Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31996D0090

    96/90/EF: Rådets beslutning af 22. januar 1996 om forlængelse af anvendelsesperioden for beslutning 82/530/EØF om bemyndigelse af Det Forenede Kongerige til at tillade myndighederne på øen Man at anvende en ordning med særlige importlicenser for fårekød, oksekød og kalvekød

    EFT L 21 af 27.1.1996, p. 67–68 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2000

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1996/90/oj

    31996D0090

    96/90/EF: Rådets beslutning af 22. januar 1996 om forlængelse af anvendelsesperioden for beslutning 82/530/EØF om bemyndigelse af Det Forenede Kongerige til at tillade myndighederne på øen Man at anvende en ordning med særlige importlicenser for fårekød, oksekød og kalvekød

    EF-Tidende nr. L 021 af 27/01/1996 s. 0067 - 0068


    RÅDETS BESLUTNING af 22. januar 1996 om forlængelse af anvendelsesperioden for beslutning 82/530/EØF om bemyndigelse af Det Forenede Kongerige til at tillade myndighederne på øen Man at anvende en ordning med særlige importlicenser for fårekød, oksekød og kalvekød (96/90/EF)

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til protokol nr. 3 til tiltrædelsesakten af 1972, særlig artikel 1, stk. 2, og artikel 5, stk. 2,

    under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

    ud fra følgende betragtninger:

    Fællesskabsbestemmelserne vedrørende handelen med tredjelande med hensyn til landbrugsprodukter, der er omfattet af en fælles markedsordning, finder anvendelse for øen Man i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, i protokol nr. 3 til tiltrædelsesakten af 1972 og Rådets forordning (EØF) nr. 706/73 af 12. marts 1973 om de fællesskabsbestemmelser, der skal finde anvendelse på Kanaløerne og øen Man for samhandel med hensyn til landbrugsvarer (1);

    på Man er der tradition for husdyrproduktion, og den er af central betydning for øens landbrug;

    inden den fælles markedsordning for fåre- og gedekød blev indført i Fællesskabet, gennemførtes der på Man som led i den lokale markedsordning en vis kontrol med importen af fårekød til øen for at kunne opfylde efterspørgslen og samtidig undgå forstyrrelser af produktionsmønstret for øens produktion af fårekød, og indirekte også for øens kvægproduktion, samt øens egen landbrugsstøtteordning;

    ved beslutning 82/530/EØF (2) blev Det Forenede Kongerige bemyndiget til at tillade Mans regering at anvende en ordning med særlige importlicenser for fårekød, oksekød og kalvekød med oprindelse i tredjelande og i medlemsstater, dog med forbehold af de foranstaltninger vedrørende samhandelen med tredjelande, der er omhandlet i Rådets forordning (EØF) nr. 805/68 af 27. juni 1968 om den fælles markedsordning for oksekød (3) og Rådets forordning (EØF) nr. 3013/89 af 25. september 1989 om den fælles markedsordning for fåre- og gedekød (4); denne bemyndigelse blev givet indtil den 31. januar 1996;

    som led i den landbrugsaftale, der blev indgået under de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-rundens regi (5), har Fællesskabet forpligtet sig til at udskifte de særlige handelsarrangementer med tredjelande om indførslen af fåre-, okse- og kalvekød med en ordning med toldkontingenter til nultold; denne ordning gælder for øen Man, jf. dog bestemmelserne om forholdet mellem denne ø og Fællesskabet;

    erfaringen fra anvendelsen af beslutning 82/530/EØF viser, at det er hensigtsmæssigt at forlænge gyldigheden af ordningen med særlige importlicenser med mulighed for en ny vurdering af situationen inden dens udløb, uden at det berører Fællesskabets internationale forpligtelser;

    artikel 2 i beslutning 82/530/EØF bør derfor ændres -

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    Artikel 2 i beslutning 82/530/EØF affattes således:

    »Artikel 2

    Denne beslutning anvendes indtil den 31. december 2000.

    Kommissionen forelægger inden den 1. juli 2000 Rådet en rapport om gennemførelsen af denne ordning, vedlagt eventuelle forslag om opretholdelse eller ændring af denne beslutning.«

    Artikel 2

    Denne beslutning er rettet til Det Forenede Kongerige.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 22. januar 1996.

    På Rådets vegne

    W. LUCCHETTI

    Formand

    (1) EFT nr. L 68 af 15. 3. 1973, s. 1.

    (2) EFT nr. L 234 af 9. 8. 1982, s. 7. Beslutningen er senest ændret ved beslutning 92/153/EØF (EFT nr. L 65 af 11. 3. 1992, s. 33).

    (3) EFT nr. L 148 af 28. 6. 1968, s. 24. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 424/95 (EFT nr. L 45 af 1. 3. 1995, s. 2).

    (4) EFT nr. L 289 af 7. 10. 1989, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1265/95 (EFT nr. L 123 af 3. 6. 1995, s. 1).

    (5) EFT nr. L 336 af 23. 12. 1994, s. 22.

    Top