31994R3290

RAADETS FORORDNING (EF) Nr. 3290/94 af 22. december 1994 om de tilpasninger og overgangsforanstaltninger, der er noedvendige i landbrugssektoren for gennemfoerelsen af de aftaler, som er indgaaet under de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-rundens regi

RAADET FOR DEN EUROPAEISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab, saerlig artikel 43,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 805/68 af 27. juni 1968 om den faelles markedsordning for oksekoed (1), saerlig artikel 7, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2), og

ud fra foelgende betragtninger:

Faellesskabet har vedtaget en raekke regler om den faelles landbrugspolitik;

under de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-rundens regi har Faellesskabet forhandlet en raekke aftaler, i det foelgende benaevnt »GATT-aftalerne«; flere af disse aftaler gaelder landbruget, navnlig aftalen om landbruget, i det foelgende benaevnt »aftalen«; de indroemmelser, der er gjort for intern stoette, kan overholdes ved, at priserne og stoettebeloebene fastsaettes til en passende stoerrelse, og det er saaledes ikke noedvendigt at vedtage saerlige bestemmelser herom; ifoelge aftalen skal adgangen til EF-markedet udvides over seks aar for landbrugsprodukter fra tredjelande, og den stoette, Faellesskabet yder til eksport af landbrugsprodukter, skal gradvis nedskaeres; det er derfor noedvendigt at tilpasse landbrugsbestemmelserne om samhandelen med tredjelande;

eftersom aftalen omdanner alle de foranstaltninger, der indskraenker importen af landbrugsprodukter, til told (tarifikation), ligesom den forbyder anvendelse af saadanne foranstaltninger i fremtiden, er det noedvendigt at afskaffe de variable importafgifter og de oevrige foranstaltninger og belastninger ved import, der for oejeblikket er fastsat i de faelles markedsordninger; de toldsatser, der ifoelge aftalen skal anvendes for landbrugsprodukter, fastsaettes i den faelles toldtarif; i nogle sektorer, saasom sektoren for korn, ris, vin samt frugt og groentsager, noedvendiggoer indfoerelsen af yderligere mekanismer ud over toldopkraevning efter faste satser, at der fastsaettes undtagelsesregler i grundforordningerne; hvad angaar foranstaltningerne til beskyttelse af EF-markedet mod import af toerrede druer og forarbejdede kirsebaer, kan disse ifoelge aftalen om beskyttelsesforanstaltninger opretholdes i fem aar; for at undgaa, at der opstaar problemer med forsyning af EF-markedet, er det noedvendigt at tillade, at toldsatserne suspenderes for bestemte produkter i sukkersektoren;

for at der kan opretholdes et minimum af beskyttelse mod de skadelige virkninger, som ovennaevnte tarifikation kan medfoere for markedet, tillader aftalen, at der anvendes tillaegstold paa noeje fastlagte betingelser og for de produkter alene, der er omfattet af tarifikationen; der boer derfor indfoejes en tilsvarende bestemmelse i de paagaeldende grundforordninger;

aftalen fastsaetter en lang raekke toldkontingenter under ordningerne med »aktuel adgang« og »minimumsadgang«; aftalen indeholder i vid udstraekning naermere betingelser for disse kontingenters anvendelse; eftersom der saaledes er mange kontingenter, og da disse skal ivaerksaettes saa effektivt som muligt, boer det overdrages Kommissionen at aabne og forvalte dem efter forvaltningskomité-proceduren;

de aendringer der foelger af den rammeaftale, som er indgaaet med bestemte lande i Latinamerika under Uruguay-runden, boer indfoejes i Raadets forordning (EOEF) nr. 404/93 af 13. februar 1993 om den faelles markedsordning for bananer (3);

i aftalen om beskyttelsesforanstaltninger er der fastlagt noeje regler for anvendelsen af beskyttelsesklausuler, f.eks. dem, der er fastsat i markedsordningerne, og disse klausuler boer derfor suppleres med en henvisning til de forpligtelser, der foelger af de internationale aftaler;

i handelsforbindelserne med de tredjelande, der ikke er omfattet af GATT-aftalerne, er Faellesskabet ikke bundet af de krav om adgang til EF-markedet, der foelger af aftalerne; for at der i paakommende tilfaelde kan traeffes foranstaltninger over for produkter fra disse lande, boer der overdrages Kommissionen tilsvarende befoejelser, som den udoever efter forvaltningskomité-proceduren;

i henhold til aftalen er eksportstoette fremover begraenset til bestemte grupper af landbrugsprodukter, der er naermere fastlagt i aftalen; endvidere er der fastsat maengde- og vaerdigraenser for stoetten;

vaerdigraensernes overholdelse kan sikres under restitutionernes fastsaettelse og ved den betalingskontrol, der gennemfoeres i henhold til bestemmelserne om EUGFL; kontrollen kan lettes ved, at restitutionerne obligatorisk forudfastsaettes, uden at dette i oevrigt udelukker muligheden for, at der i tilfaelde af differentierede restitutioner foretages en aendring af den forudfastsatte destination; i tilfaelde af aendring af destinationen boer der ske udbetaling af den restitution, der gaelder for den virkelige destination, idet restitutionsbeloebet dog ikke kan vaere stoerre, end det der gaelder for den forudfastsatte destination;

for at det kan kontrolleres, at maengdekravet overholdes, er det noedvendigt, at der indfoeres en paalidelig og effektiv tilsynsordning; derfor boer enhver restitutionsydelse goeres betinget af, at der udstedes en eksportlicens; inden for de tilladte graenser boer restitutionerne ydes afhaengig af den saerlige situation for det beroerte produkt; der kan kun tillades undtagelser herfra for forarbejdede produkter uden for traktatens bilag II, som der ikke gaelder vaerdigraenser for, og for foedevarehjaelp, hvor der ikke gaelder nogen begraensning; det boer fastsaettes, at de strenge forvaltningsregler kan fraviges for produkter, for hvilke der ikke kan forventes nogen eksport med restitutionsydelse ud over maengdegraenserne; overvaagningen af de maengder, der eksporteres med restitution i de produktionsaar, der er naevnt i aftalen, sker paa grundlag af de eksportlicenser, der udstedes for det enkelte produktionsaar;

i de fleste faelles markedsordninger er kun Raadet kompetent til at traeffe afgoerelse om at proceduren for aktiv foraedling ikke kan anvendes; under de oekonomiske vilkaar, der foelger af aftalen kan det vise sig noedvendigt at reagere hurtigt paa markedsproblemer, der maatte opstaa ved anvendelsen af naevnte procedure; i den forbindelse boer Kommissionen have bemyndigelse til at traeffe hasteforanstaltninger af begraenset varighed; disse foranstaltninger boer underkastes proceduren i artikel 3 i Raadets afgoerelse 87/373/EOEF af 13. juli 1987; (4)

endvidere boer det sikres, at bestemmelserne i aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder bliver overholdt; det er derfor noedvendigt at indsaette naermere bestemmelser herom i Raadets forordning (EOEF) nr. 822/87 af 16. marts 1987 om den faelles markedsordning for vin (5);

som foelge af de aendringer, som denne forordning indfoerer i landbrugsbestemmelserne, bliver en lang raekke raadsforordninger, der er afledt af grundforordningerne, uden formaal; af hensyn til retssikkerheden boer de ophaeves; ved denne lejlighed boer en raekke bestemmelser, der ikke er direkte forbundet med GATT-aftalerne, ligeledes ophaeves, da de ikke laengere har gyldighed; det samme er tilfaeldet for visse »anden-generations« -raadsforordninger, som i hovedsagen kan inkorporeres i de paagaeldende grundforordninger;

det har ikke vaeret muligt at integrere de generelle eksisterende raadsbestemmelser om anvendelsen af beskyttelsesklausulen i grundforordningerne; som foelge af de gennemgribende aendringer, der er noedvendige paa dette omraade paa baggrund af GATT-aftalerne kan de paagaeldende forordninger ikke opretholdes; de boer derfor ophaeves, idet dog retsgrundlaget for de akter, der skal erstatte dem, boer fastlaegges;

anvendelsen af aftalen om landbrug kunne vanskeliggoeres, hvis de interne procedurer, der skal anvendes, udviste vaesentlige forskelle mellem de forskellige sektorer; disse procedurer boer derfor goeres ensartede;

det har hidtil vaeret muligt at skabe en passende ramme for de noedvendige specifikke regler for markedsforvaltning gennem Raadets vedtagelse af almindelige gennemfoerelsesbestemmelser; ivaerksaettelsen af naevnte aftale om landbrug boer ikke gribe ind i mekanismerne og procedurerne for forvaltningen af den faelles landbrugspolitik;

det vil paa et senere tidspunkt vaere hensigtsmaessigt at analysere, baade hvorledes de ordninger, der er indfoert ved denne forordning, virker, og erfaringerne med de foranstaltninger, som tredjelandene har truffet med henblik paa gennemfoerelsen af GATT-aftalerne; i den anledning boer Kommissionen efter udloebet af forordningens foerste to anvendelsesaar forelaegge en rapport for Europa-Parlamentet og Raadet;

overgangen fra den eksisterende ordning til den, der foelger af GATT-aftalerne, kan skabe tilpasningsvanskeligheder, der ikke er omhandlet i denne forordning; for at afhjaelpe en saadan eventuel situation, boer der fastsaettes en generel bestemmelse, der giver Kommissionen mulighed for i en bestemt periode at traeffe de fornoedne overgangsforanstaltninger -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Denne forordning fastlaegger de tilpasninger og de overgangsforanstaltninger, der er noedvendige, for at de aftaler, som er indgaaet under de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-rundens regi, kan gennemfoeres i landbruget.

Artikel 2

De i artikel 1 naevnte tilpasninger er anfoert i bilagene.

Artikel 3

1. Hvis det som led i den faelles landbrugspolitik er noedvendigt at anvende overgangsforanstaltninger for at lette overgangen fra den eksisterende ordning til den, der foelger af tilpasningerne til de krav, som er affoedt af de i artikel 1 naevnte aftaler, vedtages disse foranstaltninger efter proceduren i artikel 38 i forordning nr. 136/66/EOEF (6) eller afhaengigt af tilfaeldet i de tilsvarende artikler i de andre forordninger om faelles markedsordninger for landbrugsprodukter eller i forordning (EF) nr. 3448/93 (7).

Naar saadanne foranstaltninger traeffes, tages der under iagttagelse af de forpligtelser, der foelger af de i artikel 1 naevnte aftaler, hensyn til de saerlige forhold i de enkelte landbrugssektorer.

2. De i stk. 1 naevnte foranstaltninger kan traeffes i en periode, der udloeber den 30. juni 1996, og deres anvendelse er begraenset til denne dato. Raadet kan paa forslag af Kommissionen med kvalificeret flertal forlaenge perioden.

Artikel 4

1. Hvis det i betragtning af den saerlige situation for et landbrugsprodukt kan sikres, at de forpligtelser vedroerende stoetteniveauet, der foelger af de i artikel 1 naevnte aftaler, kan opfyldes, ved at der anvendes midler, som har mindre virkning end dem, der er indfoert med henblik herpaa, kan Kommissionen fritage produktet fra anvendelsen af de bestemmelser om eksportrestitutioner, der er omhandlet i denne forordning.

2. Med forbehold af de foranstaltninger, der er fastsat ved denne forordning, kan Kommissionen traeffe de fornoedne foranstaltninger til beskyttelse af EF-markedet mod import af landbrugsprodukter fra tredjelande, over for hvilke Faellesskabet ikke har forpligtelser i henhold til de i artikel 1 naevnte aftaler.

3. Foranstaltningerne i henhold til stk. 1 og 2 vedtages efter den i artikel 3, stk. 1, naevnte procedure.

Artikel 5

Inden den 30. juni 1997 forelaegger Kommissionen Europa-Parlamentet og Raadet en rapport om, hvordan den ordning, der foelger af denne forordning, fungerer, samt om erfaringen med de foranstaltninger, som tredjelande har truffet med henblik paa anvendelsen af de aftaler, som er indgaaet under de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-rundens regi.

Raadet traeffer paa forslag af Kommissionen efter proceduren i traktatens artikel 43, stk. 2, afgoerelse om alle aendringer, der foelger af resultaterne og konklusionerne af naevnte rapport.

Artikel 6

1. Denne forordning traeder i kraft den 1. januar 1995.

2. Den anvendes fra den 1. juli 1995.

Dog anvendes:

a) artikel 3 og artikel 4, stk. 2, fra den 1 januar 1995

b) de bestemmelser, der er anfoert i bilagene om importtold og tillaegsimporttold, og som gaelder for de produkter i bilag XIII og XVI, for hvilke der anvendes en indgangspris, fra begyndelsen af produktionsaaret for de beroerte produkter i 1995

c) bestemmelserne om eksportrestitutioner:

- fra den 1. september 1995, for saa vidt angaar bilag II og XVI

- fra den 1. oktober 1995, for saa vidt angaar bilag IV

- fra den 1. november 1995, for saa vidt angaar bilag V

d) bestemmelserne i bilag XV fra den 1. januar 1995

e) bestemmelserne i bilag XVI, afsnit I, nr. 2, fra den 1 januar 1996.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 22. december 1994.

Paa Raadets vegne

H. SEEHOFER

Formand

(1) EFT nr. L 148 af 28. 6. 1968, s. 24. Forordningen er senest aendret ved forordning (EF) nr. 1884/94 (EFT nr. L 197 af 30. 7. 1994, s. 27).

(2) Udtalelse afgivet den 14. december 1994 (endnu ikke offentliggjort i Tidende).

(3) EFT nr. L 47 af 25. 2. 1993, s. 1. Forordningen er senest aendret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 3518/93 (EFT nr. L 320 af 22. 12. 1993, s. 15).

(4) EFT nr. L 197 af 18. 7. 1987, s. 33.

(5) EFT nr. L 84 af 27. 3. 1987, s. 1. Forordningen er senest aendret ved forordning (EF) nr. 1891/94 (EFT nr. L 197 af 30. 7. 1994, s. 42).

(6) EFT nr. 172 af 30. 9. 1966, s. 3025/66.

(7) EFT nr. L 318 af 20. 12. 1993, s. 18.

BILAGSFORTEGNELSE

Bilag I KORN

Bilag II RIS

Bilag III TOERRET FODER

Bilag IV SUKKER

Bilag V FEDTSTOFFER

Bilag VI HOER OG HAMP

Bilag VII MEJERIPRODUKTER

Bilag VIII OKSEKOED

Bilag IX FAARE- OG GEDEKOED

Bilag X SVINEKOED

Bilag XI FJERKRAEKOED

Bilag XII AEG SAMT AEGALBUMIN OG MAELKEALBUMIN

Bilag XIII FRUGT OG GROENTSAGER

Bilag XIV FORARBEJDEDE FRUGTER OG GROENTSAGER

Bilag XV BANANER

Bilag XVI VIN

Bilag XVII TOBAK

Bilag XVIII HUMLE

Bilag XIX LEVENDE PLANTER OG BLOMSTERDYRKNINGSPRODUKTER

Bilag XX FROE

Bilag XXI FORSKELLIGE FORORDNINGER

Bilag XXII MEGET AFSIDES BELIGGENDE REGIONER

BILAG I

KORN

I. Raadets forordning (EOEF) nr. 1766/92 (EFT nr. L 181 af 1. 7. 1992, s. 21), senest aendret ved forordning (EF) nr. 1866/94 (EFT nr. L 197 af 30. 7. 1994, s. 1)

1) Artikel 3, stk. 2, udgaar.

2) I artikel 3, stk. 3, tilfoejes foelgende afsnit:

»Den interventionspris, der anvendes for majs og sorghum i maj, gaelder fortsat i juli, august og september i det foelgende hoestaar.«

3) Artikel 3, stk. 4, andet afsnit, foerste punktum, affattes saaledes:

»For interventionsprisen fastsaettes der maanedlige tillaeg for hele hoestaaret eller en del af dette.«

4) Artikel 5, foerste og andet led, udgaar.

5) Afsnit II affattes saaledes:

»AFSNIT II

Artikel 9

1. Ved import til Faellesskabet af de i artikel 1 naevnte produkter skal der forelaegges en importlicens eller en eksportlicens.

Licensen udstedes af medlemsstaterne til enhver, der anmoder herom, uanset hvor i Faellesskabet han er etableret, uden at dette i oevrigt anfaegter anvendelsen af artikel 12 og 13.

Licensen gaelder for hele Faellesskabet. Licensudstedelsen er betinget af, at der stilles sikkerhed for opfyldelsen af forpligtelsen til at gennemfoere importen eller eksporten inden for licensens gyldighedsperiode; sikkerheden fortabes helt eller delvis, hvis transaktionen ikke eller kun delvis har fundet sted inden for naevnte frist, undtagen i tilfaelde af force majeure.

2. Licensernes gyldighedsperiode og de oevrige gennemfoerelsesbestemmelser til denne artikel fastsaettes efter proceduren i artikel 23.

Artikel 10

1. Medmindre andet er fastsat i denne forordning, anvendes toldsatserne i den faelles toldtarif for de i artikel 1 naevnte produkter.

2. Uanset stk. 1 er importtolden for produkter henhoerende under KN-kode ex 1001, undtagen blandsaed, 1002, 1003, ex 1005, undtagen hybridmajs til udsaed, og ex 1007 undtagen hybridsorghum til udsaed, lig med den interventionspris, der gaelder for disse produkter ved import, og som forhoejes med 55 %, med fradrag af den cif-importpris, der gaelder for den paagaeldende sending. Dog kan tolden ikke overstige toldsatsen i den faelles toldtarif.

3. Med henblik paa beregning af den importtold, der er naevnt i stk. 2

a) fastslaas repraesentative cif-importpriser for de produkter, der er naevnt i stk. 2 opgjort i en standardkvalitet eller, hvis det er relevant, underopdelt i flere standardkvaliteter (bloed hvede: hoej, gennemsnitlig, lav; haard hvede; majs; andet foderkorn) paa grundlag af priserne for disse kvaliteter paa verdensmarkedet.

Disse repraesentative cif-importpriser udarbejdes regelmaessigt.

b) Hver importsending klassificeres i naermeste kvalitet inden for de standardkvaliteter, der er naevnt i litra a).

4. Gennemfoerelsesbestemmelserne for denne artikel fastsaettes efter proceduren i artikel 23.

I gennemfoerelsesbestemmelserne fastsaettes navnlig

- de standardkvaliteter, der skal anvendes

- prisnoteringerne for de forskellige kvaliteter af hvede og de prisnoteringer for de andre kornarter, der skal indgaa i beregningen

- metoden for beregning af importtolden for hver sending i en af de standardkvaliteter, der er naevnt i stk. 3, litra a)

- muligheden for, at de erhvervsdrivende, hvis det er hensigtsmaessigt i naermere bestemte tilfaelde, kan faa kendskab til, hvilken told der finder anvendelse, inden sendingen ankommer.

Artikel 11

1. For at undgaa eller afhjaelpe skadelige virkninger for EF-markedet af import af nogle af de i artikel 1 naevnte produkter, paalaegges importen til satsen i artikel 10 af et eller flere af disse produkter en tillaegsimporttold, jf. dog artikel 10, stk. 2, hvis betingelserne i artikel 5 i den aftale om landbrug, der er indgaaet i overensstemmelse med traktatens artikel 228 under de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-rundens regi, er opfyldt, undtagen i tilfaelde hvor importen ikke risikerer at skabe forstyrrelser paa EF-markedet, eller virkningerne ikke staar i forhold til det maal, der soeges opnaaet.

2. De udloesningspriser, under hvilke der kan paalaegges en tillaegsimporttold, er dem, Faellesskabet meddeler Verdenshandelsorganisationen.

De maengder, der skal overskrides, for at der paalaegges en tillaegsimporttold, fastlaegges navnlig paa grundlag af importen til Faellesskabet i de tre aar, der gaar forud for det aar, hvori de i stk. 1 naevnte skadelige virkninger opstaar eller vil kunne opstaa.

3. De importpriser, der tages i betragtning ved paalaeggelse af en tillaegsimporttold, fastlaegges paa grundlag af cif-importpriserne for den paagaeldende sending.

Med henblik herpaa kontrolleres cif-importpriserne paa grundlag af de repraesentative priser for det paagaeldende produkt paa verdensmarkedet eller EF-importmarkedet.

4. Kommissionen fastsaetter gennemfoerelsesbestemmelserne til denne artikel efter proceduren i artikel 23. De omfatter navnlig:

a) de produkter, for hvilke der kan anvendes tillaegsimporttold i henhold til artikel 5 i landbrugsaftalen

b) de oevrige kriterier, som er noedvendige for at sikre, at stk. 1 anvendes i overensstemmelse med artikel 5 i naevnte aftale.

Artikel 12

1. De toldkontingenter for de i artikel 1 naevnte produkter, der foelger af de aftaler, der er indgaaet inden for rammerne af handelsforhandlingerne under Uruguay-runden, aabnes og forvaltes efter bestemmelser, der er fastlagt efter proceduren i artikel 23.

2. Forvaltningen af kontingenterne kan gennemfoeres efter en af foelgende metoder eller ved en kombination af disse metoder:

- en metode, der er baseret paa den kronologiske raekkefoelge af indgivelsen af ansoegninger (efter »foerst til moelle« -princippet)

- en metode, der gaar ud paa fordeling i forhold til de maengder, der er indgivet ansoegning for (efter den saakaldte metode med »samtidig behandling«)

- en metode, hvor der tages hensyn til de traditionelle handelsstroemme (efter den saakaldte metode med »traditionelle/nye moenstre«).

Der kan fastsaettes andre hensigtsmaessige metoder.

De maa ikke medfoere forskelsbehandling af de beroerte erhvervsdrivende.

3. Forvaltningsmetoden skal i givet fald tage hensyn til forsyningsbehovene paa Faellesskabets marked og noedvendigheden af at sikre ligevaegten paa dette marked, og idet der dog kan tages udgangspunkt i metoder, der tidligere er blevet anvendt til forvaltning af kontingenter svarende til dem, der er omhandlet i stk. 1, jf. dog de rettigheder, der foelger af de aftaler, der er indgaaet inden for rammerne af handelsforhandlingerne under Uruguay-runden.

4. De i stk. 1 omhandlede bestemmelser fastsaetter aabning af aarlige kontingenter, fastlaegger om noedvendigt, med en hensigtsmaessig tidsfordeling, den forvaltningsmetode, der skal anvendes, og omfatter, hvis dette er relevant:

a) bestemmelser, der giver sikkerhed for produktets art, afsendelsessted og oprindelse

b) bestemmelser om anerkendelse af det dokument, der muliggoer kontrol af garantierne med henblik paa den i litra a) naevnte sikkerhed, og

c) betingelserne for udstedelse af importlicenser og licensernes gyldighedsperiode.

For saa vidt angaar Spaniens importkontingent paa 2 000 000 tons majs og 300 000 tons sorghum og Portugals importkontingent paa 500 000 tons majs, omfatter disse bestemmelser endvidere de noedvendige bestemmelser vedroerende gennemfoerelse af kontingentimport og i givet fald offentlig oplagring af de maengder, som importeres af de paagaeldende medlemsstaters interventionsorganer, samt deres afsaetning paa disse medlemsstaters marked.

Artikel 13

1. For at muliggoere eksport af de i artikel 1 naevnte produkter i uaendret stand eller i form af varer, som er anfoert i bilag B, paa grundlag af de noteringer eller priser, der gaelder paa verdensmarkedet for disse produkter, og inden for de graenser, der foelger af aftaler, der er indgaaet i overensstemmelse med traktatens artikel 228, kan forskellen mellem disse noteringer eller priser og priserne i Faellesskabet i fornoedent omfang udlignes ved en eksportrestitution.

Eksportrestitutionen for de i artikel 1 naevnte produkter i form af varer, der er anfoert i bilag B, kan ikke vaere stoerre end den, der gaelder for disse produkter, naar de udfoeres i uaendret stand.

2. For tildeling af de maengder, der kan eksporteres med restitution, skal den fremgangsmaade, der fastlaegges, vaere:

a) den, der passer bedst til produktets art og til situationen paa det paagaeldende marked, saaledes at de disponible ressourcer udnyttes saa effektivt som muligt, under hensyn til EF-eksportens effektivitet og struktur, uden at dette dog maa foere til forskelsbehandling mellem store og smaa erhvervsdrivende

b) den, der administrativt set er mindst byrdefuld for de erhvervsdrivende under hensyn til kravene til forvaltningenc) af en saadan art, at der ikke sker nogen form for forskelsbehandling af de beroerte erhvervsdrivende.

3. Restitutionen er ens for hele Faellesskabet. Den kan differentieres efter destination, naar situationen paa verdensmarkedet eller saerlige krav paa visse markeder goer dette noedvendigt.

Restitutionerne fastsaettes efter proceduren i artikel 23.

Fastsaettelsen kan ske:

a) med regelmaessige tidsintervaller

b) ved licitation for de produkter, som denne procedure hidtil har vaeret fastsat for.

Restitutioner, der fastsaettes med regelmaessige tidsintervaller, kan om paakraevet aendres af Kommissionen i loebet af tidsintervallet paa begaering af en medlemsstat eller paa Kommissionens eget initiativ.

4. For produkter, der er naevnt i artikel 1, og som eksporteres i uaendret stand, ydes restitutionen kun paa begaering og mod fremlaeggelse af den paagaeldende eksportlicens.

5. Det restitutionsbeloeb, der skal anvendes ved eksport af de i artikel 1 naevnte produkter i uaendret stand, er det, der gaelder paa dagen for licensansoegningen, og hvis der er tale om differentierede restitutioner, som gaelder samme dag

a) for den i licensen angivne destination, eller eventuelt

b) for den faktiske destination, hvis denne afviger fra den destination, der er anfoert paa licensen. I saa fald maa beloebet ikke overstige det beloeb, der gaelder for den i licensen angivne destination.

For at undgaa misbrug af fleksibiliteten i dette stykke kan der traeffes passende foranstaltninger.

6. Stk. 4 og 5 kan efter proceduren i artikel 16 i forordning (EF) nr. 3448/93 udvides til at omfatte de i artikel 1 naevnte produkter, naar de eksporteres i form af varer, som er anfoert i bilag B.

7. Stk. 4 og 5 kan efter proceduren i artikel 23 fraviges for de i artikel 1 naevnte produkter, hvis der ydes restitution for disse i forbindelse med foedevarehjaelp.

8. Medmindre andet er fastsat efter proceduren i artikel 23, foretages der for de i artikel 1, stk. 1, litra a) og b), naevnte produkter en justering af den ifoelge stk. 5 gaeldende restitution under hensyn til stoerrelsen af de maanedlige forhoejelser, der finder anvendelse paa interventionsprisen og eventuelt udsving i interventionsprisen.

Der kan fastsaettes et korrektionsbeloeb efter proceduren i artikel 23. Kommissionen kan om paakraevet aendre korrektionsbeloebene.

Foerste og andet afsnit kan i fuldt omfang eller delvis anvendes paa hvert af de i artikel 1, stk. 1, litra c) og d), naevnte produkter og paa de i artikel 1 naevnte produkter, der eksporteres i form af varer, som er anfoert i bilag B. I dette tilfaelde korrigeres den i foerste afsnit naevnte justering ved, at der paa det maanedlige tillaeg anvendes en koefficient, som udtrykker forholdet mellem maengden af basisproduktet og den maengde af basisproduktet, som er indeholdt i det eksporterede, forarbejdede produkt eller anvendt ved fremstillingen af den eksporterede vare.

Ved eksport i loebet af de foerste tre maaneder af hoestaaret af malt, som ved udloebet af det foregaaende hoestaar befandt sig paa lager, eller som er fremstillet af byg, der var paa lager paa det tidspunkt, gaelder den restitution, som ville have vaeret gaeldende for den paagaeldende licens ved eksport i loebet af den sidste maaned i det foregaaende hoestaar.

9. For at tage hensyn til de saerlige fremstillingsprocesser for visse kategorier af spiritus fremstillet paa basis af korn kan de i stk. 1 naevnte eksportrestitutioner samt kontrolmetoderne i fornoedent omfang tilpasses denne saerlige situation.

10. Overholdelse af de maengdemaessige begraensninger, der er en foelge af de aftaler, der er indgaaet i henhold til traktatens artikel 228, sikres paa grundlag af de eksportlicenser, der udstedes for de deri fastsatte referenceperioder, og som gaelder for de paagaeldende produkter. For saa vidt angaar overholdelsen af de forpligtelser, der foelger af de aftaler, der er indgaaet inden for rammerne af handelsforhandlingerne under Uruguay-runden, beroeres licensernes gyldighed ikke af referenceperiodens udloeb.

11. Gennemfoerelsesbestemmelserne til denne artikel, herunder bestemmelser vedroerende genfordeling af de ikke tildelte eller ikke opbrugte maengder, der kan eksporteres, og navnlig bestemmelserne om den i stk. 9 naevnte tilpasning vedtages efter proceduren i artikel 23. Bilag B aendres efter samme procedure. Dog vedtages gennemfoerelsesbestemmelserne til stk. 6 for de i artikel 1 naevnte produkter, naar de eksporteres i form af varer, som er anfoert i bilaget, efter proceduren i artikel 16 i forordning (EF) nr. 3448/93.

Artikel 14

1. I det omfang, det er noedvendigt, for at den faelles markedsordning for korn kan fungere bedst muligt, kan Raadet, der traeffer afgoerelse paa forslag af Kommissionen efter afstemningsproceduren i traktatens artikel 43, stk. 2, helt eller delvis udelukke anvendelsen af proceduren for aktiv foraedling

- for de i artikel 1 naevnte produkter, naar de er bestemt til fremstilling af produkter, der er naevnt i artikel 1, stk. 1, litra c) og d)

- i saerlige tilfaelde for de i artikel 1 naevnte produkter, naar de er bestemt til fremstilling af varer, der er naevnt i bilag B.

2. Hvis den i stk. 1 omhandlede situation er af saerlig hastende karakter, og Faellesskabets marked forstyrres eller trues af forstyrrelse paa grund af proceduren for aktiv foraedling, kan bestemmelserne i stk. 1 fraviges, og Kommissionen traeffer paa begaering af den medlemsstat eller paa eget initiativ de noedvendige foranstaltninger, som meddeles Raadet og medlemsstaterne; de paagaeldende foranstaltninger kan ikke anvendes i mere end seks maaneder og traeder straks i kraft. Har Kommissionen faaet forelagt en begaering fra en medlemsstat, traeffer den afgoerelse herom senest en uge efter begaeringens modtagelse.

3. Enhver medlemsstat kan indbringe den af Kommissionen trufne afgoerelse for Raadet inden for en frist paa en uge efter meddelelsesdagen. Raadet, der traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal, kan bekraefte, aendre eller ophaeve Kommissionens afgoerelse. Saafremt Raadet ikke senest tre maaneder efter, at det har faaet sagen forelagt, har truffet en afgoerelse, anses Kommissionens afgoerelse for ophaevet.

Artikel 15

1. De almindelige regler for fortolkningen af den kombinerede nomenklatur og de saerlige regler for dens anvendelse gaelder ved tariferingen af de produkter, der er omfattet af denne forordning; den toldnomenklatur, der foelger af anvendelsen af denne forordning, optages i den faelles toldtarif.

2. Medmindre andet er bestemt i denne forordning eller vedtaget i henhold til en af dens bestemmelser, er foelgende forbudt i samhandelen med tredjelande:

- opkraevning af afgifter med en virkning svarende til told

- anvendelse af kvantitative restitutioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning.

Artikel 16

1. Hvis noteringerne eller priserne paa verdensmarkedet for et eller flere af de i artikel 1 naevnte produkter naar op paa samme niveau som priserne i Faellesskabet, og denne situation kan forventes at vedvare og forvaerres, saaledes at Faellesskabets marked af denne grund forstyrres eller trues af forstyrrelse, kan der traeffes passende foranstaltninger.

2. Gennemfoerelsesbestemmelserne til denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 23.

Artikel 17

1. Bliver Faellesskabets marked for et eller flere af de i artikel 1 naevnte produkter paa grund af en stigning i importen eller eksporten udsat for eller truet af alvorlige forstyrrelser, som kan bringe virkeliggoerelsen af de i traktatens artikel 39 naevnte maal i fare, kan der i samhandelen med tredjelande anvendes egnede foranstaltninger, indtil forstyrrelsen eller faren herfor er ophoert.

Raadet, der traeffer afgoerelse paa forslag af Kommissionen efter afstemningsproceduren i traktatens artikel 43, stk. 2, vedtager de generelle gennemfoerelsesbestemmelser til dette stykke, og bestemmer, i hvilke tilfaelde og inden for hvilke graenser medlemsstaterne kan traeffe retsbevarende foranstaltninger.

2. Hvis den i stk. 1 naevnte situation indtraeder, traeffer Kommissionen paa begaering af en medlemsstat eller paa eget initiativ bestemmelse om de noedvendige foranstaltninger, som meddeles medlemsstaterne og straks bringes i anvendelse. Har Kommissionen faaet forelagt en begaering fra en medlemsstat, traeffer den afgoerelse herom senest tre arbejdsdage efter begaeringens modtagelse.

3. Medlemsstaterne kan inden for en frist paa tre arbejdsdage efter meddelelsesdagen indbringe den af Kommissionen trufne foranstaltning for Raadet. Raadet traeder straks sammen. Det kan ved kvalificeret flertal aendre eller ophaeve den paagaeldende foranstaltning.

4. Denne artikel anvendes under iagttagelse af de forpligtelser, der foelger af de aftaler, som er indgaaet i overensstemmelse med traktatens artikel 228, stk. 2.«

6) I bilag A indsaettes foelgende:

>TABELPOSITION>

.

II. Raadets forordning (EOEF) nr. 2729/75 (EFT nr. L 281 af 1. 11. 1975, s. 18)

»Importafgift« og »importafgifter« aendres til »told«.

III. Raadets forordning (EF) nr. 3670/93 (EFT nr. L 338 af 31. 12. 1993, s. 35)

Denne forordning ophaeves.

BILAG II

RIS

I. Raadets forordning (EOEF) nr. 1418/76 (EFT nr. L 166 af 25. 6. 1976, s. 1), senest aendret ved forordning (EF) nr. 1869/94 (EFT nr. L 197 af 30. 7. 1994, s. 7)

1) Artikel 4, stk. 5, affattes saaledes:

»5. Efter proceduren i artikel 27 fastlaegges:

a) de i stk. 4 omhandlede interventionscentre efter hoering af de paagaeldende medlemsstater

b) satsen for omregning af afskallet ris til uafskallet ris og omvendt

c) satsen for omregning af afskallet ris til sleben eller delvis sleben ris og omvendt

d) de forarbejdningsomkostninger og den vaerdi af biprodukterne, der skal tages i betragtning ved anvendelse af stk. 3.«

2) Afsnit II affattes saaledes:

»AFSNIT II

Regler for samhandelen med tredjelande

Artikel 10

1. Ved import til Faellesskabet eller ved eksport fra Faellesskabet af de i artikel 1 naevnte produkter skal der fremlaegges en import- eller eksportlicens.

Licensen udstedes af medlemsstaterne til enhver, der anmoder herom, uanset hvor i Faellesskabet han er etableret, uden at dette i oevrigt anfaegter anvendelsen af artikel 14 og 15.

Import- eller eksportlicensen gaelder for hele Faellesskabet. Licensudstedelsen er betinget af, at der stilles sikkerhed for opfyldelsen af forpligtelsen til at gennemfoere importen eller eksporten inden for licensens gyldighedsperiode; sikkerheden fortabes helt eller delvis, hvis transaktionen ikke eller kun delvis har fundet sted inden for naevnte frist, undtagen i tilfaelde af force majeure.

2. Licensernes gyldighedsperiode og de oevrige gennemfoerelsesbestemmelser til denne artikel fastsaettes efter proceduren i artikel 27.

Artikel 11

1. For leverancer til det oversoeiske franske departement Réunion af produkter henhoerende under KN-kode 1006 (bortset fra KN-kode 1006 10 10), der indfoeres fra medlemsstaterne og er bestemt til forbrug i Réunion, og som falder ind under et af de i traktatens artikel 9, stk. 2, naevnte tilfaelde, kan der fastsaettes et tilskud.

Stoerrelsen af dette tilskud fastsaettes under hensyn til forsyningsbehovet paa Réunions marked ud fra forskellen mellem noteringerne eller priserne for de paagaeldende produkter paa verdensmarkedet og noteringerne eller priserne for de samme produkter paa Faellesskabets marked, samt om noedvendigt priserne for disse produkter i Réunion.

Tilskud ydes efter anmodning. Det kan eventuelt fastsaettes ved licitation. Denne licitation vedroerer stoerrelsen af tilskuddet.

Tilskuddet fastsaettes periodevis efter proceduren i artikel 27. Kommissionen kan efter anmodning fra en medlemsstat eller paa eget initiativ om noedvendigt aendre tilskuddet i det mellemliggende tidsrum.

2. Reglerne om finansieringen af den faelles landbrugspolitik finder anvendelse paa det i stk. 1 omhandlede tilskud.

3. Gennemfoerelsesbestemmelserne til denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 27.

Artikel 12

1. Medmindre andet er fastsat i denne forordning, anvendes toldsatserne i den faelles toldtarif for de i artikel 1 naevnte produkter.

2. Uanset stk. 1 gaelder foelgende:

a) importtolden for afskallet ris, henhoerende under KN-kode 1006 20, er lig med den interventionsopkoebspris, der gaelder paa importtidspunktet for henholdsvis Indica-ris og Japonica-ris, forhoejet med:

- 80 % for Indica-ris

- 88 % for Japonica-ris

og med fradrag af importprisen

b) importtolden for sleben ris, henhoerende under KN-kode 1006 30, er lig med den interventionsopkoebspris, der gaelder for disse produkter paa importtidspunktet, forhoejet med en procent der skal beregnes, og med fradrag af importprisen.

Dog kan tolden ikke overstige toldsatsen i den faelles toldtarif.

Den i litra b) naevnte procent beregnes ved, at de respektive procentsatser i litra a) justeres efter omregningssatsen, forarbejdningsomkostningerne og vaerdien af biprodukterne, og de saaledes fremkomne beloeb forhoejes med et beloeb, der er bestemt til beskyttelse af industrien.

3. Uanset stk. 1:

a) opkraeves der ingen told ved import til det oversoeiske franske departement Réunion af produkter henhoerende under KN-kode 1006 10, 1006 20 og 1006 40 00, som er bestemt til forbrug i Réunion

b) multipliceres den told, der skal opkraeves ved import til det oversoeiske franske departement Réunion af produkter henhoerende under KN-kode 1006 30, som er bestemt til forbrug i Réunion, med koefficienten 0,30.

4. Gennemfoerelsesbestemmelserne til denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 27. Bestemmelserne omfatter navnlig kriterierne for skelnen mellem de importerede ristyper som omhandlet i stk. 2, fastsaettelsen af beloebet til beskyttelse af industrien og de fornoedne foranstaltninger til at fastlaegge og beregne importpriserne og kontrollere disses rigtighed.

Artikel 13

1. For at undgaa eller afhjaelpe skadelige virkninger for EF-markedet af import af nogle af de i artikel 1 naevnte produkter, paalaegges importen til den i artikel 12 naevnte sats af et eller flere af disse produkter en tillaegsimporttold, jf. dog artikel 12, stk. 2, hvis betingelserne i artikel 5 i den aftale om landbrug, der er indgaaet i overensstemmelse med traktatens artikel 228 under de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-rundens regi, er opfyldt, undtagen i tilfaelde hvor importen ikke risikerer at skabe forstyrrelser paa EF-markedet, eller virkningerne ikke staar i forhold til det maal, der soeges opnaaet.

2. De udloesningspriser, under hvilke der kan paalaegges en tillaegsimporttold, er dem, Faellesskabet meddeler Verdenshandelsorganisationen.

De maengder, der skal overskrides, for at der paalaegges en tillaegsimporttold, fastlaegges navnlig paa grundlag af importen til Faellesskabet i de tre aar, der gaar forud for det aar, hvori de i stk. 1 naevnte skadelige virkninger opstaar eller vil kunne opstaa.

3. De importpriser, der tages i betragtning ved paalaeggelse af en tillaegsimporttold, fastlaegges paa grundlag af cif-importpriserne for den paagaeldende sending.

Med henblik herpaa kontrolleres cif-importpriserne paa grundlag af de repraesentative priser for det paagaeldende produkt paa verdensmarkedet eller EF-importmarkedet.

4. Kommissionen fastsaetter gennemfoerelsesbestemmelserne til denne artikel efter proceduren i artikel 27. De omfatter navnlig:

a) de produkter, for hvilke der kan anvendes tillaegsimporttold i henhold til artikel 5 i landbrugsaftalen

b) de oevrige kriterier, som er noedvendige for at sikre, at stk. 1 anvendes i overensstemmelse med artikel 5 i naevnte aftale.

Artikel 14

1. For at muliggoere eksport af de i artikel 1 naevnte produkter i uaendret stand eller i form af varer, som er anfoert i bilag B, paa grundlag af de noteringer eller priser, der gaelder paa verdensmarkedet for disse produkter, og inden for de graenser, der foelger af aftaler, der er indgaaet i overensstemmelse med traktatens artikel 228, kan forskellen mellem disse noteringer eller priser og priserne i Faellesskabet i fornoedent omfang udlignes ved en eksportrestitution.

Eksportrestitution for de i artikel 1 naevnte produkter i form af varer, der er anfoert i bilag B, kan ikke vaere stoerre end den, der gaelder for disse produkter, naar de udfoeres i uaendret stand.

2. For saa vidt angaar tildeling af de maengder, der kan eksporteres med restitution, skal den fremgangsmaade, der fastlaegges, vaere:

a) den, der passer bedst til produktets art og til situationen paa det paagaeldende marked, saaledes at de disponible ressourcer udnyttes saa effektivt som muligt, under hensyn til EF-eksportens effektivitet og struktur, uden at dette dog maa foere til forskelsbehandling mellem smaa og store erhvervsdrivende

b) den administrativt set mindst byrdefulde for de erhvervsdrivende under hensyn til kravene til forvaltningen

c) af en saadan art, at der ikke sker forskelsbehandling af de beroerte erhvervsdrivende.

3. Restitutionen er ens for hele Faellesskabet. Den kan differentieres efter destination, naar situationen paa verdensmarkedet eller saerlige krav paa visse markeder goer dette noedvendigt.

Restitutionerne fastsaettes efter proceduren i artikel 27. Fastsaettelsen kan ske:

a) med regelmaessige tidsintervaller

b) ved licitation for de produkter, som denne procedure hidtil har vaeret fastsat for.

Restitutioner, der fastsaettes med regelmaessige tidsintervaller, kan om paakraevet aendres af Kommissionen i loebet af tidsintervallet paa begaering af en medlemsstat eller paa Kommissionens eget initiativ.

Hvis restitutionerne for de i artikel 1, stk. 1, litra a) og b), naevnte produkter fastsaettes med regelmaessige tidsintervaller, finder fastsaettelsen sted mindst en gang om maaneden.

4. Restitutionerne fastsaettes under hensyn til foelgende:

a) situationen og den forventede udvikling af

- priserne for ris og brudris og de disponible maengder paa Faellesskabets marked

- priserne for ris og brudris paa verdensmarkedet

b) maalet med den faelles markedsordning for ris, som er at sikre ligevaegt paa dette marked samt en naturlig udvikling, for saa vidt angaar priser og handel

c) de begraensninger, der er en foelge af de aftaler, der indgaas i henhold til traktatens artikel 228

d) behovet for at undgaa forstyrrelser paa Faellesskabets marked

e) det oekonomiske aspekt i forbindelse med de paataenkte udfoersler.

Ved restitutionens fastsaettelse tages der isaer hensyn til noedvendigheden af at skabe ligevaegt mellem anvendelsen af Faellesskabets basisprodukter med henblik paa eksport til tredjelande af forarbejdede produkter og anvendelsen af produkter fra disse lande, der tillades importeret til foraedling.

5. Restitutionerne for de i artikel 1, stk. 1, litra a) og b), naevnte produkter fastsaettes under hensyn til foelgende specifikke kriterier:

a) de faktiske priser for de paagaeldende produkter paa de forskellige markeder i Faellesskabet, der er repraesentative med hensyn til udfoersel

b) de gunstigste noteringer paa de forskellige markeder i de importerende tredjelande

c) de afsaetningsomkostninger og de gunstigste omkostninger i forbindelse med transporten fra de i litra a) omhandlede markeder i Faellesskabet til Faellesskabets eksporthavne eller andre udfoerselssteder, der betjener disse markeder, samt transportomkostningerne mv. paa verdensmarkedet.

6. Hvis restitutionen fastsaettes ved udbydelse i licitation, er formaalet med licitationen at bestemme restitutionens stoerrelse.

7. For produkter, der er naevnt i artikel 1, og som eksporteres i uaendret stand, ydes restitutionen kun paa begaering og mod fremlaeggelse af den paagaeldende eksportlicens.

8. Det restitutionsbeloeb, der skal anvendes ved eksport af de i artikel 1 naevnte produkter i uaendret stand, er det, der gaelder paa dagen for licensansoegningen, og hvis der er tale om differentierede restitutioner, som gaelder samme dag

a) for den i licensen angivne destination, eller

b) for den faktiske destination, hvis denne afviger fra den destination, der er anfoert paa licensen. I saa fald maa beloebet ikke overstige det beloeb, der gaelder for den i licensen angivne destination.

For at undgaa misbrug af fleksibiliteten i dette stykke kan der traeffes passende foranstaltninger.

9. Stk. 7 og 8 kan efter proceduren i artikel 16 i forordning (EF) nr. 3448/93 udvides til at omfatte de i artikel 1 naevnte produkter, naar de eksporteres i form af varer, som er anfoert i bilag B.

10. Stk. 7 og 8 kan efter proceduren i artikel 27 fraviges for de i artikel 1 naevnte produkter, hvis der ydes restitution for disse i forbindelse med foedevarehjaelp.

11. Medmindre andet er fastsat efter proceduren i artikel 27, foretages der for de i artikel 1, stk. 1, litra a) og b), naevnte produkter en justering af den ifoelge stk. 4 gaeldende restitution paa baggrund af de maanedlige forhoejelser, som gaelder for interventionsprisen, og i givet fald aendringerne i denne pris, justeret efter forarbejdningstrin ved hjaelp af omregningssatsen.

Der kan fastsaettes et korrektionsbeloeb efter proceduren i artikel 27. Kommissionen kan om paakraevet aendre korrektionsbeloebene.

Foerste og andet afsnit kan i fuldt omfang eller delvis anvendes paa hvert af de i artikel 1, stk. 1, litra c), naevnte produkter og paa de i artikel 1 naevnte produkter, der eksporteres i form af varer, som er anfoert i bilag B. I dette tilfaelde korrigeres den i foerste afsnit naevnte justering ved, at der paa det maanedlige tillaeg anvendes en koefficient, som udtrykker forholdet mellem maengden af basisproduktet og den maengde af basisproduktet, som er indeholdt i det eksporterede, forarbejdede produkt eller anvendt ved fremstillingen af den eksporterede vare.

12. For uafskallet ris, der er hoestet inden for Faellesskabet, og afskallet ris, der er udvundet af denne uafskallede ris, kan restitutionen forhoejes med et udligningsbeloeb, for saa vidt disse produkter befinder sig paa lager ved udloebet af et hoestaar, stammer fra samme aars hoest og i uforarbejdet stand eller i form af sleben eller delvis sleben ris eksporteres mellem begyndelsen af det foelgende hoestaar og tidspunkter, der skal fastlaegges. Paa forslag af Kommissionen bestemmer Raadet hvert aar inden den 1. juli med kvalificeret flertal i givet fald de produkter, paa hvilke ovenstaaende afsnit finder anvendelse.

Udligningsbeloebet er lig med:

- for afskallet ris: forskellen mellem den indikativpris, der gaelder i den sidste maaned i hoestaaret, og indikativprisen i den foerste maaned i det nye hoestaar

- for uafskallet ris: ovennaevnte forskel reguleret paa grundlag af omregningssatsen.

Dette beloeb nedsaettes dog i givet fald med den overgangsgodtgoerelse, der allerede er ydet i medfoer af artikel 8.

Udligningsbeloebet ydes kun, saafremt lagerbeholdningerne naar op paa en mindstemaengde.

13. Restitutionen for de i artikel 1, stk. 1, litra a) og b), naevnte produkter ydes, naar det godtgoeres, at produkterne

- har oprindelse i Faellesskabet, for saa vidt der er tale om uafskallet ris og afskallet ris, medmindre stk. 14 finder anvendelse

- er udfoert fra Faellesskabet, og

- hvis der er tale om en differentieret restitution, har naaet den destination, der er anfoert paa licensen, eller en anden destination, for hvilken restitutionen var fastsat, uden at dette beroerer stk. 8, litra b). Undtagelser fra denne bestemmelse kan dog finde sted efter proceduren i artikel 27, saafremt der fastlaegges betingelser, der frembyder tilsvarende garantier.

Der kan vedtages supplerende bestemmelser efter proceduren i artikel 27.

14. Der ydes ingen eksportrestitution ved udfoersel af uafskallet ris og afskallet ris, der indfoeres fra tredjelande og genudfoeres til tredjelande, medmindre eksportoeren godtgoer,

- at det produkt, der skal udfoeres, er identisk med det tidligere indfoerte produkt, og

- at alle importafgifter paa dette produkt er blevet opkraevet ved indfoerslen.

I dette tilfaelde er restitutionen for hvert produkt lig med den ved indfoerslen opkraevede importafgift, saafremt denne er lavere end restitutionen; hvis importafgiften ved indfoerslen er stoerre end restitutionen, er restitutionen lig med sidstnaevnte.

15. Overholdelse af de maengdemaessige begraensninger, der er en foelge af de aftaler, der er indgaaet i henhold til traktatens artikel 228, sikres paa grundlag af de eksportlicenser, der udstedes for de deri fastsatte referenceperioder, og som gaelder for de paagaeldende produkter. For saa vidt angaar overholdelsen af de forpligtelser, der foelger af de aftaler, der er indgaaet inden for rammerne af handelsforhandlingerne under Uruguay-runden, beroeres licensernes gyldighed ikke af referenceperiodens udloeb.

16. Gennemfoerelsesbestemmelserne til denne artikel, herunder bestemmelser vedroerende genfordelingen af de ikke tildelte eller ikke opbrugte maengder, der kan eksporteres, vedtages efter proceduren i artikel 27. Bilag B aendres efter samme procedure. Dog vedtages gennemfoerelsesbestemmelserne til stk. 7 for de i artikel 1 naevnte produkter, naar de eksporteres i form af varer, der er anfoert i bilaget, efter proceduren i artikel 16 i forordning (EF) nr. 3448/93.

Artikel 15

1. I det omfang, det er noedvendigt, for at den faelles markedsordning for ris kan fungere bedst muligt, kan Raadet, der traeffer afgoerelse paa forslag af Kommissionen efter afstemningsproceduren i traktatens artikel 43, stk. 2, i saerlige tilfaelde helt eller delvis udelukke anvendelsen af proceduren for aktiv eller passiv foraedling for de i artikel 1 naevnte produkter.

2. Hvis den i stk. 1 omhandlede situation er af saerlig hastende karakter, og Faellesskabets marked forstyrres eller trues af forstyrrelse paa grund af proceduren for aktiv eller passiv foraedling, kan bestemmelserne i stk. 1 fraviges, og Kommissionen traeffer paa begaering af en medlemsstat eller paa eget initiativ de noedvendige foranstaltninger, som meddeles Raadet og medlemsstaterne; de paagaeldende foranstaltninger kan ikke anvendes i mere end seks maaneder og traeder straks i kraft. Har Kommissionen faaet forelagt en begaering fra en medlemsstat, traeffer den afgoerelse herom senest en uge efter begaeringens modtagelse.

3. Enhver medlemsstat kan indbringe den af Kommissionen trufne afgoerelse for Raadet inden for en frist paa en uge efter meddelelsesdagen. Raadet kan med kvalificeret flertal bekraefte, aendre eller ophaeve Kommissionens afgoerelse. Saafremt Raadet ikke senest tre maaneder efter, at det har faaet sagen forelagt, har truffet en afgoerelse, anses Kommissionens afgoerelse for ophaevet.

Artikel 16

1. De almindelige regler for fortolkningen af den kombinerede nomenklatur og de saerlige regler for dens anvendelse gaelder ved tariferingen af de produkter, der er omfattet af denne forordning; den toldnomenklatur, der foelger af anvendelsen af denne forordning, herunder definitionerne i bilag A, optages i den faelles toldtarif.

2. Medmindre andet er bestemt i denne forordning eller vedtaget i henhold til en af dens bestemmelser, er foelgende forbudt:

- opkraevning af afgifter med en virkning svarende til told

- anvendelse af kvantitative importrestitutioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning.

Artikel 17

1. Hvis noteringerne eller priserne paa verdensmarkedet for et eller flere af de i artikel 1 under a) og b) naevnte produkter naar op paa samme niveau som priserne i Faellesskabet, og denne situation kan forventes at vedvare og forvaerres, saaledes at Faellesskabets marked af denne grund forstyrres eller trues af forstyrrelse, kan der traeffes passende foranstaltninger.

2. Noteringerne eller priserne paa verdensmarkedet naar op paa samme niveau som priserne i Faellesskabet, naar de naermer sig eller overstiger interventionsopkoebsprisen for Indica- eller Japonica-ris, forhoejet med:

- 80 %, naar det drejer sig om Indica-ris, og

- 80 %, naar det drejer sig om Japonica-ris.

3. Den i stk. 1 omhandlede situation kan forventes at vedvare eller forvaerres, naar der konstateres uligevaegt mellem udbud og efterspoergsel, og der er fare for, at denne uligevaegt vedvarer under hensyn til den forventede udvikling i produktionen og markedspriserne.

4. Faellesskabets marked forstyrres eller trues af forstyrrelse paa grund af den i de foregaaende stykker omhandlede situation, hvis det hoeje prisniveau paa de internationale markeder kan skabe hindringer for importen til Faellesskabet af de i artikel 1 omhandlede produkter eller har til foelge, at disse produkter eksporteres fra Faellesskabet, saaledes at markedsstabiliteten eller forsyningssikkerheden bliver beroert.

5. Hvis betingelserne i denne artikel er opfyldt, kan der traeffes foelgende foranstaltninger:

- opkraevning af en eksportafgift; endvidere kan en saerlig eksportafgift goeres til genstand for en licitationsprocedure for en naermere bestemt maengde

- fastsaettelse af en frist for udstedelse af eksportlicenser

- hel eller delvis suspension af eksportlicenser

- hel eller delvis afvisning af begaeringer om udstedelse af eksportlicenser, der er under behandling.

Ophaevelsen af disse foranstaltninger vedtages senest paa det tidspunkt, hvor det gennem tre paa hinanden foelgende uger har kunnet konstateres, at betingelsen i stk. 2 ikke laengere er opfyldt.

6. Der tages ved fastsaettelsen af eksportafgiften paa de i artikel 1, stk. 1, litra a) og b), omhandlede produkter hensyn til foelgende:

a) den nuvaerende situation og den fremtidige udvikling i

- priserne paa ris og de disponible maengder paa Faellesskabets marked

- priserne paa ris og forarbejdede produkter inden for rissektoren paa verdensmarkedet

b) formaalet med den faelles markedsordning for ris, som er at sikre ligevaegt med hensyn til forsyning og samhandel paa dette marked

c) behovet for at undgaa forstyrrelser paa Faellesskabets marked

d) det oekonomiske aspekt i forbindelse med udfoerslen.

7. De elementer, der er omhandlet i stk. 6, anvendes ved fastsaettelsen af eksportafgiften for de produkter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra c). Desuden tages der hensyn til foelgende saerlige forhold:

a) de herskende priser paa brudris paa de forskellige markeder i Faellesskabet

b) de maengder af brudris, der er noedvendige til fremstilling af de paagaeldende produkter, og i givet fald vaerdien af biprodukterne

c) muligheder og betingelser for salg af de paagaeldende produkter paa verdensmarkedet.

8. Hvis situationen paa verdensmarkedet eller saerlige vilkaar paa visse markeder goer det noedvendigt, kan eksportafgiften differentieres.

9. Den eksportafgift, der skal opkraeves, er den, der er gaeldende paa eksportdagen. Den afgift, der gaelder den dag, hvor der indgives licensansoegning, anvendes dog paa begaering af den paagaeldende, der indgives samtidig med licensansoegningen, for eksport, der skal finde sted i licensens gyldighedsperiode.

10. Der opkraeves ingen afgift for eksport, der sker med henblik paa foedevarehjaelp i medfoer af artikel 25.

11. Gennemfoerelsesbestemmelserne til denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 27.

Ifoelge samme procedure og for hvert produkt:

- besluttes det at traeffe de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 5, og ophaeve de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 5, andet og tredje led

- fastsaettes eksportafgiften med regelmaessige tidsintervaller.

Kommissionen kan om noedvendigt fastsaette eller aendre eksportafgiften.

12. Kommissionen kan i hastende situationer traeffe de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 5, tredje og fjerde led. Den underretter medlemsstaterne om sin afgoerelse og offentliggoer den ved opslag paa Kommissionens hjemsted. Denne afgoerelse medfoerer, at foranstaltningerne finder anvendelse paa de paagaeldende produkter og fra den angivne anvendelsesdato, idet denne skal ligge efter underretningen. Afgoerelsen vedroerende de i stk. 5, tredje led, omhandlede foranstaltninger gaelder i hoejst syv dage.

Artikel 18

1. Bliver Faellesskabets marked for et eller flere af de i artikel 1 naevnte produkter paa grund af import eller eksport udsat for eller truet af alvorlige forstyrrelser, som kan bringe virkeliggoerelsen af de i traktatens artikel 39 naevnte maal i fare, kan der anvendes egnede foranstaltninger i samhandelen med tredjelande, indtil forstyrrelsen eller faren herfor er ophoert.

Raadet, der traeffer afgoerelse paa forslag af Kommissionen efter afstemningsproceduren i traktatens artikel 43, stk. 2, vedtager de generelle gennemfoerelsesbestemmelser til dette stykke, og fastsaetter de tilfaelde, hvor medlemsstaterne kan traeffe retsbevarende foranstaltninger, samt graenserne herfor.

2. Indtraeder den i stk. 1 naevnte situation, traeffer Kommissionen paa begaering af en medlemsstat eller paa eget initiativ bestemmelse om de noedvendige foranstaltninger, som meddeles medlemsstaterne og straks bringes i anvendelse. Har Kommissionen faaet forelagt en begaering fra en medlemsstat, traeffer den afgoerelse herom senest tre arbejdsdage efter begaeringens modtagelse.

3. Enhver medlemsstat kan inden for en frist paa tre arbejdsdage efter meddelelsesdagen indbringe den af Kommissionen trufne foranstaltning for Raadet. Raadet traeder straks sammen. Det kan ved kvalificeret flertal aendre eller ophaeve den paagaeldende foranstaltning.

4. Bestemmelserne i denne artikel anvendes under iagttagelse af de forpligtelser, der foelger af de aftaler, som er indgaaet i overensstemmelse med traktatens artikel 228, stk. 2.«

II. Raadets forordning (EOEF) nr. 1423/76 (EFT nr. L 166 af 25. 6. 1976, s. 20)

Artikel 3 udgaar.

III. Raadets forordning (EOEF) nr. 1428/76 (EFT nr. L 166 af 25. 6. 1976, s. 30)

Raadets forordning (EOEF) nr. 1431/76 (EFT nr. L 166 af 25. 6. 1976, s. 36)

Raadets forordning (EOEF) nr. 1432/76 (EFT nr. L 166 af 25. 6. 1976, s. 39)

Raadets forordning (EOEF) nr. 1433/76 (EFT nr. L 166 af 25. 6. 1976, s. 42)

Raadets forordning (EOEF) nr. 1263/78 (EFT nr. L 156 af 14. 6. 1978, s. 14)

Ovennaevnte forordninger ophaeves.

BILAG III

TOERRET FODER

Raadets forordning (EOEF) nr. 1117/78 (EFT nr. L 142 af 30. 5. 1978, s. 2), senest aendret ved forordning (EF) nr. 3496/93 (EFT nr. L 319 af 21. 12. 1993, s. 17)

1) I afsnit II indsaettes foelgende artikel:

»Artikel 6a

Medmindre andet er fastsat i denne forordning, anvendes toldsatserne i den faelles toldtarif for de i artikel 1 naevnte produkter.«

2) Artikel 7, stk. 2, affattes saaledes:

»2. Medmindre andet er bestemt i denne forordning eller vedtaget i henhold til en af dens bestemmelser, er foelgende forbudt i samhandelen med tredjelande:

- opkraevning af afgifter med en virkning svarende til told

- anvendelse af kvantitative restriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning.«

3) Artikel 8 affattes saaledes:

«»Artikel 8

1. Bliver Faellesskabets marked for et eller flere af de i artikel 1 naevnte produkter paa grund af importen eller eksporten udsat for eller truet af alvorlige forstyrrelser, som kan bringe virkeliggoerelsen af de i traktatens artikel 39 naevnte maal i fare, kan der i samhandelen med tredjelande anvendes egnede foranstaltninger, indtil forstyrrelsen eller faren herfor er ophoert.

Raadet, der paa forslag af Kommissionen traeffer afgoerelse efter afstemningsproceduren i traktatens artikel 43, stk. 2, vedtager generelle gennemfoerelsesbestemmelser til dette stykke og fastsaetter de tilfaelde, hvor medlemsstaterne kan traeffe retsbevarende foranstaltninger, samt graenserne herfor.

2. Indtraeder den i stk. 1 naevnte situation, traeffer Kommissionen paa begaering af en medlemsstat eller paa eget initiativ bestemmelse om de noedvendige foranstaltninger, som meddeles medlemsstaterne og straks bringes i anvendelse. Har Kommissionen faaet forelagt en begaering fra en medlemsstat, traeffer den afgoerelse herom senest tre arbejdsdage efter begaeringens modtagelse.

3. Enhver medlemsstat kan inden for en frist paa tre arbejdsdage efter meddelelsesdagen indbringe de af Kommissionen trufne foranstaltninger for Raadet. Raadet traeder straks sammen. Det kan ved kvalificeret flertal aendre eller ophaeve den paagaeldende foranstaltning.

4. Denne artikel anvendes under iagttagelse af de forpligtelser, der foelger af de aftaler, som er indgaaet i overensstemmelse med traktatens artikel 228, stk. 2.«

BILAG IV

SUKKER

I. Raadets forordning (EOEF) nr. 1785/81 (EFT nr. L 177 af 1. 7. 1981, s. 4), senest aendret ved forordning (EF) nr. 133/94 (EFT nr. L 22 af 27. 1. 1994, s. 7)

1) Afsnit II affattes saaledes:

»AFSNIT II

Ordning for samhandelen med tredjelande

Artikel 13

1. Ved import til Faellesskabet eller ved eksport fra Faellesskabet af de i artikel 1, stk. 1, litra a), b), c), d), f), g) og h), naevnte produkter skal der fremlaegges en import- eller eksportlicens.

Licensen udstedes af medlemsstaterne til enhver, der anmoder herom, uanset hvor i Faellesskabet han er etableret, uden at dette i oevrigt anfaegter anvendelsen af artikel 16 og 17.

Import- eller eksportlicensen gaelder for hele Faellesskabet. Licensudstedelsen er betinget af, at der stilles sikkerhed for opfyldelsen af forpligtelsen til at gennemfoere importen eller eksporten inden for licensens gyldighedsperiode; sikkerheden fortabes helt eller delvis, hvis transaktionen ikke eller kun delvis har fundet sted inden for naevnte frist, undtagen i tilfaelde af force majeure.

2. Efter proceduren i artikel 41:

a) kan den ordning, der er fastsat i denne artikel, udvides til at omfatte de produkter, som er naevnt i artikel 1, stk. 1, litra e)

b) fastsaettes licensernes gyldighedsperiode og de oevrige gennemfoerelsesbestemmelser til denne artikel; disse bestemmelser kan navnlig fastsaette en frist for licensernes udstedelse.

Artikel 14

1. Medmindre andet er fastsat i denne forordning, anvendes toldsatserne i den faelles toldtarif for de i artikel 1 naevnte produkter.

2. Uanset stk. 1 kan Kommissionen for ved import fra tredjelande at sikre en rimelig forsyning af Faellesskabets marked med de produkter, der er naevnt i artikel 1, stk. 1, litra a) (raasukker bestemt til raffinering, henhoerende under KN-kode 1701 11 10 og 1701 12 10) og artikel 1, stk. 1, litra c) (melasse) helt eller delvis suspendere anvendelsen af importtold for disse produkter og fastlaegge de naermere bestemmelser for denne suspension efter proceduren i artikel 41.

Suspension kan finde sted i den periode, hvor verdensmarkedsprisen forhoejet med importtolden, i den faelles toldtarif:

- for raasukker overstiger interventionsprisen for dette produkt

- for melasse overstiger det prisniveau, der svarer til den pris paa melasse, der i det paagaeldende sukkerproduktionsaar har dannet grundlag for fastsaettelsen af indtaegter fra salg af melasse i henhold til bestemmelserne i artikel 4, stk. 2.

Artikel 15

1. For at undgaa eller afhjaelpe skadelige virkninger for EF-markedet af import af bestemte landbrugsprodukter, paalaegges importen til toldsatsen i den faelles toldtarif af et eller flere af disse produkter en tillaegsimporttold, hvis betingelserne i artikel 5 i den aftale om landbrug, der er indgaaet i overensstemmelse med traktatens artikel 228 under de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-rundens regi, er opfyldt, undtagen i tilfaelde hvor importen ikke risikerer at skabe forstyrrelser paa EF-markedet, eller virkningerne ikke staar i forhold til det maal, der soeges opnaaet.

2. De udloesningspriser, under hvilke der kan paalaegges en tillaegsimporttold, er dem, Faellesskabet meddeler Verdenshandelsorganisationen.

De maengder, der skal overskrides, for at der paalaegges en tillaegsimporttold, fastlaegges navnlig paa grundlag af importen til Faellesskabet i de tre aar, der gaar forud for det aar, hvori de i stk. 1 naevnte skadelige virkninger opstaar eller vil kunne opstaa.

3. De importpriser, der tages i betragtning ved paalaeggelse af en tillaegsimporttold, fastlaegges paa grundlag af cif-importpriserne for den paagaeldende sending.

Med henblik herpaa kontrolleres cif-importpriserne paa grundlag af de repraesentative priser for det paagaeldende produkt paa verdensmarkedet eller EF-importmarkedet.

4. Kommissionen fastsaetter gennemfoerelsesbestemmelserne til denne artikel efter proceduren i artikel 41. De omfatter navnlig:

a) de produkter, for hvilke der kan anvendes tillaegsimporttold i henhold til artikel 5 i landbrugsaftalen

b) de oevrige udloesningskriterier, som er noedvendige for at sikre, at stk. 1 anvendes i overensstemmelse med artikel 5 i naevnte aftale.

Artikel 15a

For saa vidt angaar melasse, finder:

- den i artikel 14, stk. 2, naevnte verdensmarkedspris, og

- den i artikel 15, stk. 3, naevnte repraesentative pris

anvendelse paa en standardkvalitet.

Standardkvaliteten kan fastlaegges efter proceduren i artikel 41.

Artikel 16

1. De toldkontingenter for de i artikel 1 naevnte produkter, der foelger af aftaler, som er indgaaet under de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-rundens regi, aabnes og forvaltes efter bestemmelser, der vedtages efter proceduren i artikel 41.

2. Forvaltningen af kontingenterne kan gennemfoeres efter en af foelgende metoder eller ved en kombination af disse metoder:

- en metode, der er baseret paa den kronologiske raekkefoelge af indgivelsen af ansoegninger (efter »foerst til moelle«-princippet)

- en metode, der gaar ud paa fordeling i forhold til de maengder, der er indgivet ansoegning for (efter den saakaldte metode med »samtidig behandling«)

- en metode, hvor der tages hensyn til de traditionelle handelsstroemme (efter den saakaldte metode »traditionelle/nye moenstre«).

Der kan fastsaettes andre hensigtsmaessige metoder.

De maa ikke medfoere nogen forskelsbehandling mellem de beroerte erhvervsdrivende.

3. Forvaltningsmetoden skal i givet fald tage hensyn til forsyningsbehovene paa Faellesskabets marked og noedvendigheden af at sikre ligevaegten paa dette marked, og idet der dog kan tages udgangspunkt i metoder, der tidligere er blevet anvendt til forvaltning af kontingenter svarende til dem, der er omhandlet i stk. 1, jf. dog de rettigheder, der foelger af de aftaler, der er indgaaet inden for rammerne af handelsforhandlingerne under Uruguay-runden.

4. De i stk. 1 omhandlede bestemmelser fastsaetter aabning af aarlige kontingenter, fastlaegger om noedvendigt, med en hensigtsmaessig tidsfordeling, den forvaltningsmetode, der skal anvendes, og omfatter, hvis dette er relevant:

a) bestemmelser, der giver sikkerhed for produktets art, afsendelsessted og oprindelse

b) bestemmelser om anerkendelse af det dokument, der muliggoer kontrol af garantierne med henblik paa den i litra a) naevnte sikkerhed, og

c) betingelserne for udstedelse af importlicenser og licensernes gyldighedsperiode.

Artikel 17

1. For at muliggoere eksport af de i artikel 1, stk. 1, litra a), c) og d), naevnte produkter i uaendret stand eller i form af varer, som er anfoert i bilag I, paa grundlag af de noteringer eller priser, der gaelder paa verdensmarkedet for de i samme stykke, litra a) og c), naevnte produkter, og inden for de graenser, der foelger af aftaler, der er indgaaet i overensstemmelse med traktatens artikel 228, kan forskellen mellem disse noteringer eller priser og priserne i Faellesskabet i fornoedent omfang udlignes ved en eksportrestitution.

Eksportrestitutionen for raasukker kan ikke vaere stoerre end den, der ydes for hvidt sukker.

2. Der kan ydes restitution ved eksport af de i artikel 1, stk. 1, litra f), g) og h), omhandlede produkter i uaendret stand eller i form af varer, som er anfoert i bilag I.

Restitutionens stoerrelse bestemmes for hver 100 kg toerstof under hensyntagen til navnlig:

a) den restitution, der finder anvendelse ved eksport af produkter henhoerende under KN-kode 1702 30 91

b) den restitution, der finder anvendelse ved eksport af produkter omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra d)

c) de paataenkte udfoerslers oekonomiske aspekt.

3. Eksportrestitutionen for de i artikel 1 naevnte produkter i form af varer, der er anfoert i bilag I, kan ikke vaere stoerre end den, der gaelder for disse produkter, naar de eksporteres i uaendret stand.

4. For tildeling af de maengder, der kan eksporteres med restitution, skal den fremgangsmaade, der fastlaegges, vaere:

a) den, der passer bedst til produktets art og til situationen paa det paagaeldende marked, saaledes at de disponible ressourcer udnyttes saa effektivt som muligt, under hensyn til EF-eksportens effektivitet og struktur uden at dette dog maa foere til forskelsbehandling mellem store og smaa erhvervsdrivende

b) den, der administrativt set er mindst byrdefuld for de erhvervsdrivende under hensyn til kravene til forvaltningen

c) af en saadan art, at der ikke sker nogen form for forskelsbehandling mellem de beroerte erhvervsdrivende.

5. Restitutionen er ens for hele Faellesskabet. Den kan differentieres efter destination, naar situationen paa verdensmarkedet eller saerlige krav paa visse markeder goer dette noedvendigt.

Restitutionerne fastsaettes efter proceduren i artikel 41. Fastsaettelsen kan ske:

a) med regelmaessige tidsintervaller

b) ved licitation for de produkter, som denne metode hidtil har vaeret fastsat for.

Restitutioner, der fastsaettes med regelmaessige tidsintervaller, kan om paakraevet aendres af Kommissionen i loebet af tidsintervallet paa begaering af en medlemsstat eller paa Kommissionens eget initiativ.

Tilbud indgivet ved en licitation tages kun i betragtning, saafremt der er stillet sikkerhed. Med undtagelse af tilfaelde af force majeure forfalder sikkerheden helt eller delvis, saafremt de forpligtelser, der paahviler licitationsdeltagerne, ikke eller kun delvis opfyldes.

Bestemmelserne i artikel 17a, 17b og 17c om ikke denaturerede produkter, der udfoeres i uaendret stand, og som er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a), c) og d), finder supplerende anvendelse.

6. Ved restitutionens fastsaettelse tages der isaer hensyn til noedvendigheden af at skabe ligevaegt mellem anvendelsen af basisprodukter fra Faellesskabet med henblik paa eksport af forarbejdede produkter til tredjelande og anvendelsen af produkter fra disse lande, der tillades importeret under proceduren for foraedling.

7. For produkter, der er naevnt i artikel 1, og som eksporteres i uaendret stand, ydes restitutionen kun paa begaering og mod fremlaeggelse af den paagaeldende eksportlicens.

8. Det restitutionsbeloeb, der skal anvendes ved eksport af de i artikel 1 naevnte produkter i uaendret stand, er det, der gaelder paa dagen for licensansoegningen, og, hvis der er tale differentierede restitutioner, som gaelder samme dag:

a) for den i licensen angivne destination, eller

b) for den faktiske destination, hvis denne afviger fra den destination, der er anfoert paa licensen. I saa fald maa beloebet ikke overstige det beloeb, der gaelder for den i licensen angivne destination.

Der kan traeffes passende foranstaltninger for at undgaa misbrug af fleksibiliteten i dette stykke.

9. Stk. 5 og 6 kan efter proceduren i artikel 16 i forordning (EF) nr. 3448/93 udvides til at omfatte de i artikel 1 naevnte produkter, naar de eksporteres i form af varer, som er anfoert i bilag I.

10. Stk. 5 og 6 kan efter proceduren i artikel 41 fraviges for de i artikel 1 naevnte produkter, hvis der ydes restitution for disse i forbindelse med foedevarehjaelp.

11. Restitutionen ydes, naar det godtgoeres, at produkterne:

- er udfoert fra Faellesskabet, og

- hvis der er tale om en differentieret restitution, har naaet den destination, der er anfoert paa licensen eller en anden destination, for hvilken restitutionen var fastsat, uden at dette beroerer stk. 6, litra b). Undtagelser fra denne bestemmelse kan dog finde sted i overensstemmelse med proceduren i artikel 41, saafremt der fastlaegges betingelser, der frembyder tilsvarende garantier.

Supplerende bestemmelser kan vedtages efter proceduren i artikel 41.

12. Ved udfoersel af ikke denaturerede produkter i uaendret stand, der er naevnt i artikel 1, stk. 1, litra a), ydes der kun restitution, saafremt de er

a) fremstillet af sukkerroer eller sukkerroer, hoestet inden for Faellesskabet

b) importeret til Faellesskabet i overensstemmelse med artikel 33, eller

c) fremstillet af et af de produkter, der er indfoert i henhold til bestemmelserne i litra b).

13. Der ydes restitution ved udfoersel af ikke denaturerede varer i uaendret stand, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra c) og d), som ikke er af faellesskabsoprindelse, eller som ikke er fremstillet af sukker indfoert i Faellesskabet i medfoer af bestemmelserne i stk. 8b, litra b), eller af produkter omhandlet i stk. 8b, litra c).

14. Overholdelse af de maengdemaessige begraensninger, der er en foelge af de aftaler, der er indgaaet i henhold til traktatens artikel 228, sikres paa grundlag af de eksportlicenser, der udstedes for de deri fastsatte referenceperioder, og som gaelder for de paagaeldende produkter.

15. Gennemfoerelsesbestemmelserne til denne artikel, herunder bestemmelser vedroerende genfordeling af de ikke tildelte eller ikke opbrugte maengder, der kan eksporteres, og aendringer af bilag I vedtages efter proceduren i artikel 41. De naermere bestemmelser med hensyn til anvendelsen af stk. 6 for de i artikel 1 omhandlede produkter, der udfoeres i form af de varer, der er anfoert i bilaget, vedtages efter proceduren i artikel 16 i forordning (EF) nr. 3448/93.

Artikel 17a

1. Denne artikel finder anvendelse paa fastsaettelse af restitutioner for de i artikel 1, stk. 1, litra a), naevnte ikke denaturerede produkter, der udfoeres i uaendret stand.

2. Hvis restitutionerne for de i artikel 1, stk. 1, litra a), naevnte produkter fastsaettes med regelmaessige tidsintervaller:

a) finder fastsaettelsen sted hver anden uge.

Denne fastsaettelse kan dog suspenderes efter proceduren i artikel 41, hvis det konstateres, at der inden for Faellesskabet ikke er overskud af sukker til udfoersel paa grundlag af verdensmarkedsprisen. I dette tilfaelde ydes der ingen restitution

b) sker fastsaettelsen af restitutionen under hensyntagen til situationen paa faellesskabsmarkedet og paa verdensmarkedet for sukker, og navnlig under hensyn til foelgende faktorer:

- den i omraadet med det stoerste overskud inden for Faellesskabet gaeldende interventionspris for hvidt sukker eller den interventionspris for raasukker, der gaelder i det omraade inden for Faellesskabet, der med hensyn til udfoersel af dette sukker anses for repraesentativt

- de omkostninger, der er forbundet med transporten af sukker fra de under litra a) naevnte omraader til Faellesskabets eksporthavne eller andre udfoerselssteder

- de med sukkerets afsaetning paa verdensmarkedet forbundne handels- samt i givet fald omladnings-, transport- og emballeringsomkostninger

- de paa verdensmarkedet konstaterede noteringer eller priser for sukker

- de paataenkte udfoerslers oekonomiske aspekt.

3. Hvis restitutionen for de i artikel 1, stk. 1, litra a), naevnte produkter fastsaettes ved udbydelse i licitation:

a) Er formaalet med licitationen at bestemme restitutionens stoerrelse.

b) Licitationen afholdes af medlemsstaternes kompetente myndigheder i overensstemmelse med en retsakt, der er bindende for alle medlemsstater. Denne retsakt fastsaetter licitationsbetingelserne. Disse betingelser skal sikre alle inden for Faellesskabet etablerede personer lige adgang til deltagelse.

c) Licitationsbetingelserne omfatter en frist for indgivelse af bud. Inden for tre arbejdsdage efter indgivelsesfristens udloeb fastsaettes for den paagaeldende licitation et maksimumsbeloeb for restitutionen paa grundlag af de fremkomne bud og i overensstemmelse med proceduren i artikel 41. Ved beregningen af maksimumsbeloebet tages hensyn til forsynings- og prissituationen inden for Faellesskabet, priserne og afsaetningsmulighederne paa verdensmarkedet samt omkostningerne ved udfoersel af sukker.

Efter samme procedure kan der fastsaettes en maksimumsmaengde.

d) Naar det er muligt at gennemfoere udfoerslen med en lavere restitution end den, der fremkommer, naar forskellen mellem priserne inden for Faellesskabet og verdensmarkedspriserne tages i betragtning, samt naar udfoerslen finder sted med en saerlig destination, kan det fastsaettes, at medlemsstaternes kompetente myndigheder afholder en speciel licitation, hvis betingelser

- aabner mulighed for at indgive bud, indtil licitationen afsluttes, og

- fastsaetter et maksimumsbeloeb for restitutionen, beregnet i overensstemmelse med hvad den paagaeldende udfoersel maatte kraeve.

e) Saafremt den i et bud angivne restitution

- overstiger det fastsatte maksimumsbeloeb, forkastes buddet af medlemsstaternes kompetente myndigheder

- ikke er hoejere end maksimumsbeloebet, er den restitution, der skal fastsaettes af disse myndigheder, lig med den i det paagaeldende bud angivne.

4. For raasukker:

a) fastsaettes restitutionen for den i forordning (EOEF) nr. 431/68, artikel 1, naevnte standardkvalitet

b) maa den i henhold til stk. 2, litra a), med regelmaessige tidsintervaller fastsatte restitution:

- ikke overstige 92 % af den for det samme tidsrum fastsatte restitution for hvidt sukker. Denne begraensning gaelder dog ikke de restitutioner, der skal fastsaettes for kandis

- bliver den ved hver udfoersel multipliceret med en reguleringskoefficient, der udregnes ved, at det udfoerte raasukkers udbytte beregnet i overensstemmelse med forordning (EOEF) nr. 431/68, artikel 1, divideres med 92

c) maa det i henhold til stk. 3, litra c), fastsatte maksimumsbeloeb i forbindelse med en licitation ikke overstige 92 % af det i medfoer af samme stykke paa samme tid fastsatte maksimumsbeloeb for hvidt sukker.

Artikel 17b

1. For de i artikel 1, stk. 1, litra c), naevnte ikke denaturerede produkter, der udfoeres i uaendret stand, fastsaettes restitutionen hver maaned under hensyn til:

a) den pris for melasse, der for det paagaeldende sukkerproduktionsaar er lagt til grund ved fastsaettelsen af indtaegten ved salg af melasse i henhold til artikel 4, stk. 2

b) priserne og afsaetningsmulighederne for melasse paa faellesskabsmarkedet

c) de paa verdensmarkedet konstaterede noteringer eller priser for melasse

d) de paataenkte udfoerslers oekonomiske aspekt.

Denne periodiske fastsaettelse kan dog suspenderes efter proceduren i artikel 41, hvis det konstateres, at der inden for Faellesskabet ikke er overskud af melasse til udfoersel paa grundlag af verdensmarkedspriserne. I dette tilfaelde ydes der ingen restitution.

2. Under saerlige omstaendigheder kan restitutionen for bestemte maengder og bestemte omraader inden for Faellesskabet fastsaettes gennem udbydelse i licitation. Licitationens formaal er at bestemme restitutionens stoerrelse.

Licitationen afholdes af de paagaeldende medlemsstaters kompetente myndigheder i medfoer af en bemyndigelse, der fastsaetter licitationsbetingelserne. Disse betingelser skal sikre alle inden for Faellesskabet etablerede personer lige adgang til deltagelse.

Artikel 17c

1. For de i artikel 1, stk. 1, litra d), naevnte ikke denaturerede produkter, der udfoeres i uaendret stand, fastsaettes hver maaned et basisbeloeb for restitutionen.

Denne periodiske fastsaettelse kan dog suspenderes efter proceduren i artikel 41, hvis den periodiske fastsaettelse af restitutionen for hvidt sukker i uaendret stand er suspenderet. I dette tilfaelde ydes der ingen restitution.

2. Basisbeloebet for de i stk. 1 naevnte produkter, med undtagelse af sorbose, er lig med en hundrededel af et beloeb, der er beregnet under hensyn til:

a) forskellen mellem den interventionspris for hvidt sukker, der gaelder i omraadet med det stoerste overskud inden for Faellesskabet i den maaned, for hvilken basisbeloebet fastsaettes, og de paa verdensmarkedet konstaterede noteringer eller priser for hvidt sukker

b) noedvendigheden af at tilvejebringe ligevaegt mellem

- anvendelsen af Faellesskabets basisprodukter med henblik paa udfoersel af forarbejdede produkter til tredjelande, og

- anvendelsen af produkter fra disse lande, for hvilke foraedling kan finde sted under ordningen herom.

3. Basisbeloebet for restitutioner for sorbose er lig med restitutionsbasisbeloebet reduceret med en hundrededel af den produktionsrestitution, der gaelder i henhold til forordning (EOEF) nr. 1010/86, for de produkter, der er anfoert i bilaget til naevnte forordning.

4. Basisbeloebet kan begraenses til at gaelde for visse af de i artikel 1, stk. 1, litra d), naevnte produkter.

Artikel 18

1. I det omfang, det er noedvendigt, for at den faelles markedsordning for sukker kan fungere bedst muligt, kan Raadet, der traeffer afgoerelse paa forslag af Kommissionen efter afstemningsproceduren i traktatens artikel 43, stk. 2, helt eller delvis udelukke anvendelsen af proceduren for aktiv foraedling

- for de i artikel 1, stk. 1, litra a) og d), naevnte produkter

- i saerlige tilfaelde for de i artikel 1, stk. 1, naevnte produkter, naar de er bestemt til fremstilling af varer, der er naevnt i bilag I.

2. Hvis den i stk. 1 omhandlede situation er af saerlig hastende karakter, og Faellesskabets marked forstyrres eller trues af forstyrrelse paa grund af proceduren for aktiv foraedling, kan bestemmelserne i stk. 1 fraviges, og Kommissionen traeffer paa begaering af en medlemsstat eller paa eget initiativ de noedvendige foranstaltninger, som meddeles Raadet og medlemsstaterne; de paagaeldende foranstaltninger kan ikke anvendes i mere end seks maaneder og traeder straks i kraft. Har Kommissionen faaet forelagt en begaering fra en medlemsstat, traeffer den afgoerelse herom senest en uge efter begaeringens modtagelse.

3. Enhver medlemsstat kan indbringe den af Kommissionen trufne afgoerelse for Raadet inden for en frist paa en uge efter meddelelsesdagen. Raadet, der traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal, kan bekraefte, aendre eller ophaeve Kommissionens afgoerelse. Saafremt Raadet ikke senest tre maaneder efter, at det har faaet sagen forelagt, har truffet en afgoerelse, anses Kommissionens afgoerelse for ophaevet.

Artikel 19

1. De almindelige regler for fortolkningen af den kombinerede nomenklatur og de saerlige regler for dens anvendelse gaelder ved tariferingen af de produkter, der er omfattet af denne forordning; den toldnomenklatur, der foelger af anvendelsen af denne forordning, optages i den faelles toldtarif.

2. Medmindre andet er bestemt i denne forordning eller vedtaget i henhold til en af dens bestemmelser, er foelgende forbudt i samhandelen med tredjelande:

a) opkraevning af afgifter med en virkning svarende til told

b) anvendelse af kvantitative importrestriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning.

Artikel 20

1. Overstiger verdensmarkedsprisen paa sukker interventionsprisen, kan der opkraeves en eksportafgift for det paagaeldende sukker. Afgiften skal paalaegges, hvis cif-prisen for hvidt sukker eller for raasukker er hoejere end interventionsprisen forhoejet med et beloeb, der svarer til summen af 10 % af den interventionspris og den lagerafgift, der gaelder i det paagaeldende afsaetningsaar.

Eksportafgiften kan fastsaettes ved licitation. Naar der ikke er tale om licitation, er den afgift, der skal opkraeves, den, der gaelder paa eksportdagen.

2. Hvis cif-prisen for hvidt sukker eller for raasukker er hoejere end interventionsprisen forhoejet med et beloeb, der svarer til summen af 10 % af den interventionspris og den lagerafgift, der gaelder i det paagaeldende afsaetningsaar, kan Raadet paa forslag af Kommissionen efter afstemningsproceduren i traktatens artikel 43, stk. 2, beslutte at yde tilskud ved import af det paagaeldende produkt.

Hvis det konstateres, at

a) Faellesskabets forsyning, eller

b) forsyningen af et vigtigt forbrugsomraade i Faellesskabet

ikke laengere kan sikres ved hjaelp af Faellesskabets disponible maengder, traeffer Raadet paa forslag af Kommissionen efter afstemningsproceduren i traktatens artikel 43, stk. 2 afgoerelse om ydelse af tilskud ved import samt om reglerne herfor. Disse regler vedroerer navnlig maengden af hvidt sukker eller raasukker, der skal ydes tilskud til, varigheden af tilskudsperioden og i givet fald importomraaderne.

3. Efter proceduren i artikel 41 fastsaettes:

a) de i stk. 1 og 2 naevnte cif-priser

b) de oevrige gennemfoerelsesbestemmelser til denne artikel.

For de produkter, der er naevnt i artikel 1, stk. 1, litra b), c), d), f), g) og h), kan der fastsaettes bestemmelser, der svarer til bestemmelserne i stk. 1 og 2, efter proceduren i artikel 41.

4. De beloeb, der foelger af anvendelsen af denne artikel, fastsaettes af Kommissionen. Eksportafgifter, der fastsaettes ved licitation, fastsaettes imidlertid efter proceduren i artikel 41.

Artikel 21

1. Bliver Faellesskabets marked for et eller flere af de i artikel 1 naevnte produkter paa grund af import eller eksport udsat for eller truet af alvorlige forstyrrelser, som kan bringe virkeliggoerelsen af de i traktatens artikel 39 naevnte maal i fare, kan der anvendes egnede foranstaltninger i samhandelen med tredjelande, indtil forstyrrelsen eller faren herfor er ophoert.

Raadet, der traeffer afgoerelse paa forslag af Kommissionen efter afstemningsproceduren i traktatens artikel 43, stk. 2, vedtager de generelle gennemfoerelsesbestemmelser til dette stykke og fastsaetter de tilfaelde, hvor medlemsstaterne kan traeffe retsbevarende foranstaltninger, samt begraensningerne herfor.

2. Indtraeder den i stk. 1 naevnte situation, traeffer Kommissionen paa begaering af en medlemsstat eller paa eget initiativ bestemmelse om de noedvendige foranstaltninger, som meddeles medlemsstaterne og straks bringes i anvendelse. Har Kommissionen faaet forelagt en begaering fra en medlemsstat, traeffer den afgoerelse herom senest tre arbejdsdage efter begaeringens modtagelse.

3. Enhver medlemsstat kan inden for en frist paa tre arbejdsdage efter meddelelsesdagen indbringe den af Kommissionen trufne foranstaltning for Raadet. Raadet traeder straks sammen. Det kan ved kvalificeret flertal aendre eller ophaeve den paagaeldende foranstaltning.

4. Bestemmelserne i denne artikel anvendes under iagttagelse af de forpligtelser, der foelger af de aftaler, som er indgaaet i overensstemmelse med traktatens artikel 228, stk. 2.«

2) Artikel 26 aendres saaledes:

a) stk. 1, sidste punktum, affattes saaledes:

»Artikel 8, 9, 17 og 29 gaelder ikke for saadant sukker og artikel 9, 17 og 20 ikke for saadan isoglucose og saadan inulinsirup.«

b) i stk. 2 aendres »artikel 18« til »artikel 20«.

3) Artikel 35 aendres saaledes:

a) Stk. 1 affattes saaledes:

»1. Der anvendes ingen importtold ved import af praeferencesukker.«

b) I stk. 2 erstattes ordene »De i artikel 21, stk. 2, omhandlede« med »De i artikel 19, stk. 2, omhandlede«.

II. Raadets forordning (EOEF) nr. 431/68 (EFT nr. L 89 af 10. 4. 1968, s. 3)

Artikel 2 udgaar.

III. Raadets forordning (EOEF) nr. 766/68 (EFT nr. L 143 af 25. 6. 1968, s. 6), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 1489/76 (EFT nr. L 167 af 26. 6. 1976, s. 13)

Raadets forordning (EOEF) nr. 770/68 (EFT nr. L 143 af 25. 6. 1968, s. 16)

Raadets forordning (EOEF) nr. 226/72 (EFT nr. L 28 af 1. 2. 1972, s. 3)

Raadets forordning (EOEF) nr. 608/72 (EFT nr. L 75 af 28. 3. 1972, s. 5)

Ovennaevnte forordninger ophaeves.

BILAG V

FEDTSTOFFER

I. Raadets forordning nr. 136/66/EOEF (EFT nr. 172 af 30. 9. 1966, s. 3025/66), senest aendret ved forordning (EF) nr. 3179/93 (EFT nr. L 285 af 20. 11. 1993, s. 9)

1) Afsnit I affattes saaledes:

»AFSNIT I

Samhandelsordning

Artikel 2

1. Ved import til Faellesskabet i artikel 1, stk. 2, litra c), naevnte produkter og produkter henhoerende under KN-kode 0709 90 39, 0711 20 90, 2306 90 19, 1522 00 31 og 1522 00 39 skal der fremlaegges en importlicens.

Ved eksport af olivenolie fra Faellesskabet skal der fremlaegges en eksportlicens.

Ved eksport fra Faellesskabet af andre end de i artikel 1, stk. 2, naevnte produkter kan der eventuelt kraeves forelaeggelse af en eksportlicens.

Licensen udstedes af medlemsstaterne til enhver, der anmoder herom, uanset hvor i Faellesskabet han er etableret, uden at dette i oevrigt anfaegter anvendelsen af artikel 3.

Import- eller eksportlicensen gaelder for hele Faellesskabet. Licensudstedelsen er betinget af, at der stilles sikkerhed for opfyldelsen af forpligtelsen til at gennemfoere importen eller eksporten inden for licensens gyldighedsperiode; sikkerheden fortabes helt eller delvis, hvis transaktionen ikke eller kun delvis har fundet sted inden for naevnte frist, undtagen i tilfaelde af force majeure.

2. Licensernes gyldighedsperiode og de oevrige gennemfoerelsesbestemmelser til denne artikel fastsaettes efter proceduren i artikel 38.

Artikel 2a

Medmindre andet er fastsat i denne forordning, anvendes toldsatserne i den faelles toldtarif for de i artikel 1, stk. 2, naevnte produkter.

Artikel 2b

1. For at undgaa eller afhjaelpe skadelige virkninger for EF-markedet af import af nogle de i artikel 1, stk. 2, litra c), d) og e), naevnte produkter, paalaegges importen til satsen i den faelles toldtarif af et eller flere af disse produkter en tillaegsimporttold, hvis betingelserne i artikel 5 i den aftale om landbrug, der er indgaaet i overensstemmelse med traktatens artikel 228 under de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-rundens regi, er opfyldt, undtagen i tilfaelde hvor importen ikke risikerer at skabe forstyrrelser paa EF-markedet, eller virkningerne ikke staar i forhold til det maal, der soeges opnaaet.

2. De udloesningspriser, under hvilke der kan paalaegges en tillaegsimporttold, er dem, Faellesskabet meddeler Verdenshandelsorganisationen.

De maengder, der skal overskrides, for at der paalaegges en tillaegsimporttold, fastlaegges navnlig paa grundlag af importen til Faellesskabet i de tre aar, der gaar forud for det aar, hvori de i stk. 1 naevnte skadelige virkninger opstaar eller vil kunne opstaa.

3. De importpriser, der tages i betragtning ved paalaeggelse af en tillaegsimporttold, fastlaegges paa grundlag af cif-importpriserne for den paagaeldende sending.

Med henblik herpaa kontrolleres cif-importpriserne paa grundlag af de repraesentative priser for det paagaeldende produkt paa verdensmarkedet eller EF-importmarkedet.

4. Kommissionen fastsaetter gennemfoerelsesbestemmelserne til denne artikel ifoelge proceduren i artikel 30. De omfatter navnlig:

a) en fastlaeggelse af de produkter, for hvilke der kan anvendes tillaegsimporttold i henhold til artikel 5 i landbrugsaftalen

b) de oevrige kriterier, som er noedvendige for at sikre, at stk. 1 anvendes i overensstemmelse med artikel 5 i naevnte aftale.

Artikel 3

1. For at muliggoere eksport af olivenolie samt rybs- og rapsfroe, der er hoestet i Faellesskabet, paa grundlag af de noteringer eller priser, der gaelder paa verdensmarkedet for disse produkter, og inden for de graenser, der foelger af aftaler, der er indgaaet i overensstemmelse med traktatens artikel 228, kan forskellen mellem disse noteringer eller priser og priserne i Faellesskabet i fornoedent omfang udlignes ved en eksportrestitution.

2. For tildeling af de maengder, der kan eksporteres med restitution, skal den fremgangsmaade, der fastlaegges vaere:

a) den, der passer bedst til produktets art og til situationen paa det paagaeldende marked, saaledes at de disponible ressourcer udnyttes saa effektivt som muligt, under hensyn til EF-eksportens effektivitet og struktur, uden at dette dog maa foere til forskelsbehandling mellem smaa og store erhvervsdrivende

b) den administrativt set mindst byrdefulde for de erhvervsdrivende under hensyn til kravene til forvaltningen

c) af en saadan art, at der ikke sker nogen form for forskelsbehandling mellem de beroerte erhvervsdrivende.

3. Restitutionen er ens for hele Faellesskabet.

Den kan differentieres efter bestemmelsessted, naar verdensmarkedssituationen eller saerlige krav paa visse markeder goer dette noedvendigt. For saa vidt angaar olivenolie, kan restitutionen endvidere fastsaettes paa forskellige niveauer alt efter kvalitet og praesentation, naar verdensmarkedssituationen eller saerlige krav paa visse markeder goer dette noedvendigt.

Restitutionerne fastsaettes efter proceduren i artikel 38. Fastsaettelsen for olivenolie kan bl. a. ske.

a) med regelmaessige tidsintervaller

b) ved licitation, hvis markedssituationen berettiger det.

For olivenolies vedkommende kan licitationen begraenses til visse bestemmelseslande, kvantiteter, kvaliteter og praesentationsformer.

Medmindre fastsaettelsen sker ved licitation fastsaettes restitutionens stoerrelse mindst en gang om maaneden. Restitutionerne kan om fornoedent aendres af Kommissionen inden for tidsintervallet efter anmodning fra en medlemsstat eller paa Kommissionens eget initiativ.

4. Restitutionerne for olivenolie fastsaettes under hensyn til foelgende:

a) situationen og den forventede udvikling af

- priserne for olivenolie og de disponible maengder paa Faellesskabets marked

- verdensmarkedspriserne for olivenolie

b) de begraensninger, der er en foelge af de aftaler, der indgaas i henhold til traktatens artikel 228.

Hvis verdensmarkedssituationen imidlertid ikke goer det muligt at fastsaette de gunstigste noteringer for olivenolie, kan fastsaettelsen ske paa baggrund af markedsprisen for de vigtigste konkurrerende vegetabilske olier og den difference, der i loebet af en repraesentativ periode konstateres mellem denne pris og prisen paa olivenolie.

Restitutionen maa ikke vaere stoerre end differencen mellem prisen paa olivenolie i Faellesskabet og verdensmarkedsprisen, eventuelt korrigeret for at tage hensyn til udgifterne til eksport af disse produkter til dette marked.

5. Restitutionerne for rybs- og rapsfroe fastsaettes under hensyntagen til:

a) de priser, der i Faellesskabet anvendes paa de forskellige markeder, der er repraesentative for forarbejdning og eksport, samt prisniveauet for rybs- og rapsfroe paa EF-markedet og den forventede prisudvikling for disse produkter

b) situationen i Faellesskabet og de disponible maengder af disse produkter i forhold til efterspoergslen

c) de gunstigste priser paa de forskellige importerende tredjelandes markeder

d) omkostninger indtil afsendelsesstedet paa verdensmarkedet

e) det oekonomiske aspekt i forbindelse med de paataenkte udfoersler

f) de begraensninger, der er en foelge af de aftaler, der indgaas i henhold til traktatens artikel 228.

6. Restitutionen ydes kun paa begaering og mod fremlaeggelse af den relevante eksportlicens.

7. Det restitutionsbeloeb, der skal anvendes ved eksport af olivenolie samt rybs- og rapsfroe, er det, der gaelder paa dagen for licensansoegningen, og hvis der er tale om differentierede restitutioner, som gaelder samme dag

a) paa det i licensen angivne bestemmelsessted, eller eventuelt

b) paa det faktiske bestemmelsessted, hvis dette afviger fra det bestemmelsessted, der er anfoert paa licensen. I saa fald maa beloebet ikke overstige det beloeb, der gaelder paa det i licensen angivne bestemmelsessted.

For at undgaa misbrug af fleksibiliteten i dette stykke kan der traeffes passende foranstaltninger.

8. Stk. 6 og 7 kan efter proceduren i artikel 38 fraviges for olivenolie og rybs- og rapsfroe, hvis der ydes restitution for disse i forbindelse med foedevarehjaelp.

9. Overholdelse af de maengdemaessige begraensninger, der er en foelge af de aftaler, der er indgaaet i henhold til traktatens artikel 228, sikres paa grundlag af de eksportlicenser, der udstedes for de deri fastsatte referenceperioder, og som gaelder for de paagaeldende produkter. For saa vidt angaar overholdelsen af de forpligtelser, der foelger af de aftaler, der er indgaaet inden for rammerne af handelsforhandlingerne under Uruguay-runden, beroeres licensernes gyldighed ikke af referenceperiodens udloeb.

10. Gennemfoerelsesbestemmelserne til denne artikel, herunder bestemmelser vedroerende genfordelingen af de ikke tildelte eller ikke opbrugte maengder, der kan eksporteres, vedtages efter proceduren i artikel 38.

Artikel 3a

1. De almindelige regler for fortolkningen af den kombinerede nomenklatur og de saerlige regler for dens anvendelse gaelder ved tariferingen af de produkter, der er omfattet af denne forordning; den toldnomenklatur, der foelger af anvendelsen af denne forordning, optages i den faelles toldtarif.

2. Medmindre andet er fastsat i denne forordning eller vedtaget i henhold til en af dens bestemmelser, er foelgende forbudt i samhandelen med tredjelande:

- opkraevning af afgifter med en virkning svarende til told

- anvendelse af kvantitative restriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning.

Artikel 3b

1. Bliver Faellesskabets marked for et eller flere af de i artikel 1, stk. 2, naevnte produkter paa grund af import eller eksport udsat for eller truet af alvorlige forstyrrelser, som kan bringe virkeliggoerelsen af de i traktatens artikel 39 naevnte maal i fare, kan der anvendes egnede foranstaltninger i samhandelen med tredjelande, indtil forstyrrelsen eller truslen herom er ophoert.

Raadet, der traeffer afgoerelse efter afstemningsproceduren i traktatens artikel 43, vedtager de almindelige gennemfoerelsesbestemmelser til denne artikel.

2. Hvis den i stk. 1 naevnte situation indtraeder, traeffer Kommissionen paa begaering af en medlemsstat eller paa eget initiativ bestemmelse om de noedvendige foranstaltninger, som meddeles medlemsstaterne og straks bringes i anvendelse. Har Kommissionen faaet forelagt en begaering fra en medlemsstat, traeffer den afgoerelse herom senest tre arbejdsdage efter begaeringens modtagelse.

3. Medlemsstaterne kan inden for en frist paa tre arbejdsdage efter meddelelsesdagen indbringe den af Kommissionen trufne foranstaltning for Raadet. Raadet traeder straks sammen. Det kan ved kvalificeret flertal aendre eller ophaeve den paagaeldende foranstaltning.

4. Bestemmelserne i denne artikel anvendes under iagttagelse af de forpligtelser, der foelger af de aftaler, som er indgaaet i overensstemmelse med traktatens artikel 228, stk. 2.«

2) Artikel 4, stk. 1, affattes saaledes:

»1. Der fastsaettes aarligt for Faellesskabet en producentindikativpris, en interventionspris og en repraesentativ markedspris for olivenolie.

Hvis de elementer, der er lagt til grund for fastsaettelsen af den repraesentative markedspris for olivenolie, i loebet af et produktionsaar undergaar en aendring, som paa grundlag af kriterier, der skal fastsaettes efter proceduren i artikel 38, kan betragtes som maerkbar, traeffes der efter samme procedure afgoerelse om i loebet af produktionsaaret at aendre den repraesentative markedspris.

I dette tilfaelde kan forbrugsstoetten og de i artikel 11, stk. 5 og 6, naevnte procentdele af denne stoette, som opkraeves, aendres efter samme procedure.«

3) Artikel 9, 14, 15, 16, 17, 18 og 19 udgaar.

4) Artikel 20 affattes saaledes:

»Artikel 20

1. Ved eksport af olivenolie til tredjelande kan der, hvis verdensmarkedsnoteringerne ligger over Faellesskabets pris, opkraeves en afgift til udligning af forskellen mellem disse priser.

2. Med hensyn til uraffineret olivenolie maa afgiften ikke vaere stoerre end cif-prisen paa olivenolie fratrukket den repraesentative markedspris, som er fastsat i henhold til artikel 4 og 6. Cif-prisen fastsaettes ud fra de gunstigste indkoebsmuligheder paa verdensmarkedet, idet priserne korrigeres afhaengigt af eventuelle forskelle i de paagaeldende produkters betegnelse eller kvalitet.

Med hensyn til raffineret olivenolie maa afgiften ikke vaere stoerre end cif-prisen som naevnt i foerste afsnit fratrukket den repraesentative markedspris, idet differencen efter omstaendighederne multipliceres med en koefficient paa 111 svarende til den maengde jomfruolie, der er noedvendig til fremstilling af 100 kg raffineret olivenolie, eller med en koefficient paa 149 svarende til den maengde raa olie af olivenpresserester, der er noedvendig til fremstilling af 100 kg raffineret olie af olivenpresserester.

3. Eksportafgiften fastsaettes af Kommissionen.

4. Gennemfoerelsesbestemmelserne til denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 38.«

5) Artikel 20a affattes saaledes:

»Artikel 20a

1. Olivenolie, der anvendes til fremstilling af fiskekonserves henhoerende under KN-kode 1604 bortset fra underposition 1604 30, konserves af krebs- og bloeddyr henhoerende under KN-kode 1605 og groentsagskonserves henhoerende under KN-kode 2001, 2002, 2003, 2004, og 2005, er omfattet af en ordning med produktionsrestitution.

2. Restitutionens stoerrelse fastsaettes paa grundlag af forskellen mellem priserne paa verdensmarkedet og EU-markedet. I denne forbindelse tages der hensyn til:

- importbelastningen for olivenolie henhoerende under underpositionen KN 1509 90 00 i loebet af en referenceperiode

- de elementer, der anvendes ved fastsaettelsen af eksportrestitutionerne for olivenolie henhoerende under underposition KN 1509 90 00 i loebet af en referenceperiode.

Hvis den olivenolie, der anvendes til fremstilling af konserves, er fremstillet i Faellesskabet, er restitutionen dog lig med det i foerste afsnit omhandlede beloeb, forhoejet med et beloeb svarende til den forbrugerstoette, der er gaeldende paa dagen for restitutionens anvendelse.

3. En restitution, der er fastsat tidligere, viderefoeres, naar forskellen mellem denne restitution og den nye restitution ikke overskrider et vist beloeb, som skal fastsaettes naermere.

4. I tilfaelde af en betydelig aendring i den repraesentative markedspris i begyndelsen af restitutionens gyldighedsperiode, kan der endvidere for fastsaettelsen af restitutionen tages hensyn til forskellen mellem den nye repraesentative pris og den hidtidige pris.

5. Der opnaas ret til restitution i det oejeblik, olien anvendes til fremstilling af konserves. Medlemsstaterne sikrer gennem en kontrolordning, at restitutionen udelukkende tildeles for olivenolie, der anvendes til fremstilling af konserves som omhandlet i stk. 1.

6. Kommissionen fastsaetter hver anden maaned produktionsrestitutionen.

7. Gennemfoerelsesbestemmelserne til denne artikel, herunder navnlig bestemmelserne vedroerende den i stk. 4 omhandlede kontrolordning, vedtages efter proceduren i artikel 38.«

6) Artikel 20b og 28 udgaar.

II. Forordning (EOEF) nr. 142/67 (EFT nr. L 125 af 26. 6. 1967, s. 2461/67), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 2429/72 (EFT nr. L 264 af 23. 11. 1972, s. 1)

Forordning (EOEF) nr. 143/67 (EFT nr. L 125 af 26. 6. 1967, s. 2463/67), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 2077/71 (EFT nr. L 220 af 30. 9. 1971, s. 1)

Forordning (EOEF) nr. 19/69 (EFT nr. L 3 af 7. 1. 1969, s. 2), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 2429/72 (EFT nr. L 264 af 23. 11. 1972, s. 1)

Forordning (EOEF) nr. 2596/69 (EFT nr. L 324 af 27. 12. 1969, s. 12)

Forordning (EOEF) nr. 1076/71 (EFT nr. L 116 af 28. 5. 1971, s. 2)

Forordning (EOEF) nr. 443/72 (EFT nr. L 54 af 3. 3. 1972, s. 3), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 2560/77 (EFT nr. L 303 af 28. 11. 1977, s. 1)

Forordning (EOEF) nr. 1569/72 (EFT nr. L 167 af 25. 7. 1972, s. 9), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 2206/90 (EFT nr. L 201 af 31. 1. 1990, s. 11)

Forordning (EOEF) nr. 2751/78 (EFT nr. L 331 af 28. 11. 1978, s. 5)

Forordning (EOEF) nr. 591/79 (EFT nr. L 78 af 30. 3. 1979, s. 2), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 2903/89 (EFT nr. L 280 af 29. 9. 1989, s. 3)

Forordning (EOEF) nr. 1594/83 (EFT nr. L 163 af 22. 6. 1983, s. 44), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 1321/90 (EFT nr. L 132 af 23. 5. 1990, s. 15)

Forordning (EOEF) nr. 1491/85 (EFT nr. L 151 af 10. 6. 1985, s. 15), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 1724/91 (EFT nr. L 162 af 26. 6. 1991, s. 35)

Forordning (EOEF) nr. 2194/85 (EFT nr. L 204 af 2. 8. 1985, s. 7), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 1725/91 (EFT nr. L 162 af 26. 6. 1991, s. 35)

Forordning (EOEF) nr. 1650/86 (EFT nr. L 145 af 30. 5. 1986, s. 8)

Ovennaevnte forordninger ophaeves.

BILAG VI

HOER OG HAMP

I. Raadets forordning (EOEF) nr. 1308/70 af 29. juni 1970 (EFT nr. L 146 af 4. 7. 1970, s. 1), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 1557/93 (EFT nr. L 154 af 25. 6. 1993, s. 26)

Artikel 7 og 8 affattes saaledes:

»Artikel 7

Medmindre andet er fastsat i denne forordning eller vedtaget i henhold til en af dens bestemmelser, er foelgende forbudt i samhandelen med tredjelande:

- opkraevning af afgifter med en virkning svarende til told

- anvendelse af kvantitative restriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning.

Artikel 8

1. Denne artikel finder anvendelse, medmindre medlemsstaterne har fastsat mere restriktive bestemmelser.

2. Raahamp henhoerende under KN-kode 5302 10 00 og som stammer fra tredjelande, maa kun indfoeres, hvis produktet opfylder betingelserne i artikel 4, stk. 1, og hvis det godtgoeres, at indholdet af tetrahydrocannabinol ikke er hoejere end det, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 4, stk. 4.

3. Der maa kun indfoeres froe af hampesorter henhoerende under KN-kode 1207 99 10 fra tredjelande, som kan give de garantier, der er naevnt i artikel 4, stk. 1, og som er opfoert paa den liste, der skal udfaerdiges.

4. Enhver import til Faellesskabet af de i stk. 2 og 3 omhandlede produkter skal underkastes en kontrol med henblik paa at sikre, at betingelserne i denne artikel er overholdt.

Hvis betingelserne er overholdt, udsteder den importerende medlemsstat et overensstemmelsescertifikat.

5. Tilladelse til import af hampefroe henhoerende under KN-kode 1207 99 91 gives kun til:

- forskningsinstitutter eller -organer

- fysiske eller juridiske personer, som kan godtgoere, at deres aktiviteter paa det paagaeldende omraade er tilstraekkeligt omfattende.

6. Enhver indfoersel af froe, jf. stk. 5, der foretages af personer som omhandlet i andet led herunder skal underkastes en kontrolordning, der finder anvendelse, indtil froeene faar anden anvendelse end til udsaaning.

7. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen, hvilke bestemmelser de vedtager for at sikre den i stk. 6 omhandlede kontrol, inden disse traeder i kraft. Hvis bestemmelserne ikke goer det muligt at gennemfoere denne kontrol effektivt, vedtages der efter proceduren i artikel 12 aendringer, som den paagaeldende medlemsstat skal foretage i disse bestemmelser.

8. Gennemfoerelsesbestemmelserne til dette stykke vedtages efter proceduren i artikel 12.

Artikel 8a

1. Bliver Faellesskabets marked for et eller flere af de i artikel 1 naevnte produkter paa grund af importen eller eksporten udsat for eller truet af alvorlige forstyrrelser, som kan bringe virkeliggoerelsen af de i traktatens artikel 39 naevnte maal i fare, kan der anvendes egnede foranstaltninger i samhandelen med tredjelande, indtil forstyrrelsen eller truslen herom er ophoert.

Raadet, der traeffer afgoerelse paa forslag af Kommissionen efter afstemningsproceduren i traktatens artikel 43, stk. 2, vedtager almindelige gennemfoerelsesbestemmelser til dette stykke og fastlaegger de tilfaelde, hvor medlemsstaterne kan traeffe beskyttelsesforanstaltninger, og graenserne herfor.

2. Hvis den i stk. 1 naevnte situation indtraeder, traeffer Kommissionen paa begaering af en medlemsstat eller paa eget initiativ bestemmelse om de noedvendige foranstaltninger, som meddeles medlemsstaterne og straks bringes i anvendelse. Har Kommissionen faaet forelagt en begaering fra en medlemsstat, traeffer den afgoerelse herom senest tre arbejdsdage efter begaeringens modtagelse.

3. Medlemsstaterne kan inden for en frist paa tre arbejdsdage efter meddelelsesdagen indbringe den af Kommissionen trufne foranstaltning for Raadet. Raadet traeder straks sammen. Det kan med kvalificeret flertal aendre eller ophaeve den paagaeldende foranstaltning.

4. Bestemmelserne i denne artikel anvendes under iagttagelse af de forpligtelser, der foelger af de aftaler, som er indgaaet i overensstemmelse med traktatens artikel 228, stk. 2.«

II. Raadets forordning (EOEF) nr. 1430/82 (EFT nr. L 162 af 12. 6. 1982, s. 27), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 2058/84 (EFT nr. L 191 af 19. 7. 1984, s. 5)

Artikel 2 udgaar.

III. Raadets forordning (EOEF) nr. 2059/84 (EFT nr. L 191 af 19. 7. 1984, s. 6)

Artikel 2, 3 og 4 udgaar.

IV. Raadets forordning (EOEF) nr. 1054/72 (EFT nr. L 120 af 25. 5. 1972, s. 1)

Denne forordning ophaeves.

BILAG VII

MEJERIPRODUKTER

I. Raadets forordning (EOEF) nr. 804/68 (EFT nr. L 148 af 28. 6. 1968, s. 13), senest aendret ved forordning (EF) nr. 2807/94 (EFT nr. L 298 af 19. 11. 1994, s. 1)

1) Artikel 4 udgaar.

2) Afsnit III affattes saaledes:

»AFSNIT III

Regler for samhandelen med tredjelande

Artikel 13

1. Ved import til Faellesskabet af de i artikel 1 naevnte produkter kraeves der fremlagt en importlicens. Ved eksport af disse produkter fra Faellesskabet kan der kraeves fremlagt en eksportlicens.

2. Licensen udstedes af medlemsstaterne til enhver, der anmoder herom, uanset hvor i Faellesskabet han er etableret, uden at dette i oevrigt anfaegter anvendelsen af artikel 16 og 17.

Licensen gaelder for hele Faellesskabet. Licensudstedelsen er betinget af, at der stilles sikkerhed for opfyldelsen af forpligtelsen til at gennemfoere importen eller eksporten inden for licensens gyldighedsperiode; sikkerheden fortabes helt eller delvis, hvis transaktionen ikke eller kun delvis har fundet sted inden for naevnte frist, undtagen i tilfaelde af force majeure.

3. Efter proceduren i artikel 30 fastsaettes:

a) fortegnelsen over de produkter, for hvilke der kraeves eksportlicens

b) licensernes gyldighedsperiode

c) de oevrige gennemfoerelsesbestemmelser til denne artikel.

Artikel 14

Medmindre andet er fastsat i denne forordning, anvendes toldsatsen i den faelles toldtarif for de i artikel 1 naevnte produkter.

Artikel 15

1. For at undgaa eller afhjaelpe skadelige virkninger for EF-markedet af import af nogle af de i artikel 1, naevnte produkter, paalaegges importen til satsen i den faelles toldtarif af et eller flere af disse produkter en tillaegsimporttold, hvis betingelserne i artikel 5 i den aftale om landbrug, der er indgaaet i overensstemmelse med traktatens artikel 228 under de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-rundens regi, er opfyldt, undtagen i tilfaelde hvor importen ikke risikerer at skabe forstyrrelser paa EF-markedet, eller virkningerne ikke staar i forhold til det maal, der soeges opnaaet.

2. De udloesningspriser, under hvilke der kan paalaegges en tillaegsimporttold, er dem, Faellesskabet meddeler Verdenshandelsorganisationen.

De maengder, der skal overskrides, for at der paalaegges en tillaegsimporttold, fastlaegges navnlig paa grundlag af importen til Faellesskabet i de tre aar, der gaar forud for det aar, hvori de i stk. 1 naevnte skadelige virkninger opstaar eller vil kunne opstaa.

3. De importpriser, der tages i betragtning ved paalaeggelse af en tillaegsimporttold, fastlaegges paa grundlag af cif-importpriserne for den paagaeldende sending.

Med henblik herpaa kontrolleres cif-importpriserne paa grundlag af de repraesentative priser for det paagaeldende produkt paa verdensmarkedet eller EF-importmarkedet.

4. Kommissionen fastsaetter gennemfoerelsesbestemmelserne til denne artikel ifoelge proceduren i artikel 30. De omfatter navnlig:

a) de produkter, for hvilke der kan anvendes tillaegsimporttold i henhold til artikel 5 i landbrugsaftalen

b) de oevrige kriterier, som er noedvendige for at sikre, at stk. 1 anvendes i overensstemmelse med artikel 5 i naevnte aftale.

Artikel 16

1. De toldkontingenter for de i artikel 1 naevnte produkter, der foelger af de aftaler, der er indgaaet inden for rammerne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, aabnes og forvaltes efter bestemmelser, der er fastlagt efter proceduren i artikel 30.

2. Forvaltningen af kontingenterne kan gennemfoeres efter en af foelgende metoder eller ved en kombination af disse metoder:

- en metode, der er baseret paa den kronologiske raekkefoelge af indgivelsen af ansoegninger (efter »foerst til moelle«-princippet)

- en metode, der gaar ud paa fordeling i forhold til maengder, der er indgivet ansoegning for (efter den saakaldte metode med »samtidig behandling«)

- en metode, hvor der tages hensyn til de traditionelle handelsstroemme (efter den saakaldte metode »traditionelle/nye moenstre«).

Der kan fastsaettes andre hensigtsmaessige metoder.

De maa ikke medfoere forskelsbehandling af de beroerte erhvervsdrivende.

3. Forvaltningsmetoden skal i givet fald tage hensyn til forsyningsbehovene paa Faellesskabets marked og noedvendigheden af at sikre ligevaegten paa dette marked, og idet der dog kan tages udgangspunkt i metoder, der eventuelt tidligere er blevet anvendt til forvaltning af kontingenter svarende til dem, der er omhandlet i stk. 1, jf. dog de rettigheder, der foelger af de aftaler, der er indgaaet inden for rammerne af handelsforhandlingerne under Uruguay-runden.

4. De i stk. 1 omhandlede bestemmelser fastsaetter aabning af aarlige kontingenter, fastlaegger om noedvendigt, med en hensigtsmaessig tidsfordeling, den forvaltningsmetode, der skal anvendes, og omfatter, hvis dette er relevant:

a) bestemmelser, der giver sikkerhed for produktets art, afsendelsessted og oprindelse

b) bestemmelser om anerkendelse af det dokument, der muliggoer kontrol af garantierne med henblik paa den i litra a) naevnte sikkerhed, og

c) betingelserne for udstedelse af importlicenser og licensernes gyldighedsperiode.

Artikel 17

1. For at muliggoere eksport af de i artikel 1 naevnte produkter i uaendret stand eller i form af varer, som er anfoert i bilaget, hvis det drejer sig om produkter, der er naevnt i artikel 1, litra a), b), c), d), e) og g), paa grundlag af de priser, der gaelder i den internationale handel, og inden for de graenser, der foelger af aftaler, der er indgaaet i overensstemmelse med traktatens artikel 228, kan forskellen mellem disse priser og priserne i Faellesskabet i fornoedent omfang udlignes ved en eksportrestitution.

Eksportrestitutionen for de i artikel 1 naevnte produkter i form af varer, der er anfoert i bilaget, kan ikke vaere stoerre end den, der gaelder for disse produkter, naar de udfoeres i uaendret stand.

2. For saa vidt angaar tildeling af de maengder, der kan eksporteres med restitution, skal den fremgangsmaade, der fastlaegges, vaere:

a) den, der passer bedst til produktets art og til situationen paa det paagaeldende marked, saaledes at de disponible ressourcer udnyttes saa effektivt som muligt, under hensyn til EF-eksportens effektivitet og struktur, uden at dette dog maa foere til forskelsbehandling mellem store og smaa erhvervsdrivende

b) den, der administrativt set er mindst byrdefuld for de erhvervsdrivende under hensyn til kravene til forvaltningen

b) af en saadan art, at der ikke sker nogen form for forskelsbehandling mellem de beroerte erhvervsdrivende.

3. Restitutionen er ens for hele Faellesskabet.

Den kan differentieres efter destination, naar situationen i den internationale handel eller saerlige krav paa visse markeder goer dette noedvendigt.

Restitutionerne fastsaettes efter proceduren i artikel 30. Fastsaettelsen kan ske:

a) med regelmaessige tidsintervaller

b) ved licitation for de produkter, som denne metode hidtil har vaeret fastsat for.

Medmindre fastsaettelsen sker ved licitation fastsaettes listen over produkter, for hvilke der ydes restitution, samt restitutionens stoerrelse mindst en gang hver fjerde uge. Restitutionerne kan dog fastholdes paa samme niveau i mere end fire uger eller om fornoedent aendres af Kommissionen inden for tidsintervallet efter anmodning fra en medlemsstat eller paa Kommissionens eget initiativ. For de i artikel 1 naevnte produkter, der eksporteres i form af varer, der er naevnt i bilaget, kan der dog fastsaettes en anden rytme efter proceduren i artikel 16 i forordning (EF) nr. 3448/93.

4. Restitutionerne for de i artikel 1 naevnte produkter, som eksporteres i uaendret form, fastsaettes under hensyn til foelgende:

a) situationen og den forventede udvikling af

- priserne for maelk og mejeriprodukter og de disponible maengder paa Faellesskabets marked

- priserne for maelk og mejeriprodukter i den internationale handel

b) de afsaetningsomkostninger og de gunstigste omkostninger i forbindelse med transporten fra Faellesskabets markeder til Faellesskabets eksporthavne eller andre udfoerselssteder samt transportomkostningerne mv. til bestemmelseslandet

c) maalet med den faelles markedsordning for maelk og mejerisektoren, som er at sikre disse markeder en naturlig udvikling, for saa vidt angaar priser og handel

d) de begraensninger, der er en foelge af de aftaler, der indgaas i henhold til traktatens artikel 228

e) behovet for at undgaa forstyrrelser paa Faellesskabets marked

f) det oekonomiske aspekt i forbindelse med de paataenkte udfoersler.

Der tages desuden saerligt hensyn til noedvendigheden af at skabe ligevaegt mellem anvendelsen af Faellesskabets basisprodukter med henblik paa eksport til tredjelande af forarbejdede produkter og anvendelsen af produkter fra disse lande, der tillades importeret til foraedling.

5. For de i artikel 1 naevnte produkter, som eksporteres i uaendret form:

a) fastsaettes de i stk. 1 naevnte priser i Faellesskabet under hensyn til de priser, som med henblik paa udfoersel viser sig at vaere de gunstigste

b) fastsaettes de i stk. 1 naevnte priser i den internationale handel saerlig under hensyn til:

a) de faktiske priser paa tredjelandenes markeder

b) de gunstigste priser ved indfoersel til tredjelande, der er bestemmelseslande, fra andre tredjelande

c) de i de eksporterende tredjelande konstaterede producentpriser, i givet fald under hensyn til de tilskud, der ydes af disse lande

d) tilbudspriserne franko Faellesskabets graense.

6. For produkter, der er naevnt i artikel 1, og som eksporteres i uaendret stand, ydes restitutionen kun paa begaering og mod fremlaeggelse af den paagaeldende eksportlicens.

7. Det restitutionsbeloeb, der skal anvendes ved eksport af de i artikel 1 naevnte produkter i uaendret stand, er det, der gaelder paa dagen for licensansoegningen, og hvis der er tale om differentierede restitutioner, som gaelder samme dag

a) for den i licensen angivne destination

b) for den faktiske destination, hvis denne afviger fra den destination, der er anfoert paa licensen. I saa fald maa beloebet ikke overstige det beloeb, der gaelder for den i licensen angivne destination.

For at undgaa misbrug af fleksibiliteten i dette stykke kan der traeffes passende foranstaltninger.

8. Bestemmelserne i stk. 6 og 7 kan efter proceduren i artikel 16 i forordning (EF) nr. 3448/93 udvides til at omfatte de i artikel 1 naevnte produkter, naar de eksporteres i form af varer, som er anfoert i bilaget.

9. Stk. 6 og 7 kan efter proceduren i artikel 30 fraviges for de i artikel 1 naevnte produkter, hvis der ydes restitution for disse i forbindelse med foedevarehjaelp.

10. Restitutionen ydes, naar det godtgoeres,

- at produkterne har oprindelse i Faellesskabet, medmindre stk. 11 finder anvendelse

- er udfoert fra Faellesskabet, og

- hvis der er tale om en differentieret restitution, har naaet den destination, der er anfoert paa licensen eller en anden destination, for hvilken restitutionen var fastsat, uden at dette beroerer stk. 7, litra b). Undtagelser fra denne bestemmelse kan dog finde sted i overensstemmelse med proceduren i stk. 7, saafremt der fastlaegges betingelser, der frembyder tilsvarende garantier.

11. Der ydes ingen eksportrestitution for produkter, der indfoeres fra tredjelande og genudfoeres til tredjelande, medmindre eksportoeren godtgoer,

- at det produkt, der skal udfoeres, er identisk med det tidligere indfoerte produkt, og

- at alle importafgifter paa dette produkt er blevet opkraevet ved indfoerslen.

I dette tilfaelde er restitutionen for hvert produkt lig med den ved indfoerslen opkraevede importafgift, saafremt denne er lige saa hoej eller lavere end restitutionen; hvis importafgiften ved indfoerslen er stoerre end restitutionen, er restitutionen lig med denne sidste.

12. For saa vidt angaar de i artikel 1 naevnte produkter, som eksporteres i form af varer, der er anfoert i bilaget, finder stk. 10 og 11 kun anvendelse paa varer med foelgende KN-koder:

- 1806 90 60 til 1806 90 90 (visse produkter med indhold af kakao)

- 1901 (visse naeringsmidler fremstillet af mel, osv.)

- 2106 90 99 (visse naeringsmidler, ikke naevnt andetsteds)

som har et stort indhold af mejeriprodukter.

13. Overholdelse af de maengdemaessige begraensninger, der er en foelge af de aftaler, der er indgaaet i henhold til traktatens artikel 228, sikres paa grundlag af de eksportlicenser, der udstedes for de deri fastsatte referenceperioder, og som gaelder for de paagaeldende produkter. For saa vidt angaar overholdelsen af de forpligtelser, der foelger af de aftaler, der er indgaaet inden for rammerne af handelsforhandlingerne under Uruguay-runden, beroeres eksportlicensernes gyldighed ikke af referenceperiodens udloeb.

14. Gennemfoerelsesbestemmelserne til denne artikel, herunder bestemmelser vedroerende genfordeling af de ikke tildelte eller ikke opbrugte maengder, der kan eksporteres, vedtages efter proceduren i artikel 30. Dog vedtages gennemfoerelsesbestemmelserne til stk. 8, 10, 11 og 12 for de i artikel 1 naevnte produkter, naar de eksporteres i form af varer, der er anfoert i bilaget, efter proceduren i artikel 16 i forordning (EF) nr. 3448/93.

Artikel 18

1. I det omfang, der er noedvendigt, for at den faelles markedsordning for maelk og mejeriprodukter kan fungere bedst muligt, kan Raadet paa forslag af Kommissionen efter afstemningsproceduren i traktatens artikel 43, stk. 2, i saerlige tilfaelde helt eller delvis udelukke anvendelsen af proceduren for aktiv foraedling for de i artikel 1 naevnte produkter, naar de er bestemt til fremstilling af produkter, der ligeledes er naevnt i artikel 1, eller af varer, der er naevnt i bilaget.

2. Hvis den i stk. 1 omhandlede situation er af saerlig hastende karakter, og Faellesskabets marked forstyrres eller trues af forstyrrelse paa grund af proceduren for aktiv foraedling, kan bestemmelserne i stk. 1 fraviges, og Kommissionen traeffer paa begaering af en medlemsstat eller paa eget initiativ de noedvendige foranstaltninger, som meddeles Raadet og medlemsstaterne; de paagaeldende foranstaltninger kan ikke anvendes i mere end seks maaneder, og traeder straks i kraft. Har Kommissionen faaet forelagt en begaering fra en medlemsstat, traeffer den afgoerelse herom senest en uge efter begaeringens modtagelse.

3. Enhver medlemsstat kan indbringe den af Kommissionen trufne afgoerelse for Raadet inden for en frist paa en uge efter meddelelsesdagen. Raadet, der traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal, kan bekraefte, aendre eller ophaeve Kommissionens afgoerelse. Saafremt Raadet ikke senest tre maaneder efter, at sagen er blevet forelagt, har truffet en afgoerelse, anses Kommissionens afgoerelses for ophaevet.

Artikel 19

1. De almindelige regler for fortolkningen af den kombinerede nomenklatur og de saerlige regler for dens anvendelse gaelder ved tariferingen af de produkter, der er omfattet af denne forordning; den toldnomenklatur, der foelger af anvendelsen af denne forordning, optages i den faelles toldtarif.

2. Medmindre andet er bestemt i denne forordning eller vedtaget i henhold til en af dens bestemmelser, er foelgende forbudt i samhandelen med tredjelande:

- opkraevning af afgifter med en virkning svarende til told.- anvendelse af kvantitative importrestriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning.

Artikel 20

1. Overstiger prisen franko graense for eller et flere af de i artikel 1 omhandlede produkter prisniveauet i Faellesskabet vaesentligt, og denne situation kan forventes at vedvare, saaledes at Faellesskabets marked forstyrres eller trues af forstyrrelse, kan der traeffes de i stk. 5 omhandlede foranstaltninger.

2. Der er tale om en vaesentlig overskridelse i den i stk. 1 anvendte betydning, naar prisen franko graense overstiger den interventionspris, der er fastsat for det paagaeldende produkt forhoejet med 15 % eller - for saa vidt angaar de produkter, som der ikke er fastsat nogen interventionspris for - en pris, som er afledt af interventionsprisen, og som skal fastsaettes efter proceduren i artikel 30 under hensyntagen til det paagaeldende produkts art og sammensaetning.

3. En situation, hvor prisen franko graense overstiger prisniveauet vaesentligt, kan forventes at vedvare, naar der er uligevaegt mellem udbud og efterspoergsel, og der er fare for at denne uligevaegt fortsaetter i betragtning af den forventede udvikling i produktionen og markedspriserne.

4. Faellesskabets marked forstyrres eller trues af forstyrrelse paa grund af den situation, der er omhandlet i denne artikel, naar det hoeje prisniveau i den internationale handel:

- hindrer import af mejeriprodukter til Faellesskabet, eller

- medfoerer eksport af mejeriprodukter fra Faellesskabet

saaledes at forsyningssikkerheden ikke laengere er sikret - eller der er fare for, at den ikke laengere kan sikres - inden for Faellesskabet.

5. Hvis de betingelser, der er omhandlet i de foregaaende stykker, er opfyldt, kan der traeffes afgoerelse om hel eller delvis suspension af opkraevning af eksportafgifter efter proceduren i artikel 30. Gennemfoerelsesbestemmelserne til denne artikel vedtages om noedvendigt efter samme procedure.

Artikel 21

1. Bliver Faellesskabets marked for et eller flere af de i artikel 1 naevnte produkter paa grund af importen eller eksporten udsat for eller truet af alvorlige forstyrrelser, som kan bringe virkeliggoerelsen af de i traktatens artikel 39 naevnte maal i fare, kan der i samhandelen med tredjelande anvendes egnede foranstaltninger, indtil forstyrrelsen eller faren herfor er ophoert.

Raadet, der traeffer afgoerelse paa forslag af Kommissionen efter afstemningsproceduren i traktatens artikel 43, stk. 2, vedtager de generelle gennemfoerelsesbestemmelser til dette stykke og fastsaetter de tilfaelde, hvor medlemsstaterne kan traeffe retsbevarende foranstaltninger, samt graenserne herfor.

2. Indtraeder den i stk. 1 naevnte situation, traeffer Kommissionen paa begaering af en medlemsstat eller paa eget initiativ bestemmelse om de noedvendige foranstaltninger, som meddeles medlemsstaterne og straks bringes i anvendelse. Har Kommissionen faaet forelagt en begaering fra en medlemsstat, traeffer den afgoerelse herom senest tre arbejdsdage efter begaeringens modtagelse.

3. Enhver medlemsstat kan inden for en frist paa tre arbejdsdage efter meddelelsesdagen indbringe den af Kommissionen trufne foranstaltning for Raadet. Raadet traeder straks sammen. Det kan ved kvalificeret flertal aendre eller ophaeve den paagaeldende foranstaltning.

4. Bestemmelserne i denne artikel anvendes under iagttagelse af de forpligtelser, der foelger af de aftaler, som er indgaaet i overensstemmelse med traktatens artikel 228, stk. 2.«

II. Raadets forordning (EOEF) nr. 876/68 (EFT nr. L 155 af 3. 7. 1968, s. 1), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 1344/86 (EFT nr. L 119 af 8. 5. 1986, s. 36)

Raadets forordning (EOEF) nr. 2115/71 (EFT nr. L 222 af 2. 10. 1971, s. 5)

Raadets forordning (EOEF) nr. 2180/71 (EFT nr. L 231 af 14. 10. 1971, s. 1)

Raadets forordning (EOEF) nr. 1603/74 (EFT nr. L 172 af 27. 6. 1974, s. 9)

Raadets forordning (EOEF) nr. 2915/79 (EFT nr. L 329 af 24. 12. 1979, s. 1), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 3798/91 (EFT nr. L 357 af 28. 12. 1991, s. 3)

Ovennaevnte forordninger ophaeves.

BILAG VIII

OKSEKOED

I. Raadets forordning (EOEF) nr. 805/68 (EFT nr. L 148 af 28. 6. 1968, s. 24), senest aendret ved forordning (EF) nr. 1884/94 (EFT nr. L 197 af 30. 7. 1994, s. 27)

1) Artikel 3 udgaar.

2) Afsnit II affattes saaledes:

»AFSNIT II

Samhandelen med tredjelande

Artikel 9

1. Ved import til Faellesskabet af de i artikel 1, stk. 1, litra a), naevnte produkter skal der fremlaegges en importlicens.

Ved import til Faellesskabet af de i artikel 1, stk. 1 litra b), naevnte produkter og ved eksport fra Faellesskabet af de i artikel 1, stk. 1, litra a) og b), naevnte produkter kan der kraeves fremlagt en import- eller eksportlicens.

Licensen udstedes af medlemsstaterne til enhver, der anmoder herom, uanset hvor i Faellesskabet han er etableret, uden at dette i oevrigt anfaegter anvendelsen af artikel 12 og 13.

Import- eller eksportlicensen gaelder for hele Faellesskabet. Licensudstedelsen er betinget af, at der stilles sikkerhed for opfyldelsen af forpligtelsen til at gennemfoere importen eller eksporten inden for licensens gyldighedsperiode; sikkerheden fortabes helt eller delvis, hvis transaktionen ikke eller kun delvis har fundet sted inden for naevnte frist, undtagen i tilfaelde af force majeure.

2. Licensernes gyldighedsperiode og de oevrige gennemfoerelsesbestemmelser til denne artikel fastsaettes efter proceduren i artikel 27.

Artikel 10

Medmindre andet er fastsat i denne forordning, anvendes toldsatserne i den faelles toldtarif for de i artikel 1 naevnte produkter.

Artikel 11

1. For at undgaa eller afhjaelpe skadelige virkninger for EF-markedet af import af bestemte landbrugsprodukter, paalaegges importen til toldsatsen i den faelles toldtarif af et eller flere af disse produkter en tillaegsimporttold, hvis betingelserne i artikel 5 i den aftale om landbrug, der er indgaaet i overensstemmelse med traktatens artikel 228 under de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-rundens regi, er opfyldt, undtagen i tilfaelde hvor importen ikke risikerer at skabe forstyrrelser paa EF-markedet, eller virkningerne ikke staar i forhold til det maal, der soeges opnaaet.

2. De udloesningspriser, under hvilke der kan paalaegges en tillaegsimporttold, er dem, Faellesskabet meddeler Verdenshandelsorganisationen.

De maengder, der skal overskrides, for at der paalaegges en tillaegsimporttold, fastlaegges navnlig paa grundlag af importen til Faellesskabet i de tre aar, der gaar forud for det aar, hvori de i stk. 1 naevnte skadelige virkninger opstaar eller vil kunne opstaa.

3. De importpriser, der tages i betragtning ved paalaeggelse af en tillaegsimporttold, fastlaegges paa grundlag af cif-importpriserne for den paagaeldende sending.

Med henblik herpaa kontrolleres cif-importpriserne paa grundlag af de repraesentative priser for det paagaeldende produkt paa verdensmarkedet eller EF-importmarkedet.

4. Kommissionen fastsaetter gennemfoerelsesbestemmelserne til denne artikel efter proceduren i artikel 30. De omfatter navnlig:

a) de produkter, for hvilke der kan anvendes tillaegsimporttold i henhold til artikel 5 i landbrugsaftalen

b) de oevrige kriterier, som er noedvendige for at sikre, at stk. 1 anvendes i overensstemmelse med artikel 5 i naevnte aftale.

Artikel 12

1. De toldkontingenter for de i artikel 1 naevnte produkter, der foelger af de aftaler, der er indgaaet inden for rammerne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, aabnes og forvaltes efter bestemmelser, der er fastlagt efter proceduren i artikel 27.

For saa vidt angaar importkontingentet paa 50 000 tons frosset koed henhoerende under KN-kode 0202 20 30, 0202 30 og 0206 29 91 og bestemt til forarbejdning forelaegger Kommissionen inden december hvert aar en statusrapport. Raadet, der traeffer afgoerelse om Kommissionens forslag med kvalificeret flertal, kan bestemme, at dette kontingent helt eller delvis vedroerer tilsvarende maengder kvalitetskoed og anvende en omregningssats paa 4,375.

2. Forvaltningen af kontingenterne kan gennemfoeres efter en af foelgende metoder eller ved en kombination af disse metoder:

- en metode, der er baseret paa den kronologiske raekkefoelge af indgivelsen af ansoegninger (efter »foerst til moelle«-princippet)

- en metode, der gaar ud paa fordeling i forhold til de maengder, der er indgivet ansoegning for (efter den saakaldte metode med »samtidig behandling«)

- en metode, hvor der tages hensyn til de traditionelle handelsstroemme (efter den saakaldte metode »traditionelle/nye moenstre«).

Der kan fastsaettes andre hensigtsmaessige metoder.

De maa ikke medfoere forskelsbehandling af de beroerte erhvervsdrivende.

3. Forvaltningsmetoden skal i givet fald tage hensyn til forsyningsbehovene paa Faellesskabets marked og til noedvendigheden af at sikre ligevaegten paa dette marked, idet der dog kan tages udgangspunkt i metoder, der tidligere er blevet anvendt til forvaltning af kontingenter svarende til dem, der er omhandlet i stk. 1, jf. dog de rettigheder, der foelger af de aftaler, der er indgaaet inden for rammerne af handelsforhandlingerne under Uruguay-runden.

4. De i stk. 1 omhandlede bestemmelser fastsaetter aabning af aarlige kontingenter, fastlaegger om noedvendigt, med en hensigtsmaessig tidsfordeling, den forvaltningsmetode, der skal anvendes, og omfatter, hvis dette er relevant:

a) bestemmelser, der giver sikkerhed for produktets art, afsendelsessted og oprindelse

b) bestemmelser om anerkendelse af det dokument, der muliggoer kontrol af garantierne med henblik paa den i litra a) naevnte sikkerhed, og

c) betingelserne for udstedelse af importlicenser og licensernes gyldighedsperiode.

Artikel 13

1. For at muliggoere eksport af de i artikel 1 naevnte produkter paa grundlag af de noteringer eller priser, der gaelder paa verdensmarkedet for disse produkter, og inden for de graenser, der foelger af aftaler, der er indgaaet i overensstemmelse med traktatens artikel 228, kan forskellen mellem disse noteringer eller priser og priserne i Faellesskabet udlignes ved en eksportrestitution.

2. For tildeling af de maengder, der kan eksporteres med restitution, skal den fremgangsmaade, der fastlaegges vaere:

a) den, der passer bedst til produktets art og til situationen paa det paagaeldende marked, saaledes at de disponible ressourcer udnyttes saa effektivt som muligt, under hensyn til EF-eksportens effektivitet og struktur, uden at dette dog maa foere til forskelsbehandling mellem store og smaa erhvervsdrivende

b) den der administrativt set er mindst byrdefuld for de erhvervsdrivende under hensyn til kravene til forvaltningen

c) af en saadan art, at der ikke sker nogen form for forskelsbehandling mellem de beroerte erhvervsdrivende.

3. Restitutionen er ens for hele Faellesskabet.

Den kan differentieres efter destination, naar situationen i den internationale handel eller saerlige krav paa visse markeder goer dette noedvendigt.

Restitutionerne fastsaettes efter proceduren i artikel 27. Fastsaettelsen kan ske:

a) med regelmaessige tidsintervaller

b) som et supplement ved licitation for begraensede maengder af produkter, for hvilke denne procedure forekommer hensigtsmaessig.

Medmindre fastsaettelsen sker ved licitation, fastsaettes listen over produkter, for hvilke der ydes restitution, samt restitutionens stoerrelse mindst en gang hver tredje maaned. Restitutionerne kan dog fastholdes paa samme niveau i mere end tre maaneder eller om fornoedent aendres af Kommissionen inden for tidsintervallet efter anmodning fra en medlemsstat eller paa Kommissionens eget initiativ.

4. Restitutionerne fastsaettes under hensyn til foelgende:

a) situationen og den forventede udvikling i

- priserne for oksekoedsprodukter og de disponible maengder paa Faellesskabets marked

- priserne for oksekoedsprodukter paa verdensmarkedet

b) maalet med den faelles markedsordning for oksekoed, som er at sikre disse markeder en ligevaegt og en naturlig udvikling, for saa vidt angaar priser og handel

c) de begraensninger, der er en foelge af de aftaler, der indgaas i henhold til traktatens artikel 228

d) behovet for at undgaa forstyrrelser paa Faellesskabets marked

e) det oekonomiske aspekt i forbindelse med de paataenkte udfoersler.

Der tages desuden saerligt hensyn til noedvendigheden af at skabe ligevaegt mellem anvendelsen af Faellesskabets basisprodukter med henblik paa eksport til tredjelande af forarbejdede produkter og anvendelsen af produkter fra disse lande, der tillades importeret til foraedling.

Der kan i oevrigt ved beregningen af stoerrelsen af restitutionen for de produkter, der er anfoert i bilaget i afsnit a), c) og d), og de produkter, der er anfoert i afsnit b) under underposition 0202 20 30, 0202 20 50, 0202 20 90, 0202 30 og 0206 29 91, tages hensyn til de faste koefficienter, der er fastsat for hvert af produkterne.

5. De i stk. 1 naevnte priser i Faellesskabet fastsaettes under hensyn til:

- priserne paa Faellesskabets repraesentative markeder

- eksportpriserne.

Fastsaettelsen af de i stk. 1 naevnte priser i den internationale handel sker under hensyn til:

- de faktiske priser paa tredjelandenes markeder

- de gunstigste priser ved indfoersel til tredjelande, der er bestemmelseslande, fra andre tredjelande

- de i de eksporterende tredjelande konstaterede producentpriser, i givet fald under hensyntagen til de tilskud, der ydes af disse lande

- tilbudspriserne franko Faellesskabets graense.

6. Restitutionen ydes kun paa begaering og mod fremlaeggelse af den paagaeldende eksportlicens.

7. Det restitutionsbeloeb, der skal anvendes ved eksport af de i artikel 1 naevnte produkter, er det, der gaelder paa dagen for licensansoegningen, og hvis der er tale om differentierede restitutioner, som gaelder samme dag

a) for den i licensen angivne destination, eller eventuelt

b) for den faktiske destination, hvis denne afviger fra den destination, der er anfoert paa licensen. I saa fald maa beloebet ikke overstige det beloeb, der gaelder for den i licensen angivne destination.

For at undgaa misbrug af fleksibiliteten i dette stykke kan der traeffes passende foranstaltninger.

8. Stk. 63 og 47 kan efter proceduren i artikel 27 fraviges for de i artikel 1 naevnte produkter, hvis der ydes restitution for disse i forbindelse med foedevarehjaelp.

9. Restitutionen ydes, naar det godtgoeres,

- at produkterne har oprindelse i Faellesskabet, medmindre stk. 10 finder anvendelse

- er udfoert fra Faellesskabet, og

- hvis der er tale om en differentieret restitution, har naaet den destination, der er anfoert paa licensen eller en anden destination, for hvilken restitutionen var fastsat, uden at dette beroerer stk. 3, litra b). Undtagelser fra denne bestemmelse kan dog finde sted i overensstemmelse med proceduren i stk. 27, saafremt der fastlaegges betingelser, der frembyder tilsvarende garantier.

10. Medmindre der er truffet afgoerelse om en undtagelse efter proceduren i artikel 27, ydes der ingen eksportrestitution for produkter, der indfoeres fra tredjelande og genudfoeres til tredjelande.

11. Overholdelse af de maengdemaessige begraensninger, der er en foelge af de aftaler, der er indgaaet i henhold til traktatens artikel 228, sikres paa grundlag af de eksportlicenser, der udstedes for de deri fastsatte referenceperioder, og som gaelder for de paagaeldende produkter. For saa vidt angaar overholdelsen af de forpligtelser, der foelger af de aftaler, der er indgaaet inden for rammerne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, beroeres eksportlicensernes gyldighed ikke af referenceperiodens udloeb.

12. Gennemfoerelsesbestemmelserne til denne artikel, herunder bestemmelser om genfordeling af de ikke tildelte eller ikke opbrugte maengder, der kan eksporteres, vedtages efter proceduren i artikel 27.

Artikel 14

1. I det omfang, det er noedvendigt, for at den faelles markedsordning for oksekoed kan fungere bedst muligt, kan Raadet, der traeffer afgoerelse paa forslag af Kommissionen efter afstemningsproceduren i traktatens artikel 43, stk. 2, i saerlige tilfaelde helt eller delvis udelukke anvendelsen af proceduren for aktiv eller passiv foraedling for de i artikel 1 naevnte produkter.

2. Hvis den i stk. 1 omhandlede situation er af saerlig hastende karakter, og Faellesskabets marked forstyrres eller trues af forstyrrelse paa grund af proceduren for aktiv eller passiv foraedling, kan bestemmelserne i stk. 1 fraviges og Kommissionen traeffer paa begaering af en medlemsstat eller paa eget initiativ de noedvendige foranstaltninger, som meddeles Raadet og medlemsstaterne; de paagaeldende foranstaltninger kan ikke anvendes i mere end seks maaneder og traeder straks i kraft. Har Kommissionen faaet forelagt en begaering fra en medlemsstat, traeffer den afgoerelse herom senest en uge efter begaeringens modtagelse.

3. Enhver medlemsstat kan indbringe den af Kommissionen trufne afgoerelse for Raadet inden for en frist paa en uge efter meddelelsesdagen. Raadet, der traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal, kan bekraefte, aendre eller ophaeve Kommissionens afgoerelse. Saafremt Raadet ikke senest tre maaneder efter, at det har faaet sagen forelagt, har truffet en afgoerelse, anses Kommissionens afgoerelse for ophaevet.

Artikel 15

1. De almindelige regler for fortolkningen af den kombinerede nomenklatur og de saerlige regler for dens anvendelse gaelder ved tariferingen af de produkter, der er omfattet af denne forordning; den toldnomenklatur, der foelger af anvendelsen af denne forordning, optages i den faelles toldtarif.

2. Medmindre andet er bestemt i denne forordning eller vedtaget i henhold til en af dens bestemmelser, er foelgende forbudt i samhandelen med tredjelande:

- opkraevning af afgifter med en virkning svarende til told

- anvendelse af kvantitative restriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning.

Artikel 16

1. Bliver Faellesskabets marked for et eller flere af de i artikel 1 naevnte produkter paa grund af importen eller eksporten udsat for eller truet af alvorlige forstyrrelser, som kan bringe virkeliggoerelsen af de i traktatens artikel 39 naevnte maal i fare, kan der anvendes egnede foranstaltninger i samhandelen med tredjelande, indtil forstyrrelsen eller faren herfor er ophoert.

Raadet vedtager paa forslag af Kommissionen efter afstemningsproceduren i traktatens artikel 43, de almindelige gennemfoerelsesbestemmelser til dette stykke og fastlaegger, i hvilke tilfaelde og inden for hvilke graenser medlemsstaterne kan traeffe beskyttelsesforanstaltninger.

2. Indtraeder den i stk. 1 naevnte situation, traeffer Kommissionen paa begaering af en medlemsstat eller paa eget initiativ bestemmelse om de noedvendige foranstaltninger, som meddeles medlemsstaterne og straks bringes i anvendelse. Har Kommissionen faaet forelagt en begaering fra en medlemsstat, traeffer den afgoerelse herom senest tre arbejdsdage efter begaeringens modtagelse.

3. Enhver medlemsstat kan inden for en frist paa tre arbejdsdage efter meddelelsesdagen indbringe den af Kommissionen trufne foranstaltning for Raadet. Raadet traeder straks sammen. Det kan ved kvalificeret flertal aendre eller ophaeve den paagaeldende foranstaltning.

4. Denne artikel anvendes under iagttagelse af de forpligtelser, der foelger af de aftaler, som er indgaaet i overensstemmelse med traktatens artikel 228, stk. 2.«

3) Artikel 22a, stk. 2, affattes saaledes:

»2. Raadet vedtager paa forslag af Kommissionen efter afstemningsproceduren i traktatens artikel 43, stk. 2, de generelle gennemfoerelsesbestemmelser til denne artikel.«

II. Raadets forordning (EOEF) nr. 98/69 (EFT nr. 14 af 21. 1. 1969, s. 2), aendret ved forordning (EOEF) nr. 429/77 (EFT nr. L 61 af 5. 3. 1977, s. 18)

Artikel 1 affattes saaledes:

»Artikel 1

1. Det kan besluttes at afsaette produkter, som interventionsorganerne ligger inde med, i foelgende tilfaelde:

a) hvis produkterne er bestemt til saerlig anvendelse, eller

b) hvis produkterne er bestemt til eksport, eller

c) hvis der, saafremt produkterne afsaettes uden saerlig bestemmelse, ikke herved opstaar nogen risiko for markedsforstyrrelse, idet der navnlig tages hensyn til de gennemsnitlige markedspriser for voksent kvaeg i Faellesskabet og i medlemsstaterne, der er konstateret i henhold til bestemmelserne i forordning (EOEF) nr. 1892/87, eller

d) hvis udlagringen sker af tekniske grunde.

2. I de i stk. 1, litra a) og b), naevnte tilfaelde kan der fastsaettes saerlige betingelser for at sikre, at produkterne ikke unddrages deres bestemmelse, og for at tage hensyn til de saerlige krav ved dette salg.

Disse betingelser kan navnlig omfatte krav om en sikkerhedsstillelse, der skal tjene som garanti for, at de indgaaede forpligtelser opfyldes, og som fortabes helt eller delvis, hvis forpligtelserne ikke opfyldes eller kun opfyldes delvis.«

III. Raadets forordning (EOEF) nr. 885/68 (EFT nr. L 156 af 4. 7. 1968, s. 2), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 427/77 (EFT nr. L 61 af 5. 3. 1977, s. 16)

Raadets forordning (EOEF) nr. 1157/92 (EFT nr. L 122 af 7. 5. 1992, s. 4)

Ovennaevnte forordninger ophaeves.

BILAG IX

FAARE- OG GEDEKOED

I. Raadets forordning (EOEF) nr. 3013/89 (EFT nr. L 289 af 7. 10. 1989, s. 1), senest aendret ved forordning (EF) nr. 1886/94 (EFT nr. L 197 af 30. 7. 1994, s. 30)

Afsnit II affattes saaledes:

»AFSNIT II

Regler for samhandelen med tredjelande

Artikel 9

1. Ved import til eller eksport fra Faellesskabet af de i artikel 1 naevnte produkter kan der kraeves fremlagt en import- eller eksportlicens.

Licensen udstedes af medlemsstaterne til enhver, der anmoder herom, uanset hvor i Faellesskabet han er etableret, uden at dette i oevrigt anfaegter anvendelsen af artikel 12.

Import- og eksportlicensen gaelder for hele Faellesskabet. Licensudstedelsen kan vaere betinget af, at der stilles sikkerhed for opfyldelsen af forpligtelsen til at gennemfoere importen eller eksporten inden for licensens gyldighedsperiode; sikkerheden fortabes helt eller delvis, hvis transaktionen ikke eller kun delvis har fundet sted inden for naevnte frist, undtagen i tilfaelde af force majeure.

2. Fortegnelsen over de produkter, for hvilke der kraeves eksportlicens, licensernes gyldighedsperiode og de oevrige gennemfoerelsesbestemmelser til denne artikel fastsaettes efter proceduren i artikel 30.

Artikel 10

Medmindre andet er fastsat i denne forordning, anvendes toldsatserne i den faelles toldtarif for de i artikel 1 naevnte produkter.

Artikel 11

1. For at undgaa eller afhjaelpe skadelige virkninger for EF-markedet af import af nogle af de i artikel 1 naevnte produkter, paalaegges importen til satsen i den faelles toldtarif af et eller flere af disse produkter en tillaegsimporttold, hvis betingelserne i artikel 5 i den aftale om landbrug, der er indgaaet i overensstemmelse med traktatens artikel 228 under de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-rundens regi, er opfyldt, undtagen i tilfaelde hvor importen ikke risikerer at skabe forstyrrelser paa EF-markedet, og virkningerne ikke staar i forhold til det maal, der soeges opnaaet.

2. De udloesningspriser, under hvilke der kan paalaegges en tillaegsimporttold, er dem, Faellesskabet meddeler Verdenshandelsorganisationen.

De maengder, der skal overskrides, for at der paalaegges en tillaegsimporttold, fastlaegges navnlig paa grundlag af importen til Faellesskabet i de tre aar, der gaar forud for det aar, hvori de i stk. 1 naevnte skadelige virkninger opstaar eller vil kunne opstaa.

3. De importpriser, der tages i betragtning ved paalaeggelse af en tillaegsimporttold, fastlaegges paa grundlag af cif-importpriserne for den paagaeldende sending.

Med henblik herpaa kontrolleres cif-importpriserne paa grundlag af de repraesentative priser for det paagaeldende produkt paa verdensmarkedet eller EF-importmarkedet.

4. Kommissionen fastsaetter gennemfoerelsesbestemmelserne til denne artikel ifoelge proceduren i artikel 30. De omfatter navnlig:

a) de produkter, for hvilke der kan anvendes tillaegsimporttold i henhold til artikel 5 i landbrugsaftalen

b) de oevrige kriterier, som er noedvendige for at sikre, at stk. 1 anvendes i overensstemmelse med artikel 5 i naevnte aftale.

Artikel 12

1. De toldkontingenter for de i artikel 1 naevnte produkter, der foelger af de aftaler, der er indgaaet inden for rammerne af handelsforhandlingerne under Uruguay-runden, aabnes og forvaltes efter bestemmelser, der er fastlagt efter proceduren i artikel 30.

2. Forvaltningen af kontingenterne kan gennemfoeres efter en af foelgende metoder eller ved en kombination af disse metoder:

- en metode, der er baseret paa den kronologiske raekkefoelge af indgivelsen af ansoegninger (efter »foerst til moelle«-princippet)

- en metode, der gaar ud paa fordeling i forhold til de maengder, der er indgivet ansoegning for (efter den saakaldte metode med »samtidig behandling«)

- en metode, hvor der tages hensyn til de traditionelle handelsstroemme (efter den saakaldte metode »traditionelle/nye moenstre«).

Der kan fastsaettes andre hensigtsmaessige metoder.

De maa ikke medfoere nogen forskelsbehandling mellem de beroerte erhvervsdrivende.

3. Forvaltningsmetoden skal i givet fald tage hensyn til forsyningsbehovene paa Faellesskabets marked og noedvendigheden af at sikre ligevaegten paa dette marked, idet der dog kan tages udgangspunkt i metoder, der tidligere er blevet anvendt til forvaltning af kontingenter svarende til dem, der er omhandlet i stk. 1, jf. dog de rettigheder, der foelger af de aftaler, der er indgaaet inden for rammerne af handelsforhandlingerne under Uruguay-runden.

4. De i stk. 1 omhandlede bestemmelser fastsaetter aabning af aarlige kontingenter og fastlaegger om noedvendigt, med en hensigtsmaessig tidsfordeling:

a) bestemmelser, der giver sikkerhed for produktets art, afsendelsessted og oprindelse samt, hvis det er hensigtsmaessigt, bevarelsen af de traditionelle samhandelsmoenstre

b) bestemmelser om anerkendelse af det dokument, der muliggoer kontrol af garantierne med henblik paa den i litra a) naevnte sikkerhed, og

c) betingelserne for udstedelse af importlicenser og licensernes gyldighedsperiode.

Artikel 13

1. I det omfang det er noedvendigt, for at den faelles markedsordning for faare- og gedekoed kan fungere bedst muligt, kan Raadet, der traeffer afgoerelse paa forslag af Kommissionen efter afstemningsproceduren i traktatens artikel 43, stk. 2, i saerlige tilfaelde helt eller delvis udelukke anvendelsen af proceduren for aktiv eller passiv foraedling for de i artikel 1 naevnte produkter.

2. Hvis den i stk. 1 omhandlede situation er af saerlig hastende karakter, og Faellesskabets marked forstyrres eller trues af forstyrrelse paa grund af proceduren for aktiv eller passiv foraedling, kan bestemmelserne i stk. 1 fraviges, og Kommissionen traeffer paa begaering af en medlemsstat eller paa eget initiativ de noedvendige foranstaltninger, som meddeles Raadet og medlemsstaterne; de paagaeldende foranstaltninger kan ikke anvendes i mere end seks maaneder og traeder straks i kraft. Har Kommissionen faaet forelagt en begaering fra en medlemsstat, traeffer den afgoerelse herom senest en uge efter begaeringens modtagelse.

3. Enhver medlemsstat kan indbringe den af Kommissionen trufne afgoerelse for Raadet inden for en frist paa en uge efter meddelelsesdagen. Raadet, der traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal, kan bekraefte, aendre eller ophaeve Kommissionens afgoerelse. Saafremt Raadet ikke senest tre maaneder efter, at det har faaet sagen forelagt, har truffet en afgoerelse, anses Kommissionens afgoerelse for ophaevet.

Artikel 14

1. De almindelige regler for fortolkningen af den kombinerede nomenklatur og de saerlige regler for dens anvendelse gaelder ved tariferingen af de produkter, der er omfattet af denne forordning; den toldnomenklatur, der foelger af anvendelsen af denne forordning, optages i den faelles toldtarif.

2. Medmindre andet er bestemt i denne forordning eller vedtaget i henhold til en af dens bestemmelser, er foelgende forbudt i samhandelen med tredjelande:

- opkraevning af afgifter med en virkning svarende til told

- anvendelse af kvantitative restriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning.

Artikel 15

1. Bliver Faellesskabets marked for et eller flere af de i artikel 1 naevnte produkter paa grund af importen eller eksporten udsat for eller truet af alvorlige forstyrrelser, som kan bringe virkeliggoerelsen af de i traktatens artikel 39 naevnte maal i fare, kan der anvendes egnede foranstaltninger i samhandelen med tredjelande, indtil forstyrrelsen eller faren herfor er ophoert.

Raadet, der traeffer afgoerelse paa forslag fra Kommissionen efter afstemningsproceduren i traktatens artikel 43, stk. 2, vedtager de generelle gennemfoerelsesbestemmelser til dette stykke og fastsaetter de tilfaelde, hvor medlemsstaterne kan traeffe retsbevarende foranstaltninger, samt graenserne herfor.

2. Indtraeder den i stk. 1 naevnte situation, traeffer Kommissionen paa begaering af en medlemsstat eller paa eget initiativ bestemmelse om de noedvendige foranstaltninger, som meddeles medlemsstaterne og straks bringes i anvendelse. Har Kommissionen faaet forelagt en begaering fra en medlemsstat, traeffer den afgoerelse herom senest tre arbejdsdage efter begaeringens modtagelse.

3. Enhver medlemsstat kan inden for en frist paa tre arbejdsdage efter meddelelsesdagen indbringe den af Kommissionen trufne foranstaltning for Raadet. Raadet traeder straks sammen. Det kan ved kvalificeret flertal aendre eller ophaeve den paagaeldende foranstaltning.

4. Bestemmelserne i denne artikel anvendes under iagttagelse af de forpligtelser, der foelger af de aftaler, som er indgaaet i overensstemmelse med traktatens artikel 228, stk. 2.«

II. Raadets forordning (EOEF) nr. 2641/80 (EFT nr. L 275 af 18. 10. 1980, s. 2), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 3890/92 (EFT nr. L 391 af 31. 12. 1992, s. 51)

Raadets forordning (EOEF) nr. 2642/80 (EFT nr. L 275 af 18. 10. 1980, s. 4), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 3939/87 (EFT nr. L 373 af 31. 12. 1987, s. 1)

Raadets forordning (EOEF) nr. 3643/85 (EFT nr. L 348 af 24. 12. 1985, s. 2), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 3890/92 (EFT nr. L 391 af 31. 12. 1992, s. 51)

Ovennaevnte forordninger ophaeves.

BILAG X

SVINEKOED

I. Raadets forordning (EOEF) nr. 2759/75 (EFT nr. L 282 af 1. 11. 1975, s. 1), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 1249/89 (EFT nr. L 129 af 11. 5. 1989, s. 12)

1) Artikel 4, stk. 1, andet afsnit, affattes saaledes:

»Ved basisprisens fastsaettelse tages der hensyn til, at det er noedvendigt at fastsaette prisen paa et saadant niveau, at den bidrager til stabilisering af noteringerne paa markederne, uden at der dannes strukturbetingede overskud i Faellesskabet.«

2) Artikel 5, stk. 2, affattes saaledes:

»Koebspriserne for produkter af standardkvalitet, med undtagelse af slagtede svin, afledes af koebsprisen for slagtede svin paa grundlag af det forhold, der bestaar mellem handelsvaerdien for disse produkter paa den ene side og handelsvaerdien for slagtede svin paa den anden side.«

3) I artikel 5, stk. 4, indsaettes foelgende litra:

»d) fastsaettes den koefficient, der udtrykker det i stk. 2 naevnte forhold.«

4) Afsnit II affattes saaledes:

»AFSNIT II

Regler for samhandelen med tredjelande

Artikel 8

1. Ved import til Faellesskabet eller ved eksport fra Faellesskabet af de i artikel 1 naevnte produkter kan der kraeves fremlagt en import- eller eksportlicens.

Licensen udstedes af medlemsstaterne til enhver, der anmoder herom, uanset hvor i Faellesskabet han er etableret, uden at dette i oevrigt anfaegter anvendelsen af artikel 11 og 13.

Import- eller eksportlicensen gaelder for hele Faellesskabet. Licensudstedelsen er betinget af, at der stilles sikkerhed for opfyldelsen af forpligtelsen til at gennemfoere importen eller eksporten inden for licensens gyldighedsperiode; sikkerheden fortabes, undtagen i tilfaelde af force majeure helt eller delvis, hvis transaktionen ikke eller kun delvis har fundet sted inden for naevnte frist.

2. Licensernes gyldighedsperiode og de oevrige gennemfoerelsesbestemmelser til denne artikel fastsaettes efter proceduren i artikel 24.

Artikel 9

Medmindre andet er fastsat i denne forordning, anvendes toldsatserne i den faelles toldtarif for de i artikel 1, stk. 1, naevnte produkter.

Artikel 10

1. For at undgaa eller afhjaelpe skadelige virkninger for EF-markedet af import af nogle af de i artikel 1 naevnte produkter, paalaegges importen til satsen i den faelles toldtarif af et eller flere af disse produkter en tillaegsimporttold, hvis betingelserne i artikel 5 i den aftale om landbrug, der er indgaaet i overensstemmelse med traktatens artikel 228 under de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-rundens regi, er opfyldt, undtagen i tilfaelde hvor importen ikke risikerer at skabe forstyrrelser paa EF-markedet, og virkningerne ikke staar i forhold til det maal, der soeges opnaaet.

2. De udloesningspriser, under hvilke der kan paalaegges en tillaegsimporttold, er dem, Faellesskabet meddeler Verdenshandelsorganisationen.

De maengder, der skal overskrides, for at der paalaegges en tillaegsimporttold, fastlaegges navnlig paa grundlag af importen til Faellesskabet i de tre aar, der gaar forud for det aar, hvori de i stk. 1 naevnte skadelige virkninger opstaar eller vil kunne opstaa.

Med henblik herpaa kontrolleres cif-importpriserne paa grundlag af de repraesentative priser for det paagaeldende produkt paa verdensmarkedet eller EF-importmarkedet.

3. De importpriser, der tages i betragtning ved paalaeggelse af en tillaegsimporttold, fastlaegges paa grundlag af cif-importpriserne for den paagaeldende sending.

4. Kommissionen fastsaetter gennemfoerelsesbestemmelserne til denne artikel ifoelge proceduren i artikel 30. De omfatter navnlig:

a) en fastlaeggelse af de produkter, for hvilke der kan anvendes tillaegsimporttold i henhold til artikel 5 i landbrugsaftalen

b) de oevrige kriterier, som er noedvendige for at sikre, at stk. 1 anvendes i overensstemmelse med artikel 5 i naevnte aftale.

Artikel 11

1. De toldkontingenter for de i artikel 1 naevnte produkter, der foelger af de aftaler, der er indgaaet under de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-rundens regi, aabnes og forvaltes efter bestemmelser, der er fastlagt efter proceduren i artikel 24.

2. Forvaltningen af kontingenterne kan gennemfoeres efter en af foelgende metoder eller ved en kombination af disse metoder:

- en metode, der er baseret paa den kronologiske raekkefoelge af indgivelsen af ansoegninger (efter »foerst til moelle«-princippet)

- en metode, der gaar ud paa fordeling i forhold til de maengder, der er indgivet ansoegning for (efter den saakaldte metode med »samtidig behandling«)

- en metode, hvor der tages hensyn til de traditionelle handelsstroemme (efter den saakaldte metode »traditionelle/nye moenstre«).

Der kan fastsaettes andre hensigtsmaessige metoder.

De maa ikke medfoere forskelsbehandling af de beroerte erhvervsdrivende.

3. Forvaltningsmetoden skal i givet fald tage hensyn til forsyningsbehovene paa Faellesskabets marked og noedvendigheden af at sikre ligevaegten paa dette marked, idet der dog kan tages udgangspunkt i metoder, der tidligere er blevet anvendt til forvaltning af kontingenter svarende til dem, der er omhandlet i stk. 1, jf. dog de rettigheder, der foelger af de aftaler, der er indgaaet inden for rammerne af handelsforhandlingerne under Uruguay-runden.

4. De i stk. 1 omhandlede bestemmelser fastsaetter aabning af aarlige kontingenter og fastlaegger om noedvendigt, med en hensigtsmaessig tidsfordeling:

a) bestemmelser, der giver sikkerhed for produktets art, afsendelsessted og oprindelse

b) bestemmelser om anerkendelse af det dokument, der muliggoer kontrol af garantierne med henblik paa den i litra a) naevnte sikkerhed, og

c) betingelserne for udstedelse af importlicenser og licensernes gyldighedsperiode.

Artikel 12

1. Hvis der paa Faellesskabets marked konstateres en maerkbar prisstigning, og denne situation kan forventes at vedvare, saaledes at markedet forstyrres eller trues af forstyrrelse, kan den i stk. 4 omhandlede foranstaltning ivaerksaettes.

2. Der er tale om en maerkbar prisstigning i den i stk. 1 anvendte betydning, naar det efter en samlet undersoegelse af priserne i alle Faellesskabets regioner konstateres, at gennemsnitsprisen for slagtet svin paa de repraesentative markeder i Faellesskabet, der er anfoert i bilaget til forordning (EOEF) nr. 2123/89, er hoejere end gennemsnittet af disse priser beregnet over en forudgaaende periode paa tre produktionsaar fra 1. juli til 30. juni, eventuelt tilpasset efter den konjunkturbestemte udvikling i de paagaeldende priser, idet dette gennemsnit forhoejes med forskellen mellem dette samme gennemsnit og gennemsnittet af de basispriser, der er gaeldende i den paagaeldende periode, idet der tages hensyn til enhver aendring af basisprisen i forhold til gennemsnitsprisen for den paagaeldende periode.

3. En situation med en maerkbar prisstigning kan forventes at vedvare i den i stk. 1 anvendte betydning, naar der er uligevaegt mellem udbud og efterspoergsel efter svinekoed, og denne uligevaegt kan formodes at fortsaette, bl. a. under hensyn til:

a) den konjunkturbestemte udvikling i antallet af bedaekninger og i priserne paa pattegrise

b) undersoegelser og vurderinger, der er foretaget i medfoer af direktiv 93/23/EOEF om statistiske undersoegelser af svineproduktionen

c) den forventede udvikling i markedspriserne for slagtet svin.

4. Hvis de betingelser, der er omhandlet i de foregaaende stykker, er opfyldt, kan der efter proceduren i artikel 24 traeffes afgoerelser om hel eller delvis suspension af importafgifterne. Gennemfoerelsesbestemmelserne til denne artikel vedtages om noedvendigt efter samme procedure.

Artikel 13

1. For at muliggoere eksport af de i artikel 1 naevnte produkter paa grundlag af de noteringer eller priser, der gaelder paa verdensmarkedet, og inden for de graenser, der foelger af aftaler, som er indgaaet i overensstemmelse med traktatens artikel 228, kan forskellen mellem disse priser og priserne i Faellesskabet i fornoedent omfang udlignes ved en eksportrestitution.

2. For tildeling af de maengder, der kan eksporteres med restitution, skal den fremgangsmaade, der fastlaegges vaere:

a) den, der passer bedst til produktets art og til situationen paa det paagaeldende marked, saaledes at de disponible ressourcer udnyttes saa effektivt som muligt, under hensyn til EF-eksportens effektivitet og struktur, uden at dette dog maa foere til forskelsbehandling mellem store og smaa erhvervsdrivende

b) den der administrativt set er mindst byrdefuld for de erhvervsdrivende under hensyn til kravene til forvaltningen

c) af en saadan art, at der ikke sker nogen form for forskelsbehandling af de beroerte erhvervsdrivende.

3. Restitutionen er ens for hele Faellesskabet. Den kan differentieres efter destination, naar situationen paa verdensmarkedet eller saerlige krav paa visse markeder goer dette noedvendigt.

Restitutionerne fastsaettes efter proceduren i artikel 24. De fastsaettes efter proceduren i artikel 24. De fastsaettes i hovedsagen regelmaessigt; licitation kan dog ikke anvendes.

Listen over produkter, for hvilke der ydes restitution, samt restitutionens stoerrelse fastsaettes mindst en gang hver tredje maaned. Restitutionerne kan dog fastholdes paa samme niveau i mere end tre maaneder eller om fornoedent aendres af Kommissionen inden for tidsintervallet efter anmodning fra en medlemsstat eller paa Kommissionens eget initiativ.

4. Restitutionerne fastsaettes under hensyn til foelgende:

a) situationen og den forventede udvikling i

- priserne for svinekoed og de disponible maengder paa Faellesskabets marked

- priserne for svinekoedsprodukter paa verdensmarkedet

b) behovet for at undgaa forstyrrelser, som vil kunne foraarsage laengerevarende uligevaegt mellem udbud og efterspoergsel paa Faellesskabets marked

c) det oekonomiske aspekt i forbindelse med de paataenkte udfoersler

d) de begraensninger, der er en foelge af de aftaler, der indgaas i henhold til traktatens artikel 228.

Ved fastsaettelse af restitutionen tages der desuden saerligt hensyn til noedvendigheden af at skabe ligevaegt mellem anvendelsen af Faellesskabets basisprodukter med henblik paa eksport til tredjelande af forarbejdede produkter og anvendelsen af produkter fra disse lande, der tillades importeret til foraedling.

Ved beregning af restitutionen tages der desuden, for saa vidt angaar de i artikel 1 naevnte produkter, hensyn til forskellen mellem priserne henholdsvis i Faellesskabet og paa verdensmarkedet paa den maengde foderkorn, der i Faellesskabet er noedvendig for at producere et kilo svinekoed under hensyntagen, undtagen for slagtede svin, til de i artikel 5, stk. 2, anfoerte koefficienter.

5. Den i stk. 1 naevnte pris i Faellesskabet fastsaettes under hensyn til:

a) de faktiske priser i de forskellige afsaetningsled i Faellesskabet

b) de faktiske eksportpriser.

Fastsaettelsen af priserne paa verdensmarkedet sker under hensyn til:

a) de faktiske priser paa tredjelandenes markeder

b) de gunstigste priser ved indfoersel til tredjelande, der er bestemmelseslande, fra andre tredjelande

c) de i de eksporterende tredjelande konstaterede producentpriser, i givet fald under hensyn til de tilskud, der ydes af disse lande

d) tilbudspriserne franko Faellesskabets graense

6. Restitutionen ydes kun paa begaering og mod fremlaeggelse af den paagaeldende eksportlicens.

7. Det restitutionsbeloeb, der skal anvendes ved eksport af de i artikel 1 naevnte produkter, er det, der gaelder paa dagen for licensansoegningen, og hvis der er tale om differentierede restitutioner, som gaelder samme dag:

a) for den i licensen angivne destination, og i givet fald

b) for den faktiske destination, hvis denne afviger fra den destination, der er anfoert paa licensen. I saa fald maa beloebet ikke overstige det beloeb, der gaelder for den i licensen angivne destination.

For at undgaa misbrug af fleksibiliteten i dette stykke kan der traeffes passende foranstaltninger.

8. Stk. 6 og 7 kan efter proceduren i artikel 24 fraviges for de i artikel 1 naevnte produkter, hvis der ydes restitution for disse i forbindelse med foedevarehjaelp.

9. Restitutionen ydes, naar det godtgoeres,

- at produkterne er udfoert fra Faellesskabet

- har oprindelse i Faellesskabet, medmindre stk. 10 finder anvendelse, og

- hvis der er tale om en differentieret restitution, har naaet den destination, der er anfoert paa licensen eller en anden destination, for hvilken restitutionen var fastsat, uden at dette beroerer stk. 7, litra b). Undtagelser fra denne bestemmelse kan dog finde sted i overensstemmelse med proceduren i artikel 24, saafremt der fastlaegges betingelser, der frembyder tilsvarende garantier.

10. Der ydes ingen eksportrestitution for de i artikel 1 naevnte produkter, som indfoeres fra tredjelande og genudfoeres til tredjelande, medmindre eksportoeren godtgoer:

- at det produkt, der skal udfoeres er identisk med det tidligere indfoerte produkt, og

- at alle importafgifter paa dette produkt er blevet opkraevet ved indfoerslen.

I dette tilfaelde er restitutionen for hvert produkt lig med den ved indfoerslen opkraevede importafgift, saafremt denne er lavere end restitutionen; hvis importafgiften ved indfoerslen er stoerre end restitutionen, er restitutionen lig med denne sidste.

11. Overholdelse af de maengdemaessige begraensninger, der er en foelge af de aftaler, der er indgaaet i henhold til traktatens artikel 228, sikres paa grundlag af de eksportlicenser, der udstedes for de deri fastsatte referenceperioder, og som gaelder for de paagaeldende produkter. For saa vidt angaar overholdelsen af de forpligtelser, der foelger af de aftaler, der er indgaaet inden for rammerne af handelsforhandlingerne under Uruguay-runden, beroeres eksportlicensernes gyldighed ikke af referenceperiodens udloeb.

12. Gennemfoerelsesbestemmelserne til denne artikel, herunder bestemmelser vedroerende genfordeling af de ikke tildelte eller ikke opbrugte maengder, der kan eksporteres, vedtages efter proceduren i artikel 24.

Artikel 14

1. I det omfang det er noedvendigt, for at den faelles markedsordning for svinekoed kan fungere bedst muligt, kan Raadet paa forslag af Kommissionen efter afstemningsproceduren i traktatens artikel 43, stk. 2, i saerlige tilfaelde helt eller delvis udelukke anvendelsen af proceduren for aktiv foraedling for de i artikel 1 naevnte produkter, naar de er bestemt til fremstilling af produkter, der er naevnt i artikel 1.

2. Uanset stk. 1 traeffer Kommissionen, hvis den dér omhandlede situation er af saerlig hastende karakter, og Faellesskabets marked bliver udsat for forstyrrelse eller truet af forstyrrelse paa grund af ordningen for aktiv eller passiv foraedling, paa begaering af en medlemsstat eller paa eget initiativ de noedvendige foranstaltninger, som meddeles Raadet og medlemsstaterne; de paagaeldende foranstaltninger kan ikke anvendes i mere end seks maaneder, og de gaelder umiddelbart. Har Kommissionen faaet forelagt en begaering fra en medlemsstat, traeffer den afgoerelse herom senest en uge efter begaeringens modtagelse.

3. Enhver medlemsstat kan inden for en frist paa en uge efter meddelelsesdagen indbringe den af Kommissionen trufne afgoerelse for Raadet. Raadet kan med kvalificeret flertal bekraefte, aendre eller ophaeve Kommissionens afgoerelse. Har Raadet ikke truffet afgoerelse inden for en frist paa tre maaneder, betragtes Kommissionens foranstaltninger som ophaevet.

Artikel 15

1. De almindelige regler for fortolkningen af den kombinerede nomenklatur og de saerlige regler for dens anvendelse gaelder ved tariferingen af de produkter, der er omfattet af denne forordning; den toldnomenklatur, der foelger af anvendelsen af denne forordning, optages i den faelles toldtarif.

2. Medmindre andet er bestemt i denne forordning eller vedtaget i henhold til en af dens bestemmelser, er foelgende forbudt i samhandelen med tredjelande:

- opkraevning af afgifter med en virkning svarende til told

- anvendelse af kvantitative restriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning.

Artikel 16

1. Bliver Faellesskabets marked for et eller flere af de i artikel 1 naevnte produkter paa grund af importen eller eksporten udsat for eller truet af alvorlige forstyrrelser, som kan bringe virkeliggoerelsen af de i traktatens artikel 39 naevnte maal i fare, kan der anvendes egnede foranstaltninger i samhandelen med tredjelande, indtil forstyrrelsen eller faren herfor er ophoert.

Raadet, der paa forslag fra Kommissionen traeffer afgoerelse efter proceduren i traktatens artikel 43, vedtager generelle gennemfoerelsesbestemmelser til dette stykke og fastlaegger de tilfaelde, hvor medlemsstaterne kan traeffe beskyttelsesforanstaltninger, og graenserne herfor.

2. Indtraeder den i stk. 1 naevnte situation, traeffer Kommissionen paa begaering af en medlemsstat eller paa eget initiativ bestemmelse om de noedvendige foranstaltninger, som meddeles medlemsstaterne og straks bringes i anvendelse. Har Kommissionen faaet forelagt en begaering fra en medlemsstat, traeffer den afgoerelse herom senest tre arbejdsdage efter begaeringens modtagelse.

3. Enhver medlemsstat kan inden for en frist paa tre arbejdsdage efter meddelelsesdagen indbringe den af Kommissionen trufne foranstaltning for Raadet. Raadet traeder straks sammen. Det kan ved kvalificeret flertal aendre eller ophaeve den paagaeldende foranstaltning.

4. Denne artikel anvendes under iagttagelse af de forpligtelser, der foelger af de aftaler, som er indgaaet i overensstemmelse med traktatens artikel 228, stk. 2.«

II. Raadets forordning (EOEF) nr. 2764/75 (EFT nr. L 282 af 1. 11. 1975, s. 21), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 4160/87 (EFT nr. L 392 af 31. 12. 1987, s. 46)

Raadets forordning (EOEF) nr. 2765/75 (EFT nr. L 282 af 1. 11. 1975, s. 23)

Raadets forordning (EOEF) nr. 2766/75 (EFT nr. L 282 af 1. 11. 1975, s. 25), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 3906/87 (EFT nr. L 370 af 30. 12. 1987, s. 11)

Raadets forordning (EOEF) nr. 2768/75 (EFT nr. L 282 af 1. 11. 1975, s. 39)

Raadets forordning (EOEF) nr. 2769/75 (EFT nr. L 282 af 1. 11. 1975, s. 43)

Ovennaevnte forordninger ophaeves.

BILAG XI

FJERKRAEKOED

I. Raadets forordning (EOEF) nr. 2777/75 (EFT nr. L 282 af 1. 11. 1975, s. 77), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 1574/93 (EFT nr. L 52 af 24. 6. 1993, s. 1)

1) Artikel 3 til 11 affattes saaledes:

»Artikel 3

1. Ved import til Faellesskabet eller ved eksport fra Faellesskabet af de i artikel 1, stk. 1, naevnte produkter kan der kraeves fremlagt en import- eller eksportlicens.

Licensen udstedes af medlemsstaterne til enhver, der anmoder herom, uanset hvor i Faellesskabet han er etableret, uden at dette i oevrigt anfaegter anvendelsen af artikel 6 og 8.

Import- eller eksportlicensen gaelder for hele Faellesskabet. Licensudstedelsen er betinget af, at der stilles sikkerhed for opfyldelsen af forpligtelsen til at gennemfoere importen eller eksporten inden for licensens gyldighedsperiode; sikkerheden fortabes, undtagen i tilfaelde af force majeure, helt eller delvis, hvis transaktionen ikke eller kun delvis har fundet sted inden for naevnte frist.

2. Licensernes gyldighedsperiode og de oevrige gennemfoerelsesbestemmelser til denne artikel fastsaettes efter proceduren i artikel 17.

Artikel 4

Medmindre andet er fastsat i denne forordning, anvendes toldsatserne i den faelles toldtarif for de i artikel 1, stk. 1, naevnte produkter.

Artikel 5

1. For at undgaa eller afhjaelpe skadelige virkninger for EF-markedet af import af nogle af de i artikel 1, stk. 1, naevnte produkter, paalaegges importen til satsen i den faelles toldtarif af en eller flere af disse produkter en tillaegsimporttold, hvis betingelserne i artikel 5 i den aftale om landbrug, der er indgaaet i overensstemmelse med traktatens artikel 228 under de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-rundens regi, er opfyldt, undtagen i tilfaelde, hvor importen ikke risikerer at skabe forstyrrelser paa EF-markedet, eller virkningerne ikke staar i forhold til det maal, der soeges opnaaet.

2. De udloesningspriser, under hvilke der kan paalaegges en tillaegsimporttold, er dem, Faellesskabet meddeler Verdenshandelsorganisationen.

De maengder, der skal overskrides, for at der paalaegges en tillaegsimporttold, fastlaegges navnlig paa grundlag af importen til Faellesskabet i de tre aar, der gaar forud for det aar, hvori de i stk. 1 naevnte skadelige virkninger opstaar eller vil kunne opstaa.

3. De importpriser, der tages i betragtning ved paalaeggelse af en tillaegsimporttold, fastlaegges paa grundlag af cif-importpriserne for den paagaeldende sending.

Med henblik herpaa kontrolleres cif-importpriserne paa grundlag af de repraesentative priser for det paagaeldende produkt paa verdensmarkedet eller EF-importmarkedet.

4. Kommissionen fastsaetter gennemfoerelsesbestemmelserne til denne artikel ifoelge proceduren i artikel 17. De omfatter navnlig:

a) en fastlaeggelse af de produkter, for hvilke der kan anvendes tillaegsimporttold i henhold til artikel 5 i landbrugsaftalen

b) de oevrige kriterier, som er noedvendige for at sikre, at stk. 1 anvendes i overensstemmelse med artikel 5 i naevnte aftale.

Artikel 6

1. De toldkontingenter for de i artikel 1 naevnte produkter, der foelger af de aftaler, der er indgaaet under de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-rundens regi, aabnes og forvaltes efter bestemmelser, der er fastlagt efter proceduren i artikel 17.

2. Forvaltningen af kontingenterne kan gennemfoeres efter en af foelgende metoder eller ved en kombination af disse metoder:

- en metode, der er baseret paa den kronologiske raekkefoelge af indgivelsen af ansoegninger (efter »foerst til moelle«-princippet)- en metode, der gaar ud paa fordeling i forhold til de maengder, der er indgivet ansoegning for (efter den saakaldte metode med »samtidig behandling«)

- en metode, hvor der tages hensyn til de traditionelle handelsstroemme (efter den saakaldte metode »traditionelle/nye moenstre«).

Der kan fastsaettes andre hensigtsmaessige metoder.

De maa ikke medfoere forskelsbehandling af de beroerte erhvervsdrivende.

3. Forvaltningsmetoden skal i givet fald tage hensyn til forsyningsbehovene paa Faellesskabets marked og noedvendigheden af at sikre ligevaegten paa dette marked, idet der dog kan tages udgangspunkt i metoder, der eventuelt tidligere er blevet anvendt til forvaltning af kontingenter svarende til dem, der er omhandlet i stk. 1, jf. dog de rettigheder, der foelger af de aftaler, der er indgaaet inden for rammerne af handelsforhandlingerne under Uruguay-runden.

4. De i stk. 1 omhandlede bestemmelser fastsaetter aabning af aarlige kontingenter og fastlaegger om noedvendigt, med en hensigtsmaessig tidsfordeling:

a) bestemmelser, der giver sikkerhed for produktets art, afsendelsessted og oprindelse

b) bestemmelser om anerkendelse af det dokument, der muliggoer kontrol af garantierne med henblik paa den i litra a) naevnte sikkerhed, og

c) betingelserne for udstedelse af importlicenser og licensernes gyldighedsperiode.

Artikel 7

Hvis der paa Faellesskabets marked konstateres en maerkbar prisstigning, og denne situation kan forventes at vedvare, saaledes at markedet af den grund forstyrres eller trues af forstyrrelse, kan der traeffes foranstaltninger i fornoedent omfang.

Raadet, der paa forslag af Kommissionen traeffer afgoerelse efter afstemningsproceduren i traktatens artikel 43, stk. 2, vedtager de generelle gennemfoerelsesbestemmelser til denne artikel.

Artikel 8

1. For at muliggoere eksport af de i artikel 1, stk. 1, naevnte produkter i uaendret stand eller i form af varer, som er anfoert i bilag I, paa grundlag af de priser, der gaelder paa verdensmarkedet for disse produkter, og inden for de graenser, der foelger af aftaler, der er indgaaet i overensstemmelse med traktatens artikel 228, kan forskellen mellem disse priser og priserne i Faellesskabet i fornoedent omfang udlignes ved en eksportrestitution.

2. For tildeling af de maengder, der kan eksporteres med restitution, skal den fremgangsmaade, der fastlaegges, vaere:

a) den, der passer bedst til produktets art og til situationen paa det paagaeldende marked, saaledes at de disponible ressourcer udnyttes saa effektivt som muligt under hensyn til EF-eksportens effektivitet og strukturer, uden at dette dog maa foere til forskelsbehandling mellem store og smaa erhvervsdrivende

b) den der administrativt set er mindst byrdefuld for de erhvervsdrivende under hensyn til kravene til forvaltningen

c) af en saadan art, at der ikke sker nogen form for forskelsbehandling af de beroerte erhvervsdrivende.

3. Restitutionen er ens for hele Faellesskabet.

Den kan differentieres efter destination, naar situationen i den internationale handel eller saerlige krav paa visse markeder goer dette noedvendigt.

Restitutionerne fastsaettes efter proceduren i artikel 17. De fastsaettes i hovedsagen regelmaessigt; licitation kan dog ikke anvendes.

Listen over produkter, for hvilke der ydes ekportrestitution, samt restitutionens stoerrelse fastsaettes mindst en gang hver tredje maaned. Restitutionerne kan dog fastholdes paa samme niveau i mere end tre maaneder og om fornoedent aendres af Kommissionen inden for tidsintervallet efter anmodning fra en medlemsstat eller paa Kommissionens eget initiativ.

4. Restitutionerne fastsaettes under hensyn til foelgende:

a) situationen og den forventede udvikling i

- priserne for fjerkraekoed og de disponible maengder paa Faellesskabets marked

- priserne for fjerkraekoed paa verdensmarkedet

b) behovet for at undgaa forstyrrelser, som vil kunne foraarsage en laengerevarende uligevaegt mellem udbud og efterspoergsel paa Faellesskabets marked

c) det oekonomiske aspekt i forbindelse med de paataenkte udfoersler

d) de begraensninger, der er en foelge af de aftaler, der indgaas i henhold til traktatens artikel 228.

Ved restitutionens fastsaettelse tages der desuden saerligt hensyn til noedvendigheden af at skabe ligevaegt mellem anvendelsen af Faellesskabets basisprodukter med henblik paa eksport til tredjelande af forarbejdede produkter og anvendelsen af produkter fra disse lande, der tillades importeret til foraedling.

Ved beregning af restitutionen tages der desuden, for saa vidt angaar de i artikel 1, stk. 1, naevnte produkter, hensyn til forskellen mellem priserne henholdsvis i Faellesskabet og paa verdensmarkedet paa den maengde foderkorn, der i Faellesskabet er noedvendig for at producere et kilo fjerkraekoed under hensyn til, for saa vidt angaar andre produkter end fjerkraekoed, vaegtforholdet mellem de forskellige produkter og/eller gennemsnitsforholdet mellem deres handelsvaerdi.

5. Den i stk. 1 naevnte pris i Faellesskabet fastsaettes under hensyn til

a) de faktiske priser i de forskellige afsaetningsled i Faellesskabet

b) de faktiske eksportpriser.

Fastsaettelsen af priserne paa verdensmarkedet sker under hensyn til:

a) de faktiske priser paa tredjelandenes markeder

b) de gunstigste priser ved indfoersel til tredjelande, der er bestemmelseslande, fra andre tredjelande

c) de i de eksporterende tredjelande konstaterede producentpriser, i givet fald under hensyntagen til de tilskud, der ydes af disse lande

d) tilbudspriserne franko Faellesskabets graense.

6. Restitutionen ydes kun paa begaering og mod fremlaeggelse af den paagaeldende eksportlicens, undtagen i de tilfaelde hvor der kan bevilges en licens a posteriori (daggamle kyllinger).

7. Det restitutionsbeloeb, der skal anvendes ved eksport af de i artikel 1, stk. 1, naevnte produkter, er det, der gaelder paa dagen for licensansoegningen, og hvis der er tale om differentierede restitutioner, som gaelder samme dag:

a) for den i licensen angivne destination, og i givet fald

b) for den faktiske destination, hvis denne afviger fra den destination, der er anfoert paa licensen. I saa fald maa beloebet ikke overstige det beloeb, der gaelder for den i licensen angivne destination.

For at undgaa misbrug af fleksibiliteten i dette stykke kan der traeffes passende foranstaltninger.

8. Stk. 6 og 7 kan efter proceduren i artikel 17 fraviges for de i artikel 1 naevnte produkter, hvis der ydes restitution for disse i forbindelse med foedevarehjaelp.

9. Restitutionen ydes, naar det godtgoeres,

- at produkterne er udfoert fra Faellesskabet

- har oprindelse i Faellesskabet, medmindre stk. 10 finder anvendelse, og

- hvis der er tale om en differentieret restitution, har naaet den destination, der er anfoert paa licensen eller en anden destination, for hvilken restitutionen var fastsat, uden at dette beroerer stk. 7, litra b). Undtagelser fra denne bestemmelse kan dog finde sted i overensstemmelse med proceduren i artikel 17, saafremt der fastlaegges betingelser, der frembyder tilsvarende garantier.

10. Der ydes ingen eksportrestitution for de i artikel 1, stk. 1, naevnte produkter, som indfoeres fra tredjelande og genudfoeres til tredjelande, medmindre eksportoeren godtgoer:

- at det produkt, der skal udfoeres, er identisk med det tidligere indfoerte produkt, og

- at alle importafgifter paa dette produkt er blevet opkraevet ved indfoerslen.

I dette tilfaelde er restitutionen for hvert produkt lig med den ved indfoerslen opkraevede importafgift, saafremt denne er lavere end restitutionen; hvis importafgiften ved indfoerslen er stoerre end restitutionen, er restitutionen lig med sidstnaevnte.

11. Overholdelse af de maengdemaessige begraensninger, der er en foelge af de aftaler, der er indgaaet i henhold til traktatens artikel 228, sikres paa grundlag af de eksportlicenser, der udstedes for de deri fastsatte referenceperioder, og som gaelder for de paagaeldende produkter. For saa vidt angaar overholdelsen af de forpligtelser, der foelger af de aftaler, der er indgaaet inden for rammerne af handelsforhandlingerne under Uruguay-runden, beroeres licensernes gyldighed ikke af referenceperiodens udloeb.

12. Gennemfoerelsesbestemmelserne til denne artikel, herunder bestemmelser vedroerende genfordeling af de ikke tildelte eller ikke opbrugte maengder, der kan eksporteres, vedtages efter proceduren i artikel 17.

Artikel 9

1. I det omfang, det er noedvendigt, for at den faelles markedsordning for fjerkraekoed kan fungere bedst muligt, kan Raadet paa forslag af Kommissionen efter afstemningsproceduren i traktatens artikel 43, stk. 2, i saerlige tilfaelde helt eller delvis udelukke anvendelsen af proceduren for aktiv eller passiv foraedling for de i artikel 1, stk. 1, naevnte produkter, naar de er bestemt til fremstilling af produkter, der er naevnt i artikel 1, stk. 1.

2. Uanset stk. 1 traeffer Kommissionen, hvis den i det paagaeldende stykke omhandlede situation er af saerlig hastende karakter, og Faellesskabets marked bliver udsat for forstyrrelse eller truet af forstyrrelse paa grund af ordningen for aktiv eller passiv foraedling, paa begaering af en medlemsstat eller paa eget initiativ de noedvendige foranstaltninger, som meddeles Raadet og medlemsstaterne; de paagaeldende foranstaltninger kan ikke anvendes i mere end seks maaneder, og de gaelder umiddelbart. Har Kommissionen faaet forelagt en begaering fra en medlemsstat, traeffer den afgoerelse herom senest en uge efter begaeringens modtagelse.

3. Enhver medlemsstat kan inden for en frist paa en uge efter meddelelsesdagen indbringe den af Kommissionen trufne afgoerelse for Raadet. Raadet kan med kvalificeret flertal bekraefte, aendre eller ophaeve Kommissionens afgoerelse. Har Raadet ikke truffet afgoerelse inden for en frist paa tre maaneder, betragtes Kommissionens foranstaltning som ophaevet.

Artikel 10

1. De almindelige regler for fortolkningen af den kombinerede nomenklatur og de saerlige regler for dens anvendelse gaelder ved tariferingen af de produkter, der er omfattet af denne forordning; den toldnomenklatur, der foelger af anvendelsen af denne forordning, optages i den faelles toldtarif.

2. Medmindre andet er bestemt i denne forordning eller vedtaget i henhold til en af dens bestemmelser, er foelgende forbudt i samhandelen med tredjelande:

- opkraevning af afgifter med en virkning svarende til told

- anvendelse af kvantitative restriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning.

Artikel 11

1. Bliver Faellesskabets marked for et eller flere af de i artikel 1, stk. 1, naevnte produkter paa grund af importen eller eksporten udsat for eller truet af alvorlige forstyrrelser, som kan bringe virkeliggoerelsen af de i traktatens artikel 39 naevnte maal i fare, kan der anvendes egnede foranstaltninger i samhandelen med tredjelande, indtil forstyrrelsen eller faren herfor er ophoert.

Raadet, der paa forslag fra Kommissionen traeffer afgoerelse efter afstemningsproceduren i traktatens artikel 43, stk. 2, vedtager generelle gennemfoerelsesbestemmelser til dette stykke og fastlaegger de tilfaelde, hvor medlemsstaterne kan traeffe beskyttelsesforanstaltninger, og graenserne herfor.

2. Hvis den i stk. 1 naevnte situation indtraeder, traeffer Kommissionen paa begaering af en medlemsstat eller paa eget initiativ bestemmelse om de noedvendige foranstaltninger, som meddeles medlemsstaterne og straks bringes i anvendelse. Har Kommissionen faaet forelagt en begaering fra en medlemsstat, traeffer den afgoerelse herom senest tre arbejdsdage efter begaeringens modtagelse.

3. Medlemsstaterne kan inden for en frist paa tre arbejdsdage efter meddelelsesdagen indbringe den af Kommissionen trufne foranstaltning for Raadet. Raadet traeder straks sammen. Det kan ved kvalificeret flertal aendre eller ophaeve den paagaeldende foranstaltning.

4. Denne artikel anvendes under iagttagelse af de forpligtelser, der foelger af de aftaler, som er indgaaet i overensstemmelse med traktatens artikel 228, stk. 2.«

2) Artikel 12 udgaar.

II. Raadets forordning (EOEF) nr. 2778/75 (EFT nr. L 282 af 1. 11. 1975, s. 84), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 3714/92 (EFT nr. L 378 af 23. 12. 1992, s. 23)

Raadets forordning (EOEF) nr. 2779/75 (EFT nr. L 282 af 1. 11. 1975, s. 90)

Raadets forordning (EOEF) nr. 2780/75 (EFT nr. L 282 af 1. 11. 1975, s. 94)

Ovennaevnte forordninger ophaeves.

BILAG XII

AEG SAMT AEGALBUMIN OG MAELKEALBUMIN

A. AEG

I. Raadets forordning (EOEF) nr. 2771/75 (EFT nr. L 282 af 1. 11. 1975, s. 49), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 1574/93 (EFT nr. L 152 af 24. 6. 1993, s. 1)

1) Artikel 3 til 11 affattes:

»Artikel 3

1. Ved import til Faellesskabet eller ved eksport fra Faellesskabet af de i artikel 1, stk. 1, naevnte produkter, kan der kraeves fremlagt en import- eller eksportlicens.

Licensen udstedes af medlemsstaterne til enhver, der anmoder herom, uanset hvor i Faellesskabet han er etableret, uden at dette i oevrigt anfaegter anvendelsen af artikel 6 og 8.

Import- eller eksportlicensen gaelder for hele Faellesskabet. Licensudstedelsen er betinget af, at der stilles sikkerhed for opfyldelsen af forpligtelsen til at gennemfoere importen eller eksporten inden for licensens gyldighedsperiode; sikkerheden fortabes, undtagen i tilfaelde af force majeure, helt eller delvis, hvis transaktionen ikke eller kun delvis har fundet sted inden for naevnte frist.

2. Licensernes gyldighedsperiode og de oevrige gennemfoerelsesbestemmelser til denne artikel fastsaettes efter proceduren i artikel 17.

Artikel 4

Medmindre andet er fastsat i denne forordning, anvendes toldsatserne i den faelles toldtarif for de i artikel 1, stk. 1, naevnte produkter.

Artikel 5

1. For at undgaa eller afhjaelpe skadelige virkninger for EF-markedet af import af nogle af de i artikel 1, stk. 1, naevnte produkter, paalaegges importen til toldsatsen i den faelles toldtarif af et eller flere af disse produkter en tillaegsimporttold, hvis betingelserne i artikel 5 i den aftale om landbrug, der er indgaaet i overensstemmelse med traktatens artikel 228 under de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-rundens regi er opfyldt, undtagen i tilfaelde hvor importen ikke risikerer at skabe forstyrrelser paa EF-markedet, eller virkningerne ikke staar i forhold til det maal, der soeges opnaaet.

2. De udloesningspriser, under hvilke der kan paalaegges en tillaegsimporttold, er dem, Faellesskabet meddeler Verdenshandelsorganisationen.

De maengder, der skal overskrides, for at der paalaegges en tillaegsimporttold, fastlaegges navnlig paa grundlag af importen til Faellesskabet i de tre aar, der gaar forud for det aar, hvori de i stk. 1 naevnte skadelige virkninger opstaar eller vil kunne opstaa.

3. De importpriser, der tages i betragtning ved paalaeggelse af en tillaegsimporttold, fastlaegges paa grundlag af cif-importpriserne for den paagaeldende sending.

Med henblik herpaa kontrolleres cif-importpriserne paa grundlag af de repraesentative priser for det paagaeldende produkt paa verdensmarkedet eller EF-importmarkedet.

4. Kommissionen fastsaetter gennemfoerelsesbestemmelserne til denne artikel ifoelge proceduren i artikel 17. De omfatter navnlig:

a) en fastlaeggelse af de produkter, for hvilke der kan anvendes tillaegsimporttold i henhold til artikel 5 i landbrugsaftalen

b) de oevrige kriterier, som er noedvendige for at sikre, at stk. 1 anvendes i overensstemmelse med artikel 5 i naevnte aftale.

Artikel 6

1. De toldkontingenter for de i artikel 1 naevnte produkter, der foelger af de aftaler, der er indgaaet under de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-rundens regi, aabnes og forvaltes efter bestemmelser, der er fastlagt efter proceduren i artikel 17.

2. Forvaltningen af kontingenterne kan gennemfoeres efter en af foelgende metoder eller ved en kombination af disse metoder:

- en metode, der er baseret paa den kronologiske raekkefoelge af indgivelsen af ansoegninger (efter »foerst til moelle«-princippet)

- en metode, der gaar ud paa fordeling i forhold til de maengder, der er indgivet ansoegning for (efter den saakaldte metode med »samtidig behandling«)

- en metode, hvor der tages hensyn til de traditionelle handelsstroemme (efter den saakaldte metode »traditionelle/nye moenstre«).

Der kan fastsaettes andre hensigtsmaessige metoder.

De maa ikke medfoere forskelsbehandling af de beroerte erhvervsdrivende.

3. Forvaltningsmetoden skal i givet fald tage hensyn til forsyningsbehovene paa Faellesskabets marked og noedvendigheden af at sikre ligevaegten paa dette marked, idet der dog kan tages udgangspunkt i metoder, der eventuelt tidligere er blevet anvendt til forvaltning af kontingenter svarende til dem, der er omhandlet i stk. 1, jf. dog de rettigheder, der foelger af de aftaler, der er indgaaet inden for rammerne af handelsforhandlingerne under Uruguay-runden.

4. De i stk. 1 omhandlede bestemmelser fastsaetter aabning af aarlige kontingenter og fastlaegger om noedvendigt, med en hensigtsmaessig tidsfordeling:

a) bestemmelser, der giver sikkerhed for produktets art, afsendelsessted og oprindelse

b) bestemmelser om anerkendelse af det dokument, der muliggoer kontrol af garantierne med henblik paa den i litra a) naevnte sikkerhed, og

c) betingelserne for udstedelse af importlicenser og licensernes gyldighedsperiode.

Artikel 7

Hvis der paa Faellesskabets marked konstateres en maerkbar prisstigning, og denne situation kan forventes at vedvare, saaledes at markedet af den grund forstyrres eller trues af forstyrrelse, kan der traeffes foranstaltninger i fornoedent omfang.

Raadet, der paa forslag af Kommissionen traeffer afgoerelse efter afstemningsproceduren i traktatens artikel 43, stk. 2, vedtager de generelle gennemfoerelsesbestemmelser til denne artikel.

Artikel 8

1. For at muliggoere eksport af de i artikel 1, stk. 1, naevnte produkter i uaendret stand eller i form af varer, som er anfoert i bilag I, paa grundlag af de priser, der gaelder paa verdensmarkedet for disse produkter, og inden for de graenser, der foelger af aftaler, der er indgaaet i overensstemmelse med traktatens artikel 228, kan forskellen mellem disse priser og priserne i Faellesskabet i fornoedent omfang udlignes ved en eksportrestitution.

2. For tildeling af de maengder, der kan eksporteres med restitution, skal den fremgangsmaade, der fastlaegges vaere:

a) den, der passer bedst til produktets art og til situationen paa det paagaeldende marked, saaledes at de disponible ressourcer udnyttes saa effektivt som muligt, under hensyn til EF-eksportens effektivitet og struktur, uden at dette dog maa foere til forskelsbehandling mellem smaa og store erhvervsdrivende

b) den der administrativt set er mindst byrdefuld for de erhvervsdrivende under hensyn til kravene til forvaltningen

c) af en saadan art, at der ikke sker nogen form for forskelsbehandling mellem de beroerte erhvervsdrivende.

3. Restitutionen er ens for hele Faellesskabet.

Den kan differentieres efter destination, naar situationen paa verdensmarkedet eller saerlige krav paa visse markeder goer dette noedvendigt.

Restitutionerne fastsaettes efter proceduren i artikel 17. De fastsaettes i hovedsagen regelmaessigt; licitation kan dog ikke anvendes.

Listen over produkter, for hvilke der ydes eksportrestitution, samt restitutionens stoerrelse fastsaettes mindst en gang hver tredje maaned. Restitutionerne kan dog fastholdes paa samme niveau i mere end tre maaneder eller om fornoedent aendres af Kommissionen inden for tidsintervallet efter anmodning fra en medlemsstat eller paa Kommissionens eget initiativ.

4. Restitutionerne fastsaettes under hensyn til foelgende:a) situationen og den forventede udvikling af

- priserne for aegprodukter og de disponible maengder paa Faellesskabets marked

- priserne for aegprodukter paa verdensmarkedet

b) behovet for at undgaa forstyrrelser, som vil kunne foraarsage en laengerevarende uligevaegt mellem udbud og efterspoergsel paa Faellesskabets marked

c) det oekonomiske aspekt i forbindelse med de paataenkte udfoersler

d) de begraensninger, der er en foelge af de aftaler, der indgaas i henhold til traktatens artikel 228.

Ved restitutionens fastsaettelse tages der desuden saerlig hensyn til noedvendigheden af at skabe ligevaegt mellem anvendelsen af Faellesskabets basisprodukter med henblik paa udfoersel til tredjelande af forarbejdede produkter og anvendelsen af produkter fra disse lande, der tillades indfoert til foraedling.

Ved beregning af restitutionen tages der desuden, for saa vidt angaar de i artikel 1, stk. 1, naevnte produkter, hensyn til forskellen mellem priserne henholdsvis i Faellesskabet og paa verdensmarkedet paa den maengde foderkorn, der i Faellesskabet er noedvendig for at producere et kg aeg i skal under hensyntagen til den maengde aeg i skal, der anvendes til fremstilling af disse produkter og/eller gennemsnitsforholdet mellem handelsvaerdierne af aeggets bestanddele.

5. Den i stk. 1 naevnte pris i Faellesskabet fastsaettes paa baggrund af:

a) de faktiske priser i de forskellige afsaetningsled i Faellesskabet

b) de faktiske eksportpriser.

Fastsaettelsen af priserne paa verdensmarkedet sker under hensyn til:

a) de faktiske priser paa tredjelandenes markeder

b) de gunstigste priser ved indfoersel til tredjelande, der er bestemmelseslande, fra andre tredjelande

c) de i de eksporterende tredjelande konstaterede producentpriser, i givet fald under hensyn til de tilskud, der ydes af disse lande

d) tilbudspriserne franko Faellesskabets graense.

6. For produkter, der er naevnt i artikel 1, og som eksporteres i uaendret stand, ydes restitutionen kun paa begaering og mod fremlaeggelse af den paagaeldende eksportlicens, undtagen i de tilfaelde, hvor der kan bevilges en licens a posteriori (rugeaeg).

7. Det restitutionsbeloeb, der skal anvendes ved eksport af de i artikel 1 naevnte produkter i uaendret stand, er det, der gaelder paa dagen for licensansoegningen, og hvis der er tale om differentierede restitutioner, som gaelder samme dag

a) for den i licensen angivne destination

b) for den faktiske destination, hvis denne afviger fra den destination, der er anfoert paa licensen. I saa fald maa beloebet ikke overstige det beloeb, der gaelder for den i licensen angivne destination.

For at undgaa misbrug af fleksibiliteten i dette stykke kan der traeffes passende foranstaltninger.

8. Bestemmelserne i stk. 6 og 7 kan efter proceduren i artikel 16 i forordning (EF) nr. 3448/93 udvides til at omfatte de i artikel 1 naevnte produkter, naar de eksporteres i form af varer, som er anfoert i bilag I.

9. Stk. 6 og 7 kan efter proceduren i artikel 17 fraviges for de i artikel 1 naevnte produkter, hvis der ydes restitution for disse i forbindelse med foedevarehjaelp.

10. Restitutionen ydes, naar det godtgoeres,

- at produkterne er udfoert fra Faellesskabet, og

- har oprindelse i Faellesskabet, medmindre stk. 11 finder anvendelse, og

- hvis der er tale om en differentieret restitution, har naaet den destination, der er anfoert paa licensen eller en anden destination, for hvilken restitutionen var fastsat, uden at dette beroerer stk. 7, litra b). Undtagelser fra denne bestemmelse kan dog finde sted i overensstemmelse med proceduren i artikel 17, saafremt der fastlaegges betingelser, der frembyder tilsvarende garantier.

11. Der ydes ingen eksportrestitution for de i artikel 1, stk. 1, naevnte produkter, der indfoeres fra tredjelande og genudfoeres til tredjelande, medmindre eksportoeren godtgoer,

- at det produkt, der skal udfoeres er identisk med det tidligere indfoerte produkt, og

- at alle importafgifter paa dette produkt er blevet opkraevet ved indfoerslen.

I dette tilfaelde er restitutionen, for hvert produkt lig med den ved indfoerslen opkraevede importafgift, saafremt denne er lavere end restitutionen; hvis importafgiften ved indfoerslen er stoerre end restitutionen, er restitutionen lig med denne sidste.

12. Overholdelsen af de maengdemaessige begraensninger, der er en foelge af de aftaler, der er indgaaet i henhold til traktatens artikel 228, sikres paa grundlag af de eksportlicenser, der udstedes for de deri fastsatte referenceperioder, og som gaelder for de paagaeldende produkter. For saa vidt angaar overholdelsen af de forpligtelser, der foelger af de aftaler, der er indgaaet inden for rammerne af handelsforhandlingerne under Uruguay-runden, beroeres licensernes gyldighed ikke af referenceperiodens udloeb.

13. Gennemfoerelsesbestemmelserne til denne artikel, herunder bestemmelser vedroerende genfordeling af de ikke tildelte eller ikke opbrugte maengder, der kan eksporteres, vedtages efter proceduren i artikel 17. Bilag I aendres efter samme procedure. Dog vedtages gennemfoerelsesbestemmelserne til stk. 8 for de i artikel 1, stk. 1, naevnte produkter, naar de eksporteres i form af varer, der er anfoert i bilag I, efter proceduren i artikel 16 i forordning (EF) nr. 3448/93.

Artikel 9

1. I det omfang, det er noedvendigt, for at den faelles markedsordning for aeg kan fungere bedst muligt, kan Raadet paa forslag af Kommissionen efter afstemningsproceduren i traktatens artikel 43, stk. 2, i saerlige tilfaelde helt eller delvis udelukke anvendelsen af proceduren for aktiv foraedling:

- for de i artikel 1, stk. 1, naevnte produkter, naar de er bestemt, til fremstilling af de i artikel 1, stk. 1, litra b), naevnte produkter, og

- i saerlige tilfaelde for de i artikel 1, stk. 1, naevnte produkter, naar de er bestemt til fremstilling af varer, der er anfoert i bilag I.

2. Uanset stk. 1 og hvis den i stk. 1 omhandlede situation er af saerlig hastende karakter, og Faellesskabets marked bliver udsat for forstyrrelse eller truet af forstyrrelse paa grund af ordningen for aktiv foraedling, traeffer Kommissionen paa begaering af en medlemsstat eller paa eget initiativ de noedvendige foranstaltninger, som meddeles Raadet og medlemsstaterne; de paagaeldende foranstaltninger kan ikke anvendes i mere end seks maaneder, og de gaelder umiddelbart. Har Kommissionen faaet forelagt en begaering fra en medlemsstat, traeffer den afgoerelse herom senest en uge efter begaeringens modtagelse.

3. Enhver medlemsstat kan inden for en frist paa en uge efter meddelelsesdagen indbringe den af Kommissionen trufne afgoerelse for Raadet. Raadet kan med kvalificeret flertal bekraefte, aendre eller ophaeve Kommissionens afgoerelse. Har Raadet ikke truffet afgoerelse inden for en frist paa tre maaneder, betragtes Kommissionens foranstaltning som ophaevet.

Artikel 10

1. De almindelige regler for fortolkningen af den kombinerede nomenklatur og de saerlige regler for dens anvendelse gaelder ved tariferingen af de produkter, der er omfattet af denne forordning; den toldnomenklatur, der foelger af anvendelsen af denne forordning, optages i den faelles toldtarif.

2. Medmindre andet er bestemt i denne forordning eller vedtaget i henhold til en af dens bestemmelser, er foelgende forbudt i samhandelen med tredjelande:

- opkraevning af afgifter med en virkning svarende til told

- anvendelse af kvantitative restriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning.

Artikel 11

1. Bliver Faellesskabets marked for et eller flere af de i artikel 1, stk. 1, naevnte produkter paa grund af importen eller eksporten udsat for eller truet af alvorlige forstyrrelser, som kan bringe virkeliggoerelsen af de i traktatens artikel 39 naevnte maal i fare, kan der anvendes egnede foranstaltninger i samhandelen med tredjelande, indtil forstyrrelsen eller faren herfor er ophoert.

Raadet, der paa forslag af Kommissionen traeffer afgoerelse efter afstemningsproceduren i traktatens artikel 43, stk. 2, vedtager generelle gennemfoerelsesbestemmelser til dette stykke og fastlaegger de tilfaelde, hvor medlemsstaterne kan traeffe beskyttelsesforanstaltninger, og graenserne herfor.

2. Hvis den i stk. 1 naevnte situation indtraeder, traeffer Kommissionen paa begaering af en medlemsstat eller paa eget initiativ bestemmelse om de noedvendige foranstaltninger, som meddeles medlemsstaterne og straks bringes i anvendelse. Har Kommissionen faaet forelagt en begaering fra en medlemsstat, traeffer den afgoerelse herom senest tre arbejdsdage efter begaeringens modtagelse.

3. Enhver medlemsstat kan inden for en frist paa tre arbejdsdage efter meddelelsesdagen indbringe den af Kommissionen trufne foranstaltning for Raadet. Raadet traeder straks sammen. Det kan ved kvalificeret flertal aendre eller ophaeve den paagaeldende foranstaltning.

4. Denne artikel anvendes under iagttagelse af de forpligtelser, der foelger af de aftaler, som er indgaaet i overensstemmelse med traktatens artikel 228, stk. 2.«

2) Artikel 12 udgaar.

II. Raadets forordning (EOEF) nr. 2773/75 (EFT nr. L 282 af 1. 11. 1975, s. 64), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 4155/87 (EFT nr. L 392 af 31. 12. 1987, s. 29)

Raadets forordning (EOEF) nr. 2774/75 (EFT nr. L 282 af 1. 11. 1975, s. 68)

Raadets forordning (EOEF) nr. 2775/75 (EFT nr. L 282 af 1. 11. 1975, s. 72)

Ovennaevnte forordninger ophaeves.

B. AEGALBUMIN OG MAELKEALBUMIN

Raadets forordning (EOEF) nr. 2783/75 (EFT nr. L 282 af 1. 11. 1975, s. 104), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 4001/87 (EFT nr. L 377 af 31. 12. 1987, s. 44)

1) Artikel 1, indledningen, affattes saaledes:

»Medmindre andet er fastsat i denne forordning, anvendes toldsatserne i den faelles toldtarif for foelgende produkter:«

2) Artikel 2 affattes saaledes:

»Artikel 2

1. Ved import til Faellesskabet af de i artikel 1 omhandlede produkter kan der kraeves fremlagt en importlicens.

Licensen udstedes af medlemsstaterne til enhver, der anmoder herom, uanset hvor i Faellesskabet han er etableret, uden at dette i oevrigt anfaegter anvendelsen af artikel 4.

Importlicensen gaelder for hele Faellesskabet. Licensudstedelsen er betinget af, at der stilles sikkerhed for opfyldelsen af forpligtelsen til at gennemfoere importen inden for licensens gyldighedsperiode; sikkerheden fortabes, undtagen i tilfaelde af force majeure, helt eller delvis, hvis transaktionen ikke eller kun delvis har fundet sted inden for naevnte frist.

2. Licensernes gyldighedsperiode og de oevrige gennemfoerelsesbestemmelser til denne artikel fastsaettes efter proceduren i artikel 17 i forordning (EOEF) nr. 2771/75.«

3) Artikel 3 affattes saaledes:

»Artikel 3

1. For at undgaa eller afhjaelpe skadelige virkninger for EF-markedet af import af nogle af de i artikel 1 naevnte produkter, paalaegges importen til toldsatsen i den faelles toldtarif af et eller flere af disse produkter en tillaegsimporttold, hvis betingelserne i artikel 5 i den aftale om landbrug, der er indgaaet i overensstemmelse med traktatens artikel 228 under de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-rundens regi, er opfyldt, undtagen i tilfaelde hvor importen ikke risikerer at skabe forstyrrelser paa EF-markedet, eller virkningerne ikke staar i forhold til det maal, der soeges opnaaet.

2. De udloesningspriser, under hvilke der kan paalaegges en tillaegsimporttold, er dem, Faellesskabet meddeler Verdenshandelsorganisationen.

De maengder, der skal overskrides, for at der paalaegges en tillaegsimporttold, fastlaegges navnlig paa grundlag af importen til Faellesskabet i de tre aar, der gaar forud for det aar, hvori de i stk. 1 naevnte skadelige virkninger opstaar eller vil kunne opstaa.

3. De importpriser, der tages i betragtning ved paalaeggelse af en tillaegsimporttold, fastlaegges paa grundlag af cif-importpriserne for den paagaeldende sending.

Med henblik herpaa kontrolleres cif-importpriserne paa grundlag af de repraesentative priser for det paagaeldende produkt paa verdensmarkedet eller EF-importmarkedet.

4. Kommissionen fastsaetter gennemfoerelsesbestemmelserne til denne artikel ifoelge proceduren i artikel 17 i forordning (EOEF) nr. 2771/75. De omfatter navnlig:

a) en fastlaeggelse af de produkter, for hvilke der kan anvendes tillaegsimporttold i henhold til artikel 5 i landbrugsaftalen

b) de oevrige kriterier, som er noedvendige for at sikre, at stk. 1 anvendes i overensstemmelse med artikel 5 i naevnte aftale.«

4) Artikel 4 affattes saaledes:

»Artikel 4

1. De toldkontingenter for de i artikel 1, stk. 1, naevnte produkter, der foelger af de aftaler, der er indgaaet under de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-rundens regi, aabnes og forvaltes efter bestemmelser, der er fastlagt efter proceduren i artikel 17 i forordning (EOEF) nr. 2771/75.

2. Forvaltningen af kontingenterne kan gennemfoeres efter en af foelgende metoder eller ved en kombination af disse metoder:

- en metode, der er baseret paa den kronologiske raekkefoelge af indgivelsen af ansoegninger (efter »foerst til moelle«-princippet)

- en metode, der gaar ud paa fordeling i forhold til de maengder, der er indgivet ansoegning for (efter den saakaldte metode med »samtidig behandling«)

- en metode, hvor der tages hensyn til de traditionelle handelsstroemme (efter den saakaldte metode »traditionelle/nye moenstre«).

Der kan fastsaettes andre hensigtsmaessige metoder.

De maa ikke medfoere nogen forskelsbehandling mellem de beroerte erhvervsdrivende.

3. Forvaltningsmetoden skal i givet fald tage hensyn til forsyningsbehovene paa Faellesskabets marked og noedvendigheden af at sikre ligevaegten paa dette marked, idet der dog kan tages udgangspunkt i metoder, der eventuelt tidligere er blevet anvendt til forvaltning af kontingenter svarende til dem, der er omhandlet i stk. 1, jf. dog de rettigheder, der foelger af de aftaler, der er indgaaet inden for rammerne af handelsforhandlingerne under Uruguay-runden.

4. De i stk. 1 omhandlede bestemmelser fastsaetter aabning af aarlige kontingenter og fastlaegger om noedvendigt, med en hensigtsmaessig tidsfordeling,

a) bestemmelser, der giver sikkerhed for produktets art, afsendelsessted og oprindelse

b) bestemmelser om anerkendelse af det dokument, der muliggoer kontrol af garantierne med henblik paa den i litra a) naevnte sikkerhed, og

c) betingelserne for udstedelse af importlicenser og licensernes gyldighedsperiode.«

5) Artikel 5 affattes saaledes:

»Artikel 5

Hvis der paa Faellesskabets marked konstateres en maerkbar prisstigning, og denne situation kan forventes at vedvare, saaledes at markedet af den grund forstyrres eller trues af forstyrrelse, kan der traeffes foranstaltninger i fornoedent omfang.

Raadet, der paa forslag af Kommissionen traeffer afgoerelse efter proceduren i traktatens artikel 43, stk. 2, vedtager generelle gennemfoerelsesbestemmelser til denne artikel.«

6) Artikel 7 affattes saaledes:

»Artikel 7

1. I det omfang, det er noedvendigt, for at den faelles markedsordning for aeg og denne forordning kan fungere bedst muligt, kan Raadet paa forslag af Kommissionen efter afstemningsproceduren i traktatens artikel 43, stk. 2, i saerlige tilfaelde helt eller delvis udelukke anvendelsen af proceduren for aktiv foraedling for de i artikel 1 naevnte produkter, naar de er bestemt til fremstilling af produkter, der ligeledes er naevnt i artikel 1.

2. Uanset stk. 1 og hvis den i stk. 1 omhandlede situation er af saerlig hastende karakter, og Faellesskabets marked bliver udsat for forstyrrelse eller truet af forstyrrelse paa grund af ordningen for aktiv foraedling, traeffer Kommissionen paa begaering af den medlemsstat eller paa eget initiativ de noedvendige foranstaltninger, som meddeles Raadet og medlemsstaterne; de paagaeldende foranstaltninger kan ikke anvendes i mere end seks maaneder, og de gaelder umiddelbart. Har Kommissionen faaet forelagt en begaering fra en medlemsstat, traeffer den afgoerelse herom senest en uge efter begaeringens modtagelse.

3. Enhver medlemsstat kan inden for en frist paa en uge efter meddelelsesdagen indbringe den af Kommissionen trufne afgoerelse for Raadet. Raadet kan med kvalificeret flertal bekraefte, aendre eller ophaeve Kommissionens afgoerelse. Har Raadet ikke truffet afgoerelse inden for en frist paa tre maaneder, betragtes Kommissionens foranstaltning som ophaevet.«

7) Artikel 8 affattes saaledes:

»Artikel 8

1. De almindelige regler for fortolkningen af den kombinerede nomenklatur og de saerlige regler for dens anvendelse gaelder ved tariferingen af de produkter, der er omfattet af denne forordning; den toldnomenklatur, der foelger af anvendelsen af denne forordning, optages i den faelles toldtarif.

2. Medmindre andet er bestemt i denne forordning eller vedtaget i henhold til en af dens bestemmelser, er foelgende forbudt i samhandelen med tredjelande:

- opkraevning af afgifter med en virkning svarende til told

- anvendelse af kvantitative restriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning.«

BILAG XIII

FRUGT OG GROENTSAGER

I. Raadets forordning (EOEF) nr. 1035/72 (EFT nr. L 118 af 20. 5. 1972, s. 1) senest aendret ved forordning (EF) nr. 3669/93 (EFT nr. L 338 af 31. 12. 1993, s. 26)

Afsnit IV affattes saaledes:

»AFSNIT IV

Ordning for samhandelen med tredjelande

Artikel 22

1. Ved import til Faellesskabet eller ved eksport fra Faellesskabet af de i artikel 1, stk. 2, naevnte produkter kan der kraeves fremlagt en import- eller eksportlicens.

Licensen udstedes af medlemsstaterne til enhver, der anmoder herom, uanset hvor i Faellesskabet han er etableret, uden at dette i oevrigt anfaegter anvendelsen af artikel 25 og 26.

Import- eller eksportlicensen gaelder for hele Faellesskabet. Licensudstedelsen kan betinges af, at der stilles sikkerhed for opfyldelsen af forpligtelsen til at gennemfoere importen eller eksporten inden for licensens gyldighedsperiode; sikkerheden fortabes helt eller delvis, hvis transaktionen ikke eller kun delvis har fundet sted inden for naevnte frist, undtagen i tilfaelde af force majeure.

2. Licensernes gyldighedsperiode og de oevrige gennemfoerelsesbestemmelser til denne artikel fastsaettes efter proceduren i artikel 33.

Artikel 23

1. Medmindre andet er fastsat i denne forordning, anvendes toldsatserne i den faelles toldtarif for de i artikel 1, stk. 2, naevnte produkter.

2. Afhaenger anvendelsen af toldsatserne i den faelles toldtarif af indgangsprisen for det importerede parti, skal rigtigheden af denne pris kontrolleres ved hjaelp af en fast importvaerdi, som beregnes af Kommissionen for hvert enkelt oprindelsesland og hvert enkelt produkt paa grundlag af et vejet gennemsnit af priserne paa de paagaeldende produkter paa medlemsstaternes repraesentative importmarkeder eller paa andre markeder, hvis det er relevant.

3. Hvis den oplyste indgangspris paa det paagaeldende parti er hoejere end den faste importvaerdi forhoejet med en margen, der fastsaettes i overensstemmelse med stk. 5 og som hoejst maa vaere 10 % over den faste vaerdi, skal der deponeres en sikkerhed svarende til importtolden, som fastsaettes paa grundlag af den faste importvaerdi.

4. Hvis indgangsprisen for det paagaeldende parti ikke oplyses i forbindelse med toldbehandlingen, afhaenger anvendelsen af toldsatserne i den faelles toldtarif af den faste importvaerdi eller af anvendelsen af de relevante bestemmelser i toldforskrifterne paa betingelser, der skal fastlaegges i overensstemmelse med stk. 5.

5. Gennemfoerelsesbestemmelserne til denne artikel fastsaettes efter proceduren i artikel 33.

Artikel 24

1. For at undgaa eller afhjaelpe skadelige virkninger for EF-markedet af import af nogle af de i artikel 1, stk. 2, naevnte produkter, paalaegges importen til satsen i den faelles toldtarif af et eller flere af disse produkter en tillaegsimporttold, hvis betingelserne i artikel 5 i den aftale om landbrug, der er indgaaet i overensstemmelse med traktatens artikel 228 under de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-rundens regi, er opfyldt, undtagen i tilfaelde, hvor importen ikke risikerer at skabe forstyrrelser paa EF-markedet, eller virkningerne ikke staar i forhold til det maal, der soeges opnaaet.

2. De udloesningspriser, under hvilke der kan paalaegges en tillaegsimporttold, er dem, Faellesskabet meddeler til Verdenshandelsorganisationen.

De maengder, der skal overskrides, for at der paalaegges en tillaegsimporttold, fastlaegges paa grundlag af importen til Faellesskabet i de tre aar, der gaar forud for det aar, hvori de i stk. 1 naevnte skadelige virkninger opstaar eller vil kunne opstaa.

3. De importpriser, der tages i betragtning ved paalaeggelse af en tillaegsimporttold, fastlaegges paa grundlag af cif-importpriserne for den paagaeldende sending.

Med henblik herpaa kontrolleres cif-importpriserne paa grundlag af de repraesentative priser for det paagaeldende produkt paa verdensmarkedet eller EF-importmarkedet.

4. Kommissionen fastsaetter gennemfoerelsesbestemmelserne til denne artikel efter proceduren i artikel 33. De omfatter navnlig:

a) de produkter, for hvilke der kan anvendes tillaegsimporttold i henhold til artikel 5 i landbrugsaftalen

b) de oevrige kriterier, som er noedvendige for at sikre, at stk. 1 anvendes i overensstemmelse med artikel 5 i naevnte aftale.

Artikel 25

1. De toldkontingenter for de i artikel 1, stk. 2, naevnte produkter, der foelger af de aftaler, der er indgaaet under de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-rundens regi, aabnes og forvaltes efter bestemmelser, der er fastlagt efter proceduren i artikel 33.

2. Forvaltningen af kontingenterne kan gennemfoeres efter en af foelgende metoder eller ved en kombination af disse metoder:

- en metode, der er baseret paa den kronologiske raekkefoelge af indgivelsen af ansoegninger (efter »foerst til moelle«-princippet)

- en metode, der gaar ud paa fordeling i forhold til de maengder, der er indgivet ansoegning for (efter den saakaldte metode med »samtidig behandling«)

- en metode, hvor der tages hensyn til de traditionelle handelsstroemme (efter den saakaldte metode med »traditionelle/nye moenstre«).

Der kan fastsaettes andre hensigtsmaessige metoder.

De maa ikke medfoere forskelsbehandling af de beroerte erhvervsdrivende.

3. Forvaltningsmetoden skal i givet fald tage hensyn til forsyningsbehovene paa Faellesskabets marked og noedvendigheden af at sikre ligevaegten paa dette marked, idet der dog kan tages udgangspunkt i metoder, der tidligere er blevet anvendt til forvaltning af kontingenter svarende til dem, der er omhandlet i stk. 1, jf. dog de rettigheder, der foelger af de aftaler, der er indgaaet inden for rammerne af handelsforhandlingerne under Uruguay-runden.

4. De i stk. 1 omhandlede bestemmelser fastsaetter aabning af aarlige kontingenter, fastlaegger om noedvendigt, med en hensigtsmaessig tidsfordeling, den forvaltningsmetode, der skal anvendes, og omfatter, hvis dette er relevant:

a) bestemmelser, der giver sikkerhed for produktets art, afsendelsessted og oprindelse

b) bestemmelser om anerkendelse af det dokument, der muliggoer kontrol af garantierne med henblik paa den i litra a) naevnte sikkerhed, og

c) betingelserne for udstedelse af importlicenser og licensernes gyldighedsperiode.

Artikel 26

1. For at muliggoere en i oekonomisk henseende betydelig eksport af de i artikel 1, stk. 2, naevnte produkter paa grundlag af priserne i den internationale handel for disse produkter og inden for de graenser, der foelger af aftaler, der er indgaaet i overensstemmelse med traktatens artikel 228, kan forskellen mellem disse priser og priserne i Faellesskabet i fornoedent omfang udlignes ved en eksportrestitution.

2. For tildeling af de maengder, der kan eksporteres med restitution, skal den fremgangsmaade, der fastlaegges, vaere:

a) den, der passer bedst til produktets art og til situationen paa det paagaeldende marked, saaledes at de disponible ressourcer, udnyttes saa effektivt som muligt under hensyn til EF-eksportens effektivitet og struktur, uden at dette dog maa foere til forskelsbehandling mellem smaa og store erhvervsdrivende

b) den administrativt set mindst byrdefulde for de erhvervsdrivende under hensyn til kravene til forvaltningen

c) af en saadan art, at der ikke sker nogen form for forskelsbehandling mellem de beroerte erhvervsdrivende.

3. Restitutionen er ens for hele Faellesskabet.

Naar situationen i den internationale handel eller saerlige krav paa visse markeder goer det noedvendigt, kan restitutionen for et bestemt produkt differentieres efter det paagaeldende produkts destination.

Restitutionerne fastsaettes efter proceduren i artikel 33. Fastsaettelsen sker med regelmaessige tidsintervaller.

Restitutioner, der fastsaettes med regelmaessige tidsintervaller, kan om paakraevet aendres af Kommissionen i loebet af tidsintervallet paa begaering af en medlemsstat eller paa Kommissionens eget initiativ.

4. Restitutionerne fastsaettes under hensyn til foelgende:

a) situationen og den forventede udvikling af

- priserne for frugt og groentsager og de disponible maengder paa Faellesskabets marked

- priserne i den internationale handel

b) de afsaetningsomkostninger og minimumsomkostninger i forbindelse med transporten fra Faellesskabets markeder til Faellesskabets eksporthavne eller andre udfoerselssteder samt transportomkostningerne mv. til bestemmelseslandet

c) det oekonomiske aspekt i forbindelse med de paataenkte udfoersler

d) de begraensninger, der er en foelge af de aftaler, der indgaas i henhold til traktatens artikel 228.

5. De i stk. 1 naevnte priser paa Faellesskabets marked fastsaettes under hensyntagen til de priser, som med henblik paa udfoersel viser sig at vaere de gunstigste.

De i stk. 1 naevnte priser i den internationale handel fastsaettes under hensyntagen til:

a) de faktiske noteringer paa tredjelandenes markeder

b) de gunstigste priser ved indfoersel til tredjelande, der er bestemmelseslande, fra andre tredjelande

c) de i de eksporterende tredjelande konstaterede producentpriser

d) tilbudspriserne ved Faellesskabets graense.

6. Restitutionen ydes kun paa begaering og mod fremlaeggelse af den paagaeldende eksportlicens.

7. Det restitutionsbeloeb, der skal anvendes ved eksport af de i artikel 1, stk. 2, naevnte produkter, er det, der gaelder paa dagen for licensansoegningen, og hvis der er tale om differentierede restitutioner, som gaelder samme dag

a) for den i licensen angivne destination

b) for den faktiske destination, hvis denne afviger fra den destination, der er anfoert paa licensen. I saa fald maa beloebet ikke overstige det beloeb, der gaelder for den i licensen angivne destination.

For at undgaa misbrug af fleksibiliteten i dette stykke kan der traeffes passende foranstaltninger.

8. Stk. 6 og 7 kan efter proceduren i artikel 33 fraviges for de i artikel 1, stk. 2, naevnte produkter, hvis der ydes restitution for disse i forbindelse med foedevarehjaelp.

9. Restitutionen ydes, naar det godtgoeres, at produkterne

- er udfoert fra Faellesskabet

- har oprindelse i Faellesskabet, og

- hvis der er tale om en differentieret restitution, har naaet den destination, der er anfoert paa licensen, eller en anden destination, for hvilken restitutionen var fastsat, uden at dette beroerer stk. 7, litra b). Undtagelser fra denne bestemmelse kan dog finde sted efter proceduren i artikel 33, saafremt der fastlaegges betingelser, der frembyder tilsvarende garantier.

10. Overholdelse af de maengdemaessige begraensninger, der er en foelge af de aftaler, der er indgaaet i henhold til traktatens artikel 228, sikres paa grundlag af de eksportlicenser, der udstedes for de deri fastsatte referenceperioder, og som gaelder for de paagaeldende produkter. For saa vidt angaar overholdelsen af de forpligtelser, der foelger af de aftaler, der er indgaaet inden for rammerne af handelsforhandlingerne under Uruguay-runden, beroeres eksportlicensernes gyldighed ikke af referenceperiodens udloeb.

11. Gennemfoerelsesbestemmelserne til denne artikel, herunder bestemmelser vedroerende genfordeling af de ikke tildelte eller ikke opbrugte maengder, der kan eksporteres, vedtages efter proceduren i artikel 24.

Artikel 27

1. Medmindre andet er bestemt i denne forordning eller vedtaget i henhold til en af dens bestemmelser, er foelgende forbudt ved import af de i artikel 1, stk. 2, naevnte produkter fra tredjelande:

- opkraevning af afgifter med en virkning svarende til told

- anvendelse af kvantitative restriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning.

2. De almindelige regler for fortolkningen af den kombinerede nomenklatur og de saerlige regler for dens anvendelse gaelder ved tariferingen af de produkter, der er omfattet af denne forordning; den toldnomenklatur, der foelger af anvendelsen af denne forordning, optages i den faelles toldtarif.

Artikel 28

1. Der kan i samhandelen med tredjelande anvendes egnede foranstaltninger, hvis markedet inden for Faellesskabet for et eller flere af de i artikel 1, stk. 2, naevnte produkter paa grund af import eller eksport rammes eller trues af alvorlige forstyrrelser, som kan bringe virkeliggoerelsen af de i traktatens artikel 39 omhandlede maal i fare.

Disse foranstaltninger kan kun anvendes, henholdsvis indtil den faktiske forstyrrelse eller truslen herom er ophoert, eller indtil de maengder, der er trukket ud af handelen eller er opkoebt, er formindsket maerkbart.

Raadet, der traeffer afgoerelse paa forslag af Kommissionen efter afstemningsproceduren i traktatens artikel 43, stk. 2, vedtager de generelle gennemfoerelsesbestemmelser til dette stykke, og fastsaetter de tilfaelde, hvor medlemsstaterne kan traeffe retsbevarende foranstaltninger, samt graenserne herfor.

2. Indtraeder den i stk. 1 naevnte situation, traeffer Kommissionen paa begaering af en medlemsstat eller paa eget initiativ bestemmelse om de noedvendige foranstaltninger, som meddeles medlemsstaterne og straks bringes i anvendelse. Har Kommissionen faaet forelagt en begaering fra en medlemsstat, traeffer den afgoerelse herom senest tre arbejdsdage efter begaeringens modtagelse.

3. Enhver medlemsstat kan inden for en frist paa tre arbejdsdage efter meddelelsesdagen indbringe den af Kommissionen trufne foranstaltning for Raadet. Raadet traeder straks sammen. Det kan ved kvalificeret flertal aendre eller ophaeve den paagaeldende foranstaltning.

4. Denne artikel anvendes under iagttagelse af de forpligtelser, der foelger af de aftaler, som er indgaaet i overensstemmelse med traktatens artikel 228, stk. 2.«

II. Raadets forordning (EOEF) nr. 2518/69 (EFT nr. L 318 af 18. 12. 1969, s. 17), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 2455/72 (EFT nr. L 266 af 14. 11. 1972, s. 7)

Raadets forordning (EOEF) nr. 2707/72 (EFT nr. L 291 af 28. 12. 1972, s. 3)

Raadets forordning (EOEF) nr. 1200/88 (EFT nr. L 115 af 3. 5. 1988, s. 7), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 3821/90 (EFT nr. L 366 af 29. 12. 1990, s. 45)

Ovennaevnte forordninger ophaeves.

BILAG XIV

FORARBEJDEDE FRUGTER OG GROENTSAGER

I. Raadets forordning (EOEF) nr. 426/86 (EFT nr. L 49 af 27. 2. 1986, s. 1), senest aendret ved forordning (EF) nr. 1490/94 (EFT nr. L 161 af 29. 6. 1994, s. 13)

1) Afsnit II affattes saaledes:

»AFSNIT II

Samhandelen med tredjelande

Artikel 9

1. Ved import til Faellesskabet eller eksport fra Faellesskabet af de i artikel 1, stk. 1, naevnte produkter kan der kraeves fremlagt en import- eller eksportlicens.

Licensen udstedes af medlemsstaterne til enhver, der anmoder herom, uanset hvor i Faellesskabet han er etableret, uden at dette i oevrigt anfaegter anvendelsen af artikel 12, 13, 14 og 14a.

Import- eller eksportlicensen gaelder for hele Faellesskabet. Licensudstedelsen er betinget af, at der stilles sikkerhed for opfyldelsen af forpligtelsen til at gennemfoere importen eller eksporten inden for licensens gyldighedsperiode; sikkerheden fortabes helt eller delvis, hvis transaktionen ikke eller kun delvis har fundet sted inden for naevnte frist, undtagen i tilfaelde af force majeure.

2. Licensernes gyldighedsperiode og de oevrige gennemfoerelsesbestemmelser til denne artikel fastsaettes efter proceduren i artikel 22.

Artikel 10

1. Medmindre andet er fastsat i denne forordning, anvendes toldsatserne i den faelles toldtarif for de i artikel 1, stk. 1, naevnte produkter.

2. Gennemfoerelsesbestemmelserne til denne artikel fastsaettes efter proceduren i artikel 22.

Artikel 10a

1. Der anvendes for produktionsaarene 1995, 1996, 1997, 1998 og 1999 en minimumsimportpris for de i bilag I, del B, anfoerte produkter. Minimumsimportprisen beregnes isaer under hensyntagen til:

- prisen franko graense ved import til Faellesskabet

- priserne paa verdensmarkedet

- situationen paa Faellesskabets interne marked

- udviklingen i samhandelen med tredjelande.

Overholdes minimumsimportprisen ikke, opkraeves foruden tolden en udligningsafgift, der beregnes paa grundlag af de priser, der anvendes af de vigtigste leverandoertredjelande.

2. Minimumsimportprisen for toerrede druer fastsaettes inden produktionsaarets begyndelse.

Der skal fastsaettes en minimumsimportpris for korender og for andre toerrede druer. For hver af de to produktgrupper kan minimumsimportprisen fastsaettes for produkter i detailsalgsemballage med en nettovaegt, der skal fastlaegges naermere, og for produkter i detailsalgspakninger med en stoerre nettovaegt.

3. Minimumsimportprisen for forarbejdede kirsebaer fastsaettes inden produktionsaarets begyndelse. Prisen kan fastsaettes for produkter i detailsalgsemballage med en naermere fastsat nettovaegt.

4. Den minimumsimportpris, som skal overholdes for toerrede druer, er den, der gaelder paa importdagen. Den udligningsafgift, der i givet fald skal opkraeves, er den, der gaelder samme dag.

5. Den minimumsimportpris, der skal overholdes for surkirsebaer og for forarbejdede kirsebaer, er den pris, der gaelder ved antagelsen af angivelsen til overgang til fri omsaetning.

6. Udligningsafgifterne for toerrede druer fastsaettes i forhold til en skala af importpriser. Forskellen mellem minimumsimportprisen og hvert trin paa skalaen er paa:

- 1 % af minimumsprisen for det foerste trin

- 3 %, 6 % og 9 % af minimumsprisen for henholdsvis det andet, tredje og fjerde trin.

Skalaens femte trin omfatter alle de tilfaelde, hvor importprisen er lavere end den, der gaelder for det fjerde trin.

Den maksimale udligningsafgift, der skal fastsaettes for toerrede druer, maa ikke overstige forskellen mellem minimumsprisen og et beloeb, som fastlaegges paa grundlag af de mest fordelagtige priser, der for signifikante maengder anvendes paa verdensmarkedet af de mest repraesentative tredjelande.

7. Naar importprisen for surkirsebaer og for forarbejdede kirsebaer er lavere end minimumsprisen for de paagaeldende produkter, opkraeves der en udligningsafgift, der er lig med forskellen mellem disse to priser.

8. Minimumsimportprisen, stoerrelsen af udligningsafgiften og de oevrige gennemfoerelsesbestemmelser til denne artikel fastsaettes efter proceduren i artikel 22.

Artikel 11

1. For at undgaa eller afhjaelpe skadelige virkninger for EF-markedet af import af nogle af de i artikel 1, stk. 1, naevnte produkter, paalaegges importen til toldsatsen i den faelles toldtarif af et eller flere af disse produkter en tillaegsimporttold, hvis betingelserne i artikel 5 i den aftale om landbrug, der er indgaaet i overensstemmelse med traktatens artikel 228 under de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-rundens regi, er opfyldt, undtagen i tilfaelde hvor importen ikke risikerer at skabe forstyrrelser paa EF-markedet, eller virkningerne ikke staar i forhold til det maal, der soeges opnaaet.

2. De udloesningspriser, under hvilke der kan paalaegges en tillaegsimporttold, er dem, som Faellesskabet meddeler Verdenshandelsorganisationen i overensstemmelse med det tilbud, det afgav under de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-rundens regi.

De maengder, der skal overskrides, for at der paalaegges en tillaegsimporttold, fastlaegges navnlig paa grundlag af importen til Faellesskabet i de tre aar, der gaar forud for det aar, hvori de i stk. 1 naevnte skadelige virkninger opstaar eller vil kunne opstaa.

3. De importpriser, der tages i betragtning ved paalaeggelse af en tillaegsimporttold, fastlaegges paa grundlag af cif-importpriserne for den paagaeldende sending.

Med henblik herpaa kontrolleres cif-importpriserne paa grundlag af de repraesentative priser for det paagaeldende produkt paa verdensmarkedet eller EF-importmarkedet.

4. Kommissionen fastsaetter gennemfoerelsesbestemmelserne til denne artikel efter proceduren i artikel 22. De omfatter navnlig:

a) de produkter, for hvilke der kan anvendes tillaegsimporttold i henhold til artikel 5 i landbrugsaftalen

b) de oevrige kriterier, som er noedvendige for at sikre, at stk. 1 anvendes i overensstemmelse med artikel 5 i naevnte aftale.

Artikel 12

1. De toldkontingenter for de i artikel 1, stk. 1, naevnte produkter, der foelger af de aftaler, der er indgaaet inden for rammerne af handelsforhandlingerne under Uruguay-runden, aabnes og forvaltes efter bestemmelser, der er fastlagt efter proceduren i artikel 22.

2. Forvaltningen af kontingenterne kan gennemfoeres efter en af foelgende metoder eller ved en kombination af disse metoder:

- en metode, der er baseret paa den kronologiske raekkefoelge af indgivelsen af ansoegninger (efter »foerst til moelle«-princippet)- en metode, der gaar ud paa fordeling i forhold til de maengder, der er indgivet ansoegning for (efter den saakaldte metode med »samtidig behandling«)

- en metode, hvor der tages hensyn til de traditionelle handelsstroemme (efter den saakaldte metode med »traditionelle/nye moenstre«).

Der kan fastsaettes andre hensigtsmaessige metoder.

De maa ikke medfoere forskelsbehandling af de beroerte erhvervsdrivende.

3. Forvaltningsmetoden skal, hvor det er relevant, tage hensyn til forsyningsbehovene paa Faellesskabets marked og noedvendigheden af at sikre ligevaegten paa dette marked, og idet der dog kan tages udgangspunkt i metoder, der tidligere er blevet anvendt til forvaltning af kontingenter svarende til dem, der er omhandlet i stk. 1, jf. dog de rettigheder, der foelger af de aftaler, der er indgaaet inden for rammerne af handelsforhandlingerne under Uruguay-runden.

4. De i stk. 1 omhandlede bestemmelser fastsaetter aabning af aarlige kontingenter, fastlaegger om noedvendigt, med en hensigtsmaessig tidsfordeling, den forvaltningsmetode, der skal anvendes, og omfatter, hvis dette er relevant:

a) bestemmelser, der giver sikkerhed for produktets art, afsendelsessted og oprindelse

b) bestemmelser om anerkendelse af det dokument, der muliggoer kontrol af garantierne med henblik paa den i litra a) naevnte sikkerhed, og

c) betingelserne for udstedelse af importlicenser og licensernes gyldighedsperiode.

Artikel 13

1. For at muliggoere eksport af:

a) oekonomisk betydningsfulde maengder af de i artikel 1, stk. 1, naevnte produkter uden tilsaetning af sukker

b) - hvidt sukker og raasukker, henhoerende under KN-kode 1701

- glucose og glucosesirup, henhoerende under KN-kode 1702 30 51, 1702 30 59, 1702 30 91, 1702 30 99 og 1702 40 90

- isoglucose, henhoerende under KN-kode 1702 30 10, 1702 40 10, 1702 60 10 og 1702 90 30, samt

- sirup af sukkerroer og sukkerroer, henhoerende under KN-kode 1702 90 90

som er indeholdt i de produkter, der er opregnet i artikel 1, stk. 1, litra b)

paa grundlag af de priser, der gaelder paa verdensmarkedet for disse produkter, og inden for de graenser, der foelger af aftaler, der er indgaaet i overensstemmelse med traktatens artikel 228, kan forskellen mellem disse priser og priserne i Faellesskabet udlignes ved en eksportrestitution.

2. For tildeling af de maengder, der kan eksporteres med restitution, skal den fremgangsmaade, der fastlaegges, vaere:

a) den, der passer bedst til produktets art og til situationen paa det paagaeldende marked, saaledes at de disponible ressourcer udnyttes saa effektivt som muligt, under hensyn til EF-eksportens effektivitet og struktur, uden at dette dog maa foere til forskelsbehandling mellem smaa og store erhvervsdrivende

b) den, der administrativt set er mindst byrdefuld for de erhvervsdrivende under hensyn til kravene til forvaltningen

c) af en saadan art, at der ikke sker nogen form for forskelsbehandling mellem de beroerte erhvervsdrivende.

3. Restitutionen er ens for hele Faellesskabet.

Restitutionen kan for bestemte produkter differentieres efter bestemmelsessted, naar situationen paa verdensmarkedet eller saerlige krav paa visse markeder goer dette noedvendigt.

Restitutionerne fastsaettes efter proceduren i artikel 22. Fastsaettelsen sker med regelmaessige tidsintervaller.

Restitutioner, der fastsaettes med regelmaessige tidsintervaller, kan i givet fald aendres af Kommissionen i loebet af tidsintervallet paa begaering af en medlemsstat eller paa Kommissionens eget initiativ.

4. Restitutionen ydes kun paa begaering og mod fremlaeggelse af den paagaeldende eksportlicens.

5. Det restitutionsbeloeb, der skal anvendes ved eksport, er det, der gaelder paa dagen for licensansoegningen, og, hvis der er tale om differentierede restitutioner, som skal anvendes samme dag

a) for det i licensen angivne bestemmelsessted, eller

b) for det faktiske bestemmelsessted, hvis dette afviger fra det bestemmelsessted, der er anfoert paa licensen. I saa fald maa beloebet ikke overstige det beloeb, der gaelder for det i licensen angivne bestemmelsessted.

For at undgaa misbrug af fleksibiliteten i dette stykke kan der traeffes passende foranstaltninger.

6. Stk. 4 og 5 kan efter proceduren i artikel 22 fraviges for produkter, der er omfattet af restitutioner som led i foedevarehjaelp.

7. Overholdelse af de maengdemaessige begraensninger, der er en foelge af de aftaler, der er indgaaet i henhold til traktatens artikel 228, sikres paa grundlag af de eksportlicenser, der udstedes for de deri fastsatte referenceperioder, og som gaelder for de paagaeldende produkter. For saa vidt angaar overholdelsen af de forpligtelser, der foelger af de aftaler, der er indgaaet inden for rammerne af handelsforhandlingerne i Uruguay-runden, beroeres licensernes gyldighed ikke af referenceperiodens udloeb.

8. Gennemfoerelsesbestemmelserne til denne artikel herunder bestemmelser vedroerende genfordeling af de ikke tildelte eller ikke opbrugte maengder, der kan eksporteres, vedtages efter proceduren i artikel 22.

Artikel 14

1. Denne artikel finder anvendelse paa de restitutioner, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1, litra a).

2. Restitutionerne fastsaettes under hensyntagen til foelgende faktorer:

a) situationen og den antagelige udvikling med hensyn til:

- priserne paa produkter forarbejdet paa basis af frugt og groentsager paa Faellesskabets marked og de disponible maengder

- priserne i den internationale handel

b) de laveste omkostninger i forbindelse med afsaetning og transport fra Faellesskabets markeder til Faellesskabets havne eller oevrige eksportsteder samt omkostningerne i forbindelse med transport mv. til bestemmelseslandet

c) den paataenkte eksports oekonomiske aspekt

d) de begraensninger, der foelger af aftaler indgaaet i overensstemmelse med traktatens artikel 228.

3. Priserne paa Faellesskabets marked for de produkter, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1, litra a), fastlaegges under hensyn til de med henblik paa eksport gunstigste priser.

Fastlaeggelsen af priserne i den internationale handel sker under hensyn til:

a) noteringerne paa tredjelandes markeder

b) de gunstigste importpriser i de tredjelande, der er bestemmelseslande, ved import fra tredjelande

c) de i de eksporterende tredjelande konstaterede producentpriser

d) tilbudspriserne ved Faellesskabets graense.

4. Restitutionen betales, naar det godtgoeres, at produkterne:

- er eksporteret ud af Faellesskabet

- har oprindelse i Faellesskabet, og

- hvis der er tale om en differentieret restitution, har naaet det bestemmelsessted, der er anfoert paa licensen eller et andet bestemmelsessted, for hvilket restitutionen var fastsat, uden at dette beroerer artikel 13, stk. 5, litra b). Undtagelser fra denne bestemmelse kan dog finde sted efter proceduren i artikel 22, saafremt der fastlaegges betingelser, der frembyder tilsvarende garantier.

5. Gennemfoerelsesbestemmelserne til denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 22.

Artikel 14a

1. Denne artikel finder anvendelse paa de i artikel 13, stk. 1, litra b), naevnte restitutioner.

2. Restitutionsbeloebet svarer

- for raasukker, hvidt sukker og sirup af sukkerroer og sukkerroer til til det restitutionsbeloeb, der i henhold til artikel 17 i Raadets forordning (EOEF) nr. 1785/81 af 30. juni 1981 om den faelles markedsordning for sukker og gennemfoerelsesbestemmelserne hertil er fastlagt for eksport af disse produkter i uforandret stand

- for isoglucose til det restitutionsbeloeb, der i henhold til artikel 17 i forordning (EOEF) nr. 1785/81 og gennemfoerelsesbestemmelserne hertil er fastlagt for eksport af dette produkt i uforandret stand

- for glucose og glucosesirup til det restitutionsbeloeb, der i henhold til artikel 13 i Raadets forordning (EOEF) nr. 1766/92 af 30. juni 1992 om den faelles markedsordning for korn og gennemfoerelsesbestemmelserne hertil er fastlagt for eksport af hvert af disse produkter i uforandret stand.

3. Forarbejdede produkter skal, for at restitutionen kan ydes, ved eksport ledsages af en erklaering fra ansoegeren, der angiver de maengder af raasukker, hvidt sukker, sirup af sukkerroer og sukkerroer, isoglucose, glucose og glucosesirup, der er anvendt ved fremstillingen.

De kompetente myndigheder i vedkommende medlemsstat foerer kontrol med noejagtigheden af den i foerste afsnit naevnte erklaering.

4. Hvis restitutionen ikke er tilstraekkelig for eksport af de i artikel 1, stk. 1, litra b), opregnede produkter, anvendes bestemmelserne for den restitution, der er naevnt i artikel 13, stk. 1, litra a), for disse produkter i stedet for bestemmelserne under litra b) i samme artikel.

5. Restitutionen ydes ved eksport af produkter, som:

a) har oprindelse i Faellesskabet

b) er importeret fra tredjelande, og ved hvis import den i artikel 10 omhandlede importafgift er blevet erlagt, saafremt eksportoeren godtgoer, at:

- det importerede produkt og det produkt, der skal eksporteres, er den samme vare, og

- der er blevet opkraevet importafgift ved dette produkts import.

I det i litra b) naevnte tilfaelde er restitutionen for hvert enkelt produkts vedkommende lig med den ved importen opkraevede importafgift, saafremt denne er lavere end den gaeldende restitution; er den ved importen opkraevede importafgift hoejere end restitutionen, anvendes denne.

6. Restitutionen betales, naar det er godtgjort, at produkterne:

- opfylder en af de i stk. 5 naevnte betingelser

- er blevet eksporteret ud af Faellesskabet, og

- hvis der er tale om en differentieret restitution, har naaet det bestemmelsessted, der er anfoert paa licensen eller et andet bestemmelsessted, for hvilket restitutionen var fastsat, uden at dette beroerer artikel 13, stk. 5, litra b). Undtagelser fra denne bestemmelse kan dog finde sted efter proceduren i artikel 22, saafremt der fastlaegges betingelser, der frembyder tilsvarende garantier.

7. Gennemfoerelsesbestemmelserne til denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 22.

Artikel 15

1. I det omfang det er noedvendigt, for at den faelles markedsordning for korn, for sukker og for frugt og groentsager kan fungere efter hensigten, kan Raadet paa forslag af Kommissionen efter afstemningsproceduren i traktatens artikel 43, stk. 2, i saerlige tilfaelde helt eller delvis udelukke anvendelsen af proceduren for aktiv foraedling for foelgende produkter:

- de i artikel 13, stk. 1, litra b), naevnte produkter, og

- frugt og groentsager,

naar de er bestemt til fremstilling af de i artikel 1, stk. 1, naevnte produkter.

2. Uanset stk. 1 traeffer Kommissionen, hvis den dér omhandlede situation er af saerlig hastende karakter, og Faellesskabets marked bliver udsat for forstyrrelse eller truet af forstyrrelse paa grund af ordningen for aktiv foraedling, paa begaering af en medlemsstat eller paa eget initiativ de noedvendige foranstaltninger, som meddeles Raadet og medlemsstaterne; de paagaeldende foranstaltninger kan ikke anvendes i mere end seks maaneder, og de gaelder umiddelbart. Har Kommissionen faaet forelagt en begaering fra en medlemsstat, traeffer den afgoerelse herom senest en uge efter begaeringens modtagelse.

3. Enhver medlemsstat kan inden for en frist paa en uge efter meddelelsesdagen indbringe den af Kommissionen trufne afgoerelse for Raadet. Raadet kan med kvalificeret flertal bekraefte, aendre eller ophaeve Kommissionens afgoerelse. Har Raadet ikke truffet afgoerelse inden for en frist paa tre maaneder, betragtes Kommissionens foranstaltning som ophaevet.

Artikel 16

1. Naar der i medfoer af artikel 20 i forordning (EOEF) nr. 1785/91 ved eksport af hvidt sukker opkraeves en saerlig eksportafgift paa over 5 ECU pr. 100 kg, kan der efter proceduren i artikel 22 traeffes beslutning om opkraevning af en eksportafgift for de i artikel 1, stk. 1, omhandlede produkter, som indeholder mindst 35 % tilsat sukker.

2. Eksportafgiftens stoerrelse fastsaettes under hensyntagen til:

- arten af det produkt, der er forarbejdet paa basis af frugt og groentsager med tilsaetning af sukker

- indholdet af tilsat sukker i det paagaeldende produkt

- prisen paa hvidt sukker i Faellesskabet og prisen paa verdensmarkedet

- den saerlige eksportafgift for hvidt sukker

- de oekonomiske aspekter ved anvendelsen af denne afgift.

3. Det tal, der er naevnt i kolonne 1 i bilag III til denne forordning for det paagaeldende produkt, betragtes som vaerende indholdet af tilsat sukker.

Dersom det i overensstemmelse med stk. 4 beregnede indhold af tilsat sukker pr. 100 kilogram nettovaegt af produktet ligger 2 kilogram eller mere under det indhold, der er udtrykt ved den i bilag III, kolonne 1, for det paagaeldende produkt anfoerte vaerdi, vaelges dog paa eksportoerens begaering det indhold, der er beregnet i overensstemmelse med stk. 4.

4. Som indhold af tilsat sukker i de i bilag III anfoerte produkter anses den vaerdi, der opnaas ved anvendelse af refraktometret, multipliceret med faktoren 0,93 for produkter henhoerende under KN-kode 2008, med undtagelse af KN-kode 2008 11 10, 2008 91 00, 2008 99 85 og 2008 99 91, og med faktoren 0,95 for de oevrige i bilag III anfoerte produkter, hvorefter den i bilag III, kolonne 2, anfoerte vaerdi for det paagaeldende produkt fratraekkes.

5. Gennemfoerelsesbestemmelserne til denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 22.

Artikel 17

1. De almindelige regler for fortolkningen af den kombinerede nomenklatur og de saerlige regler for dens anvendelse gaelder ved tariferingen af de produkter, der er omfattet af denne forordning; den toldnomenklatur, der foelger af anvendelsen af denne forordning, optages i den faelles toldtarif.

2. Medmindre andet er fastsat i denne forordning eller vedtaget i henhold til en af dens bestemmelser, er foelgende forbudt ved import fra tredjelande:

- opkraevning af afgifter med en virkning svarende til told

- anvendelse af kvantitative restriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning.

Artikel 18

1. Bliver Faellesskabets marked for et eller flere af de i artikel 1, stk. 1, naevnte produkter paa grund af importen eller eksporten udsat for eller truet af alvorlige forstyrrelser, som kan bringe virkeliggoerelsen af de i traktatens artikel 39 naevnte maal i fare, kan der anvendes egnede foranstaltninger i samhandelen med tredjelande, indtil forstyrrelsen eller truslen herom er ophoert.

Raadet, der traeffer afgoerelse paa forslag af Kommissionen efter afstemningsproceduren i traktatens artikel 43, stk. 2, vedtager de almindelige gennemfoerelsesbestemmelser til dette stykke og fastsaetter de tilfaelde, hvor medlemsstaterne kan traeffe retsbevarende foranstaltninger, samt graenserne herfor.

2. Indtraeder den i stk. 1 naevnte situation, traeffer Kommissionen paa begaering af en medlemsstat eller paa eget initiativ bestemmelse om de noedvendige foranstaltninger, som meddeles medlemsstaterne og straks bringes i anvendelse. Har Kommissionen faaet forelagt en begaering fra en medlemsstat, traeffer den afgoerelse herom senest tre arbejdsdage efter begaeringens modtagelse.

3. Enhver medlemsstat kan inden for en frist paa tre arbejdsdage efter meddelelsesdagen indbringe den af Kommissionen trufne foranstaltning for Raadet. Raadet traeder straks sammen. Det kan ved kvalificeret flertal aendre eller ophaeve den paagaeldende foranstaltning.

4. Bestemmelserne i denne artikel anvendes under iagttagelse af de forpligtelser, der foelger af de aftaler, som er indgaaet i overensstemmelse med traktatens artikel 228, stk. 2.«

2) Bilag II og IV udgaar.

II. Raadets forordning (EOEF) nr. 518/77 (EFT nr. L 73 af 21. 3. 1977, s. 22)

Raadets forordning (EOEF) nr. 519/77 (EFT nr. L 73 af 21. 3. 1977, s. 24)

Raadets forordning (EOEF) nr. 520/77 (EFT nr. L 73 af 21. 3. 1977, s. 26)

Raadets forordning (EOEF) nr. 521/77 (EFT nr. L 73 af 21. 3. 1977, s. 28)

Raadets forordning (EOEF) nr. 1796/81 (EFT nr. L 183 af 4. 7. 1981), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 1122/92 (EFT nr. L 117 af 1. 5. 1992, s. 98)

Raadets forordning (EOEF) nr. 2089/85 (EFT nr. L 197 af 27. 7. 1985, s. 10)

Raadets forordning (EOEF) nr. 3225/88 (EFT nr. L 288 af 21. 10. 1988, s. 11)

Raadets forordning (EOEF) nr. 1201/88 (EFT nr. L 115 af 3. 5. 1988, s. 9), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 2781/90 (EFT nr. L 265 af 28. 9. 1990, s. 3)

Ovennaevnte forordninger ophaeves.

BILAG XV

BANANER

Raadets forordning (EOEF) nr. 404/93 (EFT nr. L 47 af 25. 2. 1993, s. 1), senest aendret ved forordning (EF) nr. 3518/93 (EFT nr. L 320 af 22. 12. 1993, s. 15)

1) Artikel 15 affattes saaledes:

»Artikel 15

1. Medmindre andet er fastsat i denne forordning, anvendes toldsatserne i den faelles toldtarif for de i artikel 1, stk. 2, naevnte produkter.

2. For at undgaa eller afhjaelpe skadelige virkninger for EF-markedet af import af nogle af de i artikel 1, stk. 2, naevnte produkter, paalaegges importen til satsen i den faelles toldtarif af en eller flere af disse produkter en tillaegsimporttold, hvis betingelserne i artikel 5 i den aftale om landbrug, der er indgaaet i overensstemmelse med traktatens artikel 228 under de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-rundens regi, er opfyldt, undtagen i tilfaelde hvor importen ikke risikerer at skabe forstyrrelser paa EF-markedet, eller virkningerne ikke staar i forhold til det maal, der soeges opnaaet.

3. De udloesningspriser, under hvilke der kan paalaegges en tillaegsimporttold, er dem, Faellesskabet meddeler Verdenshandelsorganisationen.

De maengder, der skal overskrides, for at der paalaegges en tillaegsimporttold, fastlaegges navnlig paa grundlag af importen til Faellesskabet i de tre aar forud for det aar, hvori de i stk. 1 naevnte skadelige virkninger opstaar eller vil kunne opstaa.

4. De importpriser, der tages i betragtning ved paalaeggelse af en tillaegsimporttold, fastlaegges paa grundlag af cif-importpriserne for den paagaeldende sending.

Med henblik herpaa kontrolleres cif-importpriserne paa grundlag af de repraesentative priser for det paagaeldende produkt paa verdensmarkedet eller EF-importmarkedet.

5. Kommissionen fastsaetter gennemfoerelsesbestemmelserne til denne artikel ifoelge proceduren i artikel 27. De omfatter navnlig:

a) en fastlaeggelse af de produkter, for hvilke der kan anvendes tillaegsimporttold i henhold til artikel 5 i landbrugsaftalen

b) de oevrige kriterier, som er noedvendige for at sikre, at stk. 1 anvendes i overensstemmelse med artikel 5 i naevnte aftale.«

2) Foelgende artikel indsaettes:

»Artikel 15a

Artikel 15a til 20 gaelder kun for friske bananer henhoerende under KN-kode ex 0803, med undtagelse af pisang.

I dette afsnit forstaas ved:

1) »traditionel indfoersel fra AVS-stater«: den i bilaget anfoerte maengde bananer udfoert fra hver AVS-stat, der traditionelt udfoerer bananer til Faellesskabet; de saaledes indfoerte bananer benaevnes i det foelgende »traditionelle AVS-bananer«

2) »ikke-traditionel indfoersel fra AVS-stater«: den maengde bananer, der udfoeres fra AVS-stater, og som overskrider den i nr. 1 anfoerte maengde; de saaledes indfoerte bananer benaevnes i det foelgende »ikke-traditionelle AVS-bananer«

3) »indfoersel fra andre tredjelande end AVS-stater«: den maengde bananer, der udfoeres fra andre tredjelande; de saaledes indfoerte bananer benaevnes i det foelgende »tredjelandsbananer«

4) »EF-bananer«: bananer, der er produceret i Faellesskabet

5) »markedsfoere« og »markedsfoering«: markedsfoering i alle led med undtagelse af produktets overgang til den endelige forbruger.«

3) Artikel 17, stk. 2, affattes saaledes:

»Importlicensen gaelder i hele Faellesskabet. Medmindre der traeffes undtagelsesbestemmelser efter proceduren i artikel 27, er licensudstedelsen betinget af, at der stilles sikkerhed for opfyldelsen af forpligtelsen til at gennemfoere importen paa de i denne forordning fastsatte betingelser inden for licensens gyldighedsperiode; sikkerheden fortabes helt eller delvis, hvis transaktionen ikke eller kun delvis har fundet sted inden for naevnte frist, undtagen i tilfaelde af force majeure.«

4) Artikel 18 affattes saaledes:

»Artikel 18

1. Der aabnes hvert aar et toldkontingent paa 2,2 mio. tons nettovaegt for indfoersel af tredjelandsbananer og ikke-traditionelle AVS-bananer.

Inden for rammerne af dette toldkontingent opkraeves der en told paa 75 ECU pr. ton for indfoersel af tredjelandsbananer, hvorimod ikke-traditionelle AVS-bananer paalaegges nultold.

For 1994 er toldkontingentet fastsat til 2,1 mio. tons nettovaegt.

Naar Faellesskabets efterspoergsel som fastsat paa grundlag af prognosen i artikel 16 stiger, forhoejes kontingentmaengden tilsvarende efter proceduren i artikel 27. I givet fald foretages denne forhoejelse inden den 30. november forud for det paagaeldende produktionsaar.

2. Uanset artikel 15, stk. 1, opkraeves der for ikke-traditionelle AVS-bananer, der indfoeres uden for det toldkontingent, som er naevnt i stk. 1 i denne artikel, en told pr. ton, der svarer til den i artikel 15, stk. 1, naevnte told, med fradrag af 100 ECU.

3. De maengder tredjelandsbananer og ikke-traditionelle AVS-bananer, der genudfoeres fra Faellesskabet, afskrives ikke paa det i stk. 1 fastsatte kontingent.

4. Beloebene i denne artikel omregnes til national valuta ved hjaelp af den kurs, der anvendes for de paagaeldende produkter i forbindelse med den faelles toldtarif.«

5) I artikel 20 indsaettes foelgende led:

»- foranstaltninger, der giver sikkerhed for afsendelsessted og oprindelse, for saa vidt angaar de bananer, der indfoeres inden for det toldkontingent, der er fastsat i artikel 18, stk. 1

- foranstaltninger, der sikrer opfyldelsen af de forpligtelser, der foelger af de aftaler, som Faellesskabet har indgaaet i overensstemmelse med traktatens artikel 228.«

6) Artikel 22 affattes saaledes:

»Artikel 22

De almindelige regler for fortolkningen af den kombinerede nomenklatur og de saerlige regler for dens anvendelse gaelder ved tariferingen af de produkter, der er omfattet af denne forordning; den toldnomenklatur, der foelger af anvendelsen af denne forordning, optages i den faelles toldtarif.«

7) Artikel 23 affattes saaledes:

»Artikel 23

1. Bliver Faellesskabets marked for et eller flere af de i artikel 1 naevnte produkter paa grund af importen eller eksporten udsat for eller truet af alvorlige forstyrrelser, som kan bringe virkeliggoerelsen af de i traktatens artikel 39 naevnte maal i fare, kan der anvendes egnede foranstaltninger i samhandelen med tredjelande, indtil forstyrrelsen eller truslen herom er ophoert.

Raadet, der traeffer afgoerelse paa forslag af Kommissionen efter afstemningsproceduren i traktatens artikel 43, stk. 2, vedtager de generelle gennemfoerelsesbestemmelser til dette stykke, og fastsaetter de tilfaelde, hvor medlemsstaterne kan traeffe retsbevarende foranstaltninger, samt graenserne herfor.

2. Indtraeder den i stk. 1 naevnte situation, traeffer Kommissionen paa begaering af en medlemsstat eller paa eget initiativ bestemmelse om de noedvendige foranstaltninger, som meddeles medlemsstaterne og straks bringes i anvendelse. Har Kommissionen faaet forelagt en begaering fra en medlemsstat, traeffer den afgoerelse herom senest tre arbejdsdage efter begaeringens modtagelse.

3. Enhver medlemsstat kan inden for en frist paa tre arbejdsdage efter meddelelsesdagen indbringe den af Kommissionen trufne foranstaltning for Raadet. Raadet traeder straks sammen. Det kan ved kvalificeret flertal aendre eller ophaeve den paagaeldende foranstaltning.

4. Kommissionen vedtager gennemfoerelsesbestemmelserne til denne artikel efter proceduren i artikel 27.

5. Denne artikel anvendes under iagttagelse af de forpligtelser, der foelger af de aftaler, som er indgaaet i overensstemmelse med traktatens artikel 228, stk. 2.«

BILAG XVI

VIN

I. Raadets forordning (EOEF) nr. 822/87 (EFT nr. L 84 af 27. 3. 1987, s. 1), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 1891/94 (EFT nr. L 197 af 30. 7. 1994, s. 42)

1) Afsnit IV affattes saaledes:

»AFSNIT IV

Ordning for samhandelen med tredjelande

Artikel 52

1. Ved import til Faellesskabet af de i artikel 1, stk. 2, litra a) og b), naevnte produkter skal der fremlaegges en importlicens. Ved import af de oevrige af de i artikel 1, stk. 2, naevnte produkter og ved eksport af de sammesteds omhandlede produkter kan der kraeves fremlagt en import- eller eksportlicens.

2. Licensen udstedes af medlemsstaterne til enhver, der anmoder herom, uanset hvor i Faellesskabet han er etableret, uden at dette i oevrigt anfaegter anvendelsen af artikel 55 og 56.

Licensen gaelder for hele Faellesskabet.

Licensudstedelsen er betinget af, at der stilles sikkerhed for opfyldelsen af forpligtelsen til at gennemfoere importen eller eksporten inden for licensens gyldighedsperiode; sikkerheden fortabes helt eller delvis, hvis transaktionen ikke eller kun delvis har fundet sted inden for naevnte frist, undtagen i tilfaelde af force majeure.

3. Efter proceduren i artikel 83 fastsaettes:

a) listen over de produkter, for hvilke der kraeves import- eller eksportlicens

b) licensernes gyldighedsperiode og de oevrige gennemfoerelsesbestemmelser til denne artikel.

Artikel 53

1. Medmindre andet er fastsat i denne forordning, anvendes toldsatserne i den faelles toldtarif for de i artikel 1 naevnte produkter.

2. For most henhoerende under KN-kode 2204 30, for hvilken anvendelsen af toldsatserne i den faelles toldtarif er afhaengig af produktets importpris, skal korrektheden af denne pris efterproeves ved hjaelp af en fast importvaerdi, som beregnes af Kommissionen for hvert enkelt oprindelsesland og hvert produkt paa grundlag af et vejet gennemsnit af priserne paa de paagaeldende produkter paa medlemsstaternes repraesentative importmarkeder eller paa andre markeder, hvis det er relevant.

Hvis den oplyste indgangspris paa det paagaeldende parti er hoejere end den faste importvaerdi forhoejet med en margen, der fastsaettes i overensstemmelse med stk. 3, og som hoejst maa vaere 10 % over den faste vaerdi, skal der deponeres en sikkerhed svarende til importtolden, som fastsaettes paa grundlag af den faste importvaerdi.

Hvis indgangsprisen for det paagaeldende parti ikke oplyses i forbindelse med toldbehandlingen, afhaenger anvendelsen af toldsatserne i den faelles toldtarif af den faste importvaerdi eller af anvendelsen af de relevante bestemmelser i toldforskrifterne paa betingelser, der skal fastlaegges i overensstemmelse med stk. 3.

3. Gennemfoerelsesbestemmelserne til denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 83. De omfatter navnlig de bestemmelser, der er noedvendige for kontrol af importpriserne.

Artikel 54

1. For at undgaa eller afhjaelpe skadelige virkninger for EF-markedet af import af bestemte landbrugsprodukter, paalaegges importen til toldsatsen i den faelles toldtarif af et eller flere af disse produkter en tillaegsimporttold, hvis betingelserne i artikel 5 i den aftale om landbrug, der er indgaaet i overensstemmelse med traktatens artikel 228 under de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-rundens regi, er opfyldt, undtagen i tilfaelde hvor importen ikke risikerer at skabe forstyrrelser paa EF-markedet, eller virkningerne ikke staar i forhold til det maal, der soeges opnaaet.

2. De udloesningspriser, under hvilke der kan paalaegges en tillaegsimporttold, er dem, som Faellesskabet meddeler Verdenshandelsorganisationen.

De maengder, der skal overskrides, for at der paalaegges en tillaegsimporttold, fastlaegges navnlig paa grundlag af importen til Faellesskabet i de tre aar, der gaar forud for det aar, hvori de i stk. 1 naevnte skadelige virkninger opstaar eller vil kunne opstaa.

3. De importpriser, der tages i betragtning ved paalaeggelse af en tillaegsimporttold, fastlaegges paa grundlag af cif-importpriserne for den paagaeldende sending.

Med henblik herpaa kontrolleres cif-importpriserne paa grundlag af de repraesentative priser for det paagaeldende produkt paa verdensmarkedet eller EF-importmarkedet.

4. Kommissionen fastsaetter gennemfoerelsesbestemmelserne til denne artikel efter proceduren i artikel 83. De omfatter navnlig:

a) de produkter, for hvilke der kan anvendes tillaegsimporttold i henhold til artikel 5 i landbrugsaftalen

b) de oevrige kriterier, som er noedvendige for at sikre, at stk. 1 anvendes i overensstemmelse med artikel 5 i naevnte aftale.

Artikel 55

1. For at muliggoere eksport af:

a) de i artikel 1, stk 2, litra a), b) og c), naevnte produkter

b) sukkerarter henhoerende under KN-kode 1701, glucose og glucosesirup henhoerende under KN-kode 1702 30 91, 1702 30 99, 1702 40 90 og 1702 90 50, ogsaa i form af de under KN-kode 1702 30 51 og 1702 30 59 henhoerende produkter, som indgaar i de under KN-kode 2009 60 11, 2009 60 71, 2009 60 79 og 2204 30 99 henhoerende produkter

saa produkterne kan eksporteres paa grundlag af de priser, der gaelder i den internationale handel for disse produkter, og inden for de graenser, der foelger af aftaler, der er indgaaet i overensstemmelse med traktatens artikel 228, kan forskellen mellem disse priser og priserne i Faellesskabet i fornoedent omfang udlignes ved en eksportrestitution.

2. For tildeling af de maengder, der kan eksporteres med restitution, skal den fremgangsmaade, der fastlaegges, vaere:

a) den, der passer bedst til produktets art og til situationen paa det paagaeldende marked, saaledes at de disponible ressourcer udnyttes saa effektivt som muligt, under hensyn til EF-eksportens effektivitet og struktur, uden at dette dog maa foere til forskelsbehandling mellem smaa og store erhvervsdrivende

b) den administrativt set mindst byrdefulde for de erhvervsdrivende under hensyn til kravene til forvaltningen

c) af en saadan art, at der ikke sker nogen form for forskelsbehandling mellem de beroerte erhvervsdrivende.

3. Restitutionen er ens for hele Faellesskabet. Den kan differentieres efter destination, naar situationen i den internationale handel eller saerlige krav paa visse markeder goer dette noedvendigt.

De i stk. 1, litra a), naevnte restitutioner fastsaettes efter proceduren i artikel 83. Fastsaettelsen sker med regelmaessige tidsintervaller.

Restitutioner, der fastsaettes med regelmaessige tidsintervaller, kan om paakraevet aendres af Kommissionen i loebet af tidsintervallet paa begaering af en medlemsstat eller paa Kommissionens eget initiativ.

Naervaerende bestemmelser suppleres af bestemmelserne i artikel 56 for de deri naevnte produkter.

4. Restitutionen ydes kun paa begaering og mod fremlaeggelse af den paagaeldende eksportlicens.

5. Det restitutionsbeloeb, der skal anvendes ved eksport af de i artikel 1 naevnte produkter, er det, der gaelder paa dagen for licensansoegningen, og, hvis der er tale om differentierede restitutioner, som gaelder samme dag

a) for det i licensen angivne bestemmelsessted, eller eventuelt

b) for det faktiske bestemmelsessted, hvis dette afviger fra det bestemmelsessted, der er anfoert paa licensen. I saa fald maa beloebet ikke overstige det beloeb, der gaelder for det i licensen angivne bestemmelsessted.

For at undgaa misbrug af fleksibiliteten i dette stykke kan der traeffes passende foranstaltninger.

6. Stk. 4 og 5 kan efter proceduren i artikel 83 fraviges for de i artikel 1 naevnte produkter, hvis der ydes restitution for disse produkter i forbindelse med foedevarehjaelp.

7. Overholdelse af de maengdemaessige begraensninger, der er en foelge af de aftaler, der er indgaaet i henhold til traktatens artikel 228, sikres paa grundlag af de eksportlicenser, der udstedes for de deri fastsatte referenceperioder, og som gaelder for de paagaeldende produkter.

For saa vidt angaar overholdelsen af de forpligtelser, der foelger af de aftaler, der er indgaaet inden for rammerne af handelsforhandlingerne i Uruguay-runden, beroeres licensernes gyldighed ikke af referenceperiodens udloeb.

8. Gennemfoerelsesbestemmelserne til denne artikel herunder bestemmelser vedroerende genfordeling af de ikke tildelte eller ikke opbrugte maengder, der kan eksporteres, vedtages efter proceduren i artikel 83.

Artikel 56

1. Denne artikel finder anvendelse paa de i artikel 55, stk. 1, naevnte restitutioner.

2. Restitutionsbeloebet for de i artikel 55, stk. 1, litra b), naevnte produkter svarer:

- for raasukker og hvidt sukker til det restitutionsbeloeb, der gaelder for eksport af disse produkter i uforandret stand, og som er fastsat i overensstemmelse med artikel 17 i Raadets forordning (EOEF) nr. 1785/81 af 30. juni 1981 om den faelles markedsordning for sukker og gennemfoerelsesbestemmelserne hertil

- for glucose og glucosesirup til de respektive restitutionsbeloeb, der gaelder for eksport af disse produkter i uforandret stand, og som er fastsat i overensstemmelse med artikel 13 i Raadets forordning (EOEF) nr. 1766/92 af 30. juni 1992 om den faelles markedsordning for korn og gennemfoerelsesbestemmelserne hertil.

For at restitutionen kan ydes, skal de forarbejdede produkter ved eksport vaere ledsaget af en erklaering fra ansoegeren, der angiver de maengder raasukker, hvidt sukker, glucose og glucosesirup, der er anvendt ved fremstillingen.

De kompetente myndigheder i vedkommende medlemsstat foerer kontrol med, at erklaeringen er korrekt.

3. Restitutionerne fastsaettes under hensyn til foelgende:

a) situationen og den forventede udvikling af

- priserne for de i artikel 55, stk. 1, naevnte produkter og de disponible maengder paa Faellesskabets marked

- priserne for disse produkter i den internationale handel

b) de afsaetningsomkostninger og de gunstigste omkostninger i forbindelse med transporten fra Faellesskabets markeder til Faellesskabets eksporthavne eller andre udfoerselssteder samt transportomkostningerne mv. til bestemmelseslandet

c) maalet med den faelles markedsordning for vin, som er at sikre dette marked en afbalanceret situation og en naturlig udvikling, for saa vidt angaar priser og samhandel

d) de begraensninger, der er en foelge af de aftaler, der indgaas i henhold til traktatens artikel 228

e) behovet for at undgaa forstyrrelser paa Faellesskabets marked

f) det oekonomiske aspekt i forbindelse med den paataenkte eksport.

4. De i artikel 55, stk. 1, naevnte priser paa Faellesskabets marked fastsaettes under hensyntagen til de priser, som med henblik paa eksport viser sig at vaere de gunstigste.

De i artikel 55, stk. 1, naevnte priser i den internationale handel fastsaettes under hensyntagen til:

a) de faktiske noteringer paa markederne i tredjelande

b) de gunstigste priser ved import fra tredjelande, konstateret i de tredjelande, der er bestemmelseslande

c) de i de eksporterende tredjelande konstaterede producentpriser, i givet fald under hensyntagen til de tilskud, der ydes af disse lande

d) tilbudspriserne franko Faellesskabets graense.

5. Det regelmaessige tidsinterval for fastsaettelsen af listen over produkter, for hvilke der faktisk ydes eksportrestitution, og af restitutionens stoerrelse fastsaettes efter proceduren i artikel 83, jf. dog artikel 55, stk. 3, tredje afsnit.

6. Restitutionen ydes, naar det godtgoeres, at produkterne

- har oprindelse i Faellesskabet, medmindre stk. 7 finder anvendelse

- er eksporteret fra Faellesskabet, og

- hvis der er tale om en differentieret restitution, har naaet det bestemmelsessted, der er anfoert paa licensen, eller et andet bestemmelsessted, for hvilken der er fastsat restitution, uden at dette beroerer artikel 55, stk. 5, litra b). Undtagelser fra denne bestemmelse kan dog finde sted efter proceduren i artikel 83, saafremt der fastlaegges betingelser, der frembyder tilsvarende garantier.

Der kan fastsaettes supplerende bestemmelser efter proceduren i artikel 83.

7. Der ydes ingen eksportrestitution for produkter, der importeres fra tredjelande og reeksporteres til tredjelande, medmindre eksportoeren godtgoer,

- at det produkt, der skal eksporteres er identisk med det tidligere importerede produkt, og

- at alle importafgifter paa dette produkt er blevet opkraevet ved indfoerslen.

I dette tilfaelde er restitutionen for hvert produkt lig med den ved importen opkraevede importafgift, saafremt denne er lige saa hoej eller lavere end restitutionen; hvis importafgiften ved importen er stoerre end restitutionen, er restitutionen lig med denne sidste.

Artikel 57

1. I det omfang det er noedvendigt, for at den faelles markedsordning for vin kan fungere efter hensigten, kan Raadet paa forslag af Kommissionen efter proceduren i traktatens artikel 43, stk. 2, i saerlige tilfaelde helt eller delvis udelukke anvendelsen af proceduren for aktiv foraedling for de i artikel 1 naevnte produkter.

2. Hvis den i stk. 1 omhandlede situation er af saerlig hastende karakter, og Faellesskabets marked forstyrres eller trues af forstyrrelse paa grund af proceduren for aktiv eller passiv foraedling, kan bestemmelserne i stk. 1 fraviges, og Kommissionen traeffer paa begaering af en medlemsstat eller paa eget initiativ de noedvendige foranstaltninger, som meddeles Raadet og medlemsstaterne; de paagaeldende foranstaltninger kan ikke anvendes i mere end seks maaneder, og traeder straks i kraft. Har Kommissionen faaet forelagt en begaering fra en medlemsstat, traeffer den afgoerelse herom senest en uge efter begaeringens modtagelse.

3. Enhver medlemsstat kan indbringe den af Kommissionen trufne afgoerelse for Raadet inden for en frist paa en uge efter meddelelsesdagen. Raadet, der traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal, kan bekraefte, aendre eller ophaeve Kommissionens afgoerelse. Saafremt Raadet ikke senest tre maaneder efter, at sagen er blevet forelagt, har truffet en afgoerelse, anses Kommissionens afgoerelse for ophaevet.

Artikel 58

1. De almindelige regler for fortolkningen af den kombinerede nomenklatur og de saerlige regler for dens anvendelse gaelder ved tariferingen af de produkter, der er omfattet af denne forordning; den toldnomenklatur, der foelger af anvendelsen af denne forordning, optages i den faelles toldtarif.

2. Medmindre andet er fastsat i denne forordning eller vedtaget i henhold til en af dens bestemmelser, er foelgende forbudt i samhandelen med tredjelande:

- opkraevning af afgifter med en virkning svarende til told

- anvendelse af kvantitative restriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning.

Artikel 59

1. Import af de i artikel 1, stk. 2, naevnte produkter, til hvilke alkohol er tilsat, er forbudt; undtaget herfra er produkter, som svarer til produkter med oprindelse i Faellesskabet, for hvilke denne tilsaetning er tilladt i henhold til artikel 25, stk. 1 og 2.

2. Gennemfoerelsesbestemmelserne til denne artikel, saerlig de betingelser, som er afgoerende for, om produkterne svarer til hinanden, fastsaettes efter proceduren i artikel 83.

Artikel 60

1. Bliver Faellesskabets marked for et eller flere af de i artikel 1, stk. 2, naevnte produkter paa grund af importen eller eksporten udsat for eller truet af alvorlige forstyrrelser, som kan bringe virkeliggoerelsen af de i traktatens artikel 39 naevnte maal i fare, kan der anvendes egnede foranstaltninger i samhandelen med tredjelande, indtil forstyrrelsen eller truslen herom er ophoert.

Ved bedoemmelsen af, hvorvidt situationen berettiger til anvendelsen af disse foranstaltninger, tages der saerligt hensyn til:

a) de maengder, for hvilke importlicenser er udstedt eller begaeret, og oplysningerne i forhaandsopgoerelsen

b) i givet fald interventionens omfang.

Raadet, der traeffer afgoerelse paa forslag af Kommissionen efter afstemningsproceduren i traktatens artikel 43, stk. 2, vedtager de generelle gennemfoerelsesbestemmelser til dette stykke, og fastsaetter de tilfaelde, hvor medlemsstaterne kan traeffe retsbevarende foranstaltninger, samt graenserne herfor.

2. Indtraeder den i stk. 1 naevnte situation, traeffer Kommissionen paa begaering af en medlemsstat eller paa eget initiativ bestemmelse om de noedvendige foranstaltninger, som meddeles medlemsstaterne og straks bringes i anvendelse. Har Kommissionen faaet forelagt en begaering fra en medlemsstat, traeffer den afgoerelse herom senest tre arbejdsdage efter begaeringens modtagelse.

3. Enhver medlemsstat kan inden for en frist paa tre arbejdsdage efter meddelelsesdagen indbringe den af Kommissionen trufne foranstaltning for Raadet. Raadet traeder straks sammen. Det kan ved kvalificeret flertal aendre eller ophaeve den paagaeldende foranstaltning.

4. Bestemmelserne i denne artikel anvendes under iagttagelse af de forpligtelser, der foelger af de aftaler, som er indgaaet i overensstemmelse med traktatens artikel 228, stk. 2.

Artikel 61

1. Importerede vine til direkte konsum, som kendetegnes ved en geografisk betegnelse, kan paa betingelse af gensidighed ved afsaetning inden for Faellesskabet undergives den kontrol og den beskyttelse, der er fastsat i artikel 16 i forordning (EOEF) nr. 823/87 for kvbd.

2. Bestemmelsen i stk. 1 gennemfoeres ved aftaler, der forhandles og indgaas med de paagaeldende tredjelande efter proceduren i traktatens artikel 113.

3. Gennemfoerelsesbestemmelserne til denne artikel fastsaettes efter proceduren i artikel 83.«

2) Efter artikel 72 indsaettes foelgende artikel:

»Artikel 72a

1. Medlemsstaterne traeffer alle fornoedne foranstaltninger, saa det bliver muligt for interesserede parter, at de paa de betingelser, der er fastsat i artikel 23 og 24 i aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder, kan forhindre, at en geografisk betegnelse til identifikation af et af de i artikel 1, stk. 2, litra b), naevnte produkter anvendes i Faellesskabet for et produkt, som ikke har oprindelse paa det sted, den geografiske betegnelse henviser til, ogsaa selv om produktets sande oprindelse er angivet, eller den geografiske betegnelse benyttes i oversaettelse eller ledsages af udtryk som »art«, »type«, »stil«, »efterligning« eller lignende.

I denne artikel forstaas ved »geografisk betegnelse« en betegnelse, der tjener til at identificere et produkt som havende oprindelse i et tredjelands territorium, der er medlem af Verdenshandelsorganisationen, eller i en region eller omraade inden for naevnte territorium, i de tilfaelde, hvor produktets kvalitet, omdoemme eller andet bestemt kendetegn hovedsagelig kan henfoeres til denne geografiske oprindelse.

2. Bestemmelserne i stk. 1 anvendes uanset andre saerbestemmelser i EF-retsforskrifterne om betegnelse og praesentation af de i artikel 1, stk. 2, litra b), naevnte produkter.

3. Gennemfoerelsesbestemmelserne til denne artikel vedtages om fornoedent efter proceduren i artikel 83.«

3) Bilag VII udgaar.

II. Raadets forordning (EOEF) nr. 344/79 (EFT nr. L 54 af 5. 3. 1979, s. 67)

Raadets forordning (EOEF) nr. 345/79 (EFT nr. L 54 af 5. 3. 1979, s. 69), aendret ved forordning (EOEF) nr. 2009/81 (EFT nr. L 195 af 18. 7. 1981, s. 6)

Ovennaevnte forordninger ophaeves.

BILAG XVII

TOBAK

Raadets forordning (EOEF) nr. 2075/92 (EFT nr. L 215 af 30. 7. 1992, s. 70)

Afsnit IV affattes saaledes:

»AFSNIT IV

Samhandel med tredjelande

Artikel 15

Medmindre andet er fastsat i denne forordning, anvendes toldsatserne i den faelles toldtarif for de i artikel 1 naevnte produkter.

Artikel 16

1. De almindelige regler for fortolkningen af den kombinerede nomenklatur og de saerlige regler for dens anvendelse gaelder ved tariferingen af de produkter, der er omfattet af denne forordning.

2. Medmindre andet er bestemt i denne forordning eller vedtaget i henhold til en af dens bestemmelser, er foelgende forbudt i samhandelen med tredjelande:

a) opkraevning af afgifter med en virkning svarende til told

b) anvendelse af kvantitative restriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning.

Artikel 16a

1. Bliver Faellesskabets marked for et eller flere af de i artikel 1 naevnte produkter paa grund af importen eller eksporten udsat for eller truet af alvorlige forstyrrelser, som kan bringe virkeliggoerelsen af de i traktatens artikel 39 naevnte maal i fare, kan der anvendes egnede foranstaltninger i samhandelen med tredjelande, indtil forstyrrelsen eller faren herfor er ophoert.

Raadet, der paa forslag fra Kommissionen traeffer afgoerelse efter afstemningsproceduren i traktatens artikel 43, stk. 2, vedtager generelle gennemfoerelsesbestemmelser til dette stykke og fastlaegger de tilfaelde, hvor medlemsstaterne kan traeffe retsbevarende foranstaltninger, og graenserne herfor.

2. Indtraeder den i stk. 1 naevnte situation, traeffer Kommissionen paa begaering af en medlemsstat eller paa eget initiativ bestemmelse om de noedvendige foranstaltninger, som meddeles medlemsstaterne og straks bringes i anvendelse. Har Kommissionen faaet forelagt en begaering fra en medlemsstat, traeffer den afgoerelse herom senest tre arbejdsdage efter begaeringens modtagelse.

3. Enhver medlemsstat kan inden for en frist paa tre arbejdsdage efter meddelelsesdagen indbringe den af Kommissionen trufne foranstaltning for Raadet. Raadet traeder straks sammen. Det kan med kvalificeret flertal aendre eller ophaeve den paagaeldende foranstaltning.

4. Bestemmelserne i denne artikel anvendes under iagttagelse af de forpligtelser, der foelger af de aftaler, som er indgaaet i overensstemmelse med traktatens artikel 228, stk. 2.«

BILAG XVIII

HUMLE

Raadets forordning (EOEF) nr. 1696/71 (EFT nr. L 175 af 4. 8. 1971, s. 1), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 3124/92 (EFT nr. L 313 af 30. 10. 1992, s. 1)

Afsnit V affattes saaledes:

»AFSNIT V

Regler for samhandelen med tredjelande

Artikel 14

Medmindre andet er fastsat i denne forordning, anvendes toldsatserne i den faelles toldtarif for de i artikel 1 naevnte produkter.

Artikel 15

1. De almindelige regler for fortolkningen af den kombinerede nomenklatur og de saerlige regler for dens anvendelse gaelder ved tariferingen af de produkter, der er omfattet af denne forordning.

2. Medmindre andet er bestemt i denne forordning eller vedtaget i henhold til en af dens bestemmelser, er foelgende forbudt i samhandelen med tredjelande:

- opkraevning af afgifter med en virkning svarende til told

- anvendelse af kvantitative restriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning.

Artikel 15a

1. Bliver Faellesskabets marked for et eller flere af de i artikel 1 naevnte produkter paa grund af importen eller eksporten udsat for eller truet af alvorlige forstyrrelser, som kan bringe virkeliggoerelsen af de i traktatens artikel 39 naevnte maal i fare, kan der anvendes egnede foranstaltninger i samhandelen med tredjelande, indtil forstyrrelsen eller faren herfor er ophoert.

Raadet, der traeffer afgoerelse paa forslag af Kommissionen efter afstemningsproceduren i traktatens artikel 43, stk. 2, vedtager de generelle gennemfoerelsesbestemmelser til dette stykke og fastsaetter de tilfaelde, hvor medlemsstaterne kan traeffe retsbevarende foranstaltninger, samt graenserne herfor.

2. Indtraeder den i stk. 1 naevnte situation, traeffer Kommissionen paa begaering af en medlemsstat eller paa eget initiativ bestemmelse om de noedvendige foranstaltninger, som meddeles medlemsstaterne og straks bringes i anvendelse. Har Kommissionen faaet forelagt en begaering fra en medlemsstat, traeffer den afgoerelse herom senest tre arbejdsdage efter begaeringens modtagelse.

3. Enhver medlemsstat kan inden for en frist paa tre arbejdsdage efter meddelelsesdagen indbringe den af Kommissionen trufne foranstaltning for Raadet. Raadet traeder straks sammen. Det kan ved kvalificeret flertal aendre eller ophaeve den paagaeldende foranstaltning.

4. Bestemmelserne i denne artikel anvendes under iagttagelse af de forpligtelser, der foelger af de aftaler, som er indgaaet i overensstemmelse med traktatens artikel 228, stk. 2.«

BILAG XIX

LEVENDE PLANTER OG BLOMSTERDYRKNINGSPRODUKTER

I. Raadets forordning (EOEF) nr. 234/68 (EFT nr. L 55 af 2. 3. 1968, s. 1), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 3336/92 (EFT nr. L 336 af 20. 11. 1992, s. 1)

Artikel 8, 9 og 10 affattes saaledes:

»Artikel 8

1. Ved import til Faellesskabet af de i artikel 1 naevnte produkter kan der kraeves fremlagt en importlicens.

Licensen udstedes af medlemsstaterne til enhver, der anmoder herom, uanset hvor i Faellesskabet han er etableret.

Licensen gaelder for hele Faellesskabet. Licensudstedelsen kan vaere betinget af, at der stilles sikkerhed for opfyldelsen af forpligtelsen til at gennemfoere importen inden for licensens gyldighedsperiode; sikkerheden fortabes helt eller delvis, hvis transaktionen ikke eller kun delvis har fundet sted inden for naevnte frist, undtagen i tilfaelde af force majeure.

2. Licensernes gyldighedsperiode og de oevrige gennemfoerelsesbestemmelser til denne artikel fastsaettes efter proceduren i artikel 14.

Artikel 9

Medmindre andet er fastsat i denne forordning, anvendes toldsatserne i den faelles toldtarif for de i artikel 1 naevnte produkter.

Artikel 10

1. De almindelige regler for fortolkningen af den kombinerede nomenklatur og de saerlige regler for dens anvendelse gaelder ved tariferingen af de produkter, der er omfattet af denne forordning; den toldnomenklatur, der foelger af anvendelsen af denne forordning, optages i den faelles toldtarif.

2. Medmindre andet er bestemt i denne forordning eller vedtaget i henhold til en af dens bestemmelser, er foelgende forbudt i samhandelen med tredjelande:

- opkraevning af afgifter med en virkning svarende til told

- anvendelse af kvantitative restriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning.

Artikel 10a

1. Bliver Faellesskabets marked for et eller flere af de i artikel 1 naevnte produkter paa grund af importen eller eksporten udsat for eller truet af alvorlige forstyrrelser, som kan bringe virkeliggoerelsen af de i traktatens artikel 39 naevnte maal i fare, kan der anvendes egnede foranstaltninger i samhandelen med tredjelande, indtil forstyrrelsen eller faren herfor er ophoert.

Raadet, der traeffer afgoerelse paa forslag af Kommissionen efter afstemningsproceduren i traktatens artikel 43, stk. 2, vedtager de generelle gennemfoerelsesbestemmelser til dette stykke og fastsaetter de tilfaelde, hvor medlemsstaterne kan traeffe retsbevarende foranstaltninger, samt graenserne herfor.

2. Indtraeder den i stk. 1 naevnte situation, traeffer Kommissionen paa begaering af en medlemsstat eller paa eget initiativ bestemmelse om de noedvendige foranstaltninger, som meddeles medlemsstaterne og straks bringes i anvendelse. Har Kommissionen faaet forelagt en begaering fra en medlemsstat, traeffer den afgoerelse herom senest tre arbejdsdage efter begaeringens modtagelse.

3. Enhver medlemsstat kan inden for en frist paa tre arbejdsdage efter meddelelsesdagen indbringe den af Kommissionen trufne foranstaltning for Raadet. Raadet traeder straks sammen. Det kan ved kvalificeret flertal aendre eller ophaeve den paagaeldende foranstaltning.

4. Kommissionen vedtager gennemfoerelsesbestemmelserne til denne artikel efter proceduren i artikel 14.

5. Denne artikel anvendes under iagttagelse af de forpligtelser, der foelger af de aftaler, som er indgaaet i overensstemmelse med traktatens artikel 228, stk. 2.«

II. Raadets forordning (EOEF) nr. 3280/75 (EFT nr. L 326 af 18. 12. 1975, s. 4)

Ovennaevnte forordning ophaeves.

BILAG XX

FROE

I. Raadets forordning (EOEF) nr. 2358/71 (EFT nr. L 246 af 5. 11. 1971, s. 1), senest aendret ved forordning (EF) nr. 3375/93 (EFT nr. L 303 af 10. 12. 1993, s. 9)

1) Artikel 5, 6 og 7 affattes saaledes:

»Artikel 5

Medmindre andet er fastsat i denne forordning, anvendes toldsatserne i den faelles toldtarif for de i artikel 1 naevnte produkter.

2. De almindelige regler for fortolkningen af den kombinerede nomenklatur og de saerlige regler for dens anvendelse gaelder ved tariferingen af de produkter, der er omfattet af denne forordning; den toldnomenklatur, der foelger af anvendelsen af denne forordning, optages i den faelles toldtarif.

Artikel 6

Medmindre andet er bestemt i denne forordning eller vedtaget i henhold til en af dens bestemmelser, er foelgende forbudt i samhandelen med tredjelande:

- opkraevning af afgifter med en virkning svarende til told

- anvendelse af kvantitative restriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning.

Artikel 7

1. Bliver Faellesskabets marked for et eller flere af de i artikel 1 naevnte produkter paa grund af importen eller eksporten udsat for eller truet af alvorlige forstyrrelser, som kan bringe virkeliggoerelsen af de i traktatens artikel 39 naevnte maal i fare, kan der anvendes egnede foranstaltninger i samhandelen med tredjelande, indtil forstyrrelsen eller faren herfor er ophoert.

Raadet, der traeffer afgoerelse paa forslag af Kommissionen efter afstemningsproceduren i traktatens artikel 43, stk. 2, vedtager de generelle gennemfoerelsesbestemmelser til dette stykke og fastsaetter de tilfaelde, hvor medlemsstaterne kan traeffe retsbevarende foranstaltninger, samt graenserne herfor.

2. Indtraeder den i stk. 1 naevnte situation, traeffer Kommissionen paa begaering af en medlemsstat eller paa eget initiativ bestemmelse om de noedvendige foranstaltninger, som meddeles medlemsstaterne og straks bringes i anvendelse. Har Kommissionen faaet forelagt en begaering fra en medlemsstat, traeffer den afgoerelse herom senest tre arbejdsdage efter begaeringens modtagelse.

3. Enhver medlemsstat kan inden for en frist paa tre arbejdsdage efter meddelelsesdagen indbringe den af Kommissionen trufne foranstaltning for Raadet. Raadet traeder straks sammen. Det kan ved kvalificeret flertal aendre eller ophaeve den paagaeldende foranstaltning.

4. Denne artikel anvendes under iagttagelse af de forpligtelser, der foelger af de aftaler, som er indgaaet i overensstemmelse med traktatens artikel 228, stk. 2.«

2) Artikel 8a udgaar.

II. Raadets forordning (EOEF) nr. 1578/72 (EFT nr. L 168 af 26. 7. 1972, s. 1), aendret ved forordning (EOEF) nr. 1984/86 (EFT nr. L 171 af 28. 6. 1986, s. 3)

Ovennaevnte forordning ophaeves.

BILAG XXI

FORSKELLIGE FORORDNINGER

I. Raadets forordning (EOEF) nr. 827/68 (EFT nr. L 151 af 30. 6. 1968, s. 16), senest aendret ved forordning (EF) nr. 794/94 (EFT nr. L 92 af 9. 4. 1994, s. 15)

1) Artikel 2 og 3 erstattes af foelgende artikler:

»Artikel 2

1. Medmindre andet er fastsat i denne forordning, anvendes toldsatserne i den faelles toldtarif for de i bilaget naevnte produkter.

2. De almindelige regler for fortolkningen af den kombinerede nomenklatur og de saerlige regler for dens anvendelse gaelder ved tariferingen af de produkter, der er omfattet af denne forordning; den toldnomenklatur, der foelger af anvendelsen af denne forordning, optages i den faelles toldtarif.

3. Medmindre andet er bestemt i denne forordning eller vedtaget i henhold til en af dens bestemmelser, og uden at forpligtelserne i henhold til de internationale aftaler om produkterne i bilaget tilsidesaettes, er foelgende forbudt i samhandelen med tredjelande:

- opkraevning af afgifter med en virkning svarende til told

- anvendelse af kvantitative restriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning.

Artikel 3

1. Bliver Faellesskabets marked for et eller flere af de i bilaget naevnte produkter paa grund af importen eller eksporten udsat for eller truet af alvorlige forstyrrelser, som kan bringe virkeliggoerelsen af de i traktatens artikel 39 naevnte maal i fare, kan der anvendes egnede foranstaltninger i samhandelen med tredjelande, indtil forstyrrelsen eller faren herfor er ophoert.

Raadet, der traeffer afgoerelse paa forslag af Kommissionen efter afstemningsproceduren i traktatens artikel 43, stk. 2, vedtager de generelle gennemfoerelsesbestemmelser til dette stykke og fastsaetter de tilfaelde, hvor medlemsstaterne kan traeffe retsbevarende foranstaltninger, samt graenserne herfor.

2. Indtraeder den i stk. 1 naevnte situation, traeffer Kommissionen paa begaering af en medlemsstat eller paa eget initiativ bestemmelse om de noedvendige foranstaltninger, som meddeles medlemsstaterne og straks bringes i anvendelse. Har Kommissionen faaet forelagt en begaering fra en medlemsstat, traeffer den afgoerelse herom senest tre arbejdsdage efter begaeringens modtagelse.

3. Enhver medlemsstat kan inden for en frist paa tre arbejdsdage efter meddelelsesdagen indbringe den af Kommissionen trufne foranstaltning for Raadet. Raadet traeder straks sammen. Det kan ved kvalificeret flertal aendre eller ophaeve den paagaeldende foranstaltning.

4. Denne artikel anvendes under iagttagelse af de forpligtelser, der foelger af de aftaler, som er indgaaet i overensstemmelse med traktatens artikel 228, stk. 2.«

2) Artikel 6 affattes saaledes:

»Artikel 6

Naar der henvises til denne artikel, vedtages foranstaltningerne efter proceduren i artikel 38 i forordning nr. 136/66/EOEF eller de tilsvarende artikler i de andre forordninger om faelles markedsordninger for landbrugsprodukter.«

II. Raadets forordning (EOEF) nr. 234/79 (EFT nr. L 34 af 9. 2. 1979, s. 2), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 3209/89 (EFT nr. L 312 af 27. 10. 1989, s. 5)

Artikel 2, stk. 2, udgaar.

BILAG XXII

MEGET AFSIDES BELIGGENDE REGIONER

I. Raadets forordning (EOEF) nr. 3763/91 (EFT nr. L 356 af 24. 12. 1991, s. 1), aendret ved forordning (EOEF) nr. 3714/92 (EFT nr. L 378 af 23. 12. 1992, s. 23)

Artikel 2, stk. 2, affattes saaledes:

a) I foerste afsnit erstattes »De importafgifter, der er fastsat i henhold til artikel 13, stk. 1, i Raadets forordning (EOEF) nr. 2727/75 af 29. oktober 1975 om den faelles markedsordning for korn« med

»De importafgifter, der er fastsat i den faelles toldtarif«.

b) I andet afsnit erstattes i den franske tekst »du prélèvement« med »des droits à l'importation« (ingen betydning for den danske tekst).

II. Raadets forordning (EOEF) nr. 1600/92 (EFT nr. L 173 af 27. 6. 1992, s. 1), aendret ved forordning (EOEF) nr. 3714/92 (EFT nr. L 378 af 23. 12. 1992, s. 23)

1) I artikel 3, stk. 1, udgaar »importafgift og/eller«.

2) I artikel 5, stk. 1, litra a), udgaar »og/eller importafgifter som omhandlet i artikel 9 i Raadets forordning (EOEF) nr. 805/68 af 27. juni 1968 om den faelles markedsordning for oksekoed«.

3) I artikel 7 udgaar »importafgiften og/eller«.

III. Raadets forordning (EOEF) nr. 1601/92 (EFT nr. 173 af 27. 6. 1992, s. 13), aendret ved forordning (EOEF) nr. 3714/92 (EFT nr. L 378 af 23. 12. 1992, s. 23)

1) I artikel 3, stk. 1, udgaar »importafgift og/eller«.

2) I artikel 5, stk. 1, litra a), udgaar »og/eller importafgifter som omhandlet i artikel 9 i forordning (EOEF) nr. 805/68«.

3) I artikel 7 udgaar »importafgiften og/eller«.