32004D0001

Kommissionens beslutning

af 16. december 2003

om de nationale bestemmelser om anvendelsen af korte chlorparaffiner, som Kongeriget Nederlandene har givet meddelelse om i henhold til EF-traktatens artikel 95, stk. 4

(meddelt under nummer K(2003) 4749)

(Kun den nederlandske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2004/1/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

I. SAGSFREMSTILLING

(1) Ved skrivelse af 17. januar 2003 fra Kongeriget Nederlandenes Faste Repræsentation ved Den Europæiske Union gav den nederlandske regering i henhold til traktatens artikel 95, stk. 4, Kommissionen meddelelse om de gældende nationale bestemmelser om anvendelsen af korte chlorparaffiner (herefter benævnt "SCCP"), som Nederlandene finder det nødvendigt at opretholde efter vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/45/EF af 25. juni 2002 om tyvende ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF vedrørende begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (korte chlorparaffiner)(1).

1. TRAKTATENS ARTIKEL 95, STK. 4 OG 6

(2) I traktatens artikel 95, stk. 4 og 6, hedder det:

"4. Hvis en medlemsstat, efter at Rådet eller Kommissionen har vedtaget en harmoniseringsforanstaltning, finder det nødvendigt at opretholde nationale bestemmelser, som er begrundet i vigtige behov, hvortil der henvises i artikel 30, eller som vedrører miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet, giver den Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og om grundene til deres opretholdelse.

(...)

6. Kommissionen bekræfter eller forkaster inden seks måneder efter meddelelsen (...) de pågældende nationale bestemmelser efter at have konstateret, om de er et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne, og om de udgør en hindring for det indre markeds funktion.

Hvis Kommissionen ikke har truffet nogen afgørelse inden for dette tidsrum, betragtes de i stk. 4 (...) omhandlede nationale bestemmelser som godkendt.

Hvis det er begrundet i spørgsmålets kompleksitet, eller hvis der ikke foreligger risiko for menneskers sundhed, kan Kommissionen meddele den pågældende medlemsstat, at den i dette stykke omhandlede periode kan forlænges med en ny periode på indtil seks måneder."

2. DIREKTIV 2002/45/EF

(3) Rådets direktiv 76/769/EØF af 27. juli 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater(2), med senere ændringer, indeholder bestemmelser om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater.

(4) Direktivet finder i henhold til artikel 1, stk. 1, anvendelse på de farlige stoffer og præparater, der er anført i bilag I. I henhold til artikel 2 træffer medlemsstaterne alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de farlige stoffer og præparater, der er anført i bilag I, kun markedsføres eller anvendes under de vilkår, der er fastsat heri.

(5) Direktiv 76/769/EØF er blevet ændret ved adskillige lejligheder, bl.a. for at indsætte en række nye farlige stoffer og præparater i bilag I og dermed indføre de begrænsninger af markedsføringen og/eller anvendelsen heraf, der er nødvendige for at beskytte menneskers sundhed og/eller miljøet.

(6) Ved direktiv 2002/45/EF, som er vedtaget med traktatens artikel 95 som retsgrundlag, blev der i bilag I til direktiv 76/769/EØF indsat et nyt punkt 42 om alkaner, C10-C13, chlor (SCCP), som indeholder bestemmelser om markedsføringen og anvendelsen af disse stoffer.

(7) I punkt 42.1 hedder det, at SCCP ikke må markedsføres til anvendelse som stoffer eller som bestanddele i andre stoffer og præparater i koncentrationer på mere end 1 %

- til metalforarbejdning

- til indfedtning af læder.

(8) I punkt 42.2 hedder det, at Kommissionen inden den 1. januar 2003 sammen med medlemsstaterne og Ospar-kommissionen og under inddragelse af al relevant ny videnskabelig viden om sundheds- og miljørisici ved SCCP tager alle andre anvendelser af SCCP op til fornyet overvejelse, og at Europa-Parlamentet underrettes om resultatet af disse overvejelser.

(9) Artikel 2, stk. 1, bestemmer, at medlemsstaterne senest den 6. juli 2003 vedtager og offentliggør de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv, at de straks underretter Kommissionen herom, og at de anvender disse bestemmelser senest den 6. januar 2004.

3. NATIONALE BESTEMMELSER

(10) De nationale bestemmelser, som Nederlandene har meddelt, blev indført ved "besluit van 3 november 1999 houdende regels inzake het beperken van het gebruik van kortketenige gechloreerde paraffines (Besluit gechloreerde paraffines WMS), (Staatsblaad van het Koninkrijk der Nederlanden, jaargang 1999, 478)".

(11) I henhold til artikel 1 finder den nederlandske beslutning anvendelse på chloralkaner med en kæde på 10-13 (inklusive) kulstofatomer og en chloreringsgrad på mindst 48 vægtprocent.

I henhold til artikel 2, stk. 1, må de i artikel 1 omhandlede SCCP ikke anvendes:

a) som blødgørere i maling, præparater til overfladebehandling eller fugemasser

b) i skærevæsker til metalforarbejdning

c) som flammehæmmende middel i gummi, plast eller tekstiler.

I henhold til artikel 2, stk. 2, kan SCCP dog fortsat indtil den 31. december 2004 anvendes i fugemasser til dæmninger og diger eller som flammehæmmende middel i transportbånd udelukkende til anvendelse inden for minedrift.

(12) Bestemmelserne blev den 8. marts 1999 meddelt til Kommissionen på udkaststadiet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter(3). Nederlandene anførte, at det var nødvendigt at indføre de påtænkte bestemmelser for at sikre, at Nederlandene også fremover kan opfylde sine internationale forpligtelser i henhold til konventionen om forebyggelse af landbaseret havforurening (den såkaldte Paris-konvention) og Paris-kommissionens (Parcom) afgørelse 95/1 fra juni 1995 om gradvis afvikling af anvendelsen af SCCP, der er truffet inden for rammerne af Paris-konventionen, og som Kongeriget Nederlandene er kontraherende part i(4). Fem medlemsstater(5) og Kommissionen fremsatte bemærkninger, og Spanien afgav en udførlig udtalelse. Alle disse medlemsstater, undtagen Danmark og Østrig, og Kommissionen modsatte sig indførelsen af de påtænkte nationale bestemmelser.

4. BAGGRUNDSINFORMATION OM SCCP

(13) Chlorparaffiner er kemiske stoffer, der fremstilles ved chlorering af ligekædede paraffiner eller alkaner. De inddeles ofte i flere grupper efter udgangsmaterialets kædelængde og mængden af chlor i slutproduktet. De kort-, mellem- og langkædede chlorparaffiner (hhv. SCCP, MCCP og LCCP) udgør tre hovedgrupper. SCCP fremstilles af ligekædede paraffiner med en kædelængde på C10 til C13. De markedsførte SCCP kan indeholde 49-71 % chlor i gennemsnit. De kan markedsføres og anvendes i ren form, men kan også forekomme som urenheder i andre stoffer og præparater, særlig MCCP(6).

(14) I Det Europæiske Fællesskab anvendes SCCP hovedsagelig som tilsætningsstoffer i skærevæsker til metalforarbejdning. Andre anvendelsesformål er som flammehæmmende middel i gummi og som tilsætningsstoffer i maling og andre overfladebehandlingssystemer. Stofferne anvendes i mindre omfang til indfedtning og blødgøring i læderindustrien, som imprægneringsmiddel i tekstilindustrien og som tilsætningsstoffer i fugemasser.

(15) SCCP er på grund af deres toksicitet og deres klare persistens og tendens til bioakkumulering blandt de stoffer, for hvilke det overvejes at træffe forureningsbekæmpende foranstaltninger i henhold til Paris-konventionen (i dag Ospar-konventionen)(7). I begyndelsen af 1990'erne udtrykte Paris-kommissionen bekymring over emissionen af SCCP i havmiljøet og begyndte at overveje lovgivningstiltag om anvendelsen af stofferne. De europæiske fabrikanter fremsatte dengang et forslag om en frivillig aftale med henblik på gradvist at afvikle leveringen af SCCP til anvendelse i skærevæsker til metalforarbejdning og for at tilskynde de senere produktionsled til at anvende produkter, der er mindre skadelige for vandmiljøet. Forhandlingerne gav ikke noget resultat, og Paris-kommissionen vedtog afgørelse 95/1. Det Forenede Kongerige var imod afgørelsen og anførte, at den ikke blev understøttet af en passende risikovurdering.

(16) Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1179/94(8) blev SCCP opført på den første liste over prioriterede stoffer, der skal underkastes risikovurdering i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 af 23. marts 1993 om vurdering af og kontrol med risikoen ved eksisterende stoffer(9) med Det Forenede Kongerige som referent.

(17) Den risikovurderingsrapport om SCCP, der blev udarbejdet af Det Forenede Kongerige, blev færdiggjort i 1997 efter at være blevet forelagt medlemsstaternes tekniske eksperter til gennemgang(10). Rapporten, som behandlede alle tilgængelige videnskabelige data pr. 1996, herunder også de data, som Parcom-afgørelse 95/1 byggede på, fremhæver en række miljørisici for organismer, der lever i vand, når SCCP anvendes til metalforarbejdning og færdigbehandling af læder, hvor der ifølge rapporten bør overvejes risikobegrænsende foranstaltninger. De øvrige nuværende anvendelser blev ikke anset for at give anledning til bekymring for hverken vandmiljøet eller menneskers sundhed, selv om man fandt, at der var behov for yderligere oplysninger og undersøgelser for fyldestgørende at kunne beskrive visse mulige miljørisici som følge af anvendelsen af SCCP i gummi.

(18) Risikovurderingsrapporten, der blev udarbejdet af Det Forenede Kongerige, blev forelagt for Den Videnskabelige Komité for Toksicitet, Økotoksicitet og Miljø (SCTEE) til ekspertgennemgang. SCTEE bekræftede i sin udtalelse af 27. november 1998(11) den videnskabelige gyldighed af risikovurderingens resultater.

(19) I Kommissionens direktiv 98/98/EF(12) klassificeres SCCP som farlige stoffer i henhold til bilag I til Rådets direktiv 67/548/EØF af 27. juni 1967 om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer(13). Nærmere bestemt klassificeres de som kræftfremkaldende stoffer i kategori 3 og forsynes med risikosætning R40 ("Mulighed for varig skade på helbred") og symbolet Xn ("Sundhedsskadelig"). De klassificeres desuden som miljøfarlige og forsynes med risikosætning R50/53 ("Meget giftig for organismer, der lever i vand" og "Kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet") og symbolet N ("Miljøfarlig").

(20) Risikovurderingsrapporten om SCCP blev færdiggjort i oktober 1999(14). Resultaterne af risikovurderingen af SCCP og den tilsvarende strategi for risikobegrænsning blev vedtaget på fællesskabsniveau ved Kommissionens henstilling 1999/721/EF af 12. oktober 1999(15) i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 793/93. De relevante dele af henstillingen gengives nedenfor:

"I. RISIKOVURDERING

A. Sundhed

Konklusionen af risikovurderingen for ARBEJDSTAGERE, FORBRUGERE og OFFENTLIGHEDENS UDSÆTTELSE VIA MILJØET er, at der er på indeværende tidspunkt hverken behov for yderligere oplysninger og/eller undersøgelser eller andre risikobegrænsende foranstaltninger end dem, som allerede er truffet. Denne konklusion er nået på grundlag af følgende:

- Risikovurderingen har vist, at der ikke forventes nogen risiko for ovennævnte befolkningsgrupper. Den mulige udsættelse for arbejdstagere under produktion og anvendelse er først og fremmest via huden. Indånding er en anden mulig eksponeringsvej under arbejde med skærevæsker og hotmelt-klæbestoffer, der indeholder stoffet. Gældende risikobegrænsende foranstaltninger inden for fællesskabslovgivningen om beskyttelse af arbejdstagerne eller anden gældende relevant fællesskabslovgivning anses for tilstrækkelige.

- Eksponering af forbrugerne, hvilket kan ske ved berøring med lædervarer, der er behandlet med stoffet, og ved privat brug af skærevæsker, anses ikke for at give anledning til bekymring.

B. Miljø

Konklusionen af risikovurderingen for AKVATISKE (sedimenter) og TERRESTRISKE ØKOSYSTEMER er, at der er behov for yderligere oplysninger og/eller undersøgelser. Denne konklusion er nået på grundlag af følgende:

- Der er behov for mere information, så man får rådighed over en fyldestgørende beskrivelse af risikoen for sedimenter som følge af produktionen af stoffet og brugen af det i gummi, risikoen for jordbunden og sedimenter som følge af formulering og brug af skærevæsker og midler til færdigbehandling af læder, og risikoen for jordbunden og sedimenter på både lokalt og regionalt niveau.

De påkrævede informationer er følgende:

- eksperimentel bestemmelse af Koc(16)

- overvågningsdata fra jord og sedimenter nær ved forureningskilderne

- prøvning af toksicitet for organismer, der lever i jord eller sedimenter, medmindre der, når ovennævnte oplysninger foreligger, ikke længere er grund til bekymring over de pågældende miljømedier.

Konklusionen af risikovurderingen for MIKROORGANISMER I SPILDEVANDSBEHANDLINGSANLÆG og ATMOSFÆREN er, at der på indeværende tidspunkt hverken er behov for yderligere oplysninger og/eller undersøgelser eller andre risikobegrænsende foranstaltninger end dem, som allerede er truffet. Denne konklusion er nået på grundlag af følgende:

- Risikovurderingen har vist, at der ikke forventes nogen risiko for ovennævnte miljømedier. De risikobegrænsende foranstaltninger, som allerede er truffet, anses for tilstrækkelige.

Konklusionen af risikovurderingen for AKVATISKE ØKOSYSTEMER (undtagen sediment) og IKKE-MILJØMEDIUMSPECIFIKKE VIRKNINGER MED RELEVANS FOR FØDEKÆDEN er, at der er behov for særlige foranstaltninger for at begrænse risikoen. Denne konklusion er nået på grundlag af følgende:

- mulige virkninger for det lokale vandmiljø som følge af eksponering fra formulering og brug af skærevæsker, der indeholder stoffet, og produkter til færdigbehandling af læder, der indeholder stoffet

- mulige ikke-miljømediumspecifikke virkninger med relevans for fødekæden som følge af formulering og brug af produkter til færdigbehandling af læder, der indeholder stoffet, og brug af skærevæsker, der indeholder stoffet.

II. STRATEGI FOR RISIKOBEGRÆNSNING FOR MILJØET

Man bør overveje begrænsning af markedsføring og brug af stoffet på fællesskabsplan for at beskytte miljøet mod brug og formulering af produkter, især til metalforarbejdning og færdigbehandling af læder. For at bestemme, hvilke anvendelser det er berettiget at give dispensation for, er der behov for yderligere arbejde. De identificerede foranstaltninger for at beskytte miljøet vil også begrænse den humane eksponering."

(21) Kommissionen vedtog den 20. juni 2000 et forslag om ændring af direktiv 76/769/EF med henblik på at begrænse markedsføringen og anvendelsen som foreslået i Fællesskabets risikovurdering, hvilket i sidste ende førte til Europa-Parlamentets og Rådets vedtagelse af direktiv 2002/45/EF.

(22) I overensstemmelse med punkt 42.2 i bilag I til direktiv 76/769/EØF, som indsat ved direktiv 2002/45/EF, tog Kommissionen de øvrige anvendelser af SCCP op til fornyet overvejelse. Kommissionen anmodede i denne forbindelse Det Forenede Kongerige, der var referent for risikovurderingen af SCCP i henhold til forordning (EØF) nr. 793/93, om at indsamle og gennemgå al relevant ny viden og om nødvendigt at ajourføre Fællesskabets risikovurderingsrapport. Kommissionen forhørte sig desuden hos Ospar-sekretariatet for at erfare, om der forelå nogen ny videnskabelig viden om risiciene ved SCCP, som kunne ændre konklusionerne af den tidligere risikovurdering. Endelig spurgte Kommissionen SCTEE, om den havde kendskab til nogen ny videnskabelig viden, der kunne berøre resultaterne af risikovurderingen og give anledning til at ændre konklusionerne.

(23) SCTEE konkluderede i sin udtalelse af 22. december 2002, at en gennemgang af den nye viden om SCCP ikke viser, at der er behov for at ændre konklusionerne af Fællesskabets risikovurdering(17).

(24) Det Forenede Kongerige fremlagde i februar 2003 et udkast til ajourført risikovurderingsrapport om SCCP som opfølgning til direktiv 2002/45/EF, og det blev efterfølgende forelagt medlemsstaternes tekniske eksperter(18) til gennemgang. Den endelige udgave blev gjort tilgængelig ultimo juli 2003. Rapporten indeholder en gennemgang af den viden om miljøeksponeringen ved SCCP og stoffernes virkning og skæbne i miljøet, der er opnået, siden den oprindelige risikovurdering blev afsluttet, og en nyvurdering af risiciene ved andre anvendelser end dem, der er omfattet af de begrænsninger af markedsføringen og anvendelsen, der er fastsat i direktiv 2002/45/EF. Der er også taget hensyn til SCTEE's to ovennævnte udtalelser (betragtning 18 og 23). I forhold til den oprindelige risikovurdering omfatter den ajourførte risikovurdering risiciene for havmiljøet, både på lokalt plan og i en større skala. Sidstnævnte aspekt er blevet vurderet i forbindelse med de kriterier, der for nylig er blevet udarbejdet for identifikationen af persistente eller meget persistente, bioakkumulerende eller meget bioakkumulerende og toksiske (PBT, vPBT, PvBT eller vPvBT) stoffer(19). Den indeholder også en nøje gennemgang af emissionen af SCCP igennem levetiden for produkter, der indeholder stofferne.

(25) Rapporten fokuserer på miljørisici og omfatter to dele. Første del beskriver den evaluering, der er foretaget på grundlag af PEC/PNEC-forholdet(20) (herefter "klassisk risikovurdering"). Anden del omhandler vurderingen af SCCP i forhold til PBT-kriteriet og vurderer risikoen for havmiljøet i en større skala (herefter "PBT-vurdering").

(26) Resultaterne af den ajourførte risikovurdering gengives nedenfor:

"x) i) Der er behov for yderligere oplysninger og/eller undersøgelser.

Det værst tænkelige (worst-case) PEC/PNEC-forhold er udtryk for en potentiel risiko for overfladevandet og sediment (som følge af formuleringen og anvendelsen (påførelse) af præparater til bagsidebehandling af tekstiler), jordbund (som følge af formuleringen og anvendelsen i gummi og tekstiler og fra regionale kilder til 'affald, der bliver i miljøet') og sekundær forgiftning (som følge af formuleringen og anvendelsen i gummi og tekstiler og ved anvendelse i malinger og præparater til overfladebehandling) samt marine økosystemer (som følge af brugen af korte chlorparaffiner, undtagen for brug i fugemasse, formuleringen af malinger og ved produktionsanlæg). Der er behov for yderligere oplysninger om specifik eksponering for at finjustere skønnene over udledningen. Nærmere bestemt kunne der tilvejebringes oplysninger om:

- de faktiske udledninger ved blanding og forarbejdning af gummi

- mængden af korte chlorparaffiner, der anvendes på typiske anlæg til blanding (formulering) og bagsidebehandling af tekstiler

- udledningerne fra formuleringen af præparater til bagsidebehandling og ved anlæg til bagsidebehandling af tekstiler

- udledningerne fra anlæg til applikation af maling og

- emissionerne ved anvendelsen og bortskaffelsen af produkter.

Stoffet opfylder screeningskriterierne for at blive betragtet som PBT-stof, og der kunne derfor også foretages en simuleringstest af stoffets bionedbrydelighed for at fastslå halveringstiden i havmiljøet. Yderligere toksicitetsdata ville gøre det muligt at revidere PNEC-værdien for både havvand og sedimenter, men det er vigtigere at fastslå persistensen end at indsamle sådanne data. Det kunne desuden overvejes at foretage yderligere bionedbrydelighedstest af korte chlorparaffiner i jordbunden.

Bemærk:

Målinger viser, at stoffet forekommer udbredt i miljøet. Udviklingstendensen kendes ikke og kunne hænge sammen med tidligere anvendelser, som nu kontrolleres. Desuden er der ikke konstateret nogen klar risiko ud fra disse målinger. Forekomsten af korte chlorparaffiner i arktiske og marine prædatorer betyder dog, at resultaterne fortsat giver anledning til bekymring. Mens det ud fra et videnskabeligt grundlag ikke er muligt at sige, om der er en miljørisiko nu eller i fremtiden, kunne det i lyset af:

- de data, der viser forekomsten i biota

- stoffets klare persistens (ifølge laboratorieundersøgelser)

- den tid, det ville tage at indsamle oplysninger og

- det forhold, at det kunne være vanskeligt at begrænse eksponeringen, hvis de supplerende oplysninger bekræftede, at der foreligger en risiko

overvejes fra politisk hold, om der bør indføres forsigtighedsforanstaltninger til risikostyring i mangel af måledata om halveringstiden i miljøet med henblik på at begrænse udledningen i vand (og jordbunden ved anvendelsen af renseslam), herunder fra 'affald, der bliver i miljøet'. Dette kunne tages op til fornyet overvejelse, hvis en miljøsimuleringstest viser, at persistenskriteriet ikke er opfyldt. Det bør i denne forbindelse bemærkes, at stoffet efter alt at dømme opfylder screeningskriteriet for at blive betragtet som mulig persistent organisk miljøgift (POP-stof) i henhold til internationale konventioner.

x) ii) Der er på nuværende tidspunkt hverken behov for yderligere oplysninger og/eller undersøgelser eller andre risikobegrænsende foranstaltninger end dem, som allerede er truffet.

Denne konklusion gælder for vurderingen af:

- det lokale overfladevand ved produktionsanlæg, blanding og forarbejdning af gummi, formuleringen og anvendelsen af fugemasse, formuleringen og anvendelsen af maling og præparater til overfladebehandling samt på regionalt plan (det skal bemærkes, at der er en vis usikkerhed vedrørende PNEC-værdien (beregnet nul-effekt-koncentration) for dette endepunkt, og man ville ved en mere konservativ fortolkning af tallene konstatere mulige risici ved produktionsanlæg, blanding og forarbejdning af gummi samt ved industriel anvendelse af maling og præparater til overfladebehandling)

- de lokale sedimenter ved produktionsanlæg, formuleringen og anvendelsen af fugemasse, formuleringen og anvendelsen af maling og præparater til overfladebehandling samt på regionalt plan

- vurderingen af rensningsanlæg for spildevand fra enhver anvendelse

- atmosfæren og spildevandsrensningsprocesserne til produktion og enhver anvendelse

- det lokale terrestriske miljø ved produktionsanlæg, formuleringen og anvendelsen af fugemasse, formuleringen og anvendelsen af maling samt den regionale landbrugsjord (det skal bemærkes, at der er en vis usikkerhed vedrørende PNEC-værdien (beregnet nul-effekt-koncentrationen) for dette endepunkt, og man ville ved en mere konservativ fortolkning af tallene konstatere mulige risici ved industriel anvendelse af maling) og

- sekundær forgiftning ved produktionsanlæg, fra anvendelsen af fugemasse og formuleringen af maling."

(27) SCTEE vedtog en udtalelse den 3. oktober 2003 efter at være blevet anmodet af Kommissionen om at gennemgå den ajourførte risikovurderingsrapport og klarlægge visse specifikke punkter af relevans for vurderingen af de meddelte nationale bestemmelser(21). SCTEE har i sin udtalelse også taget højde for undersøgelsen "Ecotoxicological advice on chlorinated paraffins", der blev udarbejdet efter anmodning fra den nederlandske regering, og OSPAR Priority Substance Series on SCCPs (Ospar-kommissionen, 2001) samt UNECE ad hoc Expert Group Substance Dossier on SCCPs (endeligt udkast II, 2003). Hvad angår PBT-vurderingen mener SCTEE, at selv om der fortsat er en vis usikkerhed forbundet med klassificeringen af SCCP som PBT-stoffer, må denne klassificering på grundlag af den fremlagte dokumentation, særlig med hensyn til forekomsten af SCCP i delmiljøer og i det øverste led af fødekæden i afsidesliggende egne, anses for passende og for ikke at blive ændret selv på grundlag af yderligere undersøgelser. SCTEE påpeger dog endnu en gang, at PBT-klassifikationen ikke kan være det eneste grundlag for risikostyringen, og giver udtryk for, at det i denne henseende er nødvendigt med yderligere detaljerede risikoanalyser og som minimum af kilderne, ruterne og adgangen til havmiljøet. Hvad angår den "klassiske risikovurdering" konstaterer SCTEE, at denne vurdering, selv om den allerede bygger på en række worst-case-scenarier med hensyn til udledning og eksponering, har udvidet de områder, der giver anledning til bekymring, til risiciene for vandmiljø, sediment og jordbund fra præparater til bagsidebehandling af tekstiler og i gummi. SCTEE bemærker ligeledes, at der for jordbund og sedimenter, i modsætning til rapporten, skal anvendes en ekstra faktor på 10 i forbindelse med PEC/PNEC-forholdet, hvilket vil bringe alle risikokvotienter (RQ) for jordbund og sedimenter op på over 1. SCTEE finder dog, at de PNEC-værdier, der anvendes i vurderingen af risiciene for disse delmiljøer, ikke er pålidelige. SCTEE er af den opfattelse, at det ville være mere sikkert at træffe beslutningerne i forbindelse med risikostyring på forsøgsbaserede PNEC-værdier, og at disse tal kan indsamles relativt hurtigt. SCTEE peger på flere andre uhensigtsmæssigheder ved vurderingerne i forbindelse med sekundær forgiftning. Selv om SCTEE anerkender, at brugen af SCCP, der ikke i øjeblikket er underlagt kontrol i henhold til de gældende fællesskabsforanstaltninger til risikobegrænsning, kan give anledning til bekymring med hensyn til miljøvirkningerne, konkluderer SCTEE, at de tilgængelige oplysninger ikke er tilstrækkelige til at begrunde foranstaltninger til risikobegrænsning, og at det er nødvendigt med yderligere oplysninger og prøvning, hvis der skal foretages en passende vurdering af de pågældende risici.

(28) For at følge op på ovenstående er Kommissionen i henhold til artikel 10 i forordning (EØF) nr. 793/93(22) i færd med at udarbejde en forordning med henblik på at forpligte industrien til at levere de manglende tal og oplysninger, hvorved der bliver mulighed for en mere pålidelig fornyet vurdering af risiciene. Når medlemsstaternes tekniske eksperter har gennemgået den nye ajourførte risikovurdering, vil den, såfremt det er relevant, blive forelagt SCTEE til interkollegial vurdering (peer-review).

(29) Ud over de ovenfor anførte fællesskabsforanstaltninger nævnes SCCP også i andre fællesskabsforskrifter. På grund af SCCP's humane og akvatiske toksicitet, den konstaterede udbredte forekomst i vandmiljøet, og det forhold, at de allerede er omfattet af Parcom-afgørelse 95/1, er stofferne i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2455/2001/EF af 20. november 2001 om vedtagelse af en liste over prioriterede stoffer inden for vandpolitik og om ændring af direktiv 2000/60/EF(23) opført blandt de prioriterede farlige stoffer som defineret i artikel 16, stk. 3, i sidstnævnte direktiv. I henhold til dette direktiv vedtages der specifikke foranstaltninger på fællesskabsplan med henblik på standsning eller udfasning af udledninger, emissioner og tab inden for 20 år efter vedtagelsen af foranstaltningerne. Der er endnu ikke vedtaget sådanne foranstaltninger for SCCP.

II. PROCEDURE

(30) Ved vedtagelsen af direktiv 2002/45/EF stemte den nederlandske delegation imod direktivet, idet den i en stemmeforklaring af 24. april 2002 anførte, at gennemførelsen af et direktiv om SCCP ville gøre det umuligt for Nederlandene at varetage sine internationale forpligtelser i henhold til Paris-konventionen og Parcom-afgørelse 95/1.

(31) Ved skrivelse af 17. januar 2003 fra Kongeriget Nederlandenes Faste Repræsentation ved Den Europæiske Union gav den nederlandske regering under henvisning til traktatens artikel 95, stk. 4, Kommissionen meddelelse om de gældende nationale bestemmelser om anvendelsen af SCCP, som Nederlandene påtænker at opretholde efter vedtagelsen af direktiv 2002/45/EF.

(32) Ved skrivelse af 25. marts 2003 meddelte Kommissionen den nederlandske regering, at den havde modtaget meddelelsen i henhold til traktatens artikel 95, stk. 4, og at den seksmånedersperiode, den har til at behandle anmodningen i henhold til artikel 95, stk. 6, begyndte den 22. januar 2003, dvs. dagen efter modtagelsen af meddelelsen.

(33) Ved skrivelse af 15. april 2003 underrettede Kommissionen de øvrige medlemsstater om Nederlandenes meddelelse. Kommissionen offentliggjorde ligeledes en meddelelse om anmodningen i Den Europæiske Unions Tidende(24) for at informere andre berørte parter om de nationale bestemmelser, Nederlandene påtænker at opretholde, og om de anførte grunde hertil.

(34) I februar 2003 udarbejdede Det Forenede Kongerige et første udkast til den ajourførte risikovurderingsrapport om SCCP, hvortil der henvises i afsnit I.4 i denne beslutning.

(35) Den 17. juli 2003 underrettede Kommissionen i henhold til artikel 95, stk. 6, Nederlandene om sin beslutning 2003/549/EF af samme dato, hvormed den forlænger perioden, hvortil der henvises i første afsnit i ovennævnte artikel 95, stk. 6, til at bekræfte eller forkaste de meddelte nationale bestemmelser, frem til den 20. december 2003. Kommissionen var af den opfattelse, at det i mangel af en konkret fare for menneskers sundhed var berettiget at indrømme en sådan forlængelse under henvisning til behovet for at høre SCTEE med henblik på i videst muligt omfang at besvare de spørgsmål, der opstår i forbindelse med den ajourførte risikovurderingsrapport.

(36) Det Forenede Kongerige fremlagde ultimo juli 2003 den endelige udgave af den ajourførte risikovurderingsrapport om SCCP, der efterfølgende blev forelagt SCTEE sammen med den dokumentation, som Nederlandene havde vedlagt deres meddelelse.

(37) SCTEE vedtog en udtalelse den 3. oktober 2003, hvortil der henvises i afsnit I.4 i nærværende beslutning.

III. VURDERING

1. FORMALITETEN

(38) Kommissionen konkluderede i ovennævnte beslutning 2003/549/EF, at Nederlandenes anmodning kunne antages til behandling. Nærværende beslutning henviser til denne beslutning. Det er imidlertid hensigtsmæssigt at nævne de aspekter, der gør, at de meddelte nationale bestemmelser ikke er i overensstemmelse med kravene i direktiv 2002/45/EF.

(39) De meddelte nationale bestemmelser afviger fra kravene i direktiv 2002/45/EF i følgende henseende:

- Det er i Nederlandene forbudt at anvende SCCP med en chloreringsgrad på 48 vægtprocent eller derover som blødgørere i maling, præparater til overfladebehandling eller fugemasser og som flammehæmmende middel i gummi, plast eller tekstiler, for hvilke der i direktivet ikke er fastsat nogen begrænsninger for markedsføringen og anvendelsen

- det er i Nederlandene forbudt i skærevæsker til metalforarbejdning at anvende stoffer og præparater, i hvilke SCCP forekommer som bestanddele med en chloreringsgrad på 48 % eller derover, for hvilke der i direktivet ikke er fastsat nogen begrænsninger for markedsføringen og anvendelsen, hvis SCCP forekommer i koncentrationer på mindre end 1 %.

2. SAGENS OMSTÆNDIGHEDER

(40) I henhold til traktatens artikel 95, stk. 4, og stk. 6, første afsnit, skal Kommissionen påse, at alle de i denne artikel fastsatte betingelser for, at en medlemsstat kan opretholde de gældende nationale bestemmelser, som fraviger en harmoniseringsforanstaltning vedtaget af Fællesskabet, er til stede.

(41) Navnlig skal Kommissionen vurdere, om de bestemmelser, der er anført i meddelelsen, er berettigede ud fra de vigtige behov, der er henvist til i traktatens artikel 30, eller vedrører miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet, og om de går længere end det, der er nødvendigt for at nå de forfulgte, legitime mål. I henhold til traktatens artikel 95, stk. 6, skal Kommissionen desuden, hvis den mener, at de nationale bestemmelser opfylder ovennævnte betingelser, kontrollere, om de er et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne, og om de er en hindring for et velfungerende indre marked.

(42) Det skal bemærkes, at Kommissionen, når den undersøger, om de nationale bestemmelser, der er meddelt i henhold til artikel 95, stk. 4, er berettigede, i lyset af den tidsramme, der er fastsat i EF-traktatens artikel 95, stk. 6, skal tage udgangspunkt i "de grunde", som den pågældende medlemsstat anfører. Det betyder, at det i henhold til traktatens bestemmelser påhviler den medlemsstat, der fremsætter anmodningen om opretholdelse af de nationale foranstaltninger, at bevise, at disse er berettigede. I betragtning af fremgangsmåden i EF-traktatens artikel 95, navnlig den stramme frist til at træffe afgørelse, må Kommissionen i reglen nøjes med at undersøge, om de af medlemsstaten forelagte oplysninger er relevante, uden selv at forsøge at finde eventuelle begrundelser.

(43) Når Kommissionen er i besiddelse af oplysninger, der giver anledning til at revidere de af Fællesskabets harmoniseringsforanstaltninger, som de nationale bestemmelser afviger fra, kan den dog tage hensyn til disse oplysninger i sin vurdering af de meddelte nationale bestemmelser.

2.1. BEGRUNDELSE BASERET PÅ VIGTIGE HENSYN, DER ER OMHANDLET I ARTIKEL 30, ELLER SOM VEDRØRER MILJØBESKYTTELSE ELLER BESKYTTELSE AF ARBEJDSMILJØET

(44) Nederlandene mener, at det er nødvendigt at opretholde de gældende nationale bestemmelser for at beskytte vandmiljøet og menneskers sundhed mod risiciene som følge af de nuværende anvendelser af SCCP. Der henvises til forsigtighedsprincippet. Efter Nederlandenes opfattelse skal dette princip fortolkes således, at landet ikke kan formodes at vente, indtil der opstår et alvorligt problem, særlig i lyset af betydningen af grund- og overfladevandets høje kvalitet for menneskers sundhed. Nederlandene henviser til, at SCCP er meget farlige stoffer, og at de klassificeres som farlige for både menneskers sundhed og miljøet i henhold til direktiv 67/548/EØF. De anses desuden for at være persistente og særlig skadelige for vandmiljøet i henhold til Ospar-konventionen, og da stofferne forekommer i miljøet, vedtog Paris-kommissionen (nu Ospar-kommissionen) ved afgørelse 95/1 gradvist at afvikle anvendelsen. Nederlandene anfører, at SCCP udgør en alvorlig trussel for det nederlandske vandmiljø. Dette fremgår angiveligt klart af en undersøgelse udført af en nederlandsk toksikologikonsulent, der er vedlagt som bilag til Nederlandenes meddelelse. Folkesundheden hævdes også at være i fare, fordi både overfladevand og grundvand i vidt omfang anvendes til indvinding af drikkevand i Nederlandene.

(45) Ved vurderingen af, om de nationale bestemmelser som anført af Nederlandene er berettigede under henvisning til beskyttelsen af mennesker og miljø, har Kommissionen allerede i sin beslutning 2003/549/EF givet udtryk for, at der ikke alene skal tages behørigt hensyn til den dokumentation, Nederlandene har forelagt, men også til alle relevante oplysninger, Kommissionen råder over, særlig resultaterne af de risikovurderinger, der er foretaget i henhold til forordning (EØF) nr. 793/93, og al den øvrige tilgængelige dokumentation.

(46) Ved at gentage dette synspunkt henviser Kommissionen til, at den endelige udgave af den ajourførte risikovurderingsrapport om SCCP og den tilknyttede udtalelse fra SCTEE af 3. oktober 2003, hvortil der henvises i afsnit I.4, er blevet gjort tilgængelig efter denne dato. Der skal også tages behørigt hensyn til dette forhold, der har betydning for vurderingen af de nationale bestemmelser.

(47) Kommissionen har med hensyn til den dokumentation, som Nederlandene har fremlagt, allerede gennemgået den nederlandske undersøgelse, der var vedlagt meddelelsen, og den har i modsætning til det, som Nederlandene anfører, i sin beslutning 2003/549/EF bemærket, at det ikke fremgår af undersøgelsen, at der foreligger en risiko for det nederlandske vandmiljø og den nederlandske befolkning, og at den derfor ikke synes at understøtte de grunde, som Nederlandene har anført for at opretholde de nationale bestemmelser. Denne undersøgelse vil derfor ikke blive inddraget yderligere.

(48) Den dokumentation, som Kommissionen har gennemgået med henblik på at vurdere de nationale bestemmelser, bestod af den oprindelige risikovurdering af SCCP, udarbejdet af Det Forenede Kongerige i 1997, og den tilknyttede udtalelse fra SCTEE af 27. november 1998, konklusionerne af risikovurderingen af SCCP, som vedtaget i henstilling 1999/721/EF, den ajourførte risikovurdering af SCCP, udarbejdet af Det Forenede Kongerige ultimo juli 2003, resultaterne af drøftelserne om denne risikovurdering i medlemsstaternes tekniske udvalg og udtalelsen fra SCTEE af 3. oktober 2003. Det skal bemærkes, at SCTEE ved afgivelsen af sidstnævnte udtalelse på Kommissionens anmodning også har taget hensyn til Nederlandenes undersøgelse.

2.1.1. Menneskers sundhed

(49) Det fremgår ikke af den oprindelige risikovurderingsrapport om SCCP, der blev udarbejdet i 1997, og den tilknyttede udtalelse fra SCTEE af 27. november 1998, at brugen af SCCP, der er forbudt i henhold til de nationale bestemmelser, giver anledning til bekymring for menneskers sundhed. Det fremgik ikke af de efterfølgende konklusioner af risikovurderingen, der blev vedtaget på fællesskabsplan i 1999(25), eller udtalelsen fra SCTEE af 22. december 2002, at disse anvendelser gav anledning til bekymring for menneskers sundhed. Det skal bemærkes, at SCTEE ved afgivelsen af sidstnævnte udtalelse tog hensyn til både de nye oplysninger om SCCP og de forventede gavnlige virkninger af begrænsningerne i det nyligt vedtagne direktiv 2002/45/EF. Endelig blev det bekræftet i den efterfølgende endelige udgave af den ajourførte risikovurderingsrapport, som Det Forenede Kongerige udarbejdede ultimo juli 2003, og den tilknyttede udtalelse fra SCTEE af 3. oktober 2003, der også tog behørigt hensyn til undersøgelsen fra Nederlandene, at alle de øvrige anvendelser af SCCP ikke giver anledning til bekymring for menneskers sundhed.

(50) Det kan i lyset af ovenstående og i mangel af enhver dokumentation, der måtte påvise det modsatte, konkluderes, at de nationale bestemmelser ikke er berettigede ud fra hensynet til menneskers sundhed.

2.1.2. Miljøet

(51) De nationale bestemmelser skal evalueres i forhold til hvert af de punkter, hvor de er mere restriktive end kravene i direktiv 2002/45/EF, og først og fremmest forbuddet mod anvendelserne af SCCP som bestanddel af andre stoffer og præparater til metalforarbejdning.

2.1.2.1. Forbud mod brugen af SCCP som bestanddel af andre stoffer og præparater til metalforarbejdning

(52) I direktiv 2002/45/EF tillades anvendelsen af SCCP som bestanddel af andre stoffer og præparater til metalforarbejdning i koncentrationer indtil 1 %. Denne grænseværdi, der ikke er anført i Kommissionens oprindelige forslag, blev indført for at undgå, at direktivet også kommer til at gælde mellemkædede chlorparaffiner (MCCP). MCCP indeholder SCCP som bestanddele eller urenheder i koncentrationer fra 0,3 til 1 % og "kan bruges til samme formål som SCCP og som erstatning for SCCP som tilsætningsmiddel ved højt tryk i skærevæske til metalforarbejdning, som blødgørere i maling og som tilsætningsstoffer i fugemasse"(26). Fællesskabslovgiveren har fundet, at denne koncentrationsværdi kan sikre et passende miljøbeskyttelsesniveau uden at foregribe eventuelle fremtidige foranstaltninger vedrørende MCCP, inden resultaterne af den igangværende EU-risikovurdering af sidstnævnte stof foreligger(27).

(53) Det fremgår hverken af den oprindelige risikovurderingsrapport om SCCP, den tilknyttede udtalelse fra SCTEE af 27. november 1998 eller konklusionerne af risikovurderingen, der blev vedtaget ved Kommissionens henstilling 1999/721/EØF(28), om denne koncentrationsværdi giver en tilstrækkelig beskyttelse. I sin udtalelse af 22. december 2002 stiller SCTEE, efter nøje at have gennemgået de nye oplysninger om SCCP og udtrykkeligt at have taget hensyn til begrænsningerne i direktiv 2002/45/EF, ikke spørgsmålstegn ved denne koncentrationsværdi.

(54) Efter at SCTEE er blevet anmodet af Kommissionen om at klarlægge dette spørgsmål, konkluderer udvalget i sin udtalelse af 3. oktober 2003, at denne brug af SCCP fortsat kan medføre uacceptable risici.

(55) Det kan derfor konkluderes, at de nationale bestemmelser kan være berettigede for at beskytte miljøet, i det omfang de forbyder brugen af SCCP som bestanddele i andre stoffer og præparater til metalforarbejdning.

(56) Da der ikke foreligger yderligere oplysninger, hvoraf det fremgår, at de legitime formål, der søges opnået, kan opnås ved hjælp af mindre restriktive foranstaltninger, herunder især en lavere koncentrationsværdi for SCCP som bestanddele i andre stoffer og præparater, kan det endvidere konkluderes, at de nationale bestemmelser ikke synes at være for vidtrækkende i forhold til formålet.

2.1.2.2. Forbud mod brugen af SCCP som stoffer og som bestanddele af andre stoffer og præparater til de øvrige anvendelser

(57) Forbuddet mod alle de øvrige anvendelser af SCCP som stoffer vil blive vurderet først.

(58) Det fremgår ikke af den oprindelige risikovurderingsrapport om SCCP og den tilknyttede udtalelse fra SCTEE af 27. november 1998, at brugen af SCCP til andre formål end metalforarbejdning og færdigbehandling af læder indebærer miljørisici. Denne konklusion støttes af Kommissionen i henstilling 1999/721/EØF(29). Efter nøje at have gennemgået de nye oplysninger om SCCP og behørigt at have taget hensyn til de forventede gavnlige virkninger af begrænsningerne i det nyligt vedtagne direktiv 2002/45/EF har SCTEE i sin udtalelse af 22. december 2002 givet udtryk for, at det ikke var nødvendigt at ændre denne konklusion.

(59) Konklusionerne i den endelige ajourførte risikovurderingsrapport, der blev udarbejdet af Det Forenede Kongerige ultimo juli 2003, adskiller sig fra konklusionerne af de tidligere vurderinger. Denne rapport indeholder en mere omfattende vurdering af de miljørisici, der skyldes disse anvendelser, på grundlag af nye oplysninger og data. Ud over en ny vurdering af de pågældende miljørisici, der foretages ved hjælp af den traditionelle PEC/PNEC-baserede metode ("klassisk risikovurdering"), gives der en vurdering af risiciene for havmiljøet i en større skala i forhold til kriteriet for identifikation af PBT-stoffer ("PBT-vurdering"). Den ajourførte rapport afløser således de forrige rapporter og de tilknyttede efterfølgende udtalelser for så vidt angår de fælles afsnit, som man derfor skal se bort fra ved vurderingen af de nationale bestemmelser.

(60) Kommissionen har tidligere gennemgået den første udgave af denne rapport i form af et udkast, som Det Forenede Kongerige fremlagde for Kommissionen i februar 2003, og den konkluderede i sin beslutning 2003/549/EF, at den indeholdt uklare oplysninger om, hvorvidt de foreliggende data udgjorde et tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag for anvendelsen af risikobegrænsende foranstaltninger. Kommissionen konstaterer desuden, at det ikke klart fremgår af udkastet til rapporten, hvilke anvendelser af SCCP der giver anledning til bekymring, eller i hvilket omfang det kunne være begrundet at træffe risikobegrænsende foranstaltninger for at tackle disse spørgsmål på passende vis.

(61) Selv om den endelige udgave af rapporten præciserer visse aspekter af risikovurderingen, indeholder den fortsat uklare oplysninger. På den ene side anses resultaterne af den "klassiske risikovurdering" for ikke at være tilstrækkelig pålidelige. "PBT-vurderingen" anses ligeledes for ikke at være afgørende. På den anden side gives der udtryk for det synspunkt, at den omfattende spredning af SCCP i miljøet kombineret med disse stoffers formodede PBT-egenskaber giver anledning til bekymring, der kan berettige anvendelsen af kontrolforanstaltninger på grundlag af forsigtighedsprincippet med henblik på at begrænse udledningen i vandmiljøet og jordbunden.

(62) Efter at have gennemgået den ajourførte rapport og bemærket de resterende usikkerhedsmomenter gav medlemsstaternes tekniske eksperter udtryk for, at man hurtigst muligt skulle overveje at indføre risikobegrænsende foranstaltninger.

(63) SCTEE kommer i sin udtalelse af 3. oktober 2003 frem til en anden konklusion. I modsætning til referenten og medlemsstaternes tekniske eksperter er SCTEE af den opfattelse, at de data og oplysninger, der er relevante for "PBT-vurderingen", ikke giver et tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag for anvendelsen af risikobegrænsende foranstaltninger, også selv om de bekræfter klassifikationen af SCCP som PBT-stoffer. Hvad angår resultaterne af den "klassiske risikovurdering" er SCTEE, til trods for de resterende usikkerhedsmomenter, enig i den vurdering, at anvendelsen af SCCP i tekstiler og gummi kan medføre eventuelle miljørisici. Desuden fremhæver SCTEE, at alle andre anvendelser af SCCP kan give anledning til bekymring med hensyn til deres virkning på jordbund og sedimenter. SCTEE mener dog ikke, at de tilgængelige data og oplysninger udgør et tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag for anvendelsen af risikobegrænsende foranstaltninger. Fordi man forholdsvist hurtigt vil kunne indsamle de data, som er nødvendige for at fjerne de sidste usikkerhedsmomenter, er SCTEE i stedet af den opfattelse, at man burde vente med at anvende risikobegrænsende foranstaltninger, indtil resultatet af den nye vurdering, som foretages på grundlag af passende PEC- og PNEC-værdier, foreligger.

(64) Det fremgår af ovenstående, at der fortsat er en vis usikkerhed forbundet med vurderingen af risici ved de øvrige anvendelser af SCCP. Mens der er forskellige meninger om, hvorledes de tilgængelige oplysninger skal fortolkes med hensyn til begrundelsen for at anvende risikobegrænsende foranstaltninger, er der enighed om, at alle de øvrige anvendelser af SCCP - af forskellige årsager og i forskelligt omfang - giver anledning til bekymring.

(65) Kommissionen henviser til, at en situation med videnskabelig usikkerhed med hensyn til, hvorvidt der foreligger en konkret risiko, kan berettige, at man ud fra forsigtighedsprincippet opretholder de beskyttelsesforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre det ønskede beskyttelsesniveau, i en begrænset periode, hvis denne periode er nødvendig for at afklare denne videnskabelige usikkerhed(30). Der er ingen tvivl om, at en sådan situation foreligger med hensyn til de potentielle risici ved de øvrige anvendelser af SCCP. Den bekymring for en potentiel risiko, der gives udtryk for, medfører desuden, at Kommissionen ikke kan udelukke, at direktiv 2002/45/EF, der tillader disse anvendelser, ikke på tilstrækkelig vis sikrer det beskyttelsesniveau, som Nederlandene søger at opnå.

(66) Det kan under disse omstændigheder og under hensyntagen til forsigtighedsprincippet konkluderes, at de nationale bestemmelser, i det omfang de forbyder de øvrige anvendelser af SCCP, kan forblive i kraft i en begrænset periode for ikke at afbryde eksisterende foranstaltninger, der måtte anses for berettigede i lyset af en kommende risikovurdering. Denne konklusion synes desuden at finde begrundelse i det forhold, at SCCP betragtes som prioriterede farlige stoffer i henhold til direktiv 2000/60/EF, for hvilke foranstaltninger med henblik på standsning eller udfasning af udledninger, emissioner og tab betragtes som nødvendige for at sikre både en bedre beskyttelse og en forbedring af vandmiljøet.

(67) Ovenstående konklusion finder anvendelse på forbuddet mod de øvrige anvendelser af SCCP som stoffer. Hvad angår forbuddet mod anvendelsen af SCCP som bestanddele i andre stoffer og præparater skal det først og fremmest bemærkes, at disse anvendelser ikke er omfattet af den ajourførte risikovurderingsrapport. SCTEE, der af Kommissionen blev anmodet om at klarlægge, om disse anvendelser udgør en risiko, konkluderer i sin udtalelse af 3. oktober 2003, at det gør de ikke, undtagen ved anvendelse i plast, hvor der kan opstå visse problemer.

(68) Det kan derfor konkluderes, at de nationale bestemmelser ikke er berettigede for at beskytte miljøet, i det omfang de forbyder anvendelsen af SCCP som bestanddele i andre stoffer og præparater til de øvrige anvendelser, undtagen i plast.

(69) Der mangler fortsat at blive foretaget en vurdering af, om de nationale bestemmelser, i det omfang Kommissionen vurderer, at de midlertidigt kan bibeholdes, ikke er for vidtrækkende i forhold til formålet. Kommissionen bemærker i denne henseende, at der finder drøftelser sted inden for rammerne af direktiv 2000/60/EF for at finde frem til en passende omkostningseffektivitet og passende foranstaltninger til kontrol af emissionen af SCCP, og at det indtil videre ikke har været muligt at finde frem til foranstaltninger, der er mindre restriktive end de nationale foranstaltninger, og som kan sikre, at niveauet for miljøets eksponering for SCCP som følge af de øvrige anvendelser effektivt holdes på et minimum. De nationale bestemmelser synes på basis af de tilgængelige oplysninger at være de eneste, der gør det muligt at fastholde det høje miljøbeskyttelsesniveau, som Nederlandene tilstræber.

(70) Det kan på basis af de tilgængelige oplysninger, og indtil man finder frem til ovennævnte passende risikobegrænsende foranstaltninger, derfor konkluderes, at de nationale bestemmelser ikke er for vidtrækkende i forhold til formålet.

(71) Kommissionen vil undersøge, om den skal tilpasse direktiv 2002/45/EF og/eller foreslå passende foranstaltninger i henhold til direktiv 2000/60/EF under hensyntagen til eventuelle supplerende oplysninger som nævnt ovenfor.

2.2. VURDERING AF, OM DE PÅGÆLDENDE FORANSTALTNINGER ER ET MIDDEL TIL VILKÅRLIG FORSKELSBEHANDLING, EN SKJULT BEGRÆNSNING AF SAMHANDELEN MELLEM MEDLEMSSTATERNE ELLER ER EN HINDRING FOR ET VELFUNGERENDE INDRE MARKED

2.2.1. Vurdering af, om de pågældende foranstaltninger er et middel til vilkårlig forskelsbehandling

(72) I henhold til artikel 95, stk. 6, skal Kommissionen konstatere, at de påtænkte bestemmelser ikke er et middel til vilkårlig forskelsbehandling. Ifølge Domstolens retspraksis er der ikke tale om forskelsbehandling, hvis ensartede situationer ikke behandles forskelligt og forskellige situationer ikke behandles ensartet.

(73) De nationale bestemmelser er af generel karakter og finder anvendelse på anvendelserne af SCCP, uanset om stofferne fremstilles i Nederlandene eller importeres fra andre medlemsstater. Da der ikke findes noget bevis på det modsatte, kan det konkluderes, at de nationale bestemmelser ikke er et middel til vilkårlig forskelsbehandling.

2.2.2. Vurdering af, om de pågældende foranstaltninger er en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne

(74) Nationale bestemmelser, der i højere grad end et fællesskabsdirektiv begrænser anvendelsen af et produkt, bliver almindeligvis betragtet som en hindring for samhandelen, fordi produkter, der på lovlig vis markedsføres og anvendes i resten af Fællesskabet, som følge af anvendelsesforbuddet ikke må markedsføres i den pågældende medlemsstat. Det princip, der er nedfældet i artikel 95, stk. 6, skal forhindre, at begrænsninger baseret på kriterierne i stk. 4 og 5 anvendes af uretmæssige grunde og i virkeligheden er økonomiske foranstaltninger, der skal forhindre indførsel af produkter fra andre medlemsstater som et middel til indirekte at beskytte den nationale produktion.

(75) Som tidligere fastslået er det virkelige formål med de nationale bestemmelser at beskytte miljøet mod de risici, der er forbundet med anvendelsen af SCCP. Da der ikke foreligger noget bevis for, at de nationale bestemmelser i virkeligheden er foranstaltninger, der har til formål at beskytte den nationale produktion, kan det konkluderes, at de ikke er en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne.

2.2.3. Vurdering af, om de pågældende foranstaltninger er en hindring for et velfungerende indre marked

(76) Denne betingelse kan ikke fortolkes således, at den forbyder godkendelsen af enhver national bestemmelse, der med sandsynlighed vil påvirke gennemførelsen af det indre marked. Det er faktisk således, at enhver national bestemmelse, der fraviger en harmoniseringsforanstaltning, som skal bidrage til at gennemføre og opnå et velfungerende indre marked, i substansen udgør en bestemmelse, som med sandsynlighed vil påvirke det indre marked. For at bevare det nyttige i proceduren for undtagelser i traktatens artikel 95 skal begrebet "en hindring for det indre markeds funktion", sammenholdt med artikel 95, stk. 6, forstås som en uforholdsmæssig påvirkning i forhold til det forfulgte mål.

(77) Det er blevet fastslået, at de nationale bestemmelser midlertidigt kan opretholdes under henvisning til beskyttelsen af miljøet, og at de på basis af de tilgængelige oplysninger må anses for at være den eneste mulige løsning, hvis man vil sikre det høje beskyttelsesniveau, som Nederlandene tilstræber. Kommissionen er derfor af den opfattelse, at det, indtil man finder frem til passende risikobegrænsende foranstaltninger, kan konkluderes, at kravet om, at der ikke må foreligge en hindring for et velfungerende indre marked, er opfyldt.

IV. KONKLUSION

(78) Det kan på grundlag af ovenstående konkluderes, at de nationale bestemmelser:

- midlertidigt kan opretholdes under henvisning til beskyttelsen af miljøet og ikke er mere vidtrækkende end det, som er nødvendigt for at opnå det tilstræbte mål, for så vidt som de forbyder anvendelsen af SCCP som bestanddele i andre stoffer og præparater i skærevæsker til metalforarbejdning eller beregnet til anvendelse som flammehæmmende middel i plast, som blødgørere i maling, præparater til overfladebehandling eller fugemasser samt som flammehæmmende middel i tekstiler

- ikke er berettigede under henvisning til beskyttelsen af miljøet for så vidt som de forbyder anvendelsen af SCCP som bestanddele i andre stoffer og præparater i koncentrationer på under 1 %, der er beregnet til anvendelse som blødgørere i maling, præparater til overfladebehandling eller fugemasser samt som flammehæmmende middel i gummi eller tekstiler.

(79) Hertil kommer, at de nationale bestemmelser, for så vidt som de midlertidigt kan opretholdes, ikke er et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne og ikke er en hindring for et velfungerende indre marked.

(80) Kommissionen er derfor at den opfattelse, at de nationale bestemmelser kan godkendes inden for de ovenfor specificerede rammer. Kommissionen mener dog også, at deres godkendelse på grund af de særlige omstændigheder, under hvilke de nationale bestemmelser er blevet vurderet, skal være tidsbegrænset. Som anført i afsnit I.4 i nærværende beslutning er der taget initiativ til at indsamle de nødvendige oplysninger for i videst muligt omfang at afklare de usikkerhedsmomenter, der er forbundet med risikovurderingen af SCCP. Det kan derfor ikke udelukkes, at de nationale bestemmelser på grundlag af de nye oplysninger ikke vil blive betragtet som berettigede. Godkendelsen bør gælde i den periode, der er nødvendig for at indsamle og nøje vurdere de nødvendige oplysninger. Kommissionen er af den opfattelse, at det med henblik herpå er nødvendigt at lade godkendelsen gælde til og med den 31. december 2006. Godkendelsen udløber efter denne dato -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

De nationale bestemmelser om SCCP, som Nederlandene i henhold til artikel 95, stk. 4, meddelte Kommissionen den 21. januar 2003, godkendes for så vidt som de ikke finder anvendelse på anvendelsen af SCCP som bestanddele i andre stoffer og præparater i koncentrationer på under 1 %, der er beregnet til anvendelse som:

- blødgørere i maling, præparater til overfladebehandling eller fugemasser

- flammehæmmende middel i gummi, plast eller tekstiler.

Artikel 2

Denne beslutning finder anvendelse til og med den 31. december 2006.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til Kongeriget Nederlandene.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. december 2003.

På Kommissionens vegne

Erkki Liikanen

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 177 af 6.7.2002, s. 21.

(2) EFT L 262 af 27.9.1976, s. 201.

(3) EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37.

(4) De kontraherende parter har ved Paris-konventionen forpligtet sig til at tage ethvert muligt skridt til at hindre og bekæmpe landbaseret havforurening. Alle EU-medlemsstater, bortset fra Østrig, Grækenland, Luxembourg og Italien, har tiltrådt konventionen. Det Europæiske Fællesskab er også kontraherende part. Paris-kommissionen (Parcom), der består af repræsentanter for hver af de kontraherende parter, har ansvaret for at forvalte konventionen. I henhold til artikel 18, stk. 3, kan kommissionen vedtage programmer og forholdsregler til forebyggelse eller begrænsning af landbaseret forurening med visse kemiske stoffer, der er opført i kapitel I, II og III i denne konventions bilag A. Parcom-afgørelse 95/1, som er vedtaget i henhold til artikel 18, stk. 3, bestemmer, at visse anvendelser af SCCP gradvist afvikles efter følgende tidsplan: anvendelse som blødgørere i maling og præparater til overfladebehandling, anvendelse i skærevæsker til metalforarbejdning og anvendelse som flammehæmmende middel i gummi, plast eller tekstiler pr. 31. december 1999 og anvendelse som blødgørere i fugemasser og som flammehæmmende middel i transportbånd udelukkende til anvendelse inden for minedrift pr. 31. december 2004. Af de elleve medlemsstater af Det Europæiske Fællesskab, der er kontraherende part i Paris-konventionen, har alle, bortset fra Det Forenede Kongerige, forpligtet sig til at overholde Parcom-afgørelse 95/1. Det Europæiske Fællesskab er ikke part i Parcom-afgørelsen. Paris-konventionen er erstattet af den nye konvention om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav (Ospar-konventionen, 1992). I henhold til den nye konvention er Paris-kommissionen erstattet af en ny Ospar-kommission.

(5) Italien, Danmark, Det Forenede Kongerige, Østrig og Tyskland.

(6) Direktiv 2002/45/EF fastsætter en koncentrationsgrænse på 1 % for SCCP til anvendelse som bestanddele i andre stoffer og præparater.

(7) Se fodnote 4.

(8) EFT L 131 af 26.5.1994, s. 3.

(9) EFT L 84 af 5.4.1993, s. 1. Der indføres ved denne forordning bl.a. en fællesskabsprocedure for vurdering af risikoen ved eksisterende stoffer, dvs. stoffer, der er opført i Einecs-fortegnelsen (European Inventory of Existing Commercial Substances) (EFT C 146 af 15.6.1990, s. 1). Der skal i henhold til forordningen vedtages lister over prioriterede stoffer, der skal underkastes Fællesskabets risikovurdering, nærmere bestemt ved en kommissionsforordning, hvoraf det for hvert stof fremgår, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for vurderingen ("referent"-medlemsstat). Der skal anvendes bestemte procedurer og metoder ved vurderingen af den faktiske eller mulige risiko for mennesker og miljø ved de pågældende stoffer. De er angivet i Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 af 28. juni 1994 om principperne for vurdering af risici for mennesker og miljø ved eksisterende stoffer i overensstemmelse med Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 (EFT L 161 af 29.6.1994, s. 3) og yderligere beskrevet i Technical Guidance Document on Risk Assessment for New and Existing Substances (TGD - http://ecb.jrc.it/existing- chemicals/). Opfølgningen af risikovurderingen og om nødvendigt den anbefalede strategi vedtages endeligt på fællesskabsplan, i reglen ved en henstilling fra Kommissionen. På grundlag af den således vedtagne risikovurdering og strategihenstilling påhviler det derpå Kommissionen om nødvendigt at foreslå fællesskabsforanstaltninger inden for rammerne af direktiv 76/769/EØF eller inden for rammerne af andre relevante eksisterende fællesskabsinstrumenter.

(10) Medlemsstaternes eksperter mødes jævnligt for at tage risikovurderingsrapporterne op til fornyet overvejelse med henblik på at udarbejde de foranstaltninger, der skal vedtages i henhold til den udvalgsprocedure, som blev indført ved forordning (EØF) nr. 793/93.

(11) "SCTEE opinion on the results of the risk assessment of SCCPs carried out in the framework of Council Regulation (EEC) No 793/93 on the evaluation and control of the risks of existing substances", udtalelse afgivet på SCTEE's 6. plenarmøde, Bruxelles den 27. november 1998: http://europa.eu.int/comm/ food/fs/sc/sct/out23_en.html.

(12) EFT L 355 af 30.12.1998, s. 1. I dette direktiv tilføjes SCCP bl.a. til bilag I til sidstnævnte direktiv. Bilag I er en liste over farlige stoffer, for hvilke der er vedtaget en harmoniseret klassificering og etikettering på fællesskabsplan efter fremgangsmåden i artikel 4, stk. 3, i samme direktiv.

(13) EFT 196 af 16.8.1967, s. 1.

(14) "European Union Risk Assessment Report, CAS No.: 85535-84-8, EINECS No.: 287-476-5, alkanes, C10-13, chloro, 1st priority list, Volume: 4 - European Commission Joint Research Centre, Institute for health and Consumer Protection, European Chemicals Bureau, Existing substances Institute for Health and Consumer Protection, Joint Research Centre, European Commission" - http://ecb.jrc.it/existing- chemicals/

(15) EFT L 292 af 13.11.1999, s. 42.

(16) Fordelingskoefficienten for organisk kulstof, et parameter, der angiver et stofs fordeling mellem organisk kulstof i jordbunden (f.eks. humussyre) og vand.

(17) SCTEE opinion on "SCCPs" - Follow-up to Directive 2002/45/EC, udtalelse afgivet på SCTEE's 35. plenarmøde, Bruxelles, den 17. december 2002: http://europa.eu.int/comm/ food/fs/sc/sct/out23_en.html.

(18) Se fodnote 10.

(19) Ifølge TGD (se fodnote 9) antages stoffer med PBT-egenskaber at kunne forurene havmiljøet i en større skala, hvilket således kræver foranstaltninger til emissionens kontrol.

(20) Denne metode til risikovurdering, der beskrives i Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 og yderligere detaljeres i Technical Guidance Document (se fodnote 9), går ud på at beregne forholdet mellem Predicted Environmental Concentration (PEC) for et bestemt stof og Predicted No Effect Concentration (PNEC) for samme stof i forskellige specifikke delmiljøer, idet et tal på over 1 er udtryk for en reel eller potentiel risiko afhængigt af den usikkerhed, der skal tilskrives PEC- og PNEC-værdierne.

(21) SCTEE-udtalelse "The scientific basis of the national provisions on Short Chain Chlorinated Paraffins (SCCPs) being more restrictive than those laid down in Directive 2002/45/EC that The Netherlands intends to maintain in accordance with Article 95(4) of the EC Treaty" - vedtaget af SCTEE ved skriftlig procedure den 3. oktober 2003. http://europa.eu.int/comm/ food/fs/sc/sct/out200_en.pdf.

(22) I henhold til forordningen skal producenter og importører forelægge referenten visse oplysninger eller foretage visse prøvninger. Artikel 10 indeholder en bestemmelse om, at såfremt referenten finder, at der med henblik på risikovurdering er behov for at anmode producenterne eller importørerne om at fremlægge yderligere oplysninger eller foretage yderligere undersøgelser, skal denne underrette Kommissionen derom, og beslutningen om at pålægge ovennævnte producenter eller importører at indgive yderligere oplysninger eller udføre yderligere undersøgelser træffes efter fremgangsmåden i artikel 15.

(23) EFT L 331 af 15.12.2001, s. 1.

(24) EUT C 100 af 26.4.2003, s. 20.

(25) Se betragtning 20 i nærværende beslutning.

(26) Se OSPAR-kommissionens dokument om SCCP, 2001, punkt 33.

(27) MCCP er genstand for risikovurdering inden for rammerne af forordning (EØF) nr. 793/93, hvor Det Forenede Kongerige fungerer som referent.

(28) Se betragtning 20 i nærværende beslutning.

(29) Se betragtning 20 i nærværende beslutning.

(30) Meddelelse fra Kommissionen om forsigtighedsprincippet (KOM(2000) 1).