This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32002D0859
2002/859/EC: Commission decision of 29 October 2002 laying down specific conditions for imports of fishery products from Papua New Guinea (Text with EEA relevance.) (notified under number C(2002) 4096)
2002/859/EF: Kommissionens beslutning af 29. oktober 2002 om særlige betingelser for import af fiskerivarer fra Papua Ny Guinea (EØS-relevant tekst.) (meddelt under nummer K(2002) 4096)
2002/859/EF: Kommissionens beslutning af 29. oktober 2002 om særlige betingelser for import af fiskerivarer fra Papua Ny Guinea (EØS-relevant tekst.) (meddelt under nummer K(2002) 4096)
EFT L 301 af 5.11.2002, p. 33–37
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO)
No longer in force, Date of end of validity: 30/04/2007; ophævet ved 32006R1664
Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
---|---|---|---|---|---|
Repealed by | 32006R1664 |
2002/859/EF: Kommissionens beslutning af 29. oktober 2002 om særlige betingelser for import af fiskerivarer fra Papua Ny Guinea (EØS-relevant tekst.) (meddelt under nummer K(2002) 4096)
EF-Tidende nr. L 301 af 05/11/2002 s. 0033 - 0037
Kommissionens beslutning af 29. oktober 2002 om særlige betingelser for import af fiskerivarer fra Papua Ny Guinea (meddelt under nummer K(2002) 4096) (EØS-relevant tekst) (2002/859/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets direktiv 91/493/EØF af 22. juli 1991 om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af fiskerivarer(1), senest ændret ved direktiv 97/79/EF(2), særlig artikel 11, stk. 1, og ud fra følgende betragtninger: (1) Der er på Kommissionens vegne foretaget en inspektion i Papua Ny Guinea for at undersøge betingelserne for produktion, oplagring og forsendelse af fiskerivarer til Fællesskabet. (2) Bestemmelserne i Papua Ny Guineas lovgivning om sundhedsinspektion og -kontrol af fiskerivarer kan betragtes som svarende til de bestemmelser, der er fastsat ved direktiv 91/493/EØF. (3) Navnlig er "National Fisheries Authority (NFA)" i stand til effektivt at føre kontrol med, om den gældende lovgivning overholdes. (4) Det vil være hensigtsmæssigt at fastsætte nærmere bestemmelser vedrørende det sundhedscertifikat, der i henhold til direktiv 91/493/EØF skal ledsage sendinger af fiskerivarer, der importeres til Fællesskabet fra Papua Ny Guinea. Disse bestemmelser bør navnlig fastlægge en model for certifikatet, minimumskravene vedrørende det eller de sprog, det skal affattes på, og kravene til den person, der er bemyndiget til at underskrive det. (5) Det mærke, der skal anbringes på fiskerivarernes emballage, bør indeholde angivelse af tredjelandets navn og oprindelsesvirksomhedens, -fabriksfartøjets, -kølehusets eller -fryseskibets autorisations-/registreringsnummer, undtagen for bestemte frosne fiskerivarer. (6) Det er også nødvendigt at opstille en liste over godkendte virksomheder, fabriksfartøjer og kølehuse samt en liste over fryseskibe, som er udstyret i overensstemmelse med kravene i Rådets direktiv 92/48/EØF(3) af 16. juni 1992, om fastsættelse af minimumshygiejneregler for fiskerivarer fremstillet om bord på visse fartøjer i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), i direktiv 91/493/EØF. Disse lister skal opstilles på grundlag af en meddelelse fra NFA til Kommissionen. Det påhviler derfor NFA at sørge for overholdelse af de relevante bestemmelser herom i direktiv 91/493/EØF. (7) NFA har officielt garanteret, at de bestemmelser om kontrol med fiskerivarer, der er fastsat i kapitel V i bilaget til direktiv 91/493/EØF, og hygiejnekrav svarende til dem, der er fastsat ved nævnte direktiv, vil blive opfyldt. (8) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 "National Fisheries Authority (NFA)" er den kompetente myndighed i Papua Ny Guinea for kontrol og attestering af, at fiskerivarer opfylder kravene i direktiv 91/493/EØF. Artikel 2 1. Fiskerivarer, der importeres til Fællesskabet fra Papua Ny Guinea, skal opfylde de krav, der er fastsat i stk. 2, 3 og 4. 2. Hver sending skal ledsages af originalen af et sundhedscertifikat, der er nummereret, behørigt udfyldt, dateret og underskrevet, og som kun består af ét blad, jf. modellen i bilag I. 3. Varerne skal komme fra autoriserede virksomheder, fabriksfartøjer eller kølehuse eller registrerede fryseskibe, der er opført på listen i bilag II. 4. Medmindre der er tale om frosne fiskerivarer i løs afladning til konservesfremstilling, skal alle pakninger med uudslettelig skrift være forsynet med ordene "PAPUA NY GUINEA" og oprindelsesvirksomhedens, -fabriksfartøjets, -kølehusets eller -fryseskibets autorisations-/registreringsnummer. Artikel 3 1. Certifikater som omhandlet i artikel 2, stk. 2, skal udfærdiges på mindst et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor kontrollen foretages. 2. Certifikatet skal indeholde NFA-repræsentantens navn, stilling og underskrift samt NFA's officielle stempel i en anden farve end de øvrige angivelser i certifikatet. Artikel 4 Denne beslutning anvendes fra den 20. december 2002. Artikel 5 Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 29. oktober 2002. På Kommissionens vegne David Byrne Medlem af Kommissionen (1) EFT L 268 af 24.9.1991, s. 15. (2) EFT L 24 af 30.1.1998, s. 31. (3) EFT L 187 af 7.7.1992, s. 41. BILAG I SUNDHEDSCERTIFIKAT for fiskerivarer, der importeres fra Papua Ny Guinea og er bestemt til eksport til Det Europæiske Fællesskab, undtagen enhver form for toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle Referencenr.: ... Afsendelsesland: PAPUA NY GUINEA Kompetent myndighed:National Fisheries Authority (NFA) I. Identifikation af fiskerivarerne - Beskrivelse af fiskerivarerne/akvakulturprodukterne(1): ... - Art (videnskabeligt navn): ... - Tilstand og behandlingsmåde(2): ... - Eventuelt kodenummer: ... - Emballagens art: ... - Antal pakninger: ... - Nettovægt: ... - Foreskreven oplagrings- og transporttemperatur: ... II. Varernes oprindelse Navn og officielt autorisations-/registreringsnummer på den eller de virksomheder eller det eller de fabriksskibe, kølehuse eller fryseskibe, som NFA har autoriseret/registreret til eksport til EF: ... III. Varernes destination Varerne afsendes fra: ... (afsendelsessted) til: ... (bestemmelsesland og -sted) med følgende transportmiddel: ... Afsenders navn og adresse: ... Modtagers navn og bestemmelsesstedets adresse: ... IV. Sundhedserklæring - Undertegnede officielle inspektør attesterer følgende om ovennævnte fiskerivarer: 1. De er blevet taget af og behandlet om bord på fartøjer i overensstemmelse med de hygiejneregler, der er fastsat ved direktiv 92/48/EØF. 2. De er blevet landet, behandlet og eventuelt emballeret, tilberedt, forarbejdet, frosset, optøet eller oplagret på hygiejnisk måde under overholdelse af de hygiejnekrav, der er fastsat i kapitel II, III og IV i bilaget til direktiv 91/493/EØF. 3. De har undergået sundhedskontrol i henhold til kapitel V i bilaget til direktiv 91/493/EØF. 4. De er blevet emballeret, mærket, oplagret og transporteret som fastsat i kapitel VI, VII og VIII i bilaget til direktiv 91/493/EØF. 5. De stammer ikke fra fiskearter, der er giftige eller indeholder biotoksiner. 6. De opfylder de organoleptiske, parasitologiske, kemiske og mikrobiologiske betingelser, der ved direktiv 91/493/EØF og beslutningerne om gennemførelsesbestemmelser hertil er fastsat for visse kategorier af fiskerivarer. - Undertegnede officielle inspektør erklærer at være bekendt med bestemmelserne i direktiv 91/493/EØF, direktiv 92/48/EØF og beslutning 2002/859/EF. Udfærdiget i ..., den ... (Sted) (Dato) Officielt stempel(3) ... Den officielle inspektørs underskrift(4) ... (Navn, titel og stilling med blokbogstaver) (1) Det ikke relevante overstreges. (2) Levende, kølet, frosset, saltet, røget, konserveret, osv. (3) Underskrift og stempel skal have en farve, der afviger fra farven på certifikatets øvrige angivelser. (4) Underskrift og stempel skal have en farve, der afviger fra farven på certifikatets øvrige angivelser. BILAG II LISTE OVER VIRKSOMHEDER OG FARTØJER >TABELPOSITION> Kategoribetegnelse: PP Forarbejdningsvirksomhed/Processing plant. ZV Fryseskib/Freezer vessel.