31998R0449

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 449/98 af 23. februar 1998 om ændring af forordning (EØF) nr. 3068/92 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af kaliumchlorid med oprindelse i Belarus, Rusland og Ukraine

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1), i det følgende benævnt »grundforordningen«,

under henvisning til forslag forelagt af Kommissionen efter høring af Det Rådgivende Udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

I. TIDLIGERE PROCEDURE

(1) Ved forordning (EØF) nr. 3068/92 (2) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af kaliumchlorid med oprindelse i Belarus, Rusland og Ukraine og henhørende under KN-kode 3104 20 10, 3104 20 50 og 3104 20 90, som bestod i forskellen mellem en fastsat mindstepris og nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, for den pågældende vare (»mindstepris«).

(2) Ved forordning (EF) nr. 643/94 (3), i det følgende benævnt »den undersøgte forordning«, ændrede Rådet forordning (EØF) nr. 3068/92 med hensyn til den endelige antidumpingtold på importen af kaliumchlorid med oprindelse i Belarus, Rusland og Ukraine, og ændrede foranstaltningernes form til en kombination af en mindstepris og et fast toldbeløb pr. ton.

II. FORNYET UNDERSØGELSE

(3) Ved en meddelelse offentliggjort den 5. august 1995 (4) indledte Kommissionen en fornyet undersøgelse i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i grundforordningen efter høring af Det Rådgivende Udvalg. Undersøgelsen indledtes på grundlag af en anmodning indgivet af International Potash Company (IPC) (Moskva), en russisk eksportør af kaliumchlorid, på vegne af følgende belarussiske og russiske producenter: Production Amalgamation »Belaruskali« (Soligorsk, Minsk-området), PLC »Silvinit« (Solikamsk, Perm-området) og PLC (»Uralkali« (Berezniki, Perm-området). IPC hævdede, at Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse af Den Europæiske Union havde ændret de omstændigheder, der lå til grund for de gældende foranstaltninger. Det fremførtes også, at det i 1994 var nødvendigt at fastlægge eksportpriserne på grundlag af de foreliggende oplysninger, mens IPC nu var rede til at medvirke i undersøgelsen. Endelig fremførtes det, at foranstaltningernes form, dvs. en kombination af et fast toldbeløb pr. ton og en mindstepris, burde tages op til fornyet overvejelse, da den i uforholdsmæssig grad var til hinder for IPC's normale handelsaktiviteter med Fællesskabet. Den fornyede undersøgelse blev begrænset til spørgsmålet om dumping og Fællesskabets interesser.

(4) Kommissionen underrettede officielt de producenter, eksportører og importører, som den vidste var berørt af sagen, samt repræsentanterne for eksportlandene og gav de direkte berørte parter lejlighed til at fremføre deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt. Eksportøren, repræsentanterne for eksportlandene, erhvervsgrenen i Fællesskabet, importørerne og deres sammenslutning tilkendegav deres synspunkter. Alle parter, der anmodede om det, blev hørt, nemlig:

- den russiske eksportør IPC

- den uafhængige importør Kemira Agro Oy, Helsinki, Finland

- IPC's forretningsmæssigt forbundne importør Ferchimex NV, Antwerpen, Belgien

- European Fertilizer Import Association (EFIA)

- sammenslutningen af europæiske producenter af kalium (APEP), dvs. klageren.

(5) Kommissionen sendte spørgeskemaer til de parter, den vidste var berørt af sagen, og modtog detaljerede oplysninger fra eksportøren, to forretningsmæssigt forbundne importører og uafhængige importører i Fællesskabet. Da Canada blev valgt som referenceland, sendte Kommissionen også spørgeskemaer til canadiske selskaber, som producerer den pågældende vare, og modtog detaljerede oplysninger fra to.

(6) Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige for spørgsmålet om dumping og vurderingen af Fællesskabets interesser. Der blev foretaget undersøgelser hos følgende importører, som er forbundne med IPC:

- Ferchimex NV, Antwerpen, Belgien

- Belurs Handels GmbH, Wien, Østrig.

(7) Interesserede parter fik skriftligt underretning om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det var hensigten at anbefale en ændring af de eksisterende foranstaltninger. Der blev også indrømmet parterne en rimelig frist til at fremsætte redegørelser efter fremlæggelsen af oplysningerne. Parternes mundtlige og skriftlige redegørelser blev gennemgået, og efter omstændighederne blev Kommissionens afgørelser ændret for at tage hensyn hertil.

(8) Dumpingundersøgelsen omfattede perioden 1. juli 1994 til 30. juni 1995.

III. DEN AF UNDERSØGELSEN OMFATTEDE VARE OG SAMME VARE

1. Varebeskrivelse

(9) Den pågældende vare er kaliumchlorid, der almindeligvis anvendes som gødningsstof i landbruget, enten direkte - alene eller blandet med andre gødningsstoffer - eller efter forarbejdning til et sammensat gødningsstof kaldet NPK (nitrogen, phosphor, kalium). Kaliumindholdet varierer og er udtrykt i vægtprocent som K2O på grundlag af tørsubstansen (kemisk formel for kaliumoxid). Varen foreligger almindeligvis i to forskellige kvaliteter: standard- eller pulverkvalitet, som i denne sag omfatter mere end 90 % af importen fra de pågældende lande, og granulatkvalitet. De tre grundlæggende varetyper baseret på K2O-indholdet er:

- kaliumchlorid med indhold af K2O på 40 vægtprocent og derunder, henhørende under KN-kode 3104 20 10

- kaliumchlorid med indhold af K2O på over 40 vægtprocent, men ikke over 62 vægtprocent, henhørende under KN-kode 3104 20 50

- kaliumchlorid med indhold af K2O på over 62 vægtprocent, henhørende under KN-kode 3104 20 90.

(10) Undersøgelsen omfatter alle typer, selv om mere end 94 % af importen af varer med oprindelse i de berørte lande henhører under KN-kode 3104 20 50, den varetype, som også tegner sig for mere end 90 % af al kaliumchlorid, der sælges på Fællesskabets marked. Undersøgelsen omfatter kaliumchlorid både som pulver og som granulat.

(11) Den undersøgte forordning omfatter forskellige niveauer antidumpingtold for pulver-/standardkaliumchlorid og granulatkaliumchlorid. Der blev skelnet på grundlag af en formodning om, at der ikke fandtes mere end disse to kvaliteter. Imidlertid fremgår det af undersøgelsen, at en importeret mængde kaliumchlorid i et bestemt tilfælde hverken var af standard- eller granulatkvalitet. Da proceduren omfatter alle typer kaliumchlorid, og alle mulige smuthuller derfor må lukkes, anses det for nødvendigt at skelne mellem kaliumchlorid af »standardkvalitet« eller af »andre kvaliteter end standardkvalitet«, som også omfatter granulatkvalitet, men ikke er begrænset dertil.

For at forhindre omgåelse af foranstaltningerne med specielle blandinger med et usædvanligt højt indhold af kaliumchlorid, som ikke henhører under de nævnte KN-koder, men som ikke desto mindre kan anvendes som kaliumchlorid, vil sådanne blandinger også blive anset for at være en del af den pågældende vare som: kaliumchlorid af »andre kvaliteter end standardkvalitet«.

2. Samme vare

(12) Som i de tidligere undersøgelser fastslog Kommissionen, at der ikke var forskelle i fysiske og kemiske egenskaber for de forskellige typer og kvaliteter af kaliumchlorid, og at kaliumchlorid fremstillet i Canada, der valgtes som referenceland, derfor måtte anses for at være samme vare som den vare, der eksporteredes fra de pågældende lande som omhandlet i artikel 1, stk. 4, i grundforordningen. Desuden er kaliumchlorid, som eksporteres fra de tre berørte lande, og kaliumchlorid, som fremstilles af EF-producenterne, de samme varer.

IV. DUMPING

1. Samarbejdsniveau

(13) Producenterne i Belarus og Rusland samarbejdede fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen via deres fælles russiske eksportør, IPC.

(14) Derimod blev der ikke udvist samarbejdsvilje fra Ukraines side. Repræsentanterne fra Ukraine fremførte, at kaliumchlorid hverken blev fremstillet i eller eksporteret fra Ukraine i undersøgelsesperioden. De anmodede om, at Ukraine blev udelukket fra de lande, der var berørt af antidumpingproceduren. En undersøgelse af toldstatistikkerne (Eurostat) viste imidlertid, at der var import til Fællesskabet af kaliumchlorid med oprindelse i Ukraine i undersøgelsesperioden. Desuden blev der modtaget oplysninger fra flere parter, som bekræftede, at der fandtes mindst ét produktionsanlæg i Ukraine. Under disse omstændigheder konkluderedes det, at importen af kaliumchlorid fra Ukraine ikke skulle udelukkes fra denne fornyede undersøgelse.

2. Referenceland

(15) Da de berørte lande ikke er lande med markedsøkonomi som omhandlet i artikel 2, stk. 7, i grundforordningen, måtte den normale værdi baseres på oplysninger fra et egnet tredjeland med markedsøkonomi, hvor varen også fremstilles og markedsføres. I meddelelsen om indledning af en undersøgelse foreslog Kommissionen Canada som et passende referenceland af følgende grunde:

- Canada er verdens største producent og eksportør af kaliumchlorid og ligger langt foran Belarus, Rusland og Ukraine.

- konkurrencevilkårene var normale på det canadiske hjemmemarked for den pågældende vare

- fremstillingsprocessen og adgangen til råmaterialer var i vid udstrækning den samme i Canada og i de berørte lande

- Canada var blevet anvendt i tidligere undersøgelser, og der var ikke sket væsentlige ændringer i omstændighederne.

(16) IPC tilsluttede sig valget af Canada som referenceland. Selskabet var dog imod muligheden for, at alle afgørelser kun skulle baseres på et af de canadiske selskaber, Potash Company of Canada (i det følgende benævnt »Potacan«), da det hævdede, at det var forbundet med de europæiske producenter og ikke ville være repræsentativt for det canadiske marked. Kommissionen søgte samarbejde med andre canadiske producenter, specielt verdens største kaliumchloridproducent, Potash Corporation of Saskatchewan (i det følgende benævnt »PCS«). Skønt PCS ikke havde ønsket at medvirke ved den tidligere undersøgelse, var det nu rede til at indgive oplysninger vedrørende de karakteristiske egenskaber ved minerne i Canada, kaliumchloridpriserne og transportomkostningerne samt om organiseringen af det nordamerikanske kaliumchloridmarked. De således modtagne og efterprøvede oplysninger anvendtes til at kontrollere og bekræfte oplysningerne fra Potacan en ekstra gang og til at beregne de gennemsnitlige transportomkostninger.

(17) Det skal nævnes, at afgørelsen fra retten i første instans af 28. september 1995 i sag T-164/94, Ferchimex mod Rådet (5), bekræftede, at institutionerne ikke havde handlet ulovligt ved at anvende Canada som referenceland i procedurerne eller ved at anvende oplysningerne fra Potacan.

3. Normal værdi

(18) Som angivet ovenfor blev den normale værdi beregnet på grundlag af data efterprøvet hos det canadiske selskab, som samarbejdede fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen: Potash Company of Canada Ltd (Potacan), Toronto, herunder også dets producerende selskab, Potacan Mining Company (PMC), St. John.

(19) Kommissionen fastslog først, om Potacans samlede salg af kaliumchlorid på det canadiske marked var repræsentativt i forhold til IPC's samlede eksportsalg af kaliumchlorid til Fællesskabet af både belarussisk og russisk oprindelse. I overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i grundforordningen blev det canadiske salg anset for at være repræsentativt, når den samlede salgsmængde kaliumchlorid mindst var lig med 5 % af IPC's samlede eksportmængde til Fællesskabet (den såkaldte »globale 5 %-test«). Dette krav var opfyldt.

(20) Kommissionen undersøgte så, om det kaliumchlorid, Potacan fremstillede og solgte i Canada, kunne anses for at være identisk eller direkte sammenligneligt med det kaliumchlorid, IPC solgte til eksport til Fællesskabet. Potacans og IPC's kaliumchlorid af standard- eller pulverkvalitet blev anset for at være sammenlignelige varer og ligeledes Potacans og IPC's kaliumchlorid af granulatkvalitet, idet de havde samme kemiske og fysiske egenskaber inden for hver kvalitet.

(21) For hver kaliumchloridkvalitet, som Potacan solgte på det canadiske marked, dvs. kaliumchlorid af standard- eller pulverkvalitet, undersøgte Kommissionen, om Potacans salg på det canadiske marked var tilstrækkelig repræsentativt som omhandlet i artikel 2, stk. 2, i grundforordningen. Det canadiske salg af en særlig type eller kvalitet blev anset for at være tilstrækkelig repræsentativt, når den mængde kaliumchlorid af den pågældende kvalitet, som Potacan solgte på det canadiske marked i undersøgelsesperioden, udgjorde 5 % eller derover af mængden af samme kvalitet, som IPC solgte til eksport til Fællesskabet.

Det konstateredes, at salget af kaliumchlorid i form af granulat på det canadiske marked var repræsentativt.

Det konstateredes, at salget af kaliumchlorid af standardkvalitet på det canadiske marked ikke var repræsentativt. Derfor blev Potacans salg af standardkvalitet til markedet i USA som i den tidligere undersøgelse lagt sammen med selskabets salg i Canada, da det samlede nordamerikanske marked (markedet i Canada plus markedet i USA) må betragtes som ét marked for kaliumchlorid. Desuden var den standardkvalitet, som Potacan fremstillede og solgte på markedet i USA, identisk med den standardkvalitet, som Potacan solgte på det canadiske marked, og var derfor samme vare som den standardkvalitet, som IPC solgte til eksport til Fællesskabet. Salget af kaliumchlorid af standardkvalitet på det nordamerikanske marked blev fastslået til at være repræsentativt.

(22) Kommissionen undersøgte endelig, om Potacans canadiske salg af kaliumchlorid af granulatkvalitet og det nordamerikanske salg af kaliumchlorid af standardkvalitet kunne anses for at have fundet sted i normal handel ved at undersøge omfanget af det fortjenstgivende salg af den pågældende kvalitet.

Mængden af kaliumchloridgranulat, der var solgt til en nettosalgspris svarende til eller højere end de beregnede produktionsomkostninger (fortjenstgivende salg), udgjorde mere end 80 % af den samlede salgsmængde af den pågældende kvalitet. For kaliumchlorid af granulatkvalitet blev den normale værdi derfor baseret på den faktiske canadiske pris, beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på hele Potacans salg af kaliumchloridgranulat i undersøgelsesperioden i Canada, uanset om det var fortjenstgivende eller ej.

Mængden af kaliumchlorid af standardkvalitet, der var solgt til en nettosalgspris svarende til eller højere end de beregnede produktionsomkostninger (fortjenstgivende salg), udgjorde mindre end 80 %, men mere end 10 % af den samlede salgsmængde af den pågældende kvalitet. For kaliumchlorid af standardkvalitet blev den normale værdi derfor baseret på den faktiske nordamerikanske pris, beregnet som et vejet gennemsnit af det fortjenstgivende salg.

4. Eksportpris

(23) IPC var den eneste eksportør, som samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Derfor blev eksportpriserne både for Belarus og Rusland vurderet på grundlag af oplysningerne fra IPC. To uafhængige importører, BASF AG, Tyskland, og Kemira Agro OY, Finland, medvirkede i undersøgelsen, og oplysningerne fra dem anvendtes også til fastlæggelsen af IPC's eksportpriser. Med hensyn til Ukraine, som ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, var det ikke muligt at fastsætte en særskilt eksportpris, og Kommissionen anvendte derfor de foreliggende oplysninger, dvs. oplysningerne fra IPC.

(24) IPC solgte til markedet i Fællesskabet dels via to forretningsmæssigt forbundne importører, Ferchimex og Belarus, dels direkte til uafhængige kunder.

I alle tilfælde, hvor eksporten af kaliumchlorid foregik til uafhængige kunder i Fællesskabet, blev eksportprisen fastlagt i overensstemmelse med artikel 2, stk. 8, i grundforordningen, dvs. på grundlag af de eksportpriser, der faktisk betaltes eller skulle betales. I de tilfælde, hvor eksportsalget foregik til en forbundet part, blev eksportprisen imidlertid beregnet i henhold til artikel 2, stk. 9, i grundforordningen, dvs. på grundlag af den pris, til hvilken de importerede varer første gang videresolgtes til en uafhængig køber. I sådanne tilfælde blev der foretaget justering for alle påløbne omkostninger mellem import og videresalg og for påløbende fortjeneste med henblik på fastsættelse af en pålidelig eksportpris, frit Fællesskabets grænse. På grundlag af undersøgelsens resultater blev en fortjenstmargen på 5 % anset for at være passende i betragtning af de forbundne importørers forskellige funktioner.

(25) I undersøgelsesperioden kom det meste kaliumchlorid ind på Fællesskabets marked inden for rammerne af ordningen for aktiv forædling. Endvidere overgik en stor mængde kaliumchloridgranulat til fri omsætning i Fællesskabet, som hverken var af standard- eller granulatkvalitet og derfor henhørte under en anden toldposition, og som således ikke blev pålagt antidumpingtold. Det fremgik af undersøgelsen, at denne særlige sending faktisk var blevet solgt videre som almindelig kaliumchlorid og tilsyneladende blevet anvendt som sådan. Det blev derfor besluttet at inddrage dette salg i beregningen af IPC's eksportpris sammen med kaliumchlorid til aktiv forædling, fordi begge var omfattet af varebeskrivelsen som angivet i kapitel III, litra a), i den undersøgte forordning.

5. Sammenligning

(26) For at sikre en rimelig sammenligning af den normale værdi og eksportprisen blev der foretaget justering for forskelle, som berørte prisernes sammenlignelighed, i overensstemmelse med artikel 2, stk. 10, i grundforordningen.

Der blev indrømmet justering, når der fremsattes krav inden for den fastsatte frist, og når den pågældende part kunne påvise virkningerne af den påståede forskel i priser og prisernes sammenlignelighed.

a) Justeringer

(27) Der blev således foretaget justering for forskelle i transport-, forsikrings- og håndteringsomkostninger, kreditomkostninger, rabatter og provisioner, hvor dette var nødvendigt og berettiget.

(28) IPC krævede justering for forskelle i fysiske egenskaber mellem på den ene side russisk/belarussisk kaliumchlorid og på den anden side kaliumchlorid fremstillet i Canada. Selskabet påstod, at kvaliteten af russisk/belarussisk kaliumchlorid er lavere med hensyn til fugtighed og støvindhold. Kommissionen foretog på ny en omhyggelig gennemgang af IPC's argumenter, men fandt, at de kemiske egenskaber og produktionsprocesserne, herunder antiklumpningsbehandling, var de samme for kaliumchlorid fremstillet i Rusland, Belarus og Canada. Der kunne derfor ikke indrømmes justering for forskelle i fysiske egenskaber.

(29) Det bør bemærkes, at kaliumchlorid er massegods, hvor transportomkostningerne udgør en stor procentdel af salgsprisen. På baggrund af, at der er stor afstand mellem de russiske og belarussiske miner og nærmeste havn eller nærmeste grænse, blev det besluttet at foretage en sammenligning af den normale værdi og eksportprisen på grundlag af priserne ab mine.

(30) IPC havde erklæret, at transportomkostningerne var steget i Rusland/Belarus og nu havde nået niveauer, som lå tæt på markedspriserne. Men da begge lande anses for at være lande uden markedsøkonomi, kunne Kommissionen ikke anvende de russiske eller belarussiske transportomkostninger, da den konstaterede, at priser og omkostninger, herunder transportomkostninger, ikke var resultat af normale markedskræfter og derfor ikke var pålidelige.

(31) På den anden side konstateredes det, at markedet er bestemmende for transportpriserne for kaliumchlorid i Canada, og at der er konkurrence mellem jernbaneselskaberne indbyrdes og mellem jernbane- og vejtransport. Canada er et konkurrencedygtigt marked, og de jernbanetariffer, der blev fastslået i forbindelse med undersøgelsen, anvendtes derfor på IPC's eksportpris i forhold til den afstand, der er beregnet mellem minerne i SNG og eksporthavnene eller eksportgrænserne. De således beregnede transportomkostninger blev trukket fra fob-/daf-priserne for at gøre dem sammenlignelige med de beregnede normale værdier ab mine.

b) Justering for sammenlignelige naturlige fordele

(32) IPC anmodede om justering af den normale værdi beregnet på grundlag af Canada, fordi de russiske og belarussiske miner havde sammenlignelige naturlige fordele med hensyn til adgang til råmaterialer, produktionsprocesser, produktionens nære beliggenhed i forhold til kunderne og særlige kendetegn for varen, dvs. reservernes omfang, minernes generelle egenskaber og deres geografiske beliggenhed og endelig malmens særlige egenskaber.

(33) IPC fik lejlighed til at fremføre sine argumenter, og både IPC og klageren fik flere muligheder for at komme med kommentarer til den anden parts redegørelser. En ekspert fra det canadiske ministerium for naturressourcer, som var blevet foreslået af både IPC og EF-producenterne ved undersøgelsens begyndelse, blev også opfordret til at fremsætte bemærkninger til spørgsmålet.

(34) De sammenlignelige naturlige fordele blev vurderet på grundlag af deres indvirkning på produktionsomkostningerne, og der blev kun taget hensyn hertil, hvor sådanne klart kunne påvises og vurderes udtrykt i omkostninger. De eneste faktorer, som klart tydede på en sammenlignelig naturlig fordel for Rusland og Belarus, var først minernes dybde og temperaturen i minerne, som er af mindre betydning sammenlignet med andre faktorer, som malmens kvalitet. Desuden kunne IPC ikke, for så vidt angår minernes dybde, påvise nogen indvirkning på produktionsomkostningerne. Endelig var mineralindholdet eller malmens kvalitet den eneste faktor, hvor indvirkningen på produktionsomkostningerne var tydelig. Det konkluderedes imidlertid, at malmens lave kvalitet i de russiske og belarussiske miner sandsynligvis bevirker, at der er brug for 50 % mere til at producere samme mængde kaliumchlorid, hvilket har en betydelig negativ indvirkning på produktionsomkostningerne.

På grundlag af de foreliggende oplysninger og de forskellige faktorer, der er taget hensyn til, kan det konkluderes, at de sammenlignelige naturlige fordele ved dybden af de russiske og belarussiske miner opvejes af den manglende fordel i forbindelse med malmens kvalitet, som ifølge en uafhængig part har større indvirkning på produktionsomkostningerne. Som helhed betragtet ser det mere ud til, at de russiske og belarussiske miner generelt har et sammenligneligt naturligt handicap i forhold til de canadiske miner. Det var derfor ikke berettiget at justere for sammenlignelige naturlige fordele for de russiske/belarussiske miner i forhold til de canadiske miner i dette tilfælde, og en sådan justering kunne derfor ikke indrømmes IPC. IPC og EF-producenterne har fået tilsendt detaljerede resultater af undersøgelsen.

6. Dumpingmargen

(35) Der fastlagdes en dumpingmargen for henholdsvis Belarus, Rusland og Ukraine. Det konstateredes, at priserne varierede i forhold til perioder og kunder, og den vejede gennemsnitlige normale værdi blev derfor sammenlignet med priserne i alle individuelle eksporttransaktioner til Fællesskabet for at afspejle det fulde omfang af den dumping, der fandt sted.

a) Belarus

(36) Udtrykt i procent af prisen frit Fællesskabets grænse er margenen for hver enkelt kvalitet følgende:

standardkvalitet: 38,5 %

granulatkvalitet: 58,2 %.

b) Rusland

(37) Udtrykt i procent af prisen frit Fællesskabets grænse er margenen for hver enkelt kvalitet følgende:

standardkvalitet: 37,1 %

granulatkvalitet: 48,4 %.

c) Ukraine

(38) På grund af manglende samarbejdsvilje fra Ukraines side beregnedes en dumpingmargen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger som omhandlet i artikel 18 i grundforordningen. For ikke at belønne manglende samarbejdsvilje anvendtes den højeste beregnede dumpingmargen for hvert enkelt kvalitet, nemlig:

standardkvalitet: 38,5 %

granulatkvalitet: 58,2 %.

V. SKADE OG ÅRSAGSSAMMENHÆNG

(39) Der blev ikke foretaget en fornyet undersøgelse af spørgsmålet om skade, da denne undersøgelse er begrænset til spørgsmålet om dumping og Fællesskabets interesser. Resultaterne vedrørende skade og årsagssammenhæng fra tidligere undersøgelser er fortsat gyldige og skadesmargenerne uændrede. Rådet bekræfter således afgørelserne vedrørende skade og årsagssammenhæng som anført i den undersøgte forordning samt niveauerne til afhjælpning af skade.

VI. FÆLLESSKABETS INTERESSER

1. Undersøgelse af Fællesskabets interesser

(40) For i overensstemmelse med artikel 21 i grundforordningen at vurdere, om en fortsættelse af antidumpingforanstaltningerne var i Fællesskabets interesse som helhed, undersøgte Kommissionen, hvilke virkninger de eksisterende antidumpingforanstaltninger havde haft for de berørte parter.

(41) I den forbindelse blev der sendt spørgeskemaer til:

- den klagende erhvervsgren: Cleveland Potash Ltd (UK), Coposa SA (E), Kali und Salz GmbH (D), SCPA (F)

- de største brugere af den pågældende vare i Fællesskabet, dvs. gødningsproducenter: BASF AG (D), Hydro Agri SA (B), DSM Agro NV (NL), Kemira Agro OY (FIN), Kemira Ince Ltd (UK), Kemira SA (B), Kemira Denmark A/S (DK), IFI (IRL), Fertiberia (E), Quimigal Adubos SA (P), Grande Paroisse SA (F), Chemical Industries of Northern Greece SA (EL), Agrolinz Melamin GmbH (A)

- importører af samme vare (via deres repræsentative sammenslutning EFIA).

Der blev modtaget besvarelser fra:

- tre producenter, som tegner sig for over 80 % af den samlede produktion af kaliumchlorid i 1996 i Fællesskabet

- ni producenter af gødningsstoffer

- tre EFIA-medlemmer.

Med hensyn til producenter og gødningsproducenter var alle besvarelser af spørgeskemaet undtagen to tilstrækkelig fuldstændige til at opfylde Kommissionens krav. Kommissionen aflagde kontrolbesøg hos syv selskaber, hvis besvarelser var fuldstændige. Selskaberne omfattede tre producenter og fire brugere af kaliumchlorid. Kommissionen har således efterprøvet en betydelig og repræsentativ del af Fællesskabets brugere og producenter, og der kan drages klare konklusioner på grundlag af de indhentede oplysninger.

For så vidt angår importørerne returnerede tre EFIA-medlemmer (ud af 23) spørgeskemaet.

2. Markedet for kaliumchlorid

a) Erhvervsgrenen i Fællesskabet

(42) Erhvervsgrenen i Fællesskabet består af fire producenter, som hver ejer et eller flere mine- og forarbejdningsanlæg. Da der fortrinsvis er tale om en mineindustri, er den meget kapitalkrævende og karakteriseret ved omfattende investeringer. Industrien er derfor meget følsom over for kapacitetsudnyttelse, og en nedsættelse af produktionen fører straks til en stigning i de faste omkostninger pr. enhed.

(43) I 1996 producerede erhvervsgrenen i Fællesskabet 4,7 mio. tons K2O-ækvivalenter af den pågældende vare. På det tidspunkt var dette produktionsniveau omkring 8 % højere end forbruget i Fællesskabet på grund af den eksisterende eksport.

(44) Den samlede beskæftigelse i erhvervsgrenen i Fællesskabet i 1996 oversteg 13 000 direkte job. De fleste af disse lå i økonomisk ugunstigt stillede områder i Tyskland, Frankrig, England og Spanien, præget af strukturel svaghed og høj arbejdsløshed.

(45) Erhvervsgrenen i Fællesskabet tegnede sig i 1996 for en markedsandel på 81,3 %, hvilket ikke er unormalt for en vare, hvor transportomkostningerne har stor indvirkning på prisen.

b) Forbruget i Fællesskabet af kaliumchlorid

(46) Forbruget i Fællesskabet af kaliumchlorid i alle former har været stabilt i de senere år og lå på 4,12 mio. tons K2O i 1992 og på 4,34 mio. tons i 1996. Næsten en tredjedel (31 %) af forbruget i Fællesskabet består almindeligvis af gødningsstoffer af granulatkvalitet, dvs. i form af kaliumchlorid (25 %) eller sulfatchlorid (6 %). Resten (69 %) består af sammensatte gødningsstoffer med nitrat og phosphat (NPK- og PK-gødning).

c) Import af kaliumchlorid til EF

(47) Importørerne, medlemmer af EFIA, repræsenterer to meget forskellige typer forretning: handel og »bulk-blending«, idet sidstnævnte hovedsagelig vedrører kaliumchlorid af granulatkvalitet.

(48) Der var en nedgang i importen til Fællesskabet fra de berørte lande fra 944 952 tons i 1990 (75 mio. ECU) til 273 646 tons (23,5 mio. ECU) i 1994 og til 41 441 tons (10,5 mio. ECU) i 1996.

(49) Den samlede importmængde til Fællesskabet fra tredjelande steg fra 1 097 083 tons (99,3 mio. ECU) i 1990, til 1 179 871 tons (112,5 mio. ECU) i 1994 og til 1 453 125 tons (150,7 mio. ECU) i 1996.

d) Brugerindustrien

(50) Brugerindustrien består af producenter af gødningsstoffer (som anvender kaliumchlorid af standardkvalitet) og de endelige brugere, dvs. landbrugere eller »bulk-blenders« (som anvender granulatkvalitet) i landbrugssektoren.

(51) Kaliumchlorid er et af de tre vigtige næringsstoffer i NPK-gødning, som udgør den største del af Fællesskabets gødningsindustris produktion. Produktionen af NPK-gødning omfatter forarbejdning af basisnitrater (N) og phosphater (P) til en NP-forbindelse i løbet af en række kemiske processer, hvorefter der tilsættes kaliumchlorid (K). Nitrogen tegner sig for det meste af værditilvæksten i NPK-gødning, og kaliumchloridets forholdsmæssige bidrag på det sidste trin i gødningsproduktionen er således ikke stort.

Det bør noteres, at der også kan tilsættes kalium til NPK-gødning i form af kaliumsulfat.

(52) Størrelsen af de nødvendige kemiske anlæg til produktionen af gødningsstoffer bevirker, at brugerindustrien også er kapitalkrævende. Specielt må det bemærkes, at brugerindustrien i Fællesskabet i vid udstrækning har måttet foretage omfattende investeringer for at opfylde Fællesskabets miljøkrav.

e) Forbruget af NPK-gødning i Fællesskabet

(53) Efter ændringen af den fælles landbrugspolitik i 1992, som betød en reduktion af det samlede areal landbrugsjord i Fællesskabet, har forbruget af gødningsstoffer i Fællesskabet været stabilt. De foreliggende oplysninger viser det samlede forbrug i Fællesskabet af alle næringsstoffer (N, P og K), hvoraf NPK-sammensat gødning udgør ca. 40 %. Fællesskabets samlede forbrug af næringsstoffer steg fra 15,7 mio. tons i 1992/1993 til et skønnet forbrug på 17,7 mio. tons i 1995/1996.

(54) Landbrugerne er de endelige brugere af gødningsstoffer i Fællesskabet. De får almindeligvis deres behov for gødningsstoffer dækket via opkøbskonsortier. Landbrugerne har valget mellem at anvende a) direkte gødningsstoffer, b) blandinger, der er mekaniske blandinger af direkte gødningsstoffer eller c) sammensatte gødningsstoffer, hvor hvert granulat indeholder nøjagtig samme mængde og andel af de forskellige næringsstoffer. Direkte gødningsstoffer og blandinger er billigere end sammensatte gødningsstoffer, men sidstnævnte sikrer en højere og konstant kvalitet.

Brugen af gødningsstoffer er sæsonbestemt, specielt med hensyn til nitrogen, som der er størst brug for om foråret. Gødningsstoffer udgør 12 % af EF-landbrugernes omkostninger, og heraf udgør andelen til kaliumchlorid 1-2 % af de variable omkostninger.

3. De undersøgte selskaber

a) Erhvervsgrenen i Fællesskabet

(55) EF-producenternes produktion af kaliumchlorid af standardkvalitet var 2 880 kt i 1992, steg til 4 110 kt i 1994, faldt til 3 930 kt i 1996 og skønnes at blive 4 050 kt i 1997. Produktionen af granulatkvalitet var 1 030 kt i 1992, 2 170 kt i 1994, 2 310 kt i 1996 og skønnes at blive 2 320 kt i 1997. Den samlede produktion af kaliumchlorid var således 3 910 kt i 1992, 6 280 kt i 1994, 6 240 kt i 1996 og skønnes at blive 6 380 kt i 1997.

Kapacitetsudnyttelsen forringedes mellem 1992 og 1993 fra 80 % i 1992 til 77 % i 1993. Den har siden ligget stabilt på 84 %.

(56) EF-producenternes samlede salg af kaliumchlorid i Fællesskabet steg fra 2 564 kt i 1992 til 3 905 kt i 1994 og til 4 127 kt i 1996, og skønnes at nå 4 223 kt i 1997. Salget af standardkvalitet steg fra 1 760 kt i 1992 til 2 455 kt i 1994, til 2 702 kt i 1996 og til 2 558 kt i 1997. Salget af granulatkvalitet steg fra 804 kt i 1992 til 1 450 kt i 1994, til 1 436 kt i 1996 og til 1 665 kt i 1997.

b) Gødningsstofproducenter

(57) Den samarbejdende industris NPK-produktion (af KCl) steg fra 2 383 kt i 1992 til 4 112 kt i 1994, faldt derefter til 3 970 kt i 1995 og har siden ligget på samme niveau.

Kapacitetsudnyttelsen var på et vejet gennemsnitligt grundlag 75 % i 1992, 65 % i 1993, 78 % i 1994 og 80 % siden 1995.

4. Virkningerne af de eksisterende antidumpingforanstaltninger

a) Virkningerne for EF-producenterne

(58) EF-producenterne har nydt godt af de gældende foranstaltninger. Som nævnt forbedredes salg og produktion betydeligt i hele perioden med nogen stabilitet til følge efter indførelsen af de seneste antidumpingforanstaltninger på nye højere niveauer siden 1994. Investeringsniveauet forbedredes også og steg fra 55 mio. ECU i 1992 til 136 mio. ECU i 1994, 207 mio. ECU i 1995 og 144 mio. ECU i 1996. På et indeksgrundlag steg EF-producenternes produktivitet (målt ved den mængde, der fremstilles pr. ansat) støt fra 100 i 1992 til 121 i 1994 og 134 i 1996 for mineaktiviteter, og fra 100 i 1992 til 127 i 1994 og 152 i 1996 for forarbejdningsaktiviteter.

(59) Trods disse tegn på en levedygtig præstation fremgår det alligevel af de oplysninger, Kommissionen har til rådighed om det vejede gennemsnit for fortjeneste på salget, at EF-industrien stadig tabte på salget af kaliumchlorid i 1996, selv om dens finansielle situation har forbedret sig. Udbyttet fra salget faldt fra 20,4 % i 1992 til 9,6 % i 1994, men lå stadig på 3,6 % i 1996. Efter en kortvarig forbedring i tallene for beskæftigelsen mellem 1992 og 1993, da 12 500 mennesker var beskæftiget i EF-erhvervsgrenen, var der vedvarende nedgang i beskæftigelsen blandt EF-producenterne til 10 066 i 1996.

(60) EF-erhvervsgrenen argumenterer stærkt for, at foranstaltningerne bør opretholdes. De nævner de omfattende investeringer, de har foretaget, og afskedigelsen af arbejdere for at modernisere produktionsanlæggene. Den tunge struktur i erhvervsgrenen (det er umuligt at lukke en mine midlertidigt på grund af alt for høje udgifter til genåbning) og dens finansielle situation gør den sårbar over for enhver nedadgående prisudvikling forårsaget af dumpingimport.

(61) Som nævnt ovenfor har EF-erhvervsgrenen øget sin produktivitet i løbet af den undersøgte periode. Siden antidumpingforanstaltningerne blev indført, har de samarbejdende producenters samlede investeringer også ligget forholdsvis stabilt på forbedrede niveauer. Erhvervsgrenens eksport til lande uden for Fællesskabet er steget 55 %, siden foranstaltningerne blev indført (fra 1 126 kt i 1993 til 1 741 kt i 1996).

Disse tal viser EF-erhvervsgrenens konkurrencedygtighed.

(62) Af ovenstående tal fremgår det, at EF-erhvervsgrenens markedsandel (80 % i 1993 mod 81,3 % i 1996) ikke har ændret sig meget efter indførelsen af foranstaltninger. Dens produktion er også forblevet stabil på højere niveauer. Med hensyn til importen fra andre tredjelande viser det forhold, at de større eksporterende tredjelande Canada, Israel og Jordan øgede deres eksport til Fællesskabet fra 729 kt i 1993 til 1 440 kt i 1996 (denne stigning er større end reduktionen i eksporten fra de berørte lande efter foranstaltningernes indførelse), at brugerne i Fællesskabet ikke er blevet afskåret fra andre forsyningskilder, og at markedet i Fællesskabet er forblevet åbent for import af varer på loyale handelsvilkår. Med hensyn til markedsandele øgedes importen fra andre tredjelande fra 12,7 % i 1993 til 18,2 % i 1996. Samtidig omfattede importen fra de berørte lande, Rusland, Belarus og Ukraine, stadig i alt 421 000 tons (44 mio. ECU) mellem 1994 og 1996 selv om der var en nedgang i de årlige importmængder fra de pågældende lande.

(63) På et vejet gennemsnitligt grundlag steg de samarbejdende EF-producenters priser for 1996 20 % (standardkvalitet) og 18 % (granulatkvalitet) i forhold til 1993-priserne. På et indeksgrundlag med 1993 = 100 var prisudviklingen for standardkvalitet i perioden 104 i 1992, 100 i 1993, 107 i 1994, 115 i 1995 og 120 i 1996. For granulatkvalitet var prisudviklingen 104 i 1992, 100 i 1993, 105 i 1994, 120 i 1995 og 118 i 1996. Det bør noteres, at den forventede nedgang i efterspørgslen efter kaliumchlorid på verdensmarkedet sandsynligvis vil føre til et globalt prisfald fra 1997.

(64) Siden 1994 er tabene ved omsætningen af den pågældende vare formindsket fra 9,5 % til 6,5 % (1995) og 3,6 % (1996). EF-erhvervsgrenens finansielle resultater viser således, at fortjenesten ved salget af den pågældende vare ikke er nået op på break-even-punktet igen trods foranstaltningerne og forbedret produktivitet.

(65) Trods fordelene ved antidumpingforanstaltningerne er EF-erhvervsgrenen stadig underlagt stærk konkurrence fra varer, der importeres på loyale handelsvilkår til et åbent og gennemsigtigt marked, både i Fællesskabet og på verdensplan. Selv om erhvervsgrenen har forbedret sine resultater, befinder den sig i en tabsgivende situation, som kun vil kunne forværres, hvis den bliver udsat for dumpingimport fra de pågældende lande.

b) Virkningerne for brugerne

(66) Brugerindustrien (gødningsindustrien) har stået over for omfattende ændringer i de senere år, og den vigtigste ændring har været nedgangen i brugen af nitrogenbaserede gødningsstoffer i Fællesskabet og de voksende krav til miljøbeskyttelse. Salget af kaliumbaserede gødningsstoffer var på 3 736 kt i 1992, 3 608 kt i 1993, 3 975 kt i 1994, 3 566 kt i 1995 og 3 747 kt i 1996. Under industriens omstrukturering i perioden faldt antallet af ansatte fra 2 226 i 1992 til 1 571 i 1996. Fortjenesten forbedredes fra 1993 efter flere år med tab (-10 % i udbytte af omsætningen af den pågældende vare i 1993, -5 % i 1994 og 1995, -1 % i 1996 og break-even-punktet forventet for 1997). Investeringerne har været uregelmæssige, men den generelle tendens har været stigende (23 mio. ECU i 1992, 25 mio. ECU i 1993, 20 mio. ECU i 1994, 53 mio. ECU i 1995 og 30 mio. ECU i 1996).

(67) Brugerindustrien har ikke rapporteret om forsyningsproblemer i forbindelse med kaliumchlorid. Industrien importerer stadig kaliumchlorid fra de pågældende lande under ordningen for aktiv forædling, hvilket giver den mulighed for at fremstille gødningsstoffer til eksportmarkedet. Selv om kaliumchlorid næsten er en slags råvare på et temmelig gennemsigtigt marked, hvad priserne angår, nævnte flere brugere, at krav om levering »til tiden« forhindrede dem i at forlade sig alt for meget på kaliumchlorid, som transporteres ad søvejen (som f.eks. kaliumchlorid med oprindelse i de pågældende lande) på grund for forsinkelserne i forbindelse med søfragt.

(68) Bortset fra den bemærkelsesværdige undtagelse med en stor producent, som går ind for at videreføre foranstaltningerne, går brugerne almindeligvis ind for at afskaffe foranstaltningerne, da dette til en vis grad vil nedsætte deres fremstillingsomkostninger. De påpeger dog, at selv om de eksisterende foranstaltninger har indvirkning på deres omkostninger, er kaliumchlorid, som udgør ca. 20 % af fremstillingsomkostningerne, ikke et afgørende element i den henseende. De anser f.eks. virkningerne af ammoniumnitratprisen på deres omkostninger og ændringerne i ovennævnte økonomiske miljø for at være meget vigtigere.

(69) Landbrugerne er kun marginalt set direkte brugere af ubehandlet kaliumchlorid, da langt de fleste af dem bruger produktet i form af blandede eller sammensatte gødningsstoffer.

Ingen forbruger- eller landbrugssammenslutninger gav sig til kende i forbindelse med proceduren. Da prisen på kaliumchlorid steg 20 % efter foranstaltningernes indførelse, hævder Kommissionen, at virkningerne af antidumpingtolden for landbrugerne har ført til en stigning på 0,2 % til 0,4 % i deres variable omkostninger (idet det antages, at gødningsstofproducenterne lagde hele deres egen omkostningsstigning over på kunderne). Derfor fastslår Kommissionen, at virkningerne af foranstaltningerne må anses for at være marginale for omkostningsstrukturen i landbrugsproduktionen.

c) Virkningerne for importørerne

i) Forhandlernes synspunkter

(70) Den i betragtning 47 nævnte importørsammenslutning er helt klart imod foranstaltningerne, idet det påstås, at markedet i Fællesskabet er blevet lukket for import fra de pågældende lande. Det bør understreges, at der fortsat er blevet importeret varer under proceduren for aktiv forædling, selv om importen fra de pågældende lande formindskedes som følge af antidumpingforanstaltningerne fra 1994. Mere vigtigt er det, at der finder en omfattende import sted af varer fra lande, som ikke er berørt af foranstaltningerne.

ii) »Bulk-blenderens« synspunkter

(71) Selv om det selskab, der meldte sig, gik ind for at fjerne foranstaltningerne, nævnte det også, at det ikke var muligt at stole fuldstændig på importen af varer fra de berørte lande.

5. Virkningerne af afskaffelse/ændring af foranstaltningerne

(72) Da der ikke er sket betydelige ændringer (herunder stagnation i salget på eksportørernes hjemmemarkeder) i de omstændigheder, som førte til en styrkelse af foranstaltningerne i 1994, er det meget sandsynligt, at en ændring eller afskaffelse af foranstaltningerne vil føre til en gentagelse af den skade, der påførtes EF-erhvervsgrenen, inden de gældende foranstaltninger blev indført, specielt stigende økonomiske tab.

6. Konklusion vedrørende Fællesskabets interesser

(73) På baggrund af ovenstående konkluderes det, at der ikke er nogen tvingende grund til at anse de eksisterende foranstaltninger for at være i strid med Fællesskabets interesser. De foranstaltninger, der indførtes i 1994, har haft den ønskede virkning, dvs. fjernelse af de fordrejninger, der blevet forårsaget af illoyal handel, og den heraf følgende generelle forbedring af EF-erhvervsgrenens situation.

Trods påstande om det modsatte er der ikke bevis for, at foranstaltningerne har været ødelæggende for konkurrencen på markedet i Fællesskabet, hvor varer, der importeres på loyale handelsvilkår, fortsat har haft fordel af åben adgang og faktisk har øget deres markedsandel, og foranstaltningerne synes heller ikke at have haft ødelæggende virkninger for brugerindustriens situation.

Undersøgelsen har heller ikke vist ødelæggende virkninger for importørerne.

(74) Det må endvidere tilføjes, at der ikke er bevis for, at de tre nye medlemsstaters tiltrædelse har givet grund til at ændre i Kommissionens afgørelser vedrørende Fællesskabets interesser i disse fornyede undersøgelser.

VII. TILSAGN

(75) IPC fremsatte tre forslag til tilsagn baseret på artikel 8 i grundforordningen.

(76) Kommissionen undersøgte forslagene omhyggeligt og afviste dem, da tilsagnene ikke kunne fjerne de skadelige virkninger af dumpingen. På grund af baggrunden for denne sag er det nødvendigt, at ethvert tilbud om tilsagn behandles med varsomhed, og det var tydeligt, at de nødvendige garantier for godtagelsen af tilsagn ikke var tilstrækkelige i forbindelse med dette tilbud.

(77) Eksportøren blev underrettet om årsagerne til, at tilsagnene ikke kunne godtages, og fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger.

VIII. FORANSTALTNINGER

(78) Det fremgår af denne fornyede undersøgelse, at de tre nye medlemsstaters tiltrædelse ikke har ændret analysen eller konklusionerne vedrørende den dumping, der praktiseredes af eksportørerne i de lande, der er omfattet af undersøgelsen; dumpingmargenerne har kun ændret sig lidt siden den sidste undersøgelse.

(79) Det fastslås derfor, at foranstaltningerne bør opretholdes i form af en kombination af en mindstepris og en særlig told. Mindsteprisen og den faste told bør imidlertid tilpasses efter resultaterne af denne undersøgelse.

(80) Ved anvendelse af reglen om den laveste margen fastsættes den foreslåede antidumpingtold til det højeste af følgende: nedennævnte faste beløb pr. ton KCl pr. type og kvalitet eller til forskellen mellem nedenstående priser og nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, pr. ton KCl, ufortoldet, for den tilsvarende type og kvalitet -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Artikel 1 i forordning (EØF) nr. 3068/92 affattes således:

»Artikel 1

1. Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af kaliumchlorid, henhørende under KN-kode 3104 20 10, 3104 20 50 og 3104 20 90 og med oprindelse i Belarus, Rusland og Ukraine.

2. Tolden fastsættes til det højeste af følgende: det faste beløb i ecu pr. ton KCl, som er anført nedenfor pr. type og kvalitet, eller forskellen mellem nedenfor anførte mindstepris i ecu og nettoprisen, pr. ton KCl, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, for den tilsvarende type og kvalitet:

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

3. Med henblik på anvendelsen af antidumpingtold vil kaliumchlorid, der importeres i en form, som hverken er standard- eller granulatkvalitet, blive anset for at være af granulatkvalitet og blive pålagt den antidumpingtold, der gælder for kaliumchlorid af granulatkvalitet.

4. Gældende bestemmelser for told finder anvendelse.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. februar 1998.

På Rådets vegne

R. COOK

Formand

(1) EFT L 56 af 6. 3. 1996, s. 1. Forordningen er ændret ved forordning (EF) nr. 2331/96 (EFT L 317 af 6. 12. 1996, s. 1).

(2) EFT L 308 af 24. 10. 1992, s. 41.

(3) EFT L 80 af 24. 3. 1994, s. 1.

(4) EFT C 201 af 5. 8. 1995, s. 4.

(5) Sag T-164/94, Ferchimex SA mod Rådet, [1995] Samling af Domstolens afgørelser II-2681.