31971L0393

++++

KOMMISSIONENS ANDET DIREKTIV

af 18 . november 1971

om fastsaettelse af faellesskabsanalysemetoder til officiel kontrol af foderstoffer

( 71/393/EOEF )

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab ,

under henvisning til Raadets direktiv af 20 . juli 1970 om indfoerelse af faellesskabsregler for proeveudtagning og faellesskabsanalysemetoder til den officielle kontrol af foderstoffer ( 1 ) , saerlig artikel 2 , og

ud fra foelgende betragtninger :

Ovennaevnte direktiv fastsaetter , at officielle kontrolforanstaltninger af foderstoffer med henblik paa at konstatere , om de i medfoer af administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser foreskrevne betingelser med hensyn til foderstoffers kvalitet og sammensaetning er opfyldt , foretages under anvendelse af faellesskabsregler for proeveudtagning og faellesskabsanalysemetoder ;

ved Kommissionens direktiv nr . 71/250/EOEF af 15 . juni 1971 ( 2 ) er allerede en raekke faellesskabsanalysemetoder fastsat ; det arbejde , der siden da er udfoert , er nu saa vidt fremskredet , at en ny raekke analysemetoder boer fastsaettes ;

de i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra den staaende Foderstofkomité ,

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV :

Artikel 1

Medlemsstaterne foreskriver , at analyser til officiel kontrol af foderstoffer med hensyn til disses indhold af vand , flygtige kvaelstofholdige baser , totalfosfor og raafedt udfoeres efter de i bilaget til dette direktiv beskrevne metoder .

De almindelige bestemmelser i foerste del ( indledning ) af bilaget til Kommissionens foerste direktiv nr . 71/250/EOEF af 15 . juni 1971 om fastsaettelse af faellesskabsanalysemetoder til officiel kontrol af foderstoffer finder anvendelse paa de i bilaget til dette direktiv beskrevne metoder .

Artikel 2

Senest 1 . januar 1973 bringer medlemsstaterne de noedvendige administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser i anvendelse for at efterkomme dette direktivs bestemmelser . De underretter straks Kommissionen herom .

Artikel 3

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne .

Udfaerdiget i Bruxelles , den 18 . november 1971 .

Paa Kommissionens vegne

Franco M . MALFATTI

Formand

( 1 ) EFT nr . L 170 af 3 . 8 . 1970 , s . 2 .

( 2 ) EFT nr . L 155 af 12 . 7 . 1971 , s . 13 .

BILAG

1 . BESTEMMELSE AF VANDINDHOLD

1 . Formaal og anvendelsesomraade

Metoden goer det muligt at bestemme vandindholdet i foderstoffer . Den er ikke beregnet paa undersoegelse af mejeriprodukter , der anvendes selvstaendigt som foderstoffer , mineralske stoffer og blandinger , der overvejende bestaar af mineralske stoffer , ej heller paa undersoegelse af olieholdige froe og olieholdige frugter i henhold til Raadets forordning nr . 136/66/EOEF af 22 . september 1966 om oprettelsen af en faelles markedsorganisation for fedtstoffer ( 1 ) .

Metoden til bestemmelse af vandindholdet i olieholdige froe samt olieholdige frugter er fastlagt i bilag III til Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 1470/68 af 23 . september 1968 om udtagning og findeling af proever samt bestemmelse af indholdet af olie , urenheder og vand ( 2 ) i olieholdige froe .

2 . Princip

Proeven toerres under naermere angivne betingelser , som er afhaengige af foderstoffets art . Vaegttabet udregnes . Ved faste foderstoffer med hoejt vandindhold er yderligere en fortoerring noedvendig .

3 . Apparatur

3.1 Findelingsapparat bestaaende af et materiale , som ikke er fugtabsorberende , og som er let at goere rent , muliggoer en hurtig og ensartet findeling uden maerkbar varmeudvikling , saa vidt muligt forhindrer kontakt med den omgivende luft og opfylder de under 4.1.1 og 4.1.2 stillede krav ( f . eks . mikrohammermoeller , mikrofindelingsapparater med vandkoeling , demontable keglemoeller , langsomtloebende keglemoeller og tandskivemoeller ) .

3.2 Analysevaegt med 0,5 mg aflaesningsnoejagtighed .

3.3 Toerre vejekar af korrosionsbestandigt metal eller glas , med lufttaet sluttende laag ; nyttearealet skal muliggoere en fordeling af proeven med ca . 0,3 g pr . 1 cm2 .

3.4 Elektrisk opvarmet , temperaturreguleret toerreskab ( mere eller mindre 1 * C ) , som sikrer hurtig regulering af temperaturen og med god ventilation ( 3 ) .

3.5 Elektrisk opvarmet justerbart vakuumtoerreskab med oliepumpe , som enten er forsynet med en anordning for tilfoersel af toerret varmluft eller med et toerringsmiddel ( f . eks . kalciumoxid ) .

3.6 Ekssikkator med tyk , perforeret plade af metal eller procelaen indeholdende et virksomt toerringsmiddel .

4 . Fremgangsmaade

NB : De i dette afsnit beskrevne arbejdsprocesser skal udfoeres straks efter aabningen af de pakninger , som indekolder proeverne .

Analyserne skal foretages mindst to gange .

4.1 Forberedelse

4.1.1 Foderstoffer , bortset fra de under 4.1.2 og 4.1.3 naevnte

Der udtages mindst 50 g af proeven , som - om noedvendigt - findeles paa fornoeden vis , for at undgaa varierende fugtignedsgrader ( se punkt 6 ) .

4.1.2 Korn og gryn

Der udtages mindst 50 g af proeven . Den formales paa en saadan maade , at kornstoerrelsen ved sigtning med masker paa 0,5 mm tillader passage af mindst 50 % , og at der ved sigtning med runde masker paa 1 mm bliver hoejst 10 % tilbage .

4.1.3 Flydende eller groedagtige foderstoffer ; foderstoffer , overvejende bestaaende af fedt

Der udtages ca . 25 g af proeven , afvejet med 10 mg noejagtighed , som blandes med en tilsvarende maengde vandfrit sand , afvejet med 10 mg noejagtighed , indtil der fremkommer en homogen vare .

4.2 Toerring

4.2.1 Foderstoffer , bortset fra de under 4.2.2 og 4.2.3 naevnte

Et vejekar med laag ( 3.3 ) vejes med 0,5 mg noejagtighed . Ca . 5 g af proeven afvejes med 1 mg noejagtighed i det tarerede kar og fordeles jaevnt . Karret stilles efter aftagning af laaget ind i et til 103 * C opvarmet toerreskab . For at temperaturen ikke skal falde for staerkt i toerreskabet , skal karret stilles hurtigt ind i skabet . Der toerres i 4 timer , idet toerringstiden regnes fra det tidspunkt , hvor temperaturen i toerreskabet atter er kommet op paa 103 * C . Efter aabning af toerreskabet lukkes karret med laaget , tages ud af skabet , henstilles til afkoeling i 30 til 45 minutter i ekssikkatoren og vejes derefter med 1 mg noejagtighed .

Ved proever overvejende bestaaende af fedt foretages yderligere en toerring paa 30 minutter i toerreskabet ved 103 * C . Forskellen mellem de to vejeresultater maa ikke overstige mere end 0,1 % vandindhold .

4.2.2 Korn , mel , gryn og grutning

Et vejekar ( 3.3 ) med laag vejes med 0,5 mg noejagtighed . Ca . 5 g af den findelte proeve afvejes med 1 mg noejagtighed i det tarerede kar og fordeles jaevnt . Karret stilles efter aftagning af laaget ind i et til 130 * C opvarmet toerreskab . For at temperaturen i toerreskabet ikke skal falde for staerkt , skal karret stilles hurtigt ind i skabet . Der toerres i 2 timer , idet toerringstiden regnes fra det tidspunkt , hvor temperaturen i toerreskabet atter er naaet op paa 103 * C . Efter aabning af toerreskabet lukkes karret med laaget , tages ud af skabet , henstilles til afkoeling i 30 til 45 minutter i ekssikkatoren ( 3.6 ) og vejes derefter med 1 mg noejagtighed .

4.2.3 Foderblandinger indeholdende mere end 4 % saccharose eller laktose samt foelgende ublandede foderstoffer : Johannesbroedskraa , hydrolyserede kornprodukter , maltspirer , sukkerroesnitter , fiskepressevand , og sukker , samt foderblandinger med mineralske stoffer indeholdende mere end 25 % krystalvand .

Et vejekar ( 3.3 ) med laag vejes med 0,5 mg noejagtighed . Ca . 5 g af proeven afvejes med 1 mg noejagtighed i det tarerede kar og fordeles jaevnt . Karret stilles efter aftagning af laaget ind i et til 80-85 * C opvarmet vakuumtoerreskab ( 3.5 ) . For at temperaturen i vakuumtoerreskabet ikke skal falde for staerkt , skal karret stilles hurtigt ind i skabet .

Trykket indstilles til 100 torr , og proeven toerres i 4 timer ved dette tryk enten under tilfoersel af varm , toer luft eller ved hjaelp af et toerringsmiddel ( ca . 300 g til 20 proever ) . I sidstnaevtne tilfaelde afbrydes forbindelsen til vakuumpumpen , saa snart det foreskrevne tryk er naaet . Toerringstiden regnes fra det tidspunkt , hvor temperaturen i toerreskabet atter er kommet op paa 80 til 85 * C . Efter toerringstidens udloeb bringes vakuumtoerreskabet forsigtigt op paa atmosfaerisk tryk . Efter aabning af vakuumtoerreskabet lukkes karret straks med laaget , tages ud af skabet , henstilles til afkoeling i 30 til 45 minutter i ekssikkatoren ( 3.6 ) og vejes derefter med 1 mg noejagtighed . Der toerres i yderligere 30 minutter under vakuum i toerreskabet ved 80 til 85 * C , og derefter vejes paa ny . Forskellen mellem de to vejeresultater maa ikke overstige mere end 0,1 % vandindhold .

4.3 Fortoerring

4.3.1 Foderstoffer , bortset fra de under 4.3.2 naevnte

Fortoerring af faste foderstoffer med hoejt vandindhold , og hvis findeling er vanskelig , foretages som foelger :

50 g , afvejet med 10 mg noejagtighed , af den uformalede proeve ( en grov findeling foretages - om noedvendigt - ved pressede eller klumpede foderstoffer ) afvejes i en egnet beholder ( f . eks . en aluminiumskaal paa 20 gange 12 cm med en kant paa 0,5 cm ) . Der toerres i toerreskab ved en temperatur paa 60 til 70 * C , indtil vandindholdet har naaet en vaerdi paa mellem 8 og 12 % . Beholderen tages ud af toerreskabet , og der afkoeles i 1 time ved henstand i luften , hvorefter der vejes med 10 mg noejagtighed . Alt efter foderstoffets art foretages , som beskrevet under 4.1.1 , derefter straks en findeling , og der toerres som beskrevet under 4.2.1 eller 4.2.3 .

4.3.2 Korn

Korn , hvis vandindhold er mere end 17 % , skal fortoerres som foelger :

50 g af de uformalede korn afvejes med 10 mg noejagtighed i en egnet beholder ( f . eks . en aluminiumskaal paa 20 gange 12 cm med en kant paa 0,5 cm ) , toerres i toerreskab i 5 til 7 minutter ved en temperatur paa 130 * C , hvorefter proeven tages ud af toerreskabet . Der afkoeles i 2 timer ved henstand i luften , hvorefter der vejes med 10 mg noejagtighed . Straks efter formales som under 4.1.2 og toerres som beskrevet under 4.2.2 .

5 . Beregning af resultaterne

Proevens vandindhold i procent udregnes efter foelgende formler :

5.1 Toerring uden fortoerring

( E - M ) * 100/E

hvor :

E = proevens begyndelsesmasse i gram ,

m = den toerre proeves masse i gram ,

5.2 Toerring med fortoerring

( ( ( M' - m ) M ) /M' + E - M ) * 100/E = 100 ( 1 - Mm/EM' )

hvor :

E = proevens begyndelsesmasse i gram ,

M = proevens masse i gram efter fortoerringen ,

M' = proevens masse i gram efter findelingen og formalingen ,

m = den toerre proeves masse i gram .

5.3 Reproducerbarhed

Differencen mellem to parallelbestemmelser maa for én og samme proeve ikke overstige 0,2 % vandindhold .

6 . Bemaerkning

Hvis det viser sig at vaere noedvendig med en findeling og der i den forbindelse maa regnes med en aendring af materialets vandindhold , skal de oevrige analyseresultater for foderstoffets bestanddele omregnes til originalproevens vandindhold .

2 . BESTEMMELSE AF FLYGTIGE KVAELSTOFHOLDIGE BASER

A . BESTEMMELSE VED MIKRODIFFUSION

1 . Formaal og anvendelsesomraade

Metoden goer det muligt at bestemme indholdet af flygtige kvaelstofholdige baser , udtrykt som ammoniak , i foderstoffer .

2 . Princip

Proeven ekstraheres med vand , oploesningen klares og filtreres . De flygtige kvaelstofholdige baser udskilles efter tilsaetning af kaliumkarbonatoploesning ved mikrodiffusion , opfanges i en borsyreoploesning og titreres med svovlsyre .

3 . Reagenser

3.1 Trikloreddikesyreoploesning 20 % ( w/v )

3.2 Indikator : 33 mg bromkresolgroent og 65 mg metylroedt oploeses i 100 ml ethanol 95 til 96 % ( v/v ) .

3.3 Borsyreoploesning : 10 g borsyre p.a . oploeses i en 1 liter maalekolbe indeholdende 200 ml ethanol 95 til 96 % og 700 ml vand . Det tilsaettes 10 ml af indikatoren ( 3.2 ) . Oploesningen blandes og bringes om noedvendigt under tilsaetning af natriumhydroxydoploesning til at antage en lyseroed farve , 1 ml af denne oploesning kan binde op til 300 mg NH3 .

3.4 Maettet kaliumkarbonatoploesning : 100 g kaliumkarbonat p.a . oploeses i 100 ml kogende vand ; efter afkoeling filtreres oploesningen .

3.5 0,02 N svovlsyre .

4 . Apparatur

4.1 Mekanisk rysteapparat : cirka 35 til 40 omdr./min .

4.2 Conwayskaale ( se skitse ) af glas eller plastic .

4.3 Mikroburetter 1/100 ml aflaesningsnoejagtighed .

5 . Fremgangsmaade

10 g af proeven , afvejet med 1 mg noejagtighed , kommes sammen med 100 ml vand i en 200 ml maalekolbe og omrystes i 30 minutter i rysteapparatet . Derefter tilsaettes 50 ml trikloreddikesyreoploesning ( 3.1 ) , og der fyldes op med vand til maerket , rystes kraftigt og filtreres gennem et foldefilter .

1 ml borsyreoploesning ( 3.3 ) afpipetteres i Conwayskaalens midte , derefter 1 ml af proevefiltratet over i skaalens ring . Skaalen tildaekkes delvist med det let indfedtede laag , derpaa kommer man hurtigt 1 ml af den maettede kaliumkarbonatoploesning ( 3.4 ) ned i ringen og lukker skaalen lufttaet . For med sikkerhed at faa en blanding af de to reagenser drejes skaalen forsigtigt i vandret stilling . Derpaa lader man det hele henstaa i mindst 4 timer ved stuetemperatur eller 1 time ved 40 * C .

De i borsyreoploesningen indeholdte flygtige baser titreres derefter med 0,02 N svovlsyre ( 3.5 ) ved anvendelse af en mikroburette ( 4.3 ) .

Paa samme maade udfoeres et blindforsoeg under udeladelse af analyseproeven .

6 . Beregning af resultaterne

1 ml 0,02 N svovlsyre svarer til 0,34 mg ammoniak .

Resultatet udtrykkes i % af proeven .

Reproducerbarhed .

Differencen mellem to parallelbetemmelser maa for én og samme proeve ikke vaere over :

10 % i relativ vaerdi ved indhold paa mindre end 1,0 % ammoniak ;

0,1 % i absolut vaerdi ved indhold paa 1,0 % ammoniak og derover .

7 . Bemaerkning

Har proeven et indhold paa mere end 0,6 % ammoniak , skal det oprindelige filtrat fortyndes .

CONWAY-SKAL

Maalestok 1/1 : JFR . EFT

B . BESTEMMELSE VED DESTILLATION

1 . Formaal og anvendelsesomraade

Metoden goer det muligt at bestemme indholdet af flygtige kvaelstofholdige baser , udtrykt som ammoniak , i fiskemel , som praktisk taget ikke indeholder urinstof . Metoden er kun anvendelig ved indhold paa mindre end 0,25 % ammoniak .

2 . Princip

Proeven ekstraheres med vand , oploesningen klares og filtreres . De flygtige kvaelstofholdige baser udskilles efter tilsaetning af magnesiumoxyd ved kogetemperatur og opfanges i en bestemt maengde svovlsyre , hvis overskud tilbagetitreres med natriumhydroxydoploesning .

3 . Reagenser

3.1 Trikloreddikesyreoploesning 20 % ( w/v ) .

3.2 Magnesiumoxyd p.a .

3.3 Antiskumemulsion ( f . eks . silikone ) .

3.4 0,1 N svovlsyre .

3.5 0,1 N natriumhydroxydoploesning .

3.6 Metylroedtoploesning 0,3 % ( w/v ) i ethanol 95 - 96 % ( v/v ) .

4 . Apparatur

4.1 Mekanisk rysteapparat , cirka 35 til 40 omdr./min .

4.2 Destillationsapparatur af Kjeldahl-typen .

5 . Fremgangsmaade

10 g af proeven , afvejet med 1 mg noejagtighed , haeldes sammen med 100 ml vand i en 200 ml maalekolbe og omrystes i 30 minutter i rysteapparatet .

Derpaa tilsaettes 50 ml trikloreddikeoploesning ( 3.1 ) , fyldes op med vand til maerket , rystes kraftigt og filtreres gennem et foldefilter .

Afhaengigt af det formodede indhold af flygtige kvaelstofholdige baser udtages en maengde af det klare filtrat ( normalt 100 ml ) . Det fortyndes til 200 ml , og der tilsaettes 2 g magnesiumoxyd ( 3.2 ) samt nogle draaber antiskumemulsion ( 3.3 ) . Oploesningen skal reagere alkalisk over for lakmuspapir ; i modsat fald tilsaettes yderligere magnesiumoxyd ( 3.2 ) . I Kjeldahlapparaturet destilleres ca . 150 ml af oploesningen , og destillatet opfanges i en Erlenmeyerkolbe , som indeholder en noeje afmaalt maengde ( mellem 25 og 50 ml ) 0,1 N svovlsyre ( 3.4 ) . Ved destillationen skal overophedning af kolbevaeggen undgaas . Den svovlsure oploesning koges i 2 minutter , derpaa afkoeles ; overskuddet af svovlsyre tilbagetitreres med 0,1 N natriumhydroxydoploesning ( 3.5 ) efter tilsaetning af metylroedt ( 3.6 ) som indikator .

Paa samme maade udfoeres et blindforsoeg under udeladelse af analyseproeven .

6 . Beregning af resultaterne

1 ml 0,1 N svovlsyre svarer til 1,7 mg ammoniak .

Resultatet udtrykkes i procent af proeven .

Reproducerbarhed

Differencen mellem to parallelbestemmelser maa ved én og samme proeve ikke overstige 10 % ( relativt ) ammoniak .

3 . BESTEMMELSE AF TOTALFOSFOR

Fotometrisk metode

1 . Formaal og anvendelsesomraade

Metoden goer det muligt at bestemme indholdet af totalfosfor i foderstoffer . Metoden er specielt egnet til undersoegelse af foderstoffer med et ringe fosforindhold . I bestemte tilfaelde ( fosforrige produkter ) kan der anvendes en gravimetrisk metode .

2 . Princip

Proeven destrueres enten i toer tilstand ( isaer ved organiske foderstoffer ) eller i vaad tilstand ( isaer ved mineralske stoffer og flydende foderstoffer ) og oploeses i syre . Oploesningen behandles med vanadatmolybdat-reagenset . Ekstinktionen af den gulfarvede oploesning maales ved 430 nm i spektrofotometeret .

3 . Reagenser

3.1 Kalciumkarbonat p.a .

3.2 Saltsyre p.a . , mf . 1,1 ( ca . 6 N ) .

3.3 Salpetersyre p.a . , mf . 1,045 .

3.4 Salpetersyre p.a . , mf . 1,38 til 1,42 .

3.5 Svovlsyre p.a . , mf . 1,84 .

3.6 Vanadatmolybdat-reagens : 200 ml ammoniumheptamolybdatoploesning ( 3.6.1 ) blandes med 200 ml ammoniummonovandatoploesning ( 3.6.2 ) og 134 ml salpetersyre ( 3.4 ) i en 1 liter maalekolbe , hvorefter der fyldes op med vand til maerket .

3.6.1 Ammoniumheptamolybdatoploesning : 100 g ammoniumheptamolybdat p.a . ( NH4)6Mo7O24 * 4H2O oploeses i varmt vand . 10 ml ammoniak ( mf . 0,91 ) tilsaettes , og der fyldes op med vand til 1 liter .

3.6.2 Ammoniummonovanadatoploesning : 2,35 g ammoniummonovanadat p.a . NH4VO3 , oploeses i 400 ml varmt vand . 20 ml fortyndet salpetersyre ( 7 ml HNO3 ( 3.4 ) + 13 ml H2O ) tilsaettes langsomt under omroering , og der fyldes op med vand til 1 liter .

3.7 Fosfor-standardoploesning 1 mg pr . ml : 4,387 g kaliumdihydrogenfosfat p.a . KH2PO4 , oploeses i vand , og der fyldes op med vand til 1 liter .

4 . Apparatur

4.1 Digler af kvarts eller porcelaen .

4.2 Elektrisk muffelovn med termostat indstillet paa 550 * C .

4.3 Kjeldahlkolber , 250 ml .

4.4 Maalekolber og mikromaalepipette .

4.5 Spektrofotometer .

4.6 Reagensglas , ca . 16 mm diameter med NS 14,5 ; rumindhold : 25-30 ml .

5 . Fremgangsmaade

5.1 Tilberedning af oploesningen

Alt efter proevens art tilberedes oploesningen som angivet under 5.1.1 eller 5.1.2 .

5.1.1 Normal metode

1 g eller mere af proeven afvejes med 1 mg noejagtighed og haeldes i en Kjeldahlkolbe . Der tilsaettes 20 ml svovlsyre ( 3.5 ) ; derpaa omrystes der , for at gennemvaede materialet med syren og for at forhindre at materialet saetter sig fast paa kolbens inderside ; derpaa opvarmes blandingen og holdes i kog i 10 minutter . Efter en let afkoeling tilsaettes der 2 ml salpetersyre ( 3.4 ) ; der opvarmes svagt og afkoeles atter noget . Herefter tilsaettes paa ny lidt salpetersyre ( 3.4 ) , opvarmes til kogetemperatur , og dette gentages , indtil oploesningen er farveloes . Derpaa afkoeles der ; der tilsaettes lidt vand , og vaesken overfoeres kvantitativt til en 500 ml maalekolbe ved skylning af Kjeldahlkolben med varmt vand . Efter afkoeling fyldes op med varmt vand til maerket , omrystes og filtreres .

5.1.2 Metode for proever , som indeholder organiske stoffer , men er fri for kalciumresp . magnesium-dihydrogenfosfater .

Ca . 2,5 g af proeven afvejes med 1 mg noejagtighed i en digel og blandes omhyggeligt med 1 g kalciumkarbonat ( 3.1 ) . I muffelovnen foraskes der ved 550 * C mere eller mindre 5 * C , indtil asken er hvid eller graa ( smaa maengder kul skader ikke ) .

Asken haeldes i et 250 ml baegerglas ; der tilsaettes 20 ml vand og saltsyre , indtil opbrusningen ophoerer ; til slut tilsaettes et overskud paa 10 ml saltsyre ( 3.2 ) . Derpaa stilles baegerglasset i et sandbad , og der inddampes til fuldstaendig toerhed for at goere kiselsyren uoploeselig . Resten optages i 10 ml salpetersyre ( 3.3 ) og opvarmes til kogetemperatur i 5 minutter i sandbadet , idet dog resten ikke skal toerre helt . Vaesken overfoeres til en 500 ml maalekolbe , idet baegerglasset gentagne gange skylles med varmt vand . Efter afkoeling fyldes der op med vand til maerket , omrystes og filtreres .

5.2 Udvikling af farvningen og maaling af ekstinktionen

En alikvot del af det ifoelge 5.1.1 eller 5.1.2 udvundne filtrat fortyndes , for at faa en koncentration af fosfor paa hoejst 40 mg/ml . 10 ml af denne oploesning afpipetteres i et reagensglas ( 4.6 ) , og der tilsaettes 10 ml vanadatmolybdat-reagens ( 3.6 ) . Blandingen rystes og henstilles i mindst 10 minutter ved en temperatur paa 20 * C . Derpaa maales ekstinktionen i spektrofotometeret ved 430 nm i forhold til en oploesning af 10 ml vand og 10 ml vanadatmolybdat-reagens .

5.3 Standardkurve

Af standardoploesningen ( 3.7 ) fremstilles oploesninger , som indeholder 5 , 10 , 20 , 30 og 40 mg fosfor pr . ml . Til hver 10 ml af disse oploesninger saettes 10 ml vanadatmolybdat-reagens ( 3.6 ) . Der omrystes , og blandingen henstilles mindst 10 minutter ved en temperatur paa 20 * C . Derpaa maales ekstinktionen under de ovenfor under 5.2 beskrevne betingelser . Standardkurven opstilles , idet ekstinktionsvaerdierne indtegnes i ordinaten og den tilsvarende fosformaengde i abscissen . Kurven er lineaer for koncentrationen af fosfor fra 0 til 40 mg/ml .

6 . Beregning af resultaterne

Indholdet af fosfor i analyseproeven bestemmes ved benyttelse af standardkurven .

Resultatet udtrykkes i procent af proeven .

Reproducerbarhed .

Differencen mellem to parallelbestemmelser maa for én og samme proeve ikke vaere over :

3 % i relativ vaerdi ved indhold paa mindre end 5 % fosfor ;

0,15 % i absolut vaerdi ved indhold paa 5 % fosfor og derover .

4 . BESTEMMELSE AF RAAFEDT

1 . Formaal og anvendelsesomraade

Metoden tjener til bestemmelse af raafedtindholdet i foderstoffer . Den er ikke beregnet paa undersoegelse af olieholdige froe og olieholdige frugter i henhold til Raadets forordning nr . 136/66/EOEF af 22 . september 1966 . Bestemmelsen af olieindholdet i disse varer er fastlagt i bilag V til Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 1470/68 af 23 . september 1968 . Alt efter foderstoffets art anvendes to metoder .

1.1 Metode A ( aeterekstrakt ) : Skal anvendes ved alle foderstoffer , med undtagelse af de i 1.2 naevnte .

1.2 Metode B : Skal anvendes ved foderstoffer , hvis fedt ikke kan ekstraheres fuldstaendigt med diaetylaeter uden forudgaaende hydrolyse , foderstoffer af animalsk oprindelse , gluten , toerret kartoffelpulp , toerret bryggeri - og braenderimask , toergaer , rester af kiks , broed og kogte naeringsmidler , mejeriprodukter samt ved foderblandinger med hoejt indhold af saadanne varer ( mindst 40 % ) og ved foderblandinger , som er beriget med fedt .

2 . Princip

2.1 Metode A : Fedtet ekstraheres med diaetylaeter . Oploesningsmidlet afdestilleres , og aeterekstrakten toerres og vejes .

2.2 Proeven hydrolyseres ved varme med saltsyre . Oploesningen afkoeles og filtreres . Den vaskede og toerrede rest ekstraheres ved hjaelp af diaetylaeter som anfoert under metode A .

3 . Reagenser

3.1 Diaetylaeter , vandfri , mf . 0,720 , kp . 34,5 * C , praktisk taget fri for peroxyder .

3.2 Natriumsulfat p.a . , vandfrit .

3.3 3 N saltsyre .

3.4 Filtreringsmiddel , f . eks . kiselgur , Hyflo-supercel .

3.5 Tetraklorkulstof p.a .

4 . Apparatur

4.1 Soxhlet's ekstraktionsapparat eller tilsvarende apparat .

4.2 Varmekilde med temperaturregulering , eksplosionssikker .

4.3 Vakuumtoerreskab ( under 100 torr ) .

5 . Fremgangsmaade

5.1 Metode A ( se bemaerkninger 7.1 )

5 g af proeven afvejes med 1 mg noejagtighed og blandes med 2 til 3 g ( om noedvendigt mere ) vandfrit natriumsulfat ( 3.2 ) . Blandingen fyldes i en fedtfri ekstraktionshaette , som tildaekkes med en affedtet vatprop .

Haetten anbringes i ekstraktionsapparatet ( 4.1 ) , og der ekstraheres i seks timer med diaetylaeter ( 3.1 ) . Ved anvendelse af Soxhlet's ekstraktionsapparat skal varmekilden indstilles saaledes , at der sker overloeb fra ekstraktionsroeret mindst 15 gange i timen . Ekstrakten opfanges i en toer , tareret kolbe indeholdende nogle stykker pimpsten ( 4 ) .

AEteren fradestilleres , og destillationsresten toerres derpaa i halvanden time i vakuumtoerreskabet ( 4.3 ) ved 75 * C . Efter afkoeling i ekssikkator vejes resten . Ved en yderligere toerring paa 30 minutter kontrolleres , om fedtets vaegt er aendret ( vaegttabet skal ligge under 1 mg ) .

5.2 Metode B

2,5 g af proeven ( se bemaerkninger 7.2 ) afvejes med 1 mg noejagtighed og haeldes i et 400 ml baegerglas eller en 300 ml Erlenmeyerkolbe . Derpaa tilsaettes 100 ml 3 N saltsyre ( 3.3 ) og nogle stykker pimpsten . Baegerglasset tildaekkes med et urglas , eller hvis der anvendes en Erlenmeyerkolbe , forsynes denne med en tilbageloebskoeler .

Blandingen bringes over en lille flamme eller paa en varmeplade til let kogning i ca . en time . Materialet maa ikke saette sig fast paa glassets vaeg .

Derpaa afkoeles , og der tilsaettes saa meget filtreringsmiddel ( 3.4 ) , at der ikke optraeder noget fedttab ved filtreringen .

Der filtreres under anvendelse af et fugtigt , fedtfri dobbelt papirfilter . Resten udvaskes med koldt vand , indtil den sure reaktion forsvinder . Derefter kontrolleres , at filtratet ikke indeholder noget fedt . Tilstedevaerelse af fedt i filtratet viser , at der foer hydrolysen skal foretages en ekstraktion af proeven med diaetylaeter efter den under 5.1 beskrevne metode .

Det dobbelte filter med filtreringsresten laegges paa et urglas og toerres i toerreskab ved 95 til 98 * C i halvanden time .

Den toerre filtreringsrest og det dobbelte filter anbringes i en ekstraktionshaette og ekstraheres med diaetylaeter . Derefter fortsaettes som beskrevet under 5.1 , andet afsnit .

6 . Beregning af resultaterne

Resultatet udtrykkes i % af proeven .

Reproducerbarhed .

Differencen mellem to parallelbestemmelser maa ved én og samme proeve ikke overstige 0,3 % fedt .

7 . Bemaerkninger

7.1 Ved varer med hoejt fedtindhold , som er vanskelige at findele , eller som ikke egner sig til udtagning af en reduceret homogen proeve , anvendes foelgende fremgangsmaade : 20 g af proeven afvejes med 1 mg noejagtighed og blandes med 10 g eller mere af vandfrit natriumsulfat ( 3.2 ) . Derpaa ekstraheres med diaetylaeter ( 3.1 ) som beskrevet under 5.1 . Den herved opfangede ekstrakt suppleres med tetraklorkulstof ( 3.5 ) til 500 ml og blandes . Af oploesningen udtages 50 ml , som haeldes i en lille , toer og tateret kolbe indeholdende pimpsten ( 4 ) . Oploesningsmidlet fradestilleres ; derpaa toerres og fortsaettes som beskrevet under 5.1 , sidste afsnit . Ekstraktionsresten i haetten befries for oploesningsmidlet og findeles til en kornstoerrelse paa 1 mm . Materialet haeldes tilbage i ekstraktionshaetten ( der tilsaettes ikke natriumsulfat ) og ekstraheres med diaetylaeter ; derpaa fortsaettes der som beskrevet under 5.1 , andet og tredje afsnit .

Slutresultatet findes under hensyntagen til den alikvote del ved den foerste ekstraktion og udtrykkes i procent af proeven som foelger :

( 10 a + b ) * 5

a = aeterekstrakt i gram efter den foerste ekstraktion i den alikvote del ,

b = aeterekstrakt i gram efter den anden ekstraktion .

7.2 Ved fedtfattige varer kan der arbejdes med en afvejning paa 5 g .

( 1 ) EFT nr . 172 af 30 . 9 . 1966 , s . 3025/66 .

( 2 ) EFT nr . L 239 af 28 . 9 . 1968 , s . 2 .

( 3 ) Til toerring af korn , mel , gryn og grutning skal toerreskabet have en saadan varmekapacitet , at det , naar det er indstillet paa en temperatur paa 131 * C , igen naar op paa denne temperatur paa mindre end 45 minutter , efter at det maksimale antal af proever , som skal toerres samtidig , er indsat i skabet . Ventilationen skal vaere af en saadan beskaffenhed , at hvis samtlige proever af bloed hvede , som skabet kan rumme , toerres samtidig i to timer , maa resultaterne sammenlignet med de efter 4 timers toerring toerring opnaaede resultater differere maksimalt med 0,15 % .

( 4 ) Saafremt fedtet senere skal undersoeges kvalitativt , skal pimpstenen erstattes af glasperler .