Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22004A0225(02)

    Administrativ ordning i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om det midlertidige pointsystem, som finder anvendelse på for tunge lastvogne, der kører gennem Østrig

    EUT L 57 af 25.2.2004, p. 17–18 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2006

    ELI: http://data.europa.eu/eli/arrang/2004/182/oj

    Related Council decision

    22004A0225(02)

    Administrativ ordning i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om det midlertidige pointsystem, som finder anvendelse på for tunge lastvogne, der kører gennem Østrig

    EU-Tidende nr. L 057 af 25/02/2004 s. 0017 - 0018


    Administrativ ordning i form af brevveksling

    mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om det midlertidige pointsystem, som finder anvendelse på for tunge lastvogne, der kører gennem Østrig

    A. Brev fra Det Europæiske Fællesskab

    Hr.,

    Jeg har den ære at meddele Dem, at der som følge af forhandlingerne mellem Det Schweiziske Forbunds delegation og Det Europæiske Fællesskabs delegation i henhold til artikel 11 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej(1) er opnået enighed om følgende:

    1. Det midlertidige pointsystem finder anvendelse på lastvogne registreret i Schweiz med en tilladt totalvægt på over 7,5 tons, der anvender 6, 7 eller 8 point, når disse køretøjer, med eller uden last, kører gennem Østrig.

    Køretøjer, der anvender mere end 8 point, er underlagt forbud mod at køre gennem Østrig.

    Køretøjer, der skulle have anvendt 5 point, er fritaget fra pointsystemet.

    2. Det antal point, der tildeles schweiziske lastvogne, som kører i transit gennem Østrig, udgør:

    140992 point i 2004

    133572 point i 2005, og

    126151 point i 2006.

    En femtedel af pointene tildeles i form af papirpoint.

    3. De nærmere gennemførelsesregler og procedurerne for forvaltning af og kontrol med pointene skal være identiske med dem, der blev anvendt under det tidligere økopointsystem, som er fastlagt i Vereinbarung vom 9. September 1999 zwischen dem Vorsteher des Eidgenössischen Departements für Umwelt, Verkehr, Energie und Kommunikation und dem Bundesminister für Wissenschaft und Verkehr der Republik Österreich betreffend die Anwendung des Ökopunktesystems für den Transitverkehr durch Österreich.

    Udvalget for Vejtransport Fællesskabet-Schweiz vedtager om nødvendigt supplerende foranstaltninger vedrørende procedurerne for det midlertidige pointsystem, tildeling af point og de tekniske aspekter i forbindelse med anvendelsen af denne brevveksling.

    4. Denne administrative ordning træder i kraft dagen efter, at hver part har meddelt, at deres interne procedure for indgåelsen er afsluttet.

    Den finder midlertidig anvendelse fra den 1. januar 2004.

    Den ophører på det tidspunkt, hvor Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2327/2003 af 22. december 2003 om som led i en bæredygtig transportpolitik at indføre et midlertidigt pointsystem, som finder anvendelse i 2004 på lastvogne, der kører gennem Østrig(2), udløber.

    Jeg ville være Dem taknemmelig, såfremt De over for mig vil bekræfte, at Deres regering er indforstået med indholdet af dette brev.

    Modtag, hr. ..., forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

    B. Brev fra Det Schweiziske Forbund

    Hr.,

    Jeg anerkender modtagelsen af Deres brev med følgende ordlyd:

    "Jeg har den ære at meddele Dem, at der som følge af forhandlingerne mellem Det Schweiziske Forbunds delegation og Det Europæiske Fællesskabs delegation i henhold til artikel 11 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej(3) er opnået enighed om følgende:

    1. Det midlertidige pointsystem finder anvendelse på lastvogne registreret i Schweiz med en tilladt totalvægt på over 7,5 tons, der anvender 6, 7 eller 8 point, når disse køretøjer, med eller uden last, kører gennem Østrig.

    Køretøjer, der anvender mere end 8 point, er underlagt forbud mod at køre gennem Østrig.

    Køretøjer, der skulle have anvendt 5 point, er fritaget fra pointsystemet.

    2. Det antal point, der tildeles schweiziske lastvogne, som kører i transit gennem Østrig, udgør:

    140992 point i 2004

    133572 point i 2005, og

    126151 point i 2006.

    En femtedel af pointene tildeles i form af papirpoint.

    3. De nærmere bestemmelser og procedurer for forvaltning og kontrol med pointene skal være identiske med dem, der blev anvendt under det tidligere økopointsystem, som findes i Vereinbarung vom 9. September 1999 zwischen dem Vorsteher des Eidgenössischen Departements für Umwelt, Verkehr, Energie und Kommunikation und dem Bundesminister für Wissenschaft und Verkehr der Republik Österreich betreffend die Anwendung des Ökopunktesystems für den Transitverkehr durch Österreich.

    Udvalget for Vejtransport Fællesskabet-Schweiz vedtager om nødvendigt supplerende foranstaltninger vedrørende procedurerne for det midlertidige pointsystem, tildeling af point og de tekniske aspekter i forbindelse med anvendelsen af denne brevveksling.

    4. Denne administrative ordning træder i kraft dagen efter, at hver part har meddelt, at deres interne procedure for indgåelsen er afsluttet.

    Den finder midlertidig anvendelse fra den 1. januar 2004.

    Den ophører på det tidspunkt, hvor Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2327/2003 af 22. december 2003 om som led i en bæredygtig transportpolitik at indføre et midlertidigt pointsystem, som finder anvendelse i 2004 på lastvogne, der kører gennem Østrig(4), udløber.

    Jeg ville være Dem taknemmelig for over for mig at bekræfte, at Deres regering er indforstået med det ovenfor anførte."

    Jeg skal herved bekræfte, at min regering er indforstået med dette brevs indhold.

    Modtag, hr. ..., forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

    (1) EFT L 114 af 30.4.2002, s. 91.

    (2) EUT L 345 af 31.12.2003, s. 30.

    (3) EFT L 114 af 30.4.2002, s. 91.

    (4) EUT L 345 af 31.12.2003, s. 30.

    Top