EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32002R2212

Kommissionens forordning (EF) nr. 2212/2002 af 12. december 2002 om afvisning af indsendelsen af eksportlicenser for visse mejeriprodukter

EFT L 337 af 13.12.2002, p. 34–34 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2002/2212/oj

32002R2212

Kommissionens forordning (EF) nr. 2212/2002 af 12. december 2002 om afvisning af indsendelsen af eksportlicenser for visse mejeriprodukter

EF-Tidende nr. L 337 af 13/12/2002 s. 0034 - 0034


Kommissionens forordning (EF) nr. 2212/2002

af 12. december 2002

om afvisning af indsendelsen af eksportlicenser for visse mejeriprodukter

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter(1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 509/2002(2),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 174/1999 af 26. januar 1999 om særlige gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 804/68 for så vidt angår anvendelsen af eksportlicenser og eksportrestitutioner for mælk og mejeriprodukter(3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1472/2002(4), særlig artikel 10, stk. 3, og

ud fra følgende betragtning:

Markedet for visse mejeriprodukter er præget af usikkerhed. Det er nødvendigt at undgå spekulationsansøgninger, som kan fordreje konkurrencen mellem de erhvervsdrivende. Indsendelsen af licenser for de pågældende produkter bør afvises -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Eksportlicenserne for mejeriprodukter henhørende under KN-kode 0402 10, 0402 21, 0402 29, 0403 90 13, 0403 90 19, 0404 90 23 og 0404 90 83 der blev indgivet mellem 6. og 11. december 2002, afvises.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 13. december 2002.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. december 2002.

På Kommissionens vegne

J. M. Silva Rodríguez

Generaldirektør for landbrug

(1) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 48.

(2) EFT L 79 af 22.3.2002, s. 15.

(3) EFT L 20 af 27.1.1999, s. 8.

(4) EFT L 219 af 14.8.2002, s. 4.

Top