32002R0094

Kommissionens forordning (EF) nr. 94/2002

af 18. januar 2002

om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2826/2000 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2826/2000 af 19. december 2000 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked(1), særlig artikel 12 og 16, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Der bør fastsættes gennemførelsesbestemmelser for oplysningskampagnerne og salgsfremstødene for landbrugsprodukter og subsidiært for fødevarer på det indre marked.

(2) For at sikre en korrekt forvaltning bør der fastsættes en tidsplan ved udarbejdelsen af listen over temaer og produkter, der omfattes af ovennævnte oplysningskampagner og salgsfremstød.

(3) For at undgå enhver risiko for konkurrenceforvridning bør der fastsættes retningslinjer for henvisning til den særlige oprindelse for de produkter, der omfattes af oplysningskampagner og salgsfremstød.

(4) Proceduren for præsentation af programmerne og for valg af gennemførelsesorganet bør fastsættes på en sådan måde, at der sikres fri konkurrence og fri bevægelighed for tjenesteydelserne.

(5) Der bør fastsættes kriterier for medlemsstaternes udvælgelse af programmer og Kommissionens behandling af dem for at sikre, at EF-reglerne overholdes og foranstaltningerne gennemføres effektivt især under overholdelse af bestemmelserne i Rådets direktiv 92/50/EØF af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler(2), senest ændret ved Kommissionens direktiv 2001/78/EF(3).

(6) Som led i et samarbejde med medlemsstaterne og efter behandling af programmerne underretter Kommissionen forvaltningskomitéen om de godkendte programmer og de tilhørende budgetter.

(7) Med henblik på at opstille rammer for de programmer, som skal gennemføres, bør der udarbejdes generelle retningslinjer for de pågældende kampagner. I henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 2826/2000 skal kampagnerne være af informativ karakter. I første omgang udarbejdes retningslinjerne for et vist antal fremtrædende sektorer. Der bliver dog mulighed for, at andre sektorer eller temaer kan tilføjes på et senere tidspunkt. Der vil blive udarbejdet retningslinjer for sektoren for levende planter og blomsterdyrkningens produkter.

(8) For at sikre, at EF-foranstaltningerne er effektive, bør der fastsættes prioriteringskriterier for udvælgelse af programmer, så deres virkning bliver optimal.

(9) I tilfælde af programmer, der vedrører flere medlemsstater, bør der fastsættes foranstaltninger for at sikre koordinering mellem disse medlemsstater ved indgivelse og behandling af programmerne.

(10) Det bør fastsættes, hvilke følger en nedsættelse af EF's finansiering i givet fald vil få, når en organisation udelukkes på grund af en medlemsstats manglende medfinansiering, og når artikel 9, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2826/2000 ikke finder anvendelse.

(11) Det bør fastsættes, hvilken kontrol medlemsstaterne skal føre med de programmer, de direkte forvalter.

(12) Bestemmelserne for EF's medfinansiering bør anføres for at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning. Det bør bl.a. præciseres, at for de flerårige programmer kan EF's samlede finansielle bidrag ikke overstige 50 % af de samlede omkostninger.

(13) De forskellige bestemmelser om opfyldelsen af forpligtelserne bør nedfældes i kontrakter, der inden for en rimelig frist indgås mellem de interesserede og medlemsstaternes kompetente organer på grundlag af standardkontrakter, som Kommissionen stiller til rådighed.

(14) For at sikre en korrekt opfyldelse af kontrakten bør kontrahenten over for det kompetente organ stille en sikkerhed svarende til 15 % af Fællesskabets bidrag. Af samme grund bør der stilles sikkerhed, hvis der ansøges om forskud.

(15) Det primære krav, jf. artikel 20 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2220/85(4), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1932/1999(5), bør fastsættes.

(16) Med hensyn til kravene til budgetforvaltning er det nødvendigt at fastsætte en bod for de tilfælde, hvor ansøgningerne om mellemliggende betalinger ikke indgives eller indgives for sent, eller hvor fristen for medlemsstaternes udbetaling af beløb ikke overholdes.

(17) For at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og for at undgå risikoen for, at de planlagte udbetalinger opbruger hele Fællesskabets finansielle bidrag, så der ikke længere vil være noget restbeløb at udbetale, bør det fastsættes, at forskuddet og de forskellige mellemliggende betalinger tilsammen ikke må overstige 80 % af Fællesskabets bidrag. Af samme grund bør ansøgningen om udbetaling af restbeløbet være det kompetente organ i hænde inden en bestemt dato.

(18) Det er nødvendigt, at medlemsstaterne fører kontrol med foranstaltningernes gennemførelse, og at Kommissionen holdes underrettet om resultaterne af de foranstaltninger, der er fastsat i nærværende forordning. Med henblik på en korrekt forvaltning af finansieringsbestemmelserne bør der fastsættes et samarbejde mellem medlemsstaterne, når foranstaltningerne gennemføres i en anden medlemsstat end den, hvor det kontraherende kompetente organ er etableret.

(19) Ved vedtagelsen af forordning (EF) nr. 2826/2000 blev oplysningskampagnerne og salgsfremstødene for landbrugsprodukter i det indre marked harmoniseret og samlet i et enkelt dokument. Det er derfor nødvendigt også at harmonisere og forenkle gennemførelsesbestemmelserne i forhold til de eksisterende sektorspecifikke regler. De gældende sektorspecifikke bestemmelser og gennemførelsesforordninger om fremme af landbrugsprodukter bør derfor ophæves.

(20) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Fællesmødet for Forvaltningskomitéerne - Fremme af Landbrugsprodukter -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Ved "program" som omhandlet i artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2826/2000 forstås en sammenhængende række foranstaltninger, som er af et tilstrækkeligt omfang til, at de kan bidrage til en øget oplysning om de pågældende produkter og medvirke til en øget afsætning heraf.

Artikel 2

1. Under iagttagelse af de kriterier, som er omhandlet i artikel 3 i forordning (EF) nr. 2826/2000, skal det budskab, der via salgsfremstødene og/eller oplysningskampagnerne formidles til forbrugerne eller andre målgrupper, være baseret på det pågældende produkts særlige kvalitet og/eller kendetegn.

2. Enhver omtale af et produkts oprindelse skal være af underordnet betydning i forhold til det budskab, der lægges hovedvægt på i kampagnen. Et produkts oprindelse kan dog angives i forbindelse med en foranstaltning, hvis der er tale om en betegnelse, der har hjemmel i EF-bestemmelserne, eller hvis denne oplysning i forbindelse med produktet er nødvendig til illustration af oplysningskampagnen eller salgsfremstødet.

Artikel 3

Listen over de temaer og produkter, der er omhandlet i artikel 4 i forordning (EF) nr. 2826/2000, udarbejdes hvert andet år senest den 31. marts. Den første liste er anført i bilag I til denne forordning.

De nationale myndigheder, der har ansvaret for anvendelsen af denne forordning, er angivet i bilag II.

Artikel 4

De programmer, der er omhandlet i artikel 1, gennemføres over en periode på mindst et år og højst tre år fra datoen for påbegyndelsen af den pågældende kontrakts løbetid.

Artikel 5

1. Med henblik på gennemførelsen af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 6 i forordning (EF) nr. 2826/2000, modtager den interesserede medlemsstat efter indkaldelsen af forslag inden den 15. juni og for første gang inden den 15. marts programmer fra Fællesskabets erhvervs- og brancheorganisationer, der er repræsentative for den eller de pågældende sektorer. I disse programmer overholdes de retningslinjer, som er omhandlet i artikel 5 i forordning (EF) nr. 2826/2000, og de nærmere specifikationer med udelukkelses-, udvælgelses- og tildelingskriterier, som de interesserede medlemsstater offentliggør med henblik herpå.

Retningslinjerne udarbejdes for første gang i bilag III til denne forordning.

2. For de aftaler, der vedrører de enkelte medlemsstater, træffer disse de fornødne foranstaltninger for at sikre, at de tilslagsgivende myndigheder overholder bestemmelserne i direktiv 92/50/EØF.

3. Hvis der planlægges et oplysnings- og/eller salgsfremmende program, som vedrører flere medlemsstater, samarbejder disse om udarbejdelsen af fælles specifikationer og indkaldelse af forenelige forslag.

4. Efter indkaldelsen af forslag udarbejder de i stk. 1 omhandlede organisationer i samarbejde med det eller de gennemførelsesorganer, som de har valgt efter en indkaldelse af bud, som er foregået med passende midler, der er kontrolleret af medlemsstaten, programmer for de pågældende salgsfremstød og oplysningskampagner.

5. Hvis der er tale om programmer vedrørende flere medlemsstater, samarbejder de pågældende medlemsstater om udvælgelsen af programmerne, ligesom de forpligter sig til at bidrage til finansieringen heraf i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2.

Artikel 6

Hvis en medlemsstat ikke bidrager til finansieringen, og artikel 9, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2826/2000 ikke anvendes, udelukkes brancheorganisationen i den pågældende medlemsstat fra at deltage i programmet.

Artikel 7

1. Medlemsstaterne meddeler hvert år senest den 31. august og for første gang den 15. maj Kommissionen den foreløbige liste over de programmer og gennemførelsesorganer, de har udvalgt, sammen med en kopi af de pågældende programmer. I forbindelse med programmer, der vedrører flere medlemsstater, gives denne meddelelse efter aftale mellem de berørte medlemsstater.

2. Hvis det konstateres, at et forelagt program ikke er i overensstemmelse med EF-bestemmelserne eller de i bilag III omhandlede retningslinjer, underretter Kommissionen senest 60 kalenderdage efter modtagelsen af den foreløbige liste den eller de berørte medlemsstater om, at hele eller en del af det pågældende program ikke er støtteberettiget.

3. Efter gennemsyn af programmerne underretter Kommissionen senest den 15. november og for første gang den 31. juli de fælles forvaltningskomitéer som fastsat i artikel 13 i forordning (EF) nr. 2826/2000 om, hvilke programmer den har udvalgt, og om de tilsvarende budgetter.

4. Den brancheorganisation, der har foreslået et godkendt program, er ansvarlig for den korrekte gennemførelse heraf.

Artikel 8

Såfremt artikel 7 i forordning (EF) nr. 2826/2000 anvendes, meddeles den foreløbige liste over programmerne til Kommissionen senest den 30. september og for første gang den 15. juni. De fælles forvaltningskomitéer underrettes senest den 15. december og for første gang den 15. september.

Artikel 9

1. Fællesskabets finansielle bidrag til de salgsfremstød og oplysningskampagner, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 2826/2000, fastsættes således:

a) 50 % af de faktiske omkostninger ved foranstaltningerne for programmer af en varighed på et år

b) 60 % af de faktiske omkostninger ved foranstaltningerne det første år og 40 % det andet år for programmer af en varighed på to år, uden at Fællesskabets samlede bidrag dog kan overstige 50 % af de samlede omkostninger

c) 60 % af de faktiske omkostninger ved foranstaltningerne det første år, 50 % det andet år og 40 % det tredje år for foranstaltninger af en varighed på tre år, uden at Fællesskabets samlede bidrag dog kan overstige 50 % af de samlede omkostninger.

Dette finansielle bidrag udbetales til de medlemsstater, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2826/2000.

2. Medlemsstaternes finansielle bidrag til de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 9, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2826/2000, er lig med 20 % af de faktiske omkostninger ved foranstaltningerne. Hvis flere medlemsstater deltager i finansieringen, fastlægges deres andele, så de forholdsvis svarer til det finansielle bidrag fra den organisation på deres område, der har været med til at fremsætte forslaget.

Artikel 10

1. Straks efter opstillingen af den definitive liste, jf. artikel 6, stk. 3, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 2826/2000, over de programmer, som medlemsstaterne har valgt, giver medlemsstaten de enkelte berørte organisationer meddelelse om resultatet af deres ansøgning. Medlemsstaterne indgår kontrakter med de udvalgte organisationer senest 30 kalenderdage herefter. Efter fristens udløb kan der ikke indgås kontrakter, medmindre Kommissionen har givet en forhåndsgodkendelse.

2. Medlemsstaterne benytter standardkontrakter, som Kommissionen stiller til deres rådighed.

3. Kontrakten kan først indgås af de to parter, når der til sikring af kontraktens korrekte opfyldelse er stillet en sikkerhed svarende til 15 % af det årlige maksimumsbeløb for Fællesskabets og den eller de pågældende medlemsstaters finansiering. Sikkerheden stilles på betingelserne i afsnit III i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2220/85.

Hvis kontrahenten er et offentligretligt organ, eller hvis det drejer sig om den tilsynsførende myndighed for dette organ, kan en skriftlig garanti svarende til den i første afsnit omhandlede procentsats fra den tilsynsførende myndighed dog accepteres, hvis sidstnævnte:

- forpligter sig til at overvåge, at de indgåede forpligtelser opfyldes korrekt

- kontrollerer, at modtagne beløb faktisk anvendes til at opfylde de indgåede forpligtelser.

Beviset for sikkerhedsstillelsen skal være medlemsstaten i hænde inden udløbet af fristen i stk. 1.

Sikkerheden frigives inden for fristerne og på de betingelser, der er fastsat i artikel 12 i denne forordning for udbetaling af restbeløbet.

4. Det primære krav, jf. artikel 20 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2220/85, er gennemførelse af de foranstaltninger, der er fastsat i kontrakten.

5. Medlemsstaten sender straks Kommissionen en kopi af kontrakten og bevis for sikkerhedsstillelsen. Den sender også en kopi af den kontrakt, den udvalgte organisation har indgået med gennemførelsesorganet.

Denne kontrakt skal indeholde en forpligtelse for gennemførelsesorganet til at underkaste sig den i artikel 13 omhandlede kontrol.

Artikel 11

1. Senest 30 kalenderdage efter datoen for kontraktens underskrivelse kan kontrahenten indgive en forskudsansøgning til medlemsstaten, ledsaget af den i stk. 3 omhandlede sikkerhedsstillelse. Når fristen er udløbet, kan der ikke mere ansøges om forskud.

Forskuddet kan højst udgøre 30 % af det årlige bidrag fra Fællesskabet og fra den eller de berørte medlemsstater.

2. Medlemsstaten skal udbetale forskuddet senest 30 kalenderdage efter, at forskudsansøgningen er indgivet. Hvis fristen overskrides, anvendes bestemmelserne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 296/96(6).

3. Forskuddet udbetales på betingelse af, at kontrahenten over for medlemsstaten stiller en sikkerhed svarende til 110 % af forskuddet på betingelserne i afsnit III i forordning (EØF) nr. 2220/85.

Hvis kontrahenten er et offentligretligt organ, eller hvis det drejer sig om den tilsynsførende myndighed for dette organ, kan en skriftlig garanti svarende til den i foregående afsnit omhandlede procentsats fra den tilsynsførende myndighed dog accepteres af det kompetente organ, hvis myndigheden forpligter sig til at udbetale sikkerhedsbeløbet i tilfælde af, at retten til forskuddet ikke er fastslået.

Artikel 12

1. Ansøgninger om mellemliggende betalinger af bidrag fra Fællesskabet og medlemsstaterne indgives inden udgangen af den første kalendermåned efter den måned, hvor hver tremånedersperiode efter datoen for kontraktens underskrivelse udløber. Disse ansøgninger skal vedrøre udgifter, der er afholdt i den pågældende tremånedersperiode, og være ledsaget af sammenfattende udgiftsopgørelse med tilhørende bilag og en foreløbig rapport om kontraktens gennemførelse. Er der ikke afholdt udgifter i løbet af den pågældende tremånedersperiode, fremsendes oplysning herom inden for samme frist som den, der gælder for ansøgninger om mellemliggende betalinger.

For sen indgivelse af ansøgning om mellemliggende betaling ledsaget af dokumentation medfører, at restbeløbet nedsættes med 3 % for hver hele måneds forsinkelse, bortset fra tilfælde af force majeure.

Disse betalinger og det i artikel 11, stk. 1, omhandlede forskud må tilsammen ikke overstige 80 % af Fællesskabets og de pågældende medlemsstaters samlede årlige finansielle bidrag. Når dette niveau er nået, kan der ikke indgives ansøgning om mellemliggende betaling.

2. Ansøgningen om betaling af restbeløbet indgives senest fire måneder efter datoen for afslutningen af de årlige foranstaltninger, der er fastsat i kontrakten.

Ansøgningen betragtes som indgivet, hvis den ledsages af:

a) en sammenfattende udgiftsopgørelse, der viser de planlagte og de afholdte udgifter, med tilhørende bilag for de pågældende udgifter

b) en oversigt over de gennemførte foranstaltninger (aktivitetsrapport)

c) en af kontrahenten udfærdiget rapport om den interne evaluering af de opnåede resultater, der kan konstateres på rapportens dato, samt den brug, der kan gøres heraf.

Hvis ansøgningen om restbeløbet indgives efter fristens udløb, nedsættes beløbet med 3 % for hver måneds forsinkelse, bortset fra tilfælde af force majeure.

3. Restbeløbet udbetales efter kontrol af de i stk. 2 omhandlede dokumenter.

Restbeløbet nedsættes i forhold til omfanget af eventuel manglende opfyldelse af det primære krav, der er omhandlet i artikel 10, stk. 4.

4. Den i artikel 11, stk. 3, omhandlede sikkerhed frigives i det omfang, den definitive ret til det udbetalte forskud er fastslået.

5. Medlemsstaten foretager de i stk. 1-4 nævnte udbetalinger inden for en frist på 60 kalenderdage fra ansøgningens modtagelse. Denne betalingsfrist kan dog på ethvert tidspunkt inden for perioden på 60 kalenderdage efter første registrering af betalingsanmodningen suspenderes af Kommissionen, såfremt denne meddeler kreditorkontrahenten, at ansøgningen ikke opfylder de gældende krav, enten fordi fordringen ikke kan anerkendes, ikke er forfalden eller ikke er vedlagt den dokumentation, der kræves for alle supplerende ansøgninger, eller fordi medlemsstaten finder det nødvendigt at indhente yderligere oplysninger eller at foretage kontrol. Fristen fortsætter med at løbe fra datoen for modtagelse af de ønskede oplysninger, som skal fremsendes inden for en frist på 30 kalenderdage. Hvis fristen for ovennævnte betalinger overskrides, nedsættes de beløb, der refunderes medlemsstaten, jf. bestemmelserne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 296/96, medmindre der foreligger force majeure.

6. Den garanti, der er nævnt i artikel 10, stk. 3, skal være gyldig, indtil restbeløbet er betalt, og den frigives ved frigørelsesbrev fra det kompetente organ.

7. Medlemsstaten sender følgende dokumenter til Kommissionen senest 30 kalenderdage efter at have modtaget dem:

- tremånedersrapporter om kontraktens opfyldelse

- udgiftsopgørelser og oversigter som nævnt i artikel 12, stk. 2, litra a) og b)

- rapport om den interne evaluering.

8. Efter udbetalingen af restbeløbet sender medlemsstaten Kommissionen en opgørelse over de udgifter, der er afholdt i forbindelse med kontrakten.

Opgørelsen bekræfter endvidere, at det ved kontrol er fastslået, at alle udgifter skal betragtes som støtteberettigede i henhold til kontrakten.

9. Inddragne sikkerhedsbeløb og pålagt bod fratrækkes i givet fald i de udgifter, der anmeldes til EUGFL, Garantisektionen, for den del, der svarer til EF's medfinansiering.

Artikel 13

1. Medlemsstaten træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for bl.a. ved teknisk, administrativ og regnskabsmæssig kontrol hos kontrahenten og gennemførelsesorganet at kontrollere:

a) at de forelagte oplysninger og bilag er korrekte, og

b) at alle forpligtelser i henhold til kontrakten er opfyldt.

Medlemsstaten underretter snarest muligt Kommissionen om alle uregelmæssigheder, der konstateres under kontrollen, uden at dette dog indskrænker anvendelsen af bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 595/91(7).

2. Med henblik på kontrollen af de i denne forordning omhandlede foranstaltninger fastlægger den pågældende medlemsstat, hvilke midler der er bedst egnet til at sikre denne kontrol, og den underretter Kommissionen herom.

3. I forbindelse med programmer, der dækker flere medlemsstater, træffer disse medlemsstater de fornødne foranstaltninger med henblik på at samordne kontrollen, og de underretter Kommissionen herom.

4. Kommissionen kan på ethvert tidspunkt deltage i den i stk. 2 og 3 omhandlede kontrol. Medlemsstaternes kompetente organer underretter med henblik herpå rettidigt Kommissionen om den påtænkte kontrol.

Kommissionen kan endvidere foretage den supplerende kontrol, som den måtte anse for nødvendig.

Artikel 14

1. Ved uretmæssig udbetaling har modtageren pligt til at tilbagebetale de pågældende beløb med tillæg af renter for den periode, der forløber mellem udbetalingen og tilbagebetalingen.

Rentesatsen er den på datoen for den uretmæssige udbetaling gældende rentesats, som anvendes i forbindelse med euro-transaktioner foretaget af Den Europæiske Centralbank, og som offentliggøres i C-udgaven af De Europæiske Fællesskabers Tidende, forhøjet med 3 procentpoint.

2. De tilbagekrævede beløb og renterne indbetales til de udbetalende organer, som trækker dem fra de udgifter, som Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget finansierer, i forhold til Fællesskabets medfinansiering.

Artikel 15

Bestemmelserne i artikel 10-14 anvendes også for programmer, der forelægges efter artikel 7 i forordning (EF) nr. 2826/2000.

For disse programmer indgås der kontrakter mellem de pågældende medlemsstater og de udvalgte gennemførelsesorganer.

Artikel 16

1. Følgende bestemmelser ophæves:

a) Artikel 13-17 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2159/89 af 18. juli 1989 om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser til de særlige foranstaltninger for nødder og johannesbrød, der er fastsat i afsnit IIA i Rådets forordning (EØF) nr. 1035/72(8).

b) Artikel 6 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1905/94 af 27. juli 1994 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 399/94 om særlige foranstaltninger for tørrede druer(9).

2. Følgende forordninger ophæves:

a) Kommissionens forordning (EØF) nr. 1348/81 af 20. maj 1981 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1970/80 om almindelige gennemførelsesbestemmelser vedrørende foranstaltninger til fremme af forbruget af olivenolie i Fællesskabet(10)

b) Kommissionens forordning (EØF) nr. 1164/89 af 28. april 1989 om gennemførelsesbestemmelserne for støtte til spindhør og hamp(11)

c) Kommissionens forordning (EØF) nr. 2282/90 af 31. juli 1990 om gennemførelsesbestemmelser for foranstaltninger med henblik på at øge forbruget og anvendelsen af æbler samt forbruget af citrusfrugter(12)

d) Kommissionens forordning (EØF) nr. 3601/92 af 14. december 1992 om gennemførelsesbestemmelser for de specifikke foranstaltninger for spiseoliven(13)

e) Kommissionens forordning (EØF) nr. 1318/93 af 28. maj 1993 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2067/92 om foranstaltninger til forbrugsfremme og afsætning af kvalitetsoksekød(14)

f) Kommissionens forordning (EF) nr. 890/1999 af 29. april 1999 om tilrettelæggelse af oplysningskampagner om mærkningen af oksekød(15)

g) Kommissionens forordning (EF) nr. 3582/93 af 21. december 1993 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2073/92 om fremme af forbruget i Fællesskabet og udvidelse af markederne for mælk og mejeriprodukter(16)

h) Kommissionens forordning (EF) nr. 803/98 af 16. april 1998 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2275/96 om specifikke foranstaltninger for levende planter og blomsterdyrkningens produkter for 1998(17).

3. Bestemmelserne i de i stk. 2 nævnte forordninger gælder fortsat for de oplysnings- og salgsfremmende programmer, som er vedtaget inden ikrafttrædelsen af denne forordning.

Artikel 17

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. januar 2002.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 328 af 21.12.2000, s. 2.

(2) EFT L 209 af 24.7.1992, s. 1.

(3) EFT L 285 af 29.10.2001, s. 1.

(4) EFT L 205 af 3.8.1985, s. 5.

(5) EFT L 240 af 10.9.1999, s. 11.

(6) EFT L 39 af 17.2.1996, s. 5.

(7) EFT L 67 af 14.3.1991, s. 11.

(8) EFT L 207 af 19.7.1989, s. 19.

(9) EFT L 194 af 29.7.1994, s. 21.

(10) EFT L 134 af 21.5.1981, s. 17.

(11) EFT L 121 af 29.4.1989, s. 4.

(12) EFT L 205 af 3.8.1990, s. 8.

(13) EFT L 366 af 15.12.1992, s. 17.

(14) EFT L 132 af 29.5.1993, s. 83.

(15) EFT L 113 af 30.4.1999, s. 5.

(16) EFT L 326 af 28.12.1993, s. 23.

(17) EFT L 115 af 17.4.1998, s. 5.

BILAG I

a) Liste over de temaer, som kan omfattes af oplysningskampagner og/eller salgsfremstød

- Oplysninger om de beskyttede oprindelsesbetegnelser (BOB), de beskyttede geografiske betegnelser (BGB), garantierne for traditionelle specialiteter (GTS) og de grafiske symboler, som er fastsat i landbrugsforskrifterne.

- Oplysninger om økologiske produktionsmetoder.

- Oplysninger om de landbrugsproduktionssystemer, der sikrer produkternes sporbarhed og mærkning.

- Oplysninger om fødevarers kvalitet og sikkerhed og om produkternes ernæringsmæssige og sundhedsmæssige aspekter.

b) Liste over de produkter, som kan være genstand for foranstaltninger

- Mejeriprodukter.

- Kvbd, bordvin med geografisk betegnelse.

- Friske frugter og grøntsager.

- Forarbejdede frugter og grøntsager.

- Levende planter og blomsterdyrkningens produkter.

BILAG II

Liste over de kompetente organer i medlemsstaterne

(for forvaltning af forordning (EF) nr. 2702/1999 og (EF) nr. 2826/2000)

>TABELPOSITION>

BILAG III

RETNINGSLINJER FOR SALGSFREMSTØD PÅ DET INDRE MARKED

Oplysninger om Fællesskabets system for beskyttede oprindelsesbetegnelser (BOB), beskyttede geografiske betegnelser (BGB) og garantierne for traditionelle specialiteter (GTS) samt deres respektive logoer

1. SAMLET ANALYSE AF SITUATIONEN

Den oplysningskampagne, som Fællesskabet gennemførte i 1996-1998, har udgjort de første bestræbelser på at udbrede kendskabet til eksistensen og betydningen af samt fordelene ved de to europæiske systemer for valorisering og beskyttelse af fødevarers specifikke karakter.

På baggrund af den begrænsede varighed af denne oplysningskampagne synes det hensigtsmæssigt at udbrede kendskabet til disse betegnelser, der for øjeblikket vedrører omkring 562 produkter fra Fællesskabet, gennem en fortsættelse af indsatsen for at oplyse om deres betydning og fordele. Denne information vil også omhandle de EF-logoer, der er indført i den forbindelse, specielt det logo, der indførtes i 1998, vedrørende BOB/BGB.

2. MÅL

- Opmuntre produktions- og forarbejdningsvirksomheder til at anvende disse kvalitetssystemer.

- Stimulere efterspørgslen efter de pågældende produkter ved at informere forbrugerne og distributionsvirksomhederne om systemernes eksistens, betydning og fordele samt om logoerne og betingelserne for at få tildelt betegnelserne og for kontrollen i tilknytning hertil.

3. PRIMÆRE MÅLGRUPPER

- Produktions- og forarbejdningsvirksomheder.

- Distributionsvirksomheder (supermarkeder, grossister, detailhandlende, restauranter).

- Forbrugere.

- Opinionsledere.

4. HOVEDBUDSKABER

- Produktets specificitet i tilknytning til dets geografiske oprindelse (BOB/BGB).

- Produktets specificitet i tilknytning til dets særlige, traditionelle produktionsmetode uafhængigt af produktionsområdet (GTS).

- Kvalitetsaspekter (sikkerhed, ernærings- og organoleptisk værdi, sporbarhed).

- De pågældende produkters store forskelligartethed og deres smagskvaliteter.

- Præsentation af visse produkter, der er registreret som BOB/BGB eller GTS, som eksempel på vellykket valorisering af specifikke fødevarer.

5. VIGTIGSTE INSTRUMENTER

- Elektroniske værktøjer (Internetsteder).

- PR-kontakter med medierne (den specialiserede presse, dameblade, madblade).

- Kontakter med forbrugersammenslutninger.

- Information på salgsstederne.

- Audiovisuelle medier.

- Skriftlig dokumentation (foldere, brochurer, osv.).

- Deltagelse i messer og udstillinger.

- Reklamer i den specialiserede presse.

6. PROGRAMMERNES VARIGHED

Fra 24 til 36 måneder med en definition af målsætningerne for hver etape.

7. VEJLEDENDE BUDGET

4 mio. EUR.

Oplysninger om det grafiske symbol for regionerne i Fællesskabets yderste periferi

1. SAMLET ANALYSE AF SITUATIONEN

Den eksterne evalueringsundersøgelse har vist, at Fællesskabets oplysningskampagne i 1998/99 vedrørende det grafiske symbol (logo) for regionerne i Fællesskabets yderste periferi har skabt en stor interesse i de forskellige produktionsgrene.

Således har en række produktions- og forarbejdningsvirksomheder anmodet om godkendelse af deres kvalitetsprodukter for at kunne benytte dette logo.

På baggrund af den begrænsede varighed af denne første oplysningskampagne synes det hensigtsmæssigt at udbrede dette logos ry i de forskellige målgrupper ved at fortsætte indsatsen for at oplyse om logoets betydning og fordele.

2. MÅL

- Udbrede kendskabet til logoets eksistens, betydning og fordele.

- Opmuntre producenter og forarbejdningsvirksomheder i de pågældende regioner til at anvende logoet.

- Forbedre kendskabet til logoet hos distributionsvirksomheder og forbrugere.

3. PRIMÆRE MÅLGRUPPER

- Lokale produktions- og forarbejdningsvirksomheder.

- Distributionsvirksomheder og forbrugere.

- Opinionsledere.

4. HOVEDBUDSKABER

- Typiske træk, naturligt produkt.

- Oprindelse i EF-regioner.

- Kvalitet (sikkerhed, ernærings- og organoleptisk værdi, produktionsmetode, tilknytning til oprindelsen).

- Eksotisme.

- Varieret udbud, også uden for sæsonen.

- Sporbarhed.

5. VIGTIGSTE INSTRUMENTER

- Elektroniske værktøjer (Internetsteder, osv.).

- Telefoninformationslinjer.

- PR-kontakter med medierne (f.eks. specialiserede journalister, dameblade, madblade).

- Demonstrationer på salgsstederne, udstillinger, messer, osv.

- Kontakter med læger og ernæringseksperter.

- Andre instrumenter (foldere, brochurer, opskrifter, osv.).

- Audiovisuelle medier.

- Reklamer i den specialiserede og lokale presse.

6. PROGRAMMERNES VARIGHED

Fra 24 til 36 måneder med en definition af målsætningerne for hver etape.

7. VEJLEDENDE BUDGET

3 mio. EUR.

Økologisk produktion

1. SAMLET ANALYSE AF SITUATIONEN

Forbruget af landbrugsprodukter, der stammer fra økologisk drift, finder især sted blandt bybefolkningen, men i sammenligning med forbruget af standardprodukter er forbruget dog endnu ikke særlig stort.

2. MÅL

- Udbrede kendskabet (gennem en popularisering) til EF-lovgivningen om økologiske produktionsmetoder og den gældende kontrol samt EF-logoet.

- Fremme forbruget af produkter fra det økologiske landbrug.

- Øge forbrugernes kendskab til økologisk landbrug og produkterne herfra.

3. PRIMÆRE MÅLGRUPPER

- Husstandene (familiefædre og -mødre mellem 20 og 50 år).

- Aktørerne i sektoren (oplyse dem om og gøre dem interesserede i at benytte EF-logoet).

4. HOVEDBUDSKABER

- Økologiske landbrugsprodukter er naturlige produkter, der passer til det moderne hverdagsliv, og som konsumeres med glæde. De stammer fra afgrøder, der er dyrket med miljøvenlige metoder. Disse produkter er underlagt strenge regler, hvis overholdelse kontrolleres af uafhængige eller offentlige organer.

- Budskabernes indhold skal være rationelt og positivt og tage hensyn til det karakteristiske forbrug i de forskellige målgrupper.

- EF-logoet viser, at produktet stammer fra økologisk landbrug, der opfylder strenge produktionskriterier, og som er underlagt en streng kontrol.

Denne information om EF-logoet kan suppleres af information om de kollektive logoer, som indføres i medlemsstaterne, såfremt specifikationerne opfylder strengere krav end dem, der gælder for EF-logoet.

5. VIGTIGSTE INSTRUMENTER

- Internetsteder.

- Telefoninformationslinjer.

- Kontakter med medierne (f.eks. specialiserede journalister, dameblade).

- Kontakter med læger og ernæringseksperter.

- Kontakter med undervisningssektoren.

- Andre instrumenter (foldere, brochurer, osv.).

- Visuelle medier (biografer, specialiserede TV-kanaler).

- Radiospots.

- Reklamer i den specialiserede presse (for kvinder og ældre mennesker).

6. PROGRAMMERNES VARIGHED

Fra 12 til 36 måneder med en præference for flerårige programmer, der definerer målsætningerne for hver etape.

7. VEJLEDENDE BUDGET

6 mio. EUR.

Mælk og mejeriprodukter

1. SAMLET ANALYSE AF SITUATIONEN

Faldende forbrug af flydende mælk, særligt udpræget i lande med stort forbrug, hvilket primært skyldes konkurrencen fra læskedrikke blandt de unge. Til gengæld er forbruget af mejeriprodukter udtrykt i mælkemængde generelt stigende.

2. MÅL

- Øge forbruget af flydende mælk.

- Fastholde forbruget af mejeriprodukter.

- Stimulere de unges forbrug.

3. PRIMÆRE MÅLGRUPPER

- Børn og unge, særlig piger i alderen 8-13 år.

- Unge kvinder og familiemødre på 20-40 år.

4. HOVEDBUDSKABER

- Mælk og mejeriprodukter er sunde, naturlige, dynamiske produkter, som passer til det moderne hverdagsliv, og som kan indtages med glæde.

- Budskaberne skal have et positivt indhold og tage hensyn til det karakteristiske forbrug på de forskellige markeder.

- Det er vigtigt at sikre kontinuerlige hovedbudskaber under hele programmets varighed for at overbevise forbrugerne om, at det er gavnligt for kroppen regelmæssigt at indtage disse produkter.

5. VIGTIGSTE INSTRUMENTER

- Elektroniske værktøjer.

- Telefoninformationslinjer.

- Kontakter med medierne (f.eks. specialiserede journalister, dameblade, blade for unge).

- Kontakter med læger og ernæringseksperter.

- Kontakter til undervisningssektoren.

- Andre instrumenter (foldere og brochurer, spil til børn, osv.).

- Demonstrationer på salgsstedet.

- Visuelle medier (biografer, specialiserede TV-kanaler).

- Radiospots.

- Reklamer i den specialiserede presse (for unge og kvinder).

6. PROGRAMMERNES VARIGHED

Fra 12 til 36 måneder med en præference for flerårige programmer, der definerer målsætningerne for hver etape.

7. VEJLEDENDE BUDGET

6 mio. EUR.

Vin

1. SAMLET ANALYSE AF SITUATIONEN

Sektoren er kendetegnet ved en rigelig produktion, samtidig med at forbruget stagnerer eller endog falder for visse kategorier. Desuden findes der et stigende udbud fra tredjelande.

2. MÅL

Informere forbrugerne om de mange forskellige produkter, deres kvalitet og produktionsforholdene for de europæiske vine og resultaterne af videnskabelige undersøgelser.

3. PRIMÆRE MÅLGRUPPER

Forbrugerne mellem 20 og 40 år.

4. HOVEDBUDSKABER

- EF-lovgivningen fastsætter strenge krav til produktion, kvalitetsbetegnelser, mærkning og markedsføring, som sikrer forbrugerne, at det tilbudte produkt har kvalitet og er sporbart.

- Glæden ved at kunne udvælge et produkt blandt et meget stort og forskelligartet udvalg af europæiske vine med forskellig oprindelse.

- De sundhedsmæssige virkninger af en moderat indtagelse af vin.

5. VIGTIGSTE INSTRUMENTER

- Oplysnings- og PR-kampagner.

- Uddannelsestiltag rettet mod distributionskæden og restaurationsbranchen.

- I form af kontakter til sundhedssektoren og den specialiserede presse.

- I form af andre instrumenter og værktøjer (Internetsteder, foldere og brochurer) for at påvirke forbrugernes valg og skabe øgede muligheder for forbrug i forbindelse med familiebegivenheder.

6. PROGRAMMERNES VARIGHED

Fra 12 til 36 måneder med en præference for flerårige programmer, der definerer målsætningerne for hver etape.

7. VEJLEDENDE BUDGET

6 mio. EUR.

Friske frugter og grøntsager

1. SAMLET ANALYSE AF SITUATIONEN

Sektoren er kendetegnet ved en situation med strukturel uligevægt på markedet, hvilket er mere markant for visse produkter, uanset den hidtidige kommunikationsindsats.

Det konstateres specielt, at forbrugerne under 35 år svigter dette marked, og det bliver endnu tydeligere, når det drejer sig om børn og unge i skolealderen. Dette er i modstrid med en alsidig kost.

2. MÅL

Produktets "friske" og "naturlige" image skal genskabes, og forbrugernes gennemsnitsalder skal sænkes ved primært at appellere til de unge.

3. PRIMÆRE MÅLGRUPPER

- Unge husstande under 35 år.

- Børn og unge i skolealderen.

- Kollektive bespisningssteder og skolekantiner.

- Læger og ernæringseksperter.

4. HOVEDBUDSKABER

- Naturlighed.

- Friskhed.

- Kvalitet (sikkerhed, ernærings- og organoleptisk værdi, produktionsmetoder, miljøbeskyttelse, tilknytning til oprindelsen).

- Glæde.

- Alsidig kost.

- Varieret udbud af friske og sæsonbetonede produkter.

- Nem tilberedning, frisk kost - ingen madlavning.

- Sporbarhed.

5. VIGTIGSTE INSTRUMENTER

- Elektroniske værktøjer (Internetsteder, som præsenterer produktet, og spil til de unge).

- Telefoninformationslinjer.

- PR-kontakter med medierne (f.eks. specialiserede journalister, dameblade, blade og magasiner for unge).

- Kontakter med læger og ernæringseksperter.

- Pædagogisk indsats over for børn og unge ved at mobilisere underviserne og de ansvarlige for skolernes kantiner.

- Andre instrumenter (foldere og brochurer med produktoplysninger og opskrifter, spil til børn osv.).

- Visuelle medier (biografer, specialiserede TV-kanaler).

- Radiospots.

- Reklamer i den specialiserede presse (for unge og kvinder).

6. PROGRAMMERNES VARIGHED

Fra 12 til 36 måneder med en præference for flerårige programmer, der definerer målsætningerne for hver etape.

7. VEJLEDENDE BUDGET

6 mio. EUR.

Forarbejdede frugter og grøntsager

1. SAMLET ANALYSE AF SITUATIONEN

Sektoren er kendetegnet ved en situation med strukturel uligevægt på markedet, hvilket er mere markant for visse produkter, som også er i skarp konkurrence med importerede produkter, og for hvilke den hidtidige kommunikationsindsats har haft ringe gennemslagskraft.

Det konstateres navnlig, at forbrugerne er positivt indstillet over for forarbejdede produkter, da de er lette at tilberede. Det er således et marked med udvidelsespotentiale, og produktionen af basisprodukter bør kunne drage fordel heraf.

2. MÅL

Produktets image skal moderniseres, præsentationen forynges, og der skal gives de nødvendige oplysninger om produkterne for at tilskynde til et større forbrug.

3. PRIMÆRE MÅLGRUPPER

- Husstande.

- Kollektive bespisningssteder og skolekantiner.

- Læger og ernæringseksperter.

4. HOVEDBUDSKABER

- Kvalitet (sikkerhed, ernærings- og organoleptisk værdi, tilberedningsmetoder).

- Nem tilberedning.

- Glæde.

- Varieret udbud af produkter hele året.

- Alsidig kost.

- Sporbarhed.

5. VIGTIGSTE INSTRUMENTER

- Elektroniske værktøjer (Internetsteder).

- Telefoninformationslinjer.

- PR-kontakter med medierne (f.eks. specialiserede journalister, dameblade).

- Demonstrationer på salgsstedet.

- Kontakter med læger og ernæringseksperter.

- Andre instrumenter (foldere og brochurer over produkterne med opskrifter).

- Visuelle medier.

- Dameblade, madblade, erhvervsblade.

6. PROGRAMMERNES VARIGHED

Fra 12 til 36 måneder med en præference for flerårige programmer, der definerer målsætningerne for hver etape.

7. VEJLEDENDE BUDGET

3 mio. EUR.