31985R0568

*****

KOMMISSIONENS FORORDNING (EOEF) Nr. 568/85

af 4. marts 1985

om tiende aendring af forordning (EOEF) nr. 2730/79 om faelles gennemfoerelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for landbrugsprodukter

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 2727/75 af 29. oktober 1975 om den faelles markedsordning for korn (1), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 1018/84 (2), saerlig artikel 16, stk. 6, samt de tilsvarende bestemmelser i de oevrige forordninger om faelles markedsordning for landbrugsprodukter;

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 2746/75 af 29. oktober 1975 om almindelige regler for ydelse af eksportrestitutioner for korn og om kriterierne for restitutionsbeloebets fastsaettelse (3), saerlig artikel 8, stk. 2, andet afsnit, og stk. 3, samt de tilsvarende bestemmelser i de oevrige forordninger om almindelige regler for ydelse af eksportrestitutioner for landbrugsprodukter, og

ud fra foelgende betragtninger:

Ifoelge artikel 6 i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 2730/79 (4), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 519/83 (5), skal visse oplysninger anfoeres i det kontrolregister, der er fastsat for den forenklede procedure, der er indfoert ved samme artikel, senest den foerste arbejdsdag efter ombordtagningen af provianten; dette krav kan ikke altid opfyldes, naar ombordtagningen sker i en anden medlemsstat end udfoerselsmedlemsstaten; det boer derfor fastsaettes, at disse oplysninger skal anfoeres i registret senest den foerste arbejdsdag efter den dag, hvor firmaet skal vaere underrettet om, at produkterne var blevet taget om bord;

det forekommer nyttigt i artikel 10 i forordning (EOEF) nr. 2730/79 at anfoere, at beviset for indfoersel i et tredjeland kan kraeves fremlagt ved en udbetaling af saavel den differentierede restitution som den udifferentierede restitution;

erfaringerne har vist, at det er hensigtsmaessigt at fastsaette en procedure, der goer det muligt at placere produkter under den toldordning, der er fastsat i afsnit IV, afdeling 1, i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 223/77 af 22. december 1976 om gennemfoerelsesbestemmelser vedroerende faellesskabsforsendelse om regler om forenkling af denne (6), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 1499/82 (7), paa et andet toldsted end det, hvor udfoerselsformaliteterne er gennemfoert;

eksportoererne kan i visse tilfaelde og paa visse betingelser ved levering af proviant til bore- eller produktionsplatforme fritages for at fremlaegge leveringsbevis; det bevis der laegges til grund i disse tilfaelde, er udfoeselsangivelsen i betragtning af karakteren af saadan handel boer leveringerne laegges til grund i disse tilfaelde;

det boer praeciseres, at med henblik paa ydelse af en differentieret restitution skal indfoerslen til tredjelandet finde sted inden for de frister, der er fastsat for fremlaeggelse af beviserne for saadan indfoersel; for udfoersel, der har fundet sted inden ikrafttraedelsen af denne forordning, boer der ogsaa vaere mulighed for at forlaenge fristen, naar den paagaeldende eksportoer har gjort, hvad han kan for at opfylde den;

paa baggrund af det oekonomiske formaal med eksportrestitutionerne og med henblik paa, at der kun fremlaegges bevis paa indfoersel til bestemmelsestredjelandet, boer det udtrykkeligt anfoeres i forordningen, at de produkter, der skal indfoeres til tredjelande, skal vaere de samme som dem, der er udfoert fra Faellesskabet; det boer foelgelig fastsaettes, at medlemsstaternes myndigheder skal kunne kraeve, at det godtgoeres, at produkterne faktisk baade er indfoert til og bragt paa markedet i det indfoerende tredjeland i uforarbejdet stand; forarbejdes et produkt imidlertid i det indfoerende tredjeland, inden det overgaar til frit forbrug anses det som indfoert i uforandret stand, naar det godtgoeres, at forarbejdningen har fundet sted i det tredjeland, hvori alle produkter, som denne forarbejdning resulterer i, er overgaaet til frit forbrug;

visse dokumenter, der ikke er anfoert i artikel 20 i forordning (EOEF) nr. 2730/79, kan tjene som bevis for, at produkterne er overgaaet til frit forbrug i et tredjeland; andre dokumenter, som allerede er anfoert i naevnte bestemmelse, boer vaere en attestering af mere end den blotte losning af produkterne i tredjelandet; naevnte bestemmelse boer derfor aendres i saa henseende;

det er hensigtsmaessigt at klarlaegge konsekvenserne af en obligatorisk destination, naar der kun gaelder en restitutionssats for samtlige destinationer paa dagen for forudfastsaettelsen af restitutionen;

det er rimeligt at fastsaette, at med hensyn til regnskabsafslutning for en forskudsbetaling kan en udfoersel erstattes af en tilsvarende udfoersel paa visse betingelser, som det allerede er tilfaeldet med eksportlicenser og forudfastsaettelse af restitutionen;

beviser svarende til kontroleksemplaret kan fremlaegges, saafremt formaalet med dette eksemplar er at attestere, at de paagaeldende produkter har forladt Faellesskabets geografiske omraade; det er formaalstjenligt ogsaa at fastsaette tilsvarende beviser i andre tilfaelde;

de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse er med udtalelse fra de paagaeldende forvaltningskomiteer -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EOEF) nr. 2730/79 foretages foelgende aendringer:

1. I artikel 6:

- affattes stk. 4, andet afsnit, saaledes:

»De i foregaaende afsnit omhandlede angivelser skal anfoeres i registeret senest den foerste arbejdsdag efter ombordtagningen. Sker ombordtagningen i en anden medlemsstat, skal naevnte angivelser anfoeres i registret senest den foerste arbejdsdag efter, at eksportoeren skal vaere underrettet om, at produkterne er taget ombord«.

- indsaettes som stk.

»5. Medlemsstaterne kan bestemme, at registeret kan erstattes af de dokumenter, der benyttes i forbindelse med hver levering, og paa toldmyndighederne har attesteret datoen for ombordtagningen«.

2. Artikel 10, stk. 1, affattes saaledes:

»1. Udover at produktet skal have forladt Faellesskabets geografiske omraade, er udbetalingen af restitutionen, uanset om den er differentieret eller udifferentieret betinget af, at produktet, medmindre det er gaaet til grunde under transporten som foelge af force majeure, er indfoert til et tredjeland og i givet fald til et bestemt tredjeland inden de i artikel 31 fastsatte frister,

a) naar der er alvorlig tvivl om produktets faktiske destination, eller

b) naar produktet kan taenkes genindfoert til Faellesskabet som foelge af forskellen mellem den restitution, der gaelder for det udfoerte produkt, og den importafgift, som gaelder for et identisk produkt den dag, hvor toldbehandlingen med henblik paa udfoersel afsluttes.

I de i foerste afsnit omhandlede tilfaelde anvendes artikel 20, stk. 2 til 6.

Medlemsstaternes kompetente organer kan endvidere kraeve, at der fremlaegges yderligere bevismateriale til godtgoerelse over for de kompetente myndigheder af, at produktet faktisk er bragt paa markedet i det indfoerende tredjeland i uforarbejdet stand«.

3. Artikel 12 affattes saaledes:

»Artikel 12

1. Hvis produktet i den medlemsstat, hvor udfoerselsformaliteterne er gennemfoert, placeres under den ordning i afsnit IV, afdeling 1, i forordning (EOEF) nr. 223/77 omhandlede ordning med henblik paa transport til en bestemmelsesstation uden for Faellesskabets omraade eller levering til en modtager uden for Faellesskabets omraade, er udbetalingen af restitutionen ikke betinget af, at det i artikel 11 omhandlede bevismateriale fremlaegges.

2. For saa vidt angaar anvendelsen af stk. 1 skal det ansvarlige toldsted soerge for, at det dokument, som udstedes med henblik paa udbetaling af restitution, paafoeres foelgende paategning:

»Udfoert fra Faellesskabets omraade i henhold til ordning for den forenklede procedure for faellesskabsforsendelse med jernbane eller i store containere«.

3. Det toldsted, hvor toldformaliteterne for placering af produkterne under den i stk. 1 naevnte ordning gennemfoeres, maa ikke tillade, at fragtkontrakten aendres paa den saadan maade, at transporten afsluttes inden for Faellesskabet, medmindre det godtgoeres, at: - restitutionen er blevet tilbagebetalt i tilfaelde, hvor den allerede er blevet udbetalt, eller

- de paagaeldende tjenester har truffet alle forholdsregler for at sikre, at restitutionen ikke kommer til udbetaling.

Er restitutionen imidlertid blevet udbetalt i medfoer af stk. 1, og har produktet ikke forladt Faellesskabets geografiske omraade inden for de fastsatte frister, underretter det ansvarlige toldsted den restitutionsudbetalende myndighed herom og sender den straks alle relevante oplysninger. I dette tilfaelde anses restitutionen for at vaere uberettiget udbetalt.

4. Saafremt et produkt, der i en medlemsstat er toldbehandlet med henblik paa udfoersel, og som forsendes i henhold til proceduren for ekstern faellesskabsforsendelse, i en anden medlemsstat placeres under den i afsnit IV, afdeling 1, i forordning (EOEF) nr. 223/77 omhandlede ordning med henblik paa transport til en bestemmelsesstation uden for Faellesskabets omraade eller levering til en modtager uden for Faellesskabets geografiske omraade, foretages der paa det toldsted, hvor den ved overgangen til ovennaevnte ordning foreskrevne toldbehandling finder sted, en paategning i rubrikken »kontrol med anvendelse og/eller bestemmelse« i det i artikel 11 omhandlede kontroleksemplar, idet denne rubrikkens foerste fire linjer udstreges, og der under »bemaerkninger« anfoeres en af foelgende angivelser:

»Udfoert fra Faellesskabets geografiske omraade i henhold til ordningen for den forenklede procedure for faellesskabsforsendelse med jernbane/store containere.

- Transportdokument: type:

nummer:

- Dato for overtagelse ved jernbane eller ved det paagaeldende transportfirma: ".

»Verlassen des geographischen Gebietes der Gemeinschaft im Rahmen des vereinfachten gemeinschaftlichen Versandverfahrens mit der Eisenbahn oder in Grossbehaeltern.

- Befoerderungspapier: Art:

Nummer:

- Zeitpunkt der Annahme zur Befoerderung durch die Eisenbahnverwaltung oder das betreffende Befoerderungsunternehmen:

".

»Éxodos apó to geografikó édafos tis Koinótitas ypó to aplopoiiméno kathestós tis koinotikís diametakómisis me sidiródromo í megála emporevmatokivótia.

- Éngrafo metaforás: týpos:

arith.:

- Imerominía apodochís gia metaforá apó ti sidirodromikí archí í tin endiaferómeni etaireía metaforás: ".

»Departure from the geographical territory of the Community under the simplified Community transit procedure for carriage by rail or large containers.

- Transport document: type:

number:

- Date of acceptance for carriage by the railway authorities or the transport undertaking concerned: ".

»Sortie du territoire géographique de la Communauté sous le régime du transit communautaire simplifié par fer ou par grands conteneurs.

- Document de transport: espèce:

numéro:

- Date d'acceptation pour le transport par l'administration des chemins de fer ou par l'entreprise de transports concernée:

".

»Uscita dal territorio geografico della Comunità in regime di transito comunitario semplificato per ferrovia o grandi contenitori.

- Documento di trasporto: tipo:

numero:

- Data di accettazione per il trasporto da parte delle ferrovie o dell'impresa di trasporto interessata: ".

»Heeft het geografisch grondgebied van de Gemeenschap verlaten onder de regeling vereenvoudigd communautair douanevervoer per spoor of in grote containers.

- Vervoerdocument: type:

nummer:

- Datum van aanneming ten vervoer door de betrokken spoorwegadministratie of de betrokken vervoeronderneming: ".

Ved en aendring i fragtkontrakten, der medfoerer, at transporten sluttes inden for Faellesskabet, finder stk. 3 tilsvarende anvendelse.

4. Artikel 19b, stk. 3, tredje afsnit, foerste punktum, affattes saaledes:

»Uanset stk. 2 kan medlemsstaterne i forbindelse med levering til platforme give eksportoererne dispensation fra at fremlaegge leveringsbeviset, saafremt der er tale om en levering,

- der giver adgang til en restitution paa 2 500 ECU eller derunder pr. eksportoer,

- der efter medlemsstatens opfattelse giver tilstraekkelig sikkerhed for, at varerne naar deres destination,

- for hvilken der fremlaegges transportdokument samt bevis for betaling.«. 5. Artikel 20, stk. 1, affattes saaledes:

»1. Ved differentiering af restitutionssatsen efter destination er udbetalingen af restitutionen ved udfoersel til tredjelande, for saa vidt intet andet er fastsat i artikel 21, betinget af, at produktet er indfoert i uforandret stand til det tredjeland eller et af de tredjelande, for hvilke restitutionen gaelder, inden for de frister, der er fastsat i artikel 31. Et produkt betragtes som indfoert i uforandret stand, naar det ikke er anfoert paa noget dokument, at det har vaeret genstand for forarbejdning.

Dog

- kan der inden for de i foerste afsnit omhandlede frister med det formaal at sikre varens konservering foretages de i artikel 4, stk. 5, i forordning (EOEF) nr. 798/80 anfoerte behandlinger; den i punkt 4 i naevnte stykke omhandlede behandling maa kun foretages, saafremt det til tredjelandet indfoerte produkt ikke henhoerer under en anden position i den faelles toldtarif i restitutionslisten, for hvilken der er fastsat en anden restitutionssats end for det udfoerte produkt

- anses et produkt som indfoert i uforarbejdet stand, ogsaa selv om det er blevet forarbejdet inden indfoerslen, dersom forarbejdningen har fundet sted i det tredjeland, hvortil alle produkter, der er fremkommet ved denne forarbejdning, er blevet importeret«.

6. I artikel 20, stk. 2, og i den rubrik i bilag II, der er forbeholdt toldvaesenets paategning i det tredjeland hvor varen overgaar til frit forbrug, aendres »fri omsaetning« i den danske udgave til »frit forbrug«.

7. Artikel 20, stk. 3, afattes saaledes:

»3. Bevis for disse formaliteters slutning foeres:

a) ved fremlaeggelse af tolddokumentet eller kopi eller fotokopi heraf, hvis overensstemmelse er bekraeftet enten af det organ, som har paategnet originaldokumentet, af de officielle tjenester i det paagaeldende tredjeland eller af de officielle tjenester i en af medlemsstaterne,

b) ved fremlaeggelse af fortoldningsattesten udstedt paa en blanket som vist i bilag II, der skal udfyldes under anvendelse af et eller flere af Faellesskabets officielle sprog og et sprog, der anvendes i det paagaeldende tredjeland, eller

c) ved fremlaeggelse af ethvert andet dokument, der er paategnet af toldvaesenet i det paagaeldende tredjeland, og hvori varerne er identificeret, og hvori det endvidere attesteres, at varerne er overgaaet til frit forbrug i dette tredjeland.«

8. Artikel 20, stk. 4, litra a), i den nederlandske udgave affattes saaledes:

»a) Een kopie van het lossingsdocument afgegeven of geviseerd in het derde land of één van de derde landen waarvoor de restitutie is vastgesteld;«.

9. I artikel 20, stk. 4, affattes litra b), c) og d), saaledes:

»b) lossebevis udstedt af én af medlemsstaternes officielle tjenester etableret i eller med kompetence for bestemmelseslandet, hvori det bl. a. attesteres, at produktet har forladt havneomraadet, eller i det mindste, at produktet saavidt dem bekendt ikke har vaeret genstand for efterfoelgende lastning med henblik paa genudfoersel;

c) lossebevis udstedt af firmaer, der varetager international kontrol og overvaagning, og som er godkendt af den medlemsstat, hvor toldbehandlingen med henblik paa udfoersel har fundet sted, hvori det bl. a. attesteres, at produktet har forladt havneomraadet, eller i det mindste, at produktet saavidt dem bekendt ikke har vaeret genstand for efterfoelgende lastning med henblik paa genudfoersel;

d) bankdokument udstedt af autoriserede pengeinstitutter etableret i Faellesskabet, hvori det attesteres, at betaling for den paagaeldende udfoersel er krediteret eksportoerens konto hos dem, for saa vidt angaar de i bilag III omhandlede tredjelande;«.

10. I artikel 20, stk. 4, indsaettes som litra g):

»g) overtagelsesbevis udstedt af en institution i et tredjeland, saafremt licitationer holdt af denne institution kan anerkendes i henhold til artikel 43 i forordning (EOEF) nr. 3183/80 og saafremt varerne er koebt af denne institution«.

11. Artikel 24 affattes saaledes:

»Artikel 24

1. Naar der kun gaelder én restitutionssats for alle destinationer paa datoen for restitutionens forudfastsaettelse, og naar der gaelder en obligatorisk destinationsklausul, skal restitutionen differentieres efter destinationen, saafremt den restitutionssats, der gaelder paa datoen for udfoerelsestoldformaliteternes afslutning, er lavere end den forudfastsatte sats, saaledes som denne eventuelt er korrigeret paa datoen for udfoerelsestoldformaliteternes afslutning.

2. Restitutioner, der fastlaegges i forbindelse med en licitation, anses som forudfastsatte restitutioner. 3. Naar et produkt udfoeres med en licens, der er udstedt i henhold til artikel 43 i forordning (EOEF) nr. 3183/80 og restitutionen er differentieret efter destination, skal eksportoeren for at opnaa ret til den forudfastsatte restitution foruden de i artikel 20 omhandlede beviser fremlaegge bevis for, at produktet i indfoerelsestredjelandet er leveret til den institution, der er anfoert i det licitationsudbud, som licensen er udstedt paa grundlag af.«.

12. Artikel 25, stk. 2 og 3, affattes saaledes:

»2. Er forskuddet stoerre end det beloeb, der faktisk skal udbetales for den paagaeldende udfoersel eller for en tilsvarende udfoersel som defineret i stk. 4, betaler eksportoeren forskellen mellem disse to beloeb plus 15 % af forskellen.

I tilfaelde af force majeure, hvor

- de beviser, der i denne forordning kraeves for at kunne modtage restitution, ikke kan fremlaegges,

- produktet naar en anden destination end den, for hvilken forskuddet er beregnet,

opkraeves de 15 % ikke.

Sikkerhedsstillelsen frigives i samme omfang som der fremlaegges de beviser for restitutionsbeloebet, der kraeves i denne forordning for at kunne modtage restitutioner.

3. Erlaegges det beloeb som eksportoeren skal betale, ikke til trods for krav herom, modregnes det i den stillede sikkerhed.

4. Som tilsvarende udfoersel anses en udfoersel, der efterfoelger en genindfoersel i forbindelse med proceduren for returvarer, og som omfatter tilsvarende varer henhoerende under den samme position i den faelles toldtarif, saafremt de betingelser, der er omhandlet i artikel 39, stk. 2, litra a) og litra b), i forordning (EOEF) nr. 3183/80 er opfyldt.

Naervaerende bestemmelse finder kun anvendelse, naar proceduren for returvarer er blevet anvendt i den medlemsstat, hvor toldbehandlingen med henblik paa den foerste udfoersel har fundet sted.«.

13. Artikel 30, stk. 2, andet afsnit, affattes saaledes:

»De bevisdokumenter, der skal fremlaegges ved anmodning om bevismaessig ligestilling, skal,

- saafremt der er udstedt et kontroleksemplar som bevis for, at produkterne har forladt Faellesskabets geografiske omraade, ud over transportdokumenter omfatte et dokument, der godtgoer, at produktet er blevet frembudt paa et toldsted i et tredjeland, eller et eller flere af de i artikel 20, stk. 3, 4 og 6, omhandlede dokumenter,

- saafremt artikel 5, 19b eller 26 anvendes, omfatte en bekraeftelse, som er udstedt af det toldsted, der er ansvarligt for kontrollen med den paagaeldende destination, og som angiver, at betingelserne for det paagaeldende toldsteds paategning af kontroleksemplaret er opfyldt.

De i artikel 31, stk. 2, angivne yderligere frister finder anvendelse i forbindelse med fremlaeggelse af ligestillet bevis.«

14. I artikel 31, stk. 2, aendres »stk. 3, 4 og 6« til »stk. 3 til 6«.

15. Bilag III erstattes af bilaget til naervaerende forordning.

Artikel 2

Denne forordning traeder i kraft paa tredjedagen efter offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Den gaelder for transaktioner, for hvilke der kraeves godkendelse af udfoerselsangivelse, og for ombordtagning fra den 1. april 1985.

Anmoder den paagaeldende herom, finder bestemmelserne i artikel 1, nr. 5 og 14, anvendelse paa ikke afsluttede sager.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 4. marts 1985.

Paa Kommissionens vegne

Frans ANDRIESSEN

Naestformand

(1) EFT nr. L 281 af 1. 11. 1975, s. 1.

(2) EFT nr. L 107 af 19. 4. 1984, s. 1.

(3) EFT nr. L 281 af 1. 11. 1975, s. 78.

(4) EFT nr. L 317 af 12. 12. 1979, s. 1.

(5) EFT nr. L 58 af 5. 3. 1983, s. 5.

(6) EFT nr. L 38 af 9. 2. 1977, s. 20.

(7) EFT nr. L 161 af 12. 6. 1982, s. 11.

BILAG

»BILAG III

Liste over tredjelande, hvorfra overfoersler foerst kan ske, naar varen er indfoert, jf. artikel 20, stk. 4, litra d)

1.2 // Algeriet Burundi Chile Guatemala Island Kenya Lesotho // Malawi Malta St. Lucia Senegal Tanzania Ungarn AEkvitorialguinea«