This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 31996R1488
Council Regulation (EC) No 1488/96 of 23 July 1996 on financial and technical measures to accompany (MEDA) the reform of economic and social structures in the framework of the Euro-Mediterranean partnership
Rådets forordning (EF) nr. 1488/96 af 23. juli 1996 om finansielle og tekniske ledsageforanstaltninger (MEDA) i forbindelse med reformen af de økonomiske og sociale strukturer inden for rammerne af Euro-Middelhavs- partnerskabet
Rådets forordning (EF) nr. 1488/96 af 23. juli 1996 om finansielle og tekniske ledsageforanstaltninger (MEDA) i forbindelse med reformen af de økonomiske og sociale strukturer inden for rammerne af Euro-Middelhavs- partnerskabet
EFT L 189 af 30.7.1996, p. 1–9
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL)
No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2006; ophævet ved 32006R1638
Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
---|---|---|---|---|---|
Extended application | 31992R1762 | 01/01/1997 | |||
Repeal | 31992R1763 | 31/12/1996 |
Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
---|---|---|---|---|---|
Corrected by | 31996R1488R(01) | ||||
Corrected by | 31996R1488R(02) | ||||
Modified by | 31998R0780 | erstatning | artikel 16 | 18/04/1998 | |
Modified by | 32000R2698 | ændring | artikel 6. 4 | 15/12/2000 | |
Modified by | 32000R2698 | erstatning | artikel 10. 2 | 15/12/2000 | |
Modified by | 32000R2698 | erstatning | artikel 2. 2 | 15/12/2000 | |
Modified by | 32000R2698 | erstatning | artikel 1. 1 | 15/12/2000 | |
Modified by | 32000R2698 | erstatning | artikel 5. 3 | 15/12/2000 | |
Modified by | 32000R2698 | erstatning | artikel 8. 5 | 15/12/2000 | |
Modified by | 32000R2698 | tilføjelse | artikel 5. 6 | 15/12/2000 | |
Modified by | 32000R2698 | ændring | artikel 6. 1 | 15/12/2000 | |
Modified by | 32000R2698 | erstatning | artikel 7. 2 | 15/12/2000 | |
Modified by | 32000R2698 | supplering | artikel 6. 1 | 15/12/2000 | |
Modified by | 32000R2698 | tilføjelse | artikel 5. 5 | 15/12/2000 | |
Modified by | 32000R2698 | erstatning | artikel 5. 2 | 15/12/2000 | |
Modified by | 32000R2698 | ændring | artikel 14. 4 | 15/12/2000 | |
Modified by | 32000R2698 | erstatning | artikel 15 | 15/12/2000 | |
Modified by | 32000R2698 | ændring | artikel 8. 2 | 15/12/2000 | |
Modified by | 32000R2698 | erstatning | artikel 9 | 15/12/2000 | |
Modified by | 32000R2698 | tilføjelse | artikel 5. 4 | 15/12/2000 | |
Modified by | 32000R2698 | ændring | artikel 6. 3 | 15/12/2000 | |
Modified by | 32000R2698 | ændring | artikel 7. 1 | 15/12/2000 | |
Modified by | 32000R2698 | ændring | artikel 14. 3 | 15/12/2000 | |
Modified by | 32000R2698 | erstatning | artikel 8. 4 | 15/12/2000 | |
Modified by | 32000R2698 | erstatning | artikel 8. 7 | 15/12/2000 | |
Modified by | 32000R2698 | erstatning | artikel 11. 2 | 15/12/2000 | |
Modified by | 32000R2698 | erstatning | artikel 13 | 15/12/2000 | |
Modified by | 32000R2698 | supplering | artikel 6. 4 | 15/12/2000 | |
Modified by | 32000R2698 | erstatning | bilag 2 | 15/12/2000 | |
Modified by | 32000R2698 | erstatning | artikel 12 | 15/12/2000 | |
Modified by | 32000R2698 | erstatning | artikel 11. 5 | 15/12/2000 | |
Modified by | 32000R2698 | ændring | artikel 1. 3 | 15/12/2000 | |
Modified by | 32000R2698 | erstatning | artikel 11. 3 | 15/12/2000 | |
Modified by | 32000R2698 | erstatning | artikel 11. 1 | 15/12/2000 | |
Modified by | 32000R2698 | slettelse | artikel 11. 7 | 15/12/2000 | |
Modified by | 32000R2698 | erstatning | artikel 4 | 15/12/2000 | |
Modified by | 32005R2112 | ændring | artikel 8.1 | 28/12/2005 | |
Modified by | 32005R2112 | ændring | artikel 8.8 | 28/12/2005 | |
Repealed by | 32006R1638 |
Rådets forordning (EF) nr. 1488/96 af 23. juli 1996 om finansielle og tekniske ledsageforanstaltninger (MEDA) i forbindelse med reformen af de økonomiske og sociale strukturer inden for rammerne af Euro-Middelhavs- partnerskabet
EF-Tidende nr. L 189 af 30/07/1996 s. 0001 - 0009
RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1488/96 af 23. juli 1996 om finansielle og tekniske ledsageforanstaltninger (MEDA) i forbindelse med reformen af de økonomiske og sociale strukturer inden for rammerne af Euro-Middelhavs-partnerskabet RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 235, under henvisning til forslag fra Kommissionen (1), under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2), og ud fra følgende betragtninger: Det Europæiske Råd understregede både på mødet i Lissabon og på møderne på Korfu og i Essen, at Middelhavsområdet er et prioriteret område for Den Europæiske Union, og vedtog målsætningen om at etablere et Euro-Middelhavs-partnerskab; Det Europæiske Råd bekræftede på ny i Cannes den 26. og 27. juni 1995 den strategiske betydning, som det tillægger det forhold, at Den Europæiske Unions forbindelse med partnerne i Middelhavsområdet antager en ny dimension, idet det baserede sig på Rådets rapport af 12. juni 1995, som bl.a. var udarbejdet på grundlag af Kommissionens meddelelser af 19. oktober 1994 og 8. marts 1995 om styrkelse af Middelhavspolitikken; det er nødvendigt at fortsætte bestræbelserne for at sikre, at Middelhavsområdet bliver et område med politisk stabilitet og sikkerhed, og Fællesskabets Middelhavspolitik skal bidrage til det overordnede mål om udvikling og konsolidering af demokratiet og retsstaten og målet om respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt fremme af godt naboskab som led i respekten for folkeretten og medlemsstaternes og Middelhavstredjelandenes territoriale integritet og eksterne grænser; indførelsen på længere sigt af et Euro-Middelhavs-frihandelsområde vil fremme Middelhavsområdets stabilitet og velstand; for Middelhavspartnerne kan indførelsen af et frihandelsområde medføre gennemgribende strukturreformer; det er derfor nødvendigt at støtte den indsats, som Middelhavspartnerne gør eller vil gøre for at reformere deres økonomiske, sociale og administrative strukturer; dialogen mellem kulturerne og de civile samfund skal udbygges, især ved at fremme uddannelsesaktiviteter, udvikling og decentraliseret samarbejde; der bør tilskyndes til et større regionalt samarbejde og særlig til udvikling af de økonomisk forbindelser og samhandelen mellem territorierne og partnerne i Middelhavsområdet med henblik på reformer og økonomisk omstrukturering; de bilaterale protokoller om finansielt og teknisk samarbejde, som Fællesskabet har indgået med Middelhavspartnerne, var et nyttigt første samarbejdsgrundlag, men det er nu nødvendigt at bygge på de indhøstede erfaringer og indlede en ny fase i partnerskabsforbindelserne; der skal fastsættes regler for forvaltningen af dette partnerskab, således at gennemsigtigheden og sammenhængen i alle de aktioner, der iværksættes under anvendelse af budgetbevillingerne, sikres; med henblik herpå finder denne forordning anvendelse på den række foranstaltninger, der var omfattet af Rådets forordning (EØF) nr. 1762/92 af 29. juni 1992 om gennemførelse af protokollerne om finansielt og fagligt samarbejde indgået af Fællesskabet med tredjelandene i Middelhavsområdet (3) samt forordning (EØF) nr. 1763/92 om finansielt samarbejde af interesse for alle tredjelande i Middelhavsområdet (4) for foranstaltninger, der strækker sig ud over det enkelte lands grænser; denne forordning erstatter derfor ovennævnte forordninger fra 1. januar 1997, men det er nødvendigt at bevare forordning (EØF) nr. 1762/92 i kraft med henblik på at forvalte de finansprotokoller, der stadig finder anvendelse på dette tidspunkt, og disponere over de midler, der stadig er til rådighed i henhold til de udløbne finansprotokoller; der anføres et finansielt referencegrundlag som omhandlet i punkt 2 i erklæringen af 6. marts 1995 fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, i denne forordning for perioden 1995-1999, uden at dette berører budgetmyndighedens beføjelser i henhold til traktaten; i forbindelse med miljøprojekter kan der ydes rentegodtgørelse for lån, som Den Europæiske Investeringsbank, i det følgende benævnt »Banken«, yder af sine egne midler på betingelser, som den har fastsat i overensstemmelse med sine vedtægter; i forbindelse med lånetransaktioner, der omfatter rentegodtgørelse, hænger Bankens ydelse af lån af egne midler og ydelsen af rentegodtgørelse over Fællesskabets budgetmidler nødvendigvis sammen og betinger hinanden; Banken kan ifølge sine vedtægter ved en enstemmig afgørelse i bestyrelsen i tilfælde, hvor der foreligger en negativ udtalelse fra Kommissionen, beslutte at yde et lån af egne midler under forudsætning af, at der ydes rentegodtgørelse; fremgangsmåden ved ydelse af rentegodtgørelse bør på denne baggrund under alle omstændigheder føre til en hurtig afgørelse, hvad enten godtgørelsen ydes eller eventuelt nægtes; der skal nedsættes et udvalg bestående af medlemsstaternes repræsentanter, som skal bistå Banken ved udførelsen af de opgaver, der pålægges den ved gennemførelsen af denne forordning; af hensyn til en effektiv forvaltning af de foranstaltninger, der er forudset i denne forordning, og for at lette forbindelserne med modtagerlandene kræves der en flerårig fremgangsmåde; de i denne forordning forudsete foranstaltninger går ud over udviklingssamarbejdets rammer og skal anvendes på lande, der kun delvis kan sidestilles med udviklingslande; EF-traktaten indeholder derfor ingen anden hjemmel for udstedelsen af denne forordning end artikel 235 - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 1. Fællesskabet træffer i henhold til principperne og de prioriterede mål for Euro-Middelhavs-partnerskabet foranstaltninger til at støtte de bestræbelser, som de tredjelande og territorier, der er anført i bilag I (i det følgende benævnt »Middelhavspartnerne«), vil gøre for at reformere deres økonomiske og sociale strukturer og for at afbøde de eventuelle sociale og miljømæssige følger af den økonomiske udvikling. 2. Modtagerne af støtteforanstaltningerne kan ikke blot omfatte stater og regioner, men også lokale myndigheder, regionale organisationer, offentlige organer, lokale eller traditionelle samfund, virksomhedsstøtteorganisationer, private virksomheder, kooperativer, gensidige selskaber, foreninger, stiftelser og ikke-statslige organisationer. 3. Det finansielle referencegrundlag for gennemførelsen af programmet er 3 424,5 mio. ECU for perioden 1995-1999. De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af de finansielle overslag. Artikel 2 1. Formålet med denne forordning er ved hjælp af de foranstaltninger, der er omhandlet i følgende stykke 2, at bidrage til initiativer af fælles interesse inden for følgende områder af Euro-Middelhavs-partnerskabet: styrkelse af den politiske stabilitet og demokratiet, skabelse af et frihandelsområde mellem EU og Middelhavsområdet, udbygning af det økonomiske og sociale samarbejde og hensyntagen til den menneskelige og kulturelle dimension. 2. Disse støtteforanstaltninger gennemføres under hensyn til målsætningen om at opnå stabilitet og velstand på lang sigt, navnlig inden for økonomisk omstilling, bæredygtig økonomisk og social udvikling samt regionalt og grænseoverskridende samarbejde. Målsætningerne og gennemførelsesbestemmelserne er opført i bilag II. Artikel 3 Denne forordning bygger på respekten for de demokratiske principper og retsstatsprincippet samt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, hvilket er et væsentligt element i forordningen, og der vil i tilfælde af krænkelse heraf kunne træffes passende foranstaltninger. Artikel 4 1. I forståelse med medlemsstaterne og på grundlag af en gensidig og regelmæssig udveksling af oplysninger, herunder informationsudveksling på stedet, især hvad angår de vejledende programmer og projekterne, sikrer Kommissionen en effektiv koordination af Fællesskabets og de enkelte medlemsstaters bistandsindsats med henblik på at styrke sammenhængen og komplementariteten mellem deres samarbejdsprogrammer. Desuden støtter den koordinationen og samarbejdet med de internationale finansielle institutioner, De Forenede Nationers samarbejdsprogrammer og andre donorer. 2. De foranstaltninger, der omhandles i denne forordning, kan træffes af Fællesskabet enten uafhængigt eller i form af samfinansiering med Middelhavspartnerne selv eller med dels offentlige eller private organer i medlemsstaterne og Banken, dels tredjelande eller multilaterale organer. Artikel 5 1. Foranstaltninger, der finansieres i henhold til forordningen, udvælges under hensyn til bl.a. modtagerens prioriteter, aktuelle behov, mulighed for at udnytte støtten og fremskridt hen imod strukturreformer. Udvælgelsen baseres også på en vurdering af, hvor effektive de pågældende foranstaltninger vil være for at nå de tilstræbte mål for Fællesskabets støtte, i påkommende tilfælde i overensstemmelse med associerings- eller samarbejdsaftalernes bestemmelser. 2. I samråd med Banken udarbejdes der på nationalt og regionalt niveau treårige vejledende programmer. De tager hensyn til de prioriteter, der er fastlagt sammen med Middelhavspartnerne, herunder konklusionerne af den økonomiske dialog. De ajourføres om nødvendigt hvert år. Programmerne definerer de vigtigste mål og retningslinjer og prioriterede sektorer for Fællesskabets støtte på de områder, der er omhandlet i punkt II i bilag II, samt de elementer, der indgår i evalueringen af programmerne. De fastsætter vejledende beløb (samlet og for de enkelte prioriterede sektorer) og kriterier for tildelingen af bevillinger til det pågældende program under hensyn til, at der skal afsættes en passende reserve til gennemførelsen af MEDA-budgetposten. Programmerne kan ændres under hensyntagen til erfaringerne, Middelhavspartnernes fremskridt hvad angår strukturreformer, makroøkonomisk stabilisering og social fremgang samt resultaterne af det økonomiske samarbejde i henhold til nye associeringsaftaler. 3. Finansieringsafgørelserne er hovedsagelig baseret på de vejledende programmer. Artikel 6 1. Fællesskabets finansiering tager navnlig form af gavebistand eller risikovillig kapital. For så vidt angår samarbejdsforanstaltninger på miljøområdet kan den ligeledes tage form af rentegodtgørelser for lån, som Banken yder af sine egne midler. Godtgørelsessatserne bliver på 3 %. 2. Gavebistand kan anvendes til at finansiere eller medfinansiere aktiviteter, projekter eller programmer, som bidrager til virkeliggørelsen af de i artikel 2 fastlagte mål. Finansieringsloftet for al gavebistand til aktiviteter, projekter eller programmer afhænger bl.a. af bistandens kapacitet til at give et finansielt udbytte. Tilrådighedsstillelse af finansiering til den private sektor vil som hovedregel ske på handelsvilkår, så fordrejninger af de lokale finansielle markeder så vidt muligt undgås. 3. Finansieringsafgørelser og finansieringsaftaler, der følger heraf, skal udtrykkeligt indeholde bestemmelser om bl.a. tilsyn og finanskontrol foretaget af Kommissionen og revision foretaget af Revisionsretten, i givet fald på stedet. Hvad angår transaktioner, som finansieres i henhold til denne forordning, og som forvaltes af Banken, foregår Revisionsrettens kontrol efter de nærmere regler, der fastsættes af Kommissionen, Banken og Revisionsretten. 4. Risikovillig kapital skal først og fremmest anvendes til at stille egenkapital og lignende midler til rådighed for private eller blandede virksomheder i produktionssektoren, især hvis deltagerne kan være fysiske eller juridiske personer, der er hjemmehørende i en fællesskabsmedlemsstat og tredjelande eller territorier i Middelhavsområdet. Risikovillig kapital, der bevilges og forvaltes af Banken, kan have form af: a) lavere prioriterede lån, som først skal tilbagebetales, i påkommende tilfælde med tillæg af eventuelle renter, når de øvrige bankfordringer er indfriet b) lån på særlige vilkår, hvis tilbagebetaling eller løbetid afhænger af, om bestemte betingelser er opfyldt på tidspunktet for ydelsen af lånet c) erhvervelse på Fællesskabets vegne af minoritetsandele eller midlertidige andele i kapitalen i virksomheder i tredjelande eller territorier i Middelhavsområdet d) finansiering af erhvervelse af kapitalandele, i form af lån på særlige vilkår til Middelhavspartnerne eller med deres samtykke til virksomheder i partnerlandene i Middelhavsområdet, enten direkte eller gennem deres finansieringsinstitutter. Artikel 7 1. Foranstaltninger i henhold til denne forordning kan dække udgifter til import af varer og tjenesteydelser samt lokale udgifter, som er nødvendige for at gennemføre projekterne og programmerne. Skatter, afgifter og gebyrer finansieres ikke af Fællesskabet. Kontrakter i forbindelse med gennemførelse af foranstaltninger, som finansieres af Fællesskabet i medfør af denne forordning, skal fra den pågældende partners side være omfattet af en skatte- og toldordning, som ikke er mindre gunstig end den, den pågældende partner anvender over for den mest begunstigede nation eller den mest begunstigede internationale organisation inden for udviklingssamarbejde. 2. Omkostningerne ved udarbejdelsen og gennemførelsen af støtteforanstaltningerne samt ved tilsyn hermed og revision heraf kan også dækkes. 3. Vedligeholdelses- og driftsomkostninger, især de omkostninger, der skal finansieres i valuta, kan dækkes for uddannelses-, kommunikations- og forskningsprogrammer og for andre projekter. Som hovedregel kan sådanne omkostninger kun dækkes i startfasen og i faldende grad. 4. For investeringsprojekter i produktionssektoren kombineres Fællesskabets finansiering med modtagerens egne ressourcer eller med finansiering på markedsvilkår afhængigt af projektets art. Bidraget fra modtageren eller det, der udgøres af en finansiering på markedsvilkår, skal maksimeres. Fællesskabets finansiering, herunder finansieringen over Bankens egne midler, må under alle omstændigheder højst udgøre 80 % af de samlede finansieringsomkostninger. Dette loft er en undtagelse og skal behørigt motiveres af transaktionens art. Artikel 8 1. Udbud (indkaldelse af tilbud og kontrakter) er åbne på lige vilkår for alle fysiske og juridiske personer i medlemsstaterne og for Middelhavspartnerne. 2. Kommissionen sikrer: - bredest mulig deltagelse på lige vilkår i snævre lister og kontrakter om leverancer, bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser - den nødvendige gennemsigtighed og strenghed i anvendelsen af udvælgelses- og evalueringskriterierne - effektiv konkurrence mellem de firmaer, organisationer og institutioner, der er interesseret i at deltage i de initiativer, der finansieres i henhold til programmet - forelæggelse for MED-udvalget snarest af en procedurevejledning for den nærmere gennemførelse af disse mål, som skal gennemgås efter artikel 11. 3. Kommissionen sørger for offentliggørelse af følgende i De Europæiske Fællesskabers Tidende med angivelse af de planlagte kontrakters formål, indhold og beløbsramme: - en gang om året de planlagte kontrakter om tjenesteydelser og de tekniske samarbejdsaktioner, der skal gennemføres efter indkaldelse af tilbud i den periode på tolv måneder, der følger efter offentliggørelsen - en gang hver tredje måned ændringerne i ovennævnte planlagte kontrakter. 4. Kommissionen forsyner i samråd med medlemsstaterne og efter anmodning alle interesserede firmaer, organisationer og institutioner overalt i Fællesskabet med dokumentation om MEDA-programmernes generelle aspekter og betingelserne for deltagelse i programmerne. 5. Finansieringsforslagene skal indeholde oplysninger om de planlagte kontrakter, herunder de anslåede beløb, proceduren for tildeling af kontrakter og de forventede datoer for indkaldelsen af tilbud. 6. Kontrakter tildeles selskaber i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget. 7. Udbudsresultatet offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Kommissionen forelægger hver sjette måned Artikel 11-Udvalget detaljerede og specifikke oplysninger om de kontrakter, der er indgået i forbindelse med MEDA-programmerne og -projekterne. 8. I tilfælde af samfinansiering kan Kommissionen fra sag til sag tillade, at virksomheder fra andre lande end de pågældende Middelhavspartnere afgiver tilbud og tildeles kontrakter. I sådanne tilfælde kan deltagelse fra virksomheder fra tredjelande kun godkendes, hvis der er tale om gensidighed. Artikel 9 1. Retningslinjerne for de vejledende programmer, der er nævnt i artikel 5, stk. 2, vedtages af Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen efter en dialog med de berørte Middelhavspartnere. Kommissionen fremsender sammen med sine forslag til orientering sin samlede finansieringsprogrammering og oplyser i den forbindelse bl.a. de nationale og regionale vejledende programmers samlede beløb samt fordelingen på modtagerlande og prioriterede sektorer af det samlede beløb, der er fastlagt i forbindelse med disse programmer. 2. De vejledende programmer og eventuelle ændringer hertil samt finansieringsafgørelser, der navnlig er baseret på disse programmer, vedtages af Kommissionen efter proceduren i artikel 11. 3. Finansieringsafgørelser, som gælder et beløb på mere end 2 000 000 ECU, og som ikke vedrører rentegodtgørelser for Bankens lån og risikovillige kapital, træffes efter proceduren i artikel 11, med forbehold af stk. 4 og 6. 4. Finansieringsafgørelser vedrørende samlede tildelinger træffes efter proceduren i artikel 11. Inden for rammerne af en samlet tildeling vedtager Kommissionen finansieringsafgørelser, som gælder beløb under 2 000 000 ECU. Udvalget i artikel 11 underrettes systematisk og hurtigt og under alle omstændigheder før det følgende møde om finansieringsafgørelser for aktioner, som gælder beløb under 2 000 000 ECU. 5. Afgørelser, som ændrer finansieringsafgørelser, der er truffet efter proceduren i artikel 11, træffes af Kommissionen, når de ikke indebærer væsentlige ændringer eller en supplerende forpligtelse på over 20 % af den oprindelige forpligtelse. Kommissionen underretter øjeblikkelig Artikel 11-Udvalget herom. 6. Udvekslingsprogrammer som led i det decentraliserede samarbejde vedtages af Kommissionen efter proceduren i artikel 11. 7. Finansieringsafgørelser angående ydelse af rentegodtgørelse i forbindelse med lån, der er ydet af Banken, træffes efter proceduren i artikel 12. Finansieringsafgørelser angående tilvejebringelse af risikovillig kapital træffes efter proceduren i artikel 13. Artikel 10 1. De i denne forordning omhandlede foranstaltninger, som finansieres over Fællesskabernes budget, forvaltes af Kommissionen i overensstemmelse med finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget. 2. Ved udarbejdelsen af de finansieringsforslag, som forelægges det i artikel 11 omhandlede udvalg, samt de i artikel 15 omhandlede evalueringer, tager Kommissionen hensyn til de principper for forsvarlig økonomisk forvaltning, herunder navnlig for tilbageholdenhed og omkostningseffektivitet, der er omhandlet i finansforordningen. Artikel 11 1. Kommissionen bistås af et udvalg, i det følgende benævnt »MED-udvalget«, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræsentant som formand. En repræsentant for Banken deltager i dette arbejde, dog uden stemmeret. 2. Kommissionens repræsentant forelægger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster. Det udtaler sig med det flertal, der er fastsat i traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgørelser, som Rådet skal træffe på forslag af Kommissionen. Ved afstemninger i udvalget tillægges de stemmer, der afgives af repræsentanterne for medlemsstaterne, den vægt, der er fastlagt i nævnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen. 3. Kommissionen vedtager de påtænkte foranstaltninger, når de er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse. Hvis foranstaltningerne ikke er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, eller hvis der ikke er afgivet nogen udtalelse, forelægger Kommissionen straks Rådet et forslag til de foranstaltninger, der skal træffes. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Har Rådet ved udløbet af en frist på tre måneder, regnet fra forslagets forelæggelse for Rådet, ikke truffet nogen afgørelse, vedtages de foreslåede foranstaltninger af Kommissionen. 4. Udvalget kan undersøge ethvert andet spørgsmål vedrørende gennemførelsen af denne forordning, der forelægges det af dets formand, eventuelt efter anmodning fra en repræsentant for en medlemsstat, og især ethvert spørgsmål vedrørende den almindelige gennemførelse, forvaltningen af programmet, samfinansieringen og den i artikel 4 og 5 omhandlede koordination. 5. Udvalget vedtager sin forretningsorden med kvalificeret flertal. 6. Kommissionen orienterer regelmæssigt udvalget og forelægger det oplysninger om gennemførelsen af foranstaltninger i henhold til denne forordning. 7. Europa-Parlamentet orienteres regelmæssigt om gennemførelsen af denne forordning. Artikel 12 1. For så vidt angår projekter på miljøområdet, som finansieres ved lån med rentegodtgørelse, udarbejder Banken et finansieringsforslag i overensstemmelse med sine vedtægter. Banken anmoder i overensstemmelse med artikel 21 i sine vedtægter Kommissionen om en udtalelse og hører ligeledes det såkaldte Artikel 14-Udvalg. 2. Artikel 14-Udvalget afgiver en udtalelse om Bankens forslag. Kommissionens repræsentant gør i udvalget rede for Kommissionens holdning til det pågældende projekt og navnlig for, om det er i overensstemmelse med målene i denne forordning og med de generelle retningslinjer, som Rådet har fastlagt. Artikel 14-Udvalget orienteres endvidere af Banken om de lån uden rentegodtgørelse, som denne agter at yde af sine egne midler. 3. På grundlag af denne høring anmoder Banken Kommissionen om at træffe en finansieringsafgørelse med henblik på ydelse af rentegodtgørelse for det pågældende projekt. 4. Kommissionen forelægger MED-udvalget et udkast til afgørelse om godkendelse eller i givet fald afvisning af finansieringen af rentegodtgørelsen. 5. Kommissionen sender den i stk. 4 omhandlede afgørelse til Banken, som derefter kan yde lånet, hvis afgørelsen indebærer godkendelse af rentegodtgørelsen. Artikel 13 1. Banken forelægger et forslag vedrørende finansiering med risikovillig kapital for Artikel 14-Udvalget med henblik på en udtalelse. Kommissionens repræsentant redegør i udvalget for Kommissionens holdning til det pågældende projekt og navnlig for, om det er i overensstemmelse med målene i denne forordning og med de generelle retningslinjer, som Rådet har fastlagt. 2. På grundlag af denne høring sender Banken forslaget til Kommissionen. 3. Kommissionen træffer finansieringsafgørelsen inden for en passende frist under hensyntagen til projektets beskaffenhed. 4. Kommissionen sender den i stk. 3 omhandlede afgørelse til Banken, som træffer de nødvendige foranstaltninger. Artikel 14 1. Der nedsættes under Banken et udvalg bestående af repræsentanter for medlemsstaterne, i det følgende benævnt »Artikel 14-Udvalget«. Udvalget har som formand repræsentanten for den medlemsstat, som fører forsædet i Bankens Styrelsesråd, og Banken varetager sekretariatsforretningerne. En repræsentant for Kommissionen deltager i udvalgets arbejde. 2. Artikel 14-Udvalgets forretningsorden vedtages af Rådet, som træffer afgørelse med enstemmighed. 3. Udvalget udtaler sig med kvalificeret flertal som fastlagt i traktatens artikel 148, stk. 2. 4. I Artikel 14-Udvalget tillægges de stemmer, der afgives af repræsentanter for medlemsstaterne, den vægt, som er fastlagt i traktatens artikel 148, stk. 2. Artikel 15 1. Kommissionen undersøger sammen med Banken, i hvilken udstrækning foranstaltningerne i medfør af denne forordning er gennemført, og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en årsrapport herom, senest den 30. april. Rapporten skal indeholde oplysninger, der skal behandles fortroligt, om de foranstaltninger, der er blevet finansieret i årets beløb, og skal give en evaluering af de opnåede resultater. 2. Kommissionen og Banken evaluerer de vigtigste af de projekter, der vedrører dem begge, for at afgøre, om målene er nået, og for at opstille retningslinjer med det formål at gøre de fremtidige aktiviteter mere effektive. Evalueringsrapporterne sendes i fortrolighed til Rådet og Europa-Parlamentet. For så vidt angår de transaktioner, der forvaltes af Banken, sendes disse rapporter til medlemsstaterne. 3. Hvert trejde år udarbejder Kommissionen i samarbejde med Banken en rapport, der skal indeholde en samlet evaluering af politikken for samarbejde med tredjelande og territorier i Middelhavsområdet, og den forelægger den snarest muligt for MED-udvalget. MED-udvalget modtager hvert år en præcis oversigt over de eksisterende nets sammensætning og aktivitet. Kommissionen fremsender en evaluering af hvert program hvert andet år. 4. For så vidt angår det decentraliserede samarbejde fremsender Kommissionen til MED-udvalget hvert år en præcis oversigt over de eksisterende nets sammensætning og aktivitet og hvert andet år en evaluering af hvert program. 5. Kommissionen underretter hvert år medlemsstaterne om, hvilke midler der fortsat er disponible eller allerede er anvendt. 6. Rådet tager denne forordning op til revision inden den 30. juni 1999. Med henblik herpå forelægger Kommissionen det inden den 31. december 1998 en evalueringsrapport ledsaget af relevante forslag vedrørende forordningens fremtid og om nødvendigt vedrørende de ændringer, der skal foretages i forordningen. Artikel 16 Den endelige procedure, der skal gælde for vedtagelse af hensigtsmæssige foranstaltninger i en situation, hvor en væsentlig forudsætning for videreførelse af støtten til en Middelhavspartner ikke er til stede, fastlægges inden den 30. juni 1997. Artikel 17 1. Rådets forordning (EØF) nr. 1763/92 ophæves med virkning fra den 31. december 1996. 2. Med virkning fra den 1. januar 1997 finder Rådets forordning (EØF) nr. 1762/92 anvendelse på forvaltningen af de protokoller, der stadig er i kraft på dette tidspunkt, og på indgåelsen af forpligtelser for de midler, der stadig er til rådighed i henhold til de udløbne protokoller. Artikel 18 Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 23. juli 1996. På Rådets vegne I. YATES Formand (1) EFT nr. C 232 af 6. 9. 1995, s. 5, og EFT nr. C 150 af 24. 5. 1996, s. 15. (2) EFT nr. C 17 af 22. 1. 1996, s. 184, og udtalelse afgivet den 20. juni 1996 (EFT nr. C 198 af 8. 7. 1996). (3) EFT nr. L 181 af 1. 7. 1992, s. 1. (4) EFT nr. L 181 af 1. 7. 1992, s. 5. BILAG I DE I ARTIKEL 1 NÆVNTE TERRITORIER OG PARTNERLANDE Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet Republikken Cypern Den Arabiske Republik Egypten Staten Israel Kongeriget Jordan Den Libanesiske Republik Republikken Malta Kongeriget Marokko Den Syriske Arabiske Republik Den Tunesiske Republik Republikken Tyrkiet De besatte områder Gaza og Jordans Vestbred BILAG II MÅLSÆTNINGER OG GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER, JF. ARTIKEL 2 I. a) Støtten til økonomisk omstilling og skabelse af et frihandelsområde mellem EU og Middelhavsområdet omfatter navnlig: - jobskabelse og udvikling af den private sektor, herunder forbedring af forretningsklimaet og støtte af SMV - fremme af investeringer i industrielt samarbejde og i samhandelen mellem Det Europæiske Fællesskab og Middelhavspartnerne samt mellem disse partnere indbyrdes - forbedring af den økonomiske infrastruktur, hvilket kunne omfatte det finansielle system og beskatningssystemet. b) Den omfatter også foranstaltninger til støtte for strukturtilpasningsprogrammer. Disse iværksættes efter følgende principper: - støtteprogrammerne skal tage sigte på at genoprette den overordnede finansielle balance og skabe et økonomisk klima, der virker vækstfremmende, ligesom de skal tage sigte på at forbedre befolkningens velfærd - støtteprogrammerne skal være tilpasset den særlige situation i det enkelte land og tage hensyn til de økonomiske og sociale vilkår - støtteprogrammerne skal omfatte foranstaltninger, der navnlig skal tage sigte på at afbøde de negative følger, som strukturtilpasningsprocessen vil kunne få socialt og beskæftigelsesmæssigt, især for dårligt stillede befolkningsgrupper - støtteprogrammerne skal være underlagt målet om at skabe et frihandelsområde med Det Europæiske Fællesskab - et af de vigtigste karakteristika for støtteprogrammerne skal være hurtig udbetaling. For at kunne modtage støtte skal følgende kriterier være opfyldt: - det pågældende land skal sætte sig for at gennemføre et reformprogram, der er godkendt af Bretton Woods-institutionerne, eller iværksætte programmer, der er godkendt som svarende hertil, i samråd med disse institutioner, men ikke nødvendigvis med finansiel støtte fra disse, afhængigt af reformernes omfang og effektivitet i makroøkonomisk henseende - der skal tages hensyn til landets økonomiske situation, herunder navnlig gældsbyrden og størrelsen af renter og afdrag, situationen med hensyn til betalingsbalancen og valutabeholdningen, budgetsituationen, den monetære situation, bruttoindkomsten pr. indbygger og arbejdsløshedstallene. II. Støtten til at opnå en bedre socioøkonomisk balance omfatter navnlig: - det civile samfunds og befolkningernes deltagelse i planlægningen og igangsætningen af udviklingen - forbedring af de sociale tjenester, især inden for sundhed, familieplanlægning, vandforsyning, kloakering og boliger - bekæmpelse af fattigdom - en harmonisk og integreret udvikling i landdistrikterne og forbedring af levevilkårene i byerne - øget samarbejde om fiskeri og bæredygtig udnyttelse af de marine ressourcer - øget samarbejde på miljøområdet - forbedring af den økonomiske infrastruktur, især inden for transport, energi, landdistriktudvikling og informations- og telekommunikationsteknologi - integreret udvikling af menneskelige ressourcer som supplement til medlemsstaternes programmer, især inden for erhvervsmæssig efter- og videreuddannelse som led i det industrielle samarbejde, samt forbedring af det videnskabelige og teknologiske potentiel - styrkelse af demokratiet og respekten for menneskerettighederne - kultursamarbejde og udveksling af unge - på basis af ovennævnte foranstaltninger, samarbejde og teknisk bistand med henblik på at modvirke ulovlig indvandring, narkotikahandel og international kriminalitet. III. Det regionale og grænseoverskridende samarbejde bør navnlig baseres på: a) etablering samt udbygning af strukturer for regionalt samarbejde mellem Middelhavspartnerne b) - etablering af de infrastrukturer, der er nødvendige for regional samhandel, herunder transport- og kommunikationsmidler og energinet - forbedring af de regulatoriske rammer og infrastrukturprojekter af mindre omfang i forbindelse med grænseovergangsfaciliteter - samarbejde i store geografiske regioner samt foranstaltninger, der supplerer foranstaltninger, som gennemføres på dette område inden for Fællesskabet, herunder støtte til sammenkobling af Middelhavspartnernes transport- og energinet med de transeuropæiske net c) andre regionale aktiviteter, herunder den europæisk-arabiske dialog d) udveksling mellem civilsamfundene i Unionen og Middelhavspartnerne; i denne sammenhæng tager det decentrale samarbejde sigte på: - udvælgelse af ikke-statslige modtagere af fællesskabsstøtten - deltagelse i netværk af universiteter og forskere, lokalsamfund, sammenslutninger, fagforeninger og ikke-statslige organisationer, medier, private virksomhedsledere samt kulturelle institutioner (taget i ordets videste forstand) og de øvrige organer, der er nævnt i punkt IV. Programmerne skal tage sigte på at fremme information mellem netværkene og skabe varige forbindelser mellem netværkspartnerne. IV. Korrekt forvaltning fremmes ved at støtte vigtige institutioner, og centrale aktører i det civile samfund såsom de lokale myndigheder, sammenslutninger og landdistrikter og landsbyer, sammenslutninger, der bygger på princippet om gensidig hjælp, fagforeninger, medier og virksomhedsstøtteorganisationer, og ved at bistå med at forbedre den offentlige forvaltnings kapacitet til at udarbejde politikker og styre gennemførelsen heraf. V. Foranstaltninger, der træffes i henhold til denne forordning, skal omfatte fremme af kvindernes rolle i det økonomiske og sociale liv. Undervisning og skabelse af beskæftigelse for kvinder tillægges særlig betydning. Der skal med foranstaltningerne også tages hensyn til, at det er nødvendigt at fremme undervisning og skabelse af beskæftigelse for unge for at lette deres integrering i samfundet. VI. De aktiviteter, der finansieres i henhold til denne forordning, tager hovedsagelig form af teknisk bistand, uddannelse, institutionsopbygning, information, seminarer, undersøgelser, investering i mikrovirksomheder, SMV og infrastrukturprojekter og foranstaltninger, der fremhæver støttens fællesskabskarakter. Hvor det kan være effektivt, kan decentralt samarbejde komme på tale. Operationer med risikovillig kapital og rentegodtgørelser vil blive finansieret i samarbejde med Banken. VII. Der skal tages behørigt hensyn til miljøovervejelser ved forberedelsen og gennemførelsen af aktiviteter, der finansieres gennem foranstaltninger under denne forordning.