Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31995R3082

Rådets forordning (EF) nr. 3082/95 af 21. december 1995 om fordeling for 1996 af fangstkvoter mellem medlemsstaterne for fartøjer, der udøver fiskeri i estiske farvande

EFT L 330 af 30.12.1995, pp. 76–77 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/1996

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1995/3082/oj

31995R3082

Rådets forordning (EF) nr. 3082/95 af 21. december 1995 om fordeling for 1996 af fangstkvoter mellem medlemsstaterne for fartøjer, der udøver fiskeri i estiske farvande

EF-Tidende nr. L 330 af 30/12/1995 s. 0076 - 0077


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 3082/95 af 21. december 1995 om fordeling for 1996 af fangstkvoter mellem medlemsstaterne for fartøjer, der udøver fiskeri i estiske farvande

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 3760/92 af 20. december 1992 om en fællesskabsordning for fiskeri og akvakultur (1), særlig artikel 8, stk. 4,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

Fællesskabet i dets sammensætning pr. 31. december 1994 og Estland har i overensstemmelse med proceduren i fiskeriaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Estland (2), særlig artikel 3 og 6, ført konsultationer om de gensidige fiskerirettigheder for 1996 og forvaltningen af de fælles levende ressourcer;

i henhold til artikel 96 og 124 i tiltrædelsesakten af 1994 forvaltes fiskeriaftaler, der er indgået af Republikken Finland og Kongeriget Sverige med tredjelande, af Fællesskabet;

Fællesskabet på Finlands vegne og Estland har i overensstemmelse med proceduren i fiskeriaftalen af 21. januar 1994 mellem Republikken Finland og Republikken Estland ført konsultationer om de gensidige fiskerirettigheder for 1996;

Fællesskabet på Sveriges vegne og Estland har i overensstemmelse med proceduren i fiskeriaftalen af 24. februar 1993 mellem Kongeriget Sverige og Republikken Estland ført konsultationer om de gensidige fiskerirettigheder for 1996;

under disse konsultationer blev delegationerne enige om at henstille til deres respektive myndigheder, at der fastsættes visse fangstkvoter for 1996 for den anden parts fartøjer;

på baggrund af resultatet af konsultationerne med Estland bør der træffes de nødvendige foranstaltninger for 1996;

for at sikre en effektiv forvaltning af fangstmulighederne i estiske farvande bør disse i overensstemmelse med artikel 8 i forordning (EØF) nr. 3760/92 fordeles mellem medlemsstaterne ved hjælp af kvoter;

det fiskeri, der er omhandlet i nærværende forordning, er undergivet de relevante kontrolforanstaltninger i Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (3) -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Fra 1. januar til 31. december 1996 tillades det herved fartøjer, der fører en medlemsstats flag, at tage fangster inden for de i bilaget fastsatte kvoter i farvande henhørende under Estlands fiskerijurisdiktion.

Artikel 2

1. Den økonomiske støtte, som er omhandlet i artikel 7 i fiskeriaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Estland, fastsættes for den i artikel 1 omhandlede periode til 736 000 ECU, der indbetales på en af Estland angivet konto.

2. Den økonomiske støtte, som er omhandlet i nævnte aftales artikel 8, fastsættes for den i artikel 1 omhandlede periode til 74 000 ECU, der indbetales på en af Estland angivet konto.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft den 1. januar 1996.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. december 1995.

På Rådets vegne

L. ATIENZA SERNA

Formand

(1) EFT nr. L 389 af 31. 12. 1992, s. 1. Forordningen er ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

(2) EFT nr. L 56 af 9. 3. 1993, s. 2.

(3) EFT nr. L 261 af 20. 10. 1993, s. 1.

BILAG

Fordelingen af Fællesskabets fangstkvoter i estiske farvande for 1996

>

TABELPOSITION>

Top