Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32002D0382

2002/382/EF: Kommissionens beslutning af 23. maj 2002 om ændring af beslutning 2001/925/EF, 2002/33/EF og 2002/209/EF for at forlænge og justere visse beskyttelsesforanstaltninger og nærmere betingelser med hensyn til udviklingen af klassisk svinepest i Spanien i april 2002 (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2002) 1918)

EFT L 136 af 24.5.2002, pp. 20–21 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/06/2002

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2002/382/oj

32002D0382

2002/382/EF: Kommissionens beslutning af 23. maj 2002 om ændring af beslutning 2001/925/EF, 2002/33/EF og 2002/209/EF for at forlænge og justere visse beskyttelsesforanstaltninger og nærmere betingelser med hensyn til udviklingen af klassisk svinepest i Spanien i april 2002 (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2002) 1918)

EF-Tidende nr. L 136 af 24/05/2002 s. 0020 - 0021


Kommissionens beslutning

af 23. maj 2002

om ændring af beslutning 2001/925/EF, 2002/33/EF og 2002/209/EF for at forlænge og justere visse beskyttelsesforanstaltninger og nærmere betingelser med hensyn til udviklingen af klassisk svinepest i Spanien i april 2002

(meddelt under nummer K(2002) 1918)

(EØS-relevant tekst)

(2002/382/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked(1), senest ændret ved direktiv 92/118/EØF(2), særlig artikel 10, stk. 4,

under henvisning til Rådets direktiv 2001/89/EF af 23. oktober 2001 om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest(3), særlig artikel 10, stk. 1, litra b), artikel 11, stk. 1, litra f), artikel 25, stk. 3 og artikel 29, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Der er konstateret udbrud af klassisk svinepest i Catalonien i Spanien.

(2) Spanien har truffet foranstaltninger i henhold til direktiv 2001/89/EF.

(3) Kommissionen udstedte i forbindelse med disse sygdomsudbrud følgende beslutninger: i) beslutning 2001/925/EF af 20. december 2001 om beskyttelsesforanstaltninger mod klassisk svinepest i Spanien og om ophævelse af beslutning 2001/863/EF(4), senest ændret ved beslutning 2002/313/EF(5), ii) beslutning 2002/33/EF af 14. januar 2002 om benyttelse af to slagterier i Spanien i henhold til artikel 10, stk. 1, litra b), i Rådets direktiv 2001/89/EF(6), senest ændret ved beslutning 2002/313/EF, og iii) beslutning 2002/209/EF af 11. marts 2002 om ajourføring af betingelserne for, at der kan gives tilladelse til flytning af svin fra bedrifter i de iagttagelsesdistrikter og overvågningsområder, som er oprettet i Spanien i forbindelse med klassisk svinepest, og om mærkning og anvendelse af svinekød i henhold til artikel 11 i Rådets direktiv 2001/89/EF(7), senest ændret ved beslutning 2002/313/EF.

(4) På baggrund af udviklingen i den epidemiologiske situation i det berørte område i Spanien, hvor der i april 2002 er registreret yderligere udbrud af klassisk svinepest, bør de vedtagne foranstaltninger og betingelser forlænges indtil den 30. juni 2002, og betingelserne for benyttelse af de to slagterier i henhold til beslutning 2002/33/EF bør ændres.

(5) Beslutning 2001/925/EF, 2002/33/EF og 2002/209/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

I artikel 8 i beslutning 2001/925/EF

a) ændres "20. maj 2002" til "20. juni 2002"

b) ændres "31. maj 2002" til "30. juni 2002".

Artikel 2

I artikel 1, stk. 1, første led, i beslutning 2002/33/EF ændres "de i bilaget til beslutning 2001/925/EF beskrevne områder" til "Spanien".

I artikel 2 i beslutning 2002/33/EF ændres "31. maj 2002" til "30. juni 2002".

Artikel 3

I artikel 1 i beslutning 2002/209/EF ændres "10. april 2002" til "8. maj 2002".

I artikel 9 i beslutning 2002/209/EF ændres "31. maj 2002" til "30. juni 2002".

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. maj 2002.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29.

(2) EFT L 62 af 15.3.1993, s. 49.

(3) EFT L 316 af 1.12.2001, s. 5.

(4) EFT L 339 af 21.12.2001, s. 56.

(5) EFT L 112 af 27.4.2002, s. 45.

(6) EFT L 13 af 16.1.2002, s. 13.

(7) EFT L 68 af 12.3.2002, s. 40.

Top