32000R1043

Kommissionens forordning (EF) nr. 1043/2000

af 18. maj 2000

om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af glycin med oprindelse i Folkerepublikken Kina

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 905/98(2), særlig artikel 7,

efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A. PROCEDURE

(1) Den 24. august 1999 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse (i det følgende benævnt "indledningsmeddelelsen") i De Europæiske Fællesskabers Tidende(3) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Fællesskabet af glycin med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

(2) Proceduren blev indledt på grundlag af en klage indgivet i juli 1999 af European Chemical Industry Council (CEFIC) på vegne af den eneste producent af glycin i Fællesskabet. Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted i forbindelse med nævnte vare og forvoldtes væsentlig skade som følge heraf, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure.

(3) Kommissionen underrettede officielt den klagende producent i Fællesskabet, de eksporterende producenter, importører, leverandører og brugere, som den vidste var berørt af sagen, samt berørte erhvervssammenslutninger og repræsentanter for eksportlandene om indledningen af proceduren. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen. Alle parter, der anmodede om det, indrømmedes en høring.

(4) For at give de producenter i Kina, der måtte ønske det, mulighed for at anmode om markedsøkonomisk status eller individuel behandling, sendte Kommissionen ansøgningsskemaer herom til de kinesiske producenter, som den vidste var berørt af sagen.

Der blev modtaget anmodninger om markedsøkonomisk status fra fire individuelle selskaber og fra en gruppe bestående af to selskaber (i det følgende behandlet som ét selskab).

(5) Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle parter, som den vidste var berørt af sagen. Der blev modtaget svar fra den eneste producent i Fællesskabet, de fem kinesiske selskaber, som indgav anmodning om markedsøkonomisk status, tre kinesiske handelsselskaber, en producent i referencelandet samt to ikke-forretningsmæssigt forbundne importører i Fællesskabet. Desuden besvarede seks brugere i Fællesskabet spørgeskemaet og afgav oplysninger, som var tilstrækkelig fuldstændige og repræsentative til at kunne anvendes ved vurderingen af Fællesskabets interesser.

(6) Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på en foreløbig fastlæggelse af dumping, skade og Fællesskabets interesser, og den aflagde kontrolbesøg hos følgende selskaber:

a) Producent i Fællesskabet

- Tessenderlo Chemie sa/nv, Bruxelles, Belgien.

b) Importører/brugere

- Scanchem UK Ltd, Macclesfield, Det Forenede Kongerige

- Friskies Europe, New Malden, Det Forenede Kongerige

- Aventis CropScience, Lyon, Frankrig

- BASF, Ludwighafen, Tyskland.

c) Producent i referencelandet

- Nitrokemia 2000 Rt., Füzfögyártelep, Ungarn.

(7) Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. juli 1998 til 30. juni 1999 (i det følgende benævnt "undersøgelsesperioden"). Skadesundersøgelsen omfattede perioden fra januar 1995 til udgangen af undersøgelsesperioden (i det følgende benævnt "den betragtede periode").

B. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

1. Den pågældende vare

(8) Den pågældende vare er glycin (aminoeddikesyre). Glycin fremstilles i forskellige renhedsgrader og anvendes som smagsforstærker, buffermiddel, kemisk mellemprodukt og metalkompleksdanner. Der findes grundlæggende to glycinkvaliteter, alt efter renheden: pharmaceutisk eller medicinsk kvalitet samt standardkvalitet. Standardkvaliteten kan, hovedsagelig af markedsføringshensyn, sælges under en række betegnelser, f.eks. teknisk, normal, ren og industriel kvalitet, fødevare- eller foderstofskvalitet osv.

Glycin fremstilles gennem kemisk syntese ved anvendelse af enten i) hydrogencyanid (HCN) og formaldehyd eller ii) monochloreddikesyre (MCCA) og ammoniak.

Visse kinesiske selskaber fremførte, at de forskellige glycinkvaliteter burde anses for at være separate varer, men denne påstand blev afvist. Alle glycinkvaliteter bør af følgende årsager anses for at være samme vare:

- De har samme grundlæggende kemiske egenskaber, idet de har samme grundlæggende kemiske sammensætning, om end der er mindre renhedsforskelle (renhedsniveauet går fra 97,5 % for standardkvaliteten og op til næsten 100 % for den pharmaceutiske kvalitet. En væsentlig urenhed er chlorid, der tegner sig for mellem 0,7 og 0,007 % af indholdet). Renhedsgraden for en given glycinkvalitet udtrykkes altid som et interval. Det er konstateret, at disse intervaller overlapper for forskellige kvaliteter fremstillet af bestemte producenter og for samme kvalitet fremstillet af forskellige producenter, hvilket tyder på, at der ikke findes nogen klar skillelinje mellem de forskellige kvaliteter for så vidt angår renhed.

- De har samme grundlæggende fysiske egenskaber (glycin er et hvidt, letflydende krystallinsk pulver).

- De mulige anvendelsesformål for varen er afgørende for de forskellige kvalitetsbetegnelser, undtagen for den pharmaceutiske eller medicinske kvalitet, der for at overholde lægemiddellovgivningen skal ledsages af et renhedscertifikat. Som ovenfor nævnt er disse betegnelser hovedsagelig begrundet i markedsføringshensyn, men varen er grundlæggende den samme.

Selv om glycin har mange forskellige anvendelsesformål, er det således klart, at de forskellige kvaliteter er næsten identiske med hensyn til fysiske og kemiske egenskaber, og de bør derfor behandles som én og samme vare.

2. Samme vare

(9) Glycin eksporteret til Fællesskabet fra Folkerepublikken Kina, glycin solgt på hjemmemarkedet i referencelandet samt glycin fremstillet og solgt i Fællesskabet af EF-producenten fandtes at have samme fysiske og kemiske egenskaber og samme anvendelsesformål og anses derfor for at være samme vare, jf. artikel 1, stk. 4, i forordning (EF) nr. 384/96 (i det følgende benævnt "grundforordningen").

C. DUMPING

1. Normal værdi

1.1. Markedsøkonomisk behandling

(10) I henhold til artikel 2, stk. 7, litra b), i grundforordningen kan kinesiske producenter anmode om, at deres normale værdi fastsættes i overensstemmelse med nævnte artikels stk. 1 til 6, dvs. efter de bestemmelser, som gælder for lande med markedsøkonomi.

(11) Som nævnt i betragtning 4 anmodede fem selskaber om markedsøkonomisk status. Det fremgik af undersøgelsen af anmodningerne, at ingen af selskaberne opfyldte kriterierne i artikel 2, stk. 7, litra c), i grundforordningen.

(12) En anmodning blev afvist, fordi den ikke var indgivet af hele den koncern, der beskæftigede sig med produktion og salg af varen, men kun af et selskab i koncernen. Det var derfor ikke muligt at afgøre, om koncernen som helhed burde indrømmes markedsøkonomisk status. Det selskab, som havde fremsat anmodningen, var desuden pålagt begrænsninger i sine købs- og salgsaktiviteter såvel på hjemmemarkedet som ved eksport, hvilket tyder på, at beslutninger ikke blev truffet på grundlag af udbud og efterspørgsel på markedet.

(13) En anden anmodning blev afvist, fordi det pågældende selskab også var pålagt salgsbegrænsninger, og dets aktiviteter var påvirket af statslig indblanding. Dets regnskaber var desuden ufuldstændige og indeholdt væsentlige fejl, og de kunne derfor ikke danne grundlag for en fastsættelse af den normale værdi.

(14) De tre resterende anmodninger blev afvist, fordi de pågældende selskaber ikke fremstillede den pågældende vare. De hævdede, at de købte glycin af lav renhedsgrad, som de udsatte for en produktionsproces, der imidlertid ikke ændrede den pågældende vares kemiske sammensætning eller fysiske egenskaber. De havde derfor en stilling, der svarede til forhandlere af den pågældende vare. Da kun producenter kan opnå markedsøkonomisk status, måtte deres anmodninger afvises.

(15) EF-erhvervsgrenen fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til ovennævnte undersøgelsesresultater. De ansøgende selskaber blev desuden også underrettet om resultaterne og fik mulighed for at fremsætte bemærkninger.

1.2. Referenceland

(16) I overensstemmelse med artikel 2, stk. 7, i grundforordningen skulle der vælges et passende tredjeland med markedsøkonomi med henblik på at fastsætte den normale værdi for Folkerepublikken Kina. Kommissionen foreslog i denne forbindelse Indien, som også var det land, der var foreslået i klagen. De kinesiske samarbejdsvillige selskaber gjorde indsigelse mod dette inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen, og foreslog i stedet at benytte Ungarn. De fremhævede, at der stort set ikke fandtes noget indisk hjemmemarked for glycin, og at det var stærkt beskyttet af høje importafgifter. Til støtte for valget af Ungarn hævdede de, at dette land havde en tilstrækkelig stor produktionskapacitet for glycin, og at det var den fjerdestørste eksportør til Fællesskabet af den pågældende vare.

(17) Under disse omstændigheder kontaktede Kommissionen producenter i Ungarn, Indien og Amerikas Forenede Stater. Producenterne i Indien og Amerikas Forenede Stater afviste at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen. En ungarsk producent udtrykte vilje til at samarbejde. Ungarn er et af de få lande uden for Fællesskabet og Folkerepublikken Kina, hvor der fremstilles og sælges glycin. Ungarn er også et åbent marked, der både importerer og eksporterer glycin. På dette grundlag besluttede Kommissionen at benytte Ungarn som referenceland.

1.3. Fastsættelse af den normale værdi

(18) Den normale værdi blev fastsat på grundlag af den ungarske producents hjemmemarkedspriser i henhold til artikel 2, stk. 7, litra a), i grundforordningen. I denne forbindelse konstateredes det, at den ungarske producents hjemmemarkedssalg af den pågældende vare i undersøgelsesperioden havde været af tilstrækkelig mængde og havde fundet sted i normal handel. Den normale værdi blev derfor fastsat efter kvalitet på grundlag af de vejede gennemsnitlige priser, der faktisk blev betalt eller skulle betales af uafhængige kunder i Ungarn.

2. Eksportpris

2.1. Individuel behandling

(19) Alle fem selskaber, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk status, anmodede om individuel behandling, dvs. fastsættelse af en individuel dumpingmargen på grundlag af deres individuelle eksportpriser. Kommissionen undersøgte, om disse selskaber reelt og juridisk havde den nødvendige grad af uafhængighed af staten.

(20) Som allerede nævnt i betragtning 14 var tre af disse selskaber ikke producenter af den pågældende vare. Da kun producenter kan indrømmes individuel behandling, er det klart, at disse tre selskaber ikke er berettigede til individuel behandling. For de øvrige to selskaber kunne det ikke udelukkes, at staten ikke ville gribe ind. Et selskab havde ikke nogen eksportlicens, og hele dets eksport fandt sted gennem et handelsselskab, som kontrolleredes af provinsmyndighederne. For så vidt angår det andet selskab havde et af dets medlemmer ingen licens til at foretage eksport, mens det andet var underlagt kontingenter for hjemmemarkeds- og eksportsalget. Desuden var alle disse selskaber enten helt eller overvejende ejet af staten. Det konkluderedes derfor, at intet af de ansøgende selskaber opfyldte de nødvendige betingelser for individuel behandling.

2.2. Fastsættelse af eksportprisen

(21) Da de kinesiske selskaber, som samarbejdede efter i forbindelse med undersøgelsen, udførte den pågældende vare direkte til uafhængige kunder i Fællesskabet, fastsattes eksportprisen i overensstemmelse med artikel 2, stk. 8, i grundforordningen på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales for de pågældende eksporterede varer.

3. Sammenligning

(22) For at sikre en rimelig sammenligning efter kvalitet mellem den normale værdi, fob den ungarske grænse, og eksportprisen, fob den kinesiske grænse, blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, som hævdedes og påvistes at påvirke prissammenligneligheden. Der blev foretaget justeringer for transport- og forsikringsomkostninger, jf. artikel 2, stk. 10, i grundforordningen.

4. Dumpingmargen

(23) Det fremgik af sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen, at der forekom dumping af den pågældende vare for alle samarbejdsvillige kinesiske selskaber, idet dumpingmargenen svarede til det beløb, hvormed den normale værdi oversteg eksportprisen til Fællesskabet.

(24) Da intet af de pågældende selskaber var blevet indrømmet individuel behandling, blev der beregnet en samlet vejet gennemsnitlig dumpingmargen for hele Folkerepublikken Kina. I denne forbindelse tydede sammenligningen mellem de oplysninger om eksporten til Fællesskabet, som var afgivet af de samarbejdsvillige kinesiske selskaber, og Eurostats importstatistikker på, at denne eksport kun udgjorde 71,3 % af den samlede import til Fællesskabet fra Kina i undersøgelsesperioden. Ved beregningen af en samlet dumpingmargen for Folkerepublikken Kina baserede Kommissionen således dumpingmargenen for de mængder, for hvilke der ikke blev samarbejdet, på de foreliggende faktiske oplysninger. I denne forbindelse fandtes det passende at fastsætte dumpingmargenen for denne import på niveauet for den højeste dumpingmargen, der konstateredes for den samarbejdsvillige eksportør med repræsentative eksportmængder.

(25) På dette grundlag udgjorde den foreløbige dumpingmargen for importen med oprindelse i Folkerepublikken Kina 45,9 % af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet.

D. SKADE

1. Definition af erhvervsgrenen i Fællesskabet

(26) Klageren (CEFIC) handler på vegne af den eneste producent af den pågældende vare i Fællesskabet, og denne producent anses derfor for at udgøre EF-erhvervsgrenen, jf. artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, i grundforordningen.

(27) Da der kun er én producent i Fællesskabet, angives oplysninger om EF-erhvervsgrenen og forbruget kun som procentvise ændringer, mens markedsandelene for alle markedsaktører er blevet afrundet.

2. Forbrug i Fællesskabet

(28) Det åbenbare forbrug i Fællesskabet blev fastsat på grundlag af EF-erhvervsgrenens salg og Eurostats oplysninger om den samlede import af den pågældende vare til Fællesskabet.

(29) Fra 1995 til 1997 steg forbruget udtrykt i mængde med 12 % og faldt derefter til lidt under 1995-niveauet i undersøgelsesperioden. Stigningen i forbruget i 1997 skyldtes hovedsagelig udviklingen i forbruget af glycin i produktionen af foder til selskabsdyr. I 1998 og undersøgelsesperioden havde de fleste brugere en begrænset nedgang i forbruget af glycin.

3. Import fra det pågældende land

3.1. Mængde og markedsandel

(30) Mængden af importeret glycin med oprindelse i Folkerepublikken Kina steg fra ca. 1300 tons i 1995 til 2500 tons i undersøgelsesperioden, hvilket var en stigning på næsten 100 %. Størstedelen af denne stigning fandt sted mellem 1996 og 1997. Mellem 1997 og 1998, hvor forbruget i Fællesskabet faldt med 9 %, steg importen af glycin med oprindelse i Folkerepublikken Kina med yderligere 4 %, men faldt svagt mellem 1998 og undersøgelsesperioden.

(31) Ikke desto mindre opnåede importeret glycin, med oprindelse i Folkerepublikken Kina, i undersøgelsesperioden en markedsandel på betydeligt mere end en tredjedel af det samlede forbrug i Fællesskabet, hvilket var en fordobling i forhold til 1995.

(32) Folkerepublikken Kina er langt den største eksportør af glycin til Fællesskabet. Landets andel af den samlede importmængde steg fra 54 % i 1995 til 84 % i undersøgelsesperioden.

3.2. Priser

i) Prisudvikling

(33) De vejede gennemsnitlige importpriser for glycin med oprindelse i Folkerepublikken Kina faldt med 23 % fra 1995 til undersøgelsesperioden, hvor prisen var 2292 EUR pr. ton.

ii) Prisunderbud

(34) En sammenligning mellem den kinesiske eksportørs cif-priser, Fællesskabets grænse, inklusive omkostninger efter importen, fortoldet, og EF-erhvervsgrenens priser ab fabrik på samme handelstrin og minus alle rabatter og afslag viste, at der forekom prisunderbud i undersøgelsesperioden. Sammenligningen førte til konstatering af en vejet gennemsnitlig prisunderbudsmargen, der udjorde 24,7 % af EF-erhvervsgrenens priser.

4. EF-erhvervsgrenens situation

4.1. Produktion, kapacitet og kapacitetsudnyttelse

(35) Produktionen faldt med 17 % fra 1995 til undersøgelsesperioden. I den betragtede periode blev ca. 5 % af EF-producentens produktion benyttet internt af selskabet til fremstilling af andre varer.

(36) Da produktionskapaciteten var statisk, faldt EF-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelsesgrad fra 58 % til 49 % i løbet af den betragtede periode.

(37) EF-erhvervsgrenens fabrik og udstyr er fuldstændig indrettet med henblik på glycin, fordi de er forbundet med specifikke oplagrings-, genbrugs- og vandrensningsmaskiner, der skal overholde høje sikkerheds- og miljøstandarder. Faciliteterne kan derfor ikke opdeles eller omlægges til anden produktion. Det nuværende kapacitetsniveau blev fastsat midt i 1980'erne, da der forventedes øget efterspørgsel efter glycin.

4.2. Salgsmængde, enhedspriser og omkostninger

(38) EF-erhvervsgrenens salg til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på fællesskabsmarkedet faldt med 17 % udtrykt i mængde i perioden fra 1995 til undersøgelsesperioden. De gennemsnitlige nettosalgspriser faldt med 3 %.

(39) De samlede enhedsomkostninger faldt med 9 % mellem 1995 og 1996, hovedsagelig som følge af højere produktionsmængder. Enhedsomkostningerne steg imidlertid både i 1997 og 1998 på grund af en kraftig nedgang i de fremstillede mængder. Selv om produktionen fortsat faldt svagt, kunne EF-producenten reducere enhedsomkostningerne i undersøgelsesperioden, hovedsagelig ved at forbedre brugen af råmaterialer, benytte sig af lavere priser på den vigtigste råvare (MCCA) og mindske de faste udgifter i forbindelse med produktionen.

4.3. Markedsandel

(40) Den andel af forbruget i Fællesskabet, der blev dækket af EF-erhvervsgrenen, faldt med 16 % fra 1995 til undersøgelsesperioden og udgjorde derefter ca. halvdelen af markedet. Tabet af markedsandel fandt hovedsagelig sted mellem 1996 og 1997. Forbruget i Fællesskabet steg betragteligt i denne periode, men importen fra Folkerepublikken Kina steg endnu hurtigere og denne imports markedsandel øgedes. Senere (i 1998 og undersøgelsesperioden) forblev EF-erhvervsgrenens markedsandel forholdsvis stabil på det reducerede niveau.

4.4. Rentabilitet

(41) I 1995 havde EF-erhvervsgrenen mindre tab på salget af glycin som følge af høje forsknings- og udviklingsudgifter. I 1996 førte et voksende salg til en mindre fortjeneste. Fortjenesten forringedes imidlertid i 1997 og 1998 på grund af faldende salg, og der konstateredes igen tab. I undersøgelsesperioden forbedredes rentabiliteten som følge af lavere enhedsomkostninger til et punkt, hvor der var overskud, men stadig på et niveau, der var utilstrækkeligt til at sikre glycinproduktionens levedygtighed.

(42) I denne forbindelse fremførte visse kinesiske eksportører, at EF-erhvervsgrenens rentabilitetssituation ikke tydede på, at der var forvoldt skade. Til støtte for denne påstand anførte de som eksempel de rentable prisniveauer for pharmaceutisk glycin. Dette argument kan ikke godtages, for skønt EF-erhvervsgrenen sælger pharmaceutisk glycin til højere priser end standardglycin, er den solgte mængde (mindre end 5 % af det samlede salg) så begrænset, at virkningen på den samlede rentabilitet er marginal. Under alle omstændigheder skal det bemærkes, at i henhold til artikel 3, stk. 5, i grundforordningen kan ingen enkelt skadesfaktor være udslagsgivende for analysen af EF-erhvervsgrenens situation.

4.5. Beskæftigelse

(43) Antallet af personer, der er direkte ansat af EF-erhvervsgrenen i forbindelse med produktionen af glycin, faldt med 17 % fra 1995 til undersøgelsesperioden, hvor tallet var ca. 50 personer. Ca. 10 andre ansatte, som arbejder med generelle tjenester og vedligeholdelse, skal også tages i betragtning.

5. Konklusion om skade

(44) Der er konstateret en markant forværring af EF-erhvervsgrenens situation, navnlig mellem 1996 og undersøgelsesperioden, hvor den importerede mængde fra Folkerepublikken Kina steg med næsten 100 %, og hvor denne imports markedsandel i Fællesskabet fordobledes. I undersøgelsesperioden fandt den pågældende import sted til priser, der lå betydeligt under EF-erhvervsgrenens priser. Fra 1996 til undersøgelsesperioden led EF-erhvervsgrenen under faldende salgsmængder, priser, markedsandel og beskæftigelse. Skønt de samlede enhedsomkostninger blev reduceret i undersøgelsesperioden, var de indtægter, der fremkom ved faldende salg til faldende priser, ikke tilstrækkelige til at frembringe et overskud, der var tilstrækkeligt stort til at sikre EF-erhvervsgrenens levedygtighed.

(45) Kommissionen har derfor foreløbigt konkluderet, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. artikel 3 i grundbeslutningen.

E. ÅRSAGSSAMMENHÆNG

1. Indledning

(46) I overensstemmelse med artikel 3, stk. 6 og 7, i grundforordningen undersøgte Kommissionen, om den væsentlige skade, der var forvoldt EF-erhvervsgrenen, var forårsaget af dumpingimporten, eller om andre faktorer kunne have forårsaget eller bidraget til denne skade, således at skade forvoldt af andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

2. Dumpingimportens følgevirkninger

(47) Priserne på importen fra Folkerepublikken Kina faldt med 23 % mellem 1995 og undersøgelsesperioden og var de laveste af alle væsentlige aktørers priser på fællesskabsmarkedet. I samme periode skete der næsten en fordobling af importen fra Folkerepublikken Kina, såvel i mængde som i markedsandel.

(48) Der er et klart tidsmæssigt sammenfald mellem EF-erhvervsgrenens forværrede situation, navnlig tabet af salg og markedsandel, og den kinesiske dumpingimports mængde, priser og vækst. Dette var især tilfældet i 1997, da denne import steg stærkt, og priserne faldt med 8 % i forhold til 1996. Flere salgsagenter meddelte EF-producenten, at deres kunder blev tilbudt meget lavere priser af kinesiske selskaber.

(49) Da de kinesiske priser fortsatte med at falde efter 1997, medførte EF-erhvervsgrenens bestræbelser for at nedbringe omkostningerne og sænke priserne ikke en genvinding af markedsandel, salgsmængde eller rentabilitet, der navnlig var blevet forværret mellem 1996 og 1997, og som forblev på et lavt niveau indtil undersøgelsesperioden.

(50) Det er klart, at dumpingimporten fra Folkerepublikken Kina har forvoldt EF-erhvervsgrenen væsentlig skade.

3. Andre faktorer

3.1. Import fra andre lande

(51) I undersøgelsesperioden havde importen til Fællesskabet fra andre lande hovedsagelig oprindelse i Japan og Indien. De mængder, der importeredes, var 10 til 20 gange mindre end importen fra Folkerepublikken Kina, og den pågældende imports andel af den samlede import udgjorde henholdsvis 9 og 4 %.

(52) Importen fra Japan er faldet med 50 % i løbet af den betragtede periode, mens prisen var forholdsvis stabil og faktisk lå over EF-erhvervsgrenens priser. Denne import kunne ikke bidrage til den skade, som er forvoldt EF-erhvervsgrenen, da den tabte markedsandel og ikke bidrog til at trykke priserne.

(53) Importen fra Indien var uregelmæssig i den betragtede periode. Sønt de gennemsnitlige importpriser er faldet og ligger ret tæt på priserne på glycin med oprindelse i Folkerepublikken Kina, var denne imports markedsandel væsentligt mindre i undersøgelsesperioden end i 1995 og var i alle tilfælde så lille i forhold til den kinesiske imports markedsandel, at den ikke havde nogen væsentlig indvirkning på EF-erhvervsgrenens situation.

3.2. Udviklingen i forbruget

(54) I 1997 var forbruget i Fællesskabet af glycin 12 % højere end i 1995. Denne stigning blev mere end absorberet af importen fra Folkerepublikken Kina, idet EF-erhvervsgrenens salg faldt med 5 %, mens importen fra andre lande end Folkerepublikken Kina faldt med næsten 20 %.

(55) Forbruget faldt betydeligt mellem 1997 og 1998 (- 7,4 %) og vedblev med at falde frem til undersøgelsesperioden. Dette fald bidrog imidlertid kun delvist til forværringen af EF-erhvervsgrenens situation, da dens salg i denne periode faldt med mere end forbruget (- 10,5 %). Mellem 1997 og 1998 vedblev dumpingimporten fra Folkerepublikken Kina faktisk med at stige (+4 %) og vinde markedsandele trods den negative udvikling i forbruget.

3.3. Overkapacitet

(56) Som ovenfor anført er EF-producentens anlæg og udstyr fuldstændig beregnet på glycin og kan ikke justeres for variationer i salgsmængden. I denne forbindelse kan den manglende evne til at ændre kapaciteten anses for at have bidraget til den væsentlige skade, som blev forvoldt EF-erhvervsgrenen i en tid med faldende forbrug. Fællesskabsmarkedet var imidlertid af tilstrækkelig størrelse til, at EF-erhvervsgrenen kunne have nået et rentabelt kapacitetsudnyttelsesniveau, hvilket faktisk skete i 1996.

(57) Den vigtigste årsag til det faldende udnyttelsesniveau og den deraf følgende overkapacitet er at finde i den udtalte virkning af dumpingimporten fra Folkerepublikken Kina på EF-erhvervsgrenens salgsmængder.

4. Konklusion om årsagssammenhæng

(58) Undersøgelsen har vist, at de kinesiske eksportørers prisadfærd førte til en betydelig stigning i de mængder, de solgte på fællesskabsmarkedet. De tegnede sig for hele stigningen i forbruget i Fællesskabet i 1997 og vandt også markedsandel på bekostning af alle de øvrige leverandører i Fællesskabet.

(59) For at modstå presset fra de stigende mængder lavprisimport fra Folkerepublikken Kina var EF-erhvervsgrenen tvunget til at sænke sine priser, mens forbruget faldt fra 1997 frem til undersøgelsesperioden. Denne import forårsagede faldende produktion og salg og mindskede derved kapacitetsudnyttelsen og førte til utilfredsstillende finansielle resultater for EF-erhvervsgrenen.

(60) Andre faktorer, såsom et fald i efterspørgslen fra 1998 til undersøgelsesperioden, importen fra Indien samt den bundne produktionskapacitet, bidrog også til EF-erhvervsgrenens negative situation. Virkningerne heraf kunne imidlertid ikke bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den skade, som var forvoldt EF-erhvervsgrenen.

(61) Det konkluderes derfor foreløbigt, at dumpingimporten fra Folkerepublikken Kina isoleret set har forvoldt EF-erhvervsgrenen væsentlig skade.

F. FÆLLESSKABETS INTERESSER

1. Indledende bemærkninger

(62) Kommissionen undersøgte i henhold til artikel 21 i grundforordningen, om en indførelse af antidumpingforanstaltninger ville stride mod Fællesskabets interesser. Fastlæggelsen af Fællesskabets interesser baseredes på en vurdering af alle de involveredes interesser, dvs. EF-erhvervsgrenens, importørernes, forhandlernes og brugernes interesser.

(63) Kommissionen sendte spørgeskemaer til EF-erhvervsgrenen, til kendte eller potentielle industrielle brugere af den pågældende vare (dvs. til 12 individuelle selskaber eller grupper i sektorerne for foder til selskabsdyr, agrokemiske produkter og medicinalvarer) og til 13 importører og forhandlere. Der blev modtaget rettidige besvarelser af spørgeskemaet fra en producent af foder til selskabsdyr, to agrokemiske selskaber, tre medicinalvareselskaber og to importører/forhandlere.

(64) De samarbejdsvillige brugere tegner sig for ca. 40 % af den pågældende import og også for ca. 40 % af forbruget i Fællesskabet, mens importørerne og forhandlerne tegner sig for ca. 40 % af den pågældende import.

(65) På dette grundlag undersøgtes det, om der til trods for konklusionerne om dumping, skade og årsagssammenhæng er tvingende grunde til at konkludere, at det ikke er i Fællesskabets interesse at indføre foranstaltninger i dette bestemte tilfælde.

2. EF-erhvervsgrenens interesser

(66) Som ovenfor anført består EF-erhvervsgrenen af en enkelt producent, som led væsentlig skade som følge af dumpingimport med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

(67) Hvis der ikke indføres foranstaltninger over for importen med oprindelse i Folkerepublikken Kina, er det sandsynligt, at EF-producenten vil være nødt til at indstille produktionen af glycin i betragtning af dens meget begrænsede aktuelle fortjenstmargener og de finansielle tab, der konstateredes i 1997 og 1998. Træffes der således ingen foranstaltninger, vil dumpingimportens prisdæmpende virkning fortsat gøre alle EF-erhvervsgrenens bestræbelser for at opnå en tilfredsstillende rentabilitet virkningsløse.

(68) På den anden side vil en indførelse af foranstaltninger gøre det muligt for erhvervsgrenen at bevare og genoprette aktivitetsniveauet i Fællesskabet og derved sikre beskæftigelsen for mindst 50 personer i en region, der er ramt af industriel tilbagegang (Limburg i Belgien), samt driften af en fabrik, der er i stand til at skabe en omsætning på ca. 20 mio. EUR om året.

3. Importørernes og forhandlernes interesser

(69) To importører besvarede Kommissionens spørgeskema. Begge modsatte sig antidumpingforanstaltninger, som de fandt ville føre til salgstab, fordi de importerede varer ville forsvinde fra markedet på grund af for høje priser. Et af disse selskaber ville ikke blive særlig påvirket, fordi den pågældende vare kun udgjorde en lille del af dets salg. Det andet selskab ville imidlertid klart lide skade, fordi den pågældende vare tegnede sig for lidt over en fjerdedel af dets omsætning og var langt den største enkelte vare, der bidrog til selskabets rentabilitet. Denne importør fremførte, at ikke blot ville de direkte involverede arbejdspladser være truet, men hele selskabet ville blive bragt i fare, hvis det ophørte med at importere glycin.

(70) Da målet med antidumpingforanstaltninger ikke er at forhindre import, men at sikre, at importen finder sted til redelige priser, finder Kommissionen, at risikoen for, at importen af den pågældende vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina skulle ophøre fuldstændigt, hvis der indføres foranstaltninger, er meget begrænset, navnlig i betragtning af den nedenfor beskrevne virkning af en prisstigning på industrier i senere produktionstrin. Importen kan imidlertid falde efter en indførelse af foranstaltninger, og det kan ikke udelukkes, at i det mindste en importør vil opleve negative konsekvenser som følge heraf.

4. Brugernes interesser

(71) Der er tre hovedgrupper af brugere: producenter af foder til selskabsdyr, den agrokemiske industri og lægemiddelindustrien.

4.1. Selskabsdyrefoderindustrien

(72) Selskabsdyrefoderindustrien anslås at tegne sig for mere end 50 % af forbruget i Fællesskabet af glycin. Det er en stor erhvervsgren med mere end 10000 ansatte.

(73) Det fremgik af undersøgelsen, at glycin repræsenterede under 1 % af produktionsomkostningerne i denne erhvervsgren. Virkningen af en antidumpingtold kan derfor anses for marginal. Der er imidlertid en meget stærk konkurrence i denne erhvervsgren, og det blev hævdet, at der ville blive søgt efter andre kilder til billig glycin eller endda en billigere erstatningsvare. Denne påstand blev imidlertid ikke underbygget.

(74) Brugere i denne erhvervsgren udtrykte også bekymring for, at glycin kunne blive for dyrt, hvis den eneste producent i Fællesskabet drog fordel af en monopolstilling, navnlig hvis tolden var så høj, at de kinesiske producenter forsvandt fra markedet, således som det skete på det amerikanske marked, efter at der blev indført antidumpingtold. Den samarbejdende producent af foder til selskabsdyr erkendte faktisk, at det var vigtigt for konkurrencen på fællesskabsmarkedet, at der var mindst en producent i Fællesskabet. EF-producentens pålidelighed og effektivitet med hensyn til levering anerkendtes også.

(75) Det blev bemærket, at selskabsdyrefoderindustrien har gennemgået en dramatisk omstrukturering i de senere år, hvilket har ført til oprettelse af to hovedaktører på fællesskabsmarkedet, der tegner sig for over halvdelen af markedet. Disse selskabers købekraft er således meget vigtig i forbindelse med den pågældende vare, da de udgør mere end 50 % af fællesskabsmarkedet for glycin og benytter globale vareindkøb til at forhandle store årlige kontrakter, hvorved de udøver et tryk på priserne.

(76) På dette grundlag finder Kommissionen, at Fællesskabets erhvervsgren for selskabsdyrefoder kun vil få marginalt øgede fremstillingsomkostninger, hvis der indføres antidumpingforanstaltninger, da glycin kun udgør en meget lille del af de samlede omkostninger. Der vil derfor kun være en lille eller ingen virkning på beskæftigelsen eller investeringerne i denne erhvervsgren.

4.2. Den agrokemiske industri

(77) De to samarbejdende selskaber i denne erhvervsgren tegnede sig for omkring en fjerdedel af forbruget i Fællesskabet af den pågældende vare. De to selskaber havde tilsammen under 100 ansatte.

(78) Begge selskaber var imod en indførelse af antidumpingforanstaltninger og erklærede, at den pågældende vare repræsenterede en betydelig andel for så vidt angår råmaterialer og lidt under 10 % for så vidt angår selskabernes samlede fremstillingsomkostninger (altså betydeligt mindre end de samlede omkostninger). De påpegede, at enhver stigning i prisen på glycin ville påvirke deres konkurrenceevne.

(79) Et selskab anvender glycin til at fremstille en bestemt vitamintype. Det fremførte, at prisen på dets vare på fællesskabsmarkedet var meget lav, og at dette skyldtes konkurrence fra producenter i Folkerepublikken Kina. Undersøgelsen bekræftede imidlertid ikke denne påstand, da konkurrencen faktisk finder sted mellem producenter i Vesteuropa, og importen fra Folkerepublikken Kina anses for at være meget marginal. Undersøgelsen har desuden vist, at situationen på vitaminmarkedet tilsyneladende har været usikker efter de amerikanske antidumpingmyndigheders undersøgelser og domme i forbindelse med en aftale, der begrænser konkurrencen mellem verdens største vitaminproducenter. Da det pågældende samarbejdsvillige selskab allerede har tab, vil det muligvis beslutte at indstille denne aktivitet. Men i den ovenfor beskrevne særlige situation på vitaminmarkedet er det vanskeligt at konkludere, at en indførelse af antidumpingforanstaltninger, som vedrører et omkostningselement, vil være den afgørende faktor. Selskabet hævdede også, at EF-erhvervsgrenen ikke kunne levere glycin i den nødvendige pakningsstørrelse og med et bestemt nødvendigt tilsætningsstof, men undersøgelsen har ikke bekræftet denne påstand.

(80) Det andet selskab fremstiller et svampedræbende middel, der beskrives som en moden vare, hvis forventede levetid afhænger af nødvendigheden af at nedbringe omkostningerne. Dette selskab forklarede, at der findes stærkt konkurrencedygtige erstatningsvarer på markedet for svampemidler, og at det var i Fællesskabets interesse at begunstige konkurrenceevnen hos erhvervsgrene, der fremstiller derivater af glycin, fordi de skaber flere økonomiske fordele og arbejdspladser end den erhvervsgren i Fællesskabet, som fremstiller glycin.

(81) Kommissionen bemærkede imidlertid, at rentabiliteten i forbindelse med fremstilling af dette svampedræbende middel var steget mellem 1995 og 1998, og at det pågældende selskab ikke var i stand til at give præcise oplysninger om de mulige virkninger af en stigning i omkostningerne til glycin som følge af en indførelse af told. Den benyttede glycin, som havde oprindelse i Folkerepublikken Kina, var desuden blevet importeret i henhold til toldordningen for aktiv forædling og ville ikke blive påvirket af antidumpingtold. Ifølge dette selskab vedrørte det største problem konkurrencen på fællesskabsmarkedet for glycin, der i henhold til selskabet ville blive væsentligt begrænset, hvis der indføres antidumpingtold (betragtning 97).

(82) Det konkluderedes, at undersøgelsen ikke har bekræftet disse to brugerselskabers påstande. Det konstateredes også, at disse selskabers fremstillingsomkostninger kun vil stige i begrænset omfang, hvis der indføres foranstaltninger.

4.3. Lægemiddelindustrien

(83) Lægemiddelindustrien bruger begrænsede mængder glycin (mindre end 10 % af forbruget i Fællesskabet). Der anvendes hovedsagelig glycin af pharmaceutisk kvalitet, ledsaget af et analysecertifikat. Størstedelen af denne glycin købes af kvalitetshensyn fra fællesskabsproducenten. Varen er en meget lille produktionsfaktor med hensyn til mængde og omkostninger.

(84) Denne erhvervsgren fremførte, at den var interesseret i fortsat at have en pålidelig EF-producent på markedet, men den ønskede ikke, at der udviklede sig en monopolsituation på fællesskabsmarkedet, hvis importen fra Folkerepublikken Kina helt ophørte som følge af foranstaltninger.

(85) Det konkluderedes, at virkningen på lægemiddelindustrien ville være marginal, hvis der indførtes antidumpingforanstaltninger, da den kun importerer små mængder glycin fra Folkerepublikken Kina, og da denne vare kun udgør en meget lille del af fremstillingsomkostningerne for varer i senere produktionsled.

5. Konkurrence på fællesskabsmarkedet og handelsforvridende virkninger

(86) De interesserede parter fremsatte en række påstande i denne forbindelse:

- antidumpingforanstaltninger ville give EF-erhvervsgrenen en monopolstilling, så den kunne øge priserne til et urimeligt niveau

- en told ville ikke hjælpe EF-erhvervsgrenen, da der findes rigelige mængder glycin på verdensmarkedet, som kan erstatte glycin med oprindelse i Folkerepublikken Kina

- EF-erhvervsgrenen havde forsøgt at beskytte sin stilling på fællesskabsmarkedet ved hjælp af aftaler med andre betydelige glycinproducenter.

(87) Det bemærkedes, at EF-producenten ganske vist var den eneste producent af glycin i Fællesskabet mellem 1995 og undersøgelsesperioden, men at importen fra forskellige lande tegnede sig for næsten halvdelen af forbruget i Fællesskabet i denne periode, hvilket viste, at der fandtes en høj grad af konkurrence. Der er desuden ikke grund til at betvivle EF-producentens erklæring om, at den, hvis der indføres foranstaltninger, vil forbedre sin situation ved at øge salget for at øge kapacitetsudnyttelsen og nedbringe enhedsomkostningerne, snarere end ved at øge priserne. Endvidere finder Kommissionen ikke, at en indførelse af antidumpingforanstaltninger under de omstændigheder, der gælder i forbindelse med den aktuelle undersøgelse, vil føre til, at den eneste producent i Fællesskabet vil blive i stand til at udøve et monopol på fællesskabsmarkedet: markedet vil fortsat være åbent for varer, der importeres til rimelige priser. Hvis produktionen i Fællesskabet ophører som følge af skadelig dumping, vil de eksporterende producenter i Folkerepublikken Kina derimod være i stand til at dække mere end 80 % af efterspørgslen i Fællesskabet som følge af den store reservekapacitet, der findes i Kina, hvilket vil føre til en monopollignende situation.

(88) For så vidt angår en erstatning af importen fra Folkerepublikken Kina med glycin fra andre kilder er det usandsynligt, at dette vil ske, da glycin fremstillet i USA, Japan eller Ungarn har omtrent samme pris som glycin fremstillet i Fællesskabet. Importen fra disse lande forventes kun at genvinde den position, som den pågældende import havde, før dumpingimporten begyndte at optræde på fællesskabsmarkedet. For så vidt angår billig glycin fremstillet i Indien er denne vare tilsyneladende ikke for øjeblikket i stand til at opfylde de krav, der stilles af brugerne i Fællesskabet. Importen fra Indien var af meget begrænset omfang i undersøgelsesperioden.

(89) Påstanden om aftaler med andre store producenter var ikke underbygget med beviser, og undersøgelsen tydede ikke på, at der fandtes sådanne aftaler.

6. Konklusion om Fællesskabets interesser

(90) Enhver prisstigning som følge af antidumpingforanstaltninger har uundgåeligt tendens til at øge aftagerindustriernes omkostninger. For de selskaber, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, finder Kommissionen imidlertid, at denne stigning vil være marginal, undtagen for en bruger, som fremstiller en bestemt type vitamin, og som har særlige interesser.

(91) Det potentielle antal tabte arbejdspladser som følge af en lukning af EF-erhvervsgrenen eller af den bruger i Fællesskabet, der er mest berørt, er af nogenlunde samme størrelse. Vitaminindustrien er imidlertid ved at komme ud af en postkartelsituation, og resultatet af denne undersøgelse kan under alle omstændigheder anses for marginalt i den omstrukturering, som denne erhvervsgren står over for.

(92) Alt i alt kan det ikke klart konkluderes, at det ikke er i Fællesskabets interesse at indføre antidumpingforanstaltninger, da Kommissionen finder, at fordelen ved at afhjælpe de illoyale faktorer ved dumpingpriserne på glycin med oprindelse i Folkerepublikken Kina ved indførelse af antidumpingforanstaltninger opvejer de mulige negative følger for aftagerindustrierne. Denne konklusion tog navnlig hensyn til, at det er sandsynligt, at EF-erhvervsgrenen vil indstille produktionen af glycin, hvis der ikke indføres foranstaltninger, og dette vil på lang sigt være i modstrid med brugernes interesser.

(93) Det konkluderes derfor foreløbigt, at der ikke er tvingende årsager til at antage, at en indførelse af foranstaltninger vil stride mod Fællesskabets samlede interesser.

G. MIDLERTIDIGE FORANSTALTNINGER

1. Skadestærskel

(94) I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Fællesskabets interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at hindre, at dumpingimporten forårsager yderligere skade for erhvervsgrenen i Fællesskabet.

(95) Med henblik på fastsættelse af niveauet for disse foranstaltninger tog Kommissionen hensyn til den konstaterede dumpingmargen og størrelsen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe den skade, der forvoldtes EF-erhvervsgrenen. Da skaden hovedsagelig består af faldende rentabilitet fra og med 1997 og tab af markedsandel, er det for at afhjælpe denne skade nødvendigt, at erhvervsgrenen er i stand til at øge salget og indtægterne. For at opnå dette bør priserne på den pågældende vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina øges til et ikke-skadevoldende niveau. Med henblik herpå fastsatte Kommissionen en ikke-skadevoldende pris på grundlag af EF-erhvervsgrenens produktionsomkostninger plus en rimelig fortjenstmargen (6 %), idet dette fandtes nødvendigt for at sikre erhvervsgrenens levedygtighed og repræsentere en fortjeneste, som erhvervsgrenen kunne forvente, hvis der ikke forekom skadelig dumping. Denne ikke-skadevoldende pris blev sammenlignet med de dumpingimportpriser, der blev benyttet til at fastslå prisunderbuddet. Forskellene mellem disse vejede gennemsnitspriser viste, at skadestærsklen udgjorde 39,7 % af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet.

(96) Da skadestærsklen er lavere end den konstaterede dumpingmargen, bør de midlertidige foranstaltninger baseres på skadestærsklen.

2. Foranstaltningernes form

(97) Da undersøgelsen har vist, at priserne på glycin med oprindelse i Folkerepublikken Kina stadig var faldende efter undersøgelsesperioden, er der risiko for overvæltning af en værditold, og en specifik told på 910 EUR pr. ton anses derfor for at være den mest hensigtsmæssige foranstaltning.

3. Afsluttende bestemmelse

(98) Af hensyn til en rimelig forvaltning bør der fastsættes en frist, inden for hvilken interesserede parter kan tilkendegive deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt. Endvidere bør det fastslås, at alle afgørelser, der træffes med henblik på denne forordning, er foreløbige og kan tages op til fornyet overvejelse med henblik på en endelig told -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indføres en midlertidig antidumpingtold på importen af glycin henhørende under KN-kode 2922 49 10 med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

2. Tolden udgør 910 EUR pr. ton.

3. I tilfælde, hvor varer er blevet beskadiget før overgangen til fri omsætning, og hvor den pris, der faktisk er betalt eller skal betales, fordeles med henblik på fastsættelse af toldværdien i henhold til artikel 145 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93(4), reduceres det toldbeløb, der er beregnet på grundlag af de ovenfor anførte faste beløb, med en procentsats svarende til fordelingen af den pris, der faktisk er betalt eller skal betales.

4. Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

5. De i stk. 1 omhandlede varers overgang til fri omsætning i Fællesskabet er betinget af, at der stilles sikkerhed svarende til den midlertidige told.

Artikel 2

Parterne kan inden for en frist på en måned fra tidspunktet for nærværende forordnings ikrafttræden tilkendegive deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt af Kommissionen, jf. dog artikel 20 i forordning (EF) nr. 384/96.

De berørte parter kan inden for en frist på en måned fra datoen for nærværende forordnings ikrafttræden fremsætte bemærkninger til dens anvendelse, jf. artikel 21, stk. 4, i forordning (EF) nr. 384/96.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 1 i denne forordning gælder i en periode på seks måneder.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. maj 2000.

På Kommissionens vegne

Pascal Lamy

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1.

(2) EFT L 128 af 30.4.1998, s. 18.

(3) EFT C 239 af 24.8.1999, s. 4.

(4) EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1.