32003D0260

Kommissionens beslutning

af 21. februar 2002

om en fusions forenelighed med fællesmarkedet og EØS-aftalen

(Sag COMP/M.2495 - Haniel/Fels)

(meddelt under nummer K(2002) 554)

(Kun den tyske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2003/260/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 57, stk. 2, litra a),

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 af 21. december 1989 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1310/97(2), særlig artikel 8, stk. 2,

under henvisning til Kommissionens beslutning af 17. oktober 2001 om at indlede procedure i denne sag,

efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Kontrol med Fusioner og Virksomhedsovertagelser(3),

under henvisning til den endelige rapport fra høringskonsulenten i denne sag(4), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Den 4. september 2001 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EØF) nr. 4064/89 ("fusionsforordningen") en anmeldelse, hvorefter Haniel Baustoff-Industrie Zuschlagsstoffe GmbH ("HBI") påtænkte at erhverve enekontrol med Fels-Werke GmbH ("Fels") ved køb af andele.

(2) Efter at have behandlet anmeldelsen konkluderede Kommissionen indledningsvis, at den anmeldte transaktion er omfattet af fusionsforordningens anvendelsesområde og rejser alvorlig tvivl med hensyn til, om den er forenelig med fællesmarkedet og EØS-aftalen.

(3) Den 17. oktober 2001 besluttede Kommissionen derfor i henhold til fusionsforordningens artikel 6, stk. 1, litra c), at indlede proceduren. For så vidt den påtænkte fusion vedrører Tyskland, henviste Kommissionen med beslutning af samme dag sagen til de kompetente tyske myndigheder i henhold til fusionsforordningens artikel 9, stk. 3.

(4) Efter en indgående undersøgelse af sagen er Kommissionen nu nået til den konklusion, at den anmeldte fusion ikke skaber eller styrker en dominerende stilling, som bevirker, at den effektive konkurrence vil blive hæmmet betydeligt inden for en væsentlig del af fællesmarkedet.

I. PARTERNE OG TRANSAKTIONEN

(5) HBI er et indirekte ejet datterselskab af Franz Haniel & Cie GmbH ("Haniel"), et diversificeret tysk holdingselskab. I sektoren for byggematerialer er Haniel aktiv inden for fremstilling og salg af byggematerialer til vægkonstruktion som f.eks. kalksandsten, porebeton og færdigblandet beton. Haniels væsentlige aktiviteter er koncentreret i Tyskland; via sin indirekte kapitalandel i det nederlandske kooperativ Coöperatieve Verkoop- en Produktievereniging van Kalkzandsteenproducenten ("CVK") driver Haniel imidlertid også virksomhed i Nederlandene. Haniel har kapitalandele i ca. 30 kalksandstensfabrikker i Tyskland, 8 i Nederlandene, 1 i Belgien og 2 i Polen. Derudover driver Haniel en kalksandstensfabrik til formursten (facadesten) i Danmark og har kapitalandele i 3 fabrikker for fremstilling af færdigblandet beton i Frankrig.

(6) Den 16. oktober 2001 modtog Kommissionen en anmeldelse, hvorved Haniel ved fusion påtænkte at overtage Ytong Holding AG ("Ytong"), et datterselskab af Rheinisch-Westfälische Kalkwerke AG, som på sin side kontrolleres af det britiske selskab RMC plc., (sag COMP/M.2568 - Haniel/Ytong). Denne anmeldelse er stadig under behandling. Den 30. november 2001 henviste Kommissionen ligeledes denne sag, for så vidt den vedrører Tyskland, til de kompetente tyske myndigheder i henhold til fusionsforordningens artikel 9 og indledte i øvrigt med hensyn til denne fusion også proceduren i henhold til fusionsforordningens artikel 6, stk. 1, litra c).

(7) Fels, et datterselskab af det tyske selskab Preussag AG ("Preussag"), fremstiller selv eller via sit datterselskab Hebel AG ("Hebel") byggematerialer som f.eks. porebeton, kalkprodukter, gipsfiberplader og tørmørtelprodukter og sælger disse. Selskabet driver desuden virksomhed inden for fremstilling og salg af præfabrikerede huse lavet af porebeton samt planlægning og opførelse af porebeton-produktionsanlæg.

Haniel har til hensigt at overtage alle andele i Fels fra Preussag.

II. FUSIONEN

(8) Haniel erhverver via den påtænkte transaktion enekontrol med Fels. Dette udgør derfor en fusion efter fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

III. FÆLLESSKABSDIMENSION

(9) De deltagende virksomheders samlede omsætning på verdensplan overstiger 5 mia. EUR(5) (Haniel: 18,7 mia. EUR, Fels: 0,8 mia. EUR). Haniel og Fels har hver især en samlet omsætning i Fællesskabet på over 250 mio. EUR (Haniel: 17,5 mia. EUR, Fels: 0,7 mia. EUR). Fels har over to tredjedele af sin samlede omsætning på fællesskabsplan i Tyskland, mens dette ikke er tilfældet i forbindelse med Haniel. Den anmeldte fusion er derfor af fællesskabsdimension.

IV. SAGSFORLØB

(10) Den 28. september 2001 modtog Kommissionen en anmodning fra den kompetente tyske konkurrencemyndighed, Bundeskartellamt, om at henvise den påtænkte fusion, for så vidt den vedrører Tyskland, til de tyske konkurrencemyndigheder. Anmodningen om henvisning vedrører markedet for byggematerialer til bagmur over terrændæk i Tyskland, men ikke markederne for byggematerialer til vægkonstruktion uden for Tyskland. Ved beslutning af 17. oktober 2001 henviste Kommissionen sagen, for så vidt den vedrører Tyskland, til de kompetente tyske myndigheder.

(11) Ligeledes den 17. oktober 2001 besluttede Kommissionen efter fusionsforordningens artikel 6, stk. 1, litra c), at indlede proceduren, for så vidt angår den del af sagen, der ikke blev henvist til de tyske myndigheder.

V. FORENELIGHED MED FÆLLESMARKEDET

A. DE RELEVANTE PRODUKTMARKEDER

(12) Der er overlapninger mellem parternes aktiviteter med hensyn til produktion og salg af byggematerialer til vægkonstruktion. Haniel producerer og sælger kalksandsten og elementer af kalksandsten, i Nederlandene via kooperativet CVK. Fels sælger porebeton- og gipsprodukter. Foruden kalksandsten, porebeton og gipsprodukter anvendes også betonprodukter og tegl til konstruktion af vægge samt, om end i mindre omfang, stål- og træplader.

1. PRODUKTER

(13) Kalksandsten er en mursten fremstillet af kalk, sand og vand, som derpå presses og hærdes under damptryk. Kalksandsten anvendes udelukkende til konstruktion af vægge. Stenene bliver i reglen enten pudset, påført tyndpuds eller skjult bag en skalmur. Hvis murværk af kalksandsten er synligt, er der i reglen tale om kalksandsten til formur (facadesten), som kun fremstilles i små formater(6). Disse udgør et særskilt marked, som ikke vil blive behandlet yderligere i denne forbindelse, da parterne kun i ringe udstrækning fremstiller sådanne formursten. Foruden kalksandsten anvendes også større vægelementer af kalksandsten (i Nederlandene normalt med mål på indtil 900 x 625 x 300 mm).

(14) Porebeton er en byggesten af sand, kalk og cement, som under fremstillingsprocessen gennem tilførsel af aluminiumspulver og dettes reaktion med vand danner en fin porestruktur. Porebetonprodukter (porebetonsten og porebetonelementer) anvendes hovedsaglig til bygningskonstruktion. Med hensyn til vægge kan de - navnlig porebetonsten og -elementer med stor densitet - anvendes til både bærende og ikke-bærende vægge.

(15) Gips er et let byggemateriale, som udelukkende anvendes til ikke-bærende vægge; materialet har en meget lav bæreevne. Det anvendes i form af gipsbyggeblokke og gipsplader.

(16) Beton er et andet meget brugt byggemateriale til vægkonstruktion. Betonvægge kan fremstilles ved, at færdigblandet beton støbes på stedet (in-situ beton), eller gennem anvendelse af præfabrikerede vægelementer af beton. En tredje form for beton er betonblokke i små formater. Betonvægge konstrueres udelukkende som bærende vægge.

(17) In-situ beton kan enten ved hjælp af den traditionelle metode støbes på stedet i specialfremstillede forskallinger eller anvendes i forbindelse med den såkaldte tunnelmetode (nederlandsk: "tunnelgietbouw"), hvor vægge og lofter ved hjælp af præfabrikerede "tunnelforskallinger" støbes i én arbejdsgang. Tunnelmetoden er forbundet med høje faste omkostninger og svarer sig derfor kun i forbindelse med byggeprojekter, hvor der fremstilles et stort antal identiske, retvinklede etager. I forbindelse med mindre byggeprojekter og byggeprojekter, hvor der ikke er retviklede former eller gentagne anvendelser, udgør den derfor intet passende alternativ.

(18) Præfabrikerede vægelementer af beton fremstilles på fabrikker på grundlag af præcise specifikationer, transporteres derefter til byggepladsen og monteres i den bygning, som de er bestemt til. Præfabrikerede vægelementer af beton er hovedsagelig fuldstændige vægge. De er betydelig større end de kalksandsten eller elementer af kalksandsten, der i overvejende grad anvendes til murværk, og anvendelsen heraf kræver tungt udstyr. De anvendes derfor først og fremmest til større projekter. Præfabrikerede vægelementer af beton anvendes hovedsagelig inden for erhvervsbyggeri (nederlandsk: "utiliteitsbouw", forkortet "u-bouw") og i mindre udstrækning inden for boligbyggeri ("woningbouw", "w-bouw").

(19) Teglsten fremstilles af en blanding af ler og vand gennem brænding ved over 1000 °C. Der er tale om det klassiske materiale til murværk. De enkelte teglstens størrelse er imidlertid begrænsede, da der under brændingen opstår deformationer som svind og krumninger. Ved forarbejdningen af disse produkter kræves der derfor også fugning for at opveje disse deformationer. Disse aspekter gør forarbejdningen af teglsten til en tids- og arbejdskraftkrævende proces.

(20) Stålplader anvendes hovedsagelig inden for erhvervsbyggeri og i mindre udstrækning inden for boligbyggeri. De har f.eks. til formål at udfylde vægrummet i forbindelse med bærende beton- eller stålkonstruktioner. I disse tilfælde består væggen sædvanligvis af to stålplader med en kerne af isoleringsmateriale (metalsandwichplader).

(21) Træplader anvendes inden for både erhvervs- og boligbyggeri, hovedsagelig i form af præfabrikerede vægelementer, hvormed bygninger afsluttes på ydersiderne, hvor der ikke findes bærende ydervægge. Træ anvendes i Nederlandene kun i undtagelsestilfælde til bærende vægge.

2. AFGRÆNSNING AF DE RELEVANTE PRODUKTMARKEDER, DER KAN KOMME I BETRAGTNING

(22) Kommissionen skal ved fastsættelsen af et relevant produktmarked vurdere en række produktmarkedsafgrænsninger, der kan komme i betragtning. Det skal i den forbindelse tages i betragtning, at anvendelsen og dermed substituerbarheden af forskellige byggematerialer til vægkonstruktion i ikke ubetydelig grad afhænger af nationale byggeskikke og -traditioner samt rammebetingelserne for byggeindustrien og derfor til dels er meget forskellig i nogle af EØS-landene. Kommissionen har i det væsentlige begrænset sin undersøgelse til forholdene i Nederlandene, da fusionen kun i denne medlemsstat medfører sammenlægninger af markedsandele, der er af konkurrenceretlig relevans.

a) Den anmeldende parts markedsafgrænsning (byggematerialer til vægkonstruktion)

(23) Efter Haniels opfattelse skal der på grund af de eksisterende konkurrencevilkår, navnlig manglen på enhver prismæssig differentiering med hensyn til anvendelsen og det fælles salg via grossister inden for byggematerialer, tages udgangspunkt i et enkelt marked for byggematerialer til vægkonstruktion. Dette marked omfatter alle produkter, som anvendes til konstruktion af vægge: teglsten, betonsten, kalksandsten, porebetonsten, præfabrikerede vægelementer af beton, elementer af kalksandsten, porebetonelementer, murmørtel, in-situ beton, stålplader, gipsplader/-byggeblokke, træplader. Med hensyn til konceptionen af en bygning har Haniel anført, at der generelt er mulighed for at vælge mellem forskellige løsninger til vægkonstruktionen.

(24) Ifølge Haniel fastlægger arkitekten eller projektudvikleren sædvanligvis de krav, der skal opfyldes med hensyn til bygningens bæreevne, ældningsbestandighed, vedligeholdelsesudgifter, varmeisolering, brandsikring og lydisolering. I nogle tilfælde vælger arkitekten også byggematerialet i bygningsspecifikationerne. Ifølge Haniel giver disse specifikationer imidlertid også i mange tilfælde mulighed for alternative løsninger. Byggevirksomheden er frit stillet med hensyn til valget af byggemateriale, forudsat at ydelsesspecifikationerne opfyldes med det valgte byggemateriale. Byggevirksomheden kan således i forbindelse med et projektforslag vælge et bestemt byggemateriale eller foreslå forskellige løsninger.

(25) Haniel har imidlertid erkendt, at de forskellige byggematerialer til vægkonstruktion ikke er fuldstændig substituerbare med hensyn til alle anvendelsesformål. I forbindelse med de betydelige forskelle i kravene til byggematerialer, som anvendes til bærende og ikke-bærende vægge, finder Haniel det hensigtsmæssigt at foretage en afgrænsning mellem særskilte markeder for byggematerialer til henholdsvis bærende vægge og ikke-bærende vægge.

b) Kommissionens tidligere praksis (murværk/bærende murværk)

(26) I sin beslutning i Preussag/Hebel-sagen(7) overvejede Kommissionen to alternative afgrænsninger af produktmarkedet uden imidlertid at lægge sig fast i denne henseende. Kommissionen overvejede på den ene side muligheden af et marked for alle byggematerialer til vægkonstruktion, som omfatter teglmursten, kalksandsten, porebetonsten og pimpsten, der kan anvendes til at konstruere vægge ved at lægge "sten på sten" (murværk). Det fremgik af de daværende undersøgelser, at disse produkter var indbyrdes substituerbare i byggeplanlægningsfasen. Inden for denne markedsafgrænsning anså Kommissionen en yderligere sondring mellem bærende og ikke-bærende vægge (bærende murværk) for at være mulig. Præfabrikerede vægelementer af beton og in-situ beton blev ikke taget i betragtning i forbindelse med disse overvejelser.

c) Bundeskartellamts praksis (murværk)

(27) Bundeskartellamt afgrænser som fast praksis produktmarkedet inden for byggematerialer til vægkonstruktion på samme måde, som Kommissionen først og fremmest overvejede i Preussag/Hebel-sagen. Bundeskartellamt tager udgangspunkt i et marked for byggematerialer til bagmur over terrændæk, som omfatter porebetonprodukter, kalksandstenprodukter, murteglsten, pimp- og betonsten. Bundeskartellamt sondrer ikke mellem bærende og ikke-bærende vægge. I Tyskland er de materialer, der anvendes til begge slags vægge, efter Bundeskartellamts opfattelse i det væsentlige de samme.

d) Den nederlandske konkurrencemyndighed NMa's praksis (byggematerialer til bærende vægkonstruktion)

(28) Nederlandse Mededingingsautoriteit (NMa, den nederlandske konkurrencemyndighed) sondrer derimod mellem bærende og ikke-bærende vægge, da de materialer, der anvendes til bærende og til ikke-bærende vægge, efter NMa's opfattelse i Nederlandene i vidt omfang ikke er de samme(8). Kalksandsten, som anvendes til begge slags vægge, konkurrerer med hensyn til disse forskellige anvendelsesformål med andre materialer. NMa har i sin afgrænsning af markedet for byggematerialer til bærende vægge medtaget alle byggematerialer, der anvendes til bærende vægge. Dette omfatter ikke kun de nævnte byggematerialer til murværk ("sten på sten"), men også præfabrikerede betonelementer og in-situ beton. Det bemærkes imidlertid, at NMa i en senere beslutning har åbnet mulighed for også at sondre mellem in-situ beton og andre byggematerialer til vægkonstruktion(9).

3. VURDERING

(29) På grundlag af de foreliggende oplysninger og navnlig den markedsundersøgelse, som Kommissionen har foretaget i den foreliggende sag, når Kommissionen ligesom NMa til den konklusion, at der i Nederlandene skal tages udgangspunkt i særskilte produktmarkeder for byggematerialer til bærende vægge og til ikke-bærende vægge, men at det ikke er hensigtsmæssigt at foretage en opdeling i byggematerialer til murværk og andre materialer (navnlig betonprodukter). Markedet for byggematerialer til bærende vægge omfatter alle byggematerialer, som anvendes til bærende vægge, som f.eks. teglsten, kalksandsten, porebeton, betonsten, præfabrikerede vægelementer af beton og eventuelt in-situ beton. Resultatet af markedsundersøgelsen tyder imidlertid på, at in-situ beton bør udelukkes, navnlig in-situ beton, der forarbejdes ved hjælp af tunnelmetoden; en generel konklusion er imidlertid ikke nødvendig i denne henseende, da det ikke indvirker på vurderingen af fusionen. Markedet for byggematerialer til ikke-bærende vægge omfatter i overensstemmelse hermed alle byggematerialer, som anvendes i forbindelse med ikke-bærende vægge, som f.eks. kalksandsten, porebeton, gipsbyggeblokke og -plader, stålplader og træ. Følgende ligger til grund for denne konklusion:

(30) Alle byggematerialer, som Haniel har medtaget i den markedsafgrænsning, som selskabet har foreslået, er egnede til konstruktion af vægge og anvendes også rent faktisk til dette formål. Kommissionens markedsundersøgelse i Nederlandene har imidlertid vist, at ikke alle disse materialer konkurrerer indbyrdes.

a) Egenskaber ved de forskellige byggematerialer til vægkonstruktion

(31) De nævnte byggematerialer til vægkonstruktion har hver især forskellige egenskaber, som tages i betragtning ved valget af et bestemt byggemateriale til vægkonstruktion i forbindelse med et bestemt byggeprojekt.

(32) Kalksandsten er et billigt byggemateriale, som ganske vist ikke kan nå samme dimensioner som præfabrikerede porebetonelementer, men med mål på indtil 900 x 625 x 300 mm kan de blive større end traditionelle mursten. Derudover har kalksandsten ligesom porebeton en glat overflade, som ikke kræver fugning. Elementerne kan klæbes sammen. Desuden tilsaves produkter af kalksandsten efter byggeplanerne på fabrikken, således at elementer, som danner gavlformen eller vinduesåbningerne, allerede er præfabrikerede. Alle disse aspekter nedsætter tids- og arbejdskraftforbruget i forhold til f.eks. teglsten. Samtidig kræver kalksandsten ingen store investeringer som tunge kraner, som i forbindelse med præfabrikerede elementer af beton, eller støbeforskallinger, som i forbindelse med in-situ beton. Som følge af materialets fremragende bærende egenskaber anvendes kalksandsten til bærende og i mindre omfang også til ikke-bærende vægge i Nederlandene. Ca. [60-80]*(10)-[ >80]* % af de kalksandsten, der anvendes til byggeri i Nederlandene, går til bærende murværk. Som materiale til ikke-bærende vægge er kalksandsten forbundet med den ulempe, at det er et forholdsvis tungt materiale (ca. dobbelt så tungt som porebeton). Materialet har imidlertid gode lydisolerende egenskaber og egner sig især til høje, ikke-bærende vægge, som der ofte er behov for inden for erhvervsbyggeri. Kalksandsten er det traditionelle og mest populære byggemateriale til vægkonstruktion i Nederlandene.

(33) Præfabrikerede betonelementer kræver ikke udgifter til muring, da de allerede har den størrelse, som den pågældende væg skal have. Beton som produkt kan fremstilles med forholdsvis enkle råmaterialer. Dog skal der anvendes større hjælpemidler som f.eks. kraner, når de skal monteres, hvilket på sin side er forbundet med visse investeringsomkostninger. I forbindelse med mellemstore projekter fra 10 enheder kan dette medføre omkostningsbesparelser, da væggen fremstilles på fabrikken, og monteringen på byggepladsen er forbundet med et relativt lavt arbejdskraft- og tidsforbrug. Jo større projektet er, desto lavere bliver omkostningerne i forbindelse med den færdige væg.

(34) In-situ beton kræver på byggepladsen de største investeringer i forarbejdningen, og dette gælder navnlig in-situ beton i forbindelse med tunnelmetoden. Fremstillingen og anvendelsen af den forskalling, der er nødvendig til støbningen, og som anvendes gentagne gange i forbindelse med tunnelmetoden, er så omkostningskrævende, at den først svarer sig ved et minimum på 30-50 boligenheder og i så fald også kun, hvis disse fremstilles i identisk form og størrelse. Ved konstruktion med in-situ beton ved hjælp af tunnelmetoden er der dermed en ringe fleksibilitet med hensyn til form og størrelse. En sådan tilstræbes i Nederlandene imidlertid også i forbindelse med større projekter for at undgå monotont byggeri. In-situ beton anvendes i forbindelse med opførelse af såvel individuelle boliger som etageejendomme, hvis deres bæreevne sikres ved hjælp af et støbt betonskelet, som derpå udfyldes med byggematerialer til ikke-bærende vægge.

(35) Porebeton er et dyrt byggemateriale til vægkonstruktion. Den fremstilles på grundlag af dyre udgangsmaterialer af høj kvalitet med store energiomkostninger. Større elementer skal armeres med stål, hvilket yderligere forhøjer prisen, da der i forbindelse med armerede elementer opstår betydelige omkostninger til fremstillingen af armeringselementerne. I modsætning til stålarmering i forbindelse med beton skal denne armering belægges af hensyn til korrosionsbeskyttelsen. Porebetons konstruktive egenskaber er lidt ringere end kalksandstens, men det er muligt at opføre indtil to etager med bærende vægge. Porebeton er imidlertid kendetegnet ved fremragende varmeisoleringsegenskaber. I Tyskland anvendes ca. 80 % af de porebetonprodukter, der anvendes til vægkonstruktion, til bærende vægge, mens kun 20 % anvendes til ikke-bærende vægge. I Nederlandene er forholdet imidlertid omvendt; her anvendes porebeton i en størrelsesorden på ca. 80-85 % til ikke-bærende vægge.

(36) Gips er et let, tyndt materiale. På grund af disse egenskaber er det særdeles velegnet til ikke-bærende vægge. Kravene til gulvenes bæreevne er lave, og de er pladsbesparende. På grund af sin manglende bæreevne kan gips udelukkende anvendes til ikke-bærende vægge.

(37) Teglsten er byggematerialer af forholdsvis lille format, og på grund af deres ujævne overflade skal de fuges. Forarbejdningen af dem er dermed forbundet med et forholdsvis stort arbejdskraft- og tidsforbrug, hvilket gør teglsten uegnet til industrielt byggeri.

b) Sondringen mellem byggematerialer til bærende og til ikke-bærende vægge

(38) Markedsundersøgelsen har vist, at beslutningen om, hvilket byggemateriale til vægkonstruktionen der vælges i forbindelse med et bestemt projekt, påvirkes af såvel ordregiveren og arkitekten som byggeentreprenøren. Hvilken af de tre persongrupper der har hvor meget indflydelse på valget af byggematerialet til vægkonstruktionen, afhænger af det enkelte tilfælde.

(39) I den forbindelse spiller såvel specifikationen af ordregiverens præferencer med hensyn til f.eks. æstetik og byggeomkostninger såvel som arkitektens konstruktive krav en rolle. Kriterier, der tages i betragtning ved valget af de forskellige byggematerialer til vægkonstruktion, er kvalitet, konstruktive egenskaber, fleksibilitet i brug, materialets pris og forarbejdningsomkostninger. Der skal i denne sammenhæng tages hensyn til såvel de specielle krav, som byggeprojektet stiller, som bygningens anvendelsesformål, den nødvendige bæreevne, ældningsbestandighed, brandsikring og lydisolering, yderligere tekniske muligheder, tidsplan osv. samt projektets samlede omkostninger. For så vidt byggeentreprenøren har mulighed for at vælge byggematerialerne til vægkonstruktionen, er omkostninger og byggetempo aspekter, som denne tager i betragtning. Disse påvirkes igen af vedkommendes erfaring med bestemte byggematerialer og de investerings- og hjælpemidler (f.eks. kraner), der er til rådighed. Med hensyn til omkostningsfaktoren skal det tages i betragtning, at materialeomkostningerne altid kun udgør en del af de samlede omkostninger ved konstruktionen af en væg.

(40) Kommissionen har derfor som led i markedsundersøgelsen spurgt alle disse beslutningstagere om, hvilken procedure de følger ved valget af byggematerialer til vægkonstruktion. Producenterne af de forskellige byggematerialer blev ligeledes anmodet om oplysninger. I Nederlandene fremgik det af denne forespørgsel, at der ved valget af byggematerialer principielt sondres mellem byggematerialer til henholdsvis bærende og ikke-bærende vægge.

(41) Forskellen mellem bærende og ikke-bærende vægge er, som det allerede fremgår af betegnelsen, det pågældende byggemateriales bærende funktion. Bærende vægge sikrer bygningsstabiliteten. Der er i den forbindelse ofte tale om ydervægge. Indervægge kan imidlertid også have en bærende funktion. Der må sondres mellem sådanne vægge og vægge, som ikke har en bærende funktion med hensyn til bygningen, men kun opdeler rummet eller udfylder mellemrum inden for et bærende skelet (yder- og indervægge). Materialer til bærende vægge skal opfylde visse krav med hensyn til trykstyrke, bæreevne og stivhed. Til byggematerialer til ikke-bærende vægge stilles der derimod andre, eventuelt endog modsatte krav. Lettere ikke-bærende vægge har således den fordel, at de belaster lofternes bæreevne mindre. Tynde, ikke-bærende vægge er endvidere pladsbesparende.

(42) Disse forskellige krav til bærende og ikke-bærende vægge fører i Nederlandene til et valg mellem forskellige byggematerialer til disse forskellige anvendelsesformål. I Nederlandene anvendes først og fremmest kalksandsten til bærende vægge. [50-60]* % af alle bærende vægge fremstilles af kalksandsten. Beton er den næststørste gruppe byggematerialer. 12 % af alle bærende vægge fremstilles af in-situ beton. Mindst to femtedele af dette byggemateriale forarbejdes ved hjælp af tunnelmetoden(11). Bærende vægge af præfabrikerede vægelementer af beton tegner sig for 8 %. Porebeton og tegl spiller kun en meget underordnet rolle med en andel på 2 % (porebeton) og 5 % (tegl).

(43) Til ikke-bærende vægge anvendes derimod først og fremmest gipsprodukter. De tegner sig for en andel på 44 % i forbindelse med de ikke-bærende vægge. Den næststørste andel har porebeton med 20 %, fulgt af kalksandsten med [15-20]* %.

(44) Denne efterspørgselsadfærd er typisk for Nederlandene og adskiller sig principielt fra adfærden i andre lande som f.eks. Tyskland. Her er forholdet mellem anvendelsen af porebeton til bærende og ikke-bærende vægge nøjagtigt modsat af anvendelsen i Nederlandene. Mens 80 % af alle porebetonprodukter i Tyskland anvendes i forbindelse med bærende vægge, anvendes 85-90 % af alle porebetonprodukter i Nederlandene i forbindelse med ikke-bærende vægge. Beton spiller i Tyskland en mindre rolle i forbindelse med bærende vægge i boligbyggeri, mens teglsten og også andre mursten er af stor betydning. I Belgien synes betonsten derimod at være væsentligt mere udbredt end i Nederlandene og anvendes som det klassiske byggemateriale til vægkonstruktion. Anvendelsen af in-situ beton ved hjælp af tunnelmetoden er lang mindre udbredt i Tyskland og Belgien end i Nederlandene.

(45) Grundene til denne forskellige efterspørgselsadfærd er for det første forskellige byggetraditioner og æstetiske forestillinger, for det andet det omfattende industrialiserede byggeri i Nederlandene.

(46) I Nederlandene er byggeaktiviteterne også inden for boligbyggeriet kendetegnet ved store projekter. Mindre end 20 % af det samlede nybyggeri inden for boliger er i form af individuelt husbyggeri. I Tyskland er det derimod over 90 %. I Nederlandene frigiver regeringen store arealer til bebyggelse, hvor byggeindustrien så opfører indtil flere tusinde boligenheder (f.eks. de såkaldte "VINEX locaties"). I disse størrelsesordener svarer det sig at anvende byggematerialer, som kræver større investeringer og lavere arbejdskraftomkostninger, f.eks. in-situ beton i forbindelse med tunnelmetoden. Derfor spiller teglsten, som kræver et stort arbejdskraftforbrug på byggepladsen (lille størrelse og behov for fugning) og dermed større arbejdskraftomkostninger og et større tidsforbrug, stort set ingen rolle.

(47) Kalksandsten er det traditionelle byggemateriale i Nederlandene, da det er meget billigt, og der ligeledes kan bygges hurtigt og billigt med det med stor fleksibilitet (store elementer, fra fabrikken tilsavet til den krævede form, intet behov for fugning).

(48) Porebeton, der på grund af sin gode varmeisolering i stor udstrækning finder anvendelse i Tyskland i forbindelse med bærende vægge, kan ikke udnytte denne fordel i Nederlandene til opvejning af sin i forhold til kalksandsten betydeligt højere pris. I Tyskland anvendes 30 cm tykke porebetonelementer til bærende vægge. Disse skal kun pudses og males for at få en færdig væg, som opfylder høje varmeisoleringskrav. Der opstår ikke omkostninger til formur og yderligere isolering. I Nederlandene er glatte pudsede ydervægge derimod ikke sædvanlige. Her ønskes facader, som giver indtryk af at være teglbyggeri. Dette sker ved, at der opføres murede formure, som monteres foran den bærende væg. Dette betyder, at omkostningsfordelen ved porebeton, hvor der ikke er behov for isolering og formur, på forhånd bortfalder, og at porebeton dermed er et markant dyrere byggemateriale end kalksandsten. Porebeton anvendes i Nederlandene derfor kun undtagelsesvis til bærende vægge inden for boligbyggeri.

(49) Da porebeton imidlertid prismæssigt ligger på samme niveau som gipsvægge, er relativt let, men giver en bedre varmeisolering, anvendes porebetonprodukter til ikke-bærende vægge i Nederlandene. Kalksandsten anvendes ligeledes på dette område. For det første har dette byggemateriale meget gode lydisolerende egenskaber, hvilket i det enkelte tilfælde kan opveje dets ulemper som tungt byggemateriale. Endvidere egner det sig på grund af sine konstruktive egenskaber navnlig til høje, ikke-bærende vægge, som der hovedsagelig er behov for inden for erhvervsbyggeri.

(50) Dermed er der i Nederlandene kun i begrænset omfang konkurrence med hensyn til substituerbarhed mellem på den ene side produkter, som anvendes i forbindelse med bærende vægge, og på den anden side produkter, som anvendes i forbindelse med ikke-bærende vægge. Dette foranlediger Kommissionen til i Nederlandene at sondre mellem et produktmarked for bærende vægge og et produktmarked for ikke-bærende vægge. Dette gælder til trods for, at en række byggematerialer, som er egnede til bærende vægge, også kan finde anvendelse i forbindelse med ikke-bærende vægge og omvendt. Dette er navnlig tilfældet med hensyn til kalksandsten, som er det eneste byggemateriale til vægkonstruktion, der i nævneværdigt omfang i samme udstrækning finder anvendelse i forbindelse med bærende og ikke-bærende vægge. De producenter, der fremstiller produkter, som er egnede til begge slags vægge, står på markedet for bærende vægge i vidt omfang over for andre konkurrenter og er udsat for andre konkurrencevilkår end på markedet for ikke-bærende vægge.

(51) CVK er som den eneste producent af kalksandsten i Nederlandene i sin prissætning for produkter, som anvendes i forbindelse med bærende vægge, ikke begrænset af priser, som forlanges på markedet for produkter, som er bestemt til ikke-bærende vægge. Det fremgår af Kommissionens markedsundersøgelse, at CVK har stort kendskab til den konkrete anvendelse af sine produkter(12) og derfor formentlig vil være i stand til at afpasse sin prissætning efter anvendelsen af produkterne af kalksandsten i forbindelse med henholdsvis bærende og ikke-bærende vægge. Såfremt dette ikke er tilfældet, kan det antages, at CVK først og fremmes afpasser sin prisstrategi efter kravene på markedet for bærende vægge, da CVK sælger [ >80]* % af sine produkter på markedet for bærende vægge. Den andel på kun 10 %, som produkterne af kalksandsten til ikke-bærende vægge tegner sig for af CVK's samlede salg, er for lav til, at det kan antages, at den har en nævneværdig indflydelse på CVK's prissætning ved salget af selskabets produkter, der er bestemt til bærende vægge.

(52) Resultatet af markedsundersøgelsen rejser det spørgsmål, om og hvorvidt in-situ beton også skal omfattes af markedet for byggematerialer til bærende vægge. Dette gælder navnlig for in-situ beton, der forarbejdes ved hjælp af tunnelmetoden. Som anført ovenfor er denne metode forbundet med høje faste investeringsomkostninger, som først svarer sig ved en størrelsesorden fra ca. 30-50 boligenheder i identisk form og størrelse. Det betyder, at denne metode ikke kun ikke udgør et alternativ i forbindelse med mindre projekter, men heller ikke i forbindelse med større projekter, hvor man af æstetiske og sociale grunde ønsker at undgå et monotont byggeri. Endvidere fremstilles der ved hjælp af tunnelmetoden som nævnt ikke kun vægge, men også lofter i samme arbejdsgang. Af disse grunde udgør valget af tunnelmetoden i mindre grad en beslutning om pris end om system. Det er imidlertid ikke nødvendigt at tage endelig stilling til spørgsmålet om, hvorvidt in-situ beton og navnlig in-situ beton i forbindelse med tunnelmetoden skal omfattes af markedet for byggematerialer til bærende vægge, da det ikke indvirker på vurderingen af fusionen.

4. SAMMENFATNING VEDRØRENDE DE RELEVANTE PRODUKTMARKEDER

(53) På grundlag af betragtningerne i navnlig betragtning 29-52 er Kommissionen af den opfattelse, at der med henblik på vurderingen af den anmeldte fusion skal sondres mellem et marked for byggematerialer til bærende vægge og et marked for byggematerialer til ikke-bærende vægge i Nederlandene. I den forbindelse er det med hensyn til markedet for byggematerialer til bærende vægge ikke nødvendigt at tage endelig stilling til, om in-situ beton, navnlig in-situ beton, der forarbejdes ved hjælp af tunnelmetoden, skal omfattes af dette marked.

(54) For så vidt der i andre medlemsstater er overlapninger mellem Haniels og Fels' aktiviteter, som efter henvisningen af en del af sagen til Bundeskartellamt stadig er omfattet af Kommissionens undersøgelse, er det ikke nødvendigt at tage endelig stilling til den præcise afgrænsning af det relevante produktmarked, da der ikke vil være konkurrenceproblemer med hensyn til nogen markedsafgræsning, der kan komme i betragtning.

B. DE RELEVANTE GEOGRAFISKE MARKEDER

(55) Foruden i Tyskland er der overlapninger mellem Haniels og Fels' aktiviteter i Nederlandene, Belgien og eventuelt i Frankrig. Med hensyn til den del af fusionen, der ikke er henvist til Bundeskartellamt, medfører denne kun i Nederlandene sammenlægninger af markedsandele, der er af konkurrenceretlig relevans.

(56) Haniel har afgrænset det relevante geografiske marked med hensyn til Nederlandene som nationalt. Selv om nogle grossister inden for byggematerialer har en tendens til at operere på regionalt plan, er transportomkostninger i Nederlandene ikke af en sådan betydning, at byggematerialer ikke kan leveres i hele Nederlandenes område. Transporten af byggematerialer til vægkonstruktion foretages ved hjælp af lastvogne, for langt hovedpartens vedkommende fra produktionsstedet direkte til byggepladsen.

(57) Undersøgelserne har bekræftet, at der findes et nationalt nederlandsk marked. Markedsundersøgelsen har vist, at priserne for de fleste byggematerialer til vægkonstruktion beregnes frit leveret fra produktionsstedet for leverancer overalt i Nederlandene, selv om transportomkostninger ikke udgør en uvæsentlig omkostningsfaktor. Som eneste producent og leverandør af kalksandsten kan CVK desuden forsyne enhver byggeplads i Nederlandene direkte fra den nærmeste kalksandstensfabrik.

(58) I de nederlandske grænseområder foregår der ganske vist tilsyneladende import af byggematerialer til vægkonstruktion fra Belgien og Tyskland til Nederlandene. Denne er imidlertid marginal og kan ikke begrunde, at dele af Belgien og Tyskland omfattes af det relevante geografiske marked. Markedsundersøgelsen har vist, at der findes hindringer for adgangen til markedet, navnlig som følge af forskellige byggenormer og arbejdsmiljøregler. F.eks. må manuelt forarbejdede sten i Nederlandene ikke veje mere end 18 kg, hvilket ikke er tilfældet i andre medlemsstater. På den anden siden medfører byggenormerne i f.eks. Tyskland, at de tilsvarende vægtykkelser er større og dermed også dyrere end i Nederlandene på grund af det heraf følgende større materialeforbrug. Alle væsentlige virksomheder, som er aktive på det nederlandske marked for byggematerialer til vægkonstruktion, er også etableret i Nederlandene. Belgiske og tyske producenter, der er aktive i Nederlandene, opererer ligeledes via nederlandske datterselskaber.

(59) På baggrund af ovenstående er Kommissionen af den opfattelse, at det relevante geografiske marked, for så vidt det vedrører Nederlandene, skal afgrænses til det nationale marked i forbindelse med den foreliggende beslutning.

C. KONKURRENCEVURDERING

(60) På ingen af de berørte relevante produktmarkeder eller geografiske markeder skaber eller styrker den foreliggende fusion som omhandlet i fusionsforordningens artikel 2, stk. 2, en dominerende stilling, som bevirker, at den effektive konkurrence vil blive hæmmet betydeligt inden for fællesmarkedet eller en væsentlig del heraf.

(61) Foruden i Tyskland, hvis markeder ikke er omfattet af Kommissionens undersøgelse i den foreliggende sag, er der overlapninger mellem Haniels og Fels' aktiviteter i Nederlandene samt i mindre omfang i Belgien og eventuelt i Frankrig.

1. NEDERLANDENE

a) Haniels kontrol med CVK

(62) I forbindelse med den konkurrenceretlige vurdering af fusionen i Nederlandene er det afgørende, om markedsandelene i forbindelse med kooperativet CVK, som Haniel indirekte ejer 50 % af, skal henføres til Haniel.

(63) I Nederlandene findes der i alt 11 kalksandstensfabrikker, som alle er medlem af kooperativet CVK. Fem af disse fabrikker ejes 100 % af Haniel, tre andre fabrikker ejes 100 % af den nederlandske byggematerialekoncern Cementbouw, mens Haniel og Cementbouw hver især ejer 50 % af de øvrige tre fabrikker. Andelene i kooperativet CVK er fordelt mellem de 11 kalksandstensfabrikker, der indgår i kooperativet, på en sådan måde, at Haniels 100 %-ejede datterselskaber og Cementbouws 100 %-ejede datterselskaber hver især har kapitalandele i samme størrelsesorden i CVK, således at Haniel og Cementbouw beregningsmæssigt indirekte hver ejer 50 % af CVK.

(64) CVK, oprindeligt en fælles salgsorganisation for medlemsvirksomhederne, fik på grundlag af en pooling-aftale i 1999 overdraget den daglige ledelse af medlemsvirksomhederne. I pooling-aftalen samt i CVK's vedtægter ("statuten") er det bl.a. fastsat, at CVK-medlemsvirksomhederne er bundet af CVK's instrukser, at der kun er begrænset mulighed for, at posterne i ledelsesorganerne kan besættes med repræsentanter for moderselskaberne, og at medlemmerne er forpligtet til at optage en repræsentant for CVK i ledelsen. Det er i øvrigt aftalt, at medlemmerne kun må udpege et medlem blandt ejerne til ledelsen.

(65) De strategiske beslutninger, der vedrører CVK, træffes af kooperativets ledelsesorgan ("Raad van Bestuur") med simpelt flertal. Medlemmerne af Raad van Bestuur samt bestyrelsen ("Raad van Commissarissen") vælges og afskediges af generalforsamlingen med simpelt flertal. Ifølge pooling-aftalen og vedtægterne må intet medlem af Raad van Bestuur udøve en funktion i et af CVK-medlemmernes moderselskaber (Haniel og Cementbouw), og Raad van Commissarissen må for flertallets vedkommende ikke have personer som medlemmer, der udøver en funktion hos Haniel eller Cementbouw. Ledelsen af CVK og medlemsvirksomhederne påhviler Raad van Bestuur; Raad van Commissarissen har de kontrolbeføjelser, som traditionelt tilkommer den efter nederlandsk selskabsret, uden direkte at kunne påvirke virksomhedens strategiske beslutninger.

(66) Haniel er af den opfattelse, at dette kooperativ på grund af CVK's ovenfor beskrevne selskabsretlige struktur, selv om Haniel og Cementbouw hver især indirekte ejer 50 % af det, udelukkende kontrolleres af sig selv og ikke af medlemsvirksomhederne og/eller disses ejere ("ophævelse af kontrol").

(67) I henhold til fusionsforordningens artikel 3, stk. 3, består kontrollen med en virksomhed i muligheden for at få afgørende indflydelse på dennes drift. Det afgørende er, om den eller de, der udøver kontrol, er i stand til enkeltvis eller tilsammen at bestemme virksomhedens strategiske beslutninger. Afgørende i den forbindelse er i reglen sammensætningen af og beslutningsproceduren i det organ, som det påhviler at træffe beslutning om udpegning og afskedigelse af ledelsen og i givet fald at godkende andre strategiske beslutninger.

(68) I CVK's tilfælde påhviler det udelukkende Raad van Bestuur at træffe virksomhedens strategiske beslutninger. Den, der bestemmer sammensætningen af Raad van Bestuur, er således i stand til at kontrollere virksomheden, da det kan forventes, at medlemmerne af Raad van Bestuur i forbindelse med de strategiske beslutninger, som de skal træffe, varetager interesserne blandt den person eller de personer, som træffer beslutning om deres udnævnelse eller afskedigelse. Da medlemmerne af Raad van Bestuur udpeges af CVK's generalforsamling med simpelt flertal, og repræsentanterne for de medlemsvirksomheder, hvori Haniel ejer 100 % af andelene, og repræsentanterne for de medlemsvirksomheder, hvori Cementbouw ejer 100 % af andelene, på generalforsamlingen hver især råder over det samme antal stemmer, og repræsentanterne for de medlemsvirksomheder, hvori Haniel og Cementbouw hver især ejer 50 %, dermed er afgørende, kan både Haniel og Cementbouw indirekte blokere udnævnelsen og afskedigelsen af medlemmerne af Raad van Bestuur. Deres samtykke kræves således til enhver udnævnelse eller afskedigelse af et medlem af Raad van Bestuur.

(69) Dette betyder, at Haniel og Cementbouw i fællesskab kontrollerer CVK som omhandlet i fusionskontrolforordningens artikel 3, stk. 3.

(70) Som følge heraf er Kommissionen af den opfattelse, at CVK's markedsandele skal henføres til Haniel i forbindelse med denne beslutning.

b) Markedet for byggematerialer til bærende vægge

(71) Via sin indirekte kapitalandel i CVK, den eneste producent af kalksandsten, har Haniel i Nederlandene allerede en dominerende stilling på markedet for byggematerialer, som anvendes til bærende vægge. Denne dominerende stilling styrkes imidlertid ikke mærkbart som følge af erhvervelsen af Fels. Følgende ligger til grund for denne konklusion.

aa) Strukturen af markedet

(72) Det nederlandske marked for byggematerialer til bærende vægge havde i 2000 et volumen på 2,1 mio. m3 og en værdi på 356 mio. EUR. Såfremt in-situ beton ikke omfattes af markedet for bærende vægge, reduceres dets omfang til 1,8 mio. m3 og 276 mio. EUR. Hvis det kun er in-situ beton i forbindelse med tunnelmetoden, der ikke omfattes, vil markedet have en størrelse på 1,9 mio. m3 og en værdi på 322 mio. EUR(13).

(73) Nedenfor vises parternes og deres vigtigste konkurrenters markedsandele (efter volumen) med hensyn til alle byggematerialer til bærende vægkonstruktion samt alternativt uden henholdsvis in-situ beton og in-situ beton i forbindelse med tunnelforskalling(14):

>TABELPOSITION>

bb) CVK's (Haniel) nuværende dominerende stilling

(74) Kommissionen er af den opfattelse, at Haniel via sin kapitalandel i CVK har en dominerende stilling på det nederlandske marked for byggematerialer til bærende vægge. Dette gælder uanset spørgsmålet om, hvorvidt in-situ beton skal omfattes af dette marked eller ej.

(75) Domstolen har defineret en dominerende stilling som en virksomheds økonomiske magtposition, som sætter denne i stand til at hindre, at der opretholdes en effektiv konkurrence på det relevante marked, idet den kan udvise en i betydeligt omfang uafhængig adfærd over for sine konkurrenter og kunder og i sidste instans over for forbrugerne. En sådan stilling udelukker ikke, at der består en vis konkurrence, men den sætter det dominerende firma i stand til, om end ikke at bestemme, så dog i det mindste mærkbart at øve indflydelse på de vilkår, hvorunder konkurrencen udvikler sig, og under alle omstændigheder i vidt omfang i stand til at handle uden at skulle tage hensyn hertil og uden at denne adfærd er til skade for virksomheden.

(76) En dominerende stilling kan være en følge af en række faktorer, som hver for sig ikke nødvendigvis er afgørende, men blandt disse faktorer har omfattende markedsandele meget stor betydning. Et vigtigt bevis for, at der foreligger en dominerende stilling, er i øvrigt forholdet mellem markedsandele for de virksomheder, der deltager i fusionen, og konkurrenternes markedsandele, særlig de største konkurrenters(15).

(77) Haniel (CVK) har en markedsandel på over [50-60]* % i forbindelse med byggematerialer til bærende vægge. Haniels hovedkonkurrent er Cementbouw(16) med en markedsandel på knap [2-5]* %. I dette tal indgår ikke Cementbouws kapitalandel i CVK, som i forbindelse med denne vurdering fuldt ud er blevet henført til Haniel. Cementbouws markedsandel på ca. [2-5]* % beror alene på koncernens aktiviteter inden for præfabrikerede vægelementer af beton og in-situ beton. Den nærmeste konkurrent er producenten af in-situ beton, Mebin, med en markedsandel på ca. [2-5]* %. Efterfølgende konkurrenter har markedsandele på 2 % eller derunder.

(78) Haniels (CVK) markedsandel er dermed over ti gange så stor som den næststørste konkurrents markedsandel. I betragtning af de nære strukturelle forbindelser og Haniels og Cementbouws fælles interesser i CVK er det imidlertid på ingen måde klart, hvorvidt Cementbouw og Haniel i det hele taget konkurrerer indbyrdes. Den største konkurrent, der ikke er tilknyttet Haniel, er med en markedsandel på ca. [2-5]* % væsentlig mindre; Haniel er [10-15]* gange så stor som denne konkurrent.

(79) Såfremt in-situ beton ikke omfattes af afgrænsningen af markedet for byggematerialer til bærende vægge, vil Haniels (CVK) markedsandel udgøre [60-70]* %, da Haniel (CVK) ikke tilbyder in-situ beton. Ud fra denne hypotese vil den største uafhængige konkurrent, Mebin, endvidere ikke være aktiv på det relevante produktmarked. Dermed vil der kun være et lille antal betydeligt mindre konkurrenter, hvis markedsandele ikke overstiger, til dels endog ligger betydeligt under [0-2]* %. Hvis det kun er in-situ beton i forbindelse med tunnelmetoden der ikke omfattes af markedsafgrænsningen, vil Haniels (CVK) markedsandel udgøre [50-60]* %.

(80) Ingen af Haniels (CVK) konkurrenter i Nederlandene er aktive inden for kalksandsten. CVK er i Nederlandene den eneste producent og leverandør af dette byggemateriale. I Nederlandene er kalksandsten imidlertid af de ovenfor beskrevne grunde det traditionelle og forsat mest populære byggemateriale til vægkonstruktion. Det er endvidere det eneste byggemateriale til vægkonstruktion, som i betydeligt omfang finder anvendelse i forbindelse med såvel bærende som ikke-bærende vægge.

(81) Der er tale om betydelige hindringer for adgangen til markedet. CVK kontrollerer alle kalksandstensfabrikker i Nederlandene og dermed produktionen af langt det vigtigste af de byggematerialer, der skal omfattes af det relevante produktmarked. Kommissionens markedsundersøgelse har vist, at det for producenter af andre byggematerialer til vægkonstruktion vil være meget tidskrævende og forbundet med store investeringer at optage produktionen af produkter af kalksandsten; noget tilsvarende gælder også for andre byggematerialer som f.eks. porebeton. Produktionsprocesserne og dermed også produktionsstederne er forskellige for hvert byggemateriale til vægkonstruktion. En omstilling af produktionen til kalksandsten er også betinget af, at der opnås de nødvendige myndighedsgodkendelser til brydningen af kalk. Af disse grunde anses konkurrenters mulighed for en produktionsomstilling ikke som en reel mulighed.

(82) CVK's (Haniel) kunder har ingen indkøbsstyrke. Ingen enkelt kunde er aftager af en væsentlig del af CVK's omsætning. Med hensyn til kalksandsten, langt det vigtigste af de byggematerialer, der skal omfattes af det relevante produktmarked, er der ingen alternativ leverandør.

(83) Haniels stilling på markedet kan således sammenfattes på følgende måde: Haniel (CVK) har med markant over [50-60]* % langt den største markedsandel og er via CVK tilknyttet den næststørste konkurrent, som selskabet er over ti gange så stor som. Det resterende markedsvolumen er fragmenteret og fordelt mellem konkurrenter med markedsandele i det nedre encifrede procentområde. Haniel kontrollerer endvidere med CVK den eneste nederlandske leverandør af det vigtigste byggemateriale til vægkonstruktion i Nederlandene. Den magtposition, som Haniel (CVK) har på markedet, opvejes ikke af indkøbsstyrke hos modparten på markedet. Kombinationen af alle disse faktorer giver Haniel (CVK) en dominerende stilling på markedet for byggematerialer til bærende vægge in Nederlandene.

cc) Ingen styrkelse af Haniels (CVK) dominerende stilling som følge af fusionen

(84) Kommissionen er imidlertid af den opfattelse, at fusionen ikke vil føre til en styrkelse af Haniels (CVK) dominerende stilling på det nederlandske marked for byggematerialer til bærende vægge. Følgende ligger til grund for denne konklusion:

(85) Som følge af fusionen øges Haniels (CVK) markedsandel kun med [0-2]* % til [50-60]* %. Såfremt in-situ beton ikke omfattes af markedet for byggematerialer til bærende vægge, vil Haniels (CVK) markedsandel øges med [0-2]* % til [60-70]* %; såfremt det kun er in-situ beton i forbindelse med tunnelmetoden, der ikke omfattes af det relevante marked, vil forhøjelsen udgøre [0-2]* % og den fælles markedsandel [50-60]* %.

(86) En eventuel styrkelse af Haniels (CVK) nuværende dominerende stilling kan ganske vist ikke vurderes alene på grundlag af omfanget af stigningen i markedsandelen. Dette gælder navnlig i betragtning af, at det nederlandske marked for byggematerialer til bærende vægge allerede er så stærkt domineret, at der kun er tale om en begrænset konkurrence, og selv en mindre forøgelse af Haniels markedsstilling derfor i givet fald kan eliminere de sidste chancer, der er tilbage for konkurrenter. En sikring af den dominerende virksomheds markedsstilling gennem en forøgelse eller skabelse af nye hindringer for adgangen til markedet eller en anden udvidelse af den dominerende virksomheds handlefrihed, hvorved konkurrenternes eksisterende reaktionsmuligheder begrænses (f.eks. gennem en udvidelse af produktsortimentet), kan alt efter omstændighederne navnlig udgøre en væsentlig styrkelse af en dominerende stilling som omhandlet i fusionsforordningens artikel 2, stk. 2.

(87) I den foreliggende sag har Kommissionens markedsundersøgelse imidlertid vist, at Haniels overtagelse af Fels ikke fører til en i denne henseende relevant sikring og styrkelse af Haniels (CVK) nuværende stilling på markedet.

(88) Gennem overtagelsen af Fels udvider Haniel ganske vist sit produktsortiment. Inden fusionen kunne Haniel (CVK) kun tilbyde et enkelt byggemateriale til vægkonstruktion - kalksandsten - som til bærende vægge ganske vist er langt det mest dominerende byggemateriale, men i forbindelse med ikke-bærende vægge med en markedsandel på [15-20]* % imidlertid ikke indtog en stærkere stilling end gips og porebeton. Disse to produkter fremstilles derimod af Fels. Som følge af fusionen vil Haniel (CVK) med Fels være i stand til at tilbyde alle tre produkter og dermed dække den overvejende del af behovet for byggematerialer til bærende og ikke-bærende vægge.

(89) Hverken med hensyn til gips eller porebeton hører Fels imidlertid blandt de førende leverandører i Nederlandene. Hvad angår byggematerialet porebeton, som også kan anvendes i forbindelse med bærende vægge, er Ytong den førende leverandør. Derfor har Fels på det tilstødende marked for byggematerialer til ikke-bærende vægge, hvor porebeton spiller en større rolle end på det i denne forbindelse relevante marked for byggematerialer til bærende vægge, kun en markedsandel på [5-10]* %, mens Ytong har en markedsandel på [15-20]* % på dette marked. Markedsundersøgelsen har vist, at Ytong navnlig er godt indarbejdet hos de største grossister inden for byggematerialer i Nederlandene, og at Fels derfor har vanskeligheder ved ligeledes at levere til disse. Fels er derfor på nuværende tidspunkt henvist til de såkaldte uafhængige grossister, som har et mindre salg og er mindre finansstærke. Endvidere har Fels ikke egne produktionssteder i Nederlandene, men er udelukkende aktiv på markedet gennem import. Under disse omstændigheder kan det ikke forventes med tilstrækkelig sikkerhed, at Haniel alene gennem overtagelsen af Fels sættes i stand til i nævneværdigt omfang at få aftagere til at købe alle de byggematerialer, der er brug for til vægkonstruktion, et enkelt sted og dermed yderligere begrænse andre leverandørers reaktionsmuligheder. Aftagere, der er blevet adspurgt som led i markedsundersøgelsen, har således ganske vist henvist til udvidelsen af det produktsortiment, som tilbydes af Haniel, men samtidig anført, at de ikke frygter nogen nævneværdige prisstigninger, så længe der med Ytong fortsat er en selvstændig leverandør af porebeton på markedet.

(90) Under disse omstændigheder kan elimineringen af Fels som selvstændig konkurrent efter Kommissionen opfattelse derfor heller ikke under hensyntagen til det allerede betydeligt reducerede konkurrenceniveau medføre en styrkelse af Haniels (CVK) nuværende dominerende stilling.

c) Markedet for byggematerialer til ikke-bærende vægge

(91) Det nederlandske marked for byggematerialer til ikke-bærende vægge havde i 2000 et volumen på 1,7 mio. m3 og en værdi på 282 mio. EUR. Nedenstående tabel viser parternes og deres vigtigste konkurrenters markedsandele (efter volumen) med hensyn til alle byggematerialer til ikke-bærende vægkonstruktion(17):

>TABELPOSITION>

(92) Haniel (CVK) er således med en markedsandel på [15-20]* % ganske vist den førende leverandør på markedet for byggematerialer til ikke-bærende vægge og - som nævnt - den eneste leverandør af kalksandsten, det vigtigste byggemateriale til såvel bærende som ikke-bærende vægge. Alligevel ligger Ytong som førende producent af porebeton i forbindelse med ikke-bærende vægge med en markedsandel på [15-20]* % meget tæt på Haniels (CVK) markedsstilling, og de tre vigtigste gipsproducenter GIBO, Lafarge og Gyproc har ligeledes betydelige markedsandele mellem [5-10]* og [10-15]* %. I betragtning af denne markedsstruktur kan det udelukkes, at Haniel (CVK) har en dominerende stilling.

(93) Som følge af fusionen med Fels - en leverandør af porebeton og gips med en ikke ubetydelig markedsandel, som med [5-10]* % imidlertid klart overgås af Ytong og de ovennævnte gipsproducenter, og uden eget produktionssted i Nederlandene - øges Haniels markedsandel til [20-30]* % og dermed også afstanden til de efterfølgende konkurrenter. Haniel udvider sit produktsortiment med produkterne gips og porebeton, der er vigtige i forbindelse med ikke-bærende vægge. I betragtning af, at der findes stærke konkurrenter, kan det imidlertid ikke forventes, at Haniel som følge af overtagelsen af Fels kan udvide sin konkurrencemæssige handlefrihed i sådant omfang, at der vil blive skabt en dominerende stilling som følge af fusionen.

d) Resultat

(94) Kommissionen når derfor til det resultat, at fusionen ikke fører til skabelse eller styrkelse af en dominerende stilling på nogen af de relevante produktmarkeder i Nederlandene.

2. ANDRE NATIONALE MARKEDER

(95) Foruden i Tyskland, hvis markeder ikke er omfattet af Kommissionens undersøgelse i den foreliggende sag, og i Nederlandene fører fusionen også til sammenlægninger af markedsandele i Belgien og eventuelt i Frankrig.

(96) I Belgien er Haniel aktiv med en kalksandstensfabrik. Fels (Hebel) sælger dér byggematerialer til vægkonstruktion uden at råde over egne produktionssteder. Haniels og Fels' fælles andel af salget af byggematerialer til murværk udgør [2-5]* % og, såfremt alle byggematerialer til vægkonstruktion (herunder præfabrikerede betonelementer og in-situ beton) omfattes, under [2-5]* %. I forbindelse med en mulig sondring mellem byggematerialer til bærende og til ikke-bærende vægge kan det ligeledes udelukkes, at markedsandelene når konkurrencemæssigt kritiske tærskler.

(97) I Frankrig har Haniel kapitalandele i fabrikker for fremstilling af færdigblandet beton; Fels (Hebel) er aktiv i dette land med tre porebetonfabrikker. Der vil kun være tale om sammenlægninger af markedsandele, hvis der tages udgangspunkt i et større marked for byggematerialer til vægkonstruktion, idet præfabrikerede betonelementer og in-situ beton omfattes. I dette tilfælde udgør den fælles markedsandel ca. [0-2]* %. Det kan udelukkes, at der selv i forbindelse med en mulig sondring mellem byggematerialer til bærende og til ikke-bærende vægge og/eller en mulig regional markedsafgrænsning vil fremkomme markedsandele, som når konkurrencemæssigt kritiske tærskler.

(98) I Belgien og Frankrig fører fusionen derfor ikke til skabelse eller styrkelse af en dominerende stilling.

VI. KONKLUSION

(99) Af ovennævnte grunde kan det antages, at den påtænkte fusion ikke skaber eller styrker en dominerende stilling, som bevirker, at den effektive konkurrence vil blive hæmmet betydeligt inden for fællesmarkedet eller en væsentlig del heraf. Fusionen skal derfor erklæres forenelig med fællesmarkedet og EØS-aftalen i henhold til artikel 2, stk. 2, og artikel 8, stk. 2, i fusionsforordningen og artikel 57 i EØS-aftalen -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Den anmeldte fusion, hvorved Haniel Baustoff-Industrie Zuschlagsstoffe GmbH i overensstemmelse med fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), erhverver enekontrol med Fels-Werke GmbH, erklæres forenelig med fællesmarkedet og EØS-aftalen.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til:

Haniel Baustoff-Industrie Zuschlagsstoffe GmbH Franz-Haniel-Platz 6-8 D - 47119 Duisburg-Ruhrort

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. februar 2002.

På Kommissionens vegne

Mario Monti

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 395 af 30.12.1989, s. 1, berigtiget i EFT L 257 af 21.9.1990, s. 13.

(2) EFT L 180 af 9.7.1997, s. 1.

(3) EUT C 97 af 24.4.2003.

(4) EUT C 97 af 24.4.2003.

(5) Omsætningen blev beregnet på grundlag af fusionsforordningens artikel 5, stk. 1, og Kommissionens meddelelse om beregning af omsætning (EFT C 66 af 2.3.1998, s. 25). Omsætninger inden den 1. januar 1999 blev beregnet på grundlag af de gennemsnitlige ecu-kurser og omregnet til euro i forholdet 1:1.

(6) Maks. 240 x 175 x 113 mm.

(7) Sag COMP/M.1866 - Preussag/Hebel, beslutning af 29. marts 2000.

(8) NMa, beslutning af 20. oktober 1998 i sag 124/CVK Kalkzandsteen.

(9) NMa, beslutning af 29. februar 2000 i sag 2427/NCD - Fernhout.

(10) Dele af denne tekst blev udeladt for at sikre, at ingen fortrolige oplysninger offentliggøres; de pågældende dele er omgivet af firkantede parenteser og forsynet med en asterisk.

(11) Ifølge parterne tegner den mængde in-situ beton, der forarbejdes ved hjælp af tunnelmetoden, sig for 40 %; ifølge markedsundersøgelsen kan denne andel endog være højere.

(12) Navnlig med hensyn til elementer, som er fremstillet til en specifik anvendelse, eller til specifikke leverancer; se betragtning 32. Haniel har tillige anført, at det fra en vis vægtykkelse generelt må antages, at produktet anvendes til bærende vægge.

(13) Ud fra den hypotese, at 40 % af den in-situ beton, der forarbejdes i Nederlandene, forarbejdes ved hjælp af tunnelmetoden; se fodnote 10.

(14) Beregningen er baseret på parternes skøn over de forskellige byggematerialers andele af forbruget af byggematerialer til vægkonstruktion i alt samt deres fordeling på bærende og ikke-bærende vægge. For så vidt byggematerialer til vægkonstruktion anvendes i forbindelse med såvel bærende som ikke-bærende vægge (f.eks. kalksandsten, porebeton), blev der kun taget hensyn til den andel af disse byggematerialer, der skønsmæssigt anvendes i forbindelse med bærende vægge. På grundlag af markedsundersøgelsen anser Kommissionen disse skøn for i det væsentlige at være korrekte; der foreligger imidlertid ikke præcise statistiske data i denne henseende.

(15) Domstolens dom af 13. februar 1979, sag 85/76 - Hoffmann-La Roche mod Kommissionen, Sml. 1979, s. 461 (præmis 39); se tillige Førsteinstansrettens dom af 25. marts 1999, sag T-102/96 - Gencor mod Kommissionen, Sml. 1999 II, s. 753 (præmis 201 og 202).

(16) Cementbouw var indtil midten af 2001 et datterselskab af den nederlandske byggekoncern NBM Amstelland NV Cementbouw-koncernen blev i begyndelsen af året solgt til CVC Capital Inc., en finansiel investor.

(17) For så vidt byggematerialer til vægkonstruktion anvendes i forbindelse med såvel bærende som ikke-bærende vægge (f.eks. kalksandsten, porebeton), blev der kun taget hensyn til den del af disse byggematerialer, der anvendes i forbindelse med ikke-bærende vægge.