsen konkluderet, at de med rimelighed kunne undersøges ved blot at kigge på aktiviteten som helhed. Det forholder sig nemlig således, at produktion (for både det bundne og det frie marked), kapacitet, kapacitetsudnyttelse, markedsandel, investeringer, beskæftigelse, produktivitet, lønninger og evne til at rejse kapital afhænger af hele aktiviteten, uanset om produktionen er bunden eller sælges på det frie marked.

ii) Produktionskapacitet, produktion og kapacitetsudnyttelse

(44) På baggrund af de midlertidige foranstaltninger er de faktorer, der figurerer i nedenstående tabel, på ny blevet undersøgt. Der var visse oplysninger vedrørende tre samarbejdende EF-producenter, som der nu kunne tages hensyn til, med det resultat, at tallene i betragtning 81 i den midlertidige forordning var en anelse for lave. De er derfor blevet justeret med henblik på den endelige fastlæggelse og ser således ud:

Produktionskapacitet, produktion og kapacitetsudnyttelse

>TABELPOSITION>

(45) Analysen af alle de reviderede tal ændrede ikke konklusionerne i betragtning 81 i den midlertidige forordning, som hermed bekræftes.

iii) Lagre

(46) Det blev i undersøgelsen konstateret, at en af de samarbejdende EF-producenter, der ikke indgik i stikprøven, havde frosset en stor del af sin produktion i 2000 og 2001, som derefter blev solgt i 2001 og i undersøgelsesperioden. Der blev imidlertid ikke konstateret andre producenter, som frøs deres produktion, og konklusionerne i betragtning 82 i den midlertidige forordning bekræftes derfor.

iv) EF-erhvervsgrenens markedsandel

(47) På grund af de reviderede tal for EF-forbruget og EF-erhvervsgrenens produktion som forklaret i betragtning 32 angives EF-erhvervsgrenens markedsandel i den betragtede periode nedenfor:

EF-erhvervsgrenens markedsandel

>TABELPOSITION>

(48) Ovenstående tal viser, at EF-erhvervsgrenens markedsandel faldt med fire procentpoint i den betragtede periode. Den store stigning i EF-forbruget på 27 % i den betragtede periode ændrer ikke udviklingstendensen for den pågældende import, som voksede kraftigt, men resulterer i en langt mindre markedsandel til EF-erhvervsgrenen, som tabte over fire procentpoint i samme periode. Konklusionerne i betragtning 84 i den midlertidige forordning bekræftes derfor. Det skal dog bemærkes, at EF-erhvervsgrenens markedsandel først faldt i 2001, hvor den pågældende import voksede kraftigt.

v) Beskæftigelse, produktivitet, lønninger og evne til at rejse kapital

(49) Af samme grunde som dem, der er beskrevet i betragtning 44, blev beskæftigelses- og produktivitetstallene revideret tilsvarende med følgende resultat:

Beskæftigelse og produktivitet

>TABELPOSITION>

Kilde: EF-erhvervsgrenens besvarelser af spørgeskemaer.

(50) Analysen af alle de reviderede tal ændrede ikke konklusionerne i betragtning 86 i den midlertidige forordning, som hermed bekræftes.

(51) Hvad angår evnen til at rejse kapital, bekræftes det, at EF-erhvervsgrenen ikke stødte på nogen særlige vanskeligheder i betragtning af dens mulighed for at investere i nyt udstyr, således som det er forklaret i betragtning 91 i den midlertidige forordning. Denne evne skal dog ses på baggrund af EF-erhvervsgrenens bestræbelser på at øge sin produktivitet for at klare den øgede konkurrence som følge af lave markedspriser.

(52) Da der ikke er indgivet andre oplysninger vedrørende lønninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 87 i den midlertidige forordning.

vi) Salg

(53) Med hensyn til salgsmængder skal det for det første understreges, at produktionstallene, som det blev forklaret i betragtning 65, 66 og 82 i den midlertidige forordning, blev anset for at være lig med salget af den pågældende vare på både det bundne og det frie marked, undtagen hvad angik et enkelt selskabs salg, jf. betragtning 46. EF-erhvervsgrenens salg af samme vare på det frie marked og de produktionsmængder, der af to selskaber i stikprøven blev anvendt til yderligere forarbejdning af samme vare (bunden anvendelse), er følgende:

>TABELPOSITION>

Kilde: Besvarelser af spørgeskemaer fra de EF-producenter, der indgik i stikprøven.

(54) Ovenstående viser, at salget på det frie marked steg med ti procentpoints i den betragtede periode, mens den bundne anvendelse blev tredoblet. Det skal dog bemærkes, at den store stigning i den bundne anvendelse hovedsagelig skyldes den kendsgerning, at en af de to integrerede producenter i praksis først startede sine aktiviteter med videre forarbejdning i 2000. Under alle omstændigheder viser denne udvikling, at EF-erhvervsgrenen ikke var i stand til at nyde fordel af forbrugsstigningen (+ 27 % i den betragtede periode), men i stedet var tvunget til at øge sin brug af samme vare.

vii) Rentabilitet

(55) I en fornyet undersøgelse af de oplysninger, der var blevet indgivet af de samarbejdende EF-producenter, der indgik i stikprøven, er disse selskabers rentabilitet af nettosalg på det frie marked blevet revideret med henblik på den endelige fastlæggelse; tallene er herefter følgende:

>TABELPOSITION>

Kilde: Besvarelser af spørgeskemaer fra de EF-producenter, der indgik i stikprøven.

(56) Ovenstående viser, at mens rentabiliteten af salg på det frie marked var relativt høj i perioden 1999-2001, forringedes den i undersøgelsesperioden betydeligt og nåede praktisk taget ned på nulpunktsrentabilitet på grund af de lave priser på markedet. Rentabiliteten inklusive bunden anvendelse kunne ikke fastlægges, da de bundne overførsler af samme vare var de integrerede producenters interne overførsler, for hvilke der ikke blev udstedt nogen fakturaer. Der er imidlertid ikke nogen grund til at tro, at rentabiliteten af disse bundne overførsler inden for de pågældende to selskaber ikke fulgte samme tendens som den, der gjorde sig gældende for salg på det frie marked.

viii) Afkast af investeringer og likviditet

(57) Det reviderede investeringsafkast, som den af stikprøven omfattede EF-erhvervsgren havde i den betragtede periode, er følgende:

>TABELPOSITION>

Kilde: Besvarelser af spørgeskemaer fra de EF-producenter, der indgik i stikprøven.

(58) Ovenstående viser samme tendens som den, der blev fastslået midlertidigt, og derfor bekræftes konklusionerne i betragtning 92 i den midlertidige forordning. Investeringsafkastet for bundne overførsler kunne af samme grund som den, der blev anført for rentabiliteten, ikke vurderes. I betragtning af at de bundne overførsler blev foretaget af de integrerede producenter, der benyttede samme produktionsfaciliteter og samme investeringer, blev det ikke desto mindre konkluderet, at de følger samme tendens som salget på det frie marked.

(59) EF-producenterne i stikprøven havde en nettolikviditet fra driftsaktiviteterne i den betragtede periode. Denne situation blev dog kraftigt forringet i undersøgelsesperioden, hvilket fremgår af nedenstående:

>TABELPOSITION>

Kilde: Besvarelser af spørgeskemaer fra de EF-producenter, der indgik i stikprøven.

ix) Bemærkninger fra interesserede parter

(60) En part fremførte, at EF-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade i undersøgelsesperioden, da resultatindikatorer som f.eks. produktion, produktionskapacitet, produktivitet og gennemsnitsløn pr. ansat steg i samme periode. Desuden havde erhvervsgrenen fortjeneste, investeringsafkast og en positiv likviditet. Hvad angår produktionsstigningen, skal det bemærkes, at produktionen af store regnbueørreder følger en biologisk cyklus på 2,5-3 år, før den høstes og sælges på markedet. En produktionsstigning i undersøgelsesperioden skyldes derfor opdrætternes beslutning om, hvilken mængde småfisk der blev sat i vandet i 1999 og 2000, som afspejlede markedsvilkårene i de pågældende år, der ikke var påvirket af dumpingimport. Hvad angår produktivitetsstigningen, skyldes denne primært investeringerne i nye udstyr, som afspejler EF-erhvervsgrenens bestræbelser på at imødegå de lave markedspriser, og dernæst nedgangen i beskæftigelsen, som virkelig afspejler den alvorlige situation i erhvervsgrenen. Hvad angår rentabiliteten og likviditeten, faldt begge kraftigt i undersøgelsesperioden, hvilket afspejlede de lave markedspriser og EF-erhvervsgrenens vanskelige finansielle situation.

(61) Det blev desuden fremført, at EF-erhvervsgrenens produktion ikke formåede at stige for at imødekomme den voksende efterspørgsel på grund af EF's licenspolitikker. Det skal bemærkes, at miljølicenserne berører produktionskapaciteten, som, jf. betragtning 81 i den midlertidige forordning, var stabil i den betragtede periode. Da produktionskapaciteten imidlertid ikke blev udnyttet fuldt ud, var der en fri kapacitet, som kunne have været udnyttet til at imødekomme stigningen i efterspørgslen. Dette argument blev derfor afvist.

(62) Det blev desuden fremført, at adskillige norske eksportører også sælger ørreder på under 1,2 kg, som der muligvis blev betalt lavere priser for, og at det derfor berører skadesanalysen. I den forbindelse skal det bemærkes, at der for de selskaber i stikprøven, som undersøgelsen omfattede, og som repræsenterer ca. 40 % af den samlede norske eksport i undersøgelsesperioden, ikke blev konstateret noget salg af den slags ørred. Det kan derfor formodes, at de pågældende mængder, hvis der overhovedet var nogen, var ubetydelige, og at deres virkning for analysen derfor også var ubetydelig. Argumentet blev derfor afvist.

(63) Da der ikke er indgivet andre oplysninger, bekræftes de konklusioner, der er anført i betragtning 80 til 98 i den midlertidige forordning, idet der tages hensyn til de reviderede tal vedrørende de økonomiske indikatorer.

5. Konklusion om skade

(64) Den bundne anvendelse vedrørte kun to EF-producenter i stikprøven, og der var ingen tegn på, at andre producenter i EF-erhvervsgrenen forarbejdede samme vare yderligere. I betragtning af den rentabilitet, EF-erhvervsgrenen opnåede mellem 1999 og 2001, er det desuden usandsynligt, at den bundne anvendelse skulle have en betydelig indvirkning på EF-erhvervsgrenens økonomiske situation. De konklusioner, der er draget i ovenstående analyse af EF-erhvervsgrenens situation, anses derfor ikke for at ændre sig på grund af den bundne anvendelse.

(65) Lavprisimporten fra Norge og Færøerne voksede betydeligt i den betragtede periode. Dens markedsandel steg fra 3,8 % til 16,7 %. Det er værd at bemærke, at stigningen i importen fra Norge og Færøerne og nedgangen i salgspriserne var særlig udtalt mellem 2001 og undersøgelsesperioden. I den periode fire- til seksdobledes importen, og importpriserne faldt med 34 % og var dermed 7,3 %-28,4 % lavere end EF-erhvervsgrenens salgspriser (som var tæt på nulpunktsrentabilitet) i undersøgelsesperioden. Dette skal desuden sammenholdes med udviklingen i EF-erhvervsgrenens rentabilitet, som efter en første nedgang i 2001 faldt brat til nulpunktsrentabilitet i undersøgelsesperioden.

(66) Hvad angår argumentet om, at nogle af de detaljerede skadesindikatorer udviklede sig positivt i den betragtede periode og derfor ikke pegede i retning af skade, skal det for det første bemærkes, at det i grundforordningens artikel 3, stk. 5, fastsættes, at ingen af de deri anførte økonomiske faktorer eller indikatorer nødvendigvis er udslagsgivende for afgørelsen om, hvorvidt EF-erhvervsgrenen er påført væsentlig skade. Endnu vigtigere er det, at mens nogle økonomiske indikatorer vedrørende EF-erhvervsgrenens situation, f.eks. produktion, installeret produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse, produktivitet og investeringer, viste en positiv udvikling i den betragtede periode, havde de ikke den ønskede positive virkning. EF-erhvervsgrenen led således under faldende markedsandele trods det voksende marked og den øgede efterspørgsel, og de lave priser resulterede i en næsten tabsgivende situation i undersøgelsesperioden, som i realiteten mere end ophævede ovennævnte positive udvikling.

(67) I betragtning af alle ovennævnte faktorer konkluderes det, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade.

G. ÅRSAGSSAMMENHÆNG

(68) Der blev fremført det argument, at prisunderbuddet i forbindelse med den norske eksport af store regnbueørreder ikke burde anses for at være betydeligt og skadeligt for EF-erhvervsgrenen. I den sammenhæng skal det først bemærkes, at det underbud, der er konstateret, er betydeligt i betragtning af de specifikke forhold, der kendetegner den pågældende vare: store regnbueørreder er en handelsvare, der er følsom over for prissvingninger. Desuden er EF-erhvervsgrenen yderst fragmenteret og kan derfor ikke påtvinge markedet sine priser. Disse faktorer forklarer tilsammen den skadelige virkning, som det konstaterede prisunderbud har haft for EF-erhvervsgrenen.

(69) Endvidere blev det fremført, at undersøgelsesperioden faldt sammen med en midlertidig og forbigående uoverensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel på verdensmarkedet for ørred. Eftersom beslutninger om investeringer træffes to-tre år, før varen bringes på markedet, vil prisstabiliteten undertiden blive afbrudt. Hvis der midlertidigt opstår knaphed på markedet, vil dette medføre prisstigninger, mens virkningerne er modsatte, når efterspørgslen ikke holder trit med produktionen.

(70) I den forbindelse må det virkelig bemærkes, at hvis EF-markedet i den betragtede periode havde for stor efterspørgsel på grund af knaphed i udbuddet, ville dette normalt skubbe priserne i vejret, eftersom forbrugerne som følge af den store efterspørgsel ville byde prisen op. Imidlertid blev der i stedet konstateret et brat prisfald i 2001 og i undersøgelsesperioden, som, eftersom der ikke kan findes andre plausible forklaringer, må tilskrives dumpingimporten fra Norge og Færøerne.

(71) Desuden blev det fremført, at store regnbueørreder er en handelsvare, for hvilken verdenspriserne fastsættes på det dominerende japanske marked, og at EF-priserne fulgte disse priser, som faldt betydeligt i samme periode. I den sammenhæng skal det bemærkes, at ifølge informationer fra Norwegian Seafood Federation om de japanske engrosprisnoteringer for frosset norsk ørred i perioden 1997-2003 faldt priserne på det japanske marked støt i hele den betragtede periode, under hensyntagen til udsvingene i valutakurserne. Argumentet med, at priserne på store regnbueørreder fastsættes på verdensplan af det japanske marked, blev imidlertid ikke bekræftet af resultaterne af undersøgelsen. Det er rigtigt, at priserne i EF også faldt kraftigt i undersøgelsesperioden ligesom priserne på det japanske marked, men i 1999 lå de på et rimeligt niveau og steg endda i 2000, modsat priserne i Japan. I samme periode fulgte importvarerne fra Norge og Færøerne samme tendens som EF-priserne, mens de mængdemæssigt forblev på et lavt niveau. Først i 2001, da priserne på det japanske marked var nået ned på et meget lavt niveau, voksede dumpingimporten til Fællesskabet fra Norge og Færøerne dramatisk, nemlig til tre gange mængden i 2000. Denne stigning kan således direkte tilskrives udsalget på EF-markedet af en del af overskudsproduktionen på grund af nedgangen i deres eksport på det sammenbrudte japanske marked. På baggrund af ovenstående afvises argumentet derfor.

(72) Da der ikke er fremkommet andre nye oplysninger om årsagssammenhængen, bekræftes undersøgelsesresultaterne og konklusionen i betragtning 109-120 i den midlertidige forordning.

H. FÆLLESSKABETS INTERESSE

(73) Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger fremsatte nogle sammenslutninger af fiskeforarbejdningsindustrier bemærkninger med indsigelser mod foranstaltningerne. De fik derfor tilsendt et spørgeskema og blev opfordret til at fremsætte deres svar, og på grundlag heraf blev der foretaget en vurdering af de påståede økonomiske virkninger af antidumpingforanstaltningerne. En part svarede og forelagde oplysninger vedrørende syv af dens medlemselskaber. På grundlag af disse oplysninger, som var konsolideret for de syv selskaber, blev det konkluderet, at antidumpingforanstaltningernes økonomiske virkninger for fiskeforarbejdningsselskaberne ville være ubetydelige. Deres argument blev derfor afvist.

(74) En part fremførte, at den pågældende vare fra Norge er af bedre kvalitet, og at indførelsen af endelige foranstaltninger ville mindske udbuddet af kvalitetsørred fra Norge. Dette ville være til skade for de berørte importører samt forbrugerne, da priserne sandsynligvis ville stige som følge af det mindskede udbud fra Norge. Det blev påstået, at virkningerne af et mindsket udbud fra Norge sandsynligvis ville være særligt kraftige især om sommeren og efteråret, hvor udbuddet fra den finske industri er beskeden. Endvidere blev det fremført, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger ville føre til en permanent omkanalisering af de norske eksportørers salgsaktiviteter fra Fællesskabet til andre markeder, hvilket igen ville være til skade for importører og forbrugere i Fællesskabet.

(75) Hvad angår kvalitetsforskellene, skal det bemærkes, at der blev taget hensyn hertil i de forskellige typer af den pågældende vare og at de blev behandlet som sådan i dumpingberegningerne og skadesvurderingen. Hvad angår de højere priser i Fællesskabet som følge af lavere udbud fra Norge, skal det understreges, at formålet med antidumpingtold snarere er at genoprette "ensartede spilleregler" end at hindre adgangen til EF-markederne. Hvad angår foranstaltningernes virkninger for det finske marked som følge af et mindre udbud i især sommermånederne, skal det bemærkes, at det finske marked ikke betragtes som et særskilt marked i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra b), i grundforordningen. Derfor bestemmes udbuds- og efterspørgselsbetingelserne af hele EF-markedet, hvor den norske import konkurrerer med EF-producenterne. Hvad angår de norske eksporterende producenters mulighed for at eksportere om sommeren, når udbuddet på det finske marked er lavt, er dette en komparativ fordel. Hvis der findes en sådan fordel, berøres den fortsat ikke af indførelsen af antidumpingforanstaltninger, og de norske eksporterende producenter vil således fortsat nyde fordel heraf.

(76) Samme part fremførte det argument, at den norske eksport af store regnbueørreder til Fællesskabet siden indførelsen af de midlertidige foranstaltninger er faldet med over 60 % sammenlignet med samme periode i 2002. Dette udbudsfald ser ud til at ville blive forøget i fremtiden i betragtning af den faldende produktion af store regnbueørreder i Norge, og det vil være til skade for importørerne, forarbejdningsindustrien og forbrugerne i Fællesskabet.

(77) I den forbindelse skal det for det første bemærkes, at antidumpingforanstaltningerne tager sigte på at genoprette ensartede spilleregler og ikke på at forhindre adgangen til EF-markedet. Det er i den kontekst også værd at bemærke, at importen fortsatte på et niveau svarende til niveauet i 1999 og 2000, før der opstod en brat stigning i dumpingimporten i 2001. Med hensyn til det faldende produktionsniveau i Norge er der ikke forelagt noget dokumenteret bevis for, at en sådan situation vil vare ved. Desuden ville en sådan nedgang under alle omstændigheder ikke reelt kunne påvirke eksporten til EF-markedet, hvis forsyningsforholdene på andre eksportmarkeder var endnu mindre gunstige end forholdene for eksport til Fællesskabet på eksporttidspunktet. På den baggrund blev argumentet afvist.

(78) Adskillige sammenslutninger af fiskeforarbejdningsindustrier fremførte, at der ikke var udvist tilstrækkelig opmærksomhed om forekomsten af forskellige markedssegmenter (hel fisk, fileter, rogn og røget fisk) og forskellige prisfastsættelser i disse segmenter. Desuden blev det fremført, at store regnbueørreder, der opdrættes i saltholdige vandområder i Norge, har en særlig stilling på markedet, og at man, når man begrænsede adgangen til denne specifikke vareoprindelse ved at indføre en stor told, ikke fremmede den fri konkurrence.

(79) For det første skal det bemærkes, at røget ørred og rogn ikke er omfattet af denne undersøgelse. Hvad angår hele fisk og fileter, blev de anset for at være forskellige typer af den pågældende vare og blev behandlet som sådan i dumpingberegningerne og skadesvurderingen. Derfor er der sandelig taget hensyn til den forskellige prisfastsættelse for forskellige markedssegmenter. Med hensyn til varens specifikke oprindelse er det i undersøgelsen blevet fastslået, at varer eksporteret fra Norge og Færøerne og varer solgt af EF-producenterne er samme vare hvad angår alle deres væsentlige fysiske kendetegn og anvendelsesformål.

(80) Det blev endvidere fremført, at billige store ørreder, især af finsk produktion, primært er blevet solgt til forbrugermarkedet som hele fisk eller fileter, mens de ikke anvendes særlig meget af forarbejdningsindustrien. Dette argument blev ikke dokumenteret. Tværtimod viste det sig på grundlag af de oplysninger, de finske samarbejdende selskaber indgav, at deres produktion også var blevet solgt til forarbejdningsindustrien, men at en række af dem selv videreforarbejdede den pågældende vare, før de solgte den på markedet. Desuden tyder det betydelige underbud, der er fastslået for importen fra Norge og Færøerne, snarere på, at den billige import fra Norge og Færøerne har været tiltrækkende for forarbejdningsindustrien på grund af de lave priser. Argumentet blev derfor afvist.

(81) Der blev også fremført det argument, at EF-markedet registrerede højere priser efter undersøgelsesperioden, hvilket betød, at lavprisperioden for ørreder var overstået, og at det er højst sandsynligt, at priserne vil forblive på et relativt højt niveau på kort og mellemlang sigt. Det skal for det første bemærkes, at i overensstemmelse med fast EF-praksis kan begivenheder, der vedrører en periode efter undersøgelsesperioden, kun komme i betragtning, hvis de er indlysende, uomtvistelige og vedvarende. Den pågældende prisudvikling blev imidlertid ikke dokumenteret, og der blev ikke forelagt nogen elementer, der påviste sandsynligheden af, at der var tale om en vedvarende situation. Selv om det faktisk blev konstateret, at priserne var steget efter undersøgelsesperioden, udgør denne kendsgerning ikke i sig selv et bevis for de fremtidige priser, som fastlægges på grundlag af en balance mellem udbud og efterspørgsel. I den forbindelse skal det bemærkes, at modsat mulighederne for at forudsige udbuddet er det meget vanskeligt at spå noget om efterspørgslen, da der er mange indbyrdes forbundne faktorer på markedet, som kan give anledning til prissvingninger. Under alle omstændigheder blev der ikke fremlagt nogen relevante oplysninger som dokumentation for forudsigelserne for disse to faktorer. Argumentet blev derfor afvist.

(82) Det blev endvidere fremført, at tolden på importen vil forårsage prisstigninger, at forarbejdningsindustrien vil gå over til at bruge andre typer fisk som f.eks. laks, og at EF-opdrætterne vil få vanskeligheder med deres ørredsalg. Det blev derfor hævdet, at antidumpingforanstaltningerne ikke ville være i producenternes interesse.

(83) Hvad angår prisstigningen, tager antidumpingforanstaltningerne ganske rigtigt sigte på at forhøje dumpingpriserne, således at de skadelige virkninger for EF-erhvervsgrenen afhjælpes. Det kan heller ikke udelukkes, at der vil finde substitution sted i betragtning af mulighederne for at erstatte store regnbueørreder med laks og prisforskellen mellem disse to fisk. Generelt forholder det sig således, at mens en prisstigning vil bidrage til, at EF-erhvervsgrenen genvinder sin rentabilitet, vil andre eksportører, som foranstaltningerne ikke tager sigte på, samt EF-erhvervsgrenen gennem en bedre udnyttelse af produktionskapaciteten kunne øge deres udbud, som igen skal holde trit med efterspørgslen, og finde en nye balance på et lavere prisniveau. I den henseende skal det bemærkes, at en substitution med laks har samme prisvirkning. Det kan således konkluderes, at antidumpingtolden tager sigte på at genoprette ensartede spilleregler, men at det er markedskræfterne, der afgør priserne.

(84) En part fremførte, at den manglende reaktion fra denne part, som repræsenterer forbrugersammenslutningernes interesser, ikke bør fortolkes som manglende interesse, og slet ikke bør bruges til at konkludere, at antidumpingforanstaltningernes virkninger for forbrugerne vil være begrænsede. Den pågældende part anmodede derfor om, at betragtning 117 i den midlertidige forordning ændres i overensstemmelse hermed. Institutionerne har noteret sig denne anmodning. Da der ikke er forelagt nogen dokumenterede oplysninger, berører denne anmodning imidlertid ikke konklusionerne vedrørende Fællesskabets interesser i den midlertidige forordning.

(85) Det finske føde- og drikkevareindustriforbund fremsatte bemærkninger, som der imidlertid ikke kunne tages hensyn til i forbindelse med de endelige konklusioner, da det ikke havde givet sig til kende som interesseret part hverken inden for den frist, der var fastsat i meddelelsen om indledning af denne procedure, eller inden for den frist, der var fastsat i artikel 2 i den midlertidige forordning. Desuden blev de påstande, dette forbund fremsatte, udtrykkeligt afvist af de af dets medlemmer, der havde samarbejdet i undersøgelsen.

(86) Da der ikke er fremkommet andre nye oplysninger om EF's interesser, bekræftes undersøgelsesresultaterne og konklusionen i betragtning 109-120 i den midlertidige forordning.

I. ENDELIGE ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

(87) I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Fællesskabets interesser bør der indføres endelige antidumpingforanstaltninger for at hindre, at dumpingimporten fra Norge og Færøerne forårsager yderligere skade for EF-erhvervsgrenen.

1. Skadestærskel

(88) På grundlag af den metode, der er anført i betragtning 121-125 i den midlertidige forordning, er der beregnet en skadestærskel med henblik på at fastsætte niveauet for de foranstaltninger, der skal indføres endeligt.

(89) De norske myndigheder fremførte, at en normal fortjenstmargen på 12 % var sat for højt. Det blev også fremført, at den betragtede periode ikke var repræsentativ for en normal konkurrencesituation, eftersom priserne og fortjenstmargenerne ifølge erhvervsgrenen var særligt høje i de pågældende år sammenlignet med den gennemsnitlige situation i erhvervsgrenen.

(90) For det første skal det bemærkes, at dette argument ikke var dokumenteret. For det andet kan den bratte nedgang i de norske ørredpriser på det japanske marked som forklaret i betragtning 71 have haft en betydelig indvirkning på den norske erhvervsgrens fortjeneste i den betragtede periode. Det var imidlertid først da dumpingimporten opstod, at der forekom et sådant prisfald på EF-markedet, hvor konkurrencesituationen indtil da havde været normal. Derfor blev argumentet om, at den betragtede periode ikke var repræsentativ for en normal konkurrencesituation, afvist.

(91) På baggrund af de reviderede tal vedrørende EF-erhvervsgrenens rentabilitet som forklaret i betragtning 55 blev det imidlertid konkluderet, at en fortjenstmargen på 10 % var et passende niveau, som EF-erhvervsgrenen kunne forvente at opnå, hvis den ikke var udsat for skadevoldende dumping.

(92) En part fremførte det argument, at der ikke var taget behørigt hensyn til de forskellige kvalitetsgrader af samme vare i Fællesskabet, hvilket havde resulteret i en vis uoverensstemmelse med målpriserne.

(93) Det blev ganske rigtigt konstateret, at nogle transaktioner var blevet registreret ukorrekt med hensyn til kvalitet på grund af fejlfortolkningen af nogle fakturaer. Alle de relevante transaktioner blev derfor korrigeret, og der blev foretaget nye beregninger med henblik på at fastsætte underbuds- og skadesmargenerne. Endvidere blev der foretaget korrektioner for at tage hensyn til det toldfrie kontingent, der var indrømmet Færøerne.

(94) På grundlag af ovenstående blev der fastlagt følgende nye skadestærskler:

>TABELPOSITION>

(95) Da der ikke er fremkommet yderligere bemærkninger bekræftes metoden til fastsættelse af skadestærsklen som beskrevet i betragtning 121-125 i den midlertidige forordning.

2. Toldens form og størrelse

(96) I betragtning af ovenstående og i overensstemmelse med artikel 9, stk. 4, i grundforordningen bør der indføres endelige antidumpingforanstaltninger på importen med oprindelse i Norge og Færøerne. De foranstaltninger, der indføres, skal svare til de konstaterede dumping- eller skadesmargener, alt efter hvad der er lavest. Der er ingen grund til, at disse foranstaltninger ikke ligesom de foreløbige foranstaltninger bør antage form af en værditold.

(97) Efter indførelsen af endelige foranstaltninger vil Kommissionen undersøge markedsudviklingen og især udvidelsens virkninger for EF-markedet og foreslå ændringer til anvendelsen af foranstaltningerne, hvis dette er berettiget.

3. Opkrævning af midlertidig told

(98) På grund af størrelsen af de konstaterede dumpingmargener og den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, anses det for nødvendigt, at de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, indført ved den midlertidige forordning, opkræves endeligt med et beløb svarende til den endelige told. I tilfælde, hvor den endelige told er højere end den midlertidige told, opkræves kun de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed med niveauet for den midlertidige told, endeligt.

(99) Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle toldsatser for selskaber (f.eks. efter ændring af den pågældende enheds navn eller oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) indgives omgående til Kommissionen(4) med alle relevante oplysninger, især om ændringer i selskabets aktiviteter i forbindelse med produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktions- og salgsenheder. Efter konsultation af det rådgivende udvalg ændrer Kommissionen om nødvendigt forordningen i overensstemmelse hermed ved at ajourføre listen over selskaber, som er omfattet af individuelle toldsatser.

4. Tilsagn

(100) Kommissionen godtog ved forordning (EF) nr. 117/2004 af 23. januar 2004 om ændring af den midlertidige forordning tilsagnene fra to eksporterende producenter på Færøerne. Begrundelsen for godtagelsen af disse tilsagn er angivet i forordningen. Rådet erkender, at tilsagnene afhjælper de skadelige virkninger af dumpingimporten. Desuden vil selskaberne også give Kommissionen regelmæssige og detaljerede oplysninger om deres eksport til Fællesskabet, således at Kommissionen kan overvåge tilsagnene effektivt. Under disse omstændigheder anses risiciene for omgåelse af de godtagne tilsagn for at være begrænsede.

(101) Det understreges, at hvis et tilsagn formodes misligholdt, misligholdes eller trækkes tilbage, kan der indføres antidumpingtold i henhold til grundforordningens artikel 8, stk. 9 og 10 -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af store regnbueørreder (Oncorhynchus mykiss), ferske, kølede eller frosne, i form af hele fisk (med hoved og gæller, renset, af vægt pr. stk. over 1,2 kg, eller uden hoved og gæller, renset, af vægt pr. stk. over 1 kg) eller i form af fileter (af vægt pr. stk. over 0,4 kg), i øjeblikket tariferet under KN-kode 0302 11 20, 0303 21 20, 0304 10 15 og 0304 20 15, med oprindelse i Norge og Færøerne.

2. Den endelige antidumpingtold fastsættes til 19,9 % af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, for varer, der er beskrevet i stk. 1 og produceret af alle selskaber i Norge. Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, for varer, der er beskrevet i stk. 1 og produceret af nedenstående selskaber på Færøerne:

>TABELPOSITION>

3. Gældende bestemmelser for told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

Importerede varer, som henhører under følgende Taric-tillægskoder, og som er fremstillet og direkte eksporteret (dvs. sendt og faktureret) af et herunder anført selskab til et selskab i Fællesskabet, der handler som importør, undtages fra den ved artikel 1 indførte antidumpingtold, forudsat at de er importeret i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1628/2003.

>TABELPOSITION>

Artikel 3

Hvad angår importen af den i artikel 1, stk. 1, beskrevne vare med oprindelse i Norge og Færøerne opkræves de beløb, der er stillet sikkerhed for i form af midlertidig antidumpingtold i henhold til forordning (EF) nr. 1628/2003, endeligt i overensstemmelse med nedenstående bestemmelser.

Beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed ud over den endelige antidumpingtold, frigives. I tilfælde, hvor den endelige told er højere end den midlertidige told, opkræves kun de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed med niveauet for den midlertidige told, endeligt.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. marts 2004.

På Rådets vegne

D. Ahern

Formand

(1) EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1972/2002 (EFT L 305 af 7.11.2002, s. 1).

(2) EUT L 232 af 18.9.2003, s. 29. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 117/2004 (EUT L 17 af 24.1.2004).

(3) EUT L 133 af 29.5.2003, s. 1.

(4) Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel, Direktorat B, J-79 5/17, Rue de la Loi/Wetstraat 200, B-1049 Brussels/Bruxelles.