31992R1248

RAADETS FORORDNING (EOEF) Nr. 1248/92 af 30. april 1992 om aendring af forordning (EOEF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere, selvstaendige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Faellesskabet og forordning (EOEF) nr. 574/72 om regler til gennemfoerelse af forordning (EOEF) nr. 1408/71

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 51 og 235,

under henvisning til forslag fra Kommissionen(1) , udarbejdet efter hoering af Den Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(2) ,

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg(3) , og

ud fra foelgende betragtninger:

Det er noedvendigt at aendre bestemmelserne om fastsaettelse og beregning af pensioner i forordning (EOEF) nr. 1408/71(4) og nr. 574/72(5) , ajourfoert ved forordning (EOEF) nr. 2001/83(6) og senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 1249/92(7) ; visse af disse aendringer er en foelge af Domstolens retspraksis inden for dette omraade, og andre aendringer har til formaal at rette op paa eksisterende mangler;

det er noedvendigt at slette ottende betragtning i forordning (EOEF) nr. 1408/71, som er blevet overfloedig paa grund af Domstolens retspraksis vedroerende naevnte forordnings artikel 46, stk. 3; denne slettelse noedvendiggoer en ny affattelse af syvende betragtning i forordning (EOEF) nr. 1408/71;

de aendringer, der skal foretages i afsnit III, kapitel 3, i forordning (EOEF) nr. 1408/71, noedvendiggoer en tilpasning af naevnte forordnings artikel 12, stk. 2;

det er noedvendigt at aendre artikel 38 og 45 i forordning (EOEF) nr. 1408/71 for at opnaa stoerre klarhed i reglerne for medregning af forsikrings- eller bopaelsperioder, som er tilbagelagt i to eller flere medlemsstater af arbejdstagere og selvstaendige erhvervsdrivende og/eller efter en almindelig ordning og en saerordning;

det er noedvendigt i bilag IV, afsnit B, at anfoere alle saerordninger for selvstaendige erhvervsdrivende i den i artikel 38 og 45 i forordning (EOEF) nr. 1408/71 anfoerte forstand;

i artikel 39 i forordning (EOEF) nr. 1408/71 boer indfoejes en bestemmelse om, at reglerne i forordningens kapitel 3 om samtidig ret til flere forskellige ydelser ligeledes finder anvendelse paa invalidepensioner, der fastsaettes i henhold til kapitel 2;

det nye begreb ydelser af samme art i den i afsnit III, kapitel 3, i forordning (EOEF) nr. 1408/71 anfoerte forstand noedvendiggoer en ny udformning af naevnte forordnings artikel 40, stk. 2;

det er noedvendigt at aendre teksten til artikel 40, stk. 3, litra a), nr. ii), i forordning (EOEF) nr. 1408/71 for at goere det muligt liegeledes at anvende naevnte litra i de tilfaelde, hvor der i anledning af invaliditet er blevet tilkendt en ydelse, der ikke baerer betegnelsen ydelse ved invaliditet; det er derfor noedvendigt at aendre affattelsen af artikel 40, stk. 3, litra b, nr. i), i forordning (EOEF) nr. 1408/71;

den nye affattelse af artikel 43, stk. 1, og indfoejelsen af et nyt stykke 3 i artikel 43 noedvendiggoer en aendring af overskriften til afsnit III, kapitel 2, afdeling 4, i forordning (EOEF) nr. 1408/71;

det er noedvendigt at indsaette supplerende bestemmelser i artikel 43, stk. 2, i forordning (EOEF) nr. 1408/71 for at sikre, at der, naar en medlemsstats lovgivning ikke indeholder bestemmelser om overgang fra ydelser ved invaliditet til ydelser ved alderdom fortsat bestaar ret til den ydelse, hvortil der er erhvervet ret i medfoer af denne lovgivning, saa laenge ydelsesmodtageren opfylder de foreskrevne betingelser for opnaaelse heraf;

erfaringerne med anvendelsen af artikel 43 i forordning (EOEF) nr. 1408/71, har vist, at der mangler bestemmelser for de tilfaelde, hvor en ydelse ved alderdom traeder i stedet for en ydelse ved invaliditet, fastsat i overensstemmelse med naevnte forordnings artikel 39, uden at den paagaeldende opfylder de foreskrevne aldersbetingelser i den anden medlemsstats lovgivning for at have ret til denne ydelse; det er noedvendigt at rette op paa denne mangel ved i ovennaevnte artikel 43 at indsaette et nyt stk. 3 om, at den kompetente institution i den medlemsstat, der hidtil har vaeret fritaget for at udbetale en invalidepension, fra tidspunktet for pensionens overgang i den anden medlemsstat, udbetaler en invalidepension, der fastsaettes i overensstemmelse med afsnit III, kapitel 3, i forordning (EOEF) nr. 1408/71;

det er noedvendigt at aendre det nuvaerende stk. 3 i artikel 43 i forordning (EOEF) nr. 1408/71 til stk. 4 og forenkle affattelsen heraf;

der boer indsaettes en bestemmelse i artikel 45 i forordning (EOEF) nr. 1408/71 for at sikre, at forsikringsperioder tilbagelagt efter en saerordning i en medlemsstat, med henblik paa erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser, medregnes efter den almindelige ordning i den anden medlemsstat, selv om disse perioder allerede er blevet taget i betragtning i sidstnaevnte medlemsstat efter en saerordning;

for at opnaa en forenkling og stoerre klarhed boer der i artikel 45 i forordning (EOEF) nr. 1408/71 indsaettes en bestemmelse om indfoejelse i bilag VI af alle saerbestemmelser om ligestilling af visse forsikringsbetingelser med henblik paa erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser under hensyn til saeregenheder i de beroerte nationale lovgivninger;

ifoelge Domstolens faste retspraksis har Raadet ikke kompetence til at fastsaette regler, som begraenser retten til to eller flere pensioner, som der er erhvervet ret til i forskellige medlemsstater, ved at nedsaette det pensionsbeloeb, som der er erhvervet ret til i medfoer af den nationale lovgivning alene; ifoelge Domstolen henhoerer denne kompetence under den nationale lovgiver, eftersom det paahviler faellesskabslovgiveren at fastsaette de graenser, inden for hvilke de nationale bestemmelser om nedsaettelse, midlertidig inddragelse eller bortfald af ydelser kan finde anvendelse; det er noedvendigt at fastsaette et pensionsbeloeb, som beregnes efter metoden med sammenlaegning af perioder og prorataberegning, og som er sikret ved faellesskabsretten, naar anvendelsen af den nationale lovgivning, herunder bestemmelserne om nedsaettelse, midlertidig inddragelse eller bortfald af ydelser, viser sig at vaere mindre gunstig end den naevnte metode; det er endvidere noedvendigt at give de kompetente institutioner mulighed for at undlade at foretage beregningen efter metoden om sammenlaegning af perioder og prorataberegning, hvis det fremkomne beloeb svarer til eller er lavere end det beloeb, der fremkommer ved beregningen efter den nationale lovgivning alene; i bilag IV, afsnit C, boer for hver enkelt medlemsstats vedkommende naevnes alle de tilfaelde, hvor de to beregninger giver et saadant resultat;

for at beskytte de vandrende arbejdstagere og deres efterladte mod en alt for streng anvendelse af de nationale bestemmelser om nedsaettelse, midlertidig inddragelse eller bortfald af ydelser er det noedvendigt i forordning (EOEF) nr. 1408/71 at indsaette en bestemmelse, som strengt afgraenser anvendelsen af disse bestemmelser;

af samme aarsag boer der i forordning (EOEF) nr. 1408/71 indsaettes en bestemmelse, som i de tilfaelde, hvor der bestaar samtidig ret til flere ydelser af samme art, kun goer det muligt at anvende disse regler paa visse ydelser og i saertilfaelde;

i bilag IV, afsnit D, boer anfoeres de ydelser, paa hvilke de naevnte regler kan finde anvendelse, naar der bestaar samtidig ret til flere ydelser af samme art;

i forordning (EOEF) nr. 1408/71 boer der indsaettes en bestemmelse, som i saertilfaelde goer det muligt for to eller flere medlemsstater at indgaa en aftale, som begraenser samtidig ret til flere ydelser af samme art; disse aftaler skal anfoeres i bilag IV, afsnit D;

i forordning (EOEF) nr. 1408/71 boer der indsaettes en bestemmelse om, at bestemmelserne i en medlemsstats lovgivning om, at en ydelse skal nedsaettes, stilles i bero eller bortfalde, naar der bestaar samtidig ret til flere ydelser af samme art, ikke finder anvendelse paa en ydelse, der fastsaettes efter metoden om sammenlaegning af perioder og prorataberegning;

i overensstemmelse med Domstolens retspraksis boer ved sammenfald af ydelser af samme art i den i afsnit III, kapitel 3, i forordning (EOEF) nr. 1408/71 anfoerte forstand forstaas samtidig ret til ydelser ved invaliditet, alderdom og doedsfald, som beregnes eller udredes paa grundlag af forsikrings- og/eller bopaelsperioder, der er tilbagelagt af en og samme person, og ved sammenfald af ydelser af forskellig art forstaas samtidig ret til flere ydelser, der ikke er af samme art;

i forordning (EOEF) nr. 1408/71 er det noedvendigt at indsaette bestemmelser, som sikrer, at samtidig anvendelse af to eller flere medlemsstaters bestemmelser om, at en ydelse skal nedsaettes, stilles i bero eller bortfalde, naar der bestaar samtidig ret til flere forskellige ydelser, ikke faar ugunstig virkning for vandrende arbejdstagere eller deres ydelsesberettigede paaroerende; i forordning (EOEF) nr. 1408/71 er det noedvendigt at indsaette en bestemmelse, som har til formaal at forhindre, at en pension i henhold til en medlemsstats lovgivning stilles i bero eller helt bortfalder, naar der samtidig oppebaeres en lavere ydelse af forskellig art fra en anden medlemsstat; baggrunden for ovennaevnte bestemmelser gaelder ligeledes de tilfaelde, hvor en pension i henhold til en medlemsstats lovgivning ikke kan tilkendes, naar der oppebaeres en anden ydelse;

det er noedvendigt at goere udformningen af artikel 48, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 1408/71 mere tydelig ved at praecisere betingelserne for dette stykkes anvendelse;

det er noedvendigt at rette op paa en mangel i teksten til artikel 49, stk. 1, foerste punktum, i forordning (EOEF) nr. 1408/71 ved at indsaette en henvisning til forordningens artikel 40, stk. 3; det er noedvendigt at indsaette supplerende bestemmelser i de to foerste stykker i artikel 49 i forordning (EOEF) nr. 1408/71 for at goere det muligt at anvende dem i de i forordningens artikel 44, stk. 2, andet punktum, omhandlede tilfaelde;

aendringen af artikel 12, stk. 2, noedvendiggoer indsaettelsen af et nyt litra d) i artikel 60, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 1408/71;

i forordning (EOEF) nr. 1408/71 er det noedvendigt at indsaette overgangsbestemmelser om naervaerende forordnings anvendelse;

indsaettelsen af afsnit B, C og D i bilag IV til forordning (EOEF) nr. 1408/71 medfoerer, at det nuvaerende bilag IV bliver bilag IV, afsnit A;

i bilag VI til forordning (EOEF) nr. 1408/71 er det noedvendigt at ophaeve de nuvaerende bestemmelser i rubrik B. Danmark, punkt 7, rubrik G. Irland, punkt 4 og rubrik L. Det Forenede Kongerige, punkt 9, da disse bestemmelser er blevet overfloedige som foelge af indfoerelsen af begrebet ydelser af samme art i den i forordningens afsnit III, kapitel 3, anfoerte forstand;

det er ikke noedvendigt at paalaegge den danske kompetente institution at anvende bestemmelserne i forordning (EOEF) nr. 1408/71 og (EOEF) nr. 574/72, som har til formaal at beskytte vandrende arbejdstagere og deres ydelsesberettigede paaroerende mod de negative virkninger af to eller flere medlemsstaters samtidige anvendelse af bestemmelserne om, at en ydelse skal nedsaettes, stilles i bero eller bortfalde, naar der samtidig bestaar ret til andre ydelser, da en saadan garanti er fastsat i dansk lovgivning;

paa grund af en saeregenhed i dansk pensionslovgivning er det noedvendigt i rubrik B. Danmark i bilag VI til forordning (EOEF) nr. 1408/71 at indsaette en bestemmelse, som ved anvendelse af dansk lovgivning har til formaal at udvide begrebet ydelser af samme art i den i forordningens afsnit III, kapitel 3, anfoerte forstand;

i bilag VI til forordning (EOEF) nr. 1408/71 er det i rubrik D. Spanien, rubrik E. Frankrig og rubrik J. Nederlandene noedvendigt at indsaette bestemmelser for at praecisere reglerne for ligestilling af visse forsikringsbetingelser med henblik paa erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til de i forordningens artikel 45 omhandlede ydelser for saa vidt angaar Spanien, Frankrig og Nederlandene;

i rubrik D. Spanien i bilag VI til forordning (EOEF) nr. 1408/71 er det noedvendigt at indsaette en bestemmelse for at praecisere reglerne for gennemfoerelse af forordningens artikel 47 for saa vidt angaar Spanien;

paa grund af saeregenheder i graesk lovgivning er det noedvendigt at indsaette en bestemmelse i bilag VI, rubik F. Graekenland, for at forhindre, at anvendelsen af artikel 49, stk. 2, i forordning 1408/71 faar ugunstige virkninger for personer, der har vaeret forsikret i Graekenland;

som foelge af en aendring af nederlandsk lovgivning boer rubrik J. Nederlandene, punkt 4, i bilag VI til forordning (EOEF) nr. 1408/71 tilpasses;

det er noedvendigt at aendre teksten til artikel 15, stk. 1, og artikel 35, 39, 46, 47, 48, 49 og 107 i forordning (EOEF) nr. 574/72 for at tage hensyn til de aendringer, der foretages ved naervaerende forordning;

bestemmelserne i artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EOEF) nr. 574/72, boer ophaeves, da de er blevet formaalsloese paa grund af de nye artikler 46 og 46c i forordning (EOEF) nr. 1408/71;

det er noedvendigt at aendre artikel 7, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 574/72 ved at indfoere en begraensning i anvendelsen af bestemmelserne om at undgaa dobbeltydelser i udtrykkeligt de tilfaelde, hvor to eller flere ydelser samtidig skal nedsaettes, stilles i bero eller bortfalde;

i artikel 7, stk. 2, i forordning (EOEF) nr. 574/72 er det noedvendigt at indfoeje en henvisning til de nye artikler 46a, 46b og 46c i forordning (EOEF) nr. 1408/71 -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Betragtningerne i forordning (EOEF) nr. 1408/71 aendres saaledes:

1) Syvende betragtning affattes saaledes:

»de koordinationsregler, der er fastsat med henblik paa gennemfoerelse af Traktatens artikel 51, skal goere det muligt for arbejdstagere og selvstaendige erhvervsdrivende, der flytter inden for Faellesskabet, at bevare de rettigheder og fordele, de har erhvervet;«

2) Ottende betragtning udgaar.

Artikel 2

Forordning (EOEF) nr. 1408/71 aendres saaledes:

1) Artikel 12, stk. 2, affattes saaledes:

»2. Indeholder en medlemsstats lovgivning bestemmelser om, at en ydelse skal nedsaettes, stilles i bero, eller bortfalde, naar modtageren samtidig faar udbetalt andre sociale ydelser eller har andre indtaegter af enhver art, finder disse bestemmelser, medmindre der er fastsat andre bestemmelser i denne forordning, tillige anvendelse, selv om det drejer sig om ydelser, som den paagaeldende har opnaaet i henhold til en anden medlemsstats lovgivning, eller om indtaegter, han har modtaget paa en anden medlemsstats omraade.«

2) Afsnit III, kapitel 2 affattes saaledes:

»KAPITEL 2

INVALIDITET

Afdeling 1

Arbejdstagere eller selvstaendige erhvervsdrivende, der udelukkende har vaeret omfattet af lovgivninger, hvorefter stoerrelsen af ydelser ved invaliditet er uafhaengig af forsikringsperiodernes laengde

Artikel 37

Almindelige bestemmelser

1. En arbejdstager eller en selvstaendig erhvervsdrivende, som successivt eller skiftevis har vaeret omfattet af to eller flere medlemsstaters lovgivning, og som udelukkende har tilbagelagt forsikringsperioder i henhold til lovgivninger, hvorefter stoerrelsen af ydelser ved invaliditet er uafhaengig af forsikringsperiodernes laengde, modtager ydelser efter artikel 39. Denne artikel vedroerer ikke boernetillaeg til pensioner, som ydes efter reglerne i kapitel 8.

2. I bilag IV, afsnit A, er for hver af de paagaeldende medlemsstater anfoert de lovgivninger af den i stk. 1 angivne art, der gaelder paa disse staters omraade.

Artikel 38

Medregning af forsikrings- eller bopaelsperioder, tilbagelagt efter lovgivninger, som arbejdstageren eller den selvstaendige erhvervsdrivende har vaeret omfattet af, med henblik paa erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser

1. Saafremt erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser efter en ordning, som ikke er en saerordning i den i stk. 2 eller 3 omhandlede forstand, i henhold til en medlemsstats lovgivning er betinget af, at der er tilbagelagt forsikrings- eller bopaelsperioder, skal den kompetente institution i denne medlemsstat i fornoedent omfang medregne alle forsikrings- eller bopaelsperioder tilbagelagt efter enhver anden medlemsstats lovgivning, uden hensyn til om de er tilbagelagt efter en almindelig ordning eller en saerordning, og ligeledes uden hensyn til om de er tilbagelagt efter en ordning for arbejdstagere eller en ordning for selvstaendige erhvervsdrivende. Med henblik herpaa medregnes disse perioder, som om det drejede sig om perioder, der var tilbagelagt efter den for institutionen gaeldende lovgivning.

2. Saafremt tilkendelse af visse ydelser efter en medlemsstats lovgivning er betinget af, at forsikringsperioderne udelukkende er tilbagelagt inden for et fag, for hvilket der gaelder en saerordning for arbejdstagere, eller i givet fald inden for en bestemt beskaeftigelse, skal perioder, der er tilbagelagt efter andre medlemsstaters lovgivning, kun medregnes ved tilkendelsen af disse ydelser, saafremt perioderne er tilbagelagt efter en tilsvarende ordning, eller, hvis en saadan ikke findes, inden for det samme fag eller i givet fald inden for den samme beskaeftigelse.

Saafremt den paagaeldende ikke ved medregning af de saaledes tilbagelagte perioder opfylder de foreskrevne betingelser for ret til de naevnte ydelser, medregnes disse perioder ved tilkendelse af ydelser efter den almindelige ordning eller, hvis en saadan ikke findes, efter den for arbejdstagere eller funktionaerer gaeldende ordning, alt efter omstaendighederne, forudsat at den paagaeldende har vaeret omfattet af en af disse ordninger.

3. Saafremt tilkendelse af visse ydelser efter en medlemsstats lovgivning er betinget af, at forsikringsperioderne udelukkende er tilbagelagt inden for et fag, for hvilket der gaelder en saerordning for selvstaendige erhvervsdrivende, skal perioder, der er tilbagelagt efter andre medlemsstaters lovgivning, kun medregnes ved tilkendelsen af disse ydelser, saafremt perioderne er tilbagelagt efter en tilsvarende ordning eller, hvis en saadan ikke findes, inden for det samme fag. I bilag IV, afsnit B, er for hver af de paagaeldende medlemsstater anfoert de i dette stykke omhandlede saerordninger for selvstaendige erhvervsdrivende.

Saafremt den paagaeldende ikke ved medregning af de i dette stykke omhandlede perioder opfylder de foreskrevne betingelser for ret til de naevnte ydelser, medregnes disse perioder ved tilkendelse af ydelser efter den almindelige ordning eller, hvis en saadan ikke findes, efter den for arbejdere eller funktionaerer gaeldende ordning, alt efter omstaendighederne, forudsat at den paagaeldende har vaeret omfattet af en af disse ordninger.

Artikel 39

Ydelsernes fastsaettelse

1. Institutionen i den medlemsstat, hvis lovgivning fandt anvendelse paa det tidspunkt, da uarbejdsdygtighed med paafoelgende invaliditet indtraadte, afgoer paa grundlag af denne lovgivning, om den paagaeldende opfylder de foreskrevne betingelser for ret til ydelser, i givet fald under iagttagelse af artikel 38.

2. En person, der opfylder de i stk. 1 naevnte betingelser, modtager ydelser udelukkende fra den naevnte institution i henhold til den for denne institution gaeldende lovgivning.

3. En person, der ikke har ret til ydelser i henhold til stk. 1, modtager de ydelser, som han endnu har ret til efter en anden medlemsstats lovgivning, i givet fald under iagttagelse af artikel 38.

4. Saafremt den i stk. 2 eller 3 omhandlede lovgivning foreskriver, at der ved fastsaettelse af ydelsernes stoerrelse skal tages hensyn ogsaa til andre familiemedlemmer end boern, skal den kompetente institution ligeledes tage hensyn til de af den paagaeldendes familiemedlemmer, der er bosat paa en anden medlemsstats omraade, som om de var bosat paa den kompetente stats omraade.

5. Saafremt den i stk. 2 eller 3 omhandlede lovgivning indeholder bestemmelser om, at en ydelse skal nedsaettes, stilles i bero eller bortfalde, naar modtageren samtidig faar udbetalt andre ydelser i den i artikel 46a, stk. 2, omhandlede forstand eller har andre indtaegter, finder artikel 46a, stk. 3, og artikel 46c, stk. 5, tilsvarende anvendelse.

6. En fuldtidsledig arbejdstager, som er omfattet af artikel 71, stk. 1, litra a), nr. ii), eller litra b), nr. ii), foerste punktum, modtager indvaliditetsydelser, udredet af den kompetente institution i den medlemsstat, paa hvis omraade han er bosat, og efter den for denne institution gaeldende lovgivning, som om han havde vaeret omfattet af denne lovgivning under sin seneste beskaeftigelse, i givet fald under iagttagelse af artikel 38 og/eller artikel 25, stk. 2. Disse ydelser udredes af institutionen i bopaelslandet.

Hvis det i den lovgivning, som denne institution anvender, er fastsat, at beregningen af ydelserne foretages paa grundlag af en loen, tager denne institution hensyn til loen, der er oppebaaret i det seneste beskaeftigelsesland og i bopaelslandet efter den for institutionen gaeldende lovgivning. Er der ikke oppebaaret loen i bopaelslandet, laegger den kompetente institution efter de naermere retningslinjer i lovgivningen den loen, der er oppebaaret i det seneste beskaeftigelsesland, til grund.

Afdeling 2

Arbejdstagere eller selvstaendige erhvervsdrivende, der enten udelukkende har vaeret omfattet af lovgivninger, hvorefter stoerrelsen af ydelser ved invaliditet afhaenger af forsikrings- eller bopaelsperiodernes laengde, eller af lovgivninger af denne art og af den i afdeling 1 omhandlede art

Artikel 40

Almindelige bestemmelser

1. En arbejdstager eller en selvstaendig erhvervsdrivende, som successivt eller skiftevis har vaeret omfattet af to ellere flere medlemsstaters lovgivning, skal, saafremt mindst en af disse staters lovgivning ikke er af den i artikel 37, stk. 1, omhandlede art, modtage ydelser efter bestemmelserne i kapitel 3, der under iagttagelse af bestemmelserne i stk. 4 finder tilsvarende anvendelse.

2. En person, der paadrager sig invaliditet i tilslutning til en uarbejdsdygtighed, mens han er omfattet af en i bilag IV, afsnit A, anfoert lovgivning, skal dog modtage ydelser i overensstemmelse med artikel 37, stk. 1, paa foelgende betingelser:

- at han opfylder de i naevnte lovgivning eller andre lovgivninger af samme art foreskrevne betingelser, i givet fald under iagttagelse af artikel 38, men uden at forsikringsperioder, der er tilbagelagt efter en lovgivning, der ikke er anfoert i bilag IV, afsnit A, behoever at medregnes, og

- at han ikke opfylder de foreskrevne betingelser for ret til ydelser ved invaliditet efter lovgivning, der ikke er anfoert i bilag IV, afsnit A, og

- at han ikke goer krav paa ydelser ved alderdom under iagttagelse af artikel 44, stk. 2, andet punktum.

3. a) Ved fastsaettelsen af ret til ydelser i henhold til en i bilag IV, afsnit A, anfoert lovgivning i en medlemsstat, som goer tilkendelse af ydelser ved invaliditet betinget af, at den paagaeldende i en naermere angiven periode har oppebaaret kontantydelser ved sygdom eller har vaeret uarbejdsdygtig, medregnes, naar en arbejdstager eller en selvstaendig erhvervsdrivende, som har vaeret omfattet af denne lovgivning, paadrager sig invaliditet i tilslutning til en uarbejdsdygtighed, mens han er omfattet af lovgivningen i en anden medlemsstat, dog med forbehold af artikel 37, stk. 1:

i) enhver periode, i hvilken den paagaeldende i anledning af denne uarbejdsdygtighed og i medfoer af sidstnaevnte medlemsstats lovgivning har modtaget kontantydelser ved sygdom, eller i stedet for disse fortsat har oppebaaret loenindtaegt

ii) enhver periode, i hvilken den paagaeldende i anledning af den invaliditet, som er fulgt efter denne uarbejdsdygtighed, og i medfoer af sidstnaevnte medlemsstats lovgivning har modtaget ydelser i den i afsnit III, kapitel 2 og 3, omhandlede forstand,

som om han i denne periode havde modtaget kontantydelser ved sygdom i henhold til lovgivningen i foerstnaevnte medlemsstat eller havde vaeret uarbejdsdygtig efter denne lovgivnings kriterier.

b) Ret til ydelser ved invaliditet erhverves i henseende til den foerstnaevnte medlemsstats lovgivning enten ved udloebet af den forudgaaende periode for ydelse af kompensation ved sygdom, der er foreskrevet i denne lovgivning, eller ved udloebet af den forudgaaende uarbejdsdygtighedsperiode, der er foreskrevet i denne lovgivning, dog tidligst:

i) paa tidspunktet for erhvervelse af ret til de i litra a), nr. ii), omhandlede ydelser i henhold til lovgivningen i sidstnaevnte medlemsstat, eller

ii) paa dagen efter den sidste dag, paa hvilken den paagaeldende har ret til kontantydelser ved sygdom i henhold til lovgivningen i sidstnaevnte medlemsstat.

4. En afgoerelse, der er truffet af en medlemsstats institution angaaende en ansoegers invaliditet, er bindende for institutionen i enhver anden beroert medlemsstat, forudsat at det er anerkendt i bilag V, at der er overensstemmelse mellem de i disse staters lovgivning fastlagte kriterier for invaliditet.

Afdeling 3

Forvaerring af en invaliditet

Artikel 41

1. I tilfaelde af forvaerring af en invaliditet, for hvilken en arbejdstager eller en selvstaendig erhvervsdrivende kun modtager ydelser efter lovgivningen i en medlemsstat, gaelder foelgende regler:

a) Saafremt den paagaeldende, efter at han har opnaaet ydelser, ikke har vaeret omfattet af lovgivningen i en anden medlemsstat, er den kompetente institution i den foerstnaevnte stat forpligtet til at udrede ydelserne, under hensyntagen til den indtraadte forvaerring, efter den for denne institution gaeldende lovgivning

b) saafremt den paagaeldende, efter at han har opnaaet ydelser, har vaeret omfattet af lovgivningen i en eller flere af de oevrige medlemsstater, skal ydelserne, under hensyntagen til den indtraadte forvaerring, tilkendes ham efter reglerne i artikel 37, stk. 1, eller artikel 40, stk. 1 eller 2, alt efter omstaendighederne

c) saafremt den samlede stoerrelse af den eller de ydelser, der skal udredes efter litra b), er lavere end stoerrelsen af den ydelse, som den paagaeldende har modtaget fra den institution, som tidligere var pligtig at udrede ydelsen, skal den sidstnaevnte institution yde ham et tillaeg, der svarer til forskellen mellem de naevnte beloeb

d) saafremt det i det i litra b) omhandlede tilfaelde er en nederlandsk institution, der er kompetent institution med hensyn til den oprindelige uarbejdsdygtighed, og saafremt

i) den lidelse, der har medfoert forvaerringen, er den samme som den, der har begrundet tilkendelse af ydelser efter nederlandsk lovgivning

ii) naevnte lidelse ifoelge lovgivningen i den medlemsstat, som den paagaeldende senest har vaeret omfattet af, er en erhvervssygdom og giver ret til ydelse af det i artikel 60, stk. 1, litra b), omhandlede tillaeg, samt

iii) den eller de lovgivninger, som den paagaeldende har vaeret omfattet af, efter at han har opnaaet ydelser, er anfoert i bilag IV, afsnit A,

skal den nederlandske institution fortsat udrede den oprindelige ydelse efter den indtraadte forvaerring, og den ydelse, der skal udredes efter lovgivningen i den medlemsstat, som den paagaeldende senest har vaeret omfattet af, nedsaettes med stoerrelsen af den nederlandske ydelse

e) saafremt den paagaeldende i det i litra b) omhandlede tilfaelde ikke har ret til ydelser fra en anden medlemsstats institution, er den kompetente institution i den foerstnaevnte stat pligtig at udrede ydelserne efter denne stats lovgivning, under hensyntagen til forvaerringen og i givet fald under iagttagelse af artikel 38.

2. I tilfaelde af forvaerring af en invaliditet, for hvilken en arbejdstager eller en selvstaendig erhvervsdrivende modtager ydelser efter lovgivningen i to eller flere medlemsstater, skal ydelserne, under hensyntagen til den indtraadte forvaerring, tilkendes ham efter artikel 40, stk. 1.

Afdeling 4

Genoptagelse af udbetaling af ydelser, efter at disse har vaeret stillet i bero eller er bortfaldet - Overgang fra ydelser ved invaliditet til ydelser ved alderdom - Fornyet beregning af ydelser, fastsat i henhold til artikel 39

Artikel 42

Bestemmelse af, hvilken institution det paahviler at udrede ydelser ved invaliditet i tilfaelde, hvor udbetaling af saadanne ydelser genoptages

1. Saafremt udbetalingen af ydelser, der har vaeret stillet i bero, genoptages skal ydelserne udredes af den eller de institutioner, som det paahvilede at udrede dem paa det tidspunkt, da de blev stillet i bero jf. dog artikel 43.

2. Saafremt den paagaeldendes tilstand paa ny begrunder ret til ydelser, efter at disse har vaeret stillet i bero, skal ydelserne udredes i overensstemmelse med artikel 37, stk. 1, eller artikel 40, stk. 1 eller 2, alt efter omstaendighederne.

Artikel 43

Overgang fra ydelser ved invaliditet til ydelser ved alderdom - Fornyet beregning af ydelser, fastsat i henhold til artikel 39

1. Ydelser ved alderdom skal i givet fald traede i stedet for ydelser ved invaliditet paa de betingelser, der er fastsat i den eller de lovgivninger, hvorefter de paagaeldende ydelser er tilkendt, og i overensstemmelse med kapitel 3.

2. Enhver institution, som det paahviler at udrede ydelser ved invaliditet efter en medlemsstats lovgivning, skal fortsat i overensstemmelse med artikel 49 yde en person, der modtager saadanne ydelser, og som kan goere krav paa ydelser ved alderdom efter lovgivningen i én eller flere af de oevrige medlemsstater, de ydelser ved invaliditet, han har ret til efter den for den paagaeldende institution gaeldende lovgivning, indtil det tidspunkt, da bestemmelserne i stk. 1 kommer til anvendelse for denne institutions vedkommende, eller saa laenge, den paagaeldende opfylder de foreskrevne betingelser for at opnaa disse ydelser.

3. Naar ydelser ved alderdom traeder i stedet for de ydelser ved invaliditet, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 39 i henhold til en medlemsstats lovgivning, og den paagaeldende endnu ikke opfylder de foreskrevne betingelser efter lovgivningen eller lovgivningerne i én eller flere af de oevrige medlemsstater for at opnaa disse ydelser, faar den paagaeldende, med virkning fra den dag, overgangen finder sted, af denne eller disse medlemsstater udredet ydelser ved invaliditet, fastsat i overensstemmelse med kapitel 3, som om dette kapitel fandt anvendelse paa det tidspunkt, da uarbejdsdygtigheden med efterfoelgende invaliditet indtraadte, indtil han opfylder de foreskrevne betingelser efter lovgivningen i den eller de andre beroerte medlemsstater for at opnaa ret til ydelser ved alderdom, eller, saafremt der ikke er fastsat bestemmelser om en saadan overgang, saa laenge han har ret til ydelser ved invaliditet efter den eller de beroerte lovgivninger.

4. De ydelser ved invaliditet, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 39, fastsaettes paa ny i henhold til bestemmelserne i kapitel 3, naar ydelsesmodtageren opfylder de foreskrevne betingelser for erhvervelse af ret til ydelser ved invaliditet i henhold til en lovgivning, der ikke er anfoert i bilag IV, afsnit A, eller naar han faar tilkendt ydelser ved alderdom efter lovgivningen i en anden medlemsstat.«

3) Afsnit III, kapitel 3 i forordning nr. 1408/71 affattes saaledes:

»KAPITEL 3

ALDERDOM OG DOEDSFALD (PENSIONER)

Artikel 44

Almindelige bestemmelser om fastsaettelse af ydelser, naar arbejdstageren eller den selvstaendige erhvervsdrivende har vaeret omfattet af lovgivningen i to eller flere medlemsstater

1. Naar en arbejdstager eller en selvstaendig erhvervsdrivende har vaeret omfattet af lovgivningen i to eller flere medlemsstater, fastsaettes hans eller hans efterladtes ret til ydelser efter bestemmelserne i dette kapitel.

2. Naar arbejdstageren eller den selvstaendige erhvervsdrivende har indgivet begaering om fastsaettelse af ydelser, skal disse, jf. dog artikel 49, fastsaettes efter samtlige de lovgivninger, den paagaeldende har vaeret omfattet af. Dette gaelder dog ikke, hvis den paagaeldende udtrykkeligt anmoder om, at fastsaettelsen af de ydelser ved alderdom, han maatte have erhvervet ret til i medfoer af lovgivningen i én eller flere medlemsstater, stilles i bero.

3. Dette kapitel finder hverken anvendelse paa boernetillaeg eller paa pensioner til boern, der har mistet deres foraeldre eller én af dem; disse ydes i overensstemmelse med kapitel 8.

Artikel 45

Medregning af forsikrings- eller bopaelsperioder tilbagelagt efter lovgivninger, som arbejdstageren eller den selvstaendige erhvervsdrivende har vaeret omfattet af, med henblik paa erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser

1. Saafremt erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser efter en ordning, som ikke er en saerordning i den i stk. 2 eller 3 omhandlede forstand, i henhold til en medlemsstats lovgivning er betinget af, at der er tilbagelagt forsikrings- eller bopaelsperioder, skal den kompetente institution i fornoedent omfang medregne forsikrings- eller bopaelsperioder, der er tilbagelagt efter enhver anden medlemsstats lovgivning, uden hensyn til om de er tilbagelagt efter en almindelig ordning eller en saerordning, og ligeledes uden hensyn til om de er tilbagelagt efter en ordning for arbejdstagere eller en ordning for selvstaendige erhvervsdrivende. Med henblik herpaa medregnes disse perioder, som om det drejede sig om perioder, der var tilbagelagt efter den for institutionen gaeldende lovgivning.

2. Saafremt tilkendelse af visse ydelser efter lovgivningen i en medlemsstat er betinget af, at forsikringsperioderne udelukkende er tilbagelagt inden for et fag, for hvilket der gaelder en saerordning for arbejdstagere, eller i givet fald inden for en bestemt beskaeftigelse, skal perioder, der er tilbagelagt efter andre medlemsstaters lovgivning kun medregnes ved tilkendelse af disse ydelser, saafremt perioderne er tilbagelagt inden for en tilsvarende ordning eller, hvis en saadan ikke findes, inden for det samme fag eller i givet fald inden for den samme beskaeftigelse. Saafremt den paagaeldende ikke ved medregning af de saaledes tilbagelagte perioder opfylder de foreskrevne betingelser for ret til de naevnte ydelser, medregnes disse perioder ved tilkendelse af ydelser efter den almindelige ordning eller, hvis en saadan ikke findes, efter den for arbejdere eller funktionaerer gaeldende ordning, alt efter omstaendighederne, forudsat at den paagaeldende har vaeret omfattet af en af disse ordninger.

3. Saafremt tilkendelse af visse ydelser efter lovgivningen i en medlemsstat er betinget af, at forsikringsperioderne udelukkende er tilbagelagt inden for et fag, for hvilket der gaelder en saerordning for selvstaendige erhvervsdrivende, skal perioder, der er tilbagelagt efter andre medlemsstaters lovgivning, kun medregnes ved tilkendelse af disse ydelser, saafremt perioderne er tilbagelagt efter en tilsvarende ordning eller, hvis en saadan ikke findes, inden for det samme fag. I bilag IV, afsnit B, er for hver af de paagaeldende medlemsstater anfoert de i dette stykke omhandlede saerordninger for selvstaendige erhvervsdrivende. Saafremt den paagaeldende ikke ved medregning af de i dette stykke omhandlede perioder opfylder de foreskrevne betingelser for ret til de naevnte ydelser, medregnes disse perioder ved tilkendelse af ydelser efter den almidelige ordning eller, hvis en saadan ikke findes, efter den for arbejdere eller funktionaerer gaeldende ordning, alt efter omstaendighederne, forudsat at den paagaeldende har vaeret omfattet af en af disse ordninger.

4. Forsikringsperioder, der er tilbagelagt efter en saerordning i en medlemsstat, medregnes efter den almindelige ordning eller, hvis en saadan ikke findes, efter den for arbejdere eller funktionaerer gaeldende ordning i en anden medlemsstat, alt efter omstaendighederne, med henblik paa erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser, forudsat at den paagaeldende har vaeret omfattet af en af disse ordninger, selv om disse perioder allerede i sidstnaevnte medlemsstat er blevet medregnet efter en i stk. 2 eller stk. 3, foerste punktum, omhandlet saerordning.

5. Saafremt erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser efter en medlemsstats lovgivning er betinget af, at den paagaeldende er forsikret paa tidspunktet for forsikringsbegivenhedens indtraeden, anses denne betingelse for opfyldt, saafremt den paagaeldende er forsikret efter lovgivningen i en anden medlemsstat, ifoelge de i bilag VI for hver enkelt medlemsstat fastsatte regler.

6. En periode med fuld arbejdsloeshed, hvor en arbejdstager oppebaerer ydelser i henhold til artikel 71, stk. 1, litra a), nr. ii), eller litra b), nr. ii), foerste punktum, medregnes af den kompetente institution i den medlemsstat, paa hvis omraade arbejdstageren er bosiddende, efter den for denne institution gaeldende lovgivning, som om han under sin seneste beskaeftigelse havde vaeret omfattet af denne lovgivning.

Hvis perioden med fuld arbejdsloeshed, som den paagaeldende har tilbagelagt i bopaelslandet, kun kan medregnes, hvis der er tilbagelagt bidragsperioder i samme stat, anses denne betingelse for opfyldt, hvis der er tilbagelagt bidragsperioder i en anden medlemsstat.

Artikel 46

Ydelsernes fastsaettelse

1. Saafremt de foreskrevne betingelser i en medlemsstats lovgivning for erhvervelse af ret til ydelser er opfyldt, uden at hverken artikel 45 eller artikel 40, stk. 3, behoever at bringes i anvendelse, gaelder foelgende regler:

a) Den kompetente institution beregner det ydelsesbeloeb, der skal udredes:

i) dels i henhold til den for institutionen gaeldende lovgivning alene

ii) dels i henhold til stk. 2.

b) Den kompetente institution kan imidlertid undlade at foretage beregningen i henhold til litra a), nr. ii) saafremt det beloeb, der fremkommer, svarer til eller er lavere end det beloeb, der fremkommer ved beregningen i henhold til litra a), nr. i), idet der ses bort fra forskelle med hensyn til afrunding, for saa vidt denne institution ikke anvender en lovgivning, hvori der er fastsat bestemmelser om forbud mod dobbeltydelser som de i artikel 46b og 46c omhandlede, eller saafremt lovgivningen indeholder bestemmelser herom i det i artikel 46c omhandlede tilfaelde forudsat, at den kun indeholder bestemmelser om medregning af andre ydelser svarende til forholdet mellem de forsikrings- og bopaelsperioder, der er tilbagelagt efter denne lovgivning alene, og de forsikrings- og bopaelsperioder, der efter denne lovgivning kraeves for at opnaa en fuldstaendig ydelse.

I bilag IV, afsnit C, er for hver medlemsstat anfoert de tilfaelde, hvor begge beregninger giver et saadant resultat.

2. Saafremt de foreskrevne betingelser i en medlemsstats lovgivning for erhvervelse af ret til ydelser kun opfyldes ved anvendelse af artikel 45 og/eller artikel 40, stk. 3, gaelder foelgende regler:

a) Den kompetente institution beregner det teoretiske beloeb for den ydelse, som den paagaeldende ville kunne goere krav paa, hvis samtlige forsikrings- og/eller bopaelsperioder, der er tilbagelagt i de medlemsstater, hvis lovgivning arbejdstageren eller den selvstaendige erhvervsdrivende har vaeret omfattet af, havde vaeret tilbagelagt i den omhandlede medlemsstat og efter den lovgivning, der gaelder for den paagaeldende institution paa det tidspunkt, da ydelsen skal fastsaettes. Saafremt ydelsesbeloebet efter naevnte lovgivning er uafhaengig af laengden af de tilbagelagte perioder, anses dette beloeb for at vaere det i naervaerende litra omhandlede teoretiske beloeb

b) den kompetente institution fastsaetter derefter det faktiske beloeb for ydelsen paa grundlag af det i litra a) naevnte teoretiske beloeb efter forholdet mellem laengden af de forsikrings- eller bopaelsperioder, der er tilbagelagt efter den for institutionen gaeldende lovgivning forud for forsikringsbegivenhedens indtraeden, og den samlede laengde af de forsikrings- og bopaelsperioder, der er tilbagelagt efter lovgivningen i alle de beroerte medlemsstater forud for forsikringsbegivenhedens indtraeden.

3. Den paagaeldende har fra den kompetente institution i hver af de beroerte medlemsstater ret til de hoejeste ydelsesbeloeb beregnet i henhold til stk. 1 og 2, medmindre andet eventuelt foelger af anvendelsen af bestemmelserne om nedsaettelse, midlertidig inddragelse eller bortfald af ydelser, som er fastsat i den lovgivning, hvorefter denne ydelse skal udbetales.

Hvis dette er tilfaeldet, foretages sammenligningen mellem de ydelsesbeloeb, der fremkommer efter anvendelsen af de naevnte bestemmelser.

4. Saafremt summen af de ydelser, der af de kompetente institutioner i to eller flere medlemsstater skal udbetales i form af pensioner eller renter ved invaliditet, alderdom eller til efterladte efter reglerne i en i artikel 6, litra b), omhandlet multilateral konvention om social sikring, er mindre end det beloeb, som det ville paahvile disse medlemsstater at udrede i medfoer af stk. 1 til 3, er det bestemmelserne i dette kapitel, der skal finde anvendelse paa den paagaeldende.

Artikel 46a

Almindelige bestemmelser om nedsaettelse, midlertidig inddragelse eller bortfald af ydelser ved invaliditet, alderdom eller til efterladte i henhold til medlemsstaternes lovgivning

1. Ved sammenfald af ydelser af samme art forstaas i dette kapitel: Sammenfald af ydelser ved invaliditet, alderdom og til efterladte, som beregnes eller udredes paa grundlag af forsikrings- og/eller bopaelsperioder, der er tilbagelagt af en og samme person.

2. Ved sammenfald af ydelser af forskellig art forstaas i dette kapitel: Sammenfald af ydelser, der ikke kan betragtes som ydelser af samme art i den i stk. 1 naevnte forstand.

3. Ved anvendelse af bestemmelser i en medlemsstats lovgivning om, at en ydelse skal nedsaettes, stilles i bero eller bortfalde, naar der samtidig bestaar ret til en ydelse ved invaliditet, alderdom eller til efterladte og en ydelse af samme art eller en anden ydelse eller andre indtaegter, gaelder foelgende regler:

a) Der tages kun hensyn til ydelser, som der er erhvervet ret til efter lovgivningen i en anden medlemsstat, eller andre indtaegter, der er opnaaet i en anden medlemsstat, saafremt lovgivningen i foerstnaevnte medlemsstat indeholder bestemmelser om medregning af ydelser eller indtaegter, der er opnaaet i udlandet

b) der tages hensyn til det ydelsesbeloeb, der skal udbetales af en anden medlemsstat inden fradrag af skat, sociale sikringsbidrag og andre individuelle indeholdelser

c) der tages ikke hensyn til det ydelsesbeloeb, som der er erhvervet ret til efter lovgivningen i en anden medlemsstat, og som udredes paa grundlag af en frivillig eller en frivillig fortsat forsikring

d) saafremt der anvendes bestemmelser om nedsaettelse, midlertidig inddragelse eller bortfald i henhold til en enkelt medlemsstats lovgivning, fordi den paagaeldende modtager ydelser af samme eller af anden art i henhold til andre medlemsstaters lovgivning eller andre indtaegter, der er erhvervet paa andre medlemsstaters omraade, kan ydelsen efter foerstnaevnte medlemsstats lovgivning hoejst nedsaettes med et beloeb, der svarer til beloebet for de ydelser, der skal udredes efter de andre medlemsstaters lovgivning, eller for de indtaegter, der er erhvervet paa disses omraade.

Artikel 46b

Saerlige bestemmelser om sammenfald af ydelser af samme art, der udbetales i henhold til lovgivningen i to eller flere medlemsstater

1. Bestemmelserne i en medlemsstats lovgivning om nedsaettelse, midlertidig inddragelse eller bortfald af ydelser finder ikke anvendelse paa en ydelse, der beregnes i henhold til artikel 46, stk. 2.

2. Bestemmelserne i en medlemsstats lovgivning om nedsaettelse, midlertidig inddragelse eller bortfald af ydelser finder kun anvendelse paa en ydelse, der beregnes i henhold til artikel 46, stk. 1, litra a), nr. i), saafremt det drejer sig om:

a) en ydelse, hvis stoerrelse er uafhaengig af laengden af de tilbagelagte forsikrings- eller bopaelsperioder, og som er anfoert i bilag IV, afsnit D, eller

b) en ydelse, hvis stoerrelse fastsaettes paa grundlag af en fiktiv periode, der anses for at vaere tilbagelagt mellem tidspunktet for forsikringsbegivenhedens indtraeden og et senere tidspunkt. I sidstnaevnte finder de naevnte bestemmelser kun anvendelse, saafremt der samtidig bestaar ret til en saadan ydelse og:

i) enten en ydelse af samme art, medmindre to eller flere medlemsstater har indgaaet aftale om ikke at medregne samme fiktive periode to eller flere gange

ii) eller en ydelse af den i litra a) omhandlede art.

De i litra b) omhandlede ydelser og aftaler er anfoert i bilag IV, afsnit D.

Artikel 46c

Saerlige bestemmelser om samtidig ret til en eller flere af de i artikel 46a, stk. 1, omhandlede ydelser og en eller flere andre ydelser eller indtaegter, naar to eller flere medlemsstater er beroert

1. Saafremt oppeboersel af andre ydelser eller indtaegter medfoerer, at to eller flere af de i artikel 46, stk. 1, litra a), nr. i), omhandlede ydelser samtidig skal nedsaettes, stilles i bero eller bortfalde, divideres de beloeb, som ikke udbetales ved en streng anvendelse af de i de beroerte medlemsstaters lovgivning fastsatte bestemmelser om nedsaettelse, midlertidig inddragelse eller bortfald af ydelser, med det antal ydelser, som skal nedsaettes, stilles i bero eller bortfalde.

2. Saafremt det drejer sig om en ydelse, der beregnes i henhold til artikel 46, stk. 2, medregnes den anden eller de andre ydelser fra de oevrige medlemsstater eller andre indtaegter samt alle andre bestanddele, der er fastsat i medlemsstatens lovgivning med henblik paa anvendelsen af bestemmelserne om nedsaettelse, midlertidig inddragelse eller bortfald af ydelser, forholdsmaessigt svarende til de i artikel 46, stk. 2, litra b), omhandlede forsikrings- og/eller bopaelsperioder, der er taget i betragtning ved beregningen af den naevnte ydelse.

3. Saafremt oppeboersel af andre ydelser eller andre indtaegter medfoerer, at baade en eller flere af de i artikel 46, stk. 1, litra a), nr. i), omhandlede ydelser og en eller flere af de i artikel 46, stk. 2, omhandlede ydelser skal nedsaettes, stilles i bero eller bortfalde, gaelder foelgende regler:

a) Saafremt det drejer sig om den eller de i artikel 46, stk. 1, litra a), nr. i), omhandlede ydelser, divideres de beloeb, som ikke udbetales ved en streng anvendelse af de i de beroerte medlemsstaters lovgivning fastsatte bestemmelser om nedsaettelse, midlertidig inddragelse eller bortfald af ydelser, med det antal ydelser, som skal nedsaettes, stilles i bero eller bortfalde

b) saafremt det drejer sig om den eller de ydelser, der beregnes i henhold til artikel 46, stk. 2, nedsaettes, inddrages eller bortfalder ydelsen eller ydelserne i overensstemmelse med stk. 2.

4. Saafremt en medlemsstats lovgivning i de i stk. 1 og stk. 3. litra a) omhandlede tilfaelde indeholder bestemmelser om, at andre ydelser og/eller andre indtaegter samt alle andre bestanddele, ved anvendelse af bestemmelserne om bortfald, midlertidig inddragelse eller nedsaettelse af ydelser, skal medregnes paa grundlag af forholdet mellem de i artikel 46, stk. 2, litra b), omhandlede forsikringsperioder, finder den i ovennaevnte stykker fastsatte division ikke anvendelse for denne medlemsstats vedkommende.

5. Samtlige ovennaevnte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse, saafremt lovgivningen i en eller flere medlemsstater indeholder bestemmelser om, at der ikke kan erhverves ret til en ydelse, naar der samtidig oppebaeres en anden ydelse som skal udbetales i henhold til en anden medlemsstats lovgivning eller andre indtaegter.

Artikel 47

Supplerende regler om beregning af ydelser

1. For beregningen af det i artikel 46, stk. 2, omhandlede teoretiske beloeb og proratabeloeb gaelder foelgende regler:

a) Saafremt den samlede laengde af de forsikrings- og bopaelsperioder, der er tilbagelagt efter lovgivningen i samtlige beroerte medlemsstater forud for forsikringbegivenhedens indtraeden, overstiger den laengste forsikringstid, der efter en af de paagaeldende staters lovgivning kraeves tilbagelagt for opnaaelse af en fuld ydelse, skal den kompetente institution i naevnte stat tage denne laengste forsikringstid i betragtning i stedet for den samlede laengde af de naevnte perioder. Denne beregningsmetode kan ikke medfoere pligt for den paagaeldende institution til at udrede en hoejere ydelse end den fulde ydelse, der er hjemlet i den for denne institution gaeldende lovgivning. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse paa ydelser, hvis stoerrelse ikke afhaenger af forsikringsperiodernes laengde

b) de naermere regler for medregning af sammenfaldende perioder fastsaettes i den i artikel 98 omhandlede gennemfoerelsesforordning

c) den kompetente institution i en medlemsstat, efter hvis lovgivning ydelserne beregnes paa grundlag af en gennemsnitlig indtjening, et gennemsnitlig bidrag eller et gennemsnitlig tillaeg eller efter det i forsikringsperioderne bestaaende forhold mellem den paagaeldendes bruttoindtjening og den gennemsnitlige bruttoindtjening for samtlige forsikrede med undtagelse af laerlinge, skal fastsaette disse gennemsnits- eller forbeholdstal udelukkende paa grundlag af de forsikringsperioder, der er tilbagelagt efter den naevnte stats lovgivning, eller af den bruttoindtjening, den paagaeldende har haft i disse perioder

d) den kompetente institution i en medlemsstat, efter hvis lovgivning ydelserne beregnes paa grundlag af stoerrelsen af indtjening, bidrag eller tillaeg, skal fastsaette de indtjeningsbeloeb, bidrag eller tillaeg, der skal laegges til grund, for saa vidt angaar forsikrings- eller bopaelsperioder, der er tilbagelagt efter lovgivningen i andre medlemsstater, paa grundlag af gennemsnittet af de indtjeningsbeloeb, bidrag eller tillaeg, der er konstateret for de forsikringsperioder, der er tilbagelagt efter den for denne institution gaeldende lovgivning

e) den kompetente institution i en medlemsstat, efter hvis lovgivning ydelserne beregnes paa grundlag af en fikseret indtjening eller et fikseret beloeb, skal anse den indtjening eller det beloeb, der skal laegges til grund, for saa vidt angaar de efter lovgivningen i andre medlemsstater tilbagelagte forsikrings- eller bopaelsperioder, for at vaere lig med den fikserede indtjening eller det fikserede beloeb eller i givet fald med gennemsnittet af de fikserede indtjeningsstoerrelser eller de fikserede beloeb, som svarer til de forsikringsperioder, der er tilbagelagt efter den for denne institution gaeldende lovgivning

f) den kompetente institution i en medlemsstat, efter hvis lovgivning ydelserne for visse perioders vedkommende beregnes paa grundlag af indtjeningens stoerrelse og for andre perioders vedkommende paa grundlag af en fikseret indtjening eller et fikseret beloeb, skal laegge de efter reglerne i litra d) eller e) fastsatte indtjeningsstoerrelser eller beloeb, henholdsvis gennemsnittet af disse til grund, for saa vidt angaar forsikrings- eller bopaelsperioder, der er tilbagelagt efter andre medlemsstaters lovgivning; saafremt ydelserne, for saa vidt angaar samtlige perioder, der er tilbagelagt efter den for denne institution gaeldende lovgivning, beregnes paa grundlag af en fikseret indtjening eller et fikseret beloeb, skal institutionen anse den indtjening, der skal laegges til grund, for saa vidt angaar de efter lovgivningen i andre medlemsstater tilbagelagte forsikrings- eller bopaelsperioder, for at vaere lig med en fiktiv indtjening, svarende til naevnte fikserede indtjening eller fikserede beloeb

g) den kompetente institution i en medlemsstat, efter hvis lovgivning ydelserne beregnes paa grundlag af en gennemsnitlig bidragsbasis, fastsaetter denne gennemsnitsbasis udelukkende paa grundlag af de forsikringsperioder, der er tilbagelagt efter lovgivningen i den paagaeldende stat.

2. En medlemsstats lovregler om regulering af bestanddele af en ydelse, der er indgaaet i beregningen af ydelsen, finder i givet fald anvendelse paa de bestanddele, der er taget i betragtning af den kompetente institution i denne stat efter stk. 1, for saa vidt angaar de efter lovgivningen i andre medlemsstater tilbagelagte forsikrings- eller bopaelsperioder.

3. Saafremt en medlemsstats lovgivning foreskriver, at der ved fastsaettelsen af ydelsernes stoerrelse skal tages hensyn til ogsaa andre familiemedlemmer end boern, skal den kompetente institution i denne stat ligeledes tage hensyn til de af den paagaeldendes familiemedlemmer, der er bosat paa en anden medlemsstats omraade, som om de var bosat paa den kompetente stats omraade.

4. Hvis det i henhold til den lovgivning, som den kompetente institution i en medlemsstat anvender, er noedvendigt, at der med henblik paa beregning af ydelserne tages hensyn til en loen, naar artikel 45, stk. 6, foerste og andet afsnit, er blevet anvendt, og hvis de eneste perioder, der i denne medlemsstat tages i betragtning med henblik paa fastsaettelse af pensionen, er perioder med fuldtidsledighed, for hvilke der er modtaget ydelser i medfoer af artikel 71, stk. 1, litra a), nr. ii), eller litra b), nr. ii), foerste punktum, fastsaetter den kompetente institution i denne medlemsstats pensionen paa basis af den loen, som den har anvendt som referenceloen ved beregningen af de paagaeldende arbejdsloeshedsydelser, og efter den for denne institution gaeldende lovgivning.

Artikel 48

Forsikrings- eller bopaelsperioder paa under et aar

1. Uanset artikel 46, stk. 2, er en medlemsstats institution ikke forpligtet til at tilkende ydelser paa grundlag af perioder, der er tilbagelagt efter den for denne institution gaeldende lovgivning, og som skal tages i betragtning ved forsikringsbegivenhedens indtraeden, saafremt

- de naevnte perioder sammenlagt er paa under ét aar, og

- der ikke alene paa grundlag af disse perioder bestaar ret til ydelser i medfoer af bestemmelserne i denne lovgivning.

2. Den kompetente institution i hver af de oevrige beroerte medlemsstater skal medregne de i stk. 1 naevnte perioder ved anvendelsen af artikel 46, stk. 2, med undtagelse af litra b).

3. Saafremt anvendelsen af stk. 1 ville medfoere, at samtlige institutioner i de paagaeldende stater blev fritaget for pligten til at udrede ydelser, skal ydelserne udredes alene efter lovgivningen i den stat, hvis betingelser den paagaeldende senest har opfyldt, som om samtlige forsikrings- og bopaelsperioder, der er tilbagelagt og medregnet efter artikel 45, stk. 1 til 4, havde vaeret tilbagelagt efter den paagaeldende stats lovgivning.

Artikel 49

Beregning af ydelser, naar den paagaeldende ikke samtidig opfylder de foreskrevne lovmaessige betingelser i alle de medlemsstater, efter hvis lovgivning der er tilbagelagt forsikrings- eller bopaelsperioder, eller naar den paagaeldende udtrykkeligt har anmodet om, at fastsaettelsen af ydelser ved alderdom stilles i bero.

1. Saafremt den paagaeldende paa et bestemt tidspunkt ikke opfylder de foreskrevne betingelser for at kunne faa tilkendt ydelser efter samtlige de medlemsstaters lovgivning, som han har vaeret omfattet af, i givet fald under iagttagelse af artikel 45 og/eller artikel 40, stk. 3, men alene opfylder de omhandlede betingelser i en eller flere af disse lovgivninger, gaelder foelgende regler:

a) Hver af de kompetente institutioner, der anvender en lovgivning, hvis betingelser er opfyldt, beregner ydelsens stoerrelse efter artikel 46

b) dog saaledes, at:

i) hvis den paagaeldende opfylder betingelserne i mindst to medlemsstaters lovgivning, uden at det er noedvendigt at medregne forsikrings- eller bopaelsperioder, der er tilbagelagt efter en lovgivning, hvis betingelser ikke er opfyldt, tages disse perioder ikke i betragtning ved anvendelse af artikel 46, stk. 2

ii) hvis den paagaeldende alene opfylder betingelserne i én medlemsstats lovgivning, uden at det er noedvendigt at medregne forsikrings- eller bopaelsperioder, der er tilbagelagt efter lovgivninger, hvis betingelser ikke er opfyldt, beregnes ydelsens stoerrelse alene efter bestemmelserne i den lovgivning, hvis betingelser er opfyldt, og alene under hensyntagen til de perioder, der er tilbagelagt efter denne lovgivning.

Bestemmelserne i dette stykke finder tilsvarende anvendelse, naar den paagaeldende udtrykkeligt har anmodet om, at fastsaettelsen af ydelserne ved alderdom stilles i bero i overensstemmelse med artikel 44, stk. 2, andet punktum.

2. Den eller de ydelser, der i det i stk. 1, omhandlede tilfaelde er tilkendt efter lovgivningen i en eller flere af de beroerte medlemsstater, skal i givet fald under iagttagelse af artikel 45 og paa ny i givet fald stk. 1, automatisk omberegnes efter artikel 46, efterhaanden som de foreskrevne betingelser i en eller flere af de oevrige medlemsstaters lovgivning, som den paagaeldende har vaeret omfattet af, opfyldes. Dette stykke finder tilsvarende anvendelse, naar en person anmoder om fastsaettelse af ydelser ved alderdom, som der er erhvervet ret til i medfoer af lovgivningen i en eller flere medlemsstater, naar denne fastsaettelse har vaeret stillet i bero i overensstemmelse med artikel 44, stk. 2, andet punktum.

3. Naar de i lovgivningen i en eller flere af de paagaeldende medlemsstater foreskrevne betingelser ikke laengere er opfyldt, skal der, medmindre andet foelger af artikel 40, stk. 2, automatisk foretages en omberegning efter stk. 1.

Artikel 50

Ydelse af tillaeg, naar summen af de ydelser, der skal udbetales efter lovgivningen i de enkelte medlemsstater, er lavere end det minimumsbeloeb, der er fastsat i lovgivningen i den af disse stater, hvor modtageren er bosat

Der kan ikke i den stat, hvor en person, der modtager ydelser i medfoer af dette kapitel, er bosat, og efter hvis lovgivning der tilkommer ham en ydelse, ydes ham et beloeb, der er lavere end den minimumsydelse, der i den naevnte lovgivning er fastsat for en forsikrings- eller bopaelsperiode, der svarer til samtlige de perioder, der efter bestemmelserne i de foregaaende artikler er taget i betragtning ved ydelsens fastsaettelse. Den kompetente institution i den paagaeldende stat skal i givet fald gennem hele det tidsrum, hvor han er bosat i denne stat, yde ham et tillaeg, der svarer til forskellen mellem summen af de ydelser, der tilkommer ham i medfoer af dette kapitel, og stoerrelsen af minimumsydelsen.

Artikel 51

Regulering og fornyet beregning af ydelser

1. Saafremt ydelserne i de paagaeldende medlemsstater aendres med en bestemt procentdel eller et bestemt beloeb som foelge af stigningen i leveomkostningerne, aendringer i loenniveauet eller andre forhold, som giver anledning til regulering, finder en saadan aendring direkte anvendelse paa de ydelser, der er fastsat efter artikel 46, uden at der skal foretages fornyet beregning i henhold til naevnte artikel.

2. Derimod skal der, i tilfaelde af aendring af reglerne for fastsaettelse eller beregning af ydelser, foretages fornyet beregning efter artikel 46.«

4) I artikel 60, stk. 1, indsaettes foelgende litra:

»d) En medlemsstats lovbestemmelser om nedsaettelse, midlertidig inddragelse eller bortfald af ydelser, finder ikke anvendelse paa en modtager af ydelser, der er fastsat af institutionerne i to medlemsstater i henhold til litra b).«

5) Artikel 94, stk. 10, affattes saaledes:

»10. De rettigheder, der tilkommer personer, hvis pension er blevet fastsat foer ikrafttraedelsen af artikel 45, stk. 6, kan efter anmodning fastsaettes paa ny paa grundlag af bestemmelserne i artikel 45, stk. 6.«

6) Foelgende artikel indsaettes:

»Artikel 95a

Overgangsbestemmelser for anvendelse af forordning (EOEF) nr. 1248/92

1. Forordning (EOEF) nr. 1248/92 giver ikke ret til ydelser for noget tidsrum, der ligger forud for den 1. juni 1992.

2. Enhver forsikrings- eller bopaelsperiode, der er tilbagelagt efter en medlemsstats lovgivning forud for den 1. juni 1992 skal medregnes ved afgoerelsen af ret til ydelser efter bestemmelserne i forordning (EOEF) nr. 1248/92.

3. Med forbehold af bestemmelserne i stk. 1 kan rettigheder tilkendes i medfoer af forordning (EOEF) nr. 1248/92, ogsaa selv om de vedroerer en begivenhed, der er indtraadt foer den 1. juni 1992.

4. Rettigheder, der tilkommer personer, som har faaet tillagt pension foer den 1. juni 1992, kan paa begaering tages op til revision under hensyntagen til bestemmelserne i forordning (EOEF) nr. 1248/92.

5. Saafremt den i stk. 4 omhandlede begaering indgives inden for en frist paa to aar efter den 1. juni 1992, erhverves rettigheder i medfoer af forordning (EOEF) nr. 1248/92 med virkning fra naevnte dato, uden at nogen medlemsstats lovbestemmelser om bortfald eller foraeldelse af rettigheder kan goeresgaeldende over for de paagaeldende.

6. Saafremt den i stk. 4 omhandlede begaering indgives efter udloebet af fristen paa to aar efter den 1. juni 1992, erhverves de rettigheder, der ikke er bortfaldet eller foraeldet, fra datoen for begaeringens indgivelse, med forbehold af gunstigere bestemmelser i en medlemsstats lovgivning.«

7) Bilag IV affattes saaledes:

»BILAG IV

(Forordningens artikel 37, stk. 2, artikel 38, stk. 3, artikel 45, stk. 3, artikel 46, stk. 1, litra b), og artikel 46b, stk. 2)

A.

De i forordningens artikel 37, stk. 1, omhandlede lovgivninger, hvorefter stoerrelsen af ydelser ved invaliditet er uafhaengig af forsikringsperiodernes laengde

A. BELGIEN

Lovgivningen vedroerer den almindelige invalideordning, den saerlige invalideordning for minearbejdere, den saerlige ordning for soefolk af handelsflaaden og lovgivningen om forsikring af selvstaendige erhvervsdrivende mod uarbejdsdygtighed.

B. DANMARK

Ingen.

C. TYSKLAND

Ingen.

D. SPANIEN

Lovgivningen vedroerende invalideforsikring under den almindelige ordning og saerordningerne.

E. FRANKRIG

1. Arbejdstagere

Hele lovgivningen vedroerende invalideforsikring med undtagelse af lovgivningen vedroerende invalideforsikring inden for minearbejdernes sociale sikringsordning.

2. Selvstaendige erhvervsdrivende

Lovgivningen vedroerende invalideforsikring for selvstaendige erhvervsdrivende inden for landbruget.

F. GRAEKENLAND

Lovgivningen vedroerende forsikringsordningen for landbruget.

G. IRLAND

Del II, kapitel 10, i kodificeret lov af 1981 om social sikring og sociale ydelser (Social Welfare (Consolidation) Act, 1981).

H. ITALIEN

Ingen.

I. LUXEMBOURG

Ingen.

J. NEDERLANDENE

a) Lov af 18. februar 1966 om forsikring mod uarbejdsdygtighed, som aendret.

b) Lov af 11. december 1975 om almindelig forsikring mod uarbejdsdygtighed, som aendret.

K. PORTUGAL

Ingen.

L. DET FORENEDE KONGERIGE

a) Storbritannien

Artikel 15

i lov om social sikring 1975 (Social Security Act 1975).

Artikel 14

til 16 i lov om sociale sikringspensioner 1975 (Social Security Pensions Act 1975).

b) Nordirland

Artikel 15

i lov om social sikring (Nordirland) 1975 (Social Security (Northern Ireland) Act 1975).

Artikel 16

til 18 i lov om sociale sikringspensioner (Nordirland) 1975 (Social Security Pensions (Northern Ireland) Order 1975)

B.

Saerordninger for selvstaendige erhvervsdrivende i den i forordningens artikel 38, stk. 3, og artikel 45, stk. 3, omhandlede forstand

A. BELGIEN

Ingen.

B. DANMARK

Ingen.

C. TYSKLAND

Alderdomsforsikringen for landbrugere (Altershilfe fuer Landwirte).

D. SPANIEN

Ordning om nedsaettelse af pensionsalderen for selvstaendige soefarende, der udoever de i kongelig anordning nr. 2309 af 23. juli 1970 omhandlede beskaeftigelser.

E. FRANKRIG

Ingen.

F. GRAEKENLAND

Ingen.

G. IRLAND

Ingen.

H. ITALIEN

Pensionsforsikringsordningerne for (Assicurazione pensioni per):

- laeger (medici)

- apotekere (farmacisti)

- dyrlaeger (veterinari)

- jordemoedre (ostetriche)

- ingenioerer og arkitekter (ingegneri e architetti)

- landinspektoerer (geometri)

- advokater og sagfoerere (avvocati e procuratori)

- oekonomer (dottori commercialisti)

- revisorer og oekonomiske raadgivere (ragionieri e periti commerciali)

- arbejdskonsulenter (consulenti del lavoro)

- notarer (notai)

- speditoerer (spedizionieri doganali).

I. LUXEMBOURG

Ingen.

J. NEDERLANDENE

Ingen.

K. PORTUGAL

Ingen.

L. DET FORENEDE KONGERIGE

Ingen.

C.

De i forordningens artikel 46, stk. I, litra b), omhandlede tilfaelde, hvor ydelsen ikke beregnes i overensstemmelse med forordningens artikel 46, stk. 2

A. BELGIEN

Ingen.

B. DANMARK

Alle ansoegninger om pension fastsat i overensstemmelse med lov om social pension, med undtagelse af de i bilag IV, afsnit D, naevnte pensioner.

C. TYSKLAND

Ingen.

D. SPANIEN

Ingen.

E. FRANKRIG

Ingen.

F. GRAEKENLAND

Ingen.

G. IRLAND

Alle ansoegninger om bidragspligtig alders- og alderdomspension samt enkepension.

H. ITALIEN

Alle ansoegninger om invalide-, alders- og efterladtepension til arbejdstagere samt foelgende kategorier af selvstaendige erhvervsdrivende: Landbrugere, halvtaegtsfaestere, faestere og haandvaerkere samt personer, der udoever selvstaendig virksomhed inden for handel.

I. LUXEMBOURG

Ingen.

J. NEDERLANDENE

Alle ansoegninger om alderdomspension i henhold til lov af 31. maj 1956 om almindelige alderdomsforsikring, som aendret.

K. PORTUGAL

Alle ansoegninger om invalide-, alderdoms- og efterladtepension.

L. DET FORENEDE KONGERIGE

Alle ansoegninger om alders- og enkepension, der fastsaettes i henhold til bestemmelserne i forordningens afsnit III, kapitel 3, med undtagelse af de ansoegninger, for hvilke den paagaeldende i et hvilket som helst indkomstskatteaar efter den 6. april 1975, har tilbagelagt forsikrings-, beskaeftigelses- eller bopaelsperioder i henhold til lovgivningen i Det Forenede Kongerige og en anden medlemsstat.

D.

De i forordningens artikel 46b, stk. 2, omhandlede ydelser og aftaler

1. De i forordningens artikel 46b, stk. 2, litra a), omhandlede ydelser, hvis stoerrelse ikke afhaenger af forsikrings- eller bopaelsperiodernes laengde:

a) De ydelser ved invaliditet, der er fastsat i de i dette bilag, afsnit A, anfoerte lovgivninger

b) den danske folkepension, som opnaas efter ti aars bopael, af personer, som har faaet tilkendt pension med virkning fra senest den 1. oktober 1989

c) den nederlandske enkepension i henhold til lov af 9. april 1959 om forsikring for enker og boern, der har mistet begge foraeldre eller en af dem, som aendret

d) spanske efterladtepensioner, der tilkendes efter den almindelige ordning og saerordningerne

e) efterladteydelsen fra forsikringen for efterlevende aegtefaelle i den almindelige franske sociale sikringsordning eller i ordningen for beskaeftigede i landbruget, samt

f) invalidepensionen til efterlevende aegtefaelle i den almindelige franske sociale sikringsordning eller i ordningen for beskaeftigede i landbruget, naar den beregnes paa grundlag af en afdoed aegtefaelles invalidepension, der er fastsat i medfoer af artikel 46, stk. 1, litra a). nr. i).

2. De i forordningens artikel 46b, stk. 2, litra b), omhandlede ydelser, hvis stoerrelse afhaenger af en fiktiv periode, der anses for tilbagelagt mellem tidspunktet for forsikringsbegivenhedens indtraeden og et senere tidspunkt:

a) de danske foertidspensioner, hvis stoerrelse fastsaettes i henhold til gaeldende lovgivning foer den 1. oktober 1984

b) de tyske invalide- og efterladtepensioner, i forbindelse med hvilke der tages hensyn til en tillaegsperiode, og de tyske alderdomspensioner, i forbindelse med hvilke der tages hensyn til en allerede optjent tillaegsperiode

c) de luxembourgske invalide- og efterladtepensioner

d) de italienske uarbejdsdygtighedspensioner (»inabilità«).

3. De i forordningens artikel 46b, stk. 2, litra b), nr. i), omhandlede aftaler om ikke at medregne samme fiktive periode to eller flere gange:

Aftale mellem regeringen i Storhertugdoemmet Luxembourg og regeringen i Forbundsrepublikken Tyskland om forskellige sociale sikringsspoergsmaal af 20. juli 1978.«

8) Bilag VI aendres saaledes:

a) I rubrik A (Belgien) indsaettes foelgende punkter:

»9. Ved beregningen af det teoretiske beloeb for en invalidepension som omhandlet i forordningens artikel 46, stk. 2, bygger den kompetente belgiske institution paa indtaegterne fra det erhverv, den paagaeldende senest har udoevet.

10. En arbejdstager eller selvstaendig erhvervsdrivende, der ikke laengere er forsikret i Belgien i henhold til belgisk lovgivning om syge- og invalideforsikring - hvorefter retten til ydelser ligeledes er betinget af, at den paagaeldende er forsikret paa tidspunktet for forsikringsbegivenhedens indtraeden - anses ved anvendelse af bestemmelserne i forordningens afsnit III, kapitel 3, for at vaere forsikret paa tidspunktet for forsikringsbegivenhedens indtraeden, saafremt den paagaeldende er forsikret mod samme risiko i henhold til en anden medlemsstats lovgivning.

11. Hvis den paagaeldende i henhold til forordningens artikel 45 har ret til en belgisk invaliditetsydelse, fastsaettes denne ydelse efter reglerne i forordningens artikel 46, stk. 2:

a) efter bestemmelserne i lov af 9. august 1963 om en obligatorisk syge- og invalideforsikringsordning, hvis den paagaeldende paa det tidspunkt, da uarbejdsdygtigheden indtraadte, var forsikret mod denne risiko i henhold til en anden medlemsstats lovgivning som arbejdstager i den i forordningens artikel 1, litra a), anfoerte forstand

b) efter bestemmelserne i kongelig anordning af 20. juli 1971 om forsikring af selvstaendige erhvervsdrivende mod uarbejdsdygtighed, hvis den paagaeldende paa det tidspunkt, da uarbejdsdygtigheden indtraadte, var arbejdstager i den i forordningens artikel 1, litra a), anfoerte forstand.«

b) Rubrik B (Danmark) aendres saaledes:

i) Punkt 7 affattes saaledes:

»7. Forordningens artikel 46a, stk. 3, litra d), og artikel 46c, stk. 1 og 3, og gennemfoerelsesforordningens artikel 7, stk. 1, finder ikke anvendelse paa pensioner, der fastsaettes efter dansk lovgivning.«

ii) Punkt 9 affattes saaledes:

»9. Saafremt en person, der oppebaerer en dansk alderspension eller eventuelt foertidspension, ligeledes har ret til en efterladtepension fra en anden medlemsstat, anses disse pensioner ved anvendelsen af dansk lovgivning for at vaere ydelser af samme art i den i forordningens artikel 46a, stk. 1, omhandlede forstand, forudsat at den paagaeldende, hvis forsikrings- eller bopaelsperioder danner grundlag for beregningen af efterladtepensioner, har tilbagelagt bopaelsperioder i Danmark.«

c) I rubrik D (Spanien) indsaettes foelgende punkter:

»3. En arbejdstager eller selvstaendig erhvervsdrivende, som ikke laengere er forsikret i henhold til spansk lovgivning, anses ved anvendelse af bestemmelserne i forordningens afsnit III, kapitel 3, for at vaere forsikret paa tidspunktet for forsikringsbegivenhedens indtraeden, saafremt han paa dette tidspunkt er forsikret i henhold til en anden medlemsstats lovgivning, eller, hvis dette ikke er tilfaeldet, saafremt han kan goere krav paa en ydelse efter en anden medlemsstats lovgivning for samme forsikringsbegivenhed. Denne betingelse anses dog for opfyldt i det i artikel 48, stk. 1, omhandlede tilfaelde.

4. a) Ved anvendelse af forordningens artikel 47 beregnes den spanske teoretiske ydelse paa grundlag af den forsikredes faktiske bidragsbasis i aarene umiddelbart forud for indbetalingen af det sidste bidrag til den spanske sociale sikring.

b) Det saaledes fastsatte pensionsbeloeb forhoejes og reguleres for hvert af de efterfoelgende aar indtil aaret forud for forsikringsbegivenhedens indtraeden, paa samme maade som andre pensioner af samme art.«

d) I rubrik E (Frankrig) indsaettes foelgende punkt:

»8. En arbejdstager, som ikke laengere er omfattet af fransk lovgivning om forsikring for efterlevende aegtefaelle i den almindelige franske sociale sikringsordning eller ordningen for beskaeftigede i landbruget, anses ved anvendelse af bestemmelserne i forordningens afsnit III, kapitel 3, for at have status som forsikret i henhold til denne lovgivning paa tidspunktet for forsikringsbegivenhedens indtraeden, saafremt han paa dette tidspunkt er forsikret som arbejdstager i henhold til lovgivningen i en anden medlemsstat, eller, hvis dette ikke er tilfaeldet, saafremt han kan goere krav paa en efterladteydelse i henhold til lovgivningen for arbejdstagere i en anden medlemsstat. Denne betingelse anses dog for opfyldt i det i artikel 48, stk. 1, omhandlede tilfaelde.«

e) I rubrik F (Graekenland) indsaettes foelgende punkt:

»4. Efter graesk lovgivning er anvendelsen af forordningens artikel 49, stk. 2, betinget af, at den i den naevnte artikel omhandlede omberegning ikke er til ulempe for den paagaeldende.«

f) I rubrik G (Irland) udgaar punkt 4.

g) Rubrik J (Nederlandene) aendres saaledes:

i) Punkt 3 affattes saaledes:

»3. a) En arbejdstager eller selvstaendig erhvervsdrivende, som ikke laengere er omfattet af nederlandsk lovgivning om forsikring for enker og boern, der har mistet begge foraeldre eller en af dem, anses ved anvendelse af bestemmelserne i forordningens afsnit III, kapitel 3, for at vaere forsikret i henhold til denne lovgivning paa tidspunktet for forsikringsbegivenhedens indtraeden, saafremt han paa dette tidspunkt er forsikret mod samme risiko efter lovgivningen i en anden medlemsstat, eller, hvis dette ikke er tilfaeldet, saafremt han kan goere krav paa en efterladteydelse i henhold til en anden medlemsstats lovgivning. Denne betingelse anses dog for opfyldt i det i artikel 48, stk. 1, omhamdlede tilfaelde.

b) Saafremt en enke ved anvendelse af litra a) har ret til enkepension efter nederlandsk lovgivning om almindelig forsikring for enker og boern, der har mistet begge foraeldre eller en af dem, beregnes denne pension i overensstemmelse med forordningens artikel 46, stk. 2.

Ved anvendelse af disse bestemmelser anses ogsaa perioder foer den 1. oktober 1959, i hvilke arbejdstageren eller den selvstaendige erhvervsdrivende efter sit fyldte 15, aar har vaeret bosat paa nederlandsk omraade eller har haft loennet beskaeftigelse i Nederlandene for en arbejdsgiver i naevnte land, mens han var bosat paa en anden medlemsstats omraade, som forsikringsperioder tilbagelagt efter den naevnte nederlandske lovgivning.

c) Perioder, der medregnes i medfoer af litra b), skal dog lades ude af betragtning, naar de falder sammen med forsikringsperioder tilbagelagt efter en anden medlemsstats lovgivning om pensioner eller renter til efterladte.

d) Ved anvendelse af forordningens artikel 46, stk. 2, anses som forsikringsperioder kun forsikringsperioder, der efter det fyldte 15. aar er tilbagelagt efter nederlandsk lovgivning om forsikring for enker og foraeldreloese boern (AWW).«

ii) Punkt 4 affattes saaledes:

»4. a) En arbejdstager eller selvstaendig erhversdrivende, som ikke laengere er forsikret efter lov af 18. februar 1966 om forsikring mod uarbejdsdygtighed (WAO) og/eller efter lov af 11. december 1975 om uarbejdsdygtighed (AAW), anses ved anvendelse af bestemmelserne i forordningens afsnit III, kapitel 3, for endnu at vaere forsikret paa tidspunktet for forsikringsbegivenhedens indtraeden, saafremt han er forsikret mod samme risiko efter lovgivningen i en anden medlemsstat, eller, hvis dette ikke er tilfaeldet, saafremt der for samme forsikringsbegivenhed bestaar ret til en ydelse efter lovgivningen i en anden medlemsstat. Denne sidstnaevnte betingelse anses dog for opfyldt i det i artikel 48, stk. 1, omhandlede tilfaelde.

b) Saafremt den paagaeldende i henhold til litra a) har ret til en nederlandsk ydelse ved invaliditet, fastsaettes denne ydelse efter de i forordningens artikel 46, stk. 2, fastsatte bestemmelser:

i) i henhold til bestemmelserne i ovennaevnte lov af 18. februar 1966 (WAO), saafremt den paagaeldende paa det tidspunkt, hvor uarbejdsdygtigheden indtraadte, som arbejdstager i den i forordningens artikel 1, litra a), omhandlede forstand var forsikret mod denne risiko efter lovgivningen i en anden medlemsstat

ii) i henhold til bestemmelserne i ovennaevnte lov af 11. december 1975 (AAW), saafremt den paagaeldende paa det tidspunkt, hvor uarbejdsdygtigheden indtraadte:

- var forsikret mod denne risiko efter lovgivningen i en anden medlemsstat uden at have status som arbejdstager i den i forordningens artikel 1, litra a), omhandlede forstand, eller

- ikke var forsikret mod denne risiko efter lovgivningen i en anden medlemsstat, men kan goere krav paa ydelser efter lovgivningen i en anden medlemsstat.

Saafremt det ydelsesbeloeb, der beregnes i henhold til nr. i), er lavere end det beloeb, der fremkommer ved anvendelse af nr. ii), udbetales sidstnaevnte ydelsesbeloeb.

c) Ved beregningen af ydelser, der fastsaettes i henhold til ovennaevnte lov af 18. februar 1966 (WAO) eller ovennaevnte lov af 11. december 1975 (AAW), tager de nederlandske institutioner hensyn til:

- de perioder med loennet arbejde og dermed ligestillede perioder, der er tilbagelagt i Nederlandene foer den 1. juli 1967

- de forsikringsperioder, der er tilbagelagt i henhold til ovennaevnte lov af 18. februar 1966 (WAO)

- de forsikringsperioder, der efter det fyldte 15. aar er tilbagelagt i henhold til lov af 11. december 1975 om uarbejdsdygtighed (AAW), saafremt de ikke er sammenfaldende med de forsikringsperioder, der er tilbagelagt i henhold til ovennaevnte lov af 18. februar 1966 (WAO).

d) Ved beregningen af den nederlandske ydelse ved invaliditet i henhold til forordningens artikel 40, stk. 1, tager de nederlandske institutioner ikke det tillaeg i betragtning, som i givet fald tilkendes ydelsesmodtageren i henhold til loven om supplerende ydelser (Toeslagenwet, TW). Retten til dette tillaeg og stoerrelsen heraf beregnes udelukkende paa grundlag af bestemmelserne i loven om supplerende ydelser.«

h) I rubrik L (Det Forenede Kongerige) udgaar punkt 9.

Artikel 3

Forordning (EOEF) nr. 574/72 aendres saaledes:

1) Artikel 7 affattes saaledes:

»Artikel 7

Almindelige regler om gennemfoerelse af bestemmelserne om undgaaelse af dobbeltydelse

1. Naar de ydelser, der kan kraeves udbetalt efter lovgivningen i to eller flere medlemsstater, samtidig vil kunne nedsaettes, stilles i bero eller bortfalde, divideres de ydelsesbeloeb, som ikke udbetales ved en streng anvendelse af de i de beroerte medlemsstaters lovgivning fastsatte bestemmelser om nedsaettelse, midlertidig inddragelse eller bortfald af ydelser, med det antal ydelser, som skal nedsaettes, stilles i bero eller bortfalde.

2. Ved anvendelsen af forordningens artikel 12, stk. 2, 3 og 4, artikel 46a, 46b og 46c, meddeler de kompetente institutioner paa begaering hinanden alle noedvendige oplysninger.«

2) I artikel 15, stk. 1, litra a), aendres udtrykket »forordningens artikel 46, stk. 2, litra c),« til »forordningens artikel 47, stk. 1, litra a)«.

3) Overskriften til artikel 35 affattes saaledes:

»Begaering om ydelser ved invaliditet i tilfaelde, hvor arbejdstageren eller den selvstaendige erhvervsdrivende udelukkende har vaeret omfattet af de i bilag IV, afsnit A, til forordningen anfoerte lovgivninger, samt i det i forordningens artikel 40, stk. 2, omhandlede tilfaelde«.

4) Overskriften til artikel 39 affattes saaledes:

»Behandling af begaeringer om ydelser ved invaliditet i tilfaelde, hvor arbejdstageren eller den selvstaendige erhvervsdrivende udelukkende har vaeret omfattet af de i bilag IV, afsnit A, til forordningen anfoerte lovgivninger«.

5) Artikel 46 affattes saaledes:

»Artikel 46

Ydelser, der svarer til forsikringsperioder i henhold til en frivillig eller frivillig fortsat ordning, og som ikke skal medregnes i henhold til gennemfoerelsesforordningens artikel 15, stk. 1, litra b),

Ved beregningen af ydelsens teoretiske og faktiske beloeb efter forordningens artikel 46, stk. 2, litra a) og b), finder reglerne i gennemfoerelsesforordningens artikel 15, stk. 1, litra b), c) og d), anvendelse.

Det faktiske beloeb, der er beregnet i henhold til forordningens artikel 46, stk. 2, forhoejes med det beloeb, der svarer til forsikringsperioderne i henhold til en frivillig eller frivillig fortsat ordning, som ikke er blevet medregnet i henhold til gennemfoerelsesforordningens artikel 15, stk. 1, litra b). Dette tillaeg beregnes ifoelge bestemmelserne i den medlemsstats lovgivning, hvorefter forsikringsperioderne for en frivillig eller frivillig fortsat ordning er tilbagelagt.

Den i forordningens artikel 46, stk. 3, omhandlede sammenligning foretages under hensyntagen til det naevnte tillaeg.«

6) Artikel 47 affattes saaledes:

»Artikel 47

Beregning af de ydelsesbeloeb, der svarer til forsikringsperioder tilbagelagt efter en frivillig eller frivillig fortsat ordning

Institutionen i hver medlemsstat beregner i henhold til den for denne institution gaeldende lovgivning det beloeb, der svarer til forsikringsperioder tilbagelagt efter en frivillig eller frivillig fortsat ordning, som i henhold til forordningens artikel 46a, stk. 3, litra c), ikke er undergivet reglerne om nedsaettelse, midlertidig inddragelse eller bortfald af ydelser i en anden medlemsstat.«

7) Artikel 48, stk. 1, affattes saaledes:

»1. De endelige afgoerelser, der er truffet af de enkelte beroerte institutioner, meddeles til den behandlende institution. Hver af disse afgoerelser skal angive den i den paagaeldende lovgivning fastsatte klageadgang samt fristerne for klage. Efter modtagelsen af alle disse afgoerelser underretter den behandlende institution ansoegeren herom paa hans eget sprog ved en sammenfattende meddelelse, ledsaget af de naevnte afgoerelser. Klagefristerne loeber foerst fra tidspunktet for ansoegerens modtagelse af den sammenfattende meddelelse.«

8) Artikel 49 affattes saaledes:

»Artikel 49

Fornyet beregning af ydelser

1. Ved anvendelsen af forordningens artikel 43, stk. 3 og 4, artikel 49, stk. 2 og 3, samt artikel 51, stk. 2, finder gennemfoerelsesforordningens artikel 45 tilsvarende anvendelse.

2. I tilfaelde af, at ydelsen nyberegnes, bortfalder eller stilles i bero, underretter den institution, som har truffet afgoerelse herom, straks den paagaeldende samt hver af de institutioner, hvorfra den paagaeldende har ret til ydelser, eventuelt gennem den behandlende institution. Afgoerelsen skal angive den i den paagaeldende lovgivning fastsatte klageadgang samt fristerne for klage. Disse frister begynder foerst at loebe fra den paagaeldendes modtagelse af afgoerelsen.«

9) Artikel 107, stk. 1, affattes saaledes:

»1. Ved anvendelse af foelgende bestemmelser:

a) Forordningens artikel 12, stk. 2, 3 og 4, artikel 19, stk. 1, litra b), sidste punktum, artikel 22, stk. 1, nr. ii), sidste punktum, artikel 25, stk. 1, litra b), naestsidste punktum, artikel 41, stk. 1, litra c) og d), artikel 46, stk. 4, artikel 46a, stk. 3, artikel 50, artikel 52, litra b), sidste punktum, artikel 55, stk. 1, nr. ii), sidste punktum, artikel 70, stk. 1, foerste afsnit, og artikel 71, stk. 1, litra b), nr. ii) naestsidste punktum

b) gennemfoerelsesforordningens artikel 34, stk. 1, og artikel 120, stk. 2,

sker omregningen til en given national valuta af beloeb udtrykt i en anden national valuta til den kurs, der i loebet af den i stk. 2 fastlagte referenceperiode beregnes af Kommissionen paa grundlag af det maanedlige gennemsnit af de valutakurser, som for vedkommende valutaer meddeles Kommissionen med henblik paa anvendelsen af Det Europaeiske Monetaere System.«

Artikel 4

Denne forordning traeder i kraft den foerste dag i den maaned, der foelger efter offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Luxembourg, den 30. april 1992.

Paa Raadets vegne José da SILVA PENEDA Formand

(1) EFT nr. C 206 af 11. 8. 1989, s. 2

(2) EFT nr. C 291 af 20. 11. 1989, s. 120.

(3) EFT nr. C 56 af 7. 3. 1990, s. 63.

(4) EFT nr. L 149 af 5. 7. 1971, s. 2

(5) EFT nr. L 74 af 27. 3. 1972, s. 1.

(6) EFT nr. L 230 af 22. 8. 1983, s. 6.

(7) Se side 28 i denne Tidende.