Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31986R2281

    Kommissionens forordning (EØF) nr. 2281/86 af 22. juli 1986 om ændring af forordning (EØF) nr. 1908/84 om fastsættelse af referencemetoderne til bestemmelse af kvaliteten af korn

    EFT L 200 af 23.7.1986, p. 7–12 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/06/2000

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1986/2281/oj

    31986R2281

    Kommissionens forordning (EØF) nr. 2281/86 af 22. juli 1986 om ændring af forordning (EØF) nr. 1908/84 om fastsættelse af referencemetoderne til bestemmelse af kvaliteten af korn

    EF-Tidende nr. L 200 af 23/07/1986 s. 0007 - 0012
    den finske specialudgave: kapitel 3 bind 21 s. 0152
    den svenske specialudgave: kapitel 3 bind 21 s. 0152


    *****

    KOMMISSIONENS FORORDNING (EOEF) Nr. 2281/86

    af 22. juli 1986

    om aendring af forordning (EOEF) nr. 1908/84 om fastsaettelse af referencemetoderne til bestemmelse af kvaliteten af korn

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE

    FAELLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab,

    under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 2727/75 af 29. oktober 1975 om den faelles markedsordning for korn (1), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 1579/86 (2), saerlig artikel 7 og 8,

    under henvnisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 2731/75 af 29. oktober 1975 om fastsaettelse af standardkvalitet for bloed hvede, rug, byg, majs, sorghum og haard hvede (3), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 1580/86 (4), saerlig artikel 6, og

    ud fra foelgende betragtninger:

    I overensstemmelse med de nye retningslinjer for korn defineres de tekniske kriterier for bloed hvede i artikel 1 i forordning (EOEF) nr. 2731/75; metoderne for fastlaeggelsen af disse kriterier boer derfor fastsaettes;

    procenten af jern i jernammoniumcitraten, der anvendes som reagens ved bestemmelse af tannin i sorghum ifoelge referencemetoden til bestemmelse af tannin i sorghum i bilag III til Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1908/84 (5), aendret ved forordning (EOEF) nr. 2159/84 (6), er for hoej; derfor boer affattelsen af punkt 4.4 i naevnte bilag aendres, saaledes at analyserne kan gennemfoeres paa korrekte betingelser;

    forordning (EOEF) nr. 1908/84 boer foelgelig aendres;

    de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomiteen for Korn -

    UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    I forordning (EOEF) nr. 1908/84 foretages foelgende aendringer:

    1. Artikel 1 affattes saaledes:

    »Artikel 1

    Ved bestemmelse af kvaliteten af korn, som tilbydes til intervention efter artikel 7 og 8 i forordning (EOEF) nr. 2727/75, og med henblik paa anvendelse af artikel 6 i forordning (EOEF) nr. 2731/75:

    - er referencemetoden til bestemmelse af bestanddele, som ikke er mangelfrit basiskorn, anfoert i bilag I;

    - er referencemetoden til bestemmelse af vandindholdet anfoert i bilag II;

    - er referencemetoden til bestemmelse af tannin i sorghum anfoert i bilag III;

    - er referencemetoden til bestemmelse af den ikke-klaebrige og maskinbearbejdelige karakter af dej af bloed hvede anfoert i bilag IV;

    - er referencemetoden til bestemmelse af proteinindholdet i formalet bloed hvede den metode, der er anerkendt af International Association for Cereal Chemistry (ICC), hvis normer er fastsat under foelgende nummer: nr. 105: metode til bestemmelse af proteinindholdet af korn og kornprodukter;

    medlemsstaterne kan dog anvende en hvilken som helst anden metode; i saa fald skal de over for Kommissionen i forvejen godtgoere, at ICC godkender de ved denne anden metode opnaaede resultater som ligestillede;

    - er referencemetoden til bestemmelse af Zeleny-tallet for formalet bloed hvede den metode, der er anerkendt af International Association for Cereal Chemistry (ICC), hvis normer er fastsat under foelgende nummer: nr. 118: tilberedning, paa grundlag af proever af hvede, af analysemel til sedimentationstest, og nr. 116: sedimentationstest (Zeleny-test) til bestemmelse af bageegnetheden;

    - er referencemetoden til bestemmelser af Hagberg faldtal for formalet bloed hvede den metode, der er anerkendt af International Association for Cereal Chemistry (ICC), hvis normer er fastsat under foelgende nummer: nr. 107: bestemmelse af faldtallet (Hagberg-Pertenmetoden) for maaling af alfa-amylaseaktiviteten i korn og mel.«

    2. Punkt 4.4 i bilag III affattes saaledes:

    »4.4. Jern (III) ammoniumcitrat, 17-20 % jern, oploesning 3,5 g/l. Fremstilles 24 timer foer brugen.

    Eftersom citratets jernindhold har indflydelse paa resultaterne, skal det overholdes ubetinget.«

    3. Bilag IV indsaettes som anfoert i bilaget til denne forordning.

    Artikel 2

    Denne forordning traeder i kraft paa dagen for offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

    Den anvendes fra den 1. juli 1986.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfaerdiget i Bruxelles, den 22. juli 1986.

    Paa Kommissionens vegne

    Frans ANDRIESSEN

    Naestformand

    (1) EFT nr. L 281 af 1. 11. 1975, s. 1.

    (2) EFT nr. L 139 af 24. 5. 1986, s. 29.

    (3) EFT nr. L 281 af 1. 11. 1975, s. 22.

    (4) EFT nr. L 139 af 24. 5. 1986, s. 34.

    (5) EFT nr. L 178 af 5. 7. 1984, s. 22.

    (6) EFT nr. L 197 af 27. 7. 1984, s. 18.

    BILAG

    »BILAG IV

    METODE TIL BESTEMMELSE AF MINIMUMSKVALITETEN FOR BLOED HVEDE, DER SKAL ANVENDES TIL BROEDFREMSTILLING

    1. NAVN

    Metode til proevebagning af hvedemel.

    2. ANVENDELSESOMRAADE

    Metoden kan anvendes paa hvedemel, som er fremstillet paa en laboratoriemoelle, til fremstilling af gaerbroed, se 10.3.

    3. PRINCIP

    I en naermere angivet aeltemaskine fremstilles en dej af mel, vand, gaer, salt og sukker. Efter afvejning og rundvirkning hviler dejstykkerne i 30 minutter; de rundvirkes saa anden gang, anbringes paa bageplader, raskes en bestemt tid og bages. Dejbeskaffenheden bedoemmes, og de faerdige broeds volumen og hoejde maales.

    4. INGREDIENSER

    4.1. Gaer

    Engedura aktiv toergaer (Gist-Brocades NV, Yeast Division) eller toergaer med tilsvarende egenskaber.

    4.2 Vand

    Ledningsvand.

    4.3. Sukker-salt-ascorbinsyreoploesning

    Oploes 30,0 ± 0,5 g natriumchlorid (handelskvalitet), 30,0 ± 0,5 g sukker (handelskvalitet) og 0,040 ± 0,001 g ascorbinsyre i 800 ± 5 g vand. Oploesningen fremstilles frisk hver dag.

    4.4. Sukkeroploesning

    Oploes 5 ± 0,1 sukker (handelskvalitet) i 95 ± 1 g vand. Oploesningen fremstilles frisk hver dag.

    4.5. Enzymaktivt maltmel

    Handelskvalitet.

    5. UDSTYR OG APPARATUR

    5.1. Proevebageri

    hvor temperaturen kan holdes mellem 22 og 25 °C.

    5.2. Koeleskab

    som kan holde en temperatur paa 4 ± 2 °C.

    5.3. Vaegt

    Maksimal belastning 2 kg, noejagtighed 2 g.

    5.4. Vaegt

    Maksimal belastning 0,5 kg, noejagtighed 0,1 g.

    5.5. Analysevaegt

    Noejagtighed 0,1 × 10-3 g.

    5.6. AEltemaskine

    Stephen UMTA 10 med aeltearm model »Detmold« (A. Stephan Soehne GmbH) eller tilsvarende maskine med samme egenskaber.

    5.7. Raskeskab

    som kan holde en temperatur paa 30 ± 1 °C. 5.8. AAbne plastkasser

    fremstillet af polymethylmethacrylat (Plexiglas, Perspex). Indvendige maal 25 ; 25 cm, hoejde 15 cm, godstykkelse 0,50 ± 0,05 cm.

    5.9. Kvadratiske plastplader

    fremstillet af polymethylmethacrylat (Plexiglas, Perspex). Mindst 30 ; 30 cm, tykkelse 0,50 ± 0,05 cm.

    5.10. Rundvirker

    Brabender Kugelhomogeniseur (Brabender OHG) eller tilsvarende maskine med samme egenskaber.

    6. PROEVEUDTAGNING

    Efter ICC-standard nr. 101.

    7. FREMGANGSMAADE

    7.1. Bestemmelse af vandbindingsevne

    Vandbindingsevnen bestemmes efter ICC-standard nr. 115 (se dog 10.1).

    7.2. Bestemmelse af tilsaetning af maltmel

    Bestem melets faldtal efter ISO 3093-1974. Hvis faldtallet er hoejere end 250, bestemmes da ud fra en raekke blandinger af mel med stigende maengder maltmel den maengde maltmel, som kraeves for at faa et faldtal paa 200-250 (4.5).

    Hvis faldtallet er under 250, skal maltmel ikke tilsaette.

    7.3. Reaktivering af toergaer

    Opvarm sukkeroploesning (4.4) til 35 ± 1 °C. Haeld en vaegtdel toergaer i fire dele af den tempererede sukkeroploesning. Der omroeres ikke. Om noedvendigt roteres glasset, saa al gaeren befugtes.

    Henstand i 10 ± 1 minut hvorefter der omroeres, indtil der faas en homogen suspension, som skal anvendes inden for de naeste 10 minutter.

    7.4. Temperering af mel og dejvaeske

    Temperaturen af mel og vand skal vaere saadan, at dejens temperatur umiddelbart efter aeltningen er 27 ± 1 °C.

    7.5. Dejsammensaetning

    Afvej med en en noejagtighed paa 2 g 10 y/3 g mel »as is« svarende til 1 kg med 14 % vandindhold, hvor melmaengden y er den melmaengde, der er anvendt i farinografundersoegelsen (ICC standard nr. 115, punkt 9.1).

    Afvej med en noejagtighed paa 0,2 g den maengde maltmel, som er noedvendig for at bringe faldtallet inden for omraadet 200 - 250 (7.2).

    Afvej 430 ± 5 g sukker-salt-ascorbinsyreoploesning (4.3) og tilsaet vand til en samlet masse paa (x-9) ; 10y/3 g (se 10.02), hvor x er den maengde vand, der er anvendt i farinografundersoegelsen (ICC-standard nr. 115, punkt 9.1).

    Den totale masse af vaesken (normalt mellem 450 og 650 g) skal afvejes med en relativ noejagtighed paa 1,5 g.

    Afvej 90 ± 1 g gaersuspension (7.3).

    Noter den samlede masse af dejen (P), som er summen af masserne af mel, sukker-salt-ascorbinsyreoploesning plus vand, gaersuspension og maltmel.

    7.6. AEltning

    Foerst tempereres aeltekedlen (5.6) ved hjaelp af lunkent vand til 27 ± 1 °C. Haeld saa de flydende ingredienser i maskinen, dernaest maltmelet og melet.

    Start aeltemaskinen (hastighed 1, 1 400 omdr./min.) og lad den koere i 60 sekunder. 20 sekunder efter aeltningens start drejes skraberen, som sidder i laaget af aeltekedlen, to omgange.

    Maal dejens temperatur. Hvis den ligger uden for intervallet 26-28 °C, kasseres dejen, og en ny aeltes, efter at ingrediensernes temperatur er justeret. Bedoem dejens beskaffenhed og karakteriser den ved et af foelgende udtryk:

    - ikke-klaebrig og maskinbearbejdelig,

    - klaebrig og ikke-maskinbearbejdelig. For at kunne bedoemmes som »ikke-klaebrig og maskinbearbejdelig« umiddelbart efter aeltningen skal dejen danne en sammenhaengende masse, som knap nok haenger i aeltekedlens sider og aeltearm. Dejen skal kunne samles og fjernes fra aeltekedlen med haanden paa én gang og uden vaesentlige tab.

    7.7. Afvejning og rundvirkning

    Afvej med en relativ noejagtighed paa 2 g tre dejstykker med massen:

    p = 0,25 ; P

    hvor

    p = massen af det afvejede stykke dej,

    P = samlet masse af dejen.

    Rundvirk straks dejstykkerne i 15 sekunder i rundvirkeren (5.10) og anbring dem paa plastpladerne (5.9). Daek dem med de omvendte plastkasser (5.8) og anbring dem i raskeskab (5.7) i 30 ± 2 minutter. Der maa ikke drysses med mel.

    7.8. Formning

    Bring dejstykkerne paa plastpladerne, stadigvaek daekket af de omvendte plastkasser, hen til rundvirkeren (5.10) og giv igen hvert dejstykke en rundvirkning paa 15 sekunder.

    Plastkassen, der daekker en dej, maa foerst fjernes umiddelbart inden rundvikningen. Bedoem dejens beskaffenhed og karakteriser den ved at af foelgende udtryk:

    - ikke-klaebrig og maskinbearbejdelig.

    - klaebrig og ikke-maskinbearbejdelig.

    For at kunne bedoemmes som »ikke-klaebrig og maskinbearbejdelig« maa dejen kun i ringe grad eller slet ikke haefte til siderne i rundvirkerens kammer, saa den mens maskinen arbejder, frit kan rotere om sig selv og danne en kugle. Efter rundvirkningen maa dejen ikke klaebe til siderne i rundvirkerens kammer, naar laaget tages af, eller kammeret svinges op.

    7.9.

    7.10.

    8.

    9. PROEVNINGSRAPPORT

    Proevningsrapporten skal indeholde oplysning om:

    - dejbeskaffenhed efter aeltning,

    - dejbeskaffenhed ved formning (anden rundvirkning),

    - faldtal af melet uden tilsaetning af maltmel,

    - afvigelser fra det normale,

    Den skal endvidere oplyse:

    - hvilken metode, der er brugt,

    - alle data, noedvendige for at identificere proeven.

    10. BEMAERKNINGER

    10.1. Den engelske udgave af ICC-standard nr. 115 er den originale tekst. De franske og tyske udgaver svarer ikke til denne originaltekst, hvorfor de ikke maa bruges.

    10.2. Formlen til beregning af maengden af dejvaeske er baseret paa foelgende:

    Tilsaetning af x ml vand til en melmaengde, der svarer til 300 g mel med 14 % vandindhold, giver den oenskede dejkonsistens. Da der bruges 1 kg mel (14 % vandindhold), og x refererer til 300 g mel, skal der til bagetesten bruges x g vand divideret med 300 ganget med 1 000, derfor 10 x/3 g.

    De 430 g sukker-salt-ascorbinsyreoploesning indeholder 15 g salt og 15 g sukker. De 430 g oploesning indgaar i dejvaesken. Hivis man altsaa vil tilsaette 10 x/3 g vand til dejen, maa der tilsaettes (10 x/3 + 30)g dejvaeske bestaaende af 430 g sukker-salt-ascorbinsyreoploesning og noget ekstra vand. Skoent noget af det vand, der tilsaettes sammen med gaersuspensionen, er absorberet af gaercellerne, indeholder suspensionen ogsaa frit vand. Det skoennes, at 90 g gaeruspension indeholder 60 g frit vand. Maengden af dejvaeske maa korrigeres for disse 60 g, saa der maa tilsaettes (10 x/3 + 30) - 60 g vand. Dette kan reduceres som foelger:

    (10 x /3 + 30) - 60 = 10 x /3 - 30 = (x /3 - 3) ; 10 = (x - 9) ; 10/3 hvilket svarer til formlen i 7.5.

    Hvis f.eks. vandtilsaetningen i farinografundersoegelsen bestemmes til 165 ml, indsaettes denne vaerdi i formlen, hvorefter

    (165 - 9) ; 10/3 = 156 ; 10/3 = 520 g.

    10.3. Denne metode er ikke direkte anvendelig paa hvede. Fremgangsmaaden, som maa anvendes for at kunne karakterisere en hvedes bageegenskab, er foelgende:

    Rens hvedeproeven og bestem vandindholdet i den rensede hvede. Undlad at konditionere hveden, hvis vandindholdet ligger inden for omraadet 15 til 16 %. I andre tilfaelde reguleres hvedens vandindhold til 15,5 % ± 0,5 % mindst tre timer foer formalingen.

    Heraf fremstilles melet, idet man anvender en laboratiemoelle Buhler MLU 202 eller en Brabender Quadrumat Senior eller et apparat med samme karakteristika. Vaelg en saadan fremgangsmaade ved formalingen, at der fremstilles et mel med en udmalingsgrad paa mindst 72 % og med et askeindhold mellem 0,50 % og 0,60 % paa toerstofbasis. Bestem askeindholdet i melet i henhold til bilaget til Kommissionens forordning nr. 162/67/EOEF (EFT nr. 128 af 27. 6. 1967, s. 2574/67) og vandindholdet i henhold til bilag II til Raadets forordning (EOEF) nr. 2731/75 (EFT nr. L 281 af 1. 11. 1975, s. 22). Beregn udmalingsgraden efter foelgende ligning:

    1.2.3.4 // // E = // (100 - f) F (100 - w) W // ; 100 %

    hvori:

    1.2 // E // = udmalingsgrad, // f // = melets vandindhold, // w // = hvedens vandindhold, // F // = fremstillet melmaengde med vandinhdhold f, // W // = formalet hvedemaengde med vandindhold w.

    Bemaerk: Naermere oplysning om ingredienser og apparater fremgaar af dokument 77/300 af 31. marts 1977 publiceret af Instituut voor Graan, Meel en Brood, TNO - Postbus 15, Wageningen, Nederland.«

    Top