Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31995D0052

95/52/EF: Kommissionens beslutning af 28. februar 1995 om EF-tilskud til udryddelse af afrikansk svinepest i Portugal (Kun den portugisiske udgave er autentisk)

EFT L 53 af 9.3.1995, p. 34–34 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1995/52(1)/oj

31995D0052

95/52/EF: Kommissionens beslutning af 28. februar 1995 om EF-tilskud til udryddelse af afrikansk svinepest i Portugal (Kun den portugisiske udgave er autentisk)

EF-Tidende nr. L 053 af 09/03/1995 s. 0034 - 0034


KOMMISSIONENS BESLUTNING af 28. februar 1995 om EF-tilskud til udryddelse af afrikansk svinepest i Portugal (Kun den portugisiske udgave er autentisk) (95/52/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet (1), senest ændret ved beslutning 94/370/EF (2), særlig artikel 3, og

ud fra følgende betragtninger:

Der var flere udbrud af afrikansk svinepest i Portugal i august 1993; denne sygdom udgør en alvorlig fare for EF's svinebestand, og for at bidrage til at udrydde sygdommen hurtigst muligt, har EF mulighed for at yde erstatning for de tab, der er lidt;

så snart sygdommen blev officielt bekræftet, traf de portugisiske myndigheder passende foranstaltninger, herunder de i artikel 3, stk. 2, i beslutning 90/424/EØF nævnte foranstaltninger; de portugisiske myndigheder indberettede disse foranstaltninger;

betingelserne for at få EF-tilskud er opfyldt;

de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Portugal kan få EF-tilskud til de udbrud af afrikansk svinepest, der opstod på dets område i august 1993. EF's tilskud udgør:

- 50 % af Portugals udgifter til erstatning til ejerne for slagtning og destruktion af svin og eventuelt svinekødsprodukter

- 50 % af Portugals udgifter til rengøring, insektbekæmpelse og desinfektion på bedrifter og materiel

- 50 % af Portugals udgifter til erstatning til ejerne for destruktion af forurenede fodermidler og materialer.

Artikel 2

1. EF-tilskuddet tildeles mod forelæggelse af dokumentation.

2. Portugal fremsender senest seks måneder fra meddelelsen af denne beslutning den dokumentation, der er nævnt i stk. 1.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til Den Portugisiske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. februar 1995.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 224 af 18. 8. 1990, s. 19.

(2) EFT nr. L 168 af 2. 7. 1994, s. 31.

Top