Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32003D0630

    2003/630/EF: Kommissionens beslutning af 29. august 2003 om overgangsforanstaltninger, der skal anvendes af Ungarn for veterinærkontrol af animalske produkter fra Rumænien (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2003) 3074)

    EUT L 218 af 30.8.2003, p. 55–56 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2006; ophævet ved 32006R1792

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2003/630/oj

    32003D0630

    2003/630/EF: Kommissionens beslutning af 29. august 2003 om overgangsforanstaltninger, der skal anvendes af Ungarn for veterinærkontrol af animalske produkter fra Rumænien (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2003) 3074)

    EU-Tidende nr. L 218 af 30/08/2003 s. 0055 - 0056


    Kommissionens beslutning

    af 29. august 2003

    om overgangsforanstaltninger, der skal anvendes af Ungarn for veterinærkontrol af animalske produkter fra Rumænien

    (meddelt under nummer K(2003) 3074)

    (EØS-relevant tekst)

    (2003/630/EF)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet(1), ændret ved bilag II.6.B.1.53, litra b), til akten vedrørende Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse, særlig artikel 21,

    under henvisning til akten vedrørende vilkårene for Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union, særlig artikel 42, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Ungarn er blevet indrømmet en overgangsperiode på tre år med hensyn til visse aspekter af veterinærkontrolordningen, hvad angår standarderne for de faciliteter, der kræves på grænsen til Rumænien til kontrollen af animalske produkter.

    (2) Denne bestemmelse omfatter udelukkende kravene til faciliteter, og alle andre aspekter af procedurerne for veterinærkontrol bør gennemføres i henhold til EU-kravene.

    (3) Det bør derfor fastsættes, på hvilket grænsekontrolsted animalske produkter fra Rumænien kan kontrolleres på grænsen til Ungarn, og at der gives passende dispensation fra kravene til kontrolfaciliteterne for animalske produkter på dette grænsekontrolsted.

    (4) Den dispensation fra kravet om adskillelse, der gælder for grænsekontrolsteder, der kun kontrollerer et begrænset antal sendinger, jf. artikel 4, stk. 5, i Kommissionens beslutning 2001/812/EF(2), bør finde anvendelse uanset det antal sendinger, der er fastsat i forbindelse med dispensationen.

    (5) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed -

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    Animalske produkter, der transporteres ad landevej fra Rumænien, skal føres ind på Ungarns område via det grænsekontrolsted, der er angivet i bilaget.

    Artikel 2

    Artikel 4, stk. 5, i Kommissionens beslutning 2001/812/EF gælder for det grænsekontrolsted, der er angivet i bilaget, uanset antallet af sendinger, der passerer gennem dette grænsekontrolsted.

    Artikel 3

    Denne beslutning får virkning med forbehold af tiltrædelsesaktens ikrafttræden og da på datoen herfor.

    Artikel 4

    Denne beslutning anvendes indtil den 30. april 2007.

    Artikel 5

    Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 29. august 2003.

    På Kommissionens vegne

    David Byrne

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 24 af 30.1.1998, s. 9.

    (2) EFT L 306 af 23.11.2001, s. 28.

    BILAG

    Grænsekontrolsteder på grænsen mellem Ungarn og Rumænien.

    Nagylak

    Top