Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32002R0783

    Kommissionens forordning (EF) nr. 783/2002 af 8. maj 2002 om udstedelse af eksportlicenser af type B for frugt og grøntsager

    EFT L 123 af 9.5.2002, p. 38–38 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2002/783/oj

    32002R0783

    Kommissionens forordning (EF) nr. 783/2002 af 8. maj 2002 om udstedelse af eksportlicenser af type B for frugt og grøntsager

    EF-Tidende nr. L 123 af 09/05/2002 s. 0038 - 0038


    Kommissionens forordning (EF) nr. 783/2002

    af 8. maj 2002

    om udstedelse af eksportlicenser af type B for frugt og grøntsager

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1961/2001 af 8. oktober 2000 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 for så vidt angår eksportrestitutioner for frugt og grøntsager(1), særlig artikel 6, stk. 6, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) De vejledende mængder for andre eksportlicenser af type B end dem, der ansøges om i forbindelse med fødevarehjælp, er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 226/2002(2).

    (2) I betragtning af de oplysninger, som Kommissionen råder over dags dato, er de vejledende mængder for tomater, som er fastsat for den igangværende eksportperiode, snart ved at blive overskredet. Denne overskridelse vil skade ordningen for eksportrestitutioner for frugt og grøntsager.

    (3) For at råde bod på denne situation bør der ske en afvisning af ansøgninger om licenser af type B for tomater, der udføres efter den 8. maj 2002, indtil udgangen af den igangværende eksportperiode -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    For tomater afvises de ansøgninger om eksportlicenser af type B, der indgives efter artikel 1 i forordning (EF) nr. 226/2002, og for hvilke produkternes udførselsangivelse blev antaget efter den 8. maj 2002, men inden den 15. maj 2002.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft den 9. maj 2002.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 8. maj 2002.

    På Kommissionens vegne

    J. M. Silva Rodríguez

    Generaldirektør for landbrug

    (1) EFT L 268 af 9.10.2001, s. 8.

    (2) EFT L 38 af 8.2.2002, s. 8.

    Top