This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32001R1203
Commission Regulation (EC) No 1203/2001 of 19 June 2001 opening crisis distillation as provided for in Article 30 of Council Regulation (EC) No 1493/1999 for table wines in France
Kommissionens forordning (EF) nr. 1203/2001 af 19. juni 2001 om anvendelse af den i artikel 30 i Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 omhandlede krisedestillation for bordvin i Frankrig
Kommissionens forordning (EF) nr. 1203/2001 af 19. juni 2001 om anvendelse af den i artikel 30 i Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 omhandlede krisedestillation for bordvin i Frankrig
EFT L 163 af 20.6.2001, pp. 11–12
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 06/02/2009
Kommissionens forordning (EF) nr. 1203/2001 af 19. juni 2001 om anvendelse af den i artikel 30 i Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 omhandlede krisedestillation for bordvin i Frankrig
EF-Tidende nr. L 163 af 20/06/2001 s. 0011 - 0012
Kommissionens forordning (EF) nr. 1203/2001 af 19. juni 2001 om anvendelse af den i artikel 30 i Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 omhandlede krisedestillation for bordvin i Frankrig KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin(1), ændret ved forordning (EF) nr. 2826/2000(2), særlig artikel 30 og 33, og ud fra følgende betragtninger: (1) Efter artikel 30 i forordning (EF) nr. 1493/1999 kan der indledes en krisedestillation i tilfælde af usædvanlige markedsforstyrrelser som følge af stor overskudsproduktion. Foranstaltningen kan begrænses til bestemte vinkategorier eller til bestemte produktionsområder, og den kan anvendes på kvbd på anmodning af den pågældende medlemsstat. (2) Den franske regering har anmodet om, at der anvendes krisedestillation for bordvin produceret i Frankrig. (3) Produktionen af bordvin i Frankrig var på 22,6 mio. hl i 1997, 21,1 mio. hl i 1998, 25,2 mio. hl i 1999 og 23,02 mio. hl i 2000. (4) I samme periode lå forbruget af bordvin i Frankrig forholdsvis stabilt i 1996/97 og 1997/98 på ca. 18,3 mio. hl, men i 1998/99 faldt forbruget til 17,3 mio. hl. Dette forbrug synes at gentage sig i 1999/2000. Eksporten steg en smule fra 1997 til 1999, men kun eksporten til de øvrige medlemsstater. De foreløbige tal for 2000 viser en nedgang i eksporten. (5) Lagrene af bordvin var på 12,853 mio. hl i 1997 og 12,086 mio. hl i 1998. De faldt til 10,85 mio. hl i 1999. I 2000 steg de kraftigt til 14,07 mio. hl. Stigningen i lagrene varierer meget fra departement til departement, men den er meget udpræget i departementerne med store lagre, hvor der ses lagerstigninger på 47-88 %. Denne stigning i lagrene har haft en negativ indvirkning på priserne, der er faldet med 10-17 % i indeværende produktionsår i forhold til den samme periode året før. (6) Som følge af denne situation blev der udløst en krisedestillation for 800000 hl vin ved Kommissionens forordning (EF) nr. 25/2001 af 5. januar 2001 om anvendelse af den i artikel 30 i Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 omhandlede krisedestillation for bordvin i Frankrig(3). Det viser sig, at denne mængde ikke var tilstrækkelig til at bringe lagrene af bordvin ned på et acceptabelt niveau og afbøde den vanskelige markedssituation. (7) Da betingelserne i artikel 30, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1493/1999 fortsat er opfyldt, bør der udløses en ny krisedestillation for en mængde på højst 1,5 mio. hl bordvin. Foranstaltningen er åben for en begrænset periode for at gøre den så effektiv som muligt. Der bør ikke fastsættes en maksimumsmængde, som hver producent kan lade destillere, fordi de oplagrede mængder kan variere meget fra producent til producent og snarere afhænger af salgsresultaterne end den årlige produktion for hver producent. (8) Den ordning, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 1623/2000 af 25. juli 2000 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin for så vidt angår handelsmekanismer(4), senest ændret ved forordning (EF) nr. 545/2001(5), skal anvendes. Foruden de artikler i nævnte forordning, der henviser til den destillationsforanstaltning, som er fastsat i artikel 30 i forordning (EF) nr. 1493/1999, bør andre bestemmelser i forordning (EF) nr. 1623/2000 anvendes, herunder bestemmelserne om levering af alkohol til interventionsorganet og udbetaling af forskud. (9) Den opkøbspris, som destillationsvirksomheden skal betale producenten, bør fastsættes på et sådant niveau, at problemerne afhjælpes, og producenterne får mulighed for at gøre brug af foranstaltningen. Prisen bør dog ikke fastsættes på et så højt niveau, at anvendelsen af destillationsforanstaltningen i artikel 29 i forordning (EF) nr. 1493/1999 skades derved. (10) Det produkt, der fremkommer ved krisedestillationen, må kun være råalkohol eller neutral alkohol, der obligatorisk leveres til interventionsorganet for at forhindre forstyrrelser på det marked for konsumalkohol, som i første række forsynes ved destillation i henhold til artikel 29 i forordning (EF) nr. 1493/1999. (11) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Vin - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 Den krisedestillation, der er omhandlet i artikel 30 i forordning (EF) nr. 1493/1999, anvendes for højst 1,5 mio. hl bordvin i Frankrig. Artikel 2 Foruden bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1623/2000, der henviser til artikel 30 i forordning (EF) nr. 1493/1999, anvendes følgende bestemmelser i forordning (EF) nr. 1623/2000 for foranstaltningen i nærværende forordning: - bestemmelserne i artikel 62, stk. 5, for den pris, der skal betales af det i artikel 6, stk. 2, nævnte interventionsorgan - bestemmelserne i artikel 66 og 67 for det forskud, der er nævnt i artikel 6, stk. 2. Artikel 3 Hver producent kan indgå en kontrakt som omhandlet i artikel 65 i forordning (EF) nr. 1623/2000, fra den 21. juni til 26. juni 2001. Kontrakten ledsages af bevis for, at der er stillet en sikkerhed på 5 EUR/hl. Kontrakterne kan ikke overdrages. Artikel 4 1. Medlemsstaten fastlægger den nedsættelsessats, der skal anvendes på kontrakterne, hvis den samlede mængde af indgivne kontrakter overstiger mængden i artikel 1. 2. Medlemsstaten træffer de administrative bestemmelser, der er nødvendige for senest den 20. juli 2001 at godkende kontrakterne med angivelse af den anvendte nedsættelsessats og den pr. kontrakt accepterede mængde vin, idet producenten skal kunne opsige kontrakten, hvis mængden nedsættes. Medlemsstaten meddeler inden den 27. juli 2001 Kommissionen, hvilke mængder vin der er anført i de godkendte kontrakter. 3. Vinen skal leveres til destilleri senest den 15. oktober 2001. Den fremstillede alkohol skal leveres til interventionsorganet senest den 31. januar 2002. 4. Sikkerheden frigives for leverede mængder, når producenten fører bevis for, at vinen er leveret til destilleri. 5. Hvis der ikke leveres vin, inden fristen udløber, inddrages sikkerheden. 6. Medlemsstaten kan begrænse det antal kontrakter, som en producent kan indgå i forbindelse med destillationen. Artikel 5 Minimumsopkøbsprisen for vin, der leveres til destillation i henhold til nærværende forordning, er på 1,914 EUR pr. % vol. og pr. hl. Artikel 6 1. Destillationsvirksomheden leverer det destillerede produkt til interventionsorganet. Produktet har et alkoholindhold på mindst 92 % vol. 2. Interventionsorganet betaler destillationsvirksomheden 2,2812 EUR pr. % vol. pr. hl leveret råalkohol. Destillationsvirksomheden kan modtage et forskud på 1,1222 EUR pr. % vol. pr. hl. Den pris, der faktisk betales, nedsættes i så fald med forskuddet. Artikel 7 Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Den anvendes fra den 21. juni 2001. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 19. juni 2001. På Kommissionens vegne Franz Fischler Medlem af Kommissionen (1) EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1. (2) EFT L 328 af 23.12.2000, s. 2. (3) EFT L 3 af 6.1.2001, s. 11. (4) EFT L 194 af 31.7.2000, s. 45. (5) EFT L 81 af 21.3.2001, s. 21.