31994D0571

RAADETS BESLUTNING af 27. juli 1994 om et saerprogram for forskning og teknologisk udvikling, herunder demonstration, inden for industri- og materialeteknologi (1994-1998) (94/571/EF)

RAADET FOR DEN EUROPAEISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab, saerlig artikel 130 I, stk. 4,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (2), og

ud fra foelgende betragtninger:

Raadet og Europa-Parlamentet har ved afgoerelse nr. 1110/94/EF (3) vedtaget fjerde rammeprogram om Det Europaeiske Faellesskabs indsats inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (FTU) for perioden 1994-1998, som bl.a. fastsaetter, hvilke foranstaltninger der skal gennemfoeres inden for industri- og materialeteknologi; naervaerende beslutning tager hensyn til den i praeamblen til ovennaevnte afgoerelse anfoerte begrundelse;

ifoelge traktatens artikel 130 I, stk. 3, skal rammeprogrammet ivaerksaettes ved hjaelp af saerprogrammer, der udarbejdes inden for hver enkelt af de aktioner, som det bestaar af; i hvert saerprogram angives de naermere bestemmelser for programmets gennemfoerelse, varigheden af dette og de midler, der skoennes noedvendige hertil;

et beloeb paa 1 617 mio. ECU skoennes noedvendigt til gennemfoerelsen af programmet; bevillingerne for hvert regnskabsaar fastsaettes af budgetmyndigheden under hensyntagen til de midler, der er til raadighed inden for de finansielle overslag, og i overensstemmelse med betingelserne i artikel 1, stk. 3, i afgoerelse nr. 1110/94/EF;

oeget FTU-samarbejde om industri- og materialeteknologi er noedvendigt af hensyn til videreudviklingen af teknologier til en baeredygtig udvikling af den europaeiske industri;

naervaerende program kan yde et vaesentligt bidrag til stimulering af vaeksten, forbedring af konkurrenceevnen og fremme af beskaeftigelsen i Faellesskabet, som anfoert i hvidbogen om vaekst, konkurrenceevne og beskaeftigelse;

indholdet i fjerde rammeprogram for Faellesskabets FTU-indsats er fastlagt i overensstemmelse med naerhedsprincippet; i naervaerende saerprogram fastlaegges indholdet af de aktiviteter, der i overensstemmelse med dette princip skal gennemfoeres inden for industri- og materialeteknologi;

i henhold til afgoerelse nr. 1110/94/EF er Faellesskabets handling blandt andet begrundet, saafremt forskningen bidrager til oeget oekonomisk og social samhoerighed i Faellesskabet og fremmer en generel harmonisk udvikling heraf, samtidig med at den opfylder kravene om teknisk-videnskabelig kvalitet; dette program sigter mod at bidrage til gennemfoerelsen af disse maal;

Faellesskabet boer kun stoette FTU-aktiviteter af hoej kvalitet;

aktiviteter i form af praekonkurrencemaessig og multisektoriel forskning inden for innovation af staalprodukter og -processer vil gradvis kunne indgaa i naervaerende saerprogram, paa baggrund af den betydning disse aktiviteter tillaegges og EKSF-traktatens snarlige udloeb;

de regler for virksomheders, universiteters og forskningscentres, herunder Det Faelles Forskningscenters (FFC) deltagelse og de regler for formidling af forskningsresultaterne, der er fastsat i bestemmelserne i traktatens artikel 130 J, finder anvendelse paa dette saerprogram;

ved gennemfoerelsen af dette program er det noedvendigt at fastsaette foranstaltninger, som fremmer deltagelse af smaa og mellemstore virksomheder (SMV), navnlig ved teknologistimulerende foranstaltninger;

Kommissionens bestraebelser paa at forenkle og fremskynde ansoegnings- og udvaelgelsesprocedurerne og goere dem mere gennemsigtige boer fortsaettes med henblik paa at fremme gennemfoerelsen af programmet og lette formaliteterne for de virksomheder, isaer SMV, forskningscentre og universiteter, der oensker at deltage i en FTU-aktivitet i faellesskabsregi;

dette program bidrager til at styrke synergien mellem de FTU-aktiviteter, der gennemfoeres inden for industri- og materialeteknologi af forskningscentre, universiteter og virksomheder, herunder navnlig SMV, der er etableret i medlemsstaterne, og mellem disse og Faellesskabets tilsvarende FTU-aktiviteter; der boer saerlig saettes ind paa koordinering mellem forskningsprojekter, der har samme tema; med oprettelse af tematiske net kan synergien mellem grundforskning og industriforskning foroeges, og der kan ske en koordinering med andre europaeiske initiativer og samarbejdsrammer, isaer EUREKA og COST;

den type aktiviteter, der ivaerksaettes under dette program, kraever taet samordning med aktiviteter, der gennemfoeres under andre saerprogrammer;

aktioner, der sigter mod at skabe et nyt teknologisk grundlag for udviklingen af den europaeiske industri, skal tage udgangspunkt i et tilstraekkeligt kendskab til de teknologiske behov; dette kendskab er isaer noedvendigt med henblik paa en prioritering af almene teknologier med bred intersektoriel udbredelse;

ved gennemfoerelsen af dette program kan internationalt samarbejde med internationale organisationer og tredjelande vise sig hensigtsmaessigt;

dette program boer ogsaa omfatte stoetteforanstaltninger og foranstaltninger til formidling og udnyttelse af FTU-resultater, navnlig over for SMV, hovedsagelig i de medlemsstater eller regioner, der deltager mindst i programmet, samt aktiviteter til stimulering af forskermobilitet og -uddannelse inden for dette program og i det for programmets gennemfoerelse fornoedne omfang;

der boer foretages en analyse af de eventuelle oekonomiske og sociale virkninger samt de eventuelle teknologiske risici, der er forbundet med programmet;

der boer foretages en loebende og systematisk undersoegelse af, hvor langt gennemfoerelsen af dette program er naaet, saa det om noedvendigt kan tilpasses til den videnskabelige og teknologiske udvikling inden for dette omraade; der boer paa et passende tidspunkt foretages en uafhaengig evaluering af resultaterne fra programmet, saaledes at alle fornoedne baggrundsoplysninger er til raadighed ved fastlaeggelsen af maalene for femte rammeprogram; endelig boer der, naar programmet er afsluttet, foretages en sidste evaluering af de resultater, der er opnaaet, sammenholdt med de maal, der er fastsat i denne beslutning;

FFC kan deltage i indirekte aktioner omfattet af dette program;

FFC bidrager via sit eget program ogsaa til gennemfoerelsen af maalsaetningerne for Faellesskabets FTU inden for de omraader, der er omfattet af dette program;

Udvalget for Videnskabelig og Teknisk Forskning (CREST) er blevet hoert -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Et saerprogram for forskning og teknologisk udvikling, herunder demonstration, inden for industri- og materialeteknologi som beskrevet i bilag I vedtages for en periode, som begynder den 27. juli 1994 og slutter den 31. december 1998.

Artikel 2

1. De midler, der skoennes noedvendige til programmets gennemfoerelse, beloeber sig til 1 617 mio. ECU, herunder hoejst 5,08 % til udgifter til personale og drift.

2. En vejledende fordeling af midlerne er anfoert i bilag II.

3. Budgetmyndigheden fastsaetter bevillingerne for hvert regnskabsaar under hensyntagen til de midler, der er til raadighed inden for de finansielle overslag, og i overensstemmelse med betingelserne i artikel 1, stk. 3, i afgoerelse nr. 1110/94/EF, samt til de principper for forsvarlig forvaltning, der er omhandlet i artikel 2 i finansforordningen vedroerende De Europaeiske Faellesskabers almindelige budget.

Artikel 3

1. De generelle bestemmelser for Faellesskabets finansielle bidrag er fastsat i bilag IV til afgoerelse nr. 1110/94/EF.

2. Reglerne for virksomheder, forskningscentres og universiteters deltagelse og for formidling af forskningsresultater, er fastsat i de foranstaltninger, der er omhandlet i traktatens artikel 130 J.

3. Bilag III indeholder de saerlige bestemmelser for dette programs gennemfoerelse, som supplerer de i stk. 1 og 2 omhandlede bestemmelser.

Artikel 4

1. For bl.a. at sikre en omkostningseffektiv gennemfoerelse af dette program undersoeger Kommissionen loebende og systematisk, med passende bistand fra uafhaengige, eksterne eksperter, hvor langt gennemfoerelsen af programmet er naaet sammenholdt med de maal, der er anfoert i bilag I, og som er naermere beskrevet i arbejdsprogrammet. Den undersoeger navnlig, om maalene, prioriteringen og de finansielle midler stadig er afpasset efter situationens udvikling. Den forelaegger om noedvendigt forslag til tilpasning eller supplering af programmet paa grundlag af resultaterne af denne overvaagningsproces.

2. For at bidrage til den evaluering af Faellesskabets indsats, der kraeves i artikel 4, stk. 2, i afgoerelse nr. 1110/94/EF, og for at overholde den tidsplan, der er fastsat i dette stykke, lader Kommissionen kvalificerede uafhaengige eksperter foretage en ekstern vurdering af den indsats, der er gjort inden for de omraader, der er omfattet af dette program; og af forvaltningen heraf i de fem aar, der gaar forud for vurderingen.

3. Ved programmets udloeb lader Kommissionen foretage en uafhaengig sidste evaluering af de resultater, der er opnaaet sammenholdt med de maal, der er fastsat i bilag III til afgoerelse 1110/94/EF og i bilag I til naervaerende beslutning. Den endelige evalueringsrapport forelaegges for Europa-Parlamentet, Raadet og Det OEkonomiske og Sociale Udvalg.

Artikel 5

1. Kommissionen udarbejder et arbejdsprogram, som er i overensstemmelse med maalene i bilag I og med en vejledende fordeling af de finansielle midler i bilag II, og som om noedvendigt ajourfoeres. I programmet fastlaegges i enkeltheder:

- de videnskabelige og teknologiske maal samt forskningsopgaverne

- tidsplanen for gennemfoerelsen, herunder tidspunkterne for indkaldelse af projektforslag

- de paataenkte finansielle og forvaltningsmaessige foranstaltninger, herunder saerlige regler for gennemfoerelse af teknologistimulerende foranstaltninger over for smaa og mellemstore virksomheder samt hovedtraekkene af andre foranstaltninger, herunder forberedelses-, ledsage- og stoetteforanstaltninger

- foranstaltninger med henblik paa koordinering med andre FTU-aktiviteter paa dette omraade, isaer inden for rammerne af andre saerprogrammer, og i givet fald med henblik paa at sikre en bedre interaktion med aktiviteter, der gennemfoeres inden for andre programmer for f.eks. EUREKA og COST

- foranstaltninger til formidling, beskyttelse og udnyttelse af resultaterne af FTU-aktiviteter, der gennemfoeres inden for programmet.

2. Kommissionen indkalder projektforslag paa grundlag af arbejdsprogrammet.

Artikel 6

1. Kommissionen er ansvarlig for gennemfoerelsen af programmet.

2. Kommissionen bistaas i de i artikel 7, stk. 1, naevnte tilfaelde af et udvalg, der bestaar af repraesentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repraesentant som formand.

3. Kommissionens repraesentant forelaegger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal traeffes. Udvalget afgiver en udtalelse inden for en frist, som formanden kan fastsaette under hensyn til, hvor meget det paagaeldende spoergsmaal haster. Det udtaler sig med det flertal, der er fastsat i traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgoerelser, som Raadet skal traeffe paa forslag af Kommissionen. Ved afstemninger i udvalget tillaegges de stemmer, der afgives af repraesentanterne for medlemsstaterne, den vaegt, der er fastlagt i naevnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

4. Kommissionen vedtager de paataenkte foranstaltninger, naar de er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse.

5. Er de paataenkte foranstaltninger ikke i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, eller er der ikke afgivet nogen udtalelse, forelaegger Kommissionen straks Raadet et forslag til de foranstaltninger, der skal traeffes. Raadet traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal.

6. Har Raadet ved udloebet af en frist paa tre maaneder regnet fra forslagets forelaeggelse for Raadet ikke truffet nogen afgoerelse, vedtages de foreslaaede foranstaltninger af Kommissionen.

Artikel 7

1. Proceduren i artikel 6, stk. 2 til 6, anvendes i forbindelse med

- udarbejdelse og ajourfoering af det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1

- indholdet af indkaldelsen af projektforslag

- vurderingen af FTU-aktiviteter, som oenskes finansieret af Faellesskabet, og det beloeb, der skoennes noedvendigt til Faellesskabets bidrag til hver af disse aktiviteter, saafremt dette beloeb er paa 0,9 mio. ECU eller derover

- justering af den vejledende fordeling af midlerne, der er vist i bilag II

- saerlige regler for Faellesskabets finansielle deltagelse i de forskellige planlagte aktiviteter

- foranstaltninger og naermere betingelser vedroerende evalueringen af programmet

- enhver afvigelse fra de regler, der er anfoert i bilag III

- deltagelse i projekter af juridiske personer fra tredjelande og internationale organisationer.

2. Naar Faellesskabets bidrag er paa mindre end 0,9 mio. ECU, jf. stk. 1, tredje led, underretter Kommissionen udvalget om aktiviteterne og resultatet af vurderingen heraf.

3. Kommissionen underretter regelmaessigt udvalget om udviklingen i gennemfoerelsen af programmet i sin helhed.

Artikel 8

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 27. juli 1994.

Paa Raadet vegne

Th. WAIGEL

Formand

(1) EFT nr. C 205 af 25. 7. 1994.(2) Udtalelse afgivet den 2. juni 1994 (endnu ikke offentliggjort i Tidende).(3) EFT nr. L 126 af 18. 5. 1994, s. 1.

BILAG I

PROGRAMMETS VIDENSKABELIGE OG TEKNOLOGISKE MAAL OG INDHOLD Dette saerprogram afspejler fuldt ud retningslinjerne i det fjerde rammeprogram, foelger rammeprogrammets udvaelgelseskriterier og indeholder en naermere praecisering af de videnskabelige og teknologiske maal.

Punkt 2, omraade A, B og C, under foerste foranstaltning i bilag III til rammeprogrammet udgoer en integrerende del af dette saerprogram.

MAAL Som foelge af markedernes stadig mere verdensomspaendende karakter, den skaerpede internationale konkurrence fra nyindustrialiserede lande, stigende omkostninger til udvikling af ny teknologi og kortere levetid for produkterne maa den europaeiske industri revidere sine samarbejdsstrategier for at kunne beherske en bred vifte af teknologier og faa forrentet sin FTU-indsats. Derudover drejer samfundsmaessige aendringer udviklingen i en ny retning, hvor der laegges stoerre vaegt paa livskvalitet og mere rationel udnyttelse af menneskelige og naturlige ressourcer; det kraever en betydelig ekstraindsats inden for F& U, for at faa udviklet den teknologi, der kraeves til at udforme mere miljoevenlige produktionssystemer, hvor der tages hensyn til menneskelige faktorer og benyttes renere teknologi. Paa denne baggrund kan EF-programmerne virke som katalysator ved at stimulere mellem- og langsigtet F& U og stoette medlemsstaternes og virksomhedernes egne tiltag.

Som anfoert i hvidbogen om vaekst, konkurrenceevne og beskaeftigelse er en styrkelse af industriens konkurrenceevne et af de mest effektive midler til at fastholde og fremme beskaeftigelsen, hvilket er et af de mest akutte problemer, der skal loeses, for at den nye generation kan sikres arbejde.

Teknologisk forskning kan spille en vigtig rolle ved at fremme innovation inden for produkter, processer og virksomhedernes organisation og ved at stoette og stimulere nye tiltag i erhvervslivet, som kan lette integreringen af nye teknologier og processer i de traditionelle sektorer og fremkomsten af nye sektorer, hvor de europaeiske virksomheders eksportkapacitet endnu er begraenset. En industriel forskningsindsats paa EF-plan er til saerlig nytte, naar F& U bedst kan gennemfoeres paa grundlag af tvaerfagligt graenseoverskridende samarbejde omkring generiske teknologier, der hurtigt kan vinde udbredelse i flere medlemsstater og forskellige industrisektorer.

For at goere EF's indsats mere effektiv og virkningsfuld vil den blive koncentreret om maalene, det videnskabelige og tekniske indhold, gennemfoerelsen af programmet og styringen af de udvalgte forskningsprojekter.

a) Maalene: programmet omfatter mange sektorer og er aabnet for forskellige former for industriel aktivitet men koncentreres om foelgende tre maal:

- paa kort sigt skal der gives hoejeste prioritet til forskning, der kan foere til tilpasning af eksisterende teknologi eller udvikling af ny industriteknologi, som oeger konkurrenceevnen i de sektorer, hvor det teknologiske niveau er lavest; de smaa og mellemstore virksomheder inden for disse sektorer udgoer en stor del af det europaeiske erhvervsliv og staar for broderparten af beskaeftigelsen

- paa mellemlang sigt skal forskningsindsatsen koncentreres om de industrier, som i forvejen udvikler ny teknologi og nye strategier, saaledes at konkurrenceevnen styrkes, og de menneskelige ressourcer udnyttes endnu bedre samtidig med, at produktionens skadevirkninger for miljoeet mindskes

- paa lang sigt skal grundforskningen, den strategiske forskning og hoejrisikoforskningen koncentreres om ny fremstillingsteknologi og teknologi til produktudformning, saa der kan skabes nye industrier og markeder inden for rammerne af en baeredygtig udvikling.

b) Indholdet: forskningsindsatsen bliver koncentreret om de teknologier, den europaeiske industri har brug for, og som har tilknytning til kritiske faser i produktionssystemerne og produkternes kvalitet:

- Fremstillingsteknologi: Der gives prioritet til forbedring af produktionssystemer, hvilket giver utallige muligheder for teknologisk innovation og det stoerste potentiale for varige konkurrencemaessige fordele. Under skyldig hensyntagen til mennesket og miljoeet og inden for rammerne af en baeredygtig vaekst skal forskningsindsatsen omfatte ny procestekniske metoder, nye fremstillingsteknikker, nye systemer til styring, diagnosticering, vedligehold og kvalitetssikring, miniaturisering af komponenter i industrisystemer og nyfremkomne teknologier, saasom nanoteknologi, samt integration af ny og eksisterende teknologi, herunder eksisterende informations- og kommunikationsteknologi (1), ude i fabrikken, under hensyn til nye modeller for tilrettelaeggelse af produktionen. Der skal ofres saerlig opmaerksomhed paa virksomhedernes organisation, integrering af teknologier, der fremmer sociale aspekter, arbejdstagernes sundhed og sikkerhed (arbejdsmiljoe) sam miljoemaessige aspekter (renere teknologi og rationel udnyttelse af ressourcerne) under hensyn til deres virkninger for oekonomi og erhvervsliv.

- Materialer og teknologier til produktinnovation gennem forskning i nye teknikker til produktudformning og -udvikling, herunder strukturer inden for rationel udnyttelse af ressourcerne, som kan nedbringe fremstillingsomkostningerne og produkternes miljoevirkninger og forbedre produkternes kvalitet, paalidelighed og sikkerhed. Forskningen skal soege at forbedre traditionelle og avancerede materialers funktionelle egenskaber, herunder overfladeegenskaber, til brug i nye og bedre produkter gennem nye design-, konstruktions- og produktionsforberedelsesteknikker, og samtidig tilstraebe anvendelse af ny teknologi til genanvendelse af industriprodukter, naar deres levetid er forbi. Opmaerksomheden skal rettes mod teknik vedroerende hoejtydende materialer, molekylaer teknik og isaer supramolekylaer kemi. Princippet om optimering af materialekredsloebet, saaledes at anvendelse af skadelige materialer undgaas, kan vaere et integrerende element mellem de forskellige forskningsaktiviteter.

- Transportmiddelteknologi: Til stoette for virkeliggoerelse af det indre marked og forskellige EF-politikker, bl.a. anlaeg af tvaereuropaeiske net, kraeves der udvikling af nye transportmidler, der er prismaessigt konkurrencedygtige, hurtigere, sikrere, mere komfortable og miljoevenlige, hvilket igen kraever en betydelig forskningsindsats paa faellesskabsplan, der skal koordineres med forskningen inden for de foernaevnte omraader, med henblik paa integration og anvendelse af ny teknologi inden for konstruktion og fremstilling, modellering og simulering, vedligehold samt nye og forbedrede materialer og miljoeteknologier.

Der skal fortsat laegges saerlig vaegt paa flyteknisk forskning baade for at sikre kontinuiteten i de aktiviteter, der gennemfoeres under tredje rammeprogram, og for i hoejere grad at tage hensyn til denne industris vaesentlige krav til avanceret teknologi og dens evne til at bevise gennemfoerligheden af avancerede generiske teknologier, der saa vil udskille sig og brede sig til andre transport- eller industrisektorer.

c) Gennemfoerelse af programmet: forskningsaktiviteterne er opdelt paa foelgende tre aktivitetstyper, herunder, hvor det er hensigtsmaessigt, grundforskning af betydning for industrien:

- aktiviteter af industriel karakter, som er rettet mod maal af strategisk betydning for den europaeiske industris fremtid, og som tilgodeser brugernes behov

- aktiviteter i og til fordel for smaa og mellemstore virksomheder, dvs. foranstaltninger til teknologisk stimulering, som bygger paa erfaringerne fra CRAFT-foranstaltningerne og gennemfoerlighedspraemier, som skal tilskynde de smaa og mellemstore virksomheder, idet der tages hensyn til behovene hos virksomheder i mindre gunstigt stillede regioner, til at deltage og goere det lettere for dem at deltage

- aktiviteter, der er noedvendige for udvikling og formidling af viden, og som koncentreres omkring generiske teknologier, og som kan grupperes efter temaomraade.

Hovedvaegten laegges paa projekter af tydeligt tvaerfagligt og multisektoriel tilsnit, saaledes at den viden og teknologi, der bliver til og benyttes i hoejteknologisektorerne, paa den bedste maade bliver overfoert til og videreudviklet i de basisindustrier, som yder et stoerre bidrag til bruttofaktorindkomsten eller er omfattet af en industripolitik. Forskningsaktiviteterne skal foregaa omkring konsortier af leverandoerer, fabrikanter, slutbrugere, universiteter og forskningscentre. Da EKSF-traktaten snart udloeber, vil ogsaa forskningsaktiviteter vedroerende nye staalprodukter og -processer gradvis kunne indgaa i programmet, hvis de opfylder udvaelgelseskriterierne, navnlig i henseende til deres praekonkurrencemaessige og multisektorielle karakter. Endelig skal FFC gennemfoere supplerende foranstaltninger inden for de omraader, hvor det har kompetence, specielt indenfor omraade 2.1 »Materialeteknik« og 2.4 »Teknologi til genanvendelse af produkter, naar deres levetid er forbi« (2).

d) Styring af de udvalgte projekter: indsatsen kan, hvor det er hensigtsmaessigt, blive vaesentligt koncentreret gennem vertikal koordinering inden for bestemte industrisektorer eller netvaerksstrukturer, hvor relevante projekter inden for et bestemt emne koordineres. I betragtning af, at den konkurrencemaessige fordel opnaas allerede fra grundforskningsfasen, gennem samtlige fremstillingsled, inklusive designfasen, vil der blive sat ind paa at koordinere forskningsprojekterne omkring nogle faelles industrielle maal, hvorved der bliver mulighed for integration at teknologier og overfoersel af viden og styrkelse af samarbejdet mellem leverandoerer, fabrikanter og brugere og mellem industrisektorerne indbyrdes. Derved bliver der tillige stoerre synergi mellem deltagerne og bedre koordinering med komplementaere EF-programmer (f.eks. informationsteknologi, telematik, maaling og proevning, energi, miljoe, biovidenskab og -teknologi, ikke-nukleare energi, transport, maalrettet sociooekonomisk forskning) og andre initiativer paa europaeisk plan; her taenkes isaer paa det mere markedsnaere EUREKA-initiativ samt paa faelles seminarer og en tilpasning af de foreslaaede projekter i retning af de bedst egnede rammer samt udveksling af information mellem projekter.

VIDENSKABELIGT OG TEKNOLOGISK INDHOLD Omraade 1: Fremstillingsteknologi 1. Baggrund

Den Europaeiske Unions indsats skal ifoelge hvidbogen om vaekst, konkurrenceevne og beskaeftigelse koncentreres omkring de teknologiske omraader og anvendelser, der har virkninger inden for en lang raekke industriaktiviteter, og som understoetter en baeredygtig oekonomisk udvikling, rationel udnyttelse af naturressourcerne og optimal udnyttelse af de menneskelige ressourcer. Emnet beroerer hele den forarbejdende industri og alle processer. Maalet er at udvikle og anvende generiske industrielle metoder og teknologier til udvikling, konstruktion, ingenioerteknik, organisation, produktion og opretholdelse af hoej kvalitet og hoej vaerditilvaekst, saaledes at den europaeiske industri kan holde sig paa forkant med den teknologiske udvikling og forberede fremtidens fabrik. Integrering af ny avanceret teknologi i produktionssystemerne, herunder infrastruktur og anlaeg, vil medvirke til at forbedre industriens konkurrenceevne og skabe ny beskaeftigelse, idet den vil give lavere omkostninger, stoerre paalidelighed og sikkerhed og hurtigere markedsfoering af produktet. Den vil ligeledes bidrage til at forbedre miljoeet og hoejne sundhed og sikkerhed paa arbejdspladsen.

2. Aktivitetsforslag

Forskningsaktiviteterne tager sigte paa udvikling og integrering af de mest avancerede vaerktoejer inden for konstruktion og ingenioerteknik. Disse generiske teknologier skal anvendes i produktionssystemerne, saaledes at der opfyldes behov inden for netvaerk mellem virksomheder og for optimering af industrianlaeg, forholdet mellem omkostninger og effektivitet, produktkvalitet og forvaltning af de menneskelige ressourcer. Hovedmaalet er oeget konkurrenceevne gennem hoejere produktivitet, stoerre fleksibilitet og bedre kvalitet; gennem forskningen skal man soege at finde en passende balance, naar der er mulighed for at vaelge en anden loesning end enten fuldstaendig automatisering eller udelukkende anvendelse af menneskelig arbejdskraft. Hovedvaegten skal laegges paa integrering af intelligente teknikker og computerstoettede teknikker; de seneste fremskridt inden for prototyping; anvendelse af kognitiv teknik og mikrosystemteknologi; udvikling af nye indfaldsvinkler til produktionens tilrettelaegning; menneske-maskine-graensefladerne; og teknologier til de kritiske punkter i produktionssystemer, bl.a. i forbindelse med »renere«, fleksibel og trimmet produktion. Begrebet renere produktion kraever effektiv og dermed mere rentabel udnyttelse af energi- og raavareressourcer. Det indebaerer, at forskningsindsatsen rettes mod at formindske, undgaa eller fjerne forureningen ved kilden.

Omraade 1.1: Integrering af ny teknologi i produktionssystemerne Behovet for hurtig og stadig tilpasning af produktionen til aendringer i efterspoergslen forudsaetter fleksible produktionssystemer og -strukturer, hvori der er integreret ny teknologi.

Det boer ogsaa overvejes at forske i tilrettelaeggelse af produktionsprocesser i forbindelse med fremstilling af produkter i kun ét eksemplar eller haandvaerksmaessig fremstilling for at opnaa stor fleksibilitet i fremstillingen, hoej produktkvalitet, procesautomatisering og for at mindske materiale- og loenomkostningerne.

De staerkeste drivkraefter bag fremskridt er integrering af nye produktionsteknologier og informations- og styringssystemer og stigende miljoebevidsthed i virksomhederne. Derudover er anvendelse af computerstoettede fabrikationsteknologier (CAD/CAM) og tendensen henimod mikrosystemer og integrering af dem i produkterne ved at aendre paa gaengs praksis inden for industrien. Endelig skal der samtidig tages hensyn til optimering af udbytte og kvalitet, indvirkningen paa miljoe og beskaeftigelse samt uddannelse og arbejdsmiljoe; de tekniske udfordringer i denne forbindelse skal tages op og behandles inden for foelgende forskningsemner:

- generisk indfaldsvinkel, hvor alle den nye teknologis muligheder, herunder computerstoettet teknologi (CIME), styringssystemer, mekatronik og mikrosystemer tages i brug og integreres optimalt i produktionssystemerne, f.eks. inden for vaerktoejsmaskin- eller byggesektoren og inden for de mere traditionelle sektorer

- forskning i ny fabrikationsteknologi og forbedrede processer, som i hoejere grad opfylder den forarbejdende industris behov for paalidelighed og fleksibilitet, og som kan bruges til konstruktion, vedligeholdelse og mere effektiv genanvendelse af industrisystemer og -anlaeg

- forskning med sigte paa produktionssystemer af hoej kvalitet, som er baseret paa hurtig identifikation, opsamling og transmission af data fra fremstillingsprocessen eller anvendelsen af maskiner og anlaeg; dataene kan enten beskrive produktions- eller serviceparametre eller udgoere referencevaerdier til loebende forbedring af industriprocesserne.

Omraade 1.2: Udvikling af teknologi til renere produktion I et fuldstaendig integreret produktionssystem afhaenger slutproduktets samlede kvalitet i stigende grad af fremskridt inden for materiallaere, processtyring og viden om de faenomener, der indgaar i processerne. Det er derfor noedvendigt at oege den noedvendige viden om tilrettelaegning og styring af mere og mere komplekse processer og i saerdeleshed tilrettelaegning og anvendelse af nye »renere« teknikker, herunder dem, der anvendes i den kemiske industri. De prioriterede forskningsomraader kan beskrives saaledes:

- bedre tilrettelaegning og styring af stadig mere komplekse industriprocesser under hensyntagen til udviklingen inden for kunstig intelligens og simuleringsteknikker til produktionsprocesser og -faciliteter, herunder anvendelse af styringsstrategier, hvilket kan foere til oeget produktivitet, sikkerhed og energieffektivitet og mindre affald og behov for affaldsforvaltning. Det boer ogsaa overvejes, hvordan man kan bruge andre produkter end farlige materialer og smoeremidler til mekaniske fremstillingsteknologier

- forskning i, hvordan helt nye teknikker inden for kemiteknik, biokemi og bioteknologi kan anvendes i og tilpasses til industriprocesser, kan foere til produktivitets- og effektivitetsforbedringer som foelge af stoerre viden om de grundlaeggende faenomener, samtidig med at der tages hensyn til forureningsforebyggelse, genanvendelse og processernes sikkerhed.

Omraade 1.3: Rationel udnyttelse af raamaterialer Rationel udnyttelse af raamaterialer skal ses i global sammenhaeng, hvor der sigtes efter at sikre ressourceforsyningerne samtidig med, at der tages hensyn til miljoeet. Da denne sektor rummer gode beskaeftigelsesmuligheder, vil hovedvaegten blive lagt paa teknologi, der kan fastholde eller oege beskaeftigelsen under forsvarlige arbejdsmiljoeforhold og hensyntagen til det globale system. Forebyggelse af forurening samtidig med, at produktiviteten forbedres og ressourcerne allokeres mere effektivt, er ogsaa vigtige parametre for industrien. Man vil isaer forsoege at goere fremskridt med teknikker, der undgaar »problemaffald« eller genbruger affald. Dette forudsaetter en global opfattelse af industrisystemerne, hvor hele materialecyklusen optimeres, lige fra raastof til faerdigvare. Forskningen vil blive koncentreret om:

- nye teknologier til sikring af varige raastofforsyninger, bl.a. inden for minedrift og stenbrud samt efterforskning

- forskning i nye processer og teknikker til behandling af malm og til produktion af metaller og industrimineraler med det formaal at nedbringe produktionsomkostningerne og afhjaelpe sikkerheds-, miljoe- og energiproblemer

- tvaerfaglige tiltag i tilknytning til produktion, udnyttelse og brug af raastoffer, saaledes at anvendelse af restprodukter som udgangsmaterialer i produktionsprocesserne kan blive rentabel.

Omraade 1.4: Produktionssystemers sikkerhed og paalidelighed I Faellesskabet er nogle af industriens hovedmaal at garantere, at fabrikker, byggepladser, miner, offshore-anlaeg osv. er sikre, og at soerge for arbejdstagernes og deres familiers sikkerhed og sundhed. Derfor maa der i den teknologiske forskning laegges vaegt paa nye metoder til diagnosticering af potentielt farlige svigt og stadig kontrol af anlaeg, bygningsvaerker, infrastruktur og maskiner. Der maa ligeledes soerges for midler til effektivt vedligehold og muligheder for at gribe ind i rette tid, saa graden af raadighed over anlaeggene bliver hoej, hvilket indvirker direkte paa virksomhedernes levedygtighed. Foelgende forskningsopgaver prioriteres hoejt:

- forskning i levetidskontrol af produktionsanlaeg og -systemer med tilknytning til sikkerheds- og paalidelighedskrav og baseret paa analyse af fejlmaader og optimering af teknikker til kontrol, overvaagning, diagnosticering, vedligehold og reparation

- forskning i nye online-kontrolsystemer, der er baseret paa indbygning af intelligente materialer, foelere, aktuatorer og mikrosystemer og anvendelse af avanceret teknologi, bl.a. eksisterende informations- og kommunikationsteknologi, til overvaagning og diagnosticering i store anlaeg og til produktionsovervaagning i »rene fabrikker«

- forskning og udvikling med henblik paa anvendelse af integrerede systemer og ekspertsystemer til styring og overvaagning af industrianlaeg og -processer, bl.a. gennem integrering af teknologisk viden, forbedring af ydeevne og paalidelighed og effektiv integrering af beslutningsstoettesystemer.

Omraade 1.5: Den menneskelige og organisationsmaessige faktor i produktionssystemer Forbedring af virksomhedernes organisation og graensefladen mellem menneske og maskine og mellem menneske og fabrik er en af industriens stoerste udfordringer. Ved processtyring er der mange situationer, hvor brugen af et system begraenses af, i hvilken grad operatoeren har tillid til den meddelelse, det giver ham. Dette forhold kan ikke aendres blot ved at oege systemernes automatiseringsgrad, men der maa skabes systemer, som operatoeren kan forstaa og let kan uddannes i brugen af. Der er ligeledes tale om at flytte mennesker fra repetitivt og farligt arbejde over til mere interessante opgaver. Der skal goeres en betydelig indsats for at finde en automatiseringsgrad og -form, som passer til arbejdskraftens forskellige faerdigheder, og som garanterer, at operatoeren paa alle niveauer er klar over, at det er ham, der styrer maskinen og ikke omvendt. Der skal med en hoej total kvalitet og stoerre smidighed for oeje tages hensyn til nye indfaldsvinkler til de menneskelige og organisationsmaessige aspekter af produktionssystemerne og arbejdet og soeges nye loesninger.

Der er tale om foelgende forskningsemner:

- forbedring af produktionssystemers kvalitet gennem forskning i ergonomi, produktionsteknologier og tilrettelaegning af arbejdet, under saerlig hensyntagen til kulturelle faktorer, operatoerens kompetence og eventuelle saerlige krav til det paagaeldende arbejde

- forbedring af arbejdsvilkaarene, sikkerheds- og sundhedsforholdene samt graensefladen mellem menneske og maskine og mellem menneske og fabrik gennem harmonisering af kodekser for god praksis for virksomhedsorganisation og optimal anvendelse af avanceret fabrikations-, produktions- og bygningsteknologi

- forskning i planlaegningsmetoder og logistiske metoder og integrering af dem i industrivirksomheder generelt og deres miljoe.

Omraade 2: Materialer og teknologi for produktinnovation 1. Baggrund

Den europaeiske industris konkurrenceevne afhaenger af dens evne til at fremstille nye produkter med hoejere vaerditilvaekst, som modsvarer de stigende kvalitetskrav paa markedet. Dette maal kan naas ved at udvikle nye konstruktionsmetoder, der bygger paa hele produktets livscyklus og indebaerer brug af faerre og mindre komplekse materialer, lavere produktionsomkostninger og kortere produktionstid og foerer til renere produkter med hoejere kvalitet og paalidelighed, under hensyntagen til miljoeet og en baeredygtig udvikling. Materialeforskningen kan vaere med til at finde nye loesninger, hvor nogle allerede eksisterende teknologier er optimeret, goere avancerede materialer mindre komplekse og nedbringe skadevoldende forurening og produktionsomkostningerne gennem genvinding og genanvendelse af brugte materialer, f.eks. komponenter med hoej vaerditilvaekst.

Set fra denne synsvinkel er aktivitetssektorerne inden for materialer og dertil knyttet teknologi centrale for den europaeiske industri. Saaledes vil verdensmarkedet alene for avancerede materialer repraesentere en vaerdi paa 200 mia. ECU i aar 2000. For Europa gaelder det om at vaere med fremme paa dette strategiske omraade, for det foerste ved at forbedre de processer, der saedvanligvis anvendes i de virksomheder, der fremstiller eller forarbejder materialer (metalfremstilling og forarbejdning, byggeri, tekstil, mv.), for det andet ved at soerge for, at anvendelse af de mest avancerede materialer er oekonomisk fordelagtig, baade i traditionelle industrigrene og i hoejteknologiske sektorer, med henblik paa fremstilling af fremtidens produkter og for det tredje ved at bidrage til det samlede systems konkurrencedygtighed og balance.

2. Aktivitetsforslag

Forskningsaktiviteterne skal ud fra en indfaldsvinkel, hvor produkternes samlede levetid tages i betragtning, tilvejebringe de midler, som bedst og i videst muligt omfang sikrer ressourcebesparelser, tilfredsstiller brugernes behov, foerer til fremstilling af kvalitetsprodukter til rimelig pris og vaere forsvarlige set i relation til det naturlige og sociale miljoe, isaer med hensyn til beskaeftigelse og sociale udstoedelse. Der skal gives foersteprioritet til forskningsemner vedroerende konstruktion og fremstilling af produkter, der er baseret paa bedre eller avancerede komponenter og materialer, ikke-forurenende behandlingsprocesser og paa laengere sigt metoder, som i kraft af deres nyskabende karakter giver forventning om, at de hurtigt kan tages i praktisk anvendelse og dermed styrke den europaeiske industris teknologiske forspring, bl.a. i forbindelse med fastlaeggelse af, hvad der bliver fremtidens produkter. Som eksempel kan naevnes molekyleteknik og bioprocessing, som ikke fandtes for ti aar siden, men som kommer til at spille en vigtig rolle i de kommende ti aar. Forskningen skal ligeledes omhandle fremstillingsmetoder, som kan forbedre traditionelle materialers egenskaber, saaledes at der frembringes nye produkter. I programmet skal der ligeledes goeres god plads til affaldsbehandling og genbrug af produkter afhaengigt af deres livscyklus, og der skal indgaa projekter vedroerende produkternes kvalitet, brugervenlighed og paalidelighed.

Omraade 2.1: Materialeteknik Avancerede materialer benyttes i industrivarer, og deres egenskaber er ofte kritiske for disse mere og mere komplekse systemer, f.eks. motorer, elektronik, mekatronik og medicinsk udstyr. Deres opfoersel i hele produktets levetid skal tages i betragtning. Ofte saetter udviklingen inden for karakterisering af materialer en graense for, hvor hurtigt oekonomiens noeglesektorer kan udvikle sig. Det gaelder isaer inden for de hoejteknologiske sektorer men ogsaa i basisindustrier saasom kemisk industri, byggeri og maskinindustri. Det er grunden til, at FTU inden for materialekonstruktion, f.eks. molekylaer teknik, og mere eksperimentelle omraader er afgoerende for industriens trivsel i fremtiden. Markedskrav tvinger imidlertid ogsaa virksomhederne til at begraense brugen af for »eksotiske« materialer og i stedet satse paa forskning i forbedring af traditionelle materialer og kendte avancerede materialer. Forskning og udvikling skal foregaa paa foelgende omraader:

- innovation og integreret tilgang til teknikker til materialeudformning, -forarbejdning og -behandling, herunder traditionelle materialer (f.eks. »Near Net Shape«-produktion, pulvermetallurgi og overfladeteknologi), med henblik paa at forbedre materialernes egenskaber, karakteristika og praktiske anvendelighed samt procesudbytter og produktkvalitet

- funktionnelle og »intelligente« materialer til fremstilling af bedre produkter til brug inden for mange sektorer, bl.a. elektromotorer, aktuatorer, foelere og andre elektriske og mekaniske komponenter, herunder supraledende materialer

- tvaerfaglig forskning i materialer med henblik paa oekonomisk fordelagtig anvendelse af naturlige materialer i industriprodukter, bortskaffelse af eventuelle skadelige produkter, mulighed for genanvendelse af materialer samt forudsigelse af, hvordan materialernes strukturelle og funktionelle egenskaber paavirkes af genanvendelse flere gange

- forskning i syntese af hoejtydende materialer og kemiske produkter, f.eks. under anvendelse af computerstoettede teknikker til at opnaa bestemte egenskaber, saaledes at deres belastning af miljoe og sundhed goeres mindst mulig; det kan give sig udtryk i f.eks. bionedbrydelighed og muligheder for genanvendelse

- stoette til udvikling af fremtidens produkter og materialer, bl.a. via molekylaer, makromolekylaer og supramolekylaer teknik; forskningen skal desuden rettes mod biokompatible materialer til medicinske anvendelser og bioteknologiske materialer til industriprodukter og -processer.

Omraade 2.2: Nye metoder til konstruktion og fremstilling af produkter Industriens konkurrenceevne skal forbedres gennem optimal integrering af de nye teknologier og bedre synergi med »intellektuelle« aktiviteter (f.eks. tjenesteydelser, ingenioerteknik og uddannelse). Maalet er i saerdeleshed at forkorte tidsrummet mellem udvikling og markedsfoering af et nyt produkt eller en ny proces. At vaere konkurrencedygtig paa markedet er i stadig stigende grad et spoergsmaal om tid. Det kraever, at ingenioererne paa én gang beskaeftiger sig med konstruktion, produktionsplanlaegning og markedsfoering. I forskningen i optimal ydeevne skal der dog ogsaa tages hensyn til hele produktets eller processens livscyklus, saaledes at alle problemer i denne forbindelse bliver loest. Inden for fremstillingsvirksomhed kan en vaesentlig del af omkostningerne i hele levetiden og paalideligheds- og kvalitetsproblemerne henfoeres til denne kritiske konstruktionsfase. Konstruktionen af produkter med hoej vaerditilvaekst og fremtidens produkter kraever forskning vedroerende foelgende:

- forskning i og anvendelse og integrering af nye udviklings- og konstruktionsmetodologier og ingenioertekniske metodologier, herunder anvendelse af den seneste udvikling inden for kognitiv teknik, computerstoettede metoder og prototyping, under hensyntagen til planlaegning og gennemfoerelse af produktionssystemernes og hele livscyklusens kritiske faser

- forskning i analysemetoder og modeller inden for forarbejdning af materialer (f.eks. stoerkning) og produkters opfoersel (f.eks. deformation, vibration . . .)

- stoette til produktinnovation gennem oeget brug af en tvaerfaglig indfaldsvinkel, hvilket kraever integreret forskning i materialer, konstruktions-, forarbejdnings- og fremstillingsmetoder, virkningerne heraf paa beskaeftigelsen og arbejdsmiljoeet, kvalitetskontrol og genanvendelse af produkter, saa man opnaar et gunstigere forhold mellem omkostninger og effektivitet og en reduceret samfundsmaessig og miljoemaessig belastning.

Omraade 2.3: Materialers og produkters paalidelighed og kvalitet Forskning i bedre egenskaber med hensyn til paalidelighed, sikkerhed, sundhed og oekonomi er ikke uden forbindelse med det stigende behov for bedre kendskab til materialers, komponenters og produkters opfoersel. Dette emne, der tidligere har vaeret studeret indgaaende, er stadig hoejaktuelt paa grund af dets oekonomiske, samfundsmaessige og miljoemaessige betydning. Der skal forskes i foelgende emner:

- studier, hvor modellering af mikro- og makrostruktur kombineres, hvormed paavisning af mikrofejl forbedres, og som medfoerer forbedring af materialers paalidelighed og sikkerhed og stoerre kendskab til faenomener i denne forbindelse

- tvaerfaglig angrebsvinkel med henblik paa styring af industriprodukters, -konstruktioners og -komponenters nedbrydning og forbedring af deres holdbarhed (korrosion, udmattelse, slitage, mv.) paa basis af modeller af deres faktiske opfoersel og bedre kendskab til relationerne mellem de indgaaende materialers egenskaber

- udvikling af nye maader, hvorpaa produkters og materialers kvalitet kan garanteres, herunder ikke-destruktiv proevning.

Omraade 2.4: Teknologi til genanvendelse af produkter, naar deres levetid er forbi Hidtil har den teknologiske udvikling ofte haft negative foelger for miljoeet, baade under bearbejdning af materialer, under fremstilling og ved bortskaffelse af udtjente produkter. Imidlertid kan der i overensstemmelse med samfundets krav om en baeredygtig udvikling udvikles materialer, metoder og produkter, som baade tilfredsstiller oekonomiske krav og miljoekrav. Videnskab og teknologi giver i dag mulighed for allerede ved udformningen af produkterne at tage hensyn til deres samlede levetid og genanvendelse af materialerne herefter. Dertil behoeves der forskning i konstruktion af nye produkter og materialer, der kan genanvendes mange gange, og udvikling af nye produkter, hvis levetid er forlaenget, f.eks. ved reparation eller hel eller delvis genanvendelse. Foelgende forskningsarbejde skal have hoejeste prioritet:

- stoette til forskning i ny teknologi og konstruktionsmetoder, der muliggoer genanvendelse eller reparation af produkterne, i saerdeleshed ved forenkling af montering og demontering, og reduktion af maengden af forskellige materialer og brug af faerre komponenter i produktet

- nye teknikker til genvinding og genanvendelse af materialer fra udtjente produkter og fastlaeggelse af metoder for kvalitetskontrol, dvs. for opfyldelse af normer eller specifikationer for genanvendelse

- styrkelse af forskningen i sikre og rentable konstruktions-, reparations- og demonteringsteknikker, som tillader hel eller delvis genanvendelse af komponenter fra industrisystemer, konstruktioner og produkter.

Omraade 3: Transportmiddelteknologi 1. Baggrund

Den europaeiske integration og den nuvaerende oekonomiske tendens skaber et stadig stoerre behov for fleksible og effektive transportsystemer. De forskellige transportformers udvikling er utvivlsomt med til at skabe oekonomisk vaekst i de fleste europaeiske regioner og lande, isaer de yderst beliggende, men samtidig oeges de miljoe- og trafikproblemer, vi kender i dag. De forskellige transportformers indvirkning paa miljoeet er en begraensende faktor for denne sektors vaekst. Samfundet vil kun acceptere fremtidige transportformer, hvis der kan tilbydes mellem- og langsigtede loesninger paa saadanne problemer som energiforbrug og lokal og global forurening. Rationel brug af de forskellige transportformer er i forening med EF's politik med hensyn til industriel konkurrenceevne, transport, miljoe, sociale virkninger og energibesparelse et vigtigt element til at opnaa forbedringer med hensyn til kapacitet, energiforbrug, omkostningseffektivitet, komfort, kvalitet, sikkerhed, maengder, hastighed og miljoe. Ved transportmiddel forstaas fly-, skibs-, vej- og jernbanetransport.

2. Aktivitetsforslag

Hovedmaalet er at styrke den europaeiske transportsektors videnskabelige og teknologiske grundlag. Der skal gennemfoeres en taet koordinering med de to foregaaende omraader og de oevrige saerprogrammer. For fly-, bil- og jernbanesektoren samt skibsbygning skal der gives prioritet til forskningsopgaver inden for udvikling og konstruktion, materialeanvendelser og fremstilling og vedligehold af avancerede transportmidler med det formaal at forbedre deres levetid og oekonomi. Der vil blive lagt saerlig vaegt paa forskning inden for flyteknik for at tilgodese flyindustriens vaesentlige behov for avanceret teknologi og give den mulighed for at vise, at den er i stand til at overfoere avanceret generisk teknologi til andre transportsektorer. Tidligere ivaerksatte foranstaltninger vil alt efter deres indhold blive viderefoert under de mest passende saerprogrammer under det fjerde rammeprogram.

Om det enkelte transportmiddel er konkurrencedygtigt, kommer an paa, om det er muligt at fremstille dette til en konkurrencedygtig pris og tilbyde de rejsende sikkerhed, adgang og komfort under optimale forhold med hensyn til hastighed, raekkevidde, samlet kapacitet, paalidelighed og effektivitet. Fremtidens koeretoejer skal desuden opfylde de nye krav, som oprettelse af tvaereuropaeiske net ifoelge hvidbogen stiller. Med henblik herpaa skal der ivaerksaettes forskning og udvikling inden for foelgende omraader:

Omraade 3.1: Udvikling og konstruktion af transportmidler og integrering af systemer Dygtighed inden for konstruktion er et af industriens vigtigste midler til forbedring af sin konkurrenceevne og rentabilitet. Konstruktion af transportmidler er en saerlig udfordring, dels da transportmidlerne skal kunne opfylde en lang raekke funktioner, dels som foelge af effektiv integration af komplekse systemer i og uden for transportmidlerne og vekselvirkninger mellem dem. Forskningen skal derfor have til formaal at soerge for, at tvaerfaglige modelleringsteknikker kan eksistere side om side med analyse- og simuleringsvaerktoejer i et integreret transportmiddel udviklings- og konstruktionsmiljoe, hvor der goeres brug af den sidste nye teknologi, hoejtydende beregningsfaciliteter og multimediakommunikation. Forskningen skal finde sted paa foelgende omraader:

- udvikling af udviklings- og konstruktionsvaerktoejer, som er tilpasset stoettesystemer, der skal anvendes til at fastlaegge konfiguration og udformning af transportmidler og komponenter hertil, udstyr, delsystemer og graenseflader, og hvori der hurtigt og let kan tages hensyn til brugerbehov og produktspecifikationer

- udvikling af en metodologi til at samle knowhow inden for materialer, sikkerhed, standarder, miljoebeskyttelse, fremstilling og vedligehold, saa transportmidlet globalt set bliver udformet optimalt

- udvikling af tvaerfaglige analysevaerktoejer og optimeringsvaerktoejer, der skal fungere som beslutningsstoette lige fra foerste idéskitse til den endelige prototypevalidering. Vaerktoejerne skal bl.a.daekke modellering, fremstillingsmetoder, og livscyklus omkostningsvurdering

- anvendelse af prototyping-teknikker saasom virtuel virkelighed og stereolitografi til konstruktionsvalidering, udstyrsfunktionssimulering og optimal udnyttelse af transportmidlet

- forskning i anvendelse af innovative materialer, metalliske og ikke-metalliske materialer, kompositmaterialer eller multimaterialer navnlig under forhold, som indebaerer udmattelse eller kraevende funktionsbetingelser, samt anvendelser under hoeje temperaturer eller hoejt tryk

- forskning i lette strukturer, herunder kompositstrukturer, til nedbringelse af transportmidlets vaegt og vaegten af specifikke delsystemer.

Omraade 3.2: Fremstilling af transportmidler Der er betydelige variationer i transportmiddelproduktionen med hensyn til tempo, stoerrelse, maengder og fremstillingsnoejagtighed. Det er af stigende betydning for konkurrencen at kunne reagere hurtigt paa bestillinger af individuelt kundetilpassede transportmidler, hvilket taler for mere fleksibel og mere modulorienteret fremstilling og montering. Efterspoergslen efter lettere, hurtigere, mere effektive og billigere transportmidler tilskynder til anvendelse af andre materialer til bygningen og stiller nye udfordringer til produktionsvolumen og fleksibilitet paa samlebaandene. Forskningen paa dette omraade skal derfor omhandle foelgende:

- udvikling af innovative, oekonomiske modulaere, fleksible og omstilbare fremstillingssystemer til produktion af komponenter, delsystemer og transportmidler og dele af homogene eller heterogene materialer, herunder kompositter og avancerede materialer

- udvikling af produktions- og forarbejdningsteknikker for avancerede materialer til brug og integrering bestemte steder i transportmidlet, f.eks. udstyr til energilagring og -omsaetning, herunder akkumulatorer og braendstofbeholdere og hjaelpeudstyr

- udvikling og validering af innovative vaerktoejer og mere effektive og mere oekonomiske metoder til kvalitetsstyring og proevning af store og komplekse strukturkomponenter.

Omraade 3.3: Teknologi til forbedring af transportmidlers effektivitet Transportmidlers nyttevirkning og omkostningseffektivitet er afgoerende elementer for et effektivt transportsystem og for de forskellige leverandoerers konkurrenceevne. Forskningen skal omhandle foelgende:

- udvikling af teknologier til hoejeffektive fremdrivningssystemer med faa miljoevirkninger og lavt vedligeholdsbehov

- udvikling af modellerings- og forsoegsteknikker, der kan oege kendskabet til komplekse stroemningsfaenomener inden for aerodynamik, aerotermodynamik og hydrodynamik, og hvor der tages hoejde for saadanne aspekter som styring af laminar stroemning, chokboelgers udbredelse og vekselvirkninger mellem struktur og fluidum

- udvikling af teknikker til optimering af former og profiler, saa transportmidlernes fremdrivningsmodstand reduceres og deres stabilitet og dynamiske egenskaber forbedres

- hoejt integrerede avancerede styringssystemer med hoejintegritets informationsbehandling til optimal koeretoejsdrift under anvendelse af eksisterende informations- og kommunikationsteknologi

- udvikling af metoder og vaerktoejer til integrering af motor/transmission med sigte paa at opnaa optimal fremdrivningseffektivitet.

Omraade 3.4: Miljoeteknologi I takt med det stigende transportudbud maa der med effektivitetsmaessige og oekonomiske kriterier foelge krav om mindre virkninger for miljoeet. Forskningen paa dette omraade beroerer ogsaa brugernes behov for komfort og effektivitet med saerlig vaegt paa, hvad der kan goere transportmidlerne mere acceptable for brugerne. Blandt forskningsemnerne er foelgende:

- nedbringelse af emissionens omfang, saaledes at skadevirkningerne for atmosfaeren bliver ekstremt lave, gennem anvendelse af optimeringsteknikker for motorer saasom koncepter baseret paa variabel cyklus og konstruktion af avancerede forbraendingskamre

- udvikling af miljoeovervaagningsteknikker til in situ paavisning af funktionsanomalier, der kan foere til oeget forurening

- identifikation af stoejkilder og analyse af stoejs udbredelse samt aktiv og passiv bekaempelse af stoej og vibrationer

- udvikling af teknologi til forbedring af transportmidlers dynamik, komfort og ergonomi

- udvikling af nyt lettere udstyr til forbedring af komforten for passagererne, herunder klimaanlaeg og tryksaetning af kabinen.

Omraade 3.5: Teknologi til forbedring af transportmidlernes sikkerhed Maalet med forskningen er at medvirke til at opnaa en signifikant forbedring af sikkerheden ved transport fra en struktureret indfaldsvinkel, hvori indgaar de forskellige elementer af transportsystemet, f.eks. transportmidler, i samspil med menneskelige aspekter og infrastrukturanlaeg. Der bliver bl.a. tale om en raekke analyser af sikkerhed og brugsopstillingsteknikker, kognitiv forskning samt strategier for reparation og vedligehold af koeretoejer, herunder forskellige tilgange til operationel og menneskelig styring, som afsloerer, hvilke faktorer der er bestemmende for sikkerhed og ydeevne. Forskningen skal omfatte udvikling af foelgende:

- struktureret tilgang til vurdering af risikoen ved brug af transportmidler og dertil hoerende driftssystemer, hvilket skal foere til udvikling af digitale hjaelpevaerktoejer inden for overvaagning og sikkerhed

- passive og aktive systemer og strukturer samt sikkerhedsteknikker med sigte paa forbedring af saadanne aspekter som kollisions- og brandmodstandsdygtighed og overlevelsesmulighederne for foerer og passagerer

- metoder og vaerktoejer til paavisning og afhjaelpning af menneskelige fejl, herunder dataindsamling og udvikling af et fejlscenario, som kan indgaa i en analyse af faktorer og metoder til evaluering af faktorernes vaegt

- inspektions-, vedligeholds- og reparationsstrategier og -teknikker for kritiske systemer og komponenter, hvilke bl.a. skal foere til bedre udformning af produkter, herunder store strukturer

- udvikling af simulatorer til uddannelse af operatoerer med reproduktion af deres adfaerd, hvori der indgaar elektromekaniske komponenter, som ogsaa er integreret i styresystemernes edb-programmer.

Omraade 3.6: Teknologi til transportmiddeldrift Transportmidlernes styresystemer og de operationelle systemer, som transportmidlernes drift foregaar inden for, er af stor betydning for transportsystemernes effektivitet. Forskningen paa dette omraade skal omhandle foelgende:

- avanceret udformning af kontrol- og styresystemer og -udstyr i transportmidlerne under hensyn til logistiske styringsredskaber og behovet for integrering af dem i navigations- og kommunikationssystemer som f.eks. dem, der udvikles under telematikprogrammet

- udvikling af intermodale haandteringssystemer, der er integreret i transportmidlet, og som goer det let at foretage omladning og at foelge ladningerne

- avancerede teknikker og metoder til forebyggende vedligehold og tidstro slitagekontrol, herunder avancerede teknikker til ikke-destruktiv kontrol og intelligente strukturkoncepter.

I forbindelse med udvikling af ovennaevnte teknologier vil der blive taget hoejde for de forskellige transportsektorers behov:

- Inden for flysektoren kommer forskningen til at dreje sig om frontlinjeteknologi, bl.a. inden for miljoebeskyttelse, dvs. bekaempelse af baade stoej og emissionen af forurenende stoffer, og udvikling af konstruktioner, der kan reducere det samlede energiforbrug. Aktiviteterne tager sigte paa at forbedre sikkerheden, foroege lufttransportkapaciteten og -oekonomien og lette produktion, drift, paalidelighed og vedligehold af kommende flygenerationer (hvilket supplerer aktiviteterne under telematikprogrammet og forskningsprogrammet vedroerende transportpolitik).

- Inden for automobilsektoren bliver hovedvaegten lagt paa effektiv og fleksibel fremstillingsteknologi og teknologi, der er noedvendig for at udvikle intelligente, renere og sikre koeretoejer, under hensyntagen til aktiviteter under andre saerprogrammer. Opmaerksomheden vil navnlig blive rettet mod letvaegtssikkerhedsstrukturer samt innovative fremdrivnings- og energistyringssystemer. Samtidig vil fremstillings- og procesteknikken skabe rene og fleksible fremstillingsteknologier, der indebaerer lave omkostninger, baade til masseproduktion og produktion i begraenset omfang.

- Aktiviteterne inden for jernbanesektoren bliver isaer koncentreret om teknikker, der fremmer intermodalitet og interoperabilitet, og hoejhastighedstogs og bybaners effektivitet (el-traktionsudstyr, kontrol- og styringssystemer i det koerende materiel samt bremsesystemer).

- Indsatsen inden for skibsbygning bliver bl.a. koncentreret om udvikling af en ny generation af fartoejer med automatiserede og integrerede specifikke funktioner (intermodalitet, interoperabilitet og graenseflade til havneinfrastruktur). Den fornoedne indsats vil blive rettet mod effektive og fleksible produktionsteknologier og de andre teknologier, som er noedvendige for at udvikle saadanne transportmidler.

(1) Forskningsprogrammet for industriteknologi bygger paa informationsteknologi og andre generiske teknologier, som kan foere til innovation og konkrete anvendelser i fremstillingsindustrien. Programmet frembringer til gengaeld data, viden og ekspertise for forskningsprogrammet for informations- og kommunikationsteknologi, der har til formaal at udvikle ny informations- og kommunikationsteknologi til avancerede konstruktions- og fabrikationssystemer. De to programmer bliver gjort komplementaere gennem naert samarbejde og specifikke indbyrdes beroeringsflader.(2) Forslaget til Raadets beslutning vedroerende FFC's aktiviteter indeholder en beskrivelse af de aktiviteter, som det er tanken, at FFC skal udfoere paa dette omraade (dok. KOM(94) 68 endelig udg., af 30. marts 1994, 94/0095 (CNS)). Et uddrag at det paagaeldende forslag er knyttet til denne beslutning.

BILAG II

VEJLEDENDE FORDELING AF DE MIDLER, DER SKOENNES NOEDVENDIGE

"" ID="1">1. Fremstillingsteknologi > ID="2">590 "> ID="1">2. Materialer og teknologi til produktinnovation > ID="2">566 "> ID="1">3. Transportmiddelteknologi > ID="2">461 (1) "> ID="1">I alt > ID="2">1 617 (2) (3) "">

Denne fordeling udelukker ikke, at et projekt kan hoere ind under flere omraader.

(1) Heraf 50 % til flysektoren.(2) Heraf: - hoejst 5,08 % til personale- og driftsudgifter; - hoejst 5 % til samordning; - 3 % til forberedelses-, ledsage- og stoetteforanstaltninger, inklusive 1 % til formidling og udnyttelse af resultater; - 10 % til industrirelevant grundforskning; - ca. 15 % til foranstaltninger til fordel for smaa og mellemstore virksomheder.(3) Et beloeb paa 90 mio. ECU, som udgoer forskellen mellem det beloeb, der skoennes noedvendigt til dette program, og det beloeb, der i det fjerde rammeprogram er afsat til industri- og materialeteknologi, er opfoert i FTU-saerprogrammet, der skal gennemfoeres dels ved hjaelp af direkte foranstaltninger og dels ved hjaelp af konkurrencebaseret teknisk-videnskabeligstoette.

BILAG III

SAERLIGE BESTEMMELSER OM PROGRAMMETS GENNEMFOERELSE Programmets gennemfoerelse ved hjaelp af indirekte foranstaltninger, hvor Faellesskabet bidrager til finansieringen af FTU-aktiviteter, som gennemfoeres af tredjeparter eller af FFC's institutter i samarbejde med tredjeparter:

1. Foelgende typer foranstaltninger med omkostningsdeling:

a) FTU-projekter, som gennemfoeres af virksomheder, forskningscentre og universiteter, og som omfatter industrirelevant grundforskning, hvor det er hensigtsmaessigt.

Projekterne skal generelt omfatte mindst to ikke-forbundne industrivirksomheder fra to forskellige medlemsstater.

Faellesskabsfinansieringen overstiger normalt ikke 50 % af projektomkostningerne med en gradvis lavere procentsats jo naermere projektet er paa markedet. Universiteter og andre lignende institutioner, der ikke selv foerer omkostningsregnskab, faar refunderet deres ektraudgifter hertil med 100 %.

b) Tematiske net i et samarbejde mellem industrivirksomheder, slutbrugere, universiteter og forskningscentre omkring et enkelt teknologisk eller industrielt maal for at lette integrering og overfoersel af viden og forskermobilitet og for at sikre stoerre hensyntagen til markedsbehovene.

Faellesskabsfinansieringen overstiger normalt ikke 20 000 ECU i gennemsnit pr. partner aarligt, hvilket daekker op til 100 % af ekstraomkostninger til samordning af foranstaltningen og gennemfoerelse af ovennaevnte aktiviteter. Medlemmer af et net kan ogsaa ansoege om forskningsprojekter efter de normale procedurer.

c) Teknologistimulerende foranstaltninger, som skal tilskynde til og lette smaa og mellemstore virksomheders deltagelse i FTU-aktiviteter

a) ved hjaelp af praemier til gennemfoerelse af forundersoegelsesfasen af en FTU-foranstaltning, som der samarbejdes om, herunder soegning efter partnere, i en periode paa op til tolv maaneder. Praemien ydes efter udvaelgelsen af forslag, som normalt kan forelaegges af mindst to ikke-forbundne smaa og mellemstore virksomheder fra to forskellige medlemsstater. Praemien daekker op til 75 % af omkostningerne i forbindelse med forundersoegelsesfasen, dog hoejst 45 000 ECU eller 22 500 ECU, hvis der undtagelsesvis er tale om, at kun en enkelt virksomhed ansoeger; og

b) ved at stoette forskningsprojekter, som der samarbejdes om, hvorved smaa og mellemstore virksomheder, der har lignende tekniske problemer uden at have relevante forskningsfaciliteter, kan engagere andre legale enheder til at udfoere FTU paa deres vegne. Faellesskabsfinansieringen af forskningssamarbejdsprojekter, der omfatter mindst fire ikke-forbundne smaa og mellemstore virksomheder fra mindst to forskellige medlemsstater, daekker normalt 50 % af forskningsomkostningerne.

Efter en foerste indkaldelse kan forslag i begge tilfaelde forelaegges paa et hvilket som helst tidspunkt.

Disse aktiviteter suppleres med saerlige forberedelses-, ledsage- og stoetteforanstaltninger.

2. Forberedelses-, ledsage- og stoetteforanstaltninger saasom:

- undersoegelser til stoette for dette program og til forberedelse af eventuelle fremtidige foranstaltninger

- stoette til udveksling af oplysninger, konferencer, seminarer, workshops og andre videnskabelige eller tekniske moeder, herunder sektorbestemte eller tvaerfaglige koordineringsmoeder

- brug af ekstern ekspertviden, herunder adgang til videnskabelige databaser

- videnskabelige publikationer og aktiviteter til formidling, fremme og udnyttelse af resultaterne, samordnet med de aktiviteter, der gennemfoeres under tredje foranstaltning; der tages fra begyndelsen og under hele FTU-projekternes forloeb hensyn til faktorer, der kan fremme udnyttelsen af resultaterne, idet projektparterne udgoer et centralt netvaerk for formidling og udnyttelse af resultaterne

- analyse af de eventuelle sociooekonomiske konsekvenser og teknologiske risici, der er forbundet med programmet, hvilket ogsaa vil bidrage til saerprogrammet for maalrettet sociooekonomisk forskning

- uddannelse i forbindelse med den forskning, der er omfattet af programmet, for at oege beskaeftigelseseffekten og lette teknologioverfoersel til industrien

- uafhaengig evaluering af programmets forvaltning og ivaerksaettelse og af aktiviteternes gennemfoerelse.

- foranstaltninger til stoette for driften af nettene med henblik paa oeget bevidstgoerelse og decentraliseret bistand til smaa og mellemstore virksomheder, samordnet med Euromanagementforanstaltningen vedroerende FTU-audit.

Faellesskabsfinansieringen kan daekke op til 100 % af omkostningerne i forbindelse med disse foranstaltninger.

3. Samordnede foranstaltninger, der bestaar i koordinering af FTU-projekter, der allerede finansieres af offentlige myndigheder eller private organer. Medlemsstaterne hjaelper Kommissionen med at finde frem til relevante laboratorier eller institutter, saa ingen vigtige aktiviteter holdes uden for samordningen.

Samordnede foranstaltninger kan under dette program ogsaa anvendes til forundersoegelser og til fastlaeggelse af indholdet af forskningsforanstaltninger med omkostningsdeling.

Faellesskabsfinansieringen vil daekke op til 100 % af omkostningerne i forbindelse med samordningen.

Tillaeg

Uddrag fra forslaget til Raadets beslutning om FFC-programmet (KOM(94) 68 endelig udg. - 94/0095 (CNS)) vedroerende Det Faelles Forskningscenters (FFC) aktiviteter paa omraader, der daekkes af saerprogrammet for industri- og materialeteknologier FFC's bidrag inden for denne sektor tager sigte paa en forbedring af europaeisk industris konkurrenceevne gennemfoert i snaever samordning med de tilsvarende handlingsprogrammer med omkostningsdeling. Det vil blive koncentreret om standardforberedende forskning, som bortset fra visse undtagelser vil blive gennemfoert inden for rammerne af det net af europaeiske forskningsorganer, som har interesse og kompetence i denne type forskning, og i samarbejde med standardiseringsorganer, navnlig Den Europaeiske Standardiseringsorganisation (CEN). Dette vil sikre, at der lige fra starten tages hensyn til industriens globale behov.

Materialeforskningen vil hovedsagelig vaere rettet mod de nedenfor anfoerte sektorer, som frembyder en standardforberedende dimension og et vigtigt potentiale for saa vidt angaar udbredelsesteknologier, ved at laegge hovedvaegten paa renere teknologier:

- keramik, metaller og kompositmaterialer: procesudvikling, undersoegelse af overflader og samlinger, forbedring af de teknologiske egenskaber, karakterisering og demonstration

- teknikker til karakterisering og aendring af overflader; ionimplantation og laserstraaler, beskyttelsesbeklaedning, ikke-destruktive evalueringsmetoder

- standardforberedende forskning, som kan foere til standarder for materialers egnethed til genbrug, herunder udviklingen af en database for genanvendelige materialer (oekologiske karakteristika og anslaaet levetid).

Disse arbejder tager sigte paa i snaevert samarbejde med de paagaeldende nationale laboratorier at opnaa den noedvendige videnskabelige viden til en industriel anvendelse af disse materialer og at forsyne standardiseringsorganisationerne med den noedvendige viden med henblik paa en standardisering.

Udviklingen af ikke-destruktive evalueringsteknikker til undersoegelse af mekaniske konstruktioners paalidelighed og levetid vil fortsaette med henblik paa udvikling af komponentinspektionsteknikker og harmonisering af kvalifikationsprocedurer. Denne forskning vil fortsat blive udfoert inden for rammerne af det net af laboratorier, der har eksisteret i flere aar, og som gradvist vil blive udvidet i takt med behovet.