Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32026R0253

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2026/253 af 6. februar 2026 om en teknisk specifikation gældende for delsystemet Trafiktelematik i jernbanesystemet i Den Europæiske Union for interoperabilitet af datadeling inden for jernbanetransport (TSI TEL) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 454/2011 (TSI TAP) og (EU) nr. 1305/2014 (TSI TAF)

C/2026/577

EUT L, 2026/253, 10.2.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2026/253/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2026/253/oj

European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2026/253

10.2.2026

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2026/253

af 6. februar 2026

om en teknisk specifikation gældende for delsystemet Trafiktelematik i jernbanesystemet i Den Europæiske Union for interoperabilitet af datadeling inden for jernbanetransport (»TSI TEL«) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 454/2011 (»TSI TAP«) og (EU) nr. 1305/2014 (»TSI TAF«)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 af 11. maj 2016 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Den Europæiske Union (1), særlig artikel 5, stk. 11, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I punkt 1, litra b), tredje led, i bilag II til direktiv (EU) 2016/797 er »trafiktelematik for person- og godstrafikken« opført som et delsystem i jernbanesystemet beskrevet i punkt 2.6 i nævnte bilag. I punkt 1.6.2 og 2.7 i bilag III til nævnte direktiv fastsættes de væsentlige krav til delsystemet.

(2)

De tekniske specifikationer, der gælder for delsystemet »trafiktelematik for person- og godstrafikken«, er i øjeblikket fastsat i Kommissionens forordning (EU) nr. 454/2011 (2), som vedrører trafiktelematik for persontrafikken (»TSI TAP«), og Kommissionens forordning (EU) nr. 1305/2014 (3), som vedrører delsystemet trafiktelematik for godstrafikken (»TSI TAF«). I henhold til Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2017/1474 (4) skal disse to forordninger revideres på grundlag af et sammenhængende sæt mål, som Kommissionen skal integrere i én teknisk specifikation for interoperabilitet (»TSI«) for at tage hensyn til strukturkrav for open source og open data og gøre det lettere at oprette gennemgående billetsystemer og integrerede billetsystemer og informations- og reservationssystemer til multimodal transport, forbedre jernbanegodstransportens effektivitet, lette logistikken og driften af kombineret og multimodal transport, medtage data, der skal udveksles med sikkerhedsrelaterede applikationer, og gøre det muligt for Den Europæiske Unions Jernbaneagentur (»agenturet«) at vurdere, om den anvendte trafiktelematik er i overensstemmelse med TSI-kravene.

(3)

Under hensyntagen til agenturets relevante henstillinger (5) er det nødvendigt at fastsætte fælles tekniske og funktionelle krav til digital informationsudveksling gennem interoperable data for personbefordring og godstransport med jernbane. Disse krav bør opfylde jernbanesektorens skiftende behov og støtte gennemførelsen af EU-lovgivningen i det fælles europæiske jernbaneområde (6) og det transeuropæiske transportnet (TEN-T) (7), f.eks. jernbanesikkerhed (8), forvaltning af netkapacitet og netinformation (9), intermodal og multimodal digital information (10), papirløs godstransport (11), jernbanepassagerers rettigheder (12) eller reservationssystemer til integreret billetudstedelse.

(4)

Denne forordning bør omfatte informationssystemer og dataudvekslingsprotokoller mellem dataindehavere på den ene side og datamodtagere eller databrugere på den anden side, som er omfattet af de horisontale EU-regler, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2854 (13), navnlig kapitel III, IV, V og IX, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/868 (14) med de tilpasninger, der er nødvendige for de begreber og processer, der vedrører delsystemet Trafiktelematik.

(5)

Jernbanerelaterede processer, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, bør omfatte kapacitetsforvaltning og trafikstyring, styring af korrespondancen mellem tog og med andre transportmidler, klargøring af tog, håndtering af godsvogne og deres last samt udarbejdelse af elektroniske ledsagedokumenter og udstedelse af togbilletter, herunder udstedelse af billetter på tværs af operatører og transportformer, samt rejseinformation til jernbanepassagerer. Som følge heraf bør definitionen af telematikinteressenter ikke kun omfatte jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder, men også andre interessenter, der udfører opgaver, som indgår i disse jernbanerelaterede processer.

(6)

For at sikre et klart ansvar i billetudstedelsesprocesserne er det nødvendigt at præcisere, at en jernbanevirksomhed eller billetudsteder som defineret i artikel 3, nr. 5), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/782 (15) kan have en eller flere af af rollerne som »distributør« eller »detailhandler« af jernbaneprodukter eller som »udsteder« af jernbanebilletter. Forbindelserne mellem disse enheder bør være omfattet af aftaler, der kan falde ind under EU-lovgivning eller national lovgivning, herunder konkurrencelovgivning og horisontale regler om datadeling. Disse kontrakter bør indeholde bestemmelser om den interoperable løsning, der er aftalt mellem jernbanevirksomheden og den distributør, der er involveret i tilgængelighedskontrol og reservation af jernbaneprodukter. For så vidt angår distribution af jernbaneprodukter bør denne forordning præcisere de interoperable løsninger, der finder anvendelse på grundlag af kontraktlige bestemmelser. Jernbaneagenturets tekniske dokument B.5 (16), der udstedes af agenturet, bør indeholde en liste over de aktuelt mest anvendte løsninger, nemlig to eksisterende TAP-TSI-løsninger, OSDM og OMSA.

(7)

I overensstemmelse med artikel 23, stk. 2, i forordning (EU) 2016/796 og i henhold til proceduren i artikel 5 i direktiv (EU) 2016/797 bliver ethvert teknisk dokument, der udstedes eller ændres af agenturet, obligatorisk, hvis der henvises til dets tilsvarende referencescenarie i tillæg C til denne forordning. Det samme gælder, når en europæisk standard som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 (17) erstatter et teknisk dokument, og et nyt referencescenarie bør indarbejdes i tillæg C til nærværende forordning efter samme proces.

(8)

Agenturet bør fastlægge, offentliggøre og anvende en gennemsigtig og omfattende ændringshåndteringsprocedure i overensstemmelse med artikel 23, stk. 2, i forordning (EU) 2016/796 for at vedligeholde tekniske dokumenter, korrigere fejl og udstede yderligere mindre versioner og vedligeholdelsesversioner.

(9)

For at udvikle jernbanetransportens konkurrenceevne og fjerne tekniske hindringer, navnlig gennem digitalisering af jernbanerelaterede processer, bør der i denne forordning tages hensyn til forslagene i ministererklæringen om godstogskorridorer til fremme af international godstogstransport (18), der blev godkendt af medlemsstaterne og Schweiz og Norge den 21. juni 2016 i Rotterdam. I overensstemmelse med disse forslag er det derfor hensigtsmæssigt at fastsætte regler om datadeling i logistikkæden, herunder terminaler og intermodale transportvirksomheder, om udveksling af ajourførte oplysninger og prognoseoplysninger om togbevægelser og om status for godsvogne og deres last for at gøre jernbanegodstransporten mere attraktiv og sikre en bedre tilpasning af intermodale logistikprocesser og harmonisere sikkerheds- og driftsreglerne. Disse regler bør finde anvendelse på telematikinteressenter, der har kontraktlige forpligtelser til at gennemføre de jernbanerelaterede processer inden for denne forordnings anvendelsesområde, eller interessenter, der har et operationelt ansvar i disse processer. En telematikinteressent kan have et operationelt ansvar, der ikke er direkte knyttet til en kontraktlig forpligtelse. F.eks. hvis togtrafikinformation påvirker forskellige jernbanevirksomheder, der driver tog på det samme net, og deres tjenesteudbydere eller forskellige jernbanetransporttjenester på det pågældende net og tilknyttede tjenesteudbydere.

(10)

For at sikre proportionaliteten af reglerne om datadeling med operatører af servicefaciliteter bør denne forordning kun omfatte stationsledere og multimodale godsterminaler i det transeuropæiske transportnet (bane- og vejterminaler, søhavne, indlandshavne). For at sikre overensstemmelse mellem de europæiske rammer for det transeuropæiske transportnet og det fælles europæiske jernbaneområde med henblik på denne forordning bør operatører af multimodale godsterminaler betragtes som operatører af servicefaciliteter, der tilbyder tjenester, der er nødvendige for at drive jernbanegodstransport, og hvis servicefaciliteter er anført i punkt 2, litra b), c), d) og g), i bilag II til direktiv 2012/34/EU.

(11)

For at lette EU's og de nationale, regionale og lokale myndigheders adgang til data, der deles via trafiktelematik, bør denne forordning fastsætte tilsvarende forpligtelser vedrørende gratis og direkte adgang til rådata. På baggrund af gennemsigtige og forholdsmæssige anmodninger vedrørende deres omfang og detaljeringsgrad bør yderligere datarelaterede tjenester til udvikling og udarbejdelse af europæiske officielle statistikker imidlertid sikres på et bæredygtigt grundlag og i henhold til retfærdige, klare, forudsigelige og forholdsmæssige regler i overensstemmelse med Unionens ramme for grundlæggende rettigheder og i overensstemmelse med princippet om omkostningseffektivitet, og udarbejdelsen må ikke medføre uforholdsmæssigt store byrder for erhvervslivet som fastsat i artikel 338, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og artikel 17a-17g og artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 (19).

(12)

Driften af tog i hele det fælles europæiske jernbaneområde forudsætter problemfri adgang til og sammenkobling med de informations- og kommunikationssystemer, der anvendes af de involverede interessenter i overensstemmelse med den seneste tekniske udvikling, og innovationer bør afprøves.

(13)

I Kommissionens retningslinjer om anbefalede standardlicenser, datasæt og gebyrer for videreanvendelse af dokumenter (20) fremhæves Creative Commons-licenser (»CC-licenser«) som anbefalede åbne standardlicenser. CC-licenser er udviklet af en nonprofitorganisation og er blevet en førende licensløsning for den offentlige sektors informationer over hele verden. Der bør derfor henvises til den seneste version af CC-licenspakken, nemlig CC 4.0. For at give mulighed for at indføre yderligere ordninger på grund af den særlige karakter af de data, der er tilgængelige til brug, bør det også være muligt at anvende en åben standardlicens, som er fastlagt af dataindehaveren og svarer til CC-licenspakken, så længe de tilknyttede ordninger ikke begrænser mulighederne for videreanvendelse af dataene. Det bør også være muligt at anvende en åben standardlicens svarende til CC-licenspakken på fair, rimelige og ikkediskriminerende licensvilkår og -betingelser med forbehold af de relevante horisontale EU-regler som fastsat i kapitel III, IV, V og IX i forordning (EU) 2023/2854.

(14)

For at lette videreanvendelsen af referencedata, der forvaltes af agenturet, bør agenturet anvende version 1.2 af Den Europæiske Unions offentlige licens (»EUPL«), der er fastsat i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/863 (21).

(15)

Fri adgang til oplysninger, der formidles til offentligheden, er en grundlæggende rettighed. Begrænset tilgængelighed af digitale oplysninger om eksisterende jernbanetransporttjenester og -ruter såsom om togtrafik og køreplaner, herunder om befordringsbetingelser og tilslutningstider mellem adgangsknudepunkter, hindrer potentielle kunder i at træffe informerede beslutninger om deres foretrukne transportmuligheder samt udviklingen af innovative applikationer eller maskinlæringsmetoder, der kan integreres i kunstig intelligens. Disse digitale oplysninger (rådata) bør derfor være tilgængelige online med henblik på videreanvendelse i overensstemmelse med de relevante adgangsbetingelser, der er fastsat i åbne standardlicenser i TSI'en som fastsat i denne forordning. Oplysninger om togdrift, der er omfattet af sikkerhedsforanstaltninger, f.eks. transport af farligt gods eller for væbnede styrker og kommercielle data vedrørende identifikation af det transporterede gods, bør dog beskyttes og derfor ikke offentliggøres. En godsjernbanevirksomhed kan betragte personoplysninger vedrørende identifikation af en virksomhed og tilknyttet ejer som enten kommercielt følsomme oplysninger eller som oplysninger, der er afgørende for markedets synlighed, og de bør beskyttes efter anmodning. For at sikre, at oplysningerne får maksimal indvirkning på jernbanetransporttjenesterne, og for at lette anvendelsen heraf bør disse digitale oplysninger være tilgængelige for videreanvendelse med minimale retlige begrænsninger og gratis. De bør også være maskinlæsbare, tilgængelige via applikationsprogrammeringsgrænseflader (»API'er«) og i form af massedownloads, hvis dette er relevant. For at beskytte dataindehaveren er det vigtigt at sikre, at brugere af offentligt tilgængelige data om jernbanegodstransport kan spores. Dette vil gøre det muligt at træffe passende foranstaltninger i tilfælde af påstået misbrug ud over de standardadgangsbetingelser, der er fastsat i denne TSI i henhold til åbne standardlicenser. Hvis kommercielle produkter afledt af yderligere databehandlingstjenester, der anvendes på offentligt tilgængelige data af enten dataindehaveren, uden at det påvirker den offentlige tilgængelighed af disse data, eller af brugere på dataindehaverens licensvilkår, kan der kræves ikkediskriminerende og rimelig kompensation for sådanne tjenester i overensstemmelse med de horisontale EU-regler som fastsat i artikel 9 i forordning (EU) 2023/2854.

(16)

Oplysninger vedrørende personbefordring med jernbane er for det meste offentlige i henhold til EU-retten eller national ret. Der bør derfor fastsættes tekniske betingelser for, at telematikinteressenter, der er i besiddelse af sådanne oplysninger, kan give adgang til brug af de respektive datasæt.

(17)

Byknudepunkter som defineret i artikel 3, nr. 6), i forordning (EU) 2024/1679, spiller en vigtig rolle i TEN-T-nettet som udgangspunkter eller det endelige mål (»første og sidste kilometer«) og er transitpunkter i eller mellem forskellige transportformer. Adgangen til transport- og rejseoplysninger bør mindske de skadelige virkninger af kapacitetsflaskehalse og utilstrækkelig netkonnektivitet. For at fremme kombinationen af transporttjenester kan adgangsknudepunkter i et eller flere byknudepunkter grupperes i en eller flere metastationer og digitale oplysninger til brug for rejseplanlægning, dvs. køreplanen for personbefordring med jernbane og tilknyttede befordringsbetingelser, og minimumstilslutningstiden mellem forskellige adgangsknudepunkter bør være offentligt tilgængelig online til brug i henhold til åbne standardlicenser.

(18)

For at sætte de berørte telematikinteressenter i stand til at give passagererne oplysninger i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/782 og give billetudstedere nem mulighed for at sammenligne de jernbaneprodukter, som jernbanevirksomhederne tilbyder dem, skal de nationale adgangspunkter være pålidelige informationskilder i tilfælde af klager og pålidelige adgangspunkter, der giver adgang til nøjagtige, fuldstændige og ajourførte jernbanerejse- og trafikdata baseret på specifikke datakvalitetskrav, som er specificeret i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2017/1926 og anvendt af dataindehaveren.

(19)

Horisontale EU-regler om vilkår og betingelser for datadeling mellem virksomheder er fastsat i kapitel III, IV og IX i forordning (EU) 2023/2854. Som følge heraf bør eventuelle gebyrer og afgifter for datadeling og adgang til data til brug eller brugen af trafiktelematik som API'er og webbrugergrænseflader eller adgangen til brug af referencedata i henhold til denne forordning være rimelige og stå i et rimeligt forhold til de legitime omkostninger, der påløber i forbindelse med oprettelsen, vedligeholdelsen og brugen af sådanne API'er, webbrugergrænseflader eller referencedata.

(20)

Horisontale væsentlige krav til interoperabiliteten mellem data, datadelingsmekanismer og -tjenester, fælles europæiske dataområder, databehandlingstjenester og intelligente kontrakter med henblik på gennemførelse af aftaler om datadeling er fastsat i kapitel VIII i forordning (EU) 2023/2854. For at hjælpe jernbanesektoren med at opfylde disse horisontale krav og skabe et fælles europæisk mobilitetsdataområde, der er interoperabelt med andre europæiske dataområder, bør der oprettes et fælles centralt register, som kan udgøre en fælles kilde til referencedata, og en fælles ontologi for Unionens jernbanesystem, og registret bør offentliggøres via EU's portal for åbne data og omfatte de data, der er nødvendige for at gennemføre denne forordning. Dette register bør være baseret på en åben datastruktur og give betydelige fordele med hensyn til søgbarhed, tilgængelighed, lettere samarbejde, konsistens og fleksibilitet inden for forvaltning af jernbanedata. Som systemmyndighed for trafiktelematik for Unionens jernbanesystem bør agenturet være ansvarligt i henhold til artikel 23, stk. 1 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/796 (22) for forvaltningen af dette register og for de referencedata, der er nødvendige for at dele data i overensstemmelse med denne forordning. Der bør sikres en passende overgangsperiode til at samle data fra de databaser, der forvaltes i fællesskab af infrastrukturforvaltere eller en gruppe af jernbanevirksomheder.

(21)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (23) og (EU) 2018/1725 (24) finder anvendelse i forbindelse med behandling af personoplysninger i medfør af denne forordning. Derfor bør telematikinteressenter anvende en fælles referenceidentifikator, når de identificerer deres organisation og rolle i jernbanerelaterede processer. Denne identifikator kan udgøre eller være knyttet til personoplysninger som omhandlet i artikel 4, nr. 1), i forordning (EU) 2016/679 og artikel 3, nr. 1), i forordning (EU) 2018/1725.

(22)

Netspecifikke datakrav (såsom parametre eller identifikatorer, der er en del af meddelelser, eller meddelelser, der er specifikke for et net), som anvendes eller påtænkes anvendt til datadeling som led i udrulningen af delsystemet Trafiktelematik, eller enhver national lovbestemmelse med krav herom bør begrundes i nettets tekniske karakteristika og bør ikke hindre en gennemsigtig og ikkediskriminerende anvendelse af kapacitetsforvaltnings- og trafikstyringsprocesser.

(23)

For at ajourføre de specifikationer, der henvises til i denne forordning, bør agenturet fastsætte, offentliggøre og anvende en ændringshåndteringsprocedure i henhold til artikel 5, stk. 9, og artikel 23, stk. 2, i forordning (EU) 2016/796. For at sikre en koordineret udvikling af trafiktelematik og overvåge dens udbredelse i Unionen i henhold til artikel 23, stk. 1 og 4, i forordning (EU) 2016/796 bør agenturet identificere ajourføringer af disse specifikationer og, hvor det er relevant, foreslå gennemførelsesdatoer for deres anvendelse.

(24)

Der bør fastlægges en ramme for jernbanevirksomheder, der deler roller og ansvar for driften af et direkte tog på tværs af et eller flere net, for at sikre ensartet datadeling i hele tjenesten.

(25)

For at sikre, at digitaliseringen af processer på flere net kan bidrage til gennemførelsen af det fælles europæiske jernbaneområde, bør trafiktelematik til interoperabel datadeling baseres på standardiserede API'er og webbrugergrænseflader. Disse redskabers brugergrænseflader skal følge grundreglerne for ergonomi og sundhedsbeskyttelse.

(26)

For at lette den digitale adgang til datadelingssystemer til kapacitetsforvaltning, klargøring af tog og togtrafikstyring kan en infrastrukturforvalter i hver medlemsstat fungere som det centrale kontaktpunkt, navnlig i forbindelse med processer på flere net.

(27)

For at sikre loyal konkurrence mellem jernbanevirksomhederne og fuld gennemsigtighed og adgang til deres servicefaciliteter uden forskelsbehandling i henhold til artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU (25) bør stationslederne fastsætte standardminimumstiden for passagerernes tilslutning til adgangsknudepunkterne for forskellige personbefordringstjenester.

(28)

Med henblik på udarbejdelsen af strategien for anvendelsen af nærværende forordning i henhold til artikel 4, stk. 3, litra h), i direktiv (EU) 2016/797, herunder de bestemmelser, der finder anvendelse på det eksisterende delsystem, og faserne i den gradvise overgang til et delsystem angivet som mål i henhold til nævnte artikels litra f), bør der fastsættes en tidsplan og gradvise delmål i henhold til nævnte direktivs artikel 4, stk. 4.

(29)

For at bistå Kommissionen i medfør af artikel 23, stk. 4, i forordning (EU) 2016/796 med at overvåge udbredelsen af trafiktelematik i overensstemmelse med denne forordning bør agenturet automatisere den digitale indsamling af oplysninger fra telematikinteressenter om deres gennemførelsesplaner og status for gennemførelsen af denne forordning og offentliggøre tal aggregeret på nationalt plan og EU-plan. Rapporteringsforpligtelserne bør begrænses til centrale telematikinteressenter og overvågning af gennemførelsen, indtil kravene i denne forordning er opfyldt.

(30)

For at lette overvågningen af udbredelsen af trafiktelematik i overensstemmelse med denne forordning og muliggøre opfølgende foranstaltninger på grundlag af resultatet af agenturets evaluering bør denne forordning gøre det muligt for agenturet som systemmyndighed for trafiktelematik at vurdere trafiktelematikkens overensstemmelse med denne forordning i forbindelse med de data, der deles gennem trafiktelematik i tilfælde af tvivl eller klager baseret på en egenerklæring fra telematikinteressenter. Med henblik herpå bør agenturet udvikle webapplikationer, der gør det muligt for telematikinteressenter at automatisere deres egenerklæring om overensstemmelse på grundlag af de prøvningsprocedurer, der er fastsat i denne forordning, og underrette agenturet om resultaterne.

(31)

For at støtte håndhævelsen af andre EU-retsakter, for hvilke denne TSI fastsætter harmoniserede specifikationer for anvendelsen af digitale midler, digitale kommunikationsteknologier og tilgængelige formater, der er nødvendige for at overholde disse retsakter, kan relevante nationale organer såsom nationale sikkerhedsmyndigheder som omhandlet i artikel 3, nr. 7), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 (26) i forbindelse med driftskommunikation, tilsynsorganer som omhandlet i afdeling 4 i direktiv 2012/34/EU i forbindelse med gennemsigtig og ikkediskriminerende anvendelse af kapacitetsforvaltnings- og trafikstyringsprocesser og de minimumsadgangsydelser, der er fastsat i punkt 1 i bilag II til nævnte direktiv, håndhævelsesorganer som omhandlet i kapitel VII i forordning (EU) 2021/782 i forbindelse med rejseinformation til jernbanepassagerer og kompetente myndigheder som omhandlet i artikel 9 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1926 i forbindelse med rejse- og trafikdata, der deles via nationale adgangspunkter, pålægge agenturet at foretage en evaluering.

(32)

For at støtte udviklingen af den TSI, der oprettes af agenturet ved denne forordning, bør Kommissionen i henhold til artikel 40, stk. 2, i forordning (EU) 2016/796 pålægge agenturet at fremme innovation, der tager sigte på at forbedre brugen af nye informationsteknologier, køreplansoplysninger og følge- og sporingssystemer.

(33)

For at fremme en koordineret og sammenhængende gennemførelse af denne forordning på nationalt plan og EU-plan bør nationale kontaktpunkter, der er oprettet i henhold til artikel 5, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1305/2014 og artikel 6 i forordning (EU) nr. 454/2011, støtte agenturet. For at sikre en sammenhængende gennemførelse på tværs af gods- og persontrafikken bør det nationale kontaktpunkts opgaver varetages af en enkelt enhed. En infrastrukturforvalter kan få til opgave at agere nationalt kontaktpunkt, om nødvendigt i samarbejde med andre enheder med særlig ekspertise.

(34)

Information om personbefordring med jernbane vedrørende adgangsknudepunkter til multimodale formål skal være tilgængelig i overensstemmelse med delegerede forordning (EU) 2017/1926. For at sikre, at denne information hidrører fra en fælles kilde til referencedata på EU-plan, bør dataindehavere konsekvent anvende referencedata såsom lokalitetskoder tildelt af agenturet, når de giver adgang til data via nationale adgangspunkter. Med henblik herpå bør det nationale kontaktpunkt lette samarbejdet mellem nationale telematikinteressenter og medlemsstaterne, som er ansvarlige for oprettelsen af nationale adgangspunkter. I artikel 4, stk. 1, litra b), og artikel 5, stk. 1, litra b), i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1926 henvises der til de tekniske specifikationer, der skal anvendes for personbefordring med jernbane. For at sikre, at dataindehavere, der er involveret i jernbanerelaterede processer, gennemfører disse specifikationer på en sammenhængende måde baseret på interoperable formater og protokoller i en multimodal sammenhæng, bør denne TSI fastsætte harmoniserede specifikationer, der skal anvendes af dataindehavere i forbindelse med personbefordring med jernbane. Der kan dog aftales yderligere vilkår og betingelser for distributørers og detailhandleres direkte adgang til og kommercielle anvendelse af data med jernbanevirksomheder på kontraktmæssig basis under hensyntagen til gældende retlige bestemmelser.

(35)

For at sikre digitaliseringen af rejseinformation til passagerer og billetudstedelsen i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/782 bør denne TSI fastsætte harmoniserede specifikationer for anvendelsen af passende digitale midler, digitale kommunikationsteknologier og tilgængelige formater.

(36)

I sin egenskab af systemmyndighed for trafiktelematik i henhold til artikel 23 i forordning (EU) 2016/796 skal agenturet koordinere udviklingen af trafiktelematik, håndtere anmodninger om ændringer og systemversioner og overvåge udbredelsen af trafiktelematik gennem relevante arbejdsgrupper nedsat i henhold til kapitel 2 i nævnte forordning.

(37)

Da visse vilkår, der afspejler de delte datas struktur, er almindeligt accepterede og anvendes på ét teknisk sprog, bør sådanne vilkår i bilaget fortsat udarbejdes på det almindeligt accepterede tekniske sprog, der anvendes inden for telematik.

(38)

For at opfylde det specifikke væsentlige krav til sikkerheden i delsystemet Trafiktelematik, der er fastsat i punkt 2.7.4 i bilag III til direktiv (EU) 2016/797, bør det i denne forordning fastlægges, hvilke funktioner der er relevante for driftssikkerheden. Det grundlæggende integritets- og pålidelighedsniveau er defineret i denne forordning. Uden at det berører de krav, der gælder for togkontrol- og kommunikationsdelsystemet, bør der gælde yderligere niveauer for digitale systemer, der er omfattet af denne forordning, hvor data skal anvendes til driftssikkerhed. Hvis disse niveauer endnu ikke er harmoniseret på EU-plan, bør de anføres som et udestående punkt i henhold til artikel 4, stk. 6, i direktiv (EU) 2016/797. Indtil der er opnået harmonisering, bør eventuelle yderligere niveauer, som de berørte parter har til hensigt at anvende, vurderes og fastsættes og kan gennemføres ved gensidig aftale, uden at der skabes hindringer for adgangen til det fælles europæiske jernbaneområde.

(39)

Denne forordning bør bringes i overensstemmelse med andre TSI'er, der er udarbejdet i henhold til direktiv (EU) 2016/797, navnlig Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/773 om drift og trafikstyring (»TSI OPE«) (27), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1695 om togkontrol-og kommunikation (»TSI CCS«) (28), Kommissionens forordning (EU) nr. 1300/2014 om handicappede og bevægelseshæmmede personer (»TSI PRM«) (29), Kommissionens forordning (EU) nr. 1304/2014 om støj fra rullende materiel (»TSI NOI«) (30), Kommissionens forordning (EU) nr. 1301/2014 om delsystemet Energi (»TSI ENE«) (31) og Kommissionens forordning (EU) nr. 1302/2014 om lokomotiver og rullende materiel til passagertog (»TSI LOC&PAS«) (32).

(40)

I henhold til punkt 4.2.3.3.2 i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2019/773 (»TSI OPE«) skal jernbanevirksomheden orientere infrastrukturforvalteren om, at et tog er klar til at få adgang til nettet. I øjeblikket gennemføres dette krav på forskellige måder afhængigt af infrastrukturens karakteristika (f.eks. mobilkommunikationssystemer til jernbaner (Railway Mobile Radio – RMR)), ETCS L2, særligt sikringsanlæg ved afgangspunktet, særlig telematikmeddelelse). I punkt 4.2.4 i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2023/1695 (»TSI CCS«) fastsættes der krav til mobilkommunikationsfunktioner for jernbaner (RMR), hvor der for GSM-R Anvendelse til tale- og driftskommunikation stilles krav om anvendelse af systemkravspecifikationen, som der er henvist til i indeks [33] i tillæg A til nævnte bilag. I disse krav præciseres den kode, der skal indtastes for henholdsvis »tog klart« og »tog ikke klart«. I punkt 4.2.2 i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2023/1695 (»TSI CCS«) fastsættes der krav til det mobile ETCS-udstyrs funktioner, som for opstartsproceduren i ETCS L2 er fastsat i systemkravspecifikationen, som der er henvist til i indeks [4] i tillæg A til nævnte bilag. I denne forordning bør disse muligheder for kommunikation om togets driftsklarhed begrænses og harmoniseres.

(41)

I henhold til artikel 4, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/777 skal infrastrukturforvalterne i det infrastrukturregister (»RINF«), der er omhandlet i artikel 49 i direktiv (EU) 2016/797, offentliggøre værdierne for parametrene for dens jernbanenet, så snart sådanne data foreligger. I henhold til punkt 4.2.1.2.2 og 4.8.1 i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2019/773 (»TSI OPE«) skal infrastrukturforvalterne i RINF offentliggøre enhver ændring af de nominelle infrastrukturkarakteristika, når sådanne oplysninger bliver tilgængelige og påvirker togdriften på nettet, herunder permanente eller midlertidige restriktioner og ændringer. Som fastsat i punkt 8) i bilag VII til direktiv 2012/34/EU omfatter sådanne oplysninger hastighedsbegrænsninger, akseltryk, toglængde, trækkraft eller fritrumsprofil, der er omfattet af kapacitetsrestriktioner. Enhver midlertidig ændring af en netparameters nominelle værdi som følge af sådanne begrænsninger eller ændringer skal offentliggøres i RINF som en midlertidig værdi sammen med de gyldighedsdatoer, der er forbundet med den pågældende begrænsning eller ændring.

(42)

For at sikre et tilstrækkeligt investeringsafkast af projekter, der har til formål at gennemføre delsystemet Trafiktelematik i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 454/2011 og (EU) nr. 1305/2014, og som på datoen for nærværende forordnings ikrafttræden befinder sig på et avanceret udviklingstrin, jf. artikel 2, nr. 23), i direktiv (EU) 2016/797, er det nødvendigt at fastsætte en passende overgangsperiode for at gøre det muligt for de relevante telematikinteressenter at overholde nærværende forordning, jf. dog nævnte direktivs artikel 7, stk. 1, litra a).

(43)

For at støtte digitaliseringen af jernbanerelaterede processer i jernbanegodsservicefaciliteter og lette operatørernes gradvise og rettidige gennemførelse af interoperabel datadeling er det nødvendigt at fastsætte en passende overgangsperiode for at gøre det muligt for operatører af jernbanegodsservicefaciliteter at overholde denne forordning, medmindre de er udelukket fra anvendelsesområdet for direktiv (EU) 2016/797 i overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 1, stk. 4.

(44)

For at lette en gradvis og rettidig anvendelse af de tekniske værktøjer, som agenturet skal stille til rådighed for den koordinerede udvikling af trafiktelematik i Unionen, og forvaltningen af tilknyttede specifikationer bør anvendelsesdatoen for denne forordning udskydes i forhold til agenturets tilvejebringelse af disse værktøjer.

(45)

Forordning (EU) nr. 454/2011 og (EU) nr. 1305/2014 bør derfor ophæves.

(46)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725 og afgav en udtalelse den 28. april 2025 (33).

(47)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er omhandlet i artikel 51 i direktiv (EU) 2016/797 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL 1

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastsættes fælles og specifikke krav og grænsefladekrav til interoperabiliteten af datadeling inden for jernbanetransport gennem fastsættelse af en teknisk specifikation for interoperabilitet (TSI) gældende for delsystemet »trafiktelematik for person- og godstrafikken« i jernbanesystemet i Den Europæiske Union, jf. bilaget.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.   Denne forordning finder anvendelse på »trafiktelematik for person- og godstrafikken« som omhandlet i punkt 1, litra b), tredje led, i bilag II til direktiv (EU) 2016/797 og beskrevet i punkt 2.6 i nævnte bilag i forbindelse med følgende processer:

a)

for både personbefordring og godstransport med jernbane:

i)

kapacitetsforvaltning

ii)

klargøring af tog

iii)

trafikstyring

b)

kun for jernbanegodstransport: håndtering af godsvogne og deres last

c)

kun for personbefordring med jernbane:

i)

udstedelse af togbilletter

ii)

rejseinformation til jernbanepassagerer.

2.   Denne forordning finder anvendelse på Unionens jernbanesystem som defineret i artikel 2, nr. 1), i direktiv (EU) 2016/797.

3.   Denne forordning finder ikke anvendelse på jernbanetransporttjenester ud af eller ind i Unionen til eller fra et tredjeland, som ikke er underlagt lignende regler i henhold til en international aftale. Telematikinteressenterne kan imidlertid anvende alternative foranstaltninger mellem grænsen og den grænsestation, der er udpeget til grænseoverskridende trafik.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)

»data«: en maskinlæsbar repræsentation af handlinger, kendsgerninger eller oplysninger og enhver samling af sådanne handlinger, kendsgerninger eller oplysninger, der skal deles i et harmoniseret og struktureret format

2)

»datadeling«: en dataindehavers tilrådighedsstillelse af data for en datamodtager med henblik på fælles eller enkeltvis brug af sådanne data, enten direkte eller gennem en formidler, f.eks. under åbne eller kommercielle licenser, der udstedes mod et gebyr eller gratis

3)

»udstedelse af togbilletter«: en proces, der omfatter mindst ét af følgende aspekter for personbefordring med jernbane:

a)

digital præsentation af sådan personbefordring med jernbane til rejseplanlægning

b)

digital kontrol af leveringsmulighed eller digital reservation af tilsvarende jernbaneprodukter til salg

c)

digital udstedelse af og kontrol med billetter

d)

digital håndtering af eftersalgsprocesser

4)

»jernbaneprodukt«: en skræddersyet tjeneste, der varetager personbefordring med jernbane, knyttet til en tarif

5)

»billet«: en billet som defineret i artikel 3, nr. 7), i forordning (EU) 2021/782

6)

»reservation«: en reservation som defineret i artikel 3, nr. 8), i forordning (EU) 2021/782

7)

»jernbanetransporttjeneste«: en transporttjeneste med jernbane i fast rutefart mellem et afgangssted og et ankomststed, der omfatter transport af varer, passagerer, bagage, cykler eller biler og skræddersyede transportordninger samt assistance til passagerer, herunder tjenester i forbindelse med omlægning af og fortsættelse af rejsen

8)

»operatør af en jernbanegodstransportfacilitet«: operatører af servicefaciliteter som defineret i artikel 3, nr. 12), i direktiv 2012/34/EU, der leverer de tjenester, der er nødvendige for driften af en jernbanegodstransporttjeneste, og hvis servicefaciliteter er anført i bilag II, punkt 2), litra b), c), d) og g), i direktiv 2012/34/EU og er forbundet med det transeuropæiske transportnet som specificeret i bilag II til forordning (EU) 2024/1679, begrænset til de multimodale godsterminaler, der er identificeret i henhold til artikel 36 i nævnte forordning

9)

»telematikinteressent«: følgende dataindehavere eller datamodtagere, hvis aktiviteter indebærer brug af trafiktelematik for person- og godstrafikken:

a)

jernbanevirksomheder

b)

infrastrukturforvaltere

c)

stationsledere

d)

operatører af jernbanegodsservicefaciliteter

e)

intermodale transportvirksomheder

f)

ansøgere om jernbaneinfrastrukturkapacitet eller kapacitet i servicefaciliteter

g)

organer med ansvar for tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet eller kapacitet i servicefaciliteter

h)

jernbanevirksomheder eller billetudstedere som defineret i artikel 3, nr. 5), i forordning (EU) 2021/782, hvis disse virksomheder eller billetudstedere handler i egenskab af detailhandlere, distributører eller udstedere eller en kombination af to eller flere af disse roller i de processer, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra c)

i)

enheder med ansvar for vedligeholdelse som defineret i artikel 3, nr. 20), i direktiv (EU) 2016/798

j)

tredjepartsudbydere, der enten har et operationelt ansvar for jernbanesystemets funktion eller for at støtte leveringen af passager- eller godstransporttjenester med jernbane, eller som har indgået en kontrakt om at overvåge togbevægelserne eller passager- eller godsstrømmen

k)

godskunder

l)

indehavere af en godstransportkontrakt vedrørende et bestemt tog eller en bestemt type jernbanetransport

m)

ikkekommercielle tredjepartsaggregatorer af oplysninger, der tilvejebringer uafhængige, ikkediskriminerende, offentligt tilgængelige data vedrørende jernbanetransport

n)

enhver anden enhed, der er involveret i driften af trafiktelematik i forbindelse med elementerne i det delsystem, der er omhandlet i punkt 2.6 i bilag II til direktiv (EU) 2016/797

10)

»EU-organer«: EU-organer som defineret i artikel 2, nr. 27), i forordning (EU) 2023/2854

11)

»offentlig myndighed«: en offentlig myndighed som defineret i artikel 2, nr. 28), i forordning (EU) 2023/2854

12)

»dataindehaver«: en fysisk eller juridisk person, der har ret til at anvende eller pligt til at producere og stille data til rådighed

13)

»datamodtager«: en fysisk eller juridisk person, der har ret til at få adgang til de data, der produceres og stilles til rådighed af dataindehaveren, under nærmere angivne adgangsbetingelser til brug

14)

»adgang til data«: retten til at søge oplysninger med eller uden kontrol over dem, adskilt fra andre rettigheder og forpligtelser vedrørende deres anvendelse til ikkekommercielle eller kommercielle formål

15)

»nationalt adgangspunkt«: et nationalt adgangspunkt som defineret i artikel 3 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1926

16)

»ERA-ontologi«: et teknisk dokument udgivet af agenturet, jf. artikel 4, stk. 8, i direktiv (EU) 2016/797, om fastlæggelse af definitioner og præsentationer af data, der kan aflæses af mennesker og maskiner, og dertil knyttede krav til kvalitet og nøjagtighed for dataelementer i Unionens jernbanesystem

17)

»dataelement«: et felt, en værdi eller en attribut for de delte data, som er struktureret på en måde, der er i overensstemmelse med den overordnede protokol, der anvendes til datadeling, og som indeholder væsentlige oplysninger, der bidrager til betydningen af og formålet med de delte data og muliggør datadeling mellem systemer, applikationer eller organisationer

18)

»referencedata«: et sæt standardiserede og interoperable fælles identifikatorer, der anvendes som grundlag for datadeling på et specifikt område

19)

»metadata«: metadata som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2023/2854

20)

»proces på flere net«: en proces, der påvirkes af driften af en jernbanetransporttjeneste på tværs af to eller flere net, som forvaltes af forskellige infrastrukturforvaltere eller operatører af jernbanegodsservicefaciliteter

21)

»direkte jernbanetransporttjeneste«: en jernbanetransporttjeneste, der kan omfatte planmæssige stop undervejs mellem afgangs- og bestemmelsesstedet, men som ikke indebærer overførsel af passagerer eller gods mellem tog

22)

»applikationsprogrammeringsgrænseflade« eller »API«: et sæt funktioner, procedurer, definitioner og protokoller for interoperabel datadeling inden for trafiktelematik

23)

»stationsleder«: en stationsleder som defineret i artikel 3, nr. 3), i forordning (EU) 2021/782

24)

»minimumstilslutningstid«: den minimumstid, som er tilstrækkelig til, at en passager kan oprette forbindelse mellem adgangsknudepunkterne for to på hinanden følgende personbefordringstjenester, der indgår i en rejse

25)

»handicappet person« og »bevægelseshæmmet person«: en handicappet person og bevægelseshæmmet person som defineret i punkt 2.2 i bilaget til Kommissionens forordning (EU) nr. 1300/2014 (»TSI PRM«)

26)

»rejse«: en passagers eller en lasts end-to-end-rejse, der kan bestå af flere dele

27)

»offentliggjort afgangstid«: fristen for passagerernes påstigning, dvs. det tidspunkt, hvor adgangen til toget, perronen eller stationen lukkes forud for afgang, og hvor passagererne ikke længere må stige på toget, og hvor der tages hensyn til den tid, der kan være nødvendig til indcheckning af passagerer, cykler eller bagage

28)

»offentliggjort ankomsttid«: passagerernes udstigningstid, dvs. det tidspunkt, hvor togets døre åbnes på perronen eller terminalen på endestationen, og passagererne kan stige af toget

29)

»køreplan«: køreplan som defineret i artikel 3, nr. 28), i direktiv 2012/34/EU, der anvendes til kapacitetsforvaltning og trafikstyring som omhandlet i afsnit 2 i bilaget til denne forordning

30)

»metastation«: en gruppe af stationer i et funktionelt byområde, herunder et eller flere byknudepunkter, der er opført i bilag II til forordning (EU) 2024/1679, og som kan strække sig over flere medlemsstater, og hvor særskilte stationer kan betjenes ved at forbinde bytransportformer og bytransporttjenester, uanset om de er i rutefart eller ej

31)

»adgangsknudepunkt«: adgangsknudepunkt som defineret i artikel 2, nr. 25), i delegeret forordning (EU) 2017/1926

32)

»ansøger«: ansøger som defineret i artikel 3, nr. 19), i direktiv 2012/34/EU

33)

»passagerkøreplan«: dato og klokkeslæt for personbefordring med jernbane, der drives som en kommerciel tjeneste af en jernbanevirksomhed i en given periode, og som anvendes i forbindelse med udstedelse af togbilletter og rejseinformation til jernbanepassagerer som omhandlet i bilagets afsnit 4

34)

»rangertræk«: rangertræk som defineret i tabel 1 i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2019/773 (»TSI OPE«)

35)

»godskunde«: den enhed, der har udstedt forsendelsesoplysningerne til den relevante godsjernbanevirksomhed, og som kan være en udbyder af logistiktjenester, en intermodal transportvirksomhed, en speditør, en vognparkforvalter af tomme vogne eller, hvor det er relevant, dataindehaveren, der har indgået en transportkontrakt, som omfatter transport af varer

36)

»intermodal transportvirksomhed«: en enhed, der organiserer godstransporttjenester, som forbinder to eller flere godsterminaler med mere end én transportform

37)

»fragtbrev«: et transportdokument som omhandlet i artikel 6 i Rådets forordning nr. 11 (34)

38)

»distributør«: en enhed, der i henhold til kontraktlige bestemmelser har:

a)

den tekniske kapacitet til at kombinere et eller flere jernbaneprodukter fra en eller flere jernbanevirksomheder med henblik på at levere dem til en udsteder eller en detailhandler

b)

ret til at operere uden en indledende forespørgsel til disse virksomheders tildelingssystemer i forbindelse med de i litra a) omhandlede jernbaneprodukter

c)

selvstændige rettigheder til at kontrollere pristilgængeligheden for hver af de tjenester, der indgår i de i litra a) omhandlede kombinerede jernbaneprodukter

39)

»rejseplanlægger«: en søgemaskine, der anvendes til at finde en optimal rejse på grundlag af definerede kriterier fastsat af brugeren

40)

»udsteder«: en enhed, der har juridisk og teknisk kapacitet, jf. kontraktlige bestemmelser, til at udstede en billet for en detailhandler, hvorpå transportaftalens parter er angivet

41)

»tildelingssystem«: jernbanevirksomhedens digitale system, der indeholder onlinekataloget over individuelle jernbanetransporttjenester, og som gør det muligt for distributører at kontrollere muligheden for levering af disse tjenester og foretage reservationer

42)

»detailhandler«: en enhed, der:

a)

har retlig eller teknisk kapacitet, jf. kontraktlige bestemmelser, til at kombinere eller kombinere og sælge et eller flere jernbaneprodukter, som en eller flere distributører har stillet til rådighed for denne

b)

har adgang til de jernbaneprodukter, der er omhandlet i litra a), efter indgivelse af en forespørgsel til de involverede distributører

c)

sælger de jernbaneprodukter, der er omhandlet i litra a), hvis det er relevant, men uden selvstændige rettigheder til at ændre indholdet af disse jernbaneprodukter eller betingelserne i de tilbud, som distributørerne har fremsat

d)

har tilladelse til at anvende gebyrer eller nedsætte priserne i de tilbud, som distributørerne har fremsat

43)

»tarif«: de aggregerede data, der er fastsat af en jernbanevirksomhed eller, hvor det er relevant, af dataindehaveren, der leverer alle relevante oplysninger om en tarif, herunder den pris for jernbanetransporttjenesten, som en distributør skal betale til jernbanevirksomheden, og de tilknyttede attributter og betingelser

44)

»tilbud«: de aggregerede data, der er fastsat af en distributør, og som kombinerer gældende tariffer, der omfatter den pris for jernbaneproduktet, som detailhandleren skal betale til distributøren, og som kan variere fra den pris, der er fastsat af jernbanevirksomheden, som følge af anvendelsen af automatiserede prisregler, rabatter eller andre kommercielle betingelser

45)

»udbyttestyret pris (yielded price)«: den pris, der er knyttet til en tarif, og som beregnes ved brug af en algoritme baseret på variabler, benævnt reglen om udbyttestyring (yielding rule)

46)

»billetkontrollerende organisation«: en organisation, der har bemyndigelse til at kontrollere passagerbilletter, herunder ved adgangen til perronen

47)

»datakvalitet«: dataenes grad af egnethed til at opfylde det angivne og implicitte niveau af nøjagtighed, fuldstændighed, konsistens, rettidighed og entydighed af datasæt og til at opbygge handlekraftig indsigt for andre brugere på nærmere angivne betingelser.

KAPITEL 2

GENERELLE REGLER OG PRINCIPPER

Artikel 4

Datadeling mellem telematikinteressenter og dataadgangsrettigheder

1.   Hvis interessenter inden for telematik, der er involveret i samme jernbanetransporttjenester og relaterede processer som omhandlet i artikel 2, stk. 1, har rettigheder eller forpligtelser, der følger af retlige eller kontraktlige bestemmelser for disse processer, giver de hinanden adgang til at anvende eller dele de data, der er anført i bilaget, og som er nødvendige for at gennemføre disse processer.

Bortset fra de processer, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra c), nr. i), kan de rettigheder og forpligtelser, der er omhandlet i første afsnit, også følge af enhver involveret enheds operationelle ansvar i disse processer.

2.   Efter begrundet anmodning fra Kommissionen, et EU-organ eller en offentlig myndighed giver telematikinteressenter, der er i besiddelse af de data, der er anført i bilaget, gratis direkte adgang til specifikke rådata til et af følgende formål:

a)

overvågning af oprettelsen af det fælles europæiske jernbaneområde eller det transeuropæiske transportnet

b)

udvikling af jernbaneinteroperabilitet og -sikkerhed i Unionen

c)

overvågning eller analyse af passager- eller fragtstrømmen i Unionen.

Artikel 5

Adgang til togtrafikdata og oprangeringsdata

1.   Ud over de forpligtelser, der er fastsat i denne forordnings artikel 4, skal hver infrastrukturforvalter eller, hvor det er relevant, en operatør af jernbanegodstransportfaciliteter give telematikinteressenter, jf. artikel 4, stk. 1, adgang via en fælles EU-webbrugergrænseflade (»web UI«) inden for trafikstyring, jf. denne forordnings artikel 14, stk. 5, og som en del af de minimumsadgangsydelser, der er fastsat i punkt 1 i bilag II til direktiv 2012/34/EU, i overensstemmelse med de specifikationer og adgangsbetingelser, der er fastsat i bilaget

a)

køreplansdata som omhandlet i punkt 2.3.10 i bilaget til nærværende forordning genereret af infrastrukturforvalterne eller, hvis det er relevant, indehaveren af disse data

b)

togtrafikdata som omhandlet i punkt 2.6 i bilaget til denne forordning genereret af infrastrukturforvalterne som indehavere af disse data

c)

oprangeringsdata som omhandlet punkt 2.5.1 i bilaget til denne forordning modtaget fra jernbanevirksomheder som indehavere af disse data

d)

historiske togdata som omhandlet i punkt 2.7 i bilaget til denne forordning.

2.   Adgang til de data, der er omhandlet i stk. 1, skal være offentlig og gratis via en offentligt tilgængelig fælles EU-webbrugergrænseflade.

3.   Stk. 2 finder ikke anvendelse på transport af farligt gods, der er omfattet af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF (35).

4.   For så vidt angår jernbanegodstransporttjenester finder stk. 2 kun anvendelse, hvis en jernbanegodsvirksomhed frivilligt vælger at offentliggøre de i stk. 1 omhandlede data for nogle af eller alle sine transporttjenester.

5.   Den fælles EU-webbrugergrænseflade, der er omhandlet i stk. 1, sikrer en automatiseret gennemførelse af de adgangsrestriktioner og begrænsninger, der er omhandlet i denne artikel, og som dataindehaveren har angivet.

6.   Bestemmelserne i denne artikel finder hverken anvendelse på jernbanetransporttjenester til de væbnede styrker eller på andre jernbanetransporttjenester, der er omfattet af sikkerhedsforanstaltninger vedtaget af en medlemsstat, hvis sådanne tjenester drives.

Artikel 6

Adgang til data til rejseplanlægning af personbefordring med jernbane og til tarifdata

1.   Hver passagerjernbanevirksomhed eller, hvor det er relevant, den kompetente myndighed som defineret i artikel 2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 (36), eller dataindehaveren giver offentlig og gratis adgang til oplysningerne i punkt 4.2.1 og 4.4 i bilaget vedrørende henholdsvis passagerkøreplanen for den jernbanebefordringstjeneste, som den pågældende driver, og tilknyttede befordringsbetingelser.

Der gives som minimum adgang via de nationale adgangspunkter i overensstemmelse med de specifikationer og adgangsbetingelser, der er fastsat i bilaget.

2.   Hver stationsleder eller, hvor det er relevant, infrastrukturforvalteren eller en anden enhed, der er udpeget af en af dem eller af medlemsstaten som dataindehaver, giver offentlig og gratis adgang til oplysningerne i bilagets punkt 4.2.2 vedrørende tilslutningstider mellem adgangsknudepunkter.

Der gives som minimum adgang via de nationale adgangspunkter i overensstemmelse med de specifikationer og adgangsbetingelser, der er fastsat i bilaget.

3.   En passagerjernbanevirksomhed eller, hvor det er relevant, dataindehaveren har rettigheder eller forpligtelser på grundlag af kontraktlige bestemmelser til at give adgang til sine tarifdata som minimum via de nationale adgangspunkter i overensstemmelse med de specifikationer og adgangsbetingelser, der er fastsat i punkt 4.3 i bilaget.

Yderligere vilkår og betingelser for direkte adgang til og kommerciel anvendelse af disse data kan aftales på kontraktmæssig basis.

4.   Hvis en distributør på grundlag af retlige eller kontraktlige bestemmelser har rettigheder eller forpligtelser til at få adgang til data om leveringsmulighed og reservation af en passagerjernbanevirksomheds jernbaneprodukter, herunder om udbyttestyrede priser, giver den pågældende jernbanevirksomhed som minimum adgang via en direkte opkobling til dens tildelingssystem i overensstemmelse med specifikationerne i punkt 4.5 i bilaget.

Yderligere vilkår og betingelser for direkte adgang til og anvendelse af disse data kan aftales på kontraktmæssig basis.

5.   Denne artikel finder anvendelse ud over de forpligtelser, der er fastsat i artikel 4.

Artikel 7

Cybersikkerhed og dataformat

1.   Telematikinteressenter, EU-organer og offentlige organer, der er involveret i gennemførelsen af denne forordning, identificeres ved hjælp af en enkelt identifikator for deres organisation, der tildeles og valideres i overensstemmelse med artikel 9.

2.   En telematikinteressent, der deler og giver adgang til data i henhold til denne forordning, sikrer, at de kommunikationsnet og -protokoller, -systemer, -grænseflader eller -databaser, som denne anvender, er i overensstemmelse med de cybersikkerhedsforanstaltninger, der er fastsat i punkt 1.3 i bilaget.

3.   En telematikinteressent, der deler og giver adgang til data i henhold til denne forordning, skal overholde den semantik, der er angivet i elementerne i datakataloget som underpunkt i ERA-ontologien, og den datasekvens, der er omhandlet i punkt 1.4 i bilaget.

4.   Agenturet sikrer, at ERA-ontologien og de tilhørende specifikke elementer i datakataloget afspejler den lovgivningsmæssige og tekniske udvikling, der berører Unionens jernbanesystem.

Artikel 8

Fælles centralt register og referencedata

1.   Agenturet vedligeholder et fælles centralt register som en enkelt kilde til fælles EU-jernbanedata for telematik. Registeret gøres offentligt tilgængeligt og lagrer samtlige følgende oplysninger:

a)

metadata og tilknyttede specifikke elementer i datakataloget, der er angivet i bilagets punkt 1.4 som et underpunkt i ERA-ontologien, med angivelse af dataenes indhold og struktur

b)

en liste over certificeringsmyndigheder for offentlig nøgleinfrastruktur (»PKI«), der er udarbejdet i overensstemmelse med kravene i punkt 1.3 i bilaget

c)

fælles referencedata, jf. artikel 9, der forvaltes af agenturet

d)

et link til at tilgå kilden til de fragtspecifikke referencedata i punkt 3.3 i bilaget, som forvaltes af jernbanesektoren.

2.   Agenturet giver alle telematikinteressenter mulighed for at abonnere på automatiske meddelelser vedrørende enhver ajourføring af de oplysninger, der er knyttet til det fælles centrale register.

3.   En telematikinteressent kan til eget brug kopiere de data, der er tilgængelige i det fælles centrale register.

4.   Agenturet og hver enkelt telematikinteressent, der er ansvarlig for fælles referencedata i overensstemmelse med punkt 1.2 og 4.8 i bilaget, tager følgende skridt:

a)

stiller gratis deres referencedata til rådighed for offentligheden til videreanvendelse i overensstemmelse med de specifikationer og adgangsbetingelser, der er fastsat i bilaget, samt de serviceniveaubetingelser, der gælder for tilgængeligheden af og adgangen til det tilsvarende register

b)

forvalter tildelingen, vedligeholdelsen og lagringen af samt adgangen til deres referencedata på en gennemsigtig, retfærdig, rimelig og ikkediskriminerende måde.

Artikel 9

Forvaltning af fælles referencedata

1.   Agenturet stiller webapplikationer til rådighed for telematikinteressenter, således at de kan indgive anmodninger om tildeling af koder og ajourføring af tilknyttede dataelementer.

Agenturet udarbejder og offentliggør en brugermanual, der beskriver de forskellige funktioner i webapplikationerne.

2.   Agenturet fastsætter, offentliggør og anvender procedurerne for forvaltning af anmodninger om tildeling af koder og ajourføring af tilknyttede dataelementer, herunder tilknyttede sprogordninger i overensstemmelse med artikel 74 i forordning (EU) 2016/796, og frister. Denne manual skal give vejledning til telematikinteressenter om indgivelsen af anmodninger.

3.   Agenturet forvalter og tildeler fælles referencedata i form af fælles referenceidentifikatorer (»koder«), der anvendes eller påtænkes anvendt af telematikinteressenter i forbindelse med de processer, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, til at identificere følgende dataelementer:

a)

enheder (»organisationskoder«), der er involveret i datadeling i overensstemmelse med retsakter vedtaget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797, direktiv (EU) 2016/798 eller direktiv 2012/34/EU, jf. punkt 1.2.1 i bilaget

b)

geografiske punkter (»lokalitetskoder«), jf. punkt 1.2.2 i bilaget

c)

billetudstedelsesaspekter (»kodelister for billetudstedelse«), jf. punkt 4.8 i bilaget.

4.   En telematikinteressent kan indgive en anmodning til agenturet om tildeling af koder. Anmodningen skal være i overensstemmelse med specifikationerne for fælles referencedata som fastsat i punkt 1.2 i bilaget.

5.   Hvis en telematikinteressent indgiver en anmodning om tildeling af en kode for en lokalitet i Unionen, der ligger uden for anvendelsesområdet for Unionens jernbanenet, jf. bilag I, punkt 1, i direktiv (EU) 2016/797, tildeler agenturet en lokalitetskode som en virtuel udvidelse af jernbanenettet (»virtuel lokalitetskode«) i følgende tilfælde:

a)

hvis lokaliteten anvendes af transporttjenester, der midlertidigt erstatter jernbanetransporttjenester

b)

hvis lokaliteten anvendes til transporttjenester, der sælges som jernbanetransporttjenester, der ikke drives af jernbanevirksomheder

c)

hvis lokaliteten betragtes som en metastation.

6.   Agenturet sikrer, at placeringen af de tildelte lokalitetskoder specificeres i forhold til de relevante infrastrukturdata, der er tilgængelige i infrastrukturregistret for jernbaner (»RINF«) omhandlet i artikel 49 i direktiv (EU) 2016/797, og lagrer dem.

7.   Senest den 2. september 2026 angiver hver infrastrukturforvalter og hver operatør af jernbanegodsservicefaciliteter eller en anden kompetent enhed, der er etableret i Unionen og udpeget af en af disse, placeringen af de lokalitetskoder, som de er blevet tildelt inden denne forordnings ikrafttræden, i forhold til de relevante infrastrukturdata, der er tilgængelige i RINF.

8.   En telematikinteressent, der i forbindelse med personbefordring med jernbane henviser til et adgangsknudepunkt eller en dataindehaver via nationale adgangspunkter, anvender de fælles referencedata, der forvaltes og tildeles af agenturet i henhold til denne artikel (»EU-Ids«).

Artikel 10

Datakvalitet

1.   Agenturet og hver telematikinteressent sikrer, at deres referencedata er i overensstemmelse med de datakvalitetskriterier og nominelle værdier, der er fastsat i punkt 1.5 i bilaget, og har et passende niveau af integritet og pålidelighed.

2.   En telematikinteressent, der deler eller giver adgang til data i henhold til denne forordning, sikrer, at disse data har et passende niveau af integritet og pålidelighed og indeholder de referencedata, der er omhandlet i stk. 1. Interessenten bestræber sig desuden på at overholde de nominelle værdier, der er fastsat i punkt 1.5 i bilaget, med en tolerancemargen på 5 % for hvert af de datakvalitetskriterier, der er fastsat i nævnte punkt.

3.   Hver telematikinteressent sikrer, at data, der kopieres fra det fælles centrale register, bevarer det samme kvalitetsniveau.

4.   En telematikinteressent, der deler eller giver adgang til data i henhold til denne forordning, foretager kvalitetssikringskontrol. Eventuelle mangler, der er konstateret i datakvaliteten, afhjælpes så hurtigt som muligt.

5.   Hver telematikinteressent etablerer processer for tilbagevendende kvalitetssikringskontroller i forhold til de enkelte datakvalitetskriterier for mindst et udvalg af referenceruter og -lokaliteter.

Artikel 11

Netspecifikke datakrav

1.   Agenturet fastlægger og offentliggør en skabelon til indsamling af ikkeharmoniserede datakrav, der anvendes eller påtænkes anvendt af telematikinteressenter som led i ændringshåndteringsproceduren, jf. artikel 12, stk. 1.

2.   Senest 2. december 2026 oplyser hver infrastrukturforvalter som led i ændringshåndteringsproceduren, jf. artikel 12, stk. 1, agenturet om de netspecifikke datakrav, der anvendes eller påtænkes anvendt, med en begrundelse herfor ved brug af den model, der er omhandlet i stk. 1.

Hver medlemsstat sikrer, at infrastrukturforvaltere under dens ansvar overholder bestemmelserne i første afsnit.

3.   Som led i ændringshåndteringsproceduren, jf. artikel 12, stk. 1, og på grundlag af de indsamlede oplysninger ajourfører agenturet, hvor det er berettiget, de tilsvarende harmoniserede specifikationer som omhandlet i tillæg C til bilaget til nærværende forordning, eller retter i henhold til artikel 4, litra a), i forordning (EU) 2016/796 henstilling til Kommissionen om integrering af særtilfælde som en del af afsnit 5 i bilaget til nærværende forordning.

4.   Telematikinteressenter må kun anvende datakrav, der er harmoniseret i henhold til denne forordning eller opført som et særligt tilfælde.

Artikel 12

Ajourføringer af de specifikationer, der er henvist til

1.   Agenturet fastsætter, offentliggør og anvender en ændringshåndteringsprocedure med henblik på at ajourføre og vedligeholde de harmoniserede specifikationer i bilagets tillæg C.

2.   Hvis agenturet afgiver udtalelser i henhold til artikel 10, stk. 2 og 3, eller artikel 19, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2016/796, hvori der identificeres ændringer, som udgør acceptable måder at overholde bestemmelserne på, foreslår agenturet, hvor det er relevant, gennemførelsesdatoer for deres anvendelse.

3.   Agenturet holder medlemsstaterne underrettet om sine aktiviteter i henhold til denne artikels stk. 2 gennem det udvalg, der er omhandlet i artikel 51, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/797.

Artikel 13

Primær jernbanevirksomhed

1.   Hvis en direkte jernbanetransporttjeneste drives eller påtænkes drevet af flere jernbanevirksomheder, udpeger disse virksomheder en af dem eller en anden kompetent enhed, der er etableret i Unionen, som den primære jernbanevirksomhed for hele tjenesten i forbindelse med følgende opgaver, der indgår i de processer, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1:

a)

konsekvent integration af togets identifikationsnummer (»reference train identifier«) med andre objektidentifikatorer i overensstemmelse med specifikationerne i bilagets punkt 2.1

b)

koordinering af jernbanevirksomhederne og andre ansøgere, der er involveret i kapacitetsforvaltning, i overensstemmelse med specifikationerne i bilagets punkt 2.3

c)

aggregering af data i passagerkøreplaner for den pågældende tjeneste i overensstemmelse med specifikationerne i bilagets punkt 4.2, hvis de afviger fra køreplanen

d)

overvågning af bevægelsen af godsvogne og deres last i overensstemmelse med specifikationerne i bilagets punkt 3.2

e)

integration og deling af data på fragtbreve i forbindelse med fragttjenester og varetagelse af rollen som det centrale kontaktpunkt for denne tjeneste i overensstemmelse med specifikationerne i bilagets punkt 3.1.1.

2.   De jernbanevirksomheder, der er omhandlet i stk. 1, kan fordele de opgaver, der er omhandlet i stk. 1, eller dele heraf til mere end én virksomhed eller kompetent enhed, der hver især fungerer som den primære jernbanevirksomhed i forbindelse med en eller flere opgaver, som de er ansvarlige for.

3.   Hvis en direkte jernbanetransporttjeneste med eller uden stop undervejs drives eller påtænkes drevet af en enkelt jernbanevirksomhed, er denne virksomhed den primære jernbanevirksomhed.

4.   En primær jernbanevirksomhed med ansvar for de opgaver, der er omhandlet i stk. 1, fungerer som centralt kontaktpunkt og sikrer en konsekvens og integration af de data, der deles eller gøres tilgængelige i henhold til denne forordning af de relevante dataindehavere.

Artikel 14

Trafiktelematik til datadeling

1.   En telematikinteressent, der deler eller giver adgang til data i henhold til denne forordning, skal anvende en trafiktelematikapplikation. Denne trafiktelematikapplikation baseres på en applikationsprogrammeringsgrænseflade (»API«) til deling af data mellem maskiner eller en webbrugergrænseflade (»web-UI«) til deling af data mellem mennesker og maskiner, som en anden telematikinteressent har adgang til som et alternativ.

2.   Hver telematikinteressent sikrer, at den trafiktelematik, der anvendes, eller som denne giver adgang til, er i overensstemmelse med specifikationerne i bilagets punkt 1.7, og sikrer ikkediskriminerende datadeling.

3.   To eller flere telematikinteressenter kan i fællesskab anvende eller give adgang til brug af den anvendte trafiktelematik.

4.   I forbindelse med kapacitetsforvaltning, klargøring af tog og trafikstyring anvender hver infrastrukturforvalter både en API og giver adgang til brug af web-UI'er for sit net som en del af de minimumsadgangsydelser, der er fastsat i punkt 1 i bilag II til direktiv 2012/34/EU.

Hvis der er mere end én infrastrukturforvalter i en medlemsstat, kan den pågældende medlemsstat kræve, at disse infrastrukturforvaltere i fællesskab anvender en sådan API og i fællesskab giver adgang til web-UI'er for deres net. I så fald udpeger den pågældende medlemsstat en infrastrukturforvalter, der er ansvarlig for den fælles udbredelse af denne trafiktelematik.

De API'er og web-UI'er, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, kan også være de fælles EU-applikationer, der kræves til processer på flere net i henhold til stk. 5.

5.   I forbindelse med processer på flere net inden for kapacitetsforvaltning, klargøring af tog og trafikstyring:

a)

skal infrastrukturforvaltere i fællesskab anvende en fælles EU-API og skal i fællesskab give adgang til fælles EU-web-UI'er

b)

kan operatører af jernbanegodsservicefaciliteter anvende en fælles EU-API og i fællesskab give adgang til brug af fælles EU-web-UI'er.

6.   I forbindelse med håndtering af godsvogne og deres last kan godsjernbanevirksomheder anvende en fælles EU-API og give adgang til brug af fælles EU-webbrugergrænseflader (EU-web-UI'er).

Artikel 15

Tilslutningstid og passagerinformation på stationer

1.   Hver stationsleder eller, hvor det er relevant, infrastrukturforvalteren eller en anden enhed, der er udpeget af en af dem eller af medlemsstaten som dataindehaver, fastsætter for de stationer, der hører under dennes ansvarsområde, på en neutral og ikkediskriminerende måde følgende minimumstilslutningstider i overensstemmelse med kravene i bilagets punkt 4.2.2.1 og, hvor det er relevant, i samarbejde med andre stations- eller infrastrukturforvaltere:

a)

minimumstilslutningstiden mellem adgangsknudepunkter for:

i)

forskellige personbefordringstjenester med jernbane på stationen

ii)

forskellige personbefordringstjenester med jernbane på forskellige stationer, der er en del af den samme metastation

iii)

forskellige personbefordringstjenester med jernbane og andre relevante personbefordringstjenester i rutefart, som kan være forbundet

b)

de minimumstilslutningstider, der er omhandlet i litra a), tilpasset til:

i)

personer med handicap og personer med nedsat mobilitet

ii)

passagerer, der transporterer cykler.

2.   Hver stationsleder eller, hvor det er relevant, infrastrukturforvalteren eller dataindehaveren skal for de stationer, som vedkommende har ansvaret for, definere de gældende midler til at forbinde transporttjenester, og indsamler oplysninger om den ekstra tid, som en jernbanevirksomhed eller offentlige myndigheder kan anmode om til indcheckning af passagerer, cykler eller bagage, og medtager denne ekstra tid i minimumstilslutningstiden.

3.   Hver stationsleder eller, hvor det er relevant, infrastrukturforvalteren eller dataindehaveren skal for de stationer, der hører under dennes ansvarsområde, på en neutral og ikkediskriminerende måde etablere det mest hensigtsmæssige informationssystem, der skal installeres på stationen for at give jernbanepassagerer integreret information om togtrafik og oprangering af tog på stationsområdet i overensstemmelse med kravene i punkt 4.7.1 i bilaget.

4.   Med henblik på denne artikels stk. 1, 2 og 3 samarbejder passagerjernbanevirksomheder, passagerorganisationer, stationsledere, infrastrukturforvaltere og, hvor det er relevant, den kompetente myndighed som defineret i artikel 2, litra b), i forordning (EF) nr. 1370/2007 eller, hvor det er relevant, dataindehaveren med en stationsleder eller, hvor det er relevant, en infrastrukturforvalter eller dataindehaveren på anmodning fra en af de tre sidstnævnte.

KAPITEL 3

GENNEMFØRELSE

Artikel 16

Gennemførelsesfrister

1.   Hver telematikinteressent sikrer, at enhver ny trafiktelematikapplikation, som denne anvender efter denne forordnings ikrafttræden, er i overensstemmelse med denne forordning.

2.   I forbindelse med sine eksisterende trafiktelematikapplikationer følger hver telematikinteressent de milepæle, der er fastsat i tillæg G til bilaget, for at sikre, at disse trafiktelematikapplikationer og de data, der deles eller gøres tilgængelige via denne, er i overensstemmelse med denne forordning for så vidt angår de processer, som er omhandlet i artikel 2, stk. 1, og gennemføres i forbindelse med de køreplaner for år 2030, der træder i kraft den 9. december 2029.

3.   Med henblik på stk. 2 indrømmes operatører af jernbanegodsfaciliteter en yderligere overgangsperiode på 12 måneder.

4.   Operatører af servicefaciliteter, der er opført i punkt 2) i bilag II til direktiv 2012/34/EU, og som ikke er omhandlet i andre stykker i denne artikel, kan vælge at anvende denne forordning på frivillig basis.

5.   Hvis planlægningen eller gennemførelsen af delsystemet Trafiktelematik i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 454/2011 eller (EU) nr. 1305/2014 er nået til et punkt, hvor dets overensstemmelse med denne forordning kan bringe levedygtigheden af ibrugtagningen af delsystemet i fare, kan fristerne i stk. 2 og 3 forlænges med 12 måneder.

Artikel 17

Overvågning af gennemførelsen

1.   Agenturet stiller en webapplikation til rådighed til støtte for telematikinteressenters rapportering. Denne webapplikation gør det muligt automatisk at importere data fra trafiktelematikapplikationer, der anvendes af telematikinteressenter, til støtte for deres rapportering om gennemførelsen.

2.   Indtil der er fremlagt dokumentation for trafiktelematikkens overensstemmelse i henhold til artikel 18, underretter telematikinteressenterne agenturet, via den automatiserede webapplikation, der er omhandlet i stk. 1, som på en nøjagtig og gennemsigtig måde beskriver status for deres gennemførelse og deres gennemførelsesplaner med henblik på at nå de milepæle, der er fastsat i tillæg G til bilaget, i overensstemmelse med følgende betingelser:

a)

senest den 2. september 2027 aflægger hver infrastrukturforvalter rapport om følgende områder:

i)

kapacitetsforvaltning

ii)

klargøring af tog

iii)

trafikstyring

b)

senest den 2. Marts 2028:

i)

aflægger hver godsjernbanevirksomhed rapport om klargøring af tog og håndtering af godsvogne og deres last

ii)

aflægger hver operatør af jernbanegodsservicefaciliteter rapport om trafikstyring

iii)

aflægger hver stationsleder rapport om udstedelse af togbilletter og rejseinformation til jernbanepassagerer

iv)

aflægger hver passagerjernbanevirksomhed rapport om klargøring af tog og udstedelse af togbilletter og rejseinformation til jernbanepassagerer.

3.   Telematikinteressenterne koordinerer udarbejdelsen af deres gennemførelsesplaner. Hver medlemsstat støtter den nationale koordinering eller uddelegerer opgaven til det nationale kontaktpunkt.

4.   Agenturet offentliggør aggregerede tal om status for gennemførelsen og gennemførelsesplanerne pr. medlemsstat og på EU-plan, knyttet til infrastrukturforvalternes netstørrelse og jernbanevirksomhedernes markedsandel udtrykt i henholdsvis ton/km og passagerer/km.

Artikel 18

Overensstemmelsesvurdering

1.   Agenturet stiller en webapplikation til rådighed, der gør det muligt for telematikinteressenter automatisk selv at vurdere individuelle meddelelser.

Agenturet offentliggør en brugermanual, der beskriver de forskellige funktioner i webapplikationerne.

2.   Telematikinteressenter, der er underlagt rapporteringsforpligtelser i henhold til artikel 17, skal kun foretage selvevaluering for så vidt angår overensstemmelse af de anvendte telematikapplikationer med hensyn til de data, der deles ved hjælp af den i stk. 1 omhandlede webapplikation, før udløbet af gennemførelsesfristerne i artikel 16. Selvevaluerede individuelle meddelelser skal være i overensstemmelse med prøvningsproceduren i punkt 1.6 i bilaget og tillæg D.1 hertil.

3.   Hvis resultaterne af selvevalueringen er positive, skal den webapplikation, der er omhandlet i stk. 1, automatisk udføre alle følgende funktioner:

a)

udstede en evidensbaseret erklæring, der giver den selvevaluerede telematikinteressent og agenturet en formodning om, at selvevaluerede meddelelser og tilhørende telematikapplikationer overholder bestemmelserne i denne forordning

b)

samle de relevante oplysninger i forbindelse med denne selvevaluering, jf. punkt 1 i tillæg D.1 til bilaget

c)

udarbejde og offentliggøre en liste over trafiktelematikappliationer, der formodes at opfylde kravene.

4.   Hvis agenturet har udarbejdet og offentliggjort en positiv overensstemmelsesvurdering af trafiktelematikken inden datoen for denne forordnings ikrafttræden, forbliver en sådan vurdering gyldig, medmindre der foretages ændringer heraf.

5.   Ændringer af en trafiktelematikapplikation selvevalueres, hvis sådanne ændringer har indvirkning på et eller flere af følgende forhold:

a)

de dataelementer eller den datastruktur eller -sekvens, der skal deles i henhold til artikel 7, stk. 3

b)

implementeringen af en ny eller ajourført API eller web-UI

c)

cybersikkerhedsforanstaltninger i henhold til artikel 7, stk. 2.

6.   I tilfælde af en begrundet påstået manglende overholdelse af en telematikapplikation, der anvendes af en telematikinteressent, eller hvis der er begrundet tvivl, skal agenturet på eget initiativ eller efter anmodning fra Kommissionen, et EU-organ, et offentligt organ eller en telematikinteressent evaluere rigtigheden af selvevalueringen på grundlag af de relevante oplysninger, der er indsamlet i henhold til stk. 3, litra b), og i overensstemmelse med prøvningsproceduren i tillæg D.2.

7.   Agenturet underretter den anmodende enhed og den telematikinteressent, der anvender den evaluerede trafiktelematik, om resultatet af sin evaluering, som kan anvendes til opfølgende foranstaltninger, herunder håndhævelse ved en national sikkerhedsmyndighed som defineret i artikel 3, nr. 7), i direktiv (EU) 2016/798 eller andre nationale myndigheder med ansvar for gennemførelsen af denne forordning.

8.   Agenturet vurderer også rigtigheden af selvevalueringen på grundlag af de oplysninger, der er indsamlet i overensstemmelse med stk. 3, litra b), for telematikprojekter, hvor der er indgivet en ansøgning om finansiel støtte fra Unionen.

Efter anmodning kan agenturet også foretage en sådan evaluering af projekter, der ikke er omfattet af økonomisk støtte fra Unionen som en tjeneste i henhold til artikel 64, stk. 2, litra d), og artikel 80, stk. 2, litra c), i forordning (EU) 2016/796.

9.   Agenturet fastsætter, offentliggør og anvender procedurerne og fristerne for vurdering af rigtigheden af selvevalueringen med henblik på stk. 6, 7 og 8.

Artikel 19

Innovative løsninger

1.   En telematikinteressent, der agter at anvende en innovativ løsning i sin trafiktelematikappliation, som ikke er omfattet af denne forordning, forelægger den tekniske dokumentation, der er knyttet til den foreslåede innovative løsning, for Kommissionen til analyse, og redegør for, hvordan interoperabilitet med andre telematikinteressenters grænseflader kan sikres. Kommissionen anmoder agenturet om en udtalelse i henhold til artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2016/796 om den foreslåede innovative løsning.

2.   Er agenturets udtalelse negativ, må den foreslåede innovative løsning ikke anvendes.

3.   Er agenturets udtalelse er positiv, udarbejdes en passende funktions- og grænsefladespecifikation og en prøvningsprocedure, således at denne innovative løsning kan bruges, og den kan efterfølgende indsættes som led i den revisionsprocedure, der er foreskrevet i artikel 5 i direktiv (EU) 2016/797.

4.   Ud over stk. 3 kan agenturet i sin positive udtalelse vurdere, at den innovative løsning er et acceptabelt middel til efterlevelse i henhold til artikel 6, stk. 3, i direktiv (EU) 2016/797. I så fald kan denne positive udtalelse anvendes til at vurdere, om den innovative løsning er i overensstemmelse med denne forordning.

Artikel 20

Nationalt kontaktpunkt

1.   Medlemsstaterne udpeger et nationalt kontaktpunkt, der er uafhængigt af jernbanevirksomheder eller andre ansøgere, blandt repræsentanterne for enten en offentlig myndighed eller en infrastrukturforvalter og sikrer, at der er tilstrækkelige ressourcer.

2.   Hvis en medlemsstat beslutter at udpege forskellige aktører i forbindelse med de processer, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, og de opgaver, der er omhandlet i stk. 3 i denne artikel, sikrer det udpegede nationale kontaktpunkt koordineringen af disse aktører på nationalt plan og forbliver det centrale kontaktpunkt for agenturet, Kommissionen og andre relevante organisationer.

3.   Det nationale kontaktpunkt udfører følgende opgaver:

a)

fungerer som repræsentant for medlemsstaten i den arbejdsgruppe, der er omhandlet i artikel 22, samarbejder med agenturet og andre nationale kontaktpunkter og deler relevante driftsmæssige synspunkter og spørgsmål, der rapporteres af telematikinteressenterne, med arbejdsgruppen på en gennemsigtig og ikkediskriminerende måde

b)

indsamler relevante markedsandele og kontaktoplysninger for interessenter inden for telematik, der er omfattet af artikel 17, og dele dem med agenturet

c)

faciliterer kontakter mellem medlemsstaterne, telematikinteressenter på nationalt plan, agenturet, Kommissionen og andre relevante organisationer

d)

støtter en koordineret gennemførelse af bestemmelserne i denne forordning ved at facilitere:

i)

udvekslingen af erfaringer og bedste praksis blandt telematikinteressenter på nationalt plan og på EU-plan i den arbejdsgruppe, der er omhandlet i artikel 22

ii)

koordineringen af infrastrukturforvalternes gennemførelsesplaner og høring af andre telematikinteressenter gennem de repræsentative organer i jernbanesektoren, som Kommissionen har opført på listen i henhold til artikel 38, stk. 4, i forordning (EU) 2016/796

iii)

inddragelsen af potentielle telematikinteressenter for at informere dem om de gældende rammer.

4.   Senest 2. december 2026 meddeler hver medlemsstat agenturet nærmere oplysninger om det udpegede nationale kontaktpunkt. Agenturet offentliggør disse oplysninger.

Artikel 21

Samarbejde og koordinering

1.   Infrastrukturforvalterne samarbejder inden for det europæiske netværk af infrastrukturforvaltere, der er omhandlet i artikel 7f i direktiv 2012/34/EU, og i samråd med operatørerne af jernbanegodsservicefaciliteter, jernbanevirksomhederne og andre telematikinteressenter om koordineringen af følgende:

a)

udvikling af fælles sektorspecifikationer for en fælles EU-API og fælles EU-webbrugergrænseflader, jf. denne forordnings artikel 14, stk. 5, litra a)

b)

deres gennemførelsesplaner på EU-plan og høringen af andre telematikinteressenter, der er aktive på nationalt plan, med støtte fra nationale kontaktpunkter.

2.   Godsjernbanevirksomhederne samarbejder om udviklingen af en fælles sektorspecifikation for en fælles EU-API og fælles EU-webbrugergrænseflader, jf. artikel 14, stk. 6.

3.   Operatørerne af jernbanegodsservicefaciliteter samarbejder om udviklingen af en fælles sektorspecifikation for en fælles EU-API og fælles EU-webbrugergrænseflader, jf. artikel 14, stk. 5, litra b).

4.   Senest den 30. september 2027 tilvejebringer infrastrukturforvalterne, godsjernbanevirksomhederne og operatørerne af jernbanegodsservicefaciliteter inden for rammerne af den proces, der forvaltes af agenturet, jf. artikel 5 i direktiv (EU) 2016/797, deres respektive fælles sektorspecifikationer som følge af deres opgaver i henhold til nærværende artikels stk. 1, 2 og 3, under hensyntagen til arbejdet i fællesforetagendet for Europas jernbaner, der er oprettet i henhold til afsnit IV i Rådets forordning (EU) 2021/2085 (37).

Artikel 22

Arbejdsgruppen under Jernbaneagenturet om telematik

Den eller de arbejdsgrupper, der er nedsat af agenturet i henhold til kapitel 2 i forordning (EU) 2016/796, bistår agenturet i forbindelse med anvendelsen og videreudviklingen af de funktionelle og tekniske specifikationer, der er fastsat i nærværende forordning, navnlig i forbindelse med agenturets følgende opgaver:

a)

sikre en relevant koordinering og samarbejde mellem telematikinteressenter for at sikre gennemførelsen og anvendelsen af denne forordning

b)

sikre samarbejdet mellem nationale kontaktpunkter på EU-plan og en harmoniseret og koordineret gennemførelse af deres opgaver i hele Unionen

c)

overvåge kvaliteten af de fælles referencedata, der er omhandlet i artikel 9, stk. 3

d)

udvikle og ajourføre den i artikel 9, stk. 1, andet afsnit, omhandlede brugermanual og den i artikel 9, stk. 2, omhandlede procedure for indgivelse af anmodninger om tildeling af referencekoder

e)

harmonisere, hvor det er relevant, de netværksspecifikke datakrav, der er omhandlet i artikel 11, stk. 3

f)

udvikle og ajourføre den procedure, der er omhandlet i artikel 12, stk. 1, og ajourføre de harmoniserede specifikationer, der er udstedt af agenturet i overensstemmelse med artikel 12

g)

vejlede om udviklingen af sektorspecifikationer til støtte for ajourføringen af de harmoniserede specifikationer i artikel 12 og 21

h)

udforme, gennemføre, ajourføre og sikre automatiseringen af dataimport til støtte for de rapporteringsforpligtelser, der er omhandlet i artikel 17

i)

ajourføre de prøvningsprocedurer, der er omhandlet i punkt 1.6 i bilaget og tillæg D.1 hertil

j)

gennemføre fremtidige ændringer af denne forordning, der er omhandlet artikel 23

k)

lette udvekslingen mellem og indsamle bedste praksis fra telematikinteressenter på EU-niveau

l)

overveje behovet for, at agenturet, Kommissionen eller medlemsstaterne træffer opfølgende foranstaltninger, hvor det er relevant

m)

udforme og bidrage til gennemførelsen af opfølgende foranstaltninger i forbindelse med feedback fra arbejdsgrupperne

n)

identificere og forberede strategiske emner vedrørende digitaliseringen af jernbanesystemet med indvirkning på delsystemet Trafiktelematik med henblik på drøftelse i en bredere politisk kontekst

o)

aflægge rapport til Kommissionen i henhold til artikel 24.

Artikel 23

Fremtidig udvikling

Senest den 31. december 2028 fremsætter agenturet under hensyntagen til arbejdet i fællesforetagendet for Europas jernbaner, der er oprettet i henhold til afsnit IV i forordning (EU) 2021/2085, og de fælles specifikationer, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 21, stk. 4, en henstilling til Kommissionen i henhold til artikel 19, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2016/796 om ajourføring af de funktionelle og tekniske specifikationer, der er fastsat i nærværende forordning, med følgende mål og foretager en konsekvensanalyse af denne henstilling i henhold til artikel 8 i forordning (EU) 2016/796:

a)

afspejle den lovgivningsmæssige og tekniske udvikling, der berører jernbanesystemet

b)

konvertere listen over specifikke datakrav baseret på positivt vurderede nationale regler, jf. denne forordnings artikel 11, stk. 5, til harmoniserede specifikationer, særtilfælde eller udestående punkter, alt efter hvad der er relevant

c)

lukke listen over udestående punkter i tillæg B i bilaget til denne forordning

d)

ajourføre henvisningerne til specifikationerne i artikel 12 i denne forordning

e)

som led i de tekniske specifikationer, der henvises til i tillæg C til bilaget til denne forordning, sikre en passende og bagudkompatibel overgang fra tekniske dokumenter, som der henvises til i denne forordning, og andre specifikationer, der er kompatible og interoperable med disse dokumenter, til relevante europæiske standarder som omhandlet i forordning (EU) nr. 1025/2012.

KAPITEL 4

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 24

Rapport

1.   Den rapport, som agenturet forelægger i henhold til artikel 35, stk. 4, i forordning (EU) 2016/796, skal indeholde en analyse af denne forordnings effektivitet og de fremskridt, der er sket med hensyn til interoperabiliteten i delsystemet Trafiktelematik i Unionens jernbanesystem.

2.   Rapporteringen om gennemførelsen baseres på oplysninger indsamlet af agenturet i henhold til artikel 17 i denne forordning.

3.   Med henblik på artikel 40, stk. 2, i forordning (EU) 2016/796 offentliggør agenturet en oversigt over EU-finansierede projekter og sin analyse af innovative output vedrørende bestemmelserne i denne forordning samt sine forslag til opfølgende foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre en koordineret udvikling af tilsvarende applikationer i Unionen og en harmoniseret og koordineret gennemførelse.

Artikel 25

Ophævelse

1.   Forordning (EU) nr. 454/2011 og (EU) nr. 1305/2014 ophæves.

2.   Henvisninger til de ophævede forordninger gælder som henvisninger til nærværende forordning.

Artikel 26

Overgangsbestemmelser

Indtil agenturet har tilvejebragt de webapplikationer, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, tildeler agenturet koder gennem eksisterende databaser, der forvaltes i fællesskab af infrastrukturforvaltere, operatører af jernbanegodsservicefaciliteter eller af en gruppe af jernbanevirksomheder. Med henblik herpå giver de interessenter, der forvalter disse databaser, agenturet adgang til disse databaser til brug.

Artikel 27

Ikrafttræden og anvendelse

1.   Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.   Følgende artikler finder anvendelse fra 2. september 2026:

a)

Artikel 8, stk. 1, litra a), c) og d), og artikel 8, stk. 2

b)

artikel 9, stk. 2

c)

artikel 11, stk. 1

d)

artikel 12, stk. 1

3.   Artikel 9, stk. 3-6, anvendes fra den 15. marts 2026.

4.   Følgende artikler finder anvendelse fra 2. marts 2027:

a)

artikel 8, stk. 1, litra b)

b)

artikel 9, stk. 1

c)

artikel 17, stk. 1

d)

artikel 18.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. februar 2026.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 138 af 26.5.2016, s. 44, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2016/797/oj.

(2)  Kommissionens forordning (EU) nr. 454/2011 af 5. maj 2011 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Trafiktelematik for persontrafikken i det transeuropæiske jernbanesystem (EUT L 123 af 12.5.2011, s. 11, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2011/454/oj).

(3)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1305/2014 af 11. december 2014 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Trafiktelematik for godstrafikken i jernbanesystemet i Den Europæiske Union (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 438, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2014/1305/oj).

(4)  Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2017/1474 af 8. juni 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 for så vidt angår specifikke mål for udarbejdelse, vedtagelse og revision af tekniske specifikationer for interoperabilitet (EUT L 210 af 15.8.2017, s. 5, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_del/2017/1474/oj).

(5)  Agenturets henstilling af 25. januar 2022 om TSI TAP og agenturets henstilling af 27. januar 2022 om TSI TAF.

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 32), ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2012/34/oj).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1679 af 13. juni 2024 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet, ændring af forordning (EU) 2021/1153 og (EU) nr. 913/2010 og ophævelse af forordning (EU) nr. 1315/2013 (EUT L, 2024/1679, 28.6.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1679/oj.

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om jernbanesikkerhed (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 102, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2016/798/oj).

(9)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2177 af 22. november 2017 om adgang til servicefaciliteter og jernbanerelaterede tjenesteydelser (EUT L 307 af 23.11.2017, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2017/2177/oj).

(10)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1926 af 31. maj 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU angående tilrådighedsstillelse af EU-dækkende multimodale rejseinformationstjenester (EUT L 272 af 21.10.2017, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2017/1926/oj).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1056 af 15. juli 2020 om elektronisk godstransportinformation (EUT L 249 af 31.7.2020, s. 33, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2020/1056/oj).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/782 af 29. april 2021 om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser (omarbejdning) (EUT L 172 af 17.5.2021, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/782/oj).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2854 af 13. december 2023 om harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data og om ændring af forordning (EU) 2017/2394 og direktiv (EU) 2020/1828 (dataforordningen) (EUT L, 2023/2854, 22.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/2854/oj).

(14)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/868 af 30. maj 2022 om europæisk datastyring (forordningen om datastyring) (EUT L 152 af 3.6.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2022/868/oj).

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/782 af 29. april 2021 om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser (EUT L 172 af 17.5.2021, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/782/oj).

(16)  Løsninger specificeret i Jernbaneagenturets tekniske dokument B.5:

- A1: API baseret på binære meddelelser fra den eksisterende TSI TAP

- A2: API baseret på XML/SOAP fra den eksisterende TSI TAP

- B1: Den åbne salgs- og distributionsmodel (OSDM) JSON/REST-baseret API

- B2: Transmodel (EN12896) og JSON-/REST-baseret Open Mobility Sales API (OMSA).

(17)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2012/1025/oj).

(18)   https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-10306-2016-INIT/en/pdf.

(19)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker og om ophævelse af forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2009/223/oj).

(20)   EUT C 240 af 24.7.2014, s. 1.

(21)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/863 af 18. maj 2017 om ajourføring af opensource-softwarelicensen EUPL for yderligere at lette udveksling og genbrug af software udviklet af offentlige myndigheder (EUT L 128 af 19.5.2017, s. 59, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2017/863/oj).

(22)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/796 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Jernbaneagentur og om ophævelse af forordning (EF) nr. 881/2004 (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/796/oj).

(23)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/679/oj).

(24)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1725/oj).

(25)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 32), ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2012/34/oj).

(26)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om jernbanesikkerhed (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 102, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2016/798/oj).

(27)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/773 af 16. maj 2019 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Drift og trafikstyring i jernbanesystemet i Den Europæiske Union og om ophævelse af afgørelse 2012/757/EU (EUT L 139I af 27.5.2019, s. 5, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2019/773/oj).

(28)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1695 af 10. august 2023 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for togkontrol- og kommunikationsdelsystemerne i jernbanesystemet i Den Europæiske Union og om ophævelse af forordning (EU) 2016/919 (EUT L 222 af 8.9.2023, s. 380, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2023/1695/oj).

(29)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1300/2014 af 18. november 2014 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for tilgængelighed for handicappede og bevægelseshæmmede personer i EU's jernbanesystem (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 110, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2014/1300/oj).

(30)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1304/2014 af 26. november 2014 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for støj i delsystemet Rullende materiel, om ændring af beslutning 2008/232/EF og om ophævelse af beslutning 2011/229/EU (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 421, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2014/1304/oj).

(31)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1301/2014 af 18. november 2014 om de tekniske specifikationer for interoperabilitet gældende for delsystemet Energi i EU's jernbanenet (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 179, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2014/1301/oj.

(32)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1302/2014 af 18. november 2014 om en teknisk specifikation for interoperabilitet gældende for lokomotiver og rullende materiel til passagertog i delsystemet Rullende materiel til jernbanesystemet i Den Europæiske Union (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 228, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2014/1302/oj.

(33)  Den Europæiske Tilsynsførendes udtalelse C2025-0228.

(34)  EØF-Rådets forordning nr. 11 vedrørende afskaffelse af forskelsbehandling med hensyn til transportpriser og transportvilkår udfærdiget i henhold til artikel 79, stk. 3, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EFT P 52 af 16.8.1960, s. 1121, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1960/11/oj).

(35)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF af 24. september 2008 om indlandstransport af farligt gods (EUT L 260 af 30.9.2008, s. 13, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2008/68/oj).

(36)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 af 23. oktober 2007 om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 og (EØF) nr. 1107/70 (EUT L 315 af 3.12.2007, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2007/1370/oj).

(37)  Rådets forordning (EU) 2021/2085 af 19. november 2021 om oprettelse af fællesforetagenderne under Horisont Europa og om ophævelse af forordning (EF) nr. 219/2007, (EU) nr. 557/2014, (EU) nr. 558/2014, (EU) nr. 559/2014, (EU) nr. 560/2014, (EU) nr. 561/2014 og (EU) nr. 642/2014 (EUT L 427 af 30.11.2021, s. 17, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/2085/oj).


BILAG

INDHOLDSFORTEGNELSE

1.

Fælles krav 33

1.1.

Væsentlige krav 33

1.2.

Fælles referencedata 33

1.2.1.

Organisationsreferencedata 33

1.2.2.

Lokalitetsreferencedata 33

1.3.

Cybersikkerhed 34

1.4.

Præsentation af data 34

1.5.

Datakvalitetskriterier 34

1.5.1.

Nøjagtighed 34

1.5.2.

Fuldstændighed 35

1.5.3.

Konsistens 35

1.5.4.

Aktualitet 35

1.5.5.

Entydighed 35

1.6.

Overensstemmelsesvurdering 35

1.7.

Trafiktelematikapplikationer 36

1.7.1.

Webbrugergrænseflader til kapacitetsforvaltning, klargøring af tog og trafikstyring 36

1.7.2.

Webbrugergrænseflader til håndtering af godsvogne og deres last 36

2.

Kapacitetsforvaltning, klargøring af tog og trafikstyring 36

2.1.

Objektidentifikatorer 36

2.1.1.

Generelt 36

2.1.2.

Referencetogets identifikator 36

2.1.3.

Togobjekt 37

2.1.4.

Kanalansøgningsobjekt 37

2.1.5.

Kanalobjekt 37

2.1.6.

Ruteobjekt 37

2.1.7.

Sagsreferenceobjekt 38

2.2.

Strategisk forvaltning af infrastrukturkapacitet 38

2.3.

Kapacitetstildeling 38

2.3.1.

Generelt 38

2.3.2.

Kanalansøgning 39

2.3.3.

Kanalkarakteristika 39

2.3.4.

Kanal bekræftet 40

2.3.5.

Kanalkarakteristika afvist 40

2.3.6.

Kanal annulleret 40

2.3.7.

Kanal ikke ledig 40

2.3.8.

Kvittering for modtagelse 40

2.3.9.

Koordineringsproces for kapacitetstildeling 41

2.3.10.

Køreplan 41

2.4.

Planlagte kapacitetsrestriktioner 41

2.4.1.

Koordinering af planlagte kapacitetsrestriktioner 41

2.4.2.

Høring af interessenter, der er berørt af planlagte kapacitetsrestriktioner 41

2.4.3.

Offentliggørelse af planlagte kapacitetsrestriktioner 41

2.4.4.

Midlertidige ændringer af de nominelle infrastrukturkarakteristika som følge af en planlagt kapacitetsrestriktion 41

2.5.

Klargøring af tog 41

2.5.1.

Togets oprangering 41

2.5.2.

Tog klart 43

2.5.3.

Prognose for togets driftsklarhed 44

2.6.

Rapportering af togtrafikdata 44

2.6.1.

Generelt 44

2.6.2.

Rapporteringspunkter 45

2.6.3.

Togkørselsoplysninger 45

2.6.4.

Togprognoseoplysninger 45

2.6.5.

Årsag til togforsinkelse 46

2.6.6.

Oplysninger om driftsforstyrrelse 46

2.6.7.

Ændring af kanal i drift 46

2.7.

Historiske togrelaterede data 47

2.8.

Datadeling med andre interessenter 47

3.

Håndtering af godsvogne og deres last 47

3.1.

Elektronisk jernbanegodstransportinformation 47

3.1.1.

Elektronisk fragtbrev (»eCN«) 47

3.1.2.

Reservations-, betalings- og faktureringssystemer for godstransport med jernbane 48

3.2.

Bevægelser af godsvogne og deres last 48

3.2.1.

Vognkørselsoplysninger 49

3.2.1.1.

Geolokalisering af godsvogne 49

3.2.1.2.

Vognstatus 49

3.2.1.3.

Vogn klar til bevægelse 49

3.2.1.4.

Vogn afhentet 50

3.2.1.5.

Vognafgang fra oprindelsessted 50

3.2.1.6.

Vognankomst til mellemliggende sted 50

3.2.1.7.

Vognafgang fra mellemliggende sted 50

3.2.1.8.

Vogn overdraget 50

3.2.1.9.

Vogn overtaget 51

3.2.1.10.

Uregelmæssighed i vognen 51

3.2.1.11.

Uregelmæssighed i vognen afhjulpet 51

3.2.1.12.

Vognankomst til bestemmelsessted 51

3.2.1.13.

Vogn leveret 51

3.2.2.

Intermodal lasteenhedsbevægelse 51

3.2.3.

Prognoseoplysninger om vogne 51

3.3.

Fragtspecifikke referencedata 52

3.3.1.

Generelt 52

3.3.2.

Referencedatabaser over rullende materiel 53

3.3.3.

Referencedatabaser over intermodale lasteenheder 53

3.3.4.

Driftsdatabaser over vogne og intermodale lasteenheder 54

3.3.4.1.

Generelt 54

3.3.4.2.

Lastning af godsvognen 55

3.3.4.3.

Lastet godsvogn under transport 55

3.3.4.4.

Tom godsvogn under transport 55

3.3.4.5.

Losning af godsvognen 55

3.3.4.6.

Tom godsvogn under vognparkforvalterens kontrol 55

3.4.

Datadeling med andre interessenter 55

4.

Billetudstedelse i forbindelse med personbefordring med jernbane og rejseinformation til jernbanepassagerer 56

4.1.

Generelt 56

4.2.

Passagerkøreplansdata 56

4.2.1.

Passagerkøreplansdata 56

4.2.2.

Passagerkøreplansdata om tilslutningstider 57

4.2.2.1.

Minimumstilslutningstider 58

4.2.2.2.

Tilslutningstider på én station 59

4.2.2.3.

Tilslutningstider mellem to stationer 60

4.2.2.4.

Beregning af tilslutningstid 60

4.3.

Tarifdata 60

4.3.1.

Tarifdata for personbefordring med jernbane 60

4.3.2.

Forvaltning af regler for billetudstedelse og billetkontrol 62

4.3.3.

Oplysninger om jernbanevirksomhedernes onlinesalgskanaler 62

4.4.

Befordringsbetingelser 62

4.4.1.

Generelt 62

4.4.2.

Betingelser for personbefordring 63

4.4.3.

Befordringsbetingelser og assistance til handicappede og bevægelseshæmmede personer 63

4.4.3.1.

Rullende materiels tilgængelighed 63

4.4.3.2.

Stationers tilgængelighed 64

4.4.4.

Betingelse for transport af bagage 64

4.4.5.

Betingelser for medtagning af cykler 64

4.4.6.

Betingelser for medtagning af biler, motorcykler og både (»biler«) 64

4.5.

Tilgængelighed og reservation 65

4.5.1.

Generelt 65

4.5.2.

Forespørgsel om tilgængelighed og reservation 66

4.5.3.

Svar om tilgængelighed og reservation 66

4.5.4.

Tilgængelighed og reservation af assistance til bevægelseshæmmede 66

4.5.5.

Tilgængelighed og reservation af cykelplads 66

4.5.6.

Tilgængelighed og reservationer for medtagning af biler 67

4.6.

Udstedelse af billetter til distribution af produkter 67

4.6.1.

Sikkerhedselementer ved elektronisk levering 67

4.6.2.

Dossierreference 67

4.6.3.

Billettyper og -formater 67

4.6.4.

Billetkontrol og ændring af billetstatus 67

4.6.4.1.

Billetanmærkning 68

4.6.4.2.

Anmodning om refusion eller kompensation 68

4.7.

Rejseinformation til passagerer under togrejsen 68

4.7.1.

Information på stationen 68

4.7.1.1.

Generelt 68

4.7.1.2.

Togafgange 69

4.7.1.3.

Togankomster 69

4.7.1.4.

Afvigelser fra køreplanen 69

4.7.2.

Information i toget 70

4.8.

Fælles referencedata for udstedelse af togbilletter 70

4.9.

Datadeling med andre interessenter 71

5.

Liste over særtilfælde 71

5.1.

Generelt 71

5.2.

Liste over særtilfælde 71

TILLÆG A

GRÆNSEFLADER TIL ANDRE DELSYSTEMER 72

A.1

Interoperabilitetskrav vedrørende tilgængelighed 72

A.2

Interoperabilitetskrav vedrørende kapacitetsstyring, klargøring af tog og trafikstyring 72

A.3

Interoperabilitetskrav vedrørende støj 73

A.4

Interoperabilitetskrav vedrørende togkontrol og kommunikation 74

A.5

Interoperabilitetskrav vedrørende energi 74

A.6

Interoperabilitetskrav vedrørende lokomotiver og rullende materiel til passagertog 74

TILLÆG B

LISTE OVER UDESTÅENDE PUNKTER 75

TILLÆG C

LISTE OVER STANDARDER OG TEKNISKE DOKUMENTER, HVORTIL DER HENVISES 76

C.0

Semantisk versionering af tekniske dokumenter 76

C.1

Liste over fælles tekniske dokumenter, hvortil der henvises 76

C.2

Liste over tekniske dokumenter, hvortil der henvises, vedrørende datadeling i forbindelse med kapacitetsforvaltning, trafikstyring og klargøring af tog 77

C.3

Liste over tekniske dokumenter, hvortil der henvises, vedrørende datadeling i forbindelse med håndteringen af godsvogne og deres last 77

C.4

Liste over specifikationer, der er henvist til, vedrørende billetudstedelse i forbindelse med personbefordring med jernbane og rejseinformation til jernbanepassagerer 77

C.4.A

Liste over standarder, der henvises til 77

C.4.B

Liste over tekniske dokumenter, hvortil der henvises 79

TILLÆG D

PRØVNINGSPROCEDURER FOR OVERENSSTEMMELSESVURDERING 80

D.1

Selvevaluering og evidensbaseret erklæring for individuelle IT-meddelelser 80

D.2

Vurdering af rigtigheden af selvevalueringen 80

D.3

Specifikke prøvningsprocedurer for udstedelse af togbilletter 81

D.3.A

Passagerkøreplaner 81

D.3.B

Tariffer 81

D.3.C

Kontrol af tilgængelighed og reservation 81

TILLÆG E

NØJAGTIGHEDEN AF PROGNOSEOPLYSNINGER OM TOG- OG GODSVOGNBEVÆGELSER 82

TILLÆG F

VÆSENTLIGE KRAV 83

TILLÆG G

MILEPÆLE FOR GENNEMFØRELSEN 85

1.   FÆLLES KRAV

1.1.   Væsentlige krav

(1)

De væsentlige krav i delsystemet »trafiktelematik for person- og godstrafikken«, der er omhandlet i punkt 1, litra b), tredje led, i bilag II til direktiv (EU) 2016/797 og beskrevet i punkt 2.6 i samme bilag, er fastsat i tillæg F til dette bilag, i overensstemmelse med punkt 2.7 i bilag III til nævnte direktiv.

(2)

Ud over de integritets- og pålidelighedsniveauer, der er fastsat i specifikationerne i tillæg C, indeks [104], [1] og [106], for lagring eller deling af data i henhold til denne forordning, jf. kolonnen »Sikkerhed« i tillæg F, kan dataindehavere og datamodtagere anvende yderligere niveauer, hvor sådanne data beregnet til anvendelse til sikker drift ikke er omfattet af kontrol- og kommunikationsdelsystemerne.

(3)

Yderligere integritets- og pålidelighedsniveauer for data, der lagres eller deles i henhold til denne forordning, og som skal anvendes til driftssikkerhed, er anført som et »udestående punkt« i overensstemmelse med artikel 4, stk. 6, i direktiv (EU) 2016/797 og er opført i tillæg B til dette bilag. Hvis data, der lagres eller deles i henhold til denne forordning, skal anvendes af telematikinteressenter til driftssikkerhed, skal interessenterne aftale passende yderligere integritets- og pålidelighedsniveauer i deres sikkerhedsstyringssystem på grundlag af fælles sikkerhedsmetoder til risikoevaluering og -vurdering. En sådan aftale må ikke udgøre en hindring for adgangen til netværket.

(4)

Yderligere niveauer, der er aftalt af telematikinteressenter, skal opnås inden for rammerne af den proces, der forvaltes af agenturet, jf. artikel 5 i direktiv (EU) 2016/797.

1.2.   Fælles referencedata (1)

(1)

Proceduren for tildeling af koder, jf. artikel 9, er fastsat i specifikationerne i tillæg C, indeks [103].

(2)

Agenturet skal forvalte fælles referencedata i overensstemmelse med artikel 8 og 9 og specifikationerne i tillæg C, indeks [103] og give adgang til disse data til brug i henhold til betingelserne i EUPL 1.2-licensen.

1.2.1.   Organisationsreferencedata

(1)

Præsentationen af data vedrørende en organisationskode skal være i overensstemmelse med specifikationerne i tillæg C, indeks [1].

(2)

Indtil den 31. december 2025 skal en række specifikke organisationskoder være forbeholdt organisationer, der falder inden for denne forordnings anvendelsesområde.

1.2.2.   Lokalitetsreferencedata

(1)

Enhver henvisning til et geografisk punkt, der er nødvendigt for datadeling i henhold til denne forordning, skal identificeres ved brug af en enkelt lokationskode.

(2)

Præsentationen af data vedrørende en lokationskode skal være i overensstemmelse med specifikationerne i tillæg C, indeks [1].

1.3.   Cybersikkerhed

Med henblik på artikel 7, stk. 2, skal hver telematikinteressent:

a)

gennemføre foranstaltninger til styring af cybersikkerhedsrisici i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2555 (2) og (EU) 2022/2557 (3)

b)

anvende public key-infrastruktur (»PKI«) i overensstemmelse med specifikationerne i tillæg C, indeks [106]

c)

anvende kommunikationsprotokoller, som tilhører TCP/IP-protokollen (Transmission Control Protocol/Internet Protocol).

1.4.   Præsentation af data

(1)

Agenturet skal bruge semantisk versionering i den i artikel 7 omhandlede ERA-ontologi, hvis specifikationer er anført i tillæg C, indeks [1]. Agenturet skal sikre adgang til alle gældende versioner til brug i henhold til betingelserne i EUPL 1.2-licensen.

(2)

Agenturet skal gennem ændringshåndteringsproceduren, jf. artikel 12, sikre, at ERA-ontologien er kompatibel med følgende datakatalogelementer og inkluderer dem som underpunkt:

(a)

de tekniske specifikationer, der er henvist til i tillæg C, indeks [105], med henblik på de processer, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a) og b)

(b)

de tekniske specifikationer, der er henvist til i tillæg C, indeks [P.7], [B.5], [B.10] og [B.14], med henblik på de processer, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra c).

(3)

Data, objekter og meddelelser, der deles i henhold til denne forordning, serialiseres i et format, der er gensidigt aftalt af de involverede interessenter, og som er i overensstemmelse med de underpunkt, der er anført i punkt 1.4, nr. 2), som indgår i ERA-ontologien.

(4)

Sekvensen af de meddelelser, der skal udveksles i henhold til denne forordning, skal være i overensstemmelse med specifikationerne i tillæg C, indeks [100].

1.5.   Datakvalitetskriterier

Med henblik på at identificere en mangel i datakvaliteten som led i den kvalitetssikringskontrol, der er omhandlet i artikel 10, stk. 4 og 5, skal telematikinteressenten måle afvigelsen af kvaliteten fra den nominelle værdi (%) fastsat for hvert kriterium og, hvor det er relevant, træffe korrigerende foranstaltninger med henblik på at opfylde denne værdi.

1.5.1.   Nøjagtighed

(1)

Data, der deles i henhold til denne forordning, skal registreres én gang som primære data, uden at dataindehaveren, dvs. den telematikinteressent, der genererede dataene, foretager nogen mellemliggende behandling, transformation eller aggregering. Telematikinteressenter skal have adgang til primære data i overensstemmelse med artikel 4.

(2)

Dataenes nøjagtighed måles som procentdelen af de værdier, der er lagret som en del af referencedataene omhandlet i punkt 1.2, 3.3 og 4.8, som er korrekte i forhold til de primære datas faktiske værdi.

(3)

Den nominelle nøjagtighed er 100 %.

1.5.2.   Fuldstændighed

(1)

Inden delingen af data skal dataindehaveren sikre, at dennes trafiktelematikapplikationer kontrollerer, at de delte data er fuldstændige og i overensstemmelse med de metadata, der er omhandlet i artikel 8.

(2)

Datamodtageren, dvs. den telematikinteressent, der anvender dataene, skal sikre, at dennes trafiktelematikapplikationer kontrollerer, at de anvendte data er fuldstændige og i overensstemmelse med metadataene.

(3)

Dataenes fuldstændighed måles som procentdelen af obligatoriske datafelter, der indeholder værdier.

(4)

Den nominelle fuldstændighed er 100 %.

1.5.3.   Konsistens

(1)

Dataindehaveren skal sikre, at dennes trafiktelematikapplikationer fungerer i overensstemmelse med de forretningsregler, som dataindehaveren har fastsat for at garantere datakonsistens.

(2)

Hvis datakonsistensen skal kontrolleres i forhold til forskellige kilder og versioner af de referencedata, der er omhandlet i punkt 1.2, 3.3 og 4.8, skal dataindehaveren gennemføre valideringsprocedurer, før der genereres grænsefladedata, eller før en ny dataversion tages i brug. De data, der kopieres fra referencedataene, skal valideres i forhold til forretningsreglerne.

(3)

Dataindehaveren skal identificeres via sin organisationskode som en del af de data, som denne deler.

(4)

Dataenes konsistens måles som procentdelen af matchende værdier på tværs af tabeller, poster og processer.

(5)

Den nominelle konsistens er 100 %.

1.5.4.   Aktualitet

(1)

Telematikinteressenter skal dele ajourførte data.

(2)

Dataindehaveren skal sikre, at dennes trafiktelematikapplikationer muliggør dataopdateringer, så snart de er tilgængelige. Dataindehaveren skal fastsætte svartider for forespørgsler og brugertyper i de detaljerede specifikationer for sine trafiktelematikapplikationer.

(3)

Dataenes aktualitet måles som procentdelen af data, der deles inden for en nærmere bestemt tidsramme.

(4)

Dataenes aktualitet skal være i overensstemmelse med de tærskelkrav, som dataindehaveren har fastsat for hver funktion, uden at dette berører gældende regler, navnlig reglerne for transport af farligt gods.

1.5.5.   Entydighed

(1)

Dataindehaveren skal sikre, at der ikke er dubletter i de delte data. Dataindehaveren skal identificere og slette eventuelle overflødige poster i de delte data ved brug af deduplikeringsværktøjer, der om muligt er automatiserede.

(2)

Dataenes entydighed måles som komplementet til procentdelen af dubletter på tværs af tabeller og poster til 100 %.

(3)

Den nominelle entydighed er 100 %.

1.6.   Overensstemmelsesvurdering

I henhold til artikel 18 skal telematikinteressenter i forbindelse med de data, der udveksles, selv vurdere, om de trafiktelematikapplikationer, de anvender til at gennemføre denne forordning, er i overensstemmelse med de prøvningsprocedurer og den evidensbaserede erklæring, der er fastsat i tillæg D.

1.7.   Trafiktelematikapplikationer

(1)

Bortset fra de processer, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra c), for hvilke specifikationerne i afsnit 4 finder anvendelse, skal de applikationsprogrammeringsgrænseflader (»API'er«) og webbrugergrænseflader (»web-UI'er«) omhandlet i artikel 14, som anvendes af telematikinteressenterne, være i overensstemmelse med de specifikationer for en fælles grænseflade, der er henvist til i tillæg C, indeks [104].

(2)

Specifikationerne i tillæg C, indeks [1] skal anvendes til at sikre formatets gyldighed og autenticiteten og integriteten af modtagne eller overførte data i forhold til de oplysninger, der er tilgængelige i det fælles centrale register omhandlet i artikel 8. Med henblik herpå skal elementerne i datakataloget omhandlet i artikel 7, stk. 3, og fastsat i dette bilags punkt 1.4, nr. 2), knyttes til de API'er og web-UI'er, der er omhandlet i nr. 1).

1.7.1.   Webbrugergrænseflader til kapacitetsforvaltning, klargøring af tog og trafikstyring

Aspekter vedrørende web-UI'ers interoperabilitet i forbindelse med kapacitetsforvaltning, klargøring af tog og trafikstyring i henhold til denne forordnings artikel 14 er anført som et »udestående punkt« i overensstemmelse med artikel 4, stk. 6, i direktiv (EU) 2016/797 og opført i tillæg B til dette bilag.

1.7.2.   Webbrugergrænseflader til håndtering af godsvogne og deres last

Aspekter vedrørende web-UI'ers interoperabilitet i forbindelse med håndtering af godsvogne og deres last i henhold til denne forordnings artikel 14 er anført som et »udestående punkt« i overensstemmelse med artikel 4, stk. 6, i direktiv (EU) 2016/797 og opført i tillæg B til dette bilag.

2.   KAPACITETSFORVALTNING, KLARGØRING AF TOG OG TRAFIKSTYRING

(1)

I afsnit 2 fastsættes de krav til interoperabel datadeling, der er nødvendige for at gennemføre processerne omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a).

(2)

Data vedrørende kapacitetsforvaltning, klargøring af tog og trafikstyring skal deles ved brug af en API eller en web-UI i overensstemmelse med artikel 14 og punkt 1.7.

(3)

I forbindelse med en jernbanetransporttjenestes kapacitetsforvaltning, klargøring af tog og trafikstyring kan telematikinteressenter, der er omfattet af artikel 4, vederlagsfrit dele, få adgang til og anvende data vedrørende tog, der er en del af denne jernbanetransporttjeneste, til driftsmæssige og ikkekommercielle formål.

2.1.   Objektidentifikatorer

2.1.1.   Generelt

(1)

De vigtigste objektidentifikatorer, der er fastsat i punkt 2.1.2 til 2.1.7, skal deles mellem de forskellige telematikinteressenter, der er involveret i en jernbanetransporttjeneste, og konsekvent anvendes af dem. Disse objekter skal mærkes med entydige identifikatorer i den pågældende jernbanetransporttjenestes planlægningsfase og anvendes konsekvent i forbindelse med den pågældende jernbanetransporttjenestes klargøring af tog og trafikstyring.

(2)

Objektidentifikatorer skal være i overensstemmelse med specifikationerne i tillæg C, indeks [1].

2.1.2.   Referencetogets identifikator

(1)

De objekter, der er omhandlet i punkt 2.1.3 til 2.1.7, skal indgå i meddelelser, der udveksles i henhold til punkt 2.2 til 2.8, ved brug af en entydig og stabil identifikator for toget, som er referencetogets identifikator (objekttype »TR«-delen af »PlannedTransportIdentifier«) for hele togets livscyklus og relaterede objekter på tværs af netværk.

(2)

Den primære jernbanevirksomhed skal angive referencetogets identifikator.

(3)

Referencetogets identifikator skal være i overensstemmelse med specifikationerne i tillæg C, indeks [1].

(4)

Hvis en jernbanetransporttjeneste drives eller påtænkes drevet af flere jernbanevirksomheder langs denne tjeneste, skal den primære jernbanevirksomhed koordinere de jernbanevirksomheder, der driver denne tjeneste, ved at integrere de objekter, der er omhandlet i punkt 2.1.3 til 2.1.7.

2.1.3.   Togobjekt

(1)

Togobjektet (»TrainID«), der er knyttet til referencetogets identifikator, jf. punkt 2.1.2, skal anføres af den primære jernbanevirksomhed.

(2)

Når den primære jernbanevirksomhed, der er ansvarlig for koordineringen af ansøgerne for den samme jernbanetransporttjeneste, konsekvent har indføjet »TrainID«, skal ansøgeren sende den tilsvarende indikator til de berørte infrastrukturforvaltere langs den pågældende tjenestes rute ved angivelse af følgende elementer:

(a)

referencetogets identifikator i overensstemmelse med punkt 2.1.2

(b)

ruteobjektet i overensstemmelse med punkt 2.1.6 og »kanalansøgningsobjektet« i overensstemmelse med punkt 2.1.4

(c)

elementerne i meddelelserne vedrørende:

i)

kapacitetstildeling, jf. punkt 2.3

ii)

klargøring af tog, jf. punkt 2.5.

(3)

»TrainID« beskriver det planlagte tog til en jernbanetransporttjeneste og hele dets rute.

2.1.4.   Kanalansøgningsobjekt

(1)

Kanalansøgningsobjektet (»PathRequestID«), der er knyttet til referencetogets identifikator, jf. punkt 2.1.2, skal specificeres af den primære jernbanevirksomhed.

(2)

Når den primære jernbanevirksomhed, der er ansvarlig for koordineringen af ansøgerne for den samme jernbanetransporttjeneste, konsekvent har indføjet kanalansøgningsobjektet, skal ansøgeren sende det tilsvarende objekt til de berørte infrastrukturforvaltere langs den pågældende tjenestes rute.

(3)

Kanalansøgningsobjektet indeholder kanalkarakteristikaene for den søgte kanal for det planlagte tog på netværket. Det skal indeholde identifikatoren for den primære jernbanevirksomhed som attribut. Det kan som attribut indeholde det forventede tognummer til trafikstyring (»OperationalTtrainNumberIdentifier«). Den kan også indeholde det kommercielle togs identifikator som attribut (»RetailServiceId«)

2.1.5.   Kanalobjekt

(1)

Kanalobjektet (objekttype »PA«-delen af (»PlannedTransportIdentifier«) skal specificeres af den infrastrukturforvalter, der er ansvarlig for den tilsvarende kanal på sit netværk.

(2)

Infrastrukturforvalteren skal sende kanalobjektet til ansøgeren.

(3)

Kanalobjektet beskriver kanalkarakteristikaene for den kanal, der er tildelt for et tog. De berørte infrastrukturforvaltere langs det pågældende togs rute skal koordinere kanalobjekterne indbyrdes.

(4)

Hvis ansøgeren angiver et bestemt tognummer som en del af det objekt for kanalansøgningen, der er omhandlet i punkt 2.1.4, nr. 3), skal det kanalobjekt, som infrastrukturforvalteren sender til ansøgeren, som attribut indeholde det tildelte tognummer, som kan ændre sig i kanalens eller det tilknyttede togs livscyklus.

2.1.6.   Ruteobjekt

(1)

Ruteobjektet (objekttype »RO«, som del af (»PlannedTransportIdentifier«) skal angives af den primære jernbanevirksomhed. Det henviser til den geografiske strækning fra et afgangssted til et bestemmelsessted.

(2)

Når den primære jernbanevirksomhed, der er ansvarlig for koordineringen af ansøgerne for den samme jernbanetransporttjeneste, konsekvent har indføjet ruteobjektet, skal ansøgeren sende ruteobjektet til alle berørte infrastrukturforvaltere langs den pågældende tjenestes rute.

(3)

Ruteobjektet beskriver de nødvendige minimumsoplysninger om hele ruten, som en infrastrukturforvalter skal bruge for at udføre sine opgaver, herunder analysen af »kanalansøgningen«.

(4)

Ruteobjektet skal mindst indeholde følgende oplysninger:

(a)

afgangssted

(b)

overdragelsespunkter, jf. punkt 2.6.2, litra b)

(c)

bestemmelsessted

(d)

tilsvarende planlagte datoer i henhold til køreplanen.

2.1.7.   Sagsreferenceobjekt

(1)

Sagsreferenceobjektet (objekttype »CR«-delen af »PlannedTransportIdentifier«) skal angives af dataindehaveren.

(2)

Hvis specifikke objekter eller data anvendes eller påtænkes anvendt af en telematikinteressent, skal de være del af særlige »sagsreferenceobjekter« omfattet af den i artikel 11 omhandlede proces.

(3)

Bortset fra de bloktog, der er omhandlet i punkt 2.6.1, nr. 6), er aspekter vedrørende interoperabiliteten af datadeling i forbindelse med identificering af rangerbevægelser, herunder i jernbanegodsservicefaciliteter anført som et »udestående punkt« i overensstemmelse med artikel 4, stk. 6, i direktiv (EU) 2016/797 og opført i tillæg B til dette bilag.

2.2.   Strategisk forvaltning af infrastrukturkapacitet

Aspekter vedrørende interoperabiliteten af datadeling i forbindelse med strategisk forvaltning af infrastrukturkapacitet er anført som et »udestående punkt« i overensstemmelse med artikel 4, stk. 6, i direktiv (EU) 2016/797 og opført i tillæg B til dette bilag.

2.3.   Kapacitetstildeling

2.3.1.   Generelt

(1)

De data, der kræves og tildeles i henhold til bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2019/773 (»TSI OPE«), jf. tillæg A til dette bilag, vedrørende togets kapacitetsrettigheder og egenskaber for hvert afsnit af disse rettigheder, herunder afsnittene i jernbanegodsfaciliteter, betegnes i det følgende som »kanal«.

Første afsnit i dette punkt berører ikke definitionen af »kanal« i artikel 3, nr. 27) i direktiv 2012/34/EU i forbindelse med jernbanetransporttjenester, og definitionen af »kapacitet i en servicefacilitet« i artikel 3, nr. 4, i gennemførelsesforordning (EU) 2017/2177, og udelukkende for strækningerne i denne jernbanetransporttjeneste, der drives i en jernbanegodsservicefacilitet.

(2)

Ved tildeling af infrastrukturkapacitet som omhandlet i kapitel IV, afdeling 3, i direktiv 2012/34/EU skal de meddelelser, der er omhandlet i punkt 2.3.2 til 2.3.9 i dette bilag, udveksles mellem ansøgeren og infrastrukturforvalteren eller tildelingsorganet, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 7a, stk. 3, i nævnte direktiv, ved brug af en API eller en web-UI, jf. artikel 14 og punkt 1.7 i bilaget til denne forordning.

(3)

Ved tildeling af kapacitet i jernbanegodsservicefaciliteter som omhandlet i artikel 13 i direktiv 2012/34/EU og artikel 7, 8 og 9 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/2177 og udelukkende i forbindelse med de strækninger i en jernbanegodstransporttjeneste, der er omfattet af tildelingen af en kanal, skal de meddelelser, der er omhandlet i punkt 2.3.2 til 2.3.9 i dette bilag, udveksles mellem ansøgeren og infrastrukturforvalteren eller tildelingsorganet for det net, der er tilsluttet disse jernbanegodsservicefaciliteter, ved brug af en API eller en web-UI, jf. artikel 14 og punkt 1.7 i bilaget til denne forordning.

(4)

Aspekter vedrørende interoperabiliteten af datadeling i forbindelse med planlægning af rangerbevægelser og henstilling er anført som et »udestående punkt« i overensstemmelse med artikel 4, stk. 6, i direktiv (EU) 2016/797 og opført i tillæg B til dette bilag.

(5)

I forbindelse med processer på flere net inden for kapacitetstildeling, der involverer mere end én infrastrukturforvalter eller operatør af jernbanegodsservicefaciliteter langs en togrute, skal de involverede infrastrukturforvaltere og operatører af jernbanegodsservicefaciliteter i henhold til artikel 40, stk. 1, i direktiv 2012/34/EU koordinere deres tildelingsprocesser for at sikre konsistens i resultaterne.

Ansøgere om kapacitet på tværs af flere net kan anvende den fælles EU-API eller en fælles EU-webbrugergrænseflade som omhandlet i artikel 14, stk. 5, i denne forordning.

Aspekter vedrørende interoperabiliteten af datadeling i forbindelse med koordinering af processer på flere net inden for kapacitetsforvaltning er anført som et »udestående punkt« i overensstemmelse med artikel 4, stk. 6, i direktiv (EU) 2016/797 og opført i tillæg B til dette bilag.

(6)

Hvis mere end én jernbanevirksomhed driver en jernbanetransporttjeneste, kan de involverede jernbanevirksomheder udpege den primære jernbanevirksomhed som ansøger for denne tjenestes samlede rute. Den primære jernbanevirksomhed skal som minimum sikre koordineringen af ansøgerne og deres tildelingsprocesser i henhold til artikel 13, stk. 1, litra b), og integrere de objektidentifikatorer, der er omhandlet i punkt 2.1, for denne tjenestes samlede rute.

(7)

I forbindelse med en intermodal transporttjeneste kan de involverede jernbanevirksomheder uddelegere rollen som primær jernbanevirksomhed eller ansøger til en intermodal transportvirksomhed for den pågældende jernbanegodstransporttjenestes samlede rute.

(8)

I tilfælde af anmodning om tildeling af infrastrukturkapacitet med kort varsel tæt på afgang eller under realtidsdrift skal oplysninger vedrørende den tilsvarende kanal meddeles som led i en ændring af et kanalafsnit i overensstemmelse med punkt 2.6.7.

Tidstærsklen for den resterende tid indtil et togs afgang på tidspunktet for anmodningen om kapacitetstildeling, hvor ansøgningen skal betragtes som ad hoc, er anført som et »udestående punkt« i overensstemmelse med artikel 4, stk. 6, i direktiv (EU) 2016/797 og opført i tillæg B til dette bilag.

(9)

I forbindelse med en jernbanegodstransport, hvor forsendelsens faktiske karakter nødvendiggør en tilpasning af den tildelte kanal, skal oplysningerne i »ConsignmentNoteMessage« i punkt 3.1.1 anvendes som en del af en ændring af et kanalafsnit i overensstemmelse med punkt 2.6.7.

(10)

Meddelelser, der udveksles med henblik på tildeling af en kanal til en jernbanegodstransporttjeneste, skal indeholde oplysninger, der identificerer eventuelle påtænkte driftsstrækninger med mindre støj i overensstemmelse med bilaget til forordning (EU) nr. 1304/2014 (TSI NOI) som omhandlet i tillæg A til dette bilag.

(11)

I forbindelse med en intermodal transporttjeneste skal meddelelser, der udveksles i overensstemmelse med nr. 2) og 3) med henblik på tildeling af kanaler til den tilsvarende jernbanegodstransporttjeneste, indeholde oplysninger om den maksimale profil af de intermodale lasteenheder, der skal anvendes til den pågældende tjeneste.

(12)

Køreplanen afspejler de ruter, der er bekræftet som tildelt.

2.3.2.   Kanalansøgning

(1)

»PathRequestMessage« skal være i overensstemmelse med specifikationerne i tillæg C, indeks [1].

(2)

For at ansøge om en kanal skal ansøgeren sende en »PathRequestMessage« til de berørte infrastrukturforvaltere.

2.3.3.   Kanalkarakteristika

(1)

»PathDetailsMessage« skal være i overensstemmelse med specifikationerne i tillæg C, indeks [1].

(2)

Som svar på en »PathRequestMessage«, der modtages fra en ansøger i overensstemmelse med punkt 2.3.2, skal hver infrastrukturforvalter sende en »PathDetailsMessage« for at angive kanalkarakteristikaene for den kanal, der tilbydes ansøgeren.

2.3.4.   Kanal bekræftet

(1)

»PathConfirmedMessage« skal være i overensstemmelse med specifikationerne i tillæg C, indeks [1].

(2)

For at bekræfte tildelingen af den kanal, som en infrastrukturforvalter tilbyder i »PathDetailsMessage« jf. punkt 2.3.3, skal ansøgeren sende »PathConfirmedMessage« tilbage.

(3)

Ved modtagelsen af »PathConfirmedMessage« skal den modtagende infrastrukturforvalter bekræfte modtagelsen ved at sende den oprindelige ansøger en »PathDetailsMessage«, der bekræfter reservationen, og indføre den tilsvarende kanal i sin køreplan.

(4)

Ved modtagelse af »PathDetailsMessage«, der bekræfter reservationen, skal ansøgeren også sende denne meddelelse til de jernbanevirksomheder, der er involveret i den pågældende kanal, og til den primære jernbanevirksomhed. I forbindelse med jernbanegodstransport skal den primære jernbanevirksomhed sende bekræftelsen til godskunderne.

(5)

En kanal, der er bekræftet af ansøgeren i overensstemmelse med nr. 1), og hvor anerkendelsen af modtagelsen er blevet bekræftet af den modtagende infrastrukturforvalter i overensstemmelse med nr. 3), betragtes som tildelt, og begge parter skal betragte de tilsvarende kapacitetsrettigheder som tildelt.

2.3.5.   Kanalkarakteristika afvist

(1)

»PathDetailsRefused« skal være i overensstemmelse med specifikationerne i tillæg C, indeks [1].

(2)

Hvis den kanal, som infrastrukturforvalteren har tilbudt i overensstemmelse med punkt 2.3.3, afvises, skal ansøgeren tilbagesende en »PathDetailsRefusedMessage«.

2.3.6.   Kanal annulleret

(1)

»PathCanceledMessage« skal være i overensstemmelse med specifikationerne i tillæg C, indeks [1].

(2)

For at annullere hele eller en del af en kanal, der er blevet bekræftet i overensstemmelse med punkt 2.3.4, skal ansøgeren sende en »PathCanceledMessage« til den infrastrukturforvalter, der er ansvarlig for de tildelte kapacitetsrettigheder.

2.3.7.   Kanal ikke ledig

(1)

»PathNotAvailableMessage« skal være i overensstemmelse med specifikationerne i tillæg C, indeks [1].

(2)

Hvis en tildelt kanal ikke længere er ledig eller er blevet ændret, skal den infrastrukturforvalter, der er ansvarlig for den tildelte kanal, sende en »PathNotAvailableMessage« til ansøgeren, så snart forvalteren bliver opmærksom på en sådan ændring.

(3)

Hvis der findes et alternativ til en kanal, der ikke længere er ledig eller er blevet ændret, skal hver infrastrukturforvalter, der er ansvarlig for den tildelte kanal eller en del af den, tilbyde dette alternativ og sende ansøgeren en »PathDetailsMessage« i overensstemmelse med punkt 2.3.3, som skal læses sammen med den »PathNotAvailableMessage«, der er omhandlet i nr. 2). I sådanne tilfælde finder følgende betingelser desuden anvendelse:

(a)

hvis der tilbydes et sådant alternativ, er ansøgeren ikke forpligtet til at sende en »PathRequestMessage« i henhold til punkt 2.3.2

(b)

hvis et sådant alternativ ikke er tilgængeligt, skal hver infrastrukturforvalter, der er ansvarlig for den tildelte kanal eller en del heraf, straks sende ansøgeren en »PathNotAvailableMessage«.

2.3.8.   Kvittering for modtagelse

(1)

»ReceiptConfirmationMessage« skal være i overensstemmelse med specifikationerne i tillæg C, indeks [1].

(2)

Modtageren af de meddelelser, der er omhandlet i punkt 2.3.2, 2.3.3, 2.3.5, 2.3.6 og 2.3.7, skal bekræfte modtagelsen ved at sende en »ReceiptConfirmationMessage« til den telematikinteressent, der sendte den oprindelige meddelelse.

2.3.9.   Koordineringsproces for kapacitetstildeling

Aspekter vedrørende interoperabilitet mellem data i elektronisk form i forbindelse med de oplysninger, der videregives i tilfælde af konfliktløsning jf. artikel 46 i direktiv 2012/34/EU, er anført som et »udestående punkt« i overensstemmelse med artikel 4, stk. 6, i direktiv (EU) 2016/797 og opført i tillæg B til dette bilag.

2.3.10.   Køreplan

Hver infrastrukturforvalter skal indføre de kanaler, der betragtes som tildelt i overensstemmelse med punkt 2.3.4, nr. 3) og 5), og stille dem til rådighed som en del af sine køreplansdata i overensstemmelse med artikel 5 på de betingelser, der er fastsat i Creative Commons BY-ND 4.0-licensen eller enhver anden tilsvarende eller mindre restriktiv åben licens eller andre tilsvarende eller mindre restriktive adgangsbetingelser, som de involverede interessenter er blevet enige om.

2.4.   Planlagte kapacitetsrestriktioner

2.4.1.   Koordinering af planlagte kapacitetsrestriktioner

Aspekter vedrørende interoperabiliteten af datadeling i forbindelse med koordinering af planlagte kapacitetsrestriktioner er anført som et »udestående punkt« i overensstemmelse med artikel 4, stk. 6, i direktiv (EU) 2016/797 og opført i tillæg B til dette bilag.

2.4.2.   Høring af interessenter, der er berørt af planlagte kapacitetsrestriktioner

Aspekter vedrørende interoperabiliteten af datadeling i forbindelse med høring af interessenter, der er berørt af planlagte kapacitetsrestriktioner i overensstemmelse med artikel 43 og 53 i direktiv 2012/34/EU, er anført som et »udestående punkt« i overensstemmelse med artikel 4, stk. 6, i direktiv (EU) 2016/797 og opført i tillæg B til dette bilag.

2.4.3.   Offentliggørelse af planlagte kapacitetsrestriktioner

Aspekter vedrørende interoperabiliteten af datadeling i forbindelse med offentliggørelse af planlagte kapacitetsrestriktioner i overensstemmelse med artikel 43 og 53 i direktiv 2012/34/EU er anført som et »udestående punkt« i overensstemmelse med artikel 4, stk. 6, i direktiv (EU) 2016/797 og opført i tillæg B til dette bilag.

2.4.4.   Midlertidige ændringer af de nominelle infrastrukturkarakteristika som følge af en planlagt kapacitetsrestriktion

Offentliggørelsen af midlertidige ændringer af de nominelle infrastrukturegenskaber ved hjælp af midlertidige værdier for netparametrene i RINF i henhold til TSI OPE, jf. tillæg A til dette bilag, kan automatiseres ved hjælp af en fælles europæisk API, der anvendes til at dele data vedrørende midlertidige kapacitetsbegrænsninger i overensstemmelse med punkt 2.4.1, 2.4.2 og 2.4.3.

2.5.   Klargøring af tog

2.5.1.   Togets oprangering

(1)

»TrainCompositionMessage« for godstransport med jernbane og »PassengerTrainCompositionMessage« for personbefordring med jernbane, i det følgende benævnt »oprangeringsmeddelelser«, skal være i overensstemmelse med specifikationerne i tillæg C, indeks [1].

(2)

Enhver jernbanevirksomhed, der er ansvarlig for driften af et tog, skal i henhold til TSI'en for drift og trafikstyring (TSI OPE) som omhandlet i tillæg A sende en meddelelse om togets oprangering for at bekræfte, at det oprangerede tog er i driftsklar stand, til den infrastrukturforvalter, der er ansvarlige for afgangsnettet, dog kun for de kanalafsnit, som toget skal køre på.

(3)

I tilfælde af en intermodal transporttjeneste skal den godsjernbanevirksomhed, der er ansvarlig for driften af et tog, der er en del af en kanal, og som ankommer til en jernbanegodstransportfacilitet, hvor det oprangerede tog skal losses, sende en »TrainCompositionMessage« til operatøren af den pågældende jernbanegodsservicefacilitet.

(4)

Hver infrastrukturforvalter skal – udelukkende for de strækninger i jernbanetransporttjenesten, der drives på dens netværk i henhold til en kanal – give adgang til de oprangeringsdata som modtages i henhold til artikel 4 og 5.

(5)

En infrastrukturforvalter, der giver adgang til oprangeringsdata i henhold til artikel 4 og 5, skal konsekvent genbruge oplysningerne i oprangeringsmeddelelser (»train composition messages«), der er modtaget fra jernbanevirksomheder i henhold til nævnte punkts nr. 2) og fra stationsledere i henhold til punkt 4.7.1.1, nr. 3), og give adgang til disse data til brug i henhold til betingelserne i Creative Commons BY-NC-ND 4.0-licensen eller enhver anden tilsvarende eller mindre restriktiv åben licens eller andre tilsvarende eller mindre restriktive adgangsbetingelser, som de involverede interessenter er blevet enige om.

(6)

Hvis en jernbanevirksomhed deler oprangeringsdata med en infrastrukturforvalter eller en operatør af jernbanegodstransportfaciliteter i overensstemmelse med punkt 2 eller 3, kan virksomheden anmode om, at den kommercielle anvendelse af disse data omfattes af en kontraktlig aftale, medmindre en sådan anvendelse er omfattet af den åbne licens, der anvendes af den infrastrukturforvalter, der deler disse data i henhold til artikel 5 og punkt 2.5.1, nr. 5).

(7)

Hvis offentlighedens adgang til oprangeringsdata er begrænset i henhold til artikel 5, stk. 3 eller 4, skal hver infrastrukturforvalter sikre, at andre telematikinteressenter kan få adgang til disse data i henhold til artikel 4 via den fælles EU-webbrugergrænseflade, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1.

(8)

I de tilfælde, der er omhandlet i artikel 5, stk. 6, skal jernbanevirksomheden kun sende oprangeringsdata bilateralt til relevante telematikinteressenter i henhold til artikel 4.

(9)

Hvis oprangeringen af et tog før eller efter afgang er blevet ændret, skal den jernbanevirksomhed, der er ansvarlig for driften af det pågældende tog, sende en ajourført oprangeringsmeddelelse (»train composition message«) med en henvisning til det sted, hvor oprangeringen er ændret.

(10)

Hvis forstyrrelser eller nødsituationer, der opstår under togdriften, medfører en ændring af parametrene for togets sammensætning med mulige konsekvenser for togtrafikdata som omhandlet i punkt 2.6, skal den jernbanevirksomhed, der er ansvarlig for det pågældende tog, sende en ny oprangeringsmeddelelse (»train composition message«) eller meddele den nye togsammensætning i overensstemmelse med tillæg C til TSI OPE.

(11)

En »TrainCompositionMessage« skal indeholde parametre, der sikrer, at oprangeringen er i overensstemmelse med de særlige regler for driften af godsvogne på strækninger med mindre støj i henhold til TSI NOI, jf. tillæg A til dette bilag. Identificeringen af påtænkte driftsstrækninger med mindre støj skal være i overensstemmelse med kanalkarakteristikaene for den tildelte kanal som fastsat i punkt 2.3.

(12)

En »TrainCompositionMessage« skal gøre det muligt at identificere enhver intermodal lasteenhed, der er lastet på godsvogne.

(13)

En »TrainCompositionMessage« skal gøre det muligt at identificere godsvogne, der transporterer farligt gods. Hvis mindst én godsvogn transporterer farligt gods, skal offentlighedens adgang til oprangeringsdata begrænses i henhold til artikel 5, stk. 3, for hele dette tog.

(14)

Oprangeringsmeddelelsen skal gøre det muligt at identificere, hvor en jernbanetransporttjeneste drives for de væbnede styrker, hvis det er relevant.

(15)

En »PassengerTrainCompositionMessage« skal omfatte en oversigt over siddepladser, i det mindste for tog med pladsreservation, og placeringen af faciliteter i toget såsom klasser, vogne, der er tilgængelige for bevægelseshæmmede personer, og cykelpladser, hvis tilgængelige.

En »PassengerTrainCompositionMessage« skal udgøre et passende format og teknisk middel som omhandlet i henholdsvis artikel 9, stk. 3, og artikel 10, stk. 4, i forordning (EU) 2021/782 til at give digital adgang til oplysninger vedrørende servicetilbud og faciliteter som en del af oplysningerne på rejsen som omhandlet i del II i bilag II til nævnte forordning og opfylder de tilsvarende forpligtelser i henhold til artikel 9, stk. 2, og artikel 10, stk. 5, i nævnte forordning.

(16)

Oprangeringsmeddelelser skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for at understøtte energiafregningsprocessen i henhold til forordning (EU) nr. 1301/2014 (»TSI ENE«), jf. tillæg A. De skal navnlig indeholde det europæiske køretøjsnummer for de trækkraftenheder, der er en del af det pågældende tog, og som betegnes forbrugspunkt-identifikationsnummer for de togmonterede energimålesystemer i henhold til forordning (EU) nr. 1302/2014 (»TSI LOC&PAS«), jf. tillæg A, og togets samlede masse. Disse oplysninger skal være anført i oprangeringsmeddelelsen på afgangstidspunktet, jf. stk. 2, eller senest 48 timer efter afgang i tilfælde af anomali. Infrastrukturforvalteren skal dele disse data med relevante energiafregningssystemer i henhold til TSI ENE.

(17)

Hvis modtageren af en oprangeringsmeddelelse (»train composition message«) anvender de data, der er indeholdt i den pågældende meddelelse, til driftssikkerhed i overensstemmelse med punkt 1.1, stk. 2 og 3, eller hvis det er aftalt med dataindehaveren af meddelelsen, skal modtageren bekræfte modtagelsen heraf ved at sende en »ReceiptConfirmationMessage« i overensstemmelse med specifikationerne i tillæg C, indeks [1], til den oprindelige afsender.

2.5.2.   Tog klart

(1)

Hvis en jernbanevirksomhed, der er ansvarlig for et togs kørsel, er klar til rettidig adgang til nettet i overensstemmelse med køreplanen og den tilhørende tildelte kanal, herunder når denne kanal er blevet ændret af infrastrukturforvalteren efter anmodning fra denne jernbanevirksomhed i henhold til punkt 2.3.1, nr. 8), anses forpligtelserne i dette punkt for at være opfyldt.

(2)

Hvis enten mobilkommunikationssystemer til jernbaner (Railway Mobile Radio – RMR) eller »Start of mission«-proceduren i ETCS L2 i overensstemmelse med bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2023/1695 (i det følgende benævnt »TSI CCS«), jf. tillæg A, er tilgængelige som rapporteret i RINF og kan anvendes af den infrastrukturforvalter, der er ansvarlig for afgangsnettet, via netvejledningen, anses forpligtelserne i punkt 2.5.2 for at være opfyldt.

(3)

Hvis den infrastrukturforvalter, der er ansvarlig for afgangsnettet gennem RINF, meddeler, at enten mobile jernbaneradiosystemer (RMR) eller »Start of mission«-proceduren i ETCS L2 i overensstemmelse med bilaget til TSI CCS, jf. tillæg A, er funktioner, som vil blive udrullet inden for fem år fra den milepæl, der er fastsat i tillæg G, kan alternative metoder til opfyldelse af forpligtelserne i punkt 6), 7) og 8) anvendes af den infrastrukturforvalter, der er ansvarlig for afgangsnettet, via netvejledningen.

(4)

Hvis en jernbanevirksomhed, der er ansvarlig for et togs kørsel, er klar til at få adgang til nettet efter en forsinkelse i forhold til køreplanen og den tilhørende tildelte kanal, kan den underrette den infrastrukturforvalter, der er ansvarlig for afgangsnettet, i overensstemmelse med punkt 6), 7) og 8).

(5)

Hvis en jernbanevirksomhed, der er ansvarlig for et togs kørsel, er klar til at få adgang til nettet forud for køreplanen og den tilhørende tildelte kanal, kan den underrette den infrastrukturforvalter, der er ansvarlig for afgangsnettet, i overensstemmelse med punkt 6), 7) og 8).

(6)

En »TrainReadyMessage« skal være i overensstemmelse med specifikationerne i tillæg C, indeks [1].

(7)

Når en jernbanevirksomhed, der er ansvarlig for et togs kørsel, skal give oplysninger til infrastrukturforvalteren i henhold til TSI OPE som omhandlet i tillæg A om status for det pågældende tog med hensyn til, om toget er klar til få adgang til nettet, skal denne jernbanevirksomhed inden afgang sende en »TrainReadyMessage« til den infrastrukturforvalter, der er ansvarlig for afgangsnettet.

(8)

Hvis den infrastrukturforvalter, der modtager en »TrainReadyMessage« i henhold til stk. 4, anvender dataene i den pågældende meddelelse til driftssikkerhed i overensstemmelse med punkt 1.1, nr. 3, eller til energiafregningsformål, eller hvis det er aftalt med den afsendende virksomhed, skal infrastrukturforvalteren bekræfte modtagelsen.

2.5.3.   Prognose for togets driftsklarhed

(1)

Hvis en jernbanevirksomhed ikke er klar til at sætte et tog i gang i henhold til køreplanen eller dens tildelte kanal, herunder når denne kanal er blevet ændret af infrastrukturforvalteren efter anmodning fra denne jernbanevirksomhed i henhold til punkt 2.3.1, nr. 8), eller er forsinket på grund af en unormal tilstand, der vil kunne påvirke togkørslen før afgang, skal virksomheden med henblik på at tilvejebringe prognoseoplysninger om, hvorvidt toget er klar til at få adgang til nettet, sende en »TrainReadyMessage« med statussen »NotReady« til den infrastrukturforvalter, der er ansvarlig for afgangsnettet, herunder:

(a)

et skøn over, hvor længe forsinkelsen vil vare ved hjælp af elementerne »TrainDelay« og »TrainReadyTime«

(b)

en vurdering af årsagen hertil ved hjælp af elementet »DelayCause«

(2)

Der skal sendes en ny »TrainReadyMessage«, så snart der foreligger nye eller ajourførte oplysninger.

(3)

Hvis den infrastrukturforvalter, der modtager en »TrainReadyMessage« i henhold til stk. 1, anvender den til driftssikkerhed i overensstemmelse med punkt 1.1, stk. 3, eller hvis det er aftalt med den afsendende virksomhed, skal infrastrukturforvalteren bekræfte modtagelsen.

2.6.   Rapportering af togtrafikdata

2.6.1.   Generelt

(1)

Mens køreplansdata afspejler de kanaler, der er tildelt og bekræftet i henhold til punkt 2.3, indeholder togtrafikdata, herunder oplysninger om togkørsel og togprognoser, de oplysninger, der er nødvendige for at ajourføre køreplanen dynamisk.

(2)

Følgende meddelelser, der indeholder togtrafikdata, i det følgende benævnt »togtrafikmeddelelser« (»train traffic messages«), skal være i overensstemmelse med specifikationerne i tillæg C, indeks [1]:

(a)

»TrainRunningInformationMessage« anført i punkt 2.6.3

(b)

»TrainRunningForecastMessage«, jf. punkt 2.6.4

(c)

»TrainDelayCauseMessage« anført i punkt 2.6.5

(d)

»TrainRunningInterruptionMessage« anført i punkt 2.6.6.

(3)

Infrastrukturforvaltere og operatører af jernbanegodsservicefaciliteter – udelukkende for de strækninger i hver jernbanetransporttjeneste, der drives på deres net i henhold til en kanal – og, hvor det er relevant, andre dataindehavere:

(a)

skal give adgang i henhold til artikel 4 og 5 til togtrafikdata baseret på oplysningerne i »togtrafikmeddelelser«

(b)

skal medmindre det ikke er aftalt bilateralt med eller er påkrævet af en jernbanevirksomhed, sende »togtrafikmeddelelser« til jernbanevirksomheder i forbindelse med de jernbanetransporttjenester, de driver

(c)

skal sende »togtrafikmeddelelser« til andre infrastrukturforvaltere i overensstemmelse med artikel 4 i forbindelse med en jernbanetransporttjeneste, der er omfattet af processer på flere net

(d)

kan sende »togtrafikmeddelelser« til andre telematikinteressenter i overensstemmelse med artikel 4 efter anmodning fra den pågældende interessent, og hvis det bilateralt er aftalt som en tjeneste.

I de tilfælde, der er omhandlet i artikel 5, stk. 5, finder dette nummers litra a) ikke anvendelse, og det er obligatorisk at anvende dette nummers litra b).

(4)

Hvis en infrastrukturforvalter eller en operatør af jernbanegodsservicefaciliteter giver adgang til togtrafikdata i henhold til artikel 5, skal vedkommende konsekvent genbruge dataene i »togtrafikmeddelelser« og give adgang til disse data i henhold til betingelserne i Creative Commons BY-SA 4.0-licensen eller enhver anden tilsvarende eller mindre restriktiv åben licens eller andre tilsvarende eller mindre restriktive adgangsbetingelser, som de involverede interessenter er blevet enige om.

(5)

Hvis rangeringen og henstillingen af godsvogne udføres som en enkeltvognstransport i en jernbanegodsservicefacilitet, skal togtrafikdata deles i henhold til artikel 4 og i overensstemmelse med punkt 3.2.1.

(6)

Hvis godsvogne drives som et bloktog i en jernbanegodsservicefacilitet, skal operatøren af denne facilitet dele togtrafikdata i henhold til artikel 4 og 5 på grundlag af de »togtrafikmeddelelser«, der er omhandlet i nr. 2). Til dette formål skal der anvendes en reference til identifikatoren for det pågældende tog og den tilhørende kanal, der afgår fra denne facilitet. Hvis denne facilitet er det endelige bestemmelsessted for det pågældende bloktog, skal identifikatoren for det pågældende tog og den tilhørende rute, der ankommer til denne facilitet, anvendes.

(7)

»Togtrafikmeddelelser« skal udgøre passende tekniske midler i henhold til artikel 10, stk. 4, i forordning (EU) 2021/782 til at opfylde forpligtelserne i artikel 10 i forordning (EU) 2021/782 og til at give trafik- og rejseoplysninger om personbefordring med jernbane.

(8)

En infrastrukturforvalter eller en passagerjernbanevirksomhed, der giver adgang til dynamiske rejse- og trafikdata via nationale adgangspunkter i overensstemmelse med artikel 5 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1926, skal konsekvent genbruge dataene i »togtrafikmeddelelser« (»train traffic messages«) og anvende specifikationerne i punkt 4.9, litra d).

2.6.2.   Rapporteringspunkter

Meddelelser, der indeholder togtrafikdata, skal som minimum sendes ved følgende rapporteringspunkter og ved ethvert andet punkt, som toget passerer, som aftalt mellem infrastrukturforvalteren eller operatøren af jernbanegodsservicefaciliteter og jernbanevirksomheden eller den intermodale transportvirksomhed i forbindelse med et tog:

a)

afgangspunkter

b)

punkter, hvor ansvaret for kapacitetsforvaltning eller trafikstyring overgår mellem flere på hinanden følgende infrastrukturforvaltere eller tildelingsorganer eller mellem infrastrukturforvaltere og operatører af jernbanegodsservicefaciliteter (»overdragelsespunkt«)

c)

punkter, hvor ansvaret for driften af et tog overgår mellem flere på hinanden følgende jernbanevirksomheder, intermodale transportvirksomheder eller enhver kombination heraf (»overgangspunkt«)

d)

punkter, som toget ankommer til og afgår fra på jernbanepassagerstationer og i jernbanegodsservicefaciliteter og eventuelle andre planmæssige stop undervejs

e)

bestemmelsessteder.

2.6.3.   Togkørselsoplysninger

(1)

En »TrainRunningInformationMessage« skal være i overensstemmelse med specifikationerne i tillæg C, indeks [1].

(2)

For at rapportere om togets position i realtid i henhold til TSI'en for drift og trafikstyring (TSI OPE) som omhandlet tillæg A skal infrastrukturforvalteren eller operatøren af jernbanegodsservicefaciliteter sende en »TrainRunningInformationMessage« ved et togs afgang fra og ankomst til rapporteringspunkter.

2.6.4.   Togprognoseoplysninger

(1)

En »TrainRunningForecastMessage« skal være i overensstemmelse med specifikationerne i tillæg C, indeks [1].

(2)

For at give oplysninger om opståede afvigelser fra planmæssige datoer og tidspunkter i henhold til TSI'en for drift og trafikstyring (TSI OPE) som omhandlet i tillæg A og således for at angive den forventede dato og det forventede tidspunkt for et togs afgang fra eller ankomst til et rapporteringspunkt, skal infrastrukturforvalteren eller operatøren af jernbanegodsservicefaciliteter sende en »TrainRunningForecastMessage«.

(3)

Ved forsinkelser ved afgangspunktet eller yderligere forsinkelser mellem to rapporteringspunkter, der skønnes at vare mere end 15 minutter for godstog eller mere end 5 minutter for passagertog, eller som krævet ifølge kvalitetsovervågningssystemet i henhold til TSI'en for drift og trafikstyring (TSI OPE) som omhandlet i tillæg A, skal der sendes en ny »TrainRunningForecastMessage«.

(4)

En »TrainRunningForecastMessage« skal gøre det muligt efterfølgende at måle nøjagtigheden af det skøn, der er foretaget ved hjælp af denne prognose, og skal omfatte dets forventede nøjagtighed i henhold til den metode, der er fastsat i tillæg E.

2.6.5.   Årsag til togforsinkelse

(1)

En »TrainDelayCauseMessage« skal være i overensstemmelse med specifikationerne i tillæg C, indeks [1].

(2)

Så snart årsagen til forsinkelsen er kendt, herunder i tilfælde af en første antagelse, og hvor der er en opdatering om årsagen til forsinkelsen, skal infrastrukturforvalteren eller operatøren af jernbanegodsservicefaciliteter sende en »TrainDelayCauseMessage« for at informere om afvigelser fra køreplanen i henhold til TSI'en for drift og trafikstyring (TSI OPE) som omhandlet i tillæg A, når de opstår for det pågældende tog.

2.6.6.   Oplysninger om driftsforstyrrelse

(1)

»TrainRunningInterruptionMessage« skal være i overensstemmelse med specifikationerne i tillæg C, indeks [1].

(2)

For at give oplysninger om forstyrrelse af en jernbanetransporttjeneste (»service disruption«) på grund af et uplanlagt stop og beskrive denne forstyrrelse og lokaliteten i henhold til TSI'en for drift og trafikstyring (TSI OPE) som omhandlet i tillæg A skal infrastrukturforvalteren eller operatøren af jernbanegodsservicefaciliteter sende følgende meddelelser:

(a)

er forsinkelsens omfang ukendt: en »TrainRunningInterruptionMessage«

(b)

er forsinkelsens omfang kendt:

i)

en »TrainRunningForecastMessage« i overensstemmelse med punkt 2.6.4

ii)

en »TrainDelayCauseMessage« i overensstemmelse med punkt 2.6.5.

(3)

For at give oplysninger om driftsforstyrrelse, der opstår som følge af driften af et tog, skal den jernbanevirksomhed, der er ansvarlig for toget, sende de meddelelser, der er omhandlet i nr. 2), litra a) og b), til den infrastrukturforvalter eller operatør af jernbanegodsservicefaciliteter, der er ansvarlig for det net, hvor driftsforstyrrelsen opstod. Hvis det er relevant, skal den modtagende infrastrukturforvalter eller operatør af jernbanegodsservicefaciliteter sende ajourførte oplysninger i overensstemmelse med punkt 2.6.1.

2.6.7.   Ændring af kanal i drift

(1)

I tilfælde af ændringer af en kanal ud over den tærskel, der er omhandlet i punkt 2.3.1, nr. 8), skal den infrastrukturforvalter eller operatør af jernbanegodsservicefaciliteter, der er ansvarlig for denne kanal, underrette de berørte jernbanevirksomheder om de planlagte ændringer af kanalen på deres respektive net.

(2)

Med forbehold af nr. 3) er aspekter vedrørende interoperabiliteten af datadeling i forbindelse med oplysningerne i nr. 1) anført som et »udestående punkt« i overensstemmelse med artikel 4, stk. 6, i direktiv (EU) 2016/797 og opført i tillæg B til dette bilag

(3)

Hvis den aftalte fortsættelse af personbefordring med jernbane indebærer omlægning af rejsen via en anden rute, delvis aflysning eller fjernelse eller tilføjelse af mellemstandsninger, skal den infrastrukturforvalter, som er ansvarlig for denne jernbanetransporttjeneste, sende en »PathDetailsMessage« som omhandlet i punkt 2.3.3 med oplysninger om ændringen af kanalafsnittet i overensstemmelse med punkt 2.6.1.

2.7.   Historiske togrelaterede data

For at registrere data vedrørende driften af både passagertog og godstog i henhold til TSI'en for drift og trafikstyring (TSI OPE) som omhandlet i tillæg A skal hver infrastrukturforvalter og hver operatør af jernbanegodsservicefaciliteter efter togets ankomst til bestemmelsesstedet give adgang til følgende historiske data i henhold til artikel 4 og 5 via en fælles EU-webbrugergrænseflade (»web-UI«), senest efter 24 timer efter og i mindst 12 måneder:

a)

en køreplan som omhandlet i punkt 2.3.10

b)

referencetogets identifikator som omhandlet i punkt 2.1.2

c)

kun for passagertog: passagertogets identifikationsnummer som »RetailServiceId« i kombination med referencetogets identifikator, jf. punkt 2.1.2

d)

rapporteringspunkter og tilknyttet togstatus som en del af togkørselsoplysningerne i punkt 2.6.3

e)

faktisk dato og tidspunkt for kørsel som en del af togkørselsoplysningerne i punkt 2.6.3

f)

forsinkelse og årsag til forsinkelse, hvis en sådan findes, som en del af togkørselsoplysningerne og oplysningerne om årsagen til togforsinkelsen som omhandlet i henholdsvis punkt 2.6.3 og 2.6.5

g)

oprangering, jf. punkt 2.5.1, som for godstransport med jernbane skal være begrænset til:

i)

det europæiske køretøjsnummer for alle køretøjer i toget

ii)

placeringen af alle køretøjer i toget

iii)

i tilfælde af intermodal transport, type intermodale lasteenheder og identifikationskoder.

2.8.   Datadeling med andre interessenter

Infrastrukturforvaltere, operatører af jernbanegodsservicefaciliteter og jernbanevirksomheder skal udveksle data i overensstemmelse med artikel 4 og kravene i dette bilags afsnit 2 med andre telematikinteressenter, der er ansvarlige for at forvalte forbindelser med andre transportformer.

3.   HÅNDTERING AF GODSVOGNE OG DERES LAST

Bestemmelserne i dette afsnit fastsætter de krav til interoperabel datadeling, der er nødvendige for at gennemføre processerne omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra b).

3.1.   Elektronisk jernbanegodstransportinformation

3.1.1.   Elektronisk fragtbrev (»eCN«)

(1)

En »ConsignmentNoteMessage« skal være i overensstemmelse med specifikationerne i tillæg C, indeks [1].

(2)

Et fragtbrev, der udveksles elektronisk ved hjælp af en »ConsignmentNoteMessage«, og som er underskrevet ved hjælp af midler, der opfylder kravene til kvalificerede elektroniske segl i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 (4), skal betragtes som en elektronisk registrering af data, dvs. et elektronisk fragtbrev (»eCN«), svarende til et papirbaseret fragtbrev.

(3)

Det elektroniske fragtbrev skal udveksles som følger:

(a)

på grundlag af forsendelsesoplysninger fra godskunden til den primære jernbanevirksomhed som det centrale kontaktpunkt skal den primære jernbanevirksomhed sende en »ConsignmentNoteMessage« til alle jernbanevirksomheder, der er involveret i jernbanetransporten

(b)

den primære jernbanevirksomhed kan dele oplysningerne i »ConsignmentNoteMessage« med de relevante telematikinteressenter i henhold til artikel 4.

(4)

Et elektronisk fragtbrev, der sendes i henhold til punkt 3, anses for tilstrækkeligt til, at modtagerne kan opfylde deres del af transportkontrakten indtil ankomsten til bestemmelsesstedet eller overgangen til den næste interessent.

(5)

Hvis den primære jernbanevirksomhed sender data til de kompetente myndigheder i henhold til artikel 4 i forordning (EU) 2020/1056, skal den konsekvent genbruge de data, der er indeholdt i »ConsignmentNoteMessage«, jf. dette punkt, og, hvor det er relevant, i »TrainCompositionMessage«, jf. punkt 2.5.1.

3.1.2.   Reservations-, betalings- og faktureringssystemer for godstransport med jernbane

Aspekter vedrørende interoperabilitet mellem datadeling og tilhørende systemer til reservation, betaling og fakturering af godstransport med jernbane, herunder tjenester baseret på intermodale køreplaner, der integrerer buffertider og milepæle i multimodale godsterminaler, anføres som et »udestående punkt« i overensstemmelse med artikel 4, stk. 6, i direktiv (EU) 2016/797 og opført i tillæg B til dette bilag.

3.2.   Bevægelser af godsvogne og deres last

(1)

Jernbanevirksomheder involveret i den samme jernbanegodstransport, der drives som enkeltvognstransport, skal gensidigt udveksle oplysninger og individuelt sikre overvågningen af placeringen af og status for godsvogne eller godsvognsæt, for hvilke de er ansvarlige for de data vedrørende bevægelser af godsvogne og deres last, der er fastsat i punkt 3.2.1-3.2.3.

(2)

Den primære jernbanevirksomhed skal have et overblik over den aktuelle placering og status for godsvognene eller vognsættet og deres last ved brug af oplysningerne fra de jernbanevirksomheder, der er involveret i den samme jernbanegodstransport, som drives som enkeltvognstransport.

(3)

Lastens aktuelle placering og status, navnlig intermodale lasteenheder, skal overvåges på grundlag af placeringen og status for de godsvogne, som lasten er anbragt på.

(4)

Godsjernbanevirksomheder kan bidrage til udviklingen af fælles EU-web-UI'er, jf. artikel 14, stk. 6, og artikel 21, for at give adgang til data vedrørende bevægelser af godsvogne og deres last. Hvis en gruppe godsjernbanevirksomheder i fællesskab stiller sådanne fælles EU-web-UI'er til rådighed, skal den pågældende applikation give relevante telematikinteressenter adgang til data vedrørende bevægelser af godsvogne og deres last i henhold til artikel 4 og til brug af disse data i henhold til betingelserne i Creative Commons BY-NC-SA 4.0-licensen eller enhver anden tilsvarende eller mindre restriktiv åben licens eller andre tilsvarende eller mindre restriktive adgangsbetingelser, som de involverede interessenter er blevet enige om.

3.2.1.   Vognkørselsoplysninger

3.2.1.1.   Geolokalisering af godsvogne

(1)

Hvis der er monteret geolokaliseringsanordninger på godsvogne, skal indehaveren af geolokaliseringsbaserede positionsdata give adgang til disse data til andre telematikinteressenter, der bruger disse godsvogne, eller, hvor det er relevant, andre telematikinteressenter i henhold til artikel 4.

(2)

Aspekter vedrørende interoperabiliteten af datadeling i forbindelse med geolokaliseringsbaseret positionering af godsvogne er anført som et »udestående punkt« i overensstemmelse med artikel 4, stk. 6, i direktiv (EU) 2016/797 og opført i tillæg B til dette bilag.

3.2.1.2.   Vognstatus

(1)

En »WagonStatusMessage« skal være i overensstemmelse med specifikationerne i tillæg C, indeks [1].

(2)

For at telematikinteressenter, der er involveret i jernbanegodstransport, som drives som enkeltvognstransport, kan få løbende kendskab til godsvognenes aktuelle placering og status:

(a)

skal den jernbanevirksomhed, der er ansvarlig for en godsvogns eller et godsvognsæts bevægelser, sende en »WagonStatusMessage« til den primære jernbanevirksomhed:

(b)

den primære jernbanevirksomhed skal efter anmodning sende en »WagonStatusMessage« til andre relevante telematikinteressenter i henhold til artikel 4, navnlig til de andre jernbanevirksomheder, der er involveret i denne jernbanegodstransport, der drives som enkeltvognstransport.

(3)

En telematikinteressent, der sender en »WagonStatusMessage«, skal i overensstemmelse med punkt 3.2.1.3 til 3.2.1.13 angive, hvilken hændelsestype denne meddelelse vedrører.

(4)

Medmindre der findes en fælles database over drift af godsvogne og intermodale lasteenheder i overensstemmelse med punkt 3.3.3, eller der er anvendt fælles EU-web-UI'er som omhandlet i punkt 1.7.2, skal »WagonStatusMessage« udveksles bilateralt i henhold til artikel 4 via en trafiktelematikapplikation som omhandlet i artikel 14 og punkt 1.7.

(5)

For at have løbende kendskab til den aktuelle placering af og status for godsvogne i en jernbanegodstransporttjeneste, der ikke drives som enkeltvognstrafik, kan telematikinteressenter, der er involveret i denne transporttjeneste, frivilligt anvende kravene i punkt 3.2.1.2-3.2.1.13 på grundlag af kontraktbestemmelser.

3.2.1.3.   Vogn klar til bevægelse

(1)

Hændelsestypen »Wagon Ready To Pull« i »WagonStatusMessage« skal være i overensstemmelse med specifikationerne i tillæg C, indeks [1].

(2)

Hvis lastevirksomheden eller, hvor det er relevant, påfyldningsvirksomheden, som begge er defineret i artikel 3 i direktiv (EU) 2016/798, har underrettet den primære jernbanevirksomhed om, at deres eventuelle last er klar til kørsel, uden at det berører jernbanevirksomhedens rolle i artikel 4 i direktiv (EU) 2016/798, og at godsvognen derfor kan trækkes eller skubbes fra et bestemt lastnings- eller losningssted, skal den primære jernbanevirksomhed uden at bringe lastens sikkerhed i fare i overensstemmelse med TSI OPE som omhandlet i tillæg A til dette bilag sende en »WagonStatusMessage« med hændelsestypen »Wagon Ready To Pull« i overensstemmelse med punkt 3.2.1.2, nr. 2), i dette bilag til den udgående jernbanevirksomhed, der forventes at trække eller skubbe den pågældende vogn fra dette sted.

(3)

I forbindelse med intermodal transport, hvor en operatør af jernbanegodsservicefaciliteter er ansvarlig for lastning eller losning af et sæt godsvogne, skal operatøren sende den primære jernbanevirksomhed en togkørselsmeddelelse, »TrainRunningInformationMessage«, jf. punkt 2.6.1, nr. 6), og punkt 2.6.3, der indeholder oplysninger om den relevante status for togets placering og bekræfter togets lukning, dvs. at det lastede eller lossede godsvognsæt, der holder stille ved rapporteringspunktet, er klar til kørsel uden at bringe lastens sikkerhed i fare i overensstemmelse med TSI OPE.

(4)

I andre tilfælde er aspekter vedrørende interoperabiliteten af datadeling i forhold til, om lasten er klar til at blive transporteret mellem lastevirksomheden eller påfyldningsvirksomheden for en godsvogn, som er del af en enkeltvognstransport, på den ene side og den primære jernbanevirksomhed på den anden side, anført som et »udestående punkt« i overensstemmelse med artikel 4, stk. 6, i direktiv (EU) 2016/797 og opført i tillæg B til dette bilag.

3.2.1.4.   Vogn afhentet

(1)

Hændelsestypen »Wagon Pulled« i en »WagonStatusMessage« skal være i overensstemmelse med specifikationerne i tillæg C, indeks [1].

(2)

Hvis en godsvogn er trukket eller skubbet fra et bestemt lastnings- eller losningssted, skal den udgående jernbanevirksomhed, der er ansvarlig for den pågældende godsvogn, sende en »WagonStatusMessage« med hændelsestypen »Wagon Pulled« i overensstemmelse med punkt 3.2.1.2, nr. 2).

3.2.1.5.   Vognafgang fra oprindelsessted

(1)

Hændelsestypen »Wagon Left Origin« i en »WagonStatusMessage« skal være i overensstemmelse med specifikationerne i tillæg C, indeks [1].

(2)

Hvis en godsvogn har forladt en jernbanegodsservicefacilitet på afgangsstedet med et tog, skal den udgående jernbanevirksomhed, der er ansvarlig for det pågældende tog, sende en »WagonStatusMessage« med hændelsestypen »Wagon Left Origin« i overensstemmelse med punkt 3.2.1.2, nr. 2).

3.2.1.6.   Vognankomst til mellemliggende sted

(1)

Hændelsestypen »Wagon Arrival« i en »WagonStatusMessage« skal være i overensstemmelse med specifikationerne i tillæg C, indeks [1].

(2)

Hvis en godsvogn ankommer til et nærmere angivet mellemliggende sted med et tog, skal den jernbanevirksomhed, der er ansvarlig for det pågældende tog, sende en »WagonStatusMessage« med hændelsestypen »Wagon Arrival« i overensstemmelse med punkt 3.2.1.2, nr. 2).

3.2.1.7.   Vognafgang fra mellemliggende sted

(1)

Hændelsestypen »Wagon Departure« i en »WagonStatusMessage« skal være i overensstemmelse med specifikationerne i tillæg C, indeks [1].

(2)

Hvis en godsvogn har forladt et nærmere angivet mellemliggende sted med et tog, skal den udgående jernbanevirksomhed, der er ansvarlig for det pågældende tog, sende en »WagonStatusMessage« med hændelsestypen »Wagon Departure« i overensstemmelse med punkt 3.2.1.2, nr. 2).

3.2.1.8.   Vogn overdraget

(1)

Hændelsestypen »Wagon Handed Over« i en »WagonStatusMessage« skal være i overensstemmelse med specifikationerne i tillæg C, indeks [1].

(2)

Hvis ansvaret for en godsvogns bevægelse er overgået mellem flere på hinanden følgende jernbanevirksomheder, og hvis godsvognen er blevet fysisk overdraget af den jernbanevirksomhed, der er ansvarlig for ankomsten, til den næste virksomhed ved et bestemt overgangspunkt, skal den jernbanevirksomhed, der er ansvarlig for ankomsten, sende en »WagonStatusMessage« med hændelsestypen »Wagon Handed Over« i overensstemmelse med punkt 3.2.1.2, nr. 2).

3.2.1.9.   Vogn overtaget

(1)

Hændelsestypen »Wagon taken over« i en »WagonStatusMessage« skal være i overensstemmelse med specifikationerne i tillæg C, indeks [1].

(2)

Hvis ansvaret for en vogns bevægelse er overgået mellem flere på hinanden følgende jernbanevirksomheder, og hvis godsvognen er blevet fysisk overtaget af den jernbanevirksomhed, der er ansvarlig for afgangen, fra den tidligere jernbanevirksomhed ved et bestemt overgangspunkt, skal den jernbanevirksomhed, der er ansvarlig for afgangen, sende en »WagonStatusMessage« med hændelsestypen »Wagon Taken Over« i overensstemmelse med punkt 3.2.1.2, nr. 2).

3.2.1.10.   Uregelmæssighed i vognen

(1)

Hændelsestypen »WagonJourneyIrregularity« i en »WagonStatusMessage« skal være i overensstemmelse med specifikationerne i tillæg C, indeks [1].

(2)

Hvis en uregelmæssig hændelse vedrørende vognen eller dens last kræver en handling, der kan afbryde transporten, skal den jernbanevirksomhed, der er ansvarlig for den pågældende vogn, sende en »WagonStatusMessage« med hændelsestypen »WagonJourneyIrregularity« i overensstemmelse med punkt 3.2.1.2, nr. 2), for at give oplysninger om hændelsen, herunder yderligere oplysninger om uregelmæssighedens karakter og dens konsekvenser.

3.2.1.11.   Uregelmæssighed i vognen afhjulpet

(1)

Hændelsestypen »Wagon Journey Rectified« i en »WagonStatusMessage« skal være i overensstemmelse med specifikationerne i tillæg C, indeks [1].

(2)

Hvis en uregelmæssighed i en godsvognrejse er blevet afhjulpet, skal den jernbanevirksomhed, der er ansvarlig for den pågældende godsvogn, sende en »WagonStatusMessage« med hændelsestypen »Wagon Journey Rectified« i overensstemmelse med punkt 3.2.1.2, nr. 2).

3.2.1.12.   Vognankomst til bestemmelsessted

(1)

Hændelsestypen »Wagon Reached Destination« i en »WagonStatusMessage« skal være i overensstemmelse med specifikationerne i tillæg C, indeks [1].

(2)

Hvis en godsvogn er ankommet med et tog til en jernbanegodsservicefacilitet på bestemmelsesstedet, skal den jernbanevirksomhed, der er ansvarlig for ankomsten af det pågældende tog, sende en »WagonStatusMessage« med hændelsestypen »Wagon Reached Destination« i overensstemmelse med punkt 3.2.1.2, nr. 2).

3.2.1.13.   Vogn leveret

(1)

Hændelsestypen »Wagon Delivered« i en »WagonStatusMessage« skal være i overensstemmelse med specifikationerne i tillæg C, indeks [1].

(2)

Hvis en godsvogn er blevet leveret til lastnings- eller losningsstedet, skal den jernbanevirksomhed, der er ansvarlig for ankomsten af denne godsvogn eller dette godsvognsæt, sende en »WagonStatusMessage« med hændelsestypen »Wagon Delivered« i overensstemmelse med punkt 3.2.1.2, nr. 2).

3.2.2.   Intermodal lasteenhedsbevægelse

Aspekter vedrørende interoperabiliteten af datadeling i forbindelse med intermodale lasteenheders bevægelser er anført som et »udestående punkt« i overensstemmelse med artikel 4, stk. 6, i direktiv (EU) 2016/797 og opført i tillæg B til dette bilag.

3.2.3.   Prognoseoplysninger om vogne

(1)

Vognprognosemeddelelsen (»WagonETI_ETAMessage«) skal være i overensstemmelse med specifikationerne i tillæg C, indeks [1].

(2)

For at give andre telematikinteressenter, der er involveret i jernbanetransport, som drives som enkeltvognstransport, prognoseoplysninger om vogne, enten gennem bekræftelse af aftalte tidspunkter eller meddelelse om eventuelle ændringer, skal hver jernbanevirksomhed som en del af »WagonETI_ETAMessage« sende prognoseoplysninger om vogne ved bestemmelsesstedet (»ETA«) eller prognoseoplysninger om vogne ved overgangspunktet (»ETI«) til:

(a)

den primære jernbanevirksomhed

(b)

den næste jernbanevirksomhed, hvis relevant, som godsvognen overdrages til ved overgangspunktet.

(3)

Hver jernbanevirksomhed skal overvåge den fysiske transport af en last og senest på afgangstidspunktet fra oprindelsesstedet eller fra det sidste overgangspunkt beregne prognoseoplysninger for vogne vedrørende følgende hændelsestyper og rapporteringspunkter:

(a)

ved det næste overgangspunkt: »wagon handed over«, jf. punkt 3.2.1.8

(b)

på bestemmelsesstedet: »wagon delivered«, jf. punkt 3.2.1.13.

(4)

Hver jernbanevirksomhed skal beregne og ajourføre prognoseoplysninger om vogne som minimum på grundlag af følgende oplysninger:

(a)

oplysningerne i følgende meddelelser modtaget fra infrastrukturforvaltere og operatører af jernbanegodsservicefaciliteter:

i)

en »PathDetailsMessage«, jf. punkt 2.3.3

ii)

en »TrainRunningInformationMessage« anført i punkt 2.6.3

iii)

en »TrainRunningForecastMessage«, jf. punkt 2.6.4

(b)

oplysningerne i »ETA« eller »ETI« indeholdt i »WagonETI_ETAMessage« modtaget fra en eventuel tidligere jernbanevirksomhed, hvorfra godsvogne blev overtaget på et overgangspunkt.

(5)

Hvis en jernbanevirksomhed deler eller giver adgang til prognoseoplysninger om vogne, skal den sikre, at kvaliteten af disse oplysninger er tilstrækkelig til, at den primære jernbanevirksomhed kan vurdere deres nøjagtighed i overensstemmelse med punkt 1.5 og den efterfølgende målemetode, der er fastsat i tillæg E.

(6)

Den primære jernbanevirksomhed skal sammenligne prognoseoplysningerne om vogne baseret på »ETA« baseret på »WagonETI_ETAMessage« modtaget fra en jernbanevirksomhed med de tidspunkter, der er aftalt med godskunderne (»ArrivalTimeAtLocation«), og underrette de involverede jernbanevirksomheder.

3.3.   Fragtspecifikke referencedata

3.3.1.   Generelt

(1)

For at understøtte klargøring af tog i overensstemmelse med punkt 2.5 og drift af godsvogne i overensstemmelse med punkt 3.2.1 skal hver køretøjsejer sikre delingen af referencedata om rullende materiel gennem standardiserede og sammenkoblede referencedatabaser over rullende materiel som omhandlet i punkt 3.3.2.

(2)

For at understøtte driften af intermodal transport i overensstemmelse med punkt 3.2.2:

(a)

skal hver indehaver af intermodale lasteenheder (»ILU'er«) sikre delingen af ILU-referencedata gennem standardiserede og sammenkoblede ILU-referencedatabaser som omhandlet i punkt 3.3.3

(b)

kan hver indehaver af godsvogne og hver indehaver af ILU'er sikre delingen af data om driftsstatus for deres godsvogne og ILU'er gennem de standardiserede og sammenkoblede driftsdatabaser for henholdsvis godsvogne og ILU'er som omhandlet i punkt 3.3.4.

(3)

Telematikinteressenter, der er ansvarlige for fragtspecifikke referencedata i henhold til nr. 1) og 2), skal håndtere deres referencedata i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, og artikel 10 og give adgang hertil til brug i henhold til betingelserne i Creative Commons BY-ND 4.0-licensen eller enhver anden tilsvarende eller mindre restriktiv åben licens.

3.3.2.   Referencedatabaser over rullende materiel

(1)

Under agenturets koordinering skal køretøjsejerne samarbejde om at oprette, forvalte og vedligeholde standardiserede og sammenkoblede referencedatabaser over rullende materiel (»RSRD'er«) på EU-plan i overensstemmelse med specifikationerne i tillæg C, indeks [103].

(2)

Køretøjsejerne er ansvarlige for at indlæse og vedligeholde referencedata for rullende materiel i en RSRD i overensstemmelse med specifikationerne i tillæg C, indeks [103], og skal sikre datakvaliteten. Med henblik herpå skal køretøjsejere sikre, at de delte data er ajourførte og nøjagtigt viser status for de processer, som køretøjet skal gennemgå i overensstemmelse med gældende lovgivning.

(3)

Med henblik på nr. 1) skal køretøjsejere genbruge alle referencedata om rullende materiel i RSRD fra følgende registre:

(a)

det europæiske køretøjsregister (EVR), der er oprettet af agenturet i henhold til artikel 47 i direktiv (EU) 2016/797 og Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1614 (5), navnlig »administrative data«, jf. nr. 5), litra a), i dette afsnit, og »designdata«, jf. nr. 5), litra b), i dette afsnit

(b)

det europæiske register over godkendte køretøjstyper (ERATV), der er oprettet i henhold til artikel 48 i direktiv (EU) 2016/797 og Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/665/EU (6), navnlig »designdata«, jf. nr. 5), litra b), i dette afsnit.

(4)

For at minimere mængden af data, der deles til driftsmæssige formål, og øge effektiviteten af togkørsler med godsvogne, jf. punkt 3.3.1, skal køretøjsejerne sikre, at RSRD'er gør referencedata om rullende materiel let og rimeligt tilgængelige for telematikinteressenter i henhold til artikel 4 og i henhold til betingelserne i Creative Commons BY-ND 4.0-licensen eller enhver anden tilsvarende eller mindre restriktiv åben licens.

(5)

Referencedata, der deles i en RSRD, skal grupperes som følger:

(a)

administrative data:

køretøjsreferencedata angivet i dette punkts nr. 3), litra a), vedrørende godkendelsen af køretøjet og dets registrering i overensstemmelse med artikel 21 og 22 i direktiv (EU) 2016/797

(b)

designdata:

køretøjsreferencedata angivet i nr. 3), litra a) og b), vedrørende de tekniske egenskaber ved det rullende materiel, navnlig data, der kræves af jernbanevirksomheder til kapacitetsforvaltning og trafikstyring af deres tog i overensstemmelse med afsnit 2 og til håndtering af godsvogne i overensstemmelse med afsnit 3.

3.3.3.   Referencedatabaser over intermodale lasteenheder

(1)

Under agenturets koordinering skal indehavere af intermodale lasteenheder (»ILU-indehavere«) samarbejde om at oprette, forvalte og vedligeholde standardiserede og sammenkoblede referencedatabaser over intermodale lasteenheder i overensstemmelse med nr. 3), 4) og 5) og specifikationerne i tillæg C, indeks [103] og [1].

(2)

ILU-indehavere skal indlæse og vedligeholde kvalitetsdata i de databaser, der er omhandlet i nr. 1). Med henblik herpå skal ILU-indehaverne sikre, at de delte data er ajourførte og nøjagtigt viser status for de processer, som ILU'en gennemgår i overensstemmelse med gældende lovgivning.

(3)

Referencedata skal offentliggøres via de databaser, der er omhandlet i nr. 1), og skal omfatte følgende data:

(a)

identifikation af ILU'er, herunder alle typer sættevogne, i overensstemmelse med specifikationerne i tillæg C, indeks [2]

(b)

ILU-typen (container, veksellad eller sættevogn) og dens kompatibilitet med godsvogne og strækninger i overensstemmelse med specifikationerne i tillæg C, indeks [2]

(c)

relevante lastkarakteristika, vægt og dimensioner.

(4)

For at minimere mængden af data, der deles til driftsmæssige formål, og øge effektiviteten af ILU-bevægelser, jf. punkt 3.2.2, skal ILU-indehaverne sikre, at de databaser, der er omhandlet i nr. 1), gør ILU-referencedata let og rimeligt tilgængelige for telematikinteressenter i henhold til artikel 4 og i henhold til betingelserne i Creative Commons BY-ND 4.0-licensen eller enhver anden tilsvarende eller mindre restriktiv åben licens.

(5)

Referencedata, der deles i overensstemmelse med nr. 3), skal grupperes som følger:

(a)

administrative data:

ILU-referencedata vedrørende certificering af ILU'er og registrering i overensstemmelse med de tekniske specifikationer, der er henvist til i tillæg C, indeks [2]

(b)

designdata:

ILU-referencedata vedrørende ILU'ers tekniske karakteristika, navnlig data, der kræves af operatører af jernbanegodsservicefaciliteter og jernbanevirksomheder i forbindelse med klargøring af tog i overensstemmelse med punkt 2.5 og ILU-bevægelser i overensstemmelse med punkt 3.2.2.

3.3.4.   Driftsdatabaser over vogne og intermodale lasteenheder

3.3.4.1.   Generelt

(1)

For at sikre sporing af togbevægelser i overensstemmelse med punkt 2.6 og af bevægelser af godsvogne og intermodale lasteenheder (ILU'er) i overensstemmelse med punkt 3.2 og tilhørende kommunikation mellem den primære jernbanevirksomhed og andre involverede jernbanevirksomheder kan jernbanevirksomheden opdele de data om togbevægelser, der deles med involverede infrastrukturforvaltere og operatører af jernbanegodsservicefaciliteter og den primære jernbanevirksomhed i overensstemmelse med punkt 2.6, i data om godsvognbevægelser i overensstemmelse med punkt 3.2.1 og data om ILU-bevægelser i overensstemmelse med punkt 3.2.2. I sådanne tilfælde skal disse data deles i overensstemmelse med nr. 4)-8) i dette punkt.

(2)

Driftskommunikation mellem den primære jernbanevirksomhed og andre involverede jernbanevirksomheder skal baseres på referencedata, der deles gennem:

(a)

de referencedatabaser over rullende materiel, der er omhandlet i punkt 3.3.2 i dette bilag, navnlig køretøjsnumre som registreret i det europæiske køretøjsregister (EVR) i overensstemmelse med gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1614

(b)

de ILU-referencedatabaser, der er omhandlet i punkt 3.3.3 i dette bilag, navnlig ILU-numre i overensstemmelse med punkt 3.3.3, nr. 3), litra a), i dette bilag.

(3)

Togtrafikdata, som jernbanevirksomheder deler i overensstemmelse med punkt 2.6, skal også baseres på de driftsstatusdata for godsvogne, der er omhandlet i punkt 3.3.4, når de foreligger.

(4)

For at minimere mængden af data, der deles til driftsmæssige formål og til godskundeoplysninger, og for at øge effektiviteten af håndteringen af godsvogne og ILU'er, jf. punkt 3.2, kan hver jernbanevirksomhed samarbejde om at oprette, forvalte og vedligeholde standardiserede og sammenkoblede driftsreferencedatabaser over godsvogne og intermodale lasteenheder (»WIMO«) i overensstemmelse med specifikationerne i tillæg C, indeks [102].

(5)

WIMO-databaserne skal gøre de driftsstatusdata for godsvogne og ILU'er, der er omhandlet i punkt 3.3.4, let og rimeligt tilgængelige for alle telematikinteressenter i henhold til artikel 4, stk. 1, herunder køretøjsejere og vognparkforvaltere, og for de godskunder, der er henvist til i transportkontrakten. Den tilsvarende datadeling skal sikres via en trafiktelematikapplikation i overensstemmelse med artikel 14 og punkt 1.7.

(6)

Hver jernbanevirksomhed skal indlæse og vedligeholde vognstatusdata af høj kvalitet om godsvognsstatus i WIMO-databaserne. Med henblik herpå skal hver jernbanevirksomhed sikre, at de delte data er ajourførte og nøjagtigt viser status for de processer, som godsvogne og ILU'er skal gennemgå i overensstemmelse med gældende lovgivning.

(7)

WIMO-databaserne skal indeholde realtidsdata om en godsvogns eller en ILU's bevægelser fra afgang til endelig levering ved godskundens sidespor. Dataene skal omfatte oplysninger om vognkørsel som omhandlet i punkt 3.2.1 og oplysninger om prognoser om vogne som omhandlet i punkt 3.2.3.

(8)

Togtrafikdata, oplysninger om vognkørsel, prognoseoplysninger og oplysninger om ILU'ers bevægelser skal deles via WIMO-databaserne senest på det tidspunkt, hvor godsvognen frigives, eller ILU'en modtages fra den godskunde, som der henvises til i transportkontrakten. Frigivelsestidspunktet er den første indlæsning, der deles af den jernbanevirksomhed, der er ansvarlig for afgangen (»den udgående jernbanevirksomhed«), i WIMO-databaserne for kørsel med en godsvogns eller en ILU's bevægelser for en identificeret jernbanegodstransport.

3.3.4.2.   Lastning af godsvognen

Den udgående jernbanevirksomhed skal registrere statussen »loading of the freight wagon« og give adgang hertil i WIMO-databaserne. Den anvender denne status, indtil den godskunde, der henvises til i transportaftalen, underretter den om afslutningen af lastningen.

3.3.4.3.   Lastet godsvogn under transport

Hver udgående jernbanevirksomhed skal registrere statussen »loaded freight wagon on journey« og give adgang til den i WIMO-databaserne, når en godsvogn, der er lastet, forlader oprindelsesstedet i overensstemmelse med punkt 3.2.1.5.

3.3.4.4.   Tom godsvogn under transport

Hver udgående jernbanevirksomhed skal registrere statussen »empty freight wagon on journey« og give adgang til den i WIMO-databaserne, når en godsvogn, der er tom , forlader oprindelsesstedet i overensstemmelse med punkt 3.2.1.5.

3.3.4.5.   Losning af godsvognen

Den jernbanevirksomhed, der er ansvarlig for ankomsten til en jernbanegodsservicefacilitet (»den indgående jernbanevirksomhed«), skal registrere statussen »unloading of the freight wagon« og give adgang hertil i WIMO-databaserne. Den anvender denne status, indtil den godskunde, der er omhandlet i transportkontrakten, underretter den om losningens afslutning.

3.3.4.6.   Tom godsvogn under vognparkforvalterens kontrol

Den indgående jernbanevirksomhed skal registrere statussen »empty freight wagon under fleet management control« i WIMO-databaserne for at angive tilgængeligheden af et tomt godskøretøj med bestemte egenskaber.

3.4.   Datadeling med andre interessenter

Infrastrukturforvaltere, operatører af jernbanegodsservicefaciliteter og jernbanevirksomheder skal udveksle data med andre telematikinteressenter, der er ansvarlige for at forvalte forbindelserne med andre transportformer i overensstemmelse med artikel 4 og kravene i afsnit 3.

4.   BILLETUDSTEDELSE I FORBINDELSE MED PERSONBEFORDRING MED JERNBANE OG REJSEINFORMATION TIL JERNBANEPASSAGERER

4.1.   Generelt

(1)

Bestemmelserne i afsnit 4 fastsætter de krav til interoperabel datadeling, der er nødvendige for at gennemføre processerne omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra c), for enhver personbefordring med jernbane, der drives i Unionen.

(2)

Rettigheder til adgang til togbilletdata er fastsat i artikel 4 og 6.

(3)

Togbilletdata skal bestå af følgende:

(a)

passagerkøreplansdata, jf. punkt 4.2

(b)

delte tarifdata, jf. punkt 4.3

(c)

data om befordringsbetingelser, jf. punkt 4.4.

4.2.   Passagerkøreplansdata

4.2.1.   Passagerkøreplansdata

Bestemmelserne i dette punkt gælder for enhver personbefordring med jernbane.

(1)

Passagerkøreplansdata, der deles i henhold til artikel 6, stk. 1, skal være i overensstemmelse med specifikationerne i tillæg C, indeks [P.2] og [P.4].

(2)

Passagerkøreplansdata skal mindst indeholde følgende oplysninger:

(a)

grundprincipper for togvarianter

(b)

passagertogets identifikationsnummer som »RetailServiceId« i kombination med referencetogets identifikator, jf. punkt 2.1.2-2.1.5

(c)

forskellige mulige måder at symbolisere driftsdage på

(d)

togtype, varemærke og, hvis ikke jernbane, den tilknyttede transportform

(e)

sammenhænge mellem transportforbindelser

(f)

vogngrupper koblet på tog

(g)

tilkobling og frakobling af tog

(h)

via forbindelser med en anden tilsluttet togidentifikator (»connecting to«)

(i)

gennemgående forbindelser med ændring af togidentifikator (»change of service number«)

(j)

nærmere oplysninger om jernbanetransporttjenester, herunder offentliggjort ankomsttid, offentliggjort afgangstid og offentliggjorte tidspunkter for passage

(k)

stop med begrænsninger for passagerernes ind- eller udstigning

(l)

nattog

(m)

passage mellem tidszoner

(n)

prissystem og reservationsoplysninger

(o)

organisationsidentifikator for dataindehaveren anført i punkt 1.2.1

(p)

servicefaciliteter som defineret i artikel 3, nr. 11), i direktiv (EU) 2012/34

(q)

togets tilgængelighed i overensstemmelse med punkt 4.4.3.1, herunder om der er forbeholdte siddepladser, kørestolspladser, universelt tilgængelige sovekupéer

(r)

tillægsydelser

(s)

tilslutningstider mellem personbefordringstjenester anført i punkt 4.2.2

(t)

stationsliste

(u)

distributørers eksisterende direkte og, hvor kendt, indirekte onlinesalgskanaler, hvor det kan kontrolleres, om jernbaneprodukterne er tilgængelige.

(3)

Hver jernbanevirksomhed eller, hvor det er relevant, dataindehaveren skal give adgang til sine passagerkøreplansdata i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, til brug i henhold til betingelserne i Creative Commons BY-NC-ND 4.0-licensen eller enhver anden tilsvarende eller mindre restriktiv åben licens eller andre tilsvarende eller mindre restriktive adgangsbetingelser, som de involverede interessenter er blevet enige om.

(4)

Senest en uge efter, at de berørte infrastrukturforvaltere har offentliggjort den endelige køreplan for en personbefordringstjeneste med jernbane, skal hver berørt jernbanevirksomhed eller, hvis det er relevant, dataindehaveren give adgang til den årlige passagerkøreplan for den pågældende tjeneste i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1.

(5)

Senest tre uger før, at en ajourføring af den årlige køreplan for en personbefordringstjeneste med jernbane træder i kraft, skal hver berørt jernbanevirksomhed eller, hvis det er relevant, dataindehaveren ajourføre dataene i den årlige passagerkøreplan for den pågældende tjeneste i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1. Den pågældende tjenestes passagerkøreplansdata skal ligeledes ajourføres, hvis de påvirkes af indstillingen af personbefordring med jernbane i henhold til artikel 8 i forordning (EU) 2021/782. En jernbanevirksomhed eller, hvis det er relevant, dataindehaveren kan under ekstraordinære omstændigheder foretage nødopdateringer inden for kortere frister af sin årlige passagerkøreplan for en personbefordringstjeneste med jernbane.

(6)

Hver jernbanevirksomhed eller, hvis det er relevant, dataindehaveren skal give adgang til passagerkøreplansdata i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, i mindst 12 måneder efter ankomsten af en tilsvarende personbefordringstjeneste med jernbane.

(7)

Hvis en direkte personbefordringstjeneste med jernbane med eller uden stop på stationer undervejs drives eller påtænkes drevet af flere jernbanevirksomheder, skal den primære jernbanevirksomhed, der er udpeget i henhold til artikel 13, koordinere med alle andre jernbanevirksomheder, der driver den pågældende tjeneste, med henblik på at aggregere passagerkøreplansdata for alle stop, der betjenes af den pågældende tjeneste. For hver enkelt del af en personbefordringstjeneste med jernbane, der drives af en enkelt jernbanevirksomhed, er denne virksomhed fortsat ansvarlig for at give adgang i henhold til artikel 6 til de data, der er aggregeret af den primære jernbanevirksomhed.

(8)

Passagerkøreplansdata, der udveksles i henhold til artikel 6, stk. 1, skal gives:

(a)

i et hensigtsmæssigt format og ved hjælp af passende tekniske midler, jf. henholdsvis artikel 9, stk. 3, og artikel 10, stk. 4, i forordning (EU) 2021/782, med henblik på at give digital adgang til køreplaner som en del af de oplysninger forud for rejsen, der er omhandlet i del I i bilag II til nævnte forordning, og opfylde tilsvarende forpligtelser i henhold til artikel 9, stk. 1, og artikel 10, stk. 5, i nævnte forordning

(b)

i et digitalt maskinlæsbart format som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra b), i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1926 med henblik på at give digital adgang til køreplaner og planlagte omstigninger, der er omhandlet i punkt 1.1, litra d), nr. v) og vi), i bilaget til nævnte forordning, som en del af de statiske rejsedata.

4.2.2.   Passagerkøreplansdata om tilslutningstider

(1)

Passagerkøreplansdata om tilslutningstider, der deles i henhold til artikel 6, stk. 2, skal være i overensstemmelse med specifikationerne i tillæg C, indeks [P.2] og [P.4].

(2)

Passagerkøreplansdata om tilslutningstider skal mindst indeholde følgende oplysninger:

(a)

tilslutningstider på stationen (»default minimum connection time«)

(b)

tilslutningstider mellem forskellige steder på stationen (f.eks. dele af stationen, perroner), hvis det er relevant

(c)

tilslutningstider mellem stationen og stationer i nabolaget, hvis det er relevant.

(3)

Hver stationsleder eller, hvor det er relevant, dataindehaveren skal give adgang til data om tilslutningstider i passagerkøreplaner i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, til brug i henhold til betingelserne i Creative Commons BY-NC-ND 4.0-licensen eller enhver anden tilsvarende eller mindre restriktiv åben licens eller andre tilsvarende eller mindre restriktive adgangsbetingelser, som de involverede interessenter er blevet enige om.

(4)

Senest en uge efter, at den endelige køreplan for personbefordring med jernbane er blevet offentliggjort af de berørte infrastrukturforvaltere, skal hver berørt stationsleder eller, hvor det er relevant, infrastrukturforvalteren eller dataindehaveren give adgang i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, til de tilslutningstider, der gælder for den pågældende tjeneste for den planlagte årlige passagerkøreplan.

(5)

Senest tre uger før en ajourføring af de årlige tilslutningstider i passagerkøreplaner træder i kraft, skal de stationsledere eller, hvor det er relevant, skal de infrastrukturforvaltere eller dataindehavere, der er ansvarlige for disse ændringer, ajourføre de tilsvarende passagerkøreplansdata i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2. En stationsleder eller, hvis det er relevant, en infrastrukturforvalter eller dataindehaveren kan undtagelsesvis foretage nødopdateringer inden for kortere frister.

(6)

Hver berørt stationsleder eller, hvis det er relevant, infrastrukturforvalteren eller dataindehaveren skal i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, give adgang til data om tilslutningstider i sine passagerkøreplaner i mindst 12 måneder, efter at de er udløbet.

(7)

En stationsleder, en jernbanevirksomhed, en distributør eller en detailhandler, der kombinerer eller forbinder to eller flere personbefordringstjenester med jernbane, skal anvende de tilslutningstider, der er offentliggjort i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, og punkt 4.2.2.2 og 4.2.2.3.

(8)

Passagerkøreplansdata om tilslutningstider, der udveksles i henhold til artikel 6, stk. 2, skal være i et digitalt maskinlæsbart format som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra b), i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1926 for at give digital adgang til standardiserede omstigningstider ved de omstigninger, der er omhandlet i punkt 1.1, litra d), nr. i) og ii), i bilaget til nævnte forordning, som en del af de statiske rejsedata.

4.2.2.1.   Minimumstilslutningstider

(1)

Stationslederne fastlægger i overensstemmelse med følgende tabel minimumstilslutningstiderne i henhold til artikel 15 under hensyntagen til den planlagte ankomsttid for den indgående personbefordringstjeneste og den planlagte afgangstid for den udgående personbefordringstjeneste, herunder den ekstra tid, der kan være nødvendig til indcheckning af passagerer, cykler eller bagage:

 

Minimumstilslutningstid

Ansvarlig part

Obligatorisk / Valgfrit

På én station

Standardminimumstilslutningstiden på en station.

Stationsleder eller, hvor det er relevant, infrastrukturforvalter.

Obligatorisk

Minimumstilslutningstiden for en specifik type personbefordringstjeneste, der drives af en specifik virksomhed.

Valgfrit

Minimumstilslutningstiden for en specifik type personbefordringstjeneste, uanset hvilken virksomhed der driver den pågældende type tjeneste.

Valgfrit

Minimumstilslutningstiden for en specifik virksomhed, uanset typen af personbefordringstjeneste.

Valgfrit

Mellem to stationer

Standardminimumstilslutningstiden mellem to stationer.

Stationsledere eller, hvor det er relevant, infrastrukturforvaltere, der er involveret.

Obligatorisk for stationer, der tilhører den samme metastation

Minimumstilslutningstiden for en specifik type personbefordringstjeneste, der drives af en specifik virksomhed.

Valgfrit

Minimumstilslutningstiden for en specifik type personbefordringstjeneste, uanset hvilken virksomhed der driver den pågældende type tjeneste.

Valgfrit

Minimumstilslutningstiden for en specifik virksomhed, uanset typen af personbefordringstjeneste.

Valgfrit

(2)

For stationer med en enkelt perron, der kun betjenes af personbefordringstjenester med jernbane i fast rutefart, skal minimumstilslutningstiden på den pågældende station svare til varigheden af togstop på den pågældende station eller være nul.

4.2.2.2.   Tilslutningstider på én station

Tilslutningstider, der gælder på en enkelt station, skal anvendes som følger:

a)

hvis der er fastsat en minimumstilslutningstid for et specifikt par udgående og indgående personbefordringstjenester, skal denne tid anvendes af stationsledere, jernbanevirksomheder, distributører og detailhandlere som minimumstilslutningstiden mellem disse tjenester

b)

hvis der er fastsat en minimumstilslutningstid mellem en specifik virksomheds levering af udgående personbefordringstjenester i forbindelse med en specifik type tjeneste eller varemærke og en specifik virksomheds indgående personbefordringstjenester i forbindelse med en specifik type tjeneste eller varemærke, skal denne tid anvendes af stationsledere, jernbanevirksomheder, distributører og detailhandlere som minimumstilslutningstiden mellem disse specifikke tjenester

c)

hvis der er fastsat en minimumstilslutningstid mellem de personbefordringstjenester, der leverer en specifik type tjeneste eller varemærke, og de personbefordringstjenester, der modtager en specifik type tjeneste eller varemærke, uanset hvilke driftsvirksomheder der er involveret, skal denne tid anvendes af stationsledere, jernbanevirksomheder, distributører og detailhandlere som minimumstilslutningstiden mellem disse specifikke typer tjenester

d)

hvis der er fastsat en minimumstilslutningstid mellem en specifik indgående virksomhed og en specifik udgående virksomhed, uanset typen af de pågældende personbefordringstjenesters tjeneste eller varemærke, skal denne tid anvendes af stationsledere, jernbanevirksomheder, distributører og detailhandlere som minimumstilslutningstiden mellem disse specifikke virksomheders personbefordringstjenester

e)

hvis ingen af betingelserne i litra a)-d) er opfyldt, skal stationsledere, jernbanevirksomheder, distributører og detailhandlere anvende den standardminimumstilslutningstid, der er fastsat for den pågældende station.

4.2.2.3.   Tilslutningstider mellem to stationer

Tilslutningstider, der gælder mellem to stationer, skal anvendes som følger:

a)

hvis der er fastsat en minimumstilslutningstid mellem en specifik udgående virksomhed i forbindelse med en specifik type personbefordringstjeneste eller varemærke og en specifik indgående virksomhed i forbindelse med en specifik type personbefordringstjeneste eller varemærke, skal denne tid anvendes af stationsledere, jernbanevirksomheder, distributører og detailhandlere som minimumstilslutningstiden mellem disse specifikke tjenester

b)

hvis der er fastsat en minimumstilslutningstid mellem de personbefordringstjenester, der leverer en specifik type tjeneste eller varemærke, og de personbefordringstjenester, der modtager en specifik type tjeneste eller varemærke, uanset hvilke driftsvirksomheder der er involveret, skal denne tid anvendes af stationsledere, jernbanevirksomheder, distributører og detailhandlere som minimumstilslutningstiden mellem disse specifikke typer tjenester

c)

hvis der er fastsat en minimumstilslutningstid mellem en specifik udgående virksomhed og en specifik indgående virksomhed, uanset typen af eller mærkenavnet på de pågældende personbefordringstjenester, skal denne tid anvendes af stationsledere, jernbanevirksomheder, distributører og detailhandlere som minimumstilslutningstiden mellem disse specifikke virksomheders personbefordringstjenester

d)

hvis der er fastsat en standardminimumstilslutningstid mellem to stationer, skal stationsledere, jernbanevirksomheder, distributører og detailhandlere anvende denne som minimumstiden for tilslutning mellem disse stationer

e)

hvis ingen af betingelserne i litra a)-d) er opfyldt, må der ikke anvendes nogen minimumstilslutningstid.

4.2.2.4.   Beregning af tilslutningstid

Aspekter vedrørende interoperabilitet i beregningen af følgende aspekter er anført som et »udestående punkt« i overensstemmelse med artikel 4, stk. 6, i direktiv (EU) 2016/797 og opført i tillæg B til dette bilag:

(1)

tilslutningstid for passagerer

(2)

tilslutningstid tilpasset handicappede og bevægelseshæmmede personer

(3)

tilslutningstid tilpasset passagerer, der medtager en cykel

(4)

ekstra tid til indtjekning af passagerer, cykler eller bagage.

4.3.   Tarifdata

4.3.1.   Tarifdata for personbefordring med jernbane

(1)

De tarifdata, der udveksles i henhold til artikel 6, stk. 3, skal være i overensstemmelse med specifikationerne i tillæg C, indeks [P.3] og [B.16].

(2)

Med henblik på direkte adgang til og kommerciel anvendelse af tarifdata i henhold til artikel 6, stk. 3, andet punktum, og i afventning af den fremtidige udvikling som anført i artikel 23, litra c) og e), kan anvendelsen af andre dataformater, der er fuldt kompatible og interoperable med de specifikationer, der er henvist til i tillæg C, indeks [P.7], aftales på kontraktbasis.

(3)

Tarifdataene skal omfatte personbefordringstjenester med jernbane eller nogle af disse tjenester og som minimum følgende oplysninger:

(a)

alle eksisterende takster og tilhørende pristabeller, herunder fælles, særlige eller nedsatte priser og rejsekort, undtagen dem, der gælder for dataindehaverens ansatte eller for ansatte i andre virksomheder, forudsat at de er aftalt kommercielt som særlige takster mellem virksomheder

(b)

oplysninger om, hvorvidt en pris er udbyttestyret, dvs. om den er genstand for dynamisk prisfastsættelse såsom udbytteforvaltning eller kapacitetshensyn, såvel som oplysninger om de intervaller, der anvendes på den pågældende pris pr. kategori

(c)

et link til de gældende generelle og specifikke befordringsbetingelser i overensstemmelse med punkt 4.4

(d)

alle oplysninger vedrørende tariffer forud for rejsen, som detailhandlere skal bruge, jf. bilag II til forordning (EU) 2021/782

(e)

alle oplysninger, der er nødvendige for, at udstedere kan udstede billetter i overensstemmelse med følgende specifikationer:

i)

punkt 4.5, hvis tariffen er betinget af et tilgængelighedstjek

ii)

punkt 4.6 for sikkerhedselementer

(f)

reglerne for billetudstedelse og billetkontrol som fremgår i punkt 4.3.2.

(4)

Hver jernbanevirksomhed eller, hvor det er relevant, dataindehaveren skal give adgang til alle sine eksisterende tarifdata i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, til brug i henhold til betingelserne i Creative Commons BY-ND 4.0-licensen eller enhver anden tilsvarende eller mindre restriktiv åben licens eller andre tilsvarende eller mindre restriktive adgangsbetingelser, som de involverede interessenter er blevet enige om.

(5)

Senest en uge efter, at den endelige køreplan for en personbefordringstjeneste med jernbane er blevet offentliggjort af de relevante infrastrukturforvaltere, skal hver jernbanevirksomhed eller, hvor det er relevant, dataindehaveren give adgang til alle eksisterende tarifdata for den pågældende tjeneste i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, for at sikre, at tjenesten kan købes på forhånd, uden at dette berører andre tariffer for den samme personbefordring med jernbane, som vil blive stillet til rådighed i overensstemmelse med de respektive salgsbetingelser.

(6)

Mindst seks dage før, at en ajourføring af tarifferne for en personbefordringstjeneste med jernbane får virkning, og uden at det berører andre tariffer for den samme tjeneste, som vil blive stillet til rådighed i overensstemmelse med de respektive salgsbetingelser, skal jernbanevirksomheden eller, hvor det er relevant, den dataindehaver, der er ansvarlig for disse ændringer, give adgang til de tilsvarende data i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3.

(7)

De tarifdata, der udveksles i henhold til artikel 6, stk. 3, skal:

(a)

være i et passende format og tekniske midler som omhandlet i henholdsvis artikel 9, stk. 3, og artikel 10, stk. 4, i forordning (EU) 2021/782 til at give digital adgang til betingelser for alle tilgængelige tariffer som en del af de oplysninger forud for rejsen, der er omhandlet i del I i bilag II til nævnte forordning, og som opfylder tilsvarende forpligtelser i henhold til artikel 9, stk. 1, og artikel 10, stk. 5, i nævnte forordning

(b)

være i et digitalt maskinlæsbart format som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra b), i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1926 med henblik på at give digital adgang til gængse standardtariffer og særlige tariffer som omhandlet i punkt 1.2, litra c), nr. i), og punkt 1.3, litra a), i bilaget til nævnte forordning som en del af statiske rejsedata.

4.3.2.   Forvaltning af regler for billetudstedelse og billetkontrol

(1)

For at gennemføre reglerne for udstedelse af billetter og billetkontrol konsekvent mellem jernbanevirksomheder, distributører, udstedere og billetkontrollerende organisationer skal hver jernbanevirksomhed give adgang til:

(a)

befordringsbetingelserne i punkt 4.4

(b)

reglerne for udstedelse af togbilletter og billetkontrol.

(2)

Hver jernbanevirksomhed eller, hvor det er relevant, dataindehaveren skal dele beskrivelsen af reglerne for udstedelse af billetter og billetkontrol som strukturerede data i et maskinlæsbart format med enhver distributør eller udsteder, der har tilladelse til at linke til tilgængeligheden af sine produkter, samt med billetkontrollerende organisationer.

Aspekter vedrørende den tilsvarende datadelings tekniske interoperabilitet er anført som et »udestående punkt« i overensstemmelse med artikel 4, stk. 6, i direktiv (EU) 2016/797 og opført i tillæg B til dette bilag.

4.3.3.   Oplysninger om jernbanevirksomhedernes onlinesalgskanaler

Hvis en telematikinteressent, der er involveret i rejseplanlægning som del af togbilletprocessen, fremlægger oplysninger, der stammer fra rejseplanlægning baseret på data, der er tilgået i henhold til artikel 4-6, for jernbaneprodukter, som den hverken har tilladelse til at sælge eller distribuere, skal den som minimum linke disse oplysninger til de onlinesalgskanaler, der er omhandlet i punkt 4.2.1, nr. 2), litra u).

4.4.   Befordringsbetingelser

4.4.1.   Generelt

(1)

Data om befordringsbetingelserne skal indeholde de oplysninger, der er anført i punkt 4.4.2 til 4.4.6.

(2)

Hver jernbanevirksomhed skal for de personbefordringstjenester med jernbane, den driver, give adgang til data om befordringsbetingelserne i henhold til artikel 6, stk. 1, til brug i henhold til betingelserne i Creative Commons BY-NC-ND 4.0-licensen eller enhver anden tilsvarende eller mindre restriktiv åben licens eller andre tilsvarende eller mindre restriktive adgangsbetingelser, som de involverede interessenter er blevet enige om.

(3)

Hver jernbanevirksomhed skal på sit officielle websted offentliggøre og vise de befordringsbetingelser, der gælder for de personbefordringstjenester med jernbane, den driver.

(4)

En detailhandler, der præsenterer en personbefordringstjeneste med jernbane, skal på sit websted og sine mobilapplikationer vise befordringsbetingelserne på grundlag af de data, vedkommende har adgang til i overensstemmelse med nr. 2), eller via et link til en relevant jernbanevirksomheds publikation i overensstemmelse med nr. 3).

(5)

Websteder og mobilapplikationer, som bruges til at give oplysninger om befordringsbetingelser i henhold til nr. 4) og 5) skal være synlige, anvendelige, forståelige og robuste i overensstemmelse med tilgængelighedskravene i specifikationerne i tillæg C, indeks [P.6].

(6)

Befordringsbetingelserne skal præsenteres på en klar måde, og de skal være tilgængelige i overensstemmelse med artikel 22 i forordning (EU) 2021/782 og de specifikationer, der er fastsat i bilaget til Kommissionens forordning (EU) nr. 1300/2014 (TSI PRM) (7), jf. tillæg A til dette bilag.

(7)

Mindst seks dage før en ajourføring af en jernbanetransporttjenestes befordringsbetingelser får virkning, skal de jernbanevirksomheder, der er ansvarlige for disse ændringer, give adgang til de tilsvarende data i henhold til artikel 6. Jernbanevirksomhederne skal opregne de punkter, der er ændret i forhold til den foregående version. For hver ændring skal de fortsat sikre adgang til den tidligere version af dataene i mindst et år, efter at den er ophørt med at finde anvendelse.

(8)

Befordringsbetingelser, der deles i henhold til artikel 6, stk. 1, skal gives:

(a)

i et hensigtsmæssigt format og ved hjælp af passende tekniske midler, jf. henholdsvis artikel 9, stk. 3, og artikel 10, stk. 4, i forordning (EU) 2021/782, med henblik på at give digital adgang til almindelige betingelser som en del af de oplysninger forud for rejsen, der er omhandlet i del I i bilag II til nævnte forordning, og opfylde tilsvarende forpligtelser i henhold til artikel 9, stk. 1, og artikel 10, stk. 5, i nævnte forordning

(b)

i et digitalt maskinlæsbart format som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra b), i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1926 med henblik på at give digital adgang til de forskellige betingelser, der er omhandlet i punkt 1.3, litra a), i bilaget til nævnte forordning, som en del af de statiske rejsedata.

4.4.2.   Betingelser for personbefordring

Hver jernbanevirksomhed eller, hvor det er relevant, detailhandleren skal gøre passagererne opmærksom på følgende oplysninger om betingelserne for personbefordring:

a)

jernbanevirksomhedens befordringsbetingelser

b)

oplysninger om passagerrettigheder i henhold til artikel 30 i forordning (EU) 2021/782

c)

hvilke betalingsmidler der kan benyttes

d)

salgsvilkår og kundeservice, herunder især vilkår for ombytning og tilbagebetaling af billetter

e)

procedurer for indgivelse af klager, uden at dette berører og i overensstemmelse med artikel 18 i forordning (EU) 2021/782.

4.4.3.   Befordringsbetingelser og assistance til handicappede og bevægelseshæmmede personer

4.4.3.1.   Rullende materiels tilgængelighed

Hver jernbanevirksomhed eller, hvor det er relevant, detailhandleren skal gøre passagererne opmærksom på følgende oplysninger om tilgængeligheden af rullende materiel:

a)

de togtyper og tognumre, hvor faciliteter for bevægelseshæmmede er tilgængelige (strækningsnummeret, hvis specifikke tognumre ikke kan gøres offentligt tilgængelige)

b)

typerne og minimumsantallet af faciliteter for bevægelseshæmmede i togene som specificeret i TSI PRM, jf. tillæg A til dette bilag, under normale driftsforhold

c)

hvordan man kan anmode om assistance ved ind- og udstigning i tog, navnlig følgende oplysninger:

i)

forvarselsperiode

ii)

kontaktpunkter for anmodning om assistance, herunder mailadresse og telefonnummer på kontorerne for assistance til bevægelseshæmmede

iii)

åbningstid

iv)

betingelserne for, hvornår der ydes assistance, i overensstemmelse med artikel 23 og 24 i forordning (EU) 2021/782

d)

kørestoles største tilladte omfang og vægt, inklusive den bevægelseshæmmedes egen vægt, uden at det berører bestemmelserne i TSI PRM som omhandlet i tillæg A til dette bilag

e)

transportbetingelser for ledsagende personer og/eller dyr

f)

et link, hvor betingelserne for adgang til stationen er tilgængelige i overensstemmelse med punkt 4.4.3.2.

4.4.3.2.   Stationers tilgængelighed

(1)

Hver jernbanevirksomhed eller, hvis det er relevant, detailhandleren skal henlede passagerernes opmærksomhed på oplysninger om tilgængeligheden af afgangs- og ankomststationer på grundlag af de tilgængelighedsoplysninger, der er omhandlet i nr. 2), hvis de foreligger.

(2)

Den enhed, der er ansvarlig for at indsamle, vedligeholde og udveksle tilgængelighedsdata i overensstemmelse med artikel 7a i TSI PRM, skal indsamle, konvertere og overføre disse data til den europæiske database over jernbanestationers tilgængelighed (»ERSAD«), som agenturet er vært for i overensstemmelse med TSI PRM, jf. tillæg A til dette bilag. Disse data overføres i overensstemmelse med det format, der er fastsat i de specifikationer, der er henvist til i tillæg C, indeks [B.15], til dette bilag, og i henhold til adgangsbetingelserne for Creative Commons BY-NC-ND 4.0-licensen eller enhver anden tilsvarende eller mindre restriktiv åben licens eller andre tilsvarende eller mindre restriktive adgangsbetingelser, som de involverede interessenter er blevet enige om.

4.4.4.   Betingelse for transport af bagage

Hver jernbanevirksomhed eller, hvor det er relevant, detailhandleren skal henlede passagerernes opmærksomhed på oplysninger om betingelserne for transport af bagage, herunder for transport af bagage, når der tilbydes indregistrering af bagage.

4.4.5.   Betingelser for medtagning af cykler

(1)

Hver jernbanevirksomhed eller, hvis det er relevant, detailhandleren skal henlede passagerernes opmærksomhed på følgende oplysninger om betingelserne for medtagning af cykler, når cykler kan medtages i overensstemmelse med artikel 6 i forordning (EU) 2021/782:

(a)

togtyper/-numre, hvor der er mulighed for at medtage cykler, og hvor tognumre ikke er offentligt tilgængelige, strækningsnummeret, herunder typerne og antallet af cykler, der er tilladt

(b)

særlige tidspunkter og perioder, hvor medtagning af cykler kan være begrænset, herunder nærmere oplysninger om denne begrænsning

(c)

eventuelle gældende tariffer for medtagning af cykler

(d)

om der skal reserveres en særlig cykelplads i toget, og hvilken metode der skal anvendes til at reservere en plads, herunder følgende:

i)

forvarselsperiode

ii)

nærmere oplysninger om specifikke salgskanaler for reservation af cykelplads og åbningstider, hvis det er relevant

(e)

ajourførte oplysninger om, hvorvidt der er kapacitet til at medtage cykler.

(2)

Hver jernbanevirksomhed skal oplyse, hvis der ikke er mulighed for at medtage cykler.

4.4.6.   Betingelser for medtagning af biler, motorcykler og både (»biler«)

Hver jernbanevirksomhed eller, hvor det er relevant, detailhandleren skal henlede passagerernes opmærksomhed på følgende oplysninger om betingelserne for medtagning af biler, hvis denne mulighed tilbydes:

a)

typerne og antallet af tog, hvor det er muligt at medtage biler

b)

særlige tidspunkter og perioder, hvor det er muligt at medtage biler

c)

standardtakster for medtagning af biler, herunder tariffer for passagerpladser, når jernbanevirksomheden tilbyder passagerpladser

d)

den nøjagtige adresse og tidspunkt for ombordkørsel på toget

e)

den nøjagtige adresse og ankomsttidspunkt for toget på bestemmelsesstationen for losning af biler fra toget

f)

grænser for størrelsen, vægten m.v. af biler, der kan medtages.

4.5.   Tilgængelighed og reservation

4.5.1.   Generelt

(1)

Tilladelse til at levere en ydelse i forbindelse med bekræftede personaliserede ordninger, dvs. en reservation, såsom befordring, pladsreservation eller assistance, kan efter anmodning fra distributøren være en del af en enkelt transaktion, der kombinerer både en befordringskontrakt og en eller flere specifikke typer assistance eller specifikke pladstyper.

(2)

Alternativt kan en reservation ud over befordringskontrakten blot vedrøre salg af en reservation af en specifik type assistance eller enhver pladstype såsom en siddeplads, liggeplads, sovevognsplads, forbeholdt siddeplads eller kørestolsplads. Den kan også vedrøre reservation af personbefordring med jernbane i forbindelse med transport af bagage eller en bil eller reservation af en cykelplads.

(3)

Tilgængeligheden af et jernbaneprodukt skal forstås som et jernbaneprodukt, som en passager kan købe på et givet tidspunkt for:

(a)

en specifik type assistance

(b)

en specifik pladstype

(c)

transport af bagage, en bil eller en cykel

(d)

en bestemt pris, der er underlagt udbytteforvaltning.

(4)

Hvis en tarif eller et produkt er genstand for et tilgængelighedstjek, men enten er udsolgt eller ikke kan købes af en passager på et givet tidspunkt for et bestemt tog, skal oplysninger om tilsvarende tjenester fortsat være tilgængelige og tilbydes af distributøren eller detailhandleren efter anmodning.

(5)

En distributør skal på en retfærdig, gennemsigtig og ikkediskriminerende måde kunne kombinere de modtagne jernbaneprodukter fra en eller flere jernbanevirksomheder eller andre distributører uafhængigt af de involverede jernbanevirksomheder. Distributøren skal kunne hente rejseoplysninger fra sin rejseplanlægger og fastsætte de tilknyttede priser eller prisintervaller for hver del af passagerrejsen, enten som helhed eller, hvor det er relevant, for dele af den. Både distributørens rejseplanlægger og prissætningsmotor skal kunne anvende data, der er tilgået i henhold til denne forordnings artikel 4 og 6. Distributører skal kunne kontrollere tilgængeligheden af jernbaneprodukter gennem jernbanevirksomhedens tildelingssystem, og distributørerne skal tillade, at disse jernbaneprodukter reserveres.

(6)

En detailhandler skal på en retfærdig, gennemsigtig og ikkediskriminerende måde kunne kombinere de modtagne jernbaneprodukter fra en eller flere distributører.

(7)

Hvis en distributør eller en detailhandler kombinerer jernbaneprodukter, skal vedkommende give udstederne af de tilsvarende billetter instruks om i overensstemmelse med punkt 4.6 at informere de jernbanevirksomheder, der udfører de dermed forbundne transportydelser, om billetkombinationerne.

(8)

Specifikationer vedrørende kombinationen af produkter fra distributøren eller detailhandleren samt tilsvarende kommunikation mellem dem er anført som et »udestående punkt« i henhold til artikel 4, stk. 6, i direktiv (EU) 2016/797 og opført i tillæg B til dette bilag.

(9)

Bortset fra specifikationerne vedrørende de API'er, der skal anvendes af distributører til at kontrollere tilgængeligheden af eller reservere et jernbaneprodukt, jf. punkt 4.5, er specifikationerne vedrørende de API'er, der anvendes til at distribuere og sælge et jernbaneprodukt, anført som et »udestående punkt« i overensstemmelse med artikel 4, stk. 6, i direktiv (EU) 2016/797 og opført i tillæg B til dette bilag.

4.5.2.   Forespørgsel om tilgængelighed og reservation

(1)

Distributører skal sikre, at deres distributionssystem deler forespørgsler fra kunder (detailhandlere eller klienter) om tilgængelighed eller reservation af et bestemt jernbaneprodukt hos de berørte jernbanevirksomheder gennem deres tildelingssystemer i overensstemmelse med specifikationerne i tillæg C, indeks [B.5] (8)og på grundlag af kontraktbestemmelser.

(2)

I overensstemmelse med del III i bilag II til forordning (EU) 2021/782 er der følgende forskellige typer reservationsanmodninger:

(a)

forespørgsel om tilgængelighed

(b)

reservationsanmodning

(c)

anmodning om delvis annullering

(d)

anmodning om fuld annullering.

(3)

En forespørgsel om tilgængelighed, der fremsendes i henhold til stk. 1 og artikel 6, stk. 4, er et passende teknisk middel som omhandlet i artikel 10, stk. 4, i forordning (EU) 2021/782 til at give digital adgang til operationer på reservationssystemerne i del III i bilag II til nævnte forordning, som opfylder tilsvarende forpligtelser i henhold til artikel 10, stk. 5, i nævnte forordning.

4.5.3.   Svar om tilgængelighed og reservation

(1)

Hvis en distributør sender en forespørgsel om tilgængelighed eller reservation i overensstemmelse med punkt 4.5.2, skal de respektive jernbanevirksomheder sikre, at deres tildelingssystemer sender et svar til den anmodende distributørs distributionssystem vedrørende det pågældende jernbaneprodukt, i overensstemmelse med specifikationerne i tillæg C, indekser [B.5] og på grundlag af kontraktbestemmelser.

(2)

De forskellige typer af besvarelser på reservationsanmodninger er som følger:

(a)

svar om tilgængelighed

(b)

bekræftelse af en reservationsanmodning

(c)

bekræftelse af anmodning om delvis annullering

(d)

bekræftelse af anmodning om fuld annullering

(e)

forslag om alternativ mulighed

(f)

negativt svar.

4.5.4.   Tilgængelighed og reservation af assistance til bevægelseshæmmede

(1)

Hver jernbanevirksomhed og hver distributør skal sikre, at deres tildelingssystem og deres distributionssystem gør det muligt at dele data vedrørende befordring af og assistance til bevægelseshæmmede i overensstemmelse med specifikationerne i tillæg C, indeks [B.10].

(2)

Hver jernbanevirksomhed skal sikre, at dens tildelingssystem gør det muligt at udstede et bekræftelsesnummer for reservation af assistance til bevægelseshæmmede for hver afgang og ankomst ved hver personbefordring med jernbane, der reserveres. Et bekræftelsesnummer giver passageren sikkerhed for og tillid til, at assistancen vil blive ydet, og placerer et ansvar på jernbanevirksomheden for, at assistancen ydes.

4.5.5.   Tilgængelighed og reservation af cykelplads

I det mindste for personbefordring med jernbane, hvor der kræves en reservation af cykelpladser i henhold til artikel 6, stk. 1, i forordning (EU) 2021/782, skal hver jernbanevirksomhed sikre, at dens tildelingssystem kan håndtere en forespørgsel om tilgængelighed eller reservation af cykelpladser i overensstemmelse med de specifikationer, der er fastsat i punkt 4.5.2 og 4.5.3 af dette bilag.

4.5.6.   Tilgængelighed og reservationer for medtagning af biler

I det mindste for personbefordring med jernbane, der tilbyder medtagning af biler skal hver jernbanevirksomhed sikre, at dens tildelingssystem kan håndtere en forespørgsel om tilgængelighed eller reservation af bilplads i overensstemmelse med de specifikationer, der er fastlagt i punkt 4.5.2 og 4.5.3.

4.6.   Udstedelse af billetter til distribution af produkter

Udstederen er ansvarlig for at udstede billetter i overensstemmelse med punkt 4.6.1, 4.6.2 og 4.6.3, herunder for indberetning af billetter udstedt til personbefordring til de jernbanevirksomheder, der udfører denne transporttjeneste.

4.6.1.   Sikkerhedselementer ved elektronisk levering

(1)

Hver udsteder af en billet eller en reservation til personbefordring med jernbane skal generere sikkerhedsdataene i overensstemmelse med den specifikation, der er henvist til i tillæg C, indeks [B.12], så snart distributionsstatus og salgstransaktionsdata er sendt til distributørens distributionssystem.

(2)

For at sikre, at ægtheden af sikkerhedselementerne kan kontrolleres af relevante billetkontrollerende organisationer, skal udstederen oprette disse sikkerhedselementer for elektronisk levering ved brug af en offentlig nøgleinfrastruktur (PKI) i overensstemmelse med punkt 1.3, litra b).

4.6.2.   Dossierreference

(1)

Hver udsteder skal frembringe en dossierreference i overensstemmelse med specifikationerne i tillæg C, indeks [B.5], med henblik på at oplyse de berørte jernbanevirksomheder om de billetter eller reservationer, udstederen har udstedt. Hver udsteder skal træffe følgende foranstaltninger:

(a)

sammenkæde dossierreferencen med alle data vedrørende billetten

(b)

registrere dossierreferencen i de pågældende jernbanevirksomheders tildelingssystem

(c)

inkludere dossierreferencen på passagerens billet eller reservation.

(2)

Hver udsteder skal gennemføre den proces, der er fastsat i nr. 1), så snart distributionsstatus og salgstransaktionsdata er sendt til distributørens distributionssystem.

4.6.3.   Billettyper og -formater

(1)

Hver jernbanevirksomhed og billetkontrollerende organisation skal som minimum acceptere billetter, der er udstedt elektronisk i overensstemmelse med specifikationerne i tillæg C, indeks [B.11], undtagen:

(a)

hvis billetten ikke svarer til den rejse, der foretages

(b)

hvis den billetkontrollerende organisation har rimelige grunde til formodning om svig

(c)

hvis billetten ikke benyttes i overensstemmelse med befordringsbetingelserne i punkt 4.4.

(2)

Hver udsteder skal som minimum kunne benytte en af billettyperne og -formaterne, jf. specifikationerne i tillæg C, indekser [B.11], til at udstede en billet for det købte jernbaneprodukt til passageren.

(3)

De samme billettyper og -formater skal accepteres af jernbanevirksomheder både for salg, der udføres af en af de involverede jernbanevirksomheder (»direkte salg«), og for salg, der udføres af en uafhængig udsteder (»indirekte salg«).

4.6.4.   Billetkontrol og ændring af billetstatus

Billetkontrollerende organisationer, der har modtaget sikkerhedscertifikater for udstedte billetter fra udstederen, skal dele billetkontroldata og ændringer af billetstatus med billetudstedere i overensstemmelse med punkt 4.6.4.1 og 4.6.4.2.

4.6.4.1.   Billetanmærkning

(1)

Meddelelser om at hente billetter online (»RetrieveTicketRequest«, »RetrieveTrainTicketRequest«) og meddelelsen om billetanmærkning (»AddAnnotationRequest«) skal være i overensstemmelse med specifikationerne i tillæg C, indeks [B.14].

(2)

En billetkontrollerende organisation skal sende en meddelelse til udstederen af den billet, den kontrollerer, om at hente denne billet online (»RetrieveTicketRequest«, »RetrieveTrainTicketRequest«).

(3)

En billetkontrollerende organisation skal sende en billetanmærkning (»AddAnnotationRequest«) til udstederen af den billet, den kontrollerer, og til andre billetkontrollerende organisationer, der er involveret i kontrollen af denne billet.

4.6.4.2.   Anmodning om refusion eller kompensation

(1)

Distributørens anmodende distributionssystem skal sende anmodninger om refusion og kompensation på vegne af passagerer til de berørte jernbanevirksomheders tildelingssystem for den relevante billet eller gennemgående billet.

(2)

Strukturen i passagerernes anmodninger om refusion eller kompensation skal være i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/949 (9). De tilsvarende specifikationer for interoperabel datadeling mellem en distributør og den berørte jernbanevirksomhed er anført som et »udestående punkt« i overensstemmelse med artikel 4, stk. 6, i direktiv (EU) 2016/797 og opført i tillæg B til dette bilag.

4.7.   Rejseinformation til passagerer under togrejsen

4.7.1.   Information på stationen

4.7.1.1.   Generelt

(1)

Hver stationsleder skal i henhold til artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) 2021/782 give passagererne på stationen visuel og talt rejseinformation, der er tilgængelige i overensstemmelse med artikel 22 i forordning (EU) 2021/782 og specifikationerne i TSI PRM'en, jf. tillæg A til dette bilag.

(2)

Hver stationsleder eller, hvor det er relevant, infrastrukturforvalteren eller dataindehaveren skal integrere de oplysninger, de er i besiddelse af vedrørende stationen, herunder perroner og, hvor det er relevant, perronafsnit, hvor tog standser, i overensstemmelse med specifikationerne i tillæg C, indeks [P.2] og [P.4] i dette bilag med følgende oplysninger om togenes ankomst og afgang:

(a)

togtrafik baseret på data i de modtagne meddelelser i henhold til punkt 2.6

(b)

togoprangering baseret på data i de modtagne meddelelser i henhold til punkt 2.5.1.

(3)

Hver stationsleder eller, hvor det er relevant, infrastrukturforvalteren eller dataindehaveren skal give andre telematikinteressenter adgang til de oplysninger, der er indført i henhold til nr. 2), i overensstemmelse med artikel 4 og via nationale adgangspunkter til brug på de betingelser af Creative Commons BY-ND 4.0-licensen eller enhver anden tilsvarende eller mindre restriktiv åben licens eller andre tilsvarende eller mindre restriktive adgangsbetingelser, som de involverede interessenter er blevet enige om.

(4)

Bestemmelserne i nr. 1) finder anvendelse, uden at det berører bestemmelserne i TSI PRM, jf. tillæg A i dette bilag, på stationer, hvor informationssystemer, dvs. højttalerannonceringssystemer eller dynamiske visuelle anordninger som skærmvisning, fornyes, opgraderes eller nyinstalleres.

(5)

Hver stationsleder eller, hvor det er relevant, infrastrukturforvalteren eller dataindehaveren skal i overensstemmelse med artikel 15, stk. 3 og 4, træffe afgørelse om følgende:

(a)

typen af informationssystemer, dvs. højttalerannonceringssystemer eller dynamiske visuelle anordninger som skærmvisning, der skal installeres

(b)

tidspunkt for, hvornår oplysningen bringes

(c)

sted på stationsområdet, hvor informationssystemet skal installeres.

4.7.1.2.   Togafgange

Hver stationsleder skal mindst give passagererne på stationen følgende oplysninger om togafgange:

a)

togtype og tognummer

b)

bestemmelsesstationer

c)

alle stationer, hvor toget standser undervejs, og de vigtigste tilsluttende personbefordringstjenester

d)

afgangstid

e)

perron eller spor for togafgang

f)

korrespondance mellem perronafsnit og vognnumre, herunder hvor det er relevant, servicetilbud og faciliteter.

4.7.1.3.   Togankomster

Hver stationsleder skal mindst give passagererne på stationen følgende oplysninger om togankomster:

a)

togtype og tognummer

b)

togets afgangsstationer

c)

alle stationer, hvor toget standser undervejs

d)

ankomsttid

e)

perron eller spor, hvor toget kører ind.

4.7.1.4.   Afvigelser fra køreplanen

(1)

Hvis personbefordringen med jernbane afviger fra køreplanen, skal de berørte infrastrukturforvaltere rettidigt give stationslederne relevante trafik- og rejseoplysninger og oplysninger om afvigelser fra køreplanen som anført i nr. 3) og i overensstemmelse med specifikationerne i tillæg C, indeks [1].

(2)

I tilfælde af afvigelser fra køreplanen skal hver stationsleder give passagererne på stationen oplysninger om togdrift (planmæssig og i realtid). Tilsvarende afvigelser skal være tydeligt markeret for passagererne på stationen.

(3)

Oplysninger om afvigelser fra køreplanen skal mindst omfatte følgende oplysninger baseret på togtrafikdata som fastsat i punkt 2.6:

(a)

forsinkelser og årsager til forsinkelse, hvis de er kendt, som en del af årsagen til togforsinkelsen

(b)

ændringer af spor eller perron som en del af togkørselsoplysningerne

(c)

hel eller delvis aflysning af et tog og omlægning, som en del af oplysningerne om ændring af togrejsen.

4.7.2.   Information i toget

(1)

Hver jernbanevirksomhed skal i henhold til artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) 2021/782 give togpassagererne ajourført kundeinformation, der er tilgængelig i overensstemmelse med artikel 22 i forordning (EU) 2021/782 og specifikationerne i TSI PRM, jf. tillæg A i dette bilag. Denne information skal indføres på grundlag af togtrafikdata indeholdt i de meddelelser, der modtages i henhold til punkt 2.6 i dette bilag.

(2)

Bestemmelserne i nr. 1) finder anvendelse, uden at det berører bestemmelserne i TSI PRM, jf. tillæg A i dette bilag, på nyt rullende materiel og til fornyet eller opgraderet rullende materiel, hvor informationssystemer, navnlig højttalerannonceringssystemer eller skærmvisning, fornyes, opgraderes eller nyinstalleres.

(3)

Hver jernbanevirksomhed skal mindst give togpassagererne i køretøjet følgende oplysninger:

(a)

ved afgangsstationen og ved alle stationer undervejs:

i)

togtype og nummer

ii)

endestationer

iii)

alle stationer, hvor toget standser undervejs

iv)

planmæssig ankomsttid til endestationen og stop ved stationer undervejs

(b)

forventet afgangstid, årsagerne til forsinkelsen, hvis den er kendt, og andre oplysninger om forstyrrelsen

(c)

navnet på den næste station inden ankomst til stationer, hvor toget standser undervejs

(d)

før ankomst til vigtige stationer, hvor toget standser undervejs, og til endestationen:

i)

navnet på den næste station

ii)

planmæssig ankomsttid

iii)

forventet ankomsttid, årsagen til forsinkelsen, hvis den er kendt, og andre oplysninger om forstyrrelsen

iv)

de næste vigtige tilslutningsforbindelser til personbefordring efter jernbanevirksomhedens skøn.

(4)

Hver jernbanevirksomhed skal træffe afgørelse om:

(a)

typen af informationssystemer, dvs. skærmvisning og højttalerannonceringssystemer, der skal installeres

(b)

tidspunkt for, hvornår oplysningen bringes

(c)

det sted i et tog, hvor informationssystemerne skal installeres.

4.8.   Fælles referencedata for udstedelse af togbilletter

(1)

Agenturet skal forvalte følgende fælles kodelister for udstedelse af togbilletter som fælles referencedata i overensstemmelse med artikel 8 og 9 og specifikationerne i tillæg C, indeks [105] og give adgang hertil til brug i henhold til betingelserne i EUPL 1.2-licensen:

(a)

referencedata for europæiske reservationssystemer

(b)

referencedata for koder for data i passagerkøreplaner

(c)

referencedata for koder for tarifdata

(d)

datakatalogelementer

(e)

passagerkodeliste

(f)

alle andre data og kodelister, som der er brug for i forbindelse med de tekniske dokumenter, der henvises til i tillæg C.

(2)

Fælles kodelister for udstedelse af togbilletter skal være i overensstemmelse med specifikationerne i tillæg C, indeks [1].

4.9.   Datadeling med andre interessenter

Med henblik på datadeling mellem infrastrukturforvaltere, stationsledere og jernbanevirksomheder og andre telematikinteressenter, der er ansvarlige for styringen af tilslutningerne mellem passagertog og andre former for personbefordring og andre transportformer, der forvaltes som en del af eller som erstatning for personbefordring med jernbane, finder kravene i afsnit 4 i dette bilag anvendelse på data, der deles i henhold til artikel 4. Sådanne data skal kun være i overensstemmelse med følgende specifikationer, som der er henvist til i tillæg C:

a)

for referencelokaliteter anført i punkt 1.2.2: indeks [P.1]

b)

for passagerkøreplansdata anført i punkt 4.2: indeks [P.2] og [P.4]

c)

for tarifdata anført i punkt 4.3: indeks [P.3] og [B.16]

d)

for data vedrørende rejseinformation til passagerer under togrejsen, herunder dynamiske rejse- og trafikdata i overensstemmelse med artikel 5 i delegeret forordning (EU) 2017/1926: indeks [P.5] baseret på oplysningerne i de meddelelser, der er omhandlet i punkt 2.6.1, nr. 1).

5.   LISTE OVER SÆRTILFÆLDE

5.1.   Generelt

(1)

Særtilfælde må ikke forhindre jernbanevirksomheder, der har foretaget en positiv selvevaluering i overensstemmelse med artikel 18, i at få adgang til det tilsvarende net.

(2)

De særtilfælde, der er anført i punkt 5.2, beskriver særbestemmelser, som er nødvendige og tilladt på bestemte net i hver medlemsstat, og omfatter grænsefladekrav, der er underlagt særtilfælde, der er angivet i andre retsakter vedtaget i henhold til direktiv (EU) 2016/797 eller (EU) 2016/798. Særtilfælde klassificeres som et af følgende:

(a)

P-tilfælde: permanente

(b)

T-tilfælde: midlertidige, hvor de tilsvarende interoperabilitetskrav skal være opfyldt inden en bestemt dato.

5.2.   Liste over særtilfælde

Der er ingen særtilfælde i denne TSI.


(1)  Fælles referencedata vedrørende billetudstedelsesaspekter er specificeret i punkt 4.8.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2555 af 14. december 2022 om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen, om ændring af forordning (EU) nr. 910/2014 og direktiv (EU) 2018/1972 og om ophævelse af direktiv (EU) 2016/1148 (NIS 2-direktivet) (EUT L 333 af 27.12.2022, s. 80, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2022/2555/oj).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2557 af 14. december 2022 om kritiske enheders modstandsdygtighed og om ophævelse af Rådets direktiv 2008/114/EF (EUT L 333 af 27.12.2022, s. 164, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2022/2557/oj).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 73, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2014/910/oj).

(5)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1614 af 25. oktober 2018 om specifikationer for de køretøjsregistre, der er omhandlet i artikel 47 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797, og om ændring og ophævelse af Kommissionens beslutning 2007/756/EF (EUT L 268 af 26.10.2018, s. 53, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2018/1614/oj).

(6)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/665/EU af 4. oktober 2011 om det europæiske register over godkendte typer af jernbanekøretøjer (EUT L 264 af 8.10.2011, s. 32, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2011/665/oj).

(7)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1300/2014 af 18. november 2014 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for tilgængelighed for handicappede og bevægelseshæmmede personer i EU's jernbanesystem (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 110, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2014/1300/oj).

(8)  For forespørgsler om tilgængelighed eller reservation af assistance til bevægelseshæmmede og efterfølgende svar er de gældende specifikationer i stedet fastsat i punkt 4.5.4.

(9)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/949 af 27. marts 2024 om indførelse af en fælles formular for jernbanepassagerers anmodninger om refusion og kompensation ved forsinkelser, ikkeopnåede tilslutningsforbindelser og aflysninger af jernbanetjenester i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/782 (EUT L, 2024/949, 2.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/949/oj).


Tillæg A

GRÆNSEFLADER TIL ANDRE DELSYSTEMER

Grænsefladerne for delsystemet »trafiktelematikapplikationer« i forhold til andre delsystemer er beskrevet nedenfor.

A.1   INTEROPERABILITETSKRAV VEDRØRENDE TILGÆNGELIGHED

Nedenstående tabel viser sammenhængen mellem kravene i bilaget til denne TSI (»TSI for telematik«) og bilaget til forordning (EU) nr. 1300/2014 (»TSI PRM«).

Krav

Henvisning i TSI'en for telematik

Henvisning i TSI PRM

Faciliteter for handicappede og bevægelseshæmmede personer (PRM)

4.4.3.1

Rullende materiels tilgængelighed

4.2.2

Delsystemet Rullende materiel

Kørestol

4.4.3.1

Rullende materiels tilgængelighed

Tillæg M

Kørestol, der kan medbringes i et tog

Data om tilgængelighed

4.4.3.2

Tilgængelighed af stationer

7.2.1.1

Statusoversigt – infrastruktur

Kundeinformation

4.4.1

Befordringsbetingelser

4.2.1.10

Visuel information

4.7.1

Information på stationen

4.2.1.11

Talt information

4.7.2

Information i toget

4.2.2.7

Kundeinformation

 

 

4.4.1

Driftsbestemmelser – delsystemet Infrastruktur

 

 

4.4.2

Driftsbestemmelser – delsystemet Rullende materiel

4.7.1.1 3)

Information på stationen

7.1

Anvendelse af denne TSI [PRM] på ny infrastruktur og nyt rullende materiel

4.7.2 2)

Information i toget

7.2

Anvendelse af denne TSI [PRM] på eksisterende infrastruktur og rullende materiel

A.2   INTEROPERABILITETSKRAV VEDRØRENDE KAPACITETSSTYRING, KLARGØRING AF TOG OG TRAFIKSTYRING

Nedenstående tabel viser sammenhængen mellem kravene i bilaget til denne TSI (»TSI for telematik«) og bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2019/773 (»TSI OPE«).

Krav

Henvisning i TSI'en for telematik

Henvisning i TSI'en om drift og trafikstyring (TSI OPE)

Identificering af tog

2.1

Objektidentifikatorer

4.2.3.2

Identificering af tog

Kapacitetstildeling

2.3

Kapacitetstildeling

4.2.3.1

Køreplanlægning og køreplan

4.2.3.2

Identificering af tog

Midlertidige restriktioner eller ændringer

2.4.4

Offentliggørelse af kapacitetsrestriktioner

4.2.1.2.2

Strækningsoversigt

4.8.1

Yderligere oplysninger om infrastruktur

Klargøring af tog

2.5.1

Togets oprangering

4.2.2.5.2

Togets oprangering

4.2.2.7

Kontrol af togets driftstilstand

Tillæg J

Togets oprangering

2.5.2

Tog klart

4.2.3.3

Togafgang

Rapportering af togets position

2.5.3

Prognose for togets driftsklarhed

4.2.3.4.2

Rapportering af togets position

2.6.3

Togkørselsoplysninger

2.6.4

Togprognoseoplysninger

3.2.3

Prognoseoplysninger om vogne

4.2.3.4.4

Driftskvalitet

Tillæg E

Nøjagtighed af prognoseoplysninger om tog- og vognbevægelser

2.6.8

Historiske togtrafikdata

4.2.3.5

Dataregistrering

Godsvognsrapportering

3.2.1.3

Vogn klar til bevægelse

4.2.2.4.1

Lastens sikkerhed

A.3   INTEROPERABILITETSKRAV VEDRØRENDE STØJ

Nedenstående tabel viser sammenhængen mellem kravene i bilaget til denne TSI (»TSI for telematik«) og bilaget til forordning (EU) nr. 1304/2014 (»TSI NOI«).

Krav

Henvisning i TSI'en for telematik

Henvisning i TSI NOI

Kapacitetstildeling

2.3

Kapacitetstildeling

Tillæg D

Strækninger med mindre støj

Klargøring af tog

2.5.1

Togets oprangering

4.4.

Særlige regler for driften af godsvogne på strækninger med mindre støj

7.2.2

Supplerende bestemmelser om anvendelsen af denne TSI på eksisterende godsvogne

A.4   INTEROPERABILITETSKRAV VEDRØRENDE TOGKONTROL OG KOMMUNIKATION

Følgende tabel viser sammenhængen mellem kravene i bilaget til denne TSI (»TSI for telematik«) og i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2023/1695 (»TSI CCS«).

Krav

Henvisning i TSI'en for telematik

Henvisning i TSI CCS

Klargøring af tog

2.5.2

Tog klart

4.2.4.2

Anvendelse til tale- og driftskommunikation

4.2.2

Det mobile ETCS-udstyrs funktioner

A.5   INTEROPERABILITETSKRAV VEDRØRENDE ENERGI

Nedenstående tabel viser sammenhængen mellem kravene i bilaget til denne TSI (»TSI for telematik«) og i bilaget til forordning (EU) nr. 1301/2014 (»TSI ENE«).

Krav

Henvisning i TSI'en for telematik

Henvisning i TSI ENE

Klargøring af tog

2.5.1

Togets oprangering

4.2.17

Jordbaseret udstyr til registrering af energiforbrugsdata

A.6   INTEROPERABILITETSKRAV VEDRØRENDE LOKOMOTIVER OG RULLENDE MATERIEL TIL PASSAGERTOG

Nedenstående tabel viser sammenhængen mellem kravene i bilaget til denne TSI (»TSI for telematik«) og kravene i bilaget til forordning (EU) nr. 1302/2014 (»TSI LOC&PAS«).

Krav

Henvisning i TSI'en for telematik

Henvisning i TSI LOC&PAS

Klargøring af tog

2.5.1

Togets oprangering

4.2.8.2.8

Togmonteret energimålesystem


Tillæg B

LISTE OVER UDESTÅENDE PUNKTER

Nedenstående tabel indeholder kravene og prøvningsprocedurerne for delsystemet Telematik, der er udestående punkter i overensstemmelse med artikel 4, stk. 6, i direktiv (EU) 2016/797. De prøvningsprocedurer, der skal anvendes til at vurdere overholdelsen af disse krav, er også udestående punkter.

Punkt om TSI for telematik

Udestående punkt

Krav

1.1

Yderligere integritets- og pålidelighedsniveauer for data, der skal anvendes til driftssikkerhed

1.7.1

Webbrugergrænseflader til kapacitetsforvaltning, klargøring af tog og trafikstyring

1.7.2

Webbrugergrænseflader til håndtering af godsvogne og deres last

2.1.7 3)

Identifikation af rangerbevægelser

2.2

Strategisk forvaltning af infrastrukturkapacitet

2.3.1 4)

Planlægning af rangerbevægelser og opstilling

2.3.1 5)

Koordinering af processer med flere netværk inden for kapacitetsforvaltning

2.3.1 8)

Tidstærskel for ad hoc-anmodning om tildeling af infrastrukturkapacitet

2.3.9

Koordineringsproces for kapacitetstildeling

2.4.1

Koordinering af kapacitetsrestriktioner

2.4.2

Høring af interessenter, der er berørt af planlagte kapacitetsrestriktioner

2.4.3

Offentliggørelse af kapacitetsrestriktioner

2.6.7 2)

Ændring af kanalafsnit

3.1.2

Reservations-, betalings- og faktureringssystemer for godstransport med jernbane

3.2.1.1 4)

Geolokaliseringsbaseret positionering af godsvogne

3.2.1.3 5)

Last klar til bevægelse

3.2.2

Intermodale lasteenheders bevægelser

4.2.2.4

Beregning af tilslutningstider og ekstra tid til indcheckning

4.3.2 2)

Forvaltning af reglerne for udstedelse af togbilletter og billetkontrol

4.5.1 7)

Distributørens eller detailhandlerens kombination af jernbaneprodukter og kommunikation mellem dem

4.5.1 8)

API'er, der anvendes til at distribuere og sælge et jernbaneprodukt, undtagen til at kontrollere tilgængeligheden eller reservere det

4.6.4.22)

Anmodninger om refusion eller kompensation

Prøvningsprocedurer

Tillæg D.3.B, nr. 1)

Prøvningsprocedurer for tarifdata

Tillæg D.3.C, nr. 1)

Prøvningsprocedurer for kontrol af tilgængelighed og reservation


Tillæg C

LISTE OVER STANDARDER OG TEKNISKE DOKUMENTER, HVORTIL DER HENVISES

C.0   SEMANTISK VERSIONERING AF TEKNISKE DOKUMENTER

(1)

Selv om det kun er basisversioner af tekniske dokumenter, der er anført nedenfor, kan agenturet udstede en mindre version eller en vedligeholdelsesversion, hvis dette udløses af vedligeholdelsen af et teknisk dokument, som en acceptabel metode til overholdelse i henhold til artikel 12, stk. 2.

(2)

Hvis en ajourføring af et teknisk dokument skaber et nyt referencescenarie, skal denne ajourføring omfatte en vejledende overgangsperiode for anvendelse, indtil der foretages en yderligere revision af denne forordning, som ajourfører de henvisninger, der er anført i tabel C.1 til C.4.

C.1   LISTE OVER FÆLLES TEKNISKE DOKUMENTER, HVORTIL DER HENVISES

Indeks

Egenskaber, der skal vurderes

Punkt om TSI for telematik

Punkt om bindende standarder

[1]

ERA-ontologi – Version 4

Ontologi for jernbanesystemet

 

 

1.4

Område: telematik

[2]

ERA/TD/CCT – Version 2

Kodificering af kombineret transport

 

ILU-identifikatorer

3.3.3, nr. 3), litra a)

2.3.1

 

Typer ILU'er

3.3.3, nr. 3), litra b)

 

Godsvognenes kompatibilitet med ILU'er og ruter

3

 

Certificering og registrering af ILU'er

3.3.3, nr. 5), litra a)

2.3.2


Indeks

Egenskaber, der skal vurderes

Punkt om TSI for telematik

Punkt om bindende standarder

[100]

ERA-TD-100 – Version 4

Figur- og sekvensdiagrammer over telematikmeddelelser

 

Kapacitetstildeling

2.3

2

 

Klargøring af tog

2.5

3

 

Togtrafikdata

2.6

4, 5

 

Fragtbrev

3.1.1

6

 

Bevægelse af godsvogne

3.2.1

7

 

Tilgængelighed og reservation

4.5

8

 

Tilgængelighed og reservation af assistance til bevægelseshæmmede

4.5.4

9

[103]

ERA-TD-103 – Version 4

Referencedata

 

Fælles referencedata

 

Organisationsreferencedata

1.2.1

3, 5, 8

 

Lokalitetsreferencedata

1.2.2

3, 4, 8

 

Fragtspecifikke referencedata

 

Referencedata for rullende materiel

3.3.2

3, 6, 8

 

Referencedata for intermodale lasteenheder

3.3.3

3, 7, 8


Indeks

Egenskaber, der skal vurderes

Punkt om TSI for telematik

Punkt om bindende standarder

[105]

ERA-TD-105 – Version 4

XSD-data- og meddelelsesmodel

 

Præsentation af data

1.4, stk. 2, litra a)

Telematics_catalogue

 

Fælles referencedata for udstedelse af togbilletter

 

Referencedata for europæiske reservationssystemer

4.8

Passenger_codelist

 

Referencedata for koder for data i passagerkøreplaner

 

Referencedata for koder for tarifdata

 

Katalog over meddelelsesdatasæt

 

Passagerkodeliste

[106]

ERA-TD-106 – Version 4

Offentlig nøgleinfrastruktur (PKI)

 

Asymmetrisk eller symmetrisk kryptering, offentlig nøgleinfrastruktur (»PKI«)

1.3, litra b)

6, 7, 8, 9

C.2   LISTE OVER TEKNISKE DOKUMENTER, HVORTIL DER HENVISES, VEDRØRENDE DATADELING I FORBINDELSE MED KAPACITETSFORVALTNING, TRAFIKSTYRING OG KLARGØRING AF TOG

Indeks

Egenskaber, der skal vurderes

Punkt om TSI for telematik

Punkt om bindende standarder

[104]

ERA-TD-104 – Version 4

Fælles grænseflade

 

Applikationsprogrammeringsgrænseflade (»API«)

1.7

Alle

C.3   LISTE OVER TEKNISKE DOKUMENTER, HVORTIL DER HENVISES, VEDRØRENDE DATADELING I FORBINDELSE MED HÅNDTERINGEN AF GODSVOGNE OG DERES LAST

Indeks

Egenskaber, der skal vurderes

Punkt om TSI for telematik

Punkt om bindende standarder

[102]

ERA-TD-102 – Version 4

Fælles driftsdatabase over godsvogne og intermodale lasteenheder (»WIMO«)

 

Fælles driftsdatabase over godsvogne og intermodale lasteenheder (»WIMO«)

3.3.4.1

Alle

C.4   LISTE OVER SPECIFIKATIONER, DER ER HENVIST TIL, VEDRØRENDE BILLETUDSTEDELSE I FORBINDELSE MED PERSONBEFORDRING MED JERNBANE OG REJSEINFORMATION TIL JERNBANEPASSAGERER

C.4.A   Liste over standarder, der henvises til

Indeks

Egenskaber, der skal vurderes

Punkt om TSI for telematik

Punkt om bindende standarder

[P.1]

CEN/TS 16614-1:2025

Offentlig transport – NeTEx (Udveksling af netværk og køreplaner) – Del 1: Udvekslingsformat for offentlige transportnetværks topologi

 

Deling af lokalitetsreferencedata med andre transportformer

4.9

Alle

[P.2]

CEN/TS 16614-2:2025

Offentlig transport – NeTEx (Udveksling af netværk og køreplaner) – Del 2: Udvekslingsformat for køreplaner i offentlig transport

 

Data i passagerkøreplaner for personbefordring med jernbane

4.2.1

Alle

 

Passagerkøreplansdata om tilslutningstider

4.2.2

 

Udveksling af data i passagerkøreplaner med andre transportformer

4.9

 

Rejseinformation til passagerer på stationsområdet

4.7.1

[P.3]

CEN/TS 16614-3:2025

Offentlig transport – NeTEx (Udveksling af netværk og køreplaner) – Del 3: Udvekslingsformat for billetpriser i offentlig transport

 

Tarifdata for personbefordring med jernbane

4.3.1

Alle

 

Deling af tarifdata med andre transportformer

4.9

[P.4]

CEN/TS 16614-4:2025

Offentlig transport – NeTEx (Udveksling af netværk og køreplaner) – Del 4: Europæisk profil for passagerinformation

 

Passagerkøreplansdata om personbefordring med jernbane

4.2.1

Alle

 

Passagerkøreplansdata om tilslutningstider

4.2.2

 

Udveksling af data i passagerkøreplaner med andre transportformer

4.9

 

Rejseinformation til passagerer på stationsområdet

4.7.1

[P.5]

EN 15531-2:2022

Offentlig transport – Servicegrænseflade til udveksling af realtidsinformation inden for offentlig transport – Del 2: Kommunikationsinfrastruktur

 

Deling af data med andre transportformer i forbindelse med rejseinformation til passagerer under togrejser

4.9

Alle

[P.6]

EN 301549:2021

Tilgængelighedskrav ved offentlige udbud og indkøb af IKT-produkter og -tjenester

 

Tilgængeligheden af oplysninger til passagerer

 

Tilgængeligheden af websteder og mobilapplikationer med oplysninger om befordringsbetingelser til passagerer

4.4

Alle


Indeks

Egenskaber, der skal vurderes

Punkt om TSI for telematik

Punkt om bindende standarder

[P.7]

EN 12896-1:2016

Offentlig transport – Referencedatamodel – Del 1: Fælles begreber

 

Præsentation af data

1.4, stk. 2, litra b)

Alle

 

Tarifdataformater, der er fuldt kompatible og interoperable

4.3.1 2)

C.4.B   Liste over tekniske dokumenter, hvortil der henvises

Indeks

Egenskaber, der skal vurderes

Punkt om TSI for telematik

Punkt om bindende standarder

[B.5]

ERA/TD/B.5 – Version 4

Elektronisk reservation af sidde-/ligge-/sovevognspladser og elektronisk tilvejebringelse af rejsehjemmel – Udveksling af meddelelser

 

Tilgængelighed og reservation

4.5.2, 4.5.3

2, 3, 4, 5

 

Dossierreference

4.6.2

[B.10]

ERA/TD/B.10 – Version 4

Elektronisk reservation af assistance til bevægelseshæmmede – Udveksling af meddelelser

 

Tilgængelighed og reservation af assistance til bevægelseshæmmede

4.5.4

4, 5, 6, 7, 8

[B.11]

ERA/TD/B.11 – Version 4

Udformning af elektronisk udstedte togbilletter

 

Billettype og -format

4.6.3

2, 3, 4, 5, 6, 7, 8

[B.12]

ERA/TD/B.12 – Version 4

Digitale sikkerhedselementer ved billetudstedelse

 

Sikkerhedselementer ved elektronisk levering

4.6.1

2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12

[B.14]

ERA/TD/B.14 – Version 4

Udveksling af e-billet til kontrol

 

Billetanmærkning

4.6.4.1

2, 3, 4, 5, 6


Indeks

Egenskaber, der skal vurderes

Punkt om TSI for telematik

Punkt om bindende standarder

[B.15]

ERA/TD/B.15 – Version 4

European Passenger Information Railway Station Accessibility Profile

 

Betingelser for adgang til stationen

4.4.3.2

2

[B.16]

ERA/TD/B.16 – Version 4

Informationsprofil for europæiske jernbanetariffer

 

Tarifdata for personbefordring med jernbane

4.3.1

Alle

[B.17]

ERA/TD/B.17 – Version 4

Prøvningsprocedure for køreplansdata

 

Prøvningsprocedure for overensstemmelsesvurdering af data i passagerkøreplaner

Tillæg D.3.A

2, 3, 4, 5, 6, 7, 8


Tillæg D

PRØVNINGSPROCEDURER FOR OVERENSSTEMMELSESVURDERING

D.1   SELVEVALUERING OG EVIDENSBASERET ERKLÆRING FOR INDIVIDUELLE IT-MEDDELELSER

(1)

De telematikapplikationer, som telematikinteressenter bruger med henblik på gennemførelse af denne forordning, skal gøres til genstand for en selvevaluering af, om de delte data opfylder de krav, der er fastsat i forordningen. Selvevaluering, der foretages af telematikinteressenter og meddeles agenturet i overensstemmelse med artikel 18, skal ledsages af følgende oplysninger, der udarbejdes automatisk af den webapplikation, som agenturet stiller til rådighed:

(a)

omfattede funktioner og henvisning til tilsvarende punkter i denne forordning, herunder en generel og struktureret beskrivelse af de trafiktelematikapplikationer, der anvendes i forbindelse med disse funktioner

(b)

onlinedokumentation af meddelelser (herunder deres sekvens) kontrolleret i forhold til de specifikationer, der henvises til i forordningen, og tilsvarende automatiseret evidensbaseret overensstemmelseserklæring som omhandlet i punkt 6)

(c)

den version af specifikationerne, der er henvist til i tillæg C, som gennemført og underlagt overensstemmelsesvurdering

(d)

filer med de serialiserede meddelelser og tilknyttede strukturerede dataelementer, der deles, samt de SHACL- eller XSD-filer, der anvendes til at validere disse meddelelser.

(2)

For anmodninger, der indgives til agenturet om kontrol af rigtigheden af den automatiserede evidensbaserede overensstemmelseserklæring som følge af selvevaluering i overensstemmelse med artikel 18, stk. 8, skal de oplysninger, der er omhandlet i nr. 1) i dette punkt, også indeholde baggrundsoplysninger og en tidsplan for det projekt, der skal vurderes.

(3)

Hvis en eksisterende selvevaluering skal fornys i overensstemmelse med artikel 18, stk. 5, skal selvevalueringen som omhandlet i nr. 1) begrænses til de elementer, der berøres af de selvevaluerede ændringer. De oplysninger, der er indsamlet i henhold til punkt 1), skal også indeholde en henvisning til den tidligere selvevaluering eller til den evalueringsrapport, som agenturet har forelagt i overensstemmelse med artikel 18, stk. 7.

(4)

For at lette testningen af de meddelelser, der er omhandlet i nr. 1), litra b), og deres sekvens skal telematikinteressenterne selv vurdere, om de individuelle meddelelser, der udsendes og anvendes med henblik på gennemførelsen af denne forordning, opfylder kravene.

(5)

Agenturet skal stille en webapplikation til selvevaluering af meddelelsens overensstemmelse til rådighed, hvis telematikinteressenterne skal selvevaluere relevante filer i overensstemmelse med nr. 1), litra d), til automatiseret prøvning i forhold til specifikationerne i tillæg C, indeks [1].

(6)

Efter selvevalueringen skal den pågældende webapplikation sende en automatisk kvittering for modtagelse og resultatet af selvevalueringen af overensstemmelsen, der skal anvendes af den selvevaluerede telematikinteressent som en evidensbaseret erklæring om formodning om overensstemmelse af de testede meddelelser eller meddelelsessekvenser.

D.2   VURDERING AF RIGTIGHEDEN AF SELVEVALUERINGEN

(1)

Når agenturet i henhold til artikel 18, stk. 6, 7 og 8 kontrollerer rigtigheden af den automatiske evidensbaserede erklæring om formodning om overensstemmelse, der er resultatet af selvevalueringen, skal det fremlægge sin evaluering af, om den anvendte trafiktelematikapplikation er i overensstemmelse med denne TSI. Evalueringsrapporten skal mindst indeholde oplysning om følgende:

(a)

overensstemmelsen af alle obligatoriske elementer i meddelelserne

(b)

overensstemmelsen af selve meddelelserne

(c)

overensstemmelsen af sekvensen af meddelelser.

D.3   SPECIFIKKE PRØVNINGSPROCEDURER FOR UDSTEDELSE AF TOGBILLETTER

D.3.A   Passagerkøreplaner

Prøvningsprocedurer til vurdering af overensstemmelse med kravene i punkt 4.2 i dette bilag skal være i overensstemmelse med specifikationerne i tillæg C, indeks [B.17].

D.3.B   Tariffer

(1)

Prøvningsprocedurer til vurdering af overholdelsen af kravene i punkt 4.3 i dette bilag er anført som et »udestående punkt« i overensstemmelse med artikel 4, stk. 6, i direktiv (EU) 2016/797 og opført i tillæg B til dette bilag.

(2)

Indtil der er udviklet relevante prøvningsprocedurer i henhold til artikel 23, litra c) og e), kan telematikinteressenter anvende automatiske konvertere og validatorer baseret på en åben arkitektur til selv at vurdere kompatibiliteten og interoperabiliteten af de delte data og de processer, der er gennemført, i forhold til specifikationerne i punkt 4.3.

D.3.C   Kontrol af tilgængelighed og reservation

(1)

Prøvningsprocedurer til vurdering af overholdelsen af kravene i punkt 4.5 i dette bilag er anført som et »udestående punkt« i overensstemmelse med artikel 4, stk. 6, i direktiv (EU) 2016/797 og er opført i tillæg B til dette bilag.

(2)

Indtil der er udviklet relevante prøvningsprocedurer i henhold til artikel 23, litra c) og e), kan telematikinteressenter anvende automatiske validatorer baseret på en åben arkitektur til selv at vurdere kompatibiliteten og interoperabiliteten af de delte data og de processer, der er gennemført, i forhold til specifikationerne i punkt 4.5.


Tillæg E

NØJAGTIGHEDEN AF PROGNOSEOPLYSNINGER OM TOG- OG GODSVOGNBEVÆGELSER

(1)   

Da prognoseoplysningerne om tog i punkt 2.6.4, og prognoseoplysningerne om vogne i punkt 3.2.3 henviser til det forventede ankomsttidspunkt for henholdsvis et tog og en godsvogn og dens last på et aftalt rapporteringspunkt, vil de blive anvendt af interessenter og kunder, der er involveret i jernbanetransporten, til at planlægge efterfølgende drift eller videre forbindelser.

(2)   

Da både prognoseoplysningerne om tog i punkt 2.6.4 og prognoseoplysningerne om godsvogne i punkt 3.2.3 er et skøn baseret på det tidspunkt, der oprindeligt var fastsat i køreplanen, +/- den afvigelse fra køreplanen, der opstod under togdriften, skal den ansvarlige for en sådan prognose:

(a)

foretage en efterfølgende måling af nøjagtigheden af prognosen i overensstemmelse med artikel 10 for at skabe tillid til de data, som modtageren skal genanvende i planlægningen af den efterfølgende drift

(b)

sikre, at modtageren af den prognose, der er omhandlet i litra a), underrettes om den forventede nøjagtighed af prognosen baseret på tidligere togkørsler.

(3)   

Som et alternativ til lineære tidsforskydningsmetoder, der ofte anvendes af nogle telematikinteressenter med henblik på nr. 2), litra a), kan andre anvende forskellige metoder eller anvende interne algoritmebaserede maskinlæringsmetoder, der kan integreres i en kunstig intelligens for at opnå mere nøjagtig og intelligent indsigt.

(4)   

Med henblik på nr. 2) fastsættes tilbagevendende kvalitetssikringskontroller af nøjagtigheden af prognoseoplysninger som følger:

(a)

absolut fejl:

Den »absolutte fejl« beregnes som den absolutte værdi af forskellen mellem den faktiske dato og det faktiske tidspunkt for ankomst til et bestemt rapporteringspunkt og den forventede dato og det forventede tidspunkt for ankomst til dette rapporteringspunkt

(b)

relativ fejl:

For at sætte den »absolutte fejl« ved et bestemt rapporteringspunkt i perspektiv i forhold til varigheden af den resterende togrejse beregnes en »relativ fejl« som det forhold eller den procentdel, der fremkommer ved at dividere den »absolutte fejl« med »varigheden af den resterende togrejse«

»Varigheden af den resterende togrejse« beregnes som forskellen mellem den faktiske dato og det faktiske tidspunkt for et togs ankomst til rapporteringspunktet og det tidspunkt, hvor de tilsvarende prognoseoplysninger er blevet fremlagt

(c)

nøjagtighed:

»Nøjagtigheden« beregnes som komplementet til den »relative fejl« til 100 %.

(5)   

Hvis en dataindehaver, dvs. datafrembringeren, foretager tilbagevendende kvalitetssikringskontroller som omhandlet i punkt 3, skal denne vurdere dataenes nøjagtighed som en stokastisk sandsynlighed for de statistiske værdier i prognoseoplysningerne ved et bestemt rapporteringspunkt for en gruppe af tidligere jernbanetransporttjenester.

(6)   

En dataindehaver skal først foretage kvalitetssikringskontrol af nøjagtigheden af togprognoseoplysningerne, når toget er ankommet, eller efter at godsvognen og dens last er blevet overdraget eller leveret på det rapporteringspunkt, der er omfattet af prognosen. Kvalitetssikringskontroller må kun baseres på historiske data.

(7)   

Indikatorer fra de målinger, der er omhandlet i punkt 3, skal være tilgængelige via den fælles EU-webbrugergrænseflade, der er omhandlet i artikel 5.


Tillæg F

VÆSENTLIGE KRAV

TSI for telematik

Element i delsystemet Trafiktelematik

Væsentlige krav i henhold til bilag III til direktiv (EU) 2016/797

Sikkerhed

Drifts–sikkerhed og disponi–bilitet

Sundhed

Miljøbeskyttelse

Teknisk kompatibilitet

Tilgængelig–hed

1.2

Fælles referencedata

 

X

 

 

X

 

1.3

Sikkerhed

 

X

 

 

X

 

1.4

Præsentation af data

 

 

 

 

X

 

1.5

Datakvalitet

 

X

 

 

X

 

1.7

API'er

 

X

 

 

X

 

Web-UI'er

 

X

X

 

X

X

2.1

Objektidentifikatorer

 

 

 

 

X

 

2.2

Strategisk forvaltning af infrastrukturkapacitet

 

X

 

X

X

 

2.3

Kapacitetstildeling

 

X

 

X

X

 

2.4

Kapacitetsrestriktioner

 ((X))

X

 

X

X

 

2.5.1

Togets oprangering

 ((X))

X

 

X

X

 

2.5.2

Tog klart

 ((X))

X

 

 

X

 

2.5.3

Prognose for togets driftsklarhed

 ((X))

X

 

 

X

 

2.6

Togtrafikdata

 ((X))

X

 

 

X

 

3.1.1

Fragtbrev

 ((X))

 

 

 

X

 

3.2

Bevægelser af godsvogne og deres last

 ((X))

X

 

 

X

 

3.3

Fragtspecifikke referencedata

 

X

 

X

X

 

4.2

Passagerkøreplansdata

 

 

 

 

X

X

4.3

Tarifdata

 

 

 

 

X

 

4.4

Befordringsbetingelser

 

 

 

 

X

X

4.5

Tilgængelighed og reservation

 

 

 

 

X

X

4.6

Sikkerhedselementer ved distribution af produkter

 

X

 

 

X

 

4.7

Rejseinformation til passagerer under togrejsen

 

 

X

 

X

X

4.8

Fælles referencedata for udstedelse af togbilletter

 

X

 

 

X

 


((X))  Hvis data, der lagres eller deles i henhold til denne forordning, er beregnet til at blive anvendt til driftssikkerhed, skal de være i overensstemmelse med punkt 1.1 og 2.7.4 i bilag III til direktiv (EU) 2016/797.


Tillæg G

MILEPÆLE FOR GENNEMFØRELSEN

(1)

Delsystemet anses for at være taget i brug af en telematikinteressent i overensstemmelse med denne forordning, når datadelingskravene og meddelelserne er gennemført fuldt ud i overensstemmelse med specifikationerne i dette bilag, og når tilsvarende trafiktelematikapplikationer til brug for datadeling er erklæret i overensstemmelse med denne forordning i henhold til artikel 18 og punkt 1.6 i dette bilag og er fuldt operationelle (første driftsdag).

(2)

For at overholde de frister, der er fastsat i artikel 16, stk. 2, 3 og 4, skal hver telematikinteressent udrulle delsystemet Trafiktelematik i overensstemmelse med de milepæle, der er fastsat i følgende tabel:

Funktioner

Grundparametre

Milepæl

Kapacitetsforvaltning

2.1 –

Objektidentifikatorer

4.3.2029

2.3 –

Kapacitetstildeling

4.3.2029

Klargøring af tog

2.5.1 –

Togets oprangering

—

Godstransport med jernbane

—

Personbefordring med jernbane

9.12.2029

2.5.2 –

Tog klart

9.12.2029

2.5.3 –

Prognose for togets driftsklarhed

9.12.2029

Trafikstyring

2.6 –

Togtrafikdata

 

—

Godstrafik

—

Passagertrafik

9.12.2029

10.12.2028

Håndtering af godsvogne og deres last

3.1.1 –

Fragtbrev

9.12.2029

3.2.1 –

Vognkørselsoplysninger

9.12.2029

3.2.3 –

Prognoseoplysninger om vogne

9.12.2029

Referencedata

1.2 –

Fælles referencedata

—

Organisationer

—

Steder

13.12.2026

3.3.2 –

Referencedata for rullende materiel

10.12.2028

3.3.3 –

Referencedata for intermodale lasteenheder

10.12.2028

3.3.4 –

Driftsdata for vogne og intermodale lasteenheder

-/-

4.8 –

Fælles referencedata for udstedelse af togbilletter

10.12.2028

Billetudstedelse i forbindelse med personbefordring med jernbane

4.2.1 –

Data i passagerkøreplaner

14.12.2025

4.2.2 –

Data i passagerkøreplaner om tilslutningstider

12.12.2027

4.3 –

Tarifdata

10.12.2028

4.4 –

Befordringsbetingelser

13.12.2026

4.5 –

Tilgængelighed og reservation

10.6.2029

4.6 –

Sikkerhedselementer ved distribution af produkter

13.12.2026

Rejseinformation til passagerer

4.7 –

Rejseinformation til passagerer under togrejsen

12.12.2027


ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2026/253/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)


Top